Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03"

Transkript

1 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab

2 05 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Layout og grafik Luftfotos Terrænfotos Visualiseringer Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Barker & Barker Luftfotografi Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S 2 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

3 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 3

4 01.1 indledning Indledning Som led i forundersøgelse af en letbane i Århus skal det vurderes, hvordan omgivelserne påvirkes visuelt og æstetisk. Hensigten er at give grundlag for en arkitektonisk vellykket indpasning af letbanen, der foruden den beskrevne strækning også vil omfatte forbindelse til Odder og Grenaa. Mens letbanen i yderområderne skal køre på de nuværende skinner, skal der anlægges et helt nyt skinnenet med nye standsningssteder på strækningen fra Åhavevej i Århus til Lystrup, og denne strækning er derfor undersøgelsens primære genstand. Denne bilagsrapport omhandler de landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer og indgår som et supplement til VVM-redegørelsen og miljørapporten for letbanens etape 1 i Århus-området. I denne bilagsrapport vurderes letbanens positive og negative visuelle påvirkninger på omgivelserne, afprøvet gennem det aktuelle principdesign, som er udarbejdet i forbindelse med letbaneprojektet. Letbanen vises som principdesign af de forskellige elementer, såsom belægninger under sporene, standsningssteder, samt forskellige typer af ledningsophæng og master. Principdesignet skal bruges til at vurdere, hvordan omgivelserne vil se ud, når letbanen er anlagt, hvilket anskueliggøres ved hjælp af en række fotos af udvalgte steder på ruten med og uden visualisering af letbanen. Desuden er der redegjort for hvordan et 0 - alternativ uden letbane vil virke, med busbaner ved Randersvej. Endelig vises to forskellige placeringsmulighed for master gennem byen. Vurderingerne af de enkelte strækninger er opdelt som følger: Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup, Åbent land og perspektivområder Nærværende billagsrapport er et uddrag af den landskabsæstetiske baggrundsrapport, hvori man foruden de landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer kan læse om landskabsanalysen og principdesign. For at underbygge og anskueliggøre vurderingerne, er udvalgt karakteristiske steder som havnen og Randersvej, eller særligt kritiske steder, som det åbne land hvor letbanen indsættes som fotovisualiseringer til sammenligning af før og efter situationen. 4 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

5 01.1 indledning Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringer er taget i perioden februar - maj Fotografierne er taget med mm digitalt kamera. Alle fotostandpunkter er fastlagt ved hjælp af 3d terræn- og bykort, og fotovinkler er fastlagt ved hjælp af underlagskort og senere justeret og kontrolleret ved hjælp af kendte kontrolpunkter i baggrundsbilledet - eksempelvis eksisterende bygninger, skorstene, veje og lign. samt digitale 3d terrænkort. Alle visualiseringer er udført digitalt i programmet 3ds Max Programmet Photoshop er anvendt til at redigere visualiseringerne i forhold til baggrundsbilledet, således at de elementer der ligger foran eller bagved de visualiserede elementer placeres og gengives korrekt. Visualisering T12, Randersvej ved Lisbjerg er dog konstrueret som håndperspektivtegning. For at visualiseringerne er sammenlignelige, er alle fotografier og visualiseringer gengivet i samme forstørrelse. De anvendte fotostandpunkter er fastlagt i samarbejde med Kommuneplanafdelingen, Århus Kommune. Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 5

6 01.2 delstrækning a Strækning A, Åhavevej Spanien Banegraven Letbanen følger de eksisterende sporforløb gennem Banegraven, der er præget af baneskinner og baneteknisk udstyr. Letbaneskinnerne placeres på skærver, tilsvarende det eksisterende skinneareal. Køreledninger er ophængt på master, placeret mellem letbanesporene. Banegraven er et stort og robust rum, og letbanens udstyr vil ikke afvige særligt fra de øvrige baneelementer. Ved brug af Sporgruppe 500 sydvest for Sonnesgade til parkeringsspor vurderes oplevelsen af området som uændret i forhold til nu. Letbanens krydsning af Sporgruppe 400 (Variant 1) via tunnel vil ikke være synlig. Passage via bro (Variant 2) vil være synlig fra Ringgadebroen, hvorfra letbanebroen føres mod vest. På sit højeste punkt vil ledningsmasterne på letbanebroen være i ca. samme højde som det højeste punkt på Ringgadebroen. Letbanebroens master vil rage betydeligt op over baneterrænets ophængte belysning og slå punktbelysningens regelmæssige mønster itu. Letbanens bro vil markere sig i højden og dens tværgående retning vil afvige fra baneterrænets langsgående skinnemønster. En broløsning der kan bidrage positivt til rummet, kræver derfor en bro i høj kvalitet, med en omhyggelig arkitektonisk bearbejdning. Variant 1 anbefales som den visuelt bedste løsning. Fra perronområderne ved Århus H er der udsigt til standsningsstedet, som markeres i forhold til Banegårdens arkitektur med et særligt design. Det nye standsningssted vil give området et mere urbant og færdigt præg end nu, hvor området virker bortgemt og præget af bagsiderne af henholdsvis Banegården, Bruuns Galleri og Stiftstidende. Baneterrænet ved Banegårdens østside er et relativt snævert rum med usammenhængende sider. Letbanetracéets spor og ledningsmaster vil kunne ses på den nordlige del af terrænet som en opstramning og markering af rummet, men får kun en beskeden påvirkning af området. Letbanen kan på strækningen i Banegraven ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien og Århus Å, der er skærmet af jordvolde og høj, tæt bevoksning. Letbanen vurderes at kunne indpasses i baneterrænet uden i det væsentlige at påvirke de visuelle forhold. Som rejsende med letbanen vil man opleve strækningen på samme måde som fra toget 6 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

7 01.2 delstrækning a F E Banegården D Bruuns Galleri Visualisering, Banegården - T1 C B Bro - Variant 2 Sporgruppe 400 A Tunnel - Variant 1 Ringgadebroen Letbanen - Delstrækning A Visualisering, Banegraven - T0 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 7

8 8 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

9 BANEGraven - l1 Luftfoto, Delstrækning A - vestlig del Århus Å Variant 1 Tunnel Variant 2 Bro Ringgadebroen Søndre Ringgade Langenæs Åhavevej Marselis Boulevard Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 9

10 BANEGRAVEN - T0 Før, foto Set fra Ringgadebroen mod vest: Banegraven er et kraftfuldt byrum med lange kik mod vest fra broerne. Forsænkningen af baneterrænet og den høje, tætte skræntbevoksning forstærker oplevelsen af det åbne land, der rækker ind i byen. Bevoksning og volde lukker for indkik fra åen og Brabrandstien. Et finmasket net af ophængte lamper danner loft over sporarealet og bidrager til markering af rummet. 10 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

11 Letbanen føres i ét spor på en bro over sporgruppe 400 (variant 2): Letbanebroen ses fra Ringgadebroen og markerer sig i højden. Broens tværgående retning afviger fra baneterrænets langsgående skinnemønster og på sit højeste sted vil ledningsmasterne på letbanebroen være i ca. samme højde som Ringgadebroens højeste punkt. Derfor vil masterne rage op over baneterrænets net af lamper og ødelægge punktbelysningens regelmæssige mønster. For at broløsningen kan tilføre rummet visuelle kvaliteter, skal broen være af høj arkitektonisk kvalitet. BANEGRAVEN - T0 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 11

12 BANEGÅRDEN - T1 Før, foto Set fra perron 2: Området ligger mellem Perron 2, Banegårdsbygningen, Stiftstidende og bebyggelsen på Bruuns Bro, som tilsammen udgør et sammenhængende kompleks bundet sammen af afgangshallens tag fra Området benyttes til kørevej, parkering og oplagring og omgives af bygningernes bagsider. Der er åbent indkig til stedet fra perronerne, men kun adgang fra baneterrænet. 12 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

13 Standsningsstedet ses fra perronerne og får nye adgange fra Banegårdshallen og Bruuns Bro. Standsningsstedet indpasses i banegårdens arkitektur som en indlejret boks og markeres i rummet med et selvstændigt design. Den semi-transparente overdækning sikrer lysindfald og skærmer den kedelige udsigt til bagsiden af Bruuns Galleri. Letbanens køreledninger fæstnes på bygningerne, og perron og sporareal har fast belægning. Det nye standsningssted vil tilføre området et mere urbant og færdigt præg. BANEGÅRDEN - T1 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 13

14 01.3 delstrækning b Strækning B, Spanien Nørreport Havnen I den snævre passage ved Spanien er tracéet skærvebelagt og med centermaster. Fra toget vil der være udsigt til bagsiden af den fredede svømmehal. Havnens store skala og klare afgrænsning karakteriserer det robuste og unikke byrum i kontrast til bymidtens snævre gader. Området står foran en gennemgribende omdannelse med opførelse af Multimediehus, ny havneplads og kanaler. Vurderingen af letbanen forholder sig til det overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De bynære Havnearealer. Letbanetracéet vil tegne sig som et spor i hovedtrækkene langs den oprindelige kystlinie, parallelt med Kystvejen. Tracéet anlægges med fast belægning, i farve og materiale, der skaber visuel sammenhæng fra bygningsfacader, over Havneplads og vejene, til kajkant. Belægningerne skal desuden medvirke til at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Standsningsstederne placeres så sigtelinier fra bymidten over havnen ikke afbrydes og forstyrres. Master til ophæng af køreledninger placeres øst for sporene i havnesiden med m afstand. Langs Kystvejen foreslås bæreledninger udspændt over tracéet, mellem bygningsfacader og master på havnesiden, med mulighed for ophængt belysning. Udformning af master, belysning og andet udstyr fastlægges ved projektets detaljering sammen med projektet for multimediehuset og havnebyrummet. Letbanen vil indpasse sig som et visuelt stærkt og bærende element i omdannelsen af De Bynære Havnearealer. Det blødt svungne spor og ledningsmasterne understreger forløbet af bygningsfronten, og standsningsstederne vil fremstå relativt beskedne. Der bliver åbent udsyn til arealet bag Toldbygningen, og en bedre visuel sammenhæng mellem Havnefront og Toldbygning end i dag. Etablering af letbanen vil befri havnearealet for hegn på hele strækningen fra kajkanten til husrækken langs Strandvejen hvilket vil forbedre den visuelle sammenhæng mellem havne- og vejarealet betydeligt, og styrke sammenhængen mellem bymidte og havn. Indpasning af letbanen på havnen vurderes at forbedre Havnens arkitektoniske sammenhæng med byen og vil kunne understrege en nord-sydgående promenade. Dette kan opleves af rejsende med letbanetoget, trafikanter på vejene og naboer. 14 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

15 01.3 delstrækning b F E Skolebakken Domkirken Ny Havneplads Skolegyde D Visualisering, Skolebakken/Skolegyde - T3 C Toldbodbygningen Havnegade B A Nyt Multimediehus Letbanen - Delstrækning B Visualisering, Toldbodbygningen - T2 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 15

16 16 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

17 havnen - l2 Luftfoto, Delstrækning B Nyt Multimediehus Ny Havneplads Skolebakken Nørreport Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 17

18 TOLDBODBYGNINGEN - T2 Før, foto Havnen afgrænses af en høj, sammenhængende husrække langs havnegade med Hack Kampmanns særprægede, fredede toldkammer fra 1897 som fritstående bygning i havnerummet. Grenaabanen omgives på begge sider af trådhegn, som er en fysisk og visuel barriere, der skæmmer området betydeligt. Sporarealet er belagt med skærver, mens det asfalterede havneareal anvendes til parkering og veje. Havnegades belysning er ophængt over kørebanen i ledninger fastgjort på bygningsfacader og master. 18 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

19 Grenaabanen erstattes af letbanen, hvis faste belægning på traceet skaber visuel sammenhæng fra bygningsfacader, over Havnepladsen og vejene, til kajkant. Spor og masterne vil understrege Havnegades kurvede forløb og den sammenhængende bygningsfront. Letbanens master til bæreledninger placeres i havnesiden øst for sporene og ledningsnettet kan anvendes til vejbelysning over vejbanerne. En ny midterhelle vil lette krydsning af Havnegade. Udsigten til Toldbygningen og sammenhængen mellem bymidten og Havnefronten forbedres med letbanen og fjernelsen af jernbaneelementer. TOLDBODBYGNINGEN - T2 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 19

20 skolebakken/skolegyde - T3 Før, foto Havnen afgrænses af Kystvejen som flankeres af en 5-6 etagers husrække af fornemme 1800-tals ejendomme med Katedralskolens fredede bygning som hjørnemarkering af Skolegyde. Grenaabanen med trådhegn i begge sider, bomme, signaler og perronen overfor Katedralskolen, skæmmer området betydeligt og er en fysisk og visuel barriere mellem havnen og Kystvejen. Langs Kystvejen er gadebelysningen ophængt over kørebanen i gittermaster langs fortovet. Bag jernbanen ses parkeringspladsen med nyere piletræer. 20 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

21 Grenaabanens hegn og bomme mv. fjernes til fordel for letbaneanlægget hvis master til bæreledninger placeres i havnesiden øst for sporene. Ledningsnettet kan også anvendes til vejbelysning og trafiksignaler. En ny midterhelle vil lette krydsning af Havnegade til standsningsstedet som placeres nord for Skolegyde så sigtelinien over havnen bevares. Med letbanen understreges havnens nord-sydgående strøg som et visuelt stærkt element i De bynære Havnearealer. skolebakken/skolegyde - T3 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 21

22 01.4 delstrækning c Randersvej Kastaniegade Stjernepladsen Stockholmsgade Langelandsgade Randersvej Visualisering, Randersvej, v. Malmøgade - T7 Visualisering, Stjernepladsen - T6 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé Randersvej Randersvej Nørrebrogades retlinede karakter og udsigterne mod havnen er de vigtigste forudsætninger for helhedsgrebet i en god byarkitektonisk indpasning af letbanen på dette sted. Det er derfor væsentligt at forløbet af det nye letbanetrace tilnærmes en ret linie, og at den grønne indramning af vejen genetableres. Letbanen vil visuelt understrege vejforløbet med et bredt, græstracé, som bidrager til rehabilitering af vejens grønne miljø og samtidig er friholdt for biltrafik. Vejens alléplantninger bør genetableres, specielt ved Vennelystparken og Universitetet, så vejens afgrænsning understreges. For at friholde vejens aksiale sigtelinie og udsigten mod bugten, ophænges tværfelter til køreledninger på facader langs vejen. Hvor dette ikke er muligt, benyttes master i bagkanten af fortovet. Ledningsmaster, placeret midt i tracéet, er fravalgt, da de vil forringe udsigten mod bugten. Vejens rette linjer kan fastholdes med standsningssteder, udformet med forskudte sideperroner, og der vil kun være behov for mindre justeringer af arealer langs vejsiderne. Ø-perronen ved Nørre Allé ligger i en kurve på vejen og påvirker derfor ikke tracéet negativt. Der kan påregnes opsat hegn midt i banetracéet ved særligt benyttede standsningssteder, for at hindre passage over vejen udenfor fodgængerfelter. Foruden den tilsigtede fysiske barriere, vil hegnet opdele vejrummet på en visuelt uheldig måde. Ud fra en æstetisk betragtning foreslås hegning derfor anvendt mindst muligt. Indpasning af letbanen vurderes at give mulighed for en arkitektonisk opgradering og rehabilitering af byrummet i og omkring Randersvej. Letbanens græsdækkede tracé vil give et nyt frit udsyn, som opleves af rejsende med letbanetoget, og af trafikanter og naboer. 22 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

23 01.4 delstrækning c F Kommunehospitalet E Vennelystparken Vennelyst Boulevard D Nørrebrogade Visualisering, Nørrebrogade/Vennelyst Boulevard - T5 C B Nørrebrogade Knudrisgade A Nørregade Nørreport Letbanen - Delstrækning C Visualisering, Nørreport/Nørregade - T4 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 23

24 randersvej - l3 Luftfoto, Delstrækning C - sydlig del Nørreport Vennelystparken Århus Universitet Randersvej Kommunehospitalet Nordre Ringvej 24 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

25 randersvej - l4 Luftfoto, Delstrækning C - nordlig del Hasle Ringvej Nehrus Allé Vejlby Ringvej Langelandsgade Stjernspladsen Randersvej Kastaniegade Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 25

26 NØRREPORT/NØRREGADE - T4 Før, foto Fra krydset ses Nørrebrogades markante stigning mod nord, med østsiden af gaderummet markeret af en sammenhængende husrække og vestsiden af Vennelystparken. Som led i ombygning af vejen med separate busbaner er kastanietræerne langs Vennelystparken blevet fjernet og der er opsat 12 m høje belysningsmaster langs fortovenes bagkant. Udvidelsen har forringet vejrummet visuelt, idet midterhellernes og svingbanernes ujævne geometri deformerer de rette linier og fraværet af allétræerne giver en diffus overgang til parken. 26 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

27 Letbanetracéet anlægges i græs og hvor tværfelter til køreledninger ikke kan fastgøres i bygninger, opsættes ledningsmaster i vejsider i bagkant fortov, så sigtelinier langs med vejen friholdes. Masteplaceringen underordner sig gaderummet og nedtoner letbaneanlæggets visuelle påvirkning. Letbanens brede, græstracé understreger vejforløbet og bidrager til rehabilitering af det grønne miljø. En ny allé af store træer, specielt ved Vennelystparken og Universitetet, ville opstramme vejrummet. NØRREPORT/NØRREGADE - HOVEDFORSLAG - T4 Efter, visualisering - ophængt køreledning uden for tracé Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 27

28 NØRREPORT/NØRREGADE - HOVEDFORSLAG - T4 Efter, visualisering - ophængt køreledning uden for tracé Letbanetracéet anlægges i græs og hvor tværfelter til køreledninger ikke kan fastgøres i bygninger, opsættes ledningsmaster i vejsider i bagkant fortov, så sigtelinier langs med vejen friholdes. Masteplaceringen underordner sig gaderummet og nedtoner letbaneanlæggets visuelle påvirkning. Letbanens brede, græstracé understreger vejforløbet og bidrager til rehabilitering af det grønne miljø. En ny allé af store træer, specielt ved Vennelystparken og Universitetet, ville opstramme vejrummet. 28 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

29 Løsningen, som er fravalgt, viser ledningsmaster placeret mellem sporene. Masterne vil fremhæve tracéets ujævne linjeføring, der er tilpasset kørebanernes geometri, ligesom de spærrer for udsigten mod bugten. Masterne virker dominerende i det brede vejrum og opdeler det i to. NØRREPORT/NØRREGADE - ALTERNATIV - T4 Efter, visualisering - centralt placeret mast Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 29

30 NØRREBROGADE/VENNELYST BOULEVARD - T5 Før, foto Gaden har udsigt mod Nørreport og havnen og vejrummet markeres af Vennelystparken, de røde teglbygninger med store trægrupper foran og længere nede mod havnen, af husrækken som følger vejens fald. Vennelystparken opleves som en karakterfuld grøn strækning, men den før så tydelige afgrænsning af kastanietræerne langs Vennelystparken har gjort vejrummet mindre distinkt. Midterheller og svingbaner er mindre fremtrædende set mod havnen. 30 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

31 Det fritliggende grønne græstracé, der fortsættes i en kurve gennem Nørreport, ses tydeligt og opbløder den brede vej med et parklignende midterstrøg. En ny allé af store træer, specielt ved Vennelystparken og Universitetet, ville opstramme vejrummet. Over krydset ses ledningerne til letbanen som et fint net. Den nuværende masteskov med trafiklys og vejbelysning kunne saneres og armaturerne ophænges i letbanens ledningssystem. NØRRebroGADE/VENNELYST BOULEVARD - T5 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 31

32 STJERNEPLADSEN - T6 Før, foto Stjernepladsens form dannes af homogene 4-5 etagers karrébebyggelser i røde tegl fra 40-erne. De store gadetræer symmetrisk på begge sider af pladsen lukker for rummet og understreger vejens linie der gennemskærer pladsen. Længere nede virker Nobelparkens 6 røde teglbygninger sammen med bebyggelsen overfor, som en port der markerer Ringgadekrydset. Stjernepladsen domineres af trafikarealer der slører den oprindelige pladsdannelse. 32 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

33 Vejarealet reduceres til 2 kørebaner og en venstresvingsbane for at gøre plads til letbanetracéet og standsningsstedet længere nede, som placeres mellem sporene som en ø-perron. Standsningsstedets læskærme forstyrrer kun udsigten ganske lidt på grund af det faldende terræn. Det ses tydeligt at kørebanerne slår et sving uden om standsningsstedet, og kurven er ude af takt med facadelinien. Det brede midtertracé i græs passer i proportionerne til den brede kørebane og giver Randersvej boulevardpræg. STJERNEPLADSEN - T6 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 33

34 RANDERSVEJ, V. malmøgade - T7 Før, foto Randersvej afgrænses mod øst af en række lave huse fra det 19. århundrede, mod vest af 4 5 etagers blokbebyggelser fra 1960-erne. Ved Kastaniegade ligger et supermarked og en tankstation med fast-food restaurant tilbagetrukket omkring et parkeringsområde hvor der på plænen foran står en markant rødbøg. Udsigten gennem gaden, over havnen til bugten er en karakteristisk oplevelse fra stedet, sat i relief af facaderne langs Randersvej. Vejarealerne dominerer området temmelig meget. 34 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

35 De lave huse fjernes ved ombygning af vejen til separate busbaner og i den forbindelse fjernes rødbøgen. De eksisterende huse afløses af højere bebyggelse og beplantning i en tilbagetrukket facadelinie og samordnet med den eksisterende bebyggelse ved Kastaniegade. Den nye husrække vil understrege vejens retlinede forløb. Vejarealerne bliver endnu mere dominerende, på grund af det udvidede brede tværprofil som vil opleves som et goldt ingenmandsland. RANDERSVEJ, V. malmøgade - 0-ALTERNATIV - T7 0-alternativ, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 35

36 RANDERSVEJ, V. malmøgade - 0-alternativ - T7 0-alternativ, visualisering De lave huse fjernes ved ombygning af vejen til separate busbaner og i den forbindelse fjernes rødbøgen. De eksisterende huse afløses af højere bebyggelse og beplantning i en tilbagetrukket facadelinie og samordnet med den eksisterende bebyggelse ved Kastaniegade. Den nye husrække vil understrege vejens retlinede forløb. Vejarealerne bliver endnu mere dominerende, på grund af det udvidede brede tværprofil som vil opleves som et goldt ingenmandsland. 36 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

37 Standsningsstedet ved Skovvangsallé er anlagt med forskudte sideperroner, så det lige forløb af græsrabatten med sporene kan opretholdes. Selve standsningsstedet med læskærme syner ikke af meget i det store gaderum og tager ikke udsigten til bugten. Det ophængte net af køreledninger ses tydeligt i det brede gaderum ligesom masterne aftegnes tydeligt og er med til at stramme rummets sider op. Græstraceet vil ligesom længere nede på strækningen, være et velgørende, grønt indslag i bybilledet. RANDERSVEJ, V. malmøgade - T7 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 37

38 RANDERSVEJ, V. malmøgade - T7 Efter, visualisering uden hegn Standsningsstedet ved Skovvangsallé er anlagt med forskudte sideperroner, så det lige forløb af græsrabatten med sporene kan opretholdes. Selve standsningsstedet med læskærme syner ikke af meget i det store gaderum og tager ikke udsigten til bugten. Det ophængte net af køreledninger ses tydeligt i det brede gaderum ligesom masterne aftegnes tydeligt og er med til at stramme rummets sider op. Græstraceet vil ligesom længere nede på strækningen, være et velgørende, grønt indslag i bybilledet. 38 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

39 På visse strækninger kan det blive nødvendigt med hegn mellem letbanesporene i forbindelse med standsningssteder, for at hindre krydsende fodgængere. Hegnet er 120 cm højt og skiftevist transparent og begroet med slyngplanter for at spille sammen med rabatten. Hegnet opdeler vejrummet visuelt, og forstyrrer oplevelsen af den brede rabat og af sammenhængen på tværs. RANDERSVEJ, V. malmøgade - T7 Efter, visualisering med hegn Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 39

40 01.5 delstrækning d Strækning D, Nehrus Allé - Skejby Forstaden D1, Nehrus Allé Skejby Sygehus Nehrus Allé og Olof Palmes Allé er adgangsveje med rønnealléer, til erhvervsområdet ved Skejby som har parklignende karakter og arkitektonisk værdifulde bygninger som fokuspunkter. På grund af letbanetracéet skal vejen udvides og allétræerne må derfor fældes. Alléen anbefales genskabt med store træer, som f.eks. lind eller platan, som vil harmonere med det nye brede tracé, og sporarealet foreslås anlagt i græs som understregning af områdets parkkarakter. Rundkørslerne udformes med grønne midterøer og indrammet af træer. Ledningsmaster placeres centralt i tracéet til markering af letbanens forløb. De åbne og luftige omgivelser medfører, at masterne ikke vil opleves som en opdeling af vejrummet. Standsningsstedet med ø-perron på Nehrus Allé medfører en mindre udvidelse af tracéet i det grønne areal ved DR bygningen, og hensynet til haveanlægget bør vægtes højt ved denne ændring. Standsningsstedet med sideperroner ved Olof Palmes Allé forbindes med en krydsende sti. Det vurderes, at letbanen vil kunne indpasses godt i bebyggelsen og understøtte den grønne parkkarakter og at negative visuelle konsekvenser ved indpasning af letbanen antages at være begrænsede. For rejsende med letbanetoget, samt for andre trafikanter og naboer vil letbanen opfattes som en naturlig del infrastrukturen. D2, Skejby Sygehus - Skejby Området nord for Brendstrupgårdsvej og øst for Skejby Sygehus er et restareal uden særlig karakter, som afgrænses mod sygehuset af høj, tæt beplantning af løvtræer. Letbanetracéet foreslås anlagt i græs og med trærækker, til indramning af letbanen, så der skabes sammenhæng med de grønne arealer på naboområderne. Cykel- og gangstien til Lisbjerg indpasses langs tracéet og med lave blændfri stiarmaturer der videreføres på strækningen til Lisbjerg. Ledningsmaster placeres centralt i tracéet til markering af letbanens forløb. Letbanen krydser Brendstrupgårdsvej i niveau og markerer sig ikke visuelt. Ud for hovedindgangen til Skejby Sygehus anlægges et standsningssted med ø-perroner, der tænkes koordineret med et nyt adgangsstrøg som et særligt byrum ved den endelige udformning. Det vurderes, at letbanen vil fremstå som grønt parkstrøg, markeret af master og evt. skærm, som vil opleves af rejsende med letbanetoget, trafikanter på cykelstien og naboer. 40 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

41 01.5 delstrækning d F E D Olof Palmes Allé DR C Nehrus Allé B Ny rundkørsel Visualisering, Olof Palmes Allé - T8 A Letbanen - Delstrækning D Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 41

42 skejby - l5 Luftfoto, Delstrækning D og E Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Brendstrupgårdsvej Skejby DR Randersvej Nehrus Allé 42 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

43 randersvej - l6 Luftfoto, Delstrækning D og E Olof Palmes Allé Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 43

44 OLOF PALMES ALLÉ - T8 Før, foto Olof Palmes Allé er en to-sporet vej med græsrabatter med rønneallér, cykelstier på vejen og fortove bag rabatten. Masterne med gadebelysning er blevet forlænget med nye rørstykker hvilket får dem til at virke ude af proportioner, og skæmmende i de velholdte omgivelser. Vejens skala er beskeden, men ligger smukt i de grønne parklignende omgivelser, der har et helstøbt præg. Bebyggelsen langs vejen opleves åben og harmonisk. 44 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

45 Vejen udvides i begge sider og de eksisterende træer fjernes for at give plads til letbanetracéet i midten af vejen. De markante ledningsmaster ses tydeligt midt mellem sporene, men i de åbne omgivelser vil masterne snarere opleves som en markering af letbanen end som en decideret opdeling af landskabsrummet. Letbanen falder godt ind i området og bidrager til parkkarakteren, så visuelle ulemper er meget begrænsede. Det anbefales at der plantes nye alléer som kan flankere den noget bredere vej. OLOF PALMES ALLÉ - T8 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 45

46 01.6 delstrækning e Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By Åbent land og byudvikling På hele strækningen E-F som passerer igennem åbent land og byvækstområder foreslås banesporene anlagt i græs i byvækstområder og skærver gennem det åbne land. Ledningsmaster placeres mellem sporene til markering af forløbet gennem landskabet. Letbanetracéet kan understreges yderligere med opstammede træer hvilket dog kræver udvidelse af dæmningsanlægget, hvis træerne skal være i niveau med skinnerne. E1, Skejby - Søftenvej På strækningen fra Skejby Sygehus til Søftenvej føres letbanen i eget tracé forbi Skejby og videre gennem Egådalen. Området omkring letbanen planlægges bebygget med erhvervsbyggeri. Der vurderes et hovedforslag og alternativ 1 for linjeføring vest for Skejby: Hovedforslag Letbanetracéet krydser Herredsvejs forlægning i niveau og føres langs terrænet i et kurvet forløb, der udnytter en lav bakke, som skyder sig frem i dalen, indtil til broen over Søftenvej. Tracéet føres tæt forbi naturstrøget med Koldkær bæk. En kortere letbanebanedæmning vil dele landskabet omkring Søftenvej og begrænse udsynet fra Søftenvej til landskabet Hovedforslaget tilpasser sig terrænet og vurderes at påvirke omgivelserne væsentligt mindre end alternativ 1. Ved udførelsen vægtes en omhyggelig indpasning i naturområdet ved Koldkær bæk. Alternativ 1 - Letbanetracéet føres vest om Skejby og niveaufrit over Herredsvejs forlægning. Selvom højden af banedæmningen reduceres mest muligt ved at føre tracéet på en lav bakke, vil dæmningen udgøre en markant fysisk og visuel barriere mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej. Tracéet løber på dæmning langs grænsen af broen over Søftenvej og tæt på stien fra Skejby til Søftenvej langs den vestlige afgrænsningen af kirkeindsigtsområdet til Skejby. Landskabet omkring Søftenvej vil blive delt af banedæmningen, hvorved udsynet fra Søftenvej vil blive bremset. Ved Herredsvejs forlægning anlægges standsningsstedet på en udvidet banedæmning, som bør tilpasses terrænet og den fremtidige bebyggelse. Underføringen i dæmningen til Humlehusvej sikrer den eksisterende lokalvejsforbindelse fra Kasted. På grund af det voldsomme dæmningsanlæg vurderes alternativ 1 at få kraftig barriereeffekt på landskabet og det fremtidige byområde. Letbanedæmningen vil lukke for udsyn mod vest fra stien Søftenvej-Skejby og visuelt belaste udsigten fra Skejby mod ådalen og Kasted. Den fremtidige byvækst kan dog muligvis kamuflere dæmningen noget. Cykel- og gangstien til Lisbjerg følger tracéet i hovedforslag og alternativ 1. Stibelysning bør være lav og blændfri, da den på dele af strækningen ses fra det åbne land. I både hovedforslag og alternativ 1 anbefales, at dæmningen afkortes ved Søftenvejen af hensyn til landskabet. Det vurderes, at letbanen og cykelstien kan blive et nyt, grønt spor, markeret af master gennem landskabet og den fremtidige bebyggelse ved Skejby - med hovedforslaget som den visuelt bedste løsning. Fra letbanen og stien bliver der fine udsigter over Egådalen. E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By Fra Søftenvej til Lisbjerg fortsættes letbanen på en dalbro over Egådalens værdifulde bynære landskab til den fremtidige Lisbjerg Ny By på Lisbjergbakken. Variant 1, broløsning - Letbanebroen bevirker, at landskabet får fysisk sammenhæng på tværs, men brokonstruktionens supplement med sti, og afskærmning til sporene, vil få konstruktionen til at virke kompakt. En skærm i refleksfrit glas mellem bane og sti vil her være at foretrække. En separat stibro er fravalgt, da den vil få et uhensigtsmæssigt forløb. 46 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

47 01.6 delstrækning e Broen krydser Søftenvej i en skæv vinkel og i forbindelse med den senere projektering af broen over Søftenvejen og motorvejen skal det sikres, at brosøjlerne udformes på en sådan måde, at Vejreglernes krav om afstande til faste genstande, herunder placering og udformning af autoværn, overholdes. På Søftenvej ses letbanebroen relativt tæt på broen og de terrasserede dæmninger med vejen fra Lisbjerg, og de to broer vil præge oplevelsen af ankomsten til byen markant. Broen vil præge naturområdet og vandmøllemiljøet omkring Røde Mølle visuelt. Fra vejene vil der være indkig til broen, som i nogen grad sløres af bevoksningen. Belysningen langs stien på broen bør ikke kunne ses fra det åbne land. En broløsning vil sikre dalstrøgets fysiske og visuelle sammenhæng. Variant 2, delvis dæmningsløsning - I denne variant føres letbanen på en dalbro fra Søftenvej til Gl. Søftenvej og afløses herefter af en dæmning. Dæmningen som løber mellem Gl. Søftenvej og Djurslandmotorvejen vil virke som en kunstig barriere på tværs af de øvrige vejdæmninger i området som er parallelle med dalstrøgets længderetning. Dæmningen vil påvirke den visuelle oplevelse af dalstrøget negativt og forstærke dominansen fra infrastrukturen. Området vest for letbanedæmningen vil virke som et ulogisk restareal mellem to kunstige skræntformationer. Dæmningsanlægget for letbanen gennem Lisbjerg Ny By vil udgøre en markant visuel barriere i landskabet. En indarbejdelse af terrænforskellene i bystrukturen gennem brug af forskudte etager og terrænmure vil kunne mindske den visuelle barrierevirkning. Letbanetracéet afskærer det østlige hjørne af naturområdet Engen, men sammenhængen bevares med en sti og et vandløb under den forlængede bro over Parallelvej. Bymæssige fokuspunkter er Park&Ride anlægget ved Parallelvej og Bygaden. Standsningsstedet ved Park & Ride anlægget og ved Lisbjerg Bygade skal indpasses på udvidelse af banedæmningen. Letbanen placeres midt i Lisbjerg Bygade, som er en 4-sporet bygade med cykelsti og fortov i begge sider. Det brede grønne tracé med centermasternes og standsningsstedernes genkendelige arkitektur, vil præge det fremtidige gaderum positivt. Bygadens krydsning af Randersvej medfører en kraftig regulering af det eksisterende vejtracé så det passer med letbanesporene evt. med vejbump. Det vurderes, at letbanen på bro over Egådalen vil forstærke infrastrukturens dominans i området og den korte afstand mellem letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil stille krav om arkitektonisk bearbejdning. Kombinationen af banebro, cykelsti og afskærmning, vil få broen til at virke temmelig markant og tung. Fra broen vil der være en smuk udsigt til landskabet, men broen ses omvendt meget tydeligt både fra naboområderne og vejene. Det vurderes, at letbanen og cykelstien kan blive et markant grønt spor markeret af master gennem landskabet og den fremtidige bebyggelse i Lisbjerg Ny By, hvor Éngen opleves sammenhængende under broen ved Parallelvej. Letbanen vil blive et markant element i Lisbjerg Bygade. E3, Lisbjerg Vest Letbanen indpasses som et græsdækket midtertracé i Lisbjerg Bygade. Køreledningerne er ophængt på en enkelt række master midt i tracéet. Standsningsstederne anlægges som sideperroner langs sporene. Lisbjerg Bygade er udformet så der er plads til letbanen, og det vurderes at banens grønne tracé vil kunne bidrage til gaderummets miljø og give det et parkagtigt præg, som fremhæves med letbanens design og den enkelte men markante masterække som vil understrege gadeforløbet. Gaderummets kurvede forløb vil opleves visuelt lukket, så man vil ikke opleve en visuel opdeling af gaderummet som den fravalgte løsning for den aksiale Randersvej. Standsningsstederne ved centrale punkter i bebyggelsen vurderes at kunne indpasses i gaderummet. Rejsende med letbanen vil have en urban oplevelse af denne del af strækningen. Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 47

48 01.6 delstrækning e Egå Letbane Søftenvej Humlehusvej Visualisering, Egådalen, Søftenvej - T10 Sti Herredsvejs forlægning Letbane Skejby Ny vej Visualisering, Skejby/Herredsvejs forlægning - Hovedforslag - T9 48 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

49 01.6 delstrækning e F Djursland motorvejen E Letbane D Røde Mølle Visualisering, Egådalen, Gl. Søftenvej, variant 1, broløsning - T11 C Sti B Humlehusvej Herredsvejs forlægning A Letbane Afbrudt Humlehusvej Skejby Letbanen - Delstrækning E Visualisering, Skejby/Herredsvejs forlægning - Alternativ - T9 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 49

50 skejby/egådalen - l7 Luftfoto, Delstrækning E Lisbjerg Randersvej Herredsvejs forlægning Søftenvej Djursland Motorvejen Skejby Egådalen Alternativ 1 Hovedforslag 50 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

51 egådalen - l8 Luftfoto, Delstrækning E Søftenvej Djursland Motorvejen Røde Mølle Randersvej Gl. Søftenvej Egådalen Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 51

52 SKEJBY/herredsvejs forlægning - 0-alternativ - T9 0-alternativ, visualisering Egådalens karakterfulde landskab ses sammen med den gamle slyngede Humlehusvej der afbrydes af Herredsvejs forlægning. Herredsvejs forlægning, der ses i forgrunden, løber nord og vest om Skejby. Efter vejkurven ses stien fra Søftenvejen. Trods de nye vejanlæg, bevarer landskabet sin karakter og oplevelsen af den brede ådal er stadig nærværende. Den fremtidige byudvikling vil dog ændre oplevelsen af landskabet radikalt. 52 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

53 I hovedforslaget tegner Letbanen en kurve vest om Skejby og krydser Herredsvejs forlægning i niveau. Cykel- og gangsti til Lisbjerg løber parallelt med sporene. Letbanens centermaster ses som punkter, der er helt eller delvist eksponerede i det kuperede landskab. Letbanen indføjer sig i terrænet og påvirker kun omgivelser og landskab lidt, da letbanen delvist skjules af det kuperede terræn. Hovedforslaget vurderes derfor som den visuelt bedste løsning. SKEJBY/herredsvejs forlægning - HOVEDFORSLAG - T9 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 53

54 SKEJBY/herredsvejs forlægning - 0-ALTERNATIV - T9 0-alternativ, visualisering Egådalens karakterfulde landskab ses sammen med den gamle slyngede Humlehusvej der afbrydes af Herredsvejs forlægning. Herredsvejs forlægning, der ses i forgrunden, løber nord og vest om Skejby. Efter vejkurven ses stien fra Søftenvejen. Trods de nye vejanlæg, bevarer landskabet sin karakter og oplevelsen af den brede ådal er stadig nærværende. Den fremtidige byudvikling vil dog ændre oplevelsen af landskabet radikalt. 54 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

55 I alternativ 1 forbinder letbanen Skejby og Lisbjerg i en mere direkte linie tættere på Skejby, men på en høj dæmning hvor Herredsvejs forlægning og Humlehusvej underføres. Cykel- og gangsti løber ligeledes på dæmningen. Dæmningen vil være meget synlig og længden vil udgøre en markant fysisk og visuel barriere i landskabet, tæt på stien fra Søftenvej og kirkeindsigtsområdet til Skejby. Ledningsmasterne vil kunne ses mange steder i horisonten og fra ådalen. SKEJBY/herredsvejs forlægning - ALTERNATIV 1 - T9 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 55

56 EGÅDALEN, SØFTENVEJ - T10 Før, foto Søftenvej føres over Egåen på en dalbro og forbindes i en stor kurve med Randersvej øst for Skejby. Den nye vej fra Lisbjerg krydser på en bro over Søftenvej flankeret af høje elmaster. Cykelstien i højre side af vejen, fører til Skejby og tilsluttes Humlehusvej. Jordvolden nord for broen skærmer for et kolonihaveområde og længere fremme ses den tætte og høje bevoksningen ved Egåen. Egådalen har status som særligt landskabeligt interesseområde og dalbunden er på dette sted relativt smal og præget af de komplicerede nye vejforløb. 56 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

57 Letbanen føres over Søftenvejen en lang dalbro. Broen er meget synlig med masterne og cykel- og gangstien der får den til at syne mere kompakt. Afskærmningen mellem tog og sti er tænkt som et transparent hegn. Letbanebroen camoufleres af Egåens beplantning men er tæt på vejbroen fra Lisbjerg, og de to broer er forskellige i form, forløb og hældning. Af hensyn til oplevelsen af ankomsten til byen bør der sikres arkitektonisk sammenhæng mellem de to broer. EGÅDALEN, SØFTENVEJ - T10 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 57

58 EGÅDALEN, GL. SØFTENVEJ - T11 Før, foto Gl. Søftenvej er indrammet af beplantning og terrænreguleringerne langs Djurslandmotorvej ses i det fjerne. Til højre for vejen ses en jordbakke, som ikke er færdigreguleret, men som skjuler indkig til rampeanlægget fra Søftenvej. Egådalen er et værdifuldt landskab, hvor den tætte bevoksning skjuler Egåen og det gamle vandmølleanlæg med Røde Mølle. De landskabelige sammenhænge er stærkt påvirket af de nye vejanlæg, men det afgrænsede område mellem Søftenvej og motorvejen har bevaret et intimt naturpræg. 58 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

59 Letbanen føres på en høj dalbro over Gl. Søftenvej som videreføres ud over Egådalen. Ledningsmasterne ses over broen i samme takt som bropillerne. På grund af højden virker broen let og spinkel og den opleves fra terræn som et næsten lige forløb over dalbunden, delvis skjult af bevoksningen ved Røde Mølle. En letbane på bro over Egådalen vil sikre landskabets sammenhæng, men vil også præge oplevelsen af naturområdet visuelt og bidrage i væsentlig grad til infrastrukturens dominans af området. EGÅDALEN, GL. SØFTENVEJ - variant 1 - T11 Efter, visualisering af broløsning Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 59

60 EGÅDALEN, GL. SØFTENVEJ - variant 1 - t11 Efter, visualisering af broløsning Letbanen føres på en høj dalbro over Gl. Søftenvej som videreføres ud over Egådalen. Ledningsmasterne ses over broen i samme takt som bropillerne. På grund af højden virker broen let og spinkel og den opleves fra terræn som et næsten lige forløb over dalbunden, delvis skjult af bevoksningen ved Røde Mølle. En letbane på bro over Egådalen vil sikre landskabets sammenhæng, men vil også opdele naturområdet visuelt og bidrage i væsentlig grad til infrastrukturens dominans af området. 60 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

61 Dæmningen vil reducere udsyn over Egådalen fra motorvejens vestgående spor, og set fra Egådalen vil den opleves som dominerende. Fra Lisbjerg Ny By vil dæmningen fremstå som en kunstig barriere i landskabet uden harmoni eller logisk sammenhæng med den øvrige topografi, og den vil reducerer dallandskabets udstrækning visuelt og fysisk. EGÅDALEN, GL. SØFTENVEJ - variant 2 - t11 Efter, visualisering af delvis dæmningsløsning Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 61

62 01.7 delstrækning F Lisbjerg Lisbjerg Bygade Randersvej Letbane Sti Visualisering, Randersvej, v. Lisbjerg - T12 Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup Åbent land og perspektivområder Fra Lisbjerg til Lystrup føres letbanen gennem det kuperede, sydvendte landskab nord for Egådalen. På denne strækning er undersøgelsesområdet for banetracéet udvidet af hensyn til nødvendige justeringer ved planlægning af de fremtidige byområder. Letbanetracéet er ført i bløde buer, der følger terrænet, og er tilpasset fortsættelsen af Lisbjerg Ny By. Tracéet har afstand til eksisterende bebyggelse og ventes indpasset dels i fremtidigt gadetracé, dels som eget tracé. I det åbne land bør letbanen indpasses med mindst mulig terrænregulering i form af dæmninger og afgravninger. I de fremtidige byområder påregnes letbanen indpasset i bystrukturen. Udsynet fra kirkeindsigtsområdet og Kirkestien syd for Lisbjerg bør friholdes og Kirkestiens sammenhængende forløb bevares. Ved placering af et fremtidigt standsningssted ved Lisbjerg Øst, ved krydsning af Kirkestien, bør der tages hensyn til dette. Letbanen krydser Elstedvej og Høvej i niveau, hvilket ikke påvirker landskabet. Øst for Elstedvej løber letbanen i eget tracé gennem en grøn landskabskile. Dæmningen med faunapassagen ved Lisbjerg Bæk vil markere letbanetracéet i kontrast til det blødt formede landskab, men faunapassagen sikrer den landskabelige sammenhæng. Det vurderes, at letbanen kan få et varieret og oplevelsesrigt forløb både gennem åbent land og fremtidige byområder, hvor det vil blive et arkitektonisk samlende element. Fra Lisbjerg og Larsmindevej ses letbanen på lang afstand, mens den næsten ikke ses fra Terp, der er lukket mod nord af tæt bevoksning. I Lystrup vil banens omgivelser blive ændret idet den tætte bevoksning må fjernes pga. udvidelse med letbanespor. Det anbefales at beplantningen erstattes med ny beplantning. I det fremtidige byområde kan letbanen ses fra Kirkestien og Elstedvej og fra det omgivende landskab, ligesom der tilsvarende vil være en smuk udsigt fra banen. I den nye by vil letbanen kunne opleves som en integreret del af infrastrukturen. 62 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

63 01.7 delstrækning F F Bebyggelse ved Larsmindevej E Fauna passage D Lisbjerg Bæk C Visualisering, Lisbjerg Bæk - T13 B A Letbanen - Delstrækning F Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 63

64 lisbjerg - l9 Luftfoto, Delstrækning E og F Lisbjerg vest Lisbjerg Elev Lisbjerg Bæk Lystrup Djursland Motorvejen Egå Engsø Lisbjerg Ny By Søftenvej Egåen 64 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

65 lisbjerg - l10 Luftfoto, Delstrækning F Elev Lystrup Lisbjerg Larsmindevej Lisbjerg Bæk Kirkesti Randersvej Djursland Motorvejen Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 65

66 lystrup/elev - l11 Luftfoto, Delstrækning F Lisbjerg Ny By Lisbjerg Egå Engsø Egådalen Djursland Motorvejen Lisbjerg Bæk Lystrup Elev 66 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

67 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 67

68 RANDERSVEJ V. LISBJERG - T12 Før, foto Set fra Randersvej mod syd: Randersvej danner en ret linie der falder kraftigt nedad Lisbjerg Bakke. Den tresporede vej har cykelsti i begge sider adskilt fra vejen af en smal græsrabat og har en lille skrænt mod øst. Idag er der åbne udsyn over landskabet, men dette vil forsvinde med den fremtidige byvækst i Lisbjerg Ny By, hvor Lisbjerg Bygade tilsluttes Randersvej omtrent hvor fotoet er taget. Fra Lisbjerg er der udsyn over Egådalen til Skejby, hvor den nye Søftenvej kan ses løbe ned over Skejby Bakke. 68 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

69 Den fremtidige Bygade med letbanen i midten krydser Randersvej i et lysreguleret kryds. Dette medfører en kraftig regulering af det eksisterende vejprofil, så det passer med letbanesporene. Herved markeres krydset med et bump. Randersvej planlægges ombygget med hastighedsdæmpning nord for Bygaden. Den viste beplantning og græsrabatter angiver et princip for hastighedsdæmpning gennem Lisbjerg by. Ud over de karakteristiske master i midten af sporene vil letbanen ikke være specielt synlig i krydset. RANDERSVEJ V. LISBJERG - T12 Efter, visualisering Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen l 69

70 LISBJERG BÆK - T13 Før, foto Lisbjerg Bæk tegner sig nedad den kuperede sydvendte bakke med høj, blandet bevoksning af spredte træer. Bækken fungerer som faunakorridor og er væsentlige for naturoplevelsen. Der er særligt lange udsigter over dalen mod Egå Engsø og helt ud til Århus Bugten. Området er overvejende åbent land med dyrkede marker. Det naturlige landskab med høje sydvendte bakker har værdifulde landskabskvaliteter, som også kan udnyttes i de fremtidige byområder. Terrænvariationer, vandløb og bevoksning byder på varierede landskabsoplevelser. 70 l Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer, VVM for Letbanen

Letbane i Århus-området

Letbane i Århus-området Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer VVM-redegørelse og miljørapport for Letbane i Århus-området etape 1 Rapport: Letbane i Århus-området etape 1, VVM-redegørelse og miljørapport Landskabsæstetiske

Læs mere

principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02

principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02 principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab 04 Principdesign for Letbanen 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport,

Læs mere

Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01

Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01 Indledning sammenfatning Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab 01 Indledning 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport,

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Letbane i Aarhusområdet

Letbane i Aarhusområdet TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1 Foto & grafik Aarhus

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Bilag 1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århus-området etape 1. slav/

Bilag 1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århus-området etape 1. slav/ Bilag 1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århus-området etape 1 slav/18.11.2009 Århus Byråd ønsker, at der etableres en letbane i Århus-området, og fremlægger derfor forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Forslag til. Letbane i Århus-området

Forslag til. Letbane i Århus-området Forslag til Letbane i Århus-området etape 1 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århus-området etape 1 Foto & grafik Århus Kommune Arkitektfirmaet C.

Læs mere

Planlægning og Byggeri. Den 6. marts 2012 Forslag til lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus- Strækningen fra Nehrus Allè til Lystrup

Planlægning og Byggeri. Den 6. marts 2012 Forslag til lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus- Strækningen fra Nehrus Allè til Lystrup Den 6. marts 2012 Forslag til lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus- Strækningen fra Nehrus Allè til Lystrup Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag

Læs mere

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup. Juli 2012

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup. Juli 2012 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup Juli 2012 Lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup Indeholder tillæg nr.

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Kommuneplantillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej) Brendstrup Skovplantning

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Master og ophæng 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Master og ophæng Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Master og

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. april 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har principgodkendt en skitseret letbaneløsning gennem nordbyen

Læs mere

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Dokumentnr.

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark By og Kulturforvaltningen Plan og Byg, Byplan Odense Slot Postboks 740 5100 Odense C Sendt til mail: byplankontoret@odense.dk Projektorganisationen for Nyt OUH Kontaktperson: Torsten Lundgreen niels.mortensen@rsyd.dk

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Orientering og debat Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Forslag til tillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej)

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen Kristian Buhl Thomsen Grøfthøjparken 161, 1. tv. 8260 Viby J Tlf. 2264 6182 Viborg Kommune Teknik & Miljø, Plan Prinsens Allé 5 8800 Viborg Viby J d. 30. april 2013 Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1.

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2010 Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse 1. Resume Byrådet

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012

FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012 FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET AF KABELOVERGANGSSTATIONER I ENERGINET.DK JULI 2012 KABELOVERGANGSSTATION, NORD Baggrund for Forskønnelsesprojekt Vejle Ådal Metode for visualisering I november 2008 indgik

Læs mere

Bilag 2. Letbane i Aarhusområdet etape 1. Kommentering af indkomne bemærkninger i offentlig høring om. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Bilag 2. Letbane i Aarhusområdet etape 1. Kommentering af indkomne bemærkninger i offentlig høring om. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Bilag 2 Kommentering af indkomne bemærkninger i offentlig høring om Letbane i Aarhusområdet etape 1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Maj 2011 Læsevejledning I nærværende notat kommenteres

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Letbane i Århus-området etape 1

Letbane i Århus-området etape 1 Bilag 2 Udkast til debatoplæg: Letbane i Århus-området etape 1 Baggrund Denne folder/dette hæfte udsendes som orientering og oplæg til debat om ændring af kommuneplanen for at etablere en letbanestrækning

Læs mere

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Kære beboere på og omkring Aarhus Ø På din vej til og fra Aarhus Ø, når du kigger ud af vinduerne fra din lejlighed og når du færdes i området, kan du se, at vi arbejder

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Etape 3. Strækningen syd for Stjernepladsen til nord for Ringvejen. 1. Resume

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Etape 3. Strækningen syd for Stjernepladsen til nord for Ringvejen. 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 5. juli 2011 Etape 3. Strækningen syd for Stjernepladsen til nord for Ringvejen 1. Resume

Læs mere