Madkultur og livskvalitet

Transkript

1 Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede billeder)

2 Madkultur Mad (f (fællesgermansk): - føde til mennesker især r tilberedt Kultur (lat lat. Cultura - at dyrke) - dyrkning af planter - opdræt t af dyr - alt det menneskeskabte i et samfund

3 Madkultur Kan være v lavt udviklet: - ensformig, manglende viden, ingen interesse for sammensætning og tilberedning, ringe kvalitet, smagløs - ukendskab til oprindelse og historie Madkultur kan være v højt h udviklet (Nyt billede er indsat i forhold til oprindelig præsentation) frukt.no/astrid Hals

4 Mad og drikke Skal opfylde tre basale behov: Oplevelse/sanselighed Ernæring ring Kommunikation Humanisme og naturvidenskab skal supplere hinanden

5 Madkultur En gruppes eller et samfunds madkultur som et kompleks af: - Tro - Skikke - Forestillinger - Værdier - Normer - Materielle frembringelser - Værktøjer - m.m.

6 Mad og identitet Hvilke værdier v vi går g r ind for Er livsstilen: Det moderne, effektiv, kropstrimmende lag, der spiser kvalitetsbevidst, ernæringsbevidst ringsbevidst mm. eller Tager vi afstand fra de nye modeller, lægger l mere vægt v påp at hygge og nyde livet

7 Madtraditioner Bestemt bl.a. af: Nationalitet Egn - lokalitet Socialgruppe Sæson Hverdag Mærkedage Højtider andet

8 Mad og livskvalitet Behovstilfredsstillelse Nydelse Kærlighed Samhørighed

9 Kollektive normer Mad er et bindeled mellem mennesker Mad er kollektiviserende begær Mad er eneste kropslige begær, som endnu er socialt åbent Mad er bærer b af fællesskabf Mad er den mest sikre kilde til tilfredsstillelse af kropslig begær

10 Mad og institutioner Maden repræsenterer det fællesskab f og livssammenhæng ng institutionen udgør Mad og sult er det eneste kropslige begær, som kan tilfredsstilles socialt åbent Maden er ofte den vigtigste sociale begivenhed

11 Måltidet Fællesskaber med samme grundlæggende ggende værdierv Æstetik Socialt samvær Symbolværdi Traditioner Etikette Ceremoniel ved højtider h og fest

12 Du er hvad du spiser Det vi spiser, bliver en del af os selv Individet er, hvad det spiser Vi gør g r dig til det, du spiser B.C.. : Læge L Hippocrates : Advokat og gourmet Brillat - Savarin : Filosof og sociolog Georg Simmel : Sociolog Claude Fischler 1990-eren : Fødevaredirektoratet F mfl.

13 Etik og æstetik Etik: Hvordan mennesker bør b r handle i forhold til hinanden. Æstetik: Behandler kunsten, dens væsen, v dens forhold til virkeligheden og den kunstneriske skabelsesproces.

14 Mad og etik Undlad ikke at tage hensyn til lystfølelsen lelsen og den særlige s etik, som er gastronomiens kerne (Kok Otto Bock, 1927) Mad og æstetik (Nyt billede er indsat i forhold til oprindelig præsentation)

15 Kogekunsten Hvordan kan den have betydning for livskvaliteten? Alle sanser er i brug En gammel visdom fra Den græske lægel ge- og kogekunst (o. 400 B.C.)

16 De fem sanser Jan Saenredam o. 1600

17 De fem sanser Jan Saenredam o. 1600

18 De fem sanser Jan Saenredam o. 1600

19 De fem sanser Lubin Baugin 1630

20 Sød Skarp/sur Salt Sammensnerpende/bitter Stærk (peber ol.) Fed Opløselighed /blødhed Smagløs 8 smagssanser (De Cibris o. 670) samt kvaliteterne: Varm kold Tør - fugtig

21 I dag 5 smagssanser: (Vintappergaarden A/S)

22 Børn år Mellemmåltider ltider udgør r 30% af energien /01 Drenge Piger Drenge Piger g/dag: Mælk og mælkeprod Frugt inkl. juice/saft Korn og brød Kager inkl. småkager Slik og chokolade Snacks Fast food/lette retter Danskernes kostvaner/fd

23 Et biografbesøg 8.4 MJ Børns mellemmåltider ltider

24 Voksne år Mellemmåltiderne ltiderne udgør r 25% af energien /01 Mænd Kvinder Mænd Kvinder g/dag: Mælk og mælkeprod Frugt inkl. juice/saft Øl l Vin Korn og brød Kager inkl. småkager Slik og chokolade Snacks Fast food/lette retter Danskernes kostvaner/fd

25 Mellemmåltid ltid! 1600-tallet

26 Energitætte tte mellemmåltider ltider (Nyt billede er indsat i forhold til den oprindelige præsentation) Energi- og proteinrige drikke (Nyt billede er indsat i forhold til den oprindelige præsentation)

27 Brugere med anden kulturel baggrund

28 Tyrkisk pakke

29 Pakistansk pakke

30 Somalisk pakke

31 Helsedigtet fra Salernoskolen o Om særlig nærende mad Rødvin, nylagte æg, hvedebrød, d, fedende retter, er gaver fra moder natur som os nærer n og mætter. m

32 Reglement for Sankt Annæ Hospital i København K 1524: Når r nogle sås syge er, som tit og ofte sker at de ligger den ganske dag og intet fortære re af det i hospitalet er, da skal hospitalsforstanderen lade hente udi byen: vin, hvedebrød d og æbler eller anden del, som det syge menneske måtte m ønske.

33 Bordets glæder lader sig nyde på ethvert alderstrin under alle livsvilkår i alle lande og hver eneste dag De lader sig dyrke jævnsidesj med alle andre nydelser og bliver tilbage som den sidste og eneste for at trøste for tabet af de øvrige. Brillat-Savarin 1826