PÆDAGOGISK PLAN VUGGESTUEN HIMMELBLÅ

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN VUGGESTUEN HIMMELBLÅ 2011

2 Indholdstegnelse 1. Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord 3. Hvem er vi? 4. Ledelse Ledelsesstruktur Ledelsesværdier Mål ledelsen 5. Værdigrundlag 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Dagtilbuddets læringssyn 7. Bakspejl status og tendenser 8. Tilgangen til læreplanstemaer 9. Pædagogisk Læreplan Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop & bevægelse Natur & naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier 10. Evaluering af læreplanstemaer

3 1. Politiske mål Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt alle børns trivsel, udvikling og læring. Vi vil der have fokus på den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes miljøer, der til tilgodeser børns skellige udsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken er grundlaget at arbejde inkluderende og at optimere indsatsen specielt børn med særlige behov. Sprog og sprogstimulering Gennem opkvalificering og en styrket pædagogisk indsats vil vi have fokus på at støtte alle børn i deres sproglige udvikling. De politiske mål er gældende 2011 og Baggrunden de politiske mål Dagtilbudsområdet har de seneste tre år arbejdet systematisk på at skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen til gavn både børn og voksne. Helhed og sammenhæng har der tsat en høj prioritet i hold til tilrettelæggelsen af fælles mål og indsatser. Dagtilbudsområdet har primo 2011 udarbejdet de første Faglige kvalitetsoplysninger jf. Dagtilbudsloven. Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2- årige periode fokuserer på ovennævnte emner. Implementering af ICDP som fælles faglig platm det pædagogiske arbejde har givet området et bredt kompetenceløft, som giver mening i hverdagen. Dette arbejde skal tsætte, men skal samtidigt videreudvikles. Der er næste udviklingstrin en styrket indsats og yderligere fokus på en inkluderende kultur og praksis i dagtilbuddene. Brønderslev Kommune vedtog i november 2010 nye mål og rammer sprogvurdering og sprogunderstøttende pædagogisk indsats. Disse skal implementeres og udmøntes i praksis. I tilslutning hertil igangsætter Servicestyrelsen i 2011 et landsdækkende projekt om sprogvurdering og sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedmålet er at opkvalificere pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Dagtilbudsområdet vil der arbejde en sammenhængende indsats på området. Målet vil være at skabe fællesskab omkring de overordnede rammer og samtidig give frihed til at den enkelte institution kan arbejde med individuelle behov og interesser.

4 2. Forord I bifarten.. Først bærer vi dem og kører dem i barnevogn. Så sætter vi dem i klapvognen og bag på cyklen. Så smækker vi dem i autostolen og sætter dem i bussen, ærer dem en racer og giver tilskud til en knallert. --Det er da egentlig utroligt, at de stadig kun fås med fødder og ikke længst har udviklet de hjul, vi åbenbart mener, de har brug..

5 3. Hvem er vi? Vuggestuen blev bygget i 1968 og var i mange år en selvejende institution under Dansk Røde Kors. Vuggestuen er i dag en kommunal institution, som har plads til 35 børn i alderen 0 3 år. Vi er beliggende centralt midt i Brønderslev by og har en god legeplads. Vi modtager børn fra hele Brønderslev kommune. Der har i mange år været en lang venteliste til vuggestuen og vi er rigtig glade, at vi nu skal udbygges til næsten dobbelt størrelse. I starten af 2012 får vi plads til 65 børn, idet nabohuset bliver bygget sammen med den nuværende vuggestue. Det glæder vi os meget til. Byggeriet går i gang 1. august 2011 Vi har en vigtig funktion i at rådgive og vejlede nye ældre og ældre med specifikke behov. Da vi er eneste vuggestue i Brønderslev kommune har vi en specifik funktion, som betyder, at vi modtager børn med helt specielle behov, som har brug pædagogisk stimulation. Endvidere modtager vi fremmedsprogede børn og ældre. Vores børn er på fuld kost, som er ernæringsmæssigt og rigtigt sammensat efter alder. Maden er så vidt muligt, tilberedt uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, og tilberedt af økonoma ansat i vuggestuen. Børnene stimuleres i samvær med andre jævnaldrende børn og vi tilbyder helt specielle aktiviteter de 2-3 årige. Vi har en åbningstid fra hver dag. I et gammelt hus som vores har vi mange traditioner. De er dejlige at have og at videregive til vores børn, som en del af den danske kultur.

6 4. Ledelse Beskriv ledelsesstrukturen i dagtilbuddet: Vi er leder og souschef i vuggestuen og har delt konkrete arbejdsopgaver i mellem os. Andre ansvarsområder er uddelegeret til hele medarbejdergruppen. Beskriv nogle af de værdier, som ledelsen har og kom med konkrete eksempler: Et højt kommunikationsniveau Skaber tillid og ståelse hinanden og er grobund et godt arbejdsmiljø. Den gode daglige kommunikation fungerer, når alle påtager sig et ansvar den. Den daglige dialog og synlighed på stuerne er vigtig. Fælles ansvar og medansvar dagligdagen At inddrage / orientere medarbejderne i alle beslutninger Gennem indflydelse og medbestemmelse Åbenhed i alle processer Helt konkret gennem den daglige dialog, personalemøder og stuemøder. Alle har stor indflydelse på eget arbejde og mulighed kompetenceudvikling Medarbejderne er de fagligt dygtige og arbejder selv pædagogisk ud fra den fælles overordnede ramme, som er vores værdier. Ledelsen udviser tillid til medarbejdernes potentiale og evner til at nå et mål. Vi anerkender, når en medarbejder udviser initiativ. Giver sparring på evt. problemstillinger. Gennem MUS gives tilbagemelding på medarbejderens indsats. Vi / jeg er lyttende, indlevende og motiverende. Fokus på ressourcer frem begrænsninger Vi anerkender skellige behov, ressourcer og skellige udtryksmer hos den enkelte medarbejder. Det er vigtigt at sætte fokus på den gode historie. Hvilket mål på ledelsesområdet er der den kommende periode: Fokus på andring: Det allervigtigste opgave ledelsen lige nu er, at det bliver en god proces at udvide vuggestuen til næsten dobbelt størrelse. Det er vigtigt, at det bliver en god proces alle nuværende medarbejdere og kommende medarbejdere. Vi har planlagt en del mødevirksomhed i efteråret 2011, hvor vi langsomt kan takle den andring, som det bliver alle. Fokus på værdier: Vi har en rigtig god og velfungerende medarbejdergruppe med meget højt engagement, og det skulle helst blive sådan, så vi igangsætter muligvis også i løbet af efteråret 2011 en værdidebat og får nedskrevet nye leveregler og værdier, som vil gøre det nemmere at være ny medarbejder i Vuggestuen Himmelblå.

7 5. Dagtilbuddets værdigrundlag Vi anser det overordentligt vigtigt, at vi voksne er nærværende over vores børn i alle situationer, og at børnene samtidig oplever det nærvær fra en voksen, som er så uhyre vigtigt deres selvopfattelse. I praksis bruger vi ICDP som metode. Det er vores pligt som voksne at skabe rum børnenes udvikling. Det er vigtigt, at de udvikler kompetencer, og at vi giver dem redskaber til at møde verden. For at vores børn kan udvikle sig i samspil med andre børn og voksne er det en udsætning, at de føler sig trygge i vores miljø. Gensidig åbenhed og positivitet og god tid til at snakke med hinanden. Vi er imødekommende og åbne over nye slag og ideer. Vi tror på, at trygge ældre giver trygge børn. Det vigtigste at få skabt i et ældresamarbejde er uden tvivl tilliden. Når ældrene afleverer deres guldklump her, skal de helst have fuld tillid til, at vi gør det allerbedste vi kan. Et tillidshold, som det er vores opgave at skabe. Ved mødet med nye ældre tager vi hensyn til evt. vaner, som barnet har hjemme i fuld ståelse af, at ældrene kender deres barn bedst. Det er vores opgave at ha positive ventninger og ingen domme over nye ældre. Udpluk af værdiplan udarbejdet Evalueres hvert år.

8 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene.

9 Vuggestuens læringssyn Vi understøtter børnenes naturlige nysgerrighed. Vi viser respekt barnets engagement. Vores hus og legeplads er indrettet, så der er mulighed udskning og leg. Vi skal påtage os ansvaret børnenes sociale udvikling. Det er vigtigt, at vores børn har mulighed at kunne indgå i skellige børnefællesskaber. Både fællesskaber som børnene selv danner og fællesskaber som de voksne er garant via skellige aktiviteter. Det er vigtigt at alle børn får mulighed et socialt tilhørshold i børnegruppen. Børnene tilhører en stue med børn og faste voksne. Herudover kan børnene lege på tværs af stuerne Vi skal være rummelige og lydhøre og understøtte alle børn i deres færden frem mod næste skridt i tilværelsen, nemlig at blive 3 år og starte i børnehave. Et højt engagement og høj pædagogisk faglighed blandt medarbejderne gør det i høj grad muligt. Vi skal sætte fokus på alle børns kompetencer og potentialer og ruste børnene til livet uanset udsætninger. Vores børn møder en dagligdag fuld af glade oplevelser og positive voksne. Humor og glæde har god plads. Det er vigtigt, at vi ser barnet i sig selv, og at vi ser det enkelte barn og dets behov. Gennem ICDP har vi fokus på den vigtige relation.

10 7. Bakspejl status og tendenser I år skal 5 medarbejdere på niveau 2 i ICDP og nye medarbejdere introduceres til ICDP på stuemøder og personalemøder.. Vi viser videoer hinanden og giver hinanden feedback herpå. Ved altid at tage udgangspunkt i samspilstemaerne i ICDP skabes der god kontakt til barnet. Vi oplever, at vi i dagligdagen ser mange stjernestunder, når vores opmærksomhed er hos barnet og nærværet. Vi oplever, at det giver overskud hos både børn og voksne i dagligdagen at være opmærksom på samspilstemaerne. De positive og tætte relationer opstår i det nærværende samvær. Vi har vist videoer, som beskrev de fleste samspilstemaer på et ældremøde. Det gav god respons. Samtidig fik ældrene et indblik i ICDP. Vi har i år lavet nye mål i alle læreplanstemaer. Målene tager udgangspunkt i praksis og er fremadrettede og er der nemmere at evaluere på. Samtidig tager de udgangspunkt i det fagligt pædagogiske. Vi har lavet en køreplan evaluering af læreplanstemaerne. Vi afholdt pædagogisk dag i maj og alle var med til at udarbejde nye læreplanstemaer. Dette var en rigtig god proces, som håbentligt flytter fokus fra den praktiske evaluering til den pædagogiske. Vi har i den løbne periode haft meget fokus på dokumentation og evaluering og har netop haft en rigtig god proces omkring udarbejdelse af læringsmål. Læringsmålene har gjort, at vi nu meget mere overvejer, hvad vi sætter i gang i hold til læreplanstemaerne. Vi har haft emneuger og mange løb, som direkte relaterer til læreplanstemaerne.

11 8. Tilgangen til læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Vores børn skal opleve, at de gør en skel. Vi skal vise og anerkende alle livets facetter glæde, konflikt, fællesskab, samspil, sorg, drømme, venskab. Vores børn skal opleve anerkendelse og accept deres indsats, og samtidig opleve de grænser, der nødvendigvis må sættes, når man skal være sammen i et fællesskab. SOCIALE KOMPETENCER Vores børn skal udvikle sig i samspil med andre børn og voksne Vi skal give børnene oplevelsen af, at høre til her og være en del af et fællesskab. SPROG Vi skal give vores børn sproglige udsætninger til at blive stået af både børn og voksne. Vi skal støtte børnene i at sætte ord og begreber på deres oplevelser. Vi skal understøtte vores børn i at sige til og fra. KROP OG BEVÆGELSE Vores børn skal opleve glæde ved at være i bevægelse Vores børn skal ha` mulighed at blive uddret på deres motoriske færdigheder NATUREN OG NATURFÆNOMENER Vores børn skal lære naturen at kende med alle sanser Vores børn skal opleve naturen som rum leg, oplevelse og udskning KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Vores børn skal ha` adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til skabende aktiviteter Traditioner, musik, bøger, billeder skal være med til at gi vores børn kendskab til skellige kulturelle udtryksmer og værdier

12 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) Vi skal vise og anerkende alle livets facetter glæde, konflikt, fællesskab, samspil, sorg, drømme, venskab. Vi skal skabe tryghed og kærlige rammer det enkelte barn, samt have ståelse det enkelte barns behov og skelligheder. At børnene får en oplevelse af fællesskab, samspil, venskab, bordskik og almene manerer, når man sidder og spiser sammen med andre. Vision Mål Sammenhæng: Børnene påbegynder læring af de sociale spilleregler og færdigheder omkring spisesituationen. Færdigheder som også kan overføres til andre sociale sammenhænge. - Børnene skiftes til at hente mad og dække bord, samt efterfølgende køre ud med madvognene igen. Vi øver børnenes navne på de andre børn med det barn, der dækker bord. - Børnene øser så vidt muligt selv mad op, og sender videre til næste barn. Afhængigt af barnets alder og færdigheder. - Børnene venter så vidt muligt på at alle ved samme bord bliver færdige med at spise. - Børnene skiftes til at vælge farve på kludene. Tiltag - Børnene kan dække bord med mindre og mindre støtte. - Børnene hjælper hinanden. - Børnene tager hensyn til hinanden. - Børnene sender maden videre. - Børnene hyggesnakker. - Børnene leger videre sammen bagefter, med den/dem de har siddet sammen med ved bordet. - Børnene så vidt muligt bliver siddende til alle ved bordet er færdige. -Børnene kan navnene på hinanden. Stuerne har løbende en snak om, hvilke opgaver børnene skal have, differencieret efter det enkelte barn. - De overordnede retningslinjer spisningen diskuteres på p-møder og fagmøder. - Retningslinjer det enkelte barn og børnegruppen på stuerne,diskuteres på stuemøder. Tegn Udviklingsområder (Særligt fokusområde) Organisering

13 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At vores børn udvikler sig i samspil med andre børn og voksne. At børnene lærer at indgå i sociale sammenhænge, og at vi skaber nogle stunder, hvor børnene lærer at respektere og tage hensyn til hinanden. Vision At børnene får en begyndende ståelse andre og sig selv. Mål Sammenhæng: - Anerkendelse og bevidstgørelse af handlinger, der fremmer det sociale samspil i barn/voksen relation. - Lave visuelle tegninger af ansigts udtryk sammen med børnene. - Finde bøger omkring humørmæssige begreber sammen med børnene. - Stemmeføring, overspille situationer. F.ex Bukke Bruse. - Spejle sig i hinanden. Tiltag Tegn - Når et barn kan trøste og give omsorg til et andet barn. - Glæden ved at se hinanden. - Have evnen til at sige til og fra verbalt og nonverbalt. - Færre konflikter børnene imellem. - Anerkendelse og bevidstgørelse af handlinger, der fremmer det sociale samspil børnene imellem. - Observere de skellige interaktioner børn/børn imellem og videregive det til personalegruppen. - Dokumentation: Video/billeder - Gå på biblioteket stuevis - Lave ansigter stuevis Udviklingsområder (Særligt fokusområde) Organisering

14 TEMA SPROG Vi skal give vores børn sproglige udsætninger til at blive stået af både børn og voksne. Vision At styrke barnets sproglige udvikling. Mål Sammenhæng: Give barnet ståelse rytme i sproget. Vi har fokus på hele børnegruppen 0-3 år. - Gå på biblioteket og låne bøger med rim og remser. - Visualisere rim og remser v.h.a. billedillustrationer. - Lægge symboler rim og remser i kufferten. - Lave rim og remse-bøger til børnene. - Lave rim og remser med børnene. Tiltag - Barnet kommer med rim og remse bogen. - Barnet går rundt og rimer og remser. - Barnet udviser glæde ved sproget. - Børn uden sprog udviser, at de har stået rim og remser v.h.a. fagter. F.ex klappe-kage. Tegn - Tale langsomt og tydeligt, på den måde at hjælpe de to-sprogede børn. - Husk gentagelser af rim og remser (vigtigt!) Udviklingsområder (Særlige fokusområde) - Rim og remser bliver brugt dagligt. - Ansvaret at der bliver lavet rim og remser ligger hos den enkelte voksen. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

15 TEMA KROP & BEVÆGELSE Vores børn skal opleve glæden ved at være i bevægelse og bruge egen krop. Vision At barnet får en god oplevelse ved selv at gå. Mål At legepladsen skal være et uddrerne sted at være både store og små børn. Sammenhæng: Børnene får mulighed at stimulere skellige sanser. Tiltag - Gå ture. De lægges ind på månedsplanen. - Snakke om de ting, vi ser på turen. - Ændre fokus fra gå-turen til oplevelserne undervejs. - Fortælle børnene om den planlagte tur. - De voksne opdrer det enkelte barn til skellige aktiviteter på legepladsen. - De voksne planlægger aktiviteter på legepladsen, som tilgodeser alle sanser. F.ex OL, vandkampe, leg i sandkassen, sove i telt, spisning, indianerleg, sanglege, finde dyr, undersøge planter og buske o.s.v. - De voksne sørger at legetøj, biler, cykler o.lign er uddrende og udviklende børnene. - Der tages billeder og videoklip fra aktiviteter og leg på legepladsen. Både gruppebilleder og enkelt billeder. Disse sættes i barnets bog, der laves opslag og vises videoklip. - Børnene har lysten til at gå en tur. Evt. opdrer de selv til en gå-tur. - Børnene snakker om, hvad de har oplevet på turen. - De udviser glæde Tegn

16 - Børnene nemmer den gode oplevelse ved at bruge sin krop. De bliver bevidst om egen evne. - Børnene opdrer de voksne til at ville ud på legepladsen. - Børnene udviser glæde ved at lege på legepladsen. - Børnene udviser interesse billeder og videoklip. - Børnene tæller om deres oplevelser. - Styrke de smås fysiske evne til at gå - Forberede børnene på det videre institutionsliv. Udviklingsområder (Særligt fokusområde) - De voksne får en snak om, hvad legepladsen skal indeholde, når den skal udvides. - De voksne får en snak om hvilke biler, cykler m.m der skal satses på at bruge på legepladsen. - Have klapvogn og papir til næserne med. - Antallet af voksne skal afpasses det antal børn der vælges at tage med. Dette gælder også ved af- og påklædning i garderoben. Organisering - Der nedsættes et legepladsudvalg blandt personalet, som kommer med slag til legepladsen. De henter inspiration ved besøg i andre institutioner. - De ansvarlige legepladsen får ryddet op og sorteret i det vi har nu. - Den enkelte kontaktpædagog/stuen sikrer, at det enkelte barn bliver uddret på legepladsen. - Stuerne og Tværsgruppeplanlæggerne skal tænke aktiviteter ind på legepladsen i hverdagen. - Den enkelte kontaktpædagog/stuerne sørger at tage billeder og videoklip. - Tværsgruppeplanlæggerne bestemmer, hvem der tager billeder og videoklip ved tværsgruppeaktiviteter.

17 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER Vores børn skal opleve naturen som rum leg, oplevelse og udskning. Vision At få kendskab til smådyr på legepladsen Mål Sammenhæng: Skabe interesse smådyr. Pirre børnenes nysgerrighed, samtidig med at der skabes trolighed. Fokus på de 2-3 årige. - Barnet er med til at finde materialer. - Barnet er med på biblioteket. - Snakke om krible-krable, og ser billeder - Lave sangbog om dyrene, og synge dem. - Børnene medbringer glas hjemmefra. Vi laver huller deri. - Vi finder smådyr på legepladsen og plukker græs. Dyr og græs kommes i glassene. - Barnet deler sin viden/oplevelser med voksne og andre børn. - Børnene viser interesse, peger og tæller om de ophængte billeder de etrækker. - De synger sange om edderkopper og mariehøns. - Vi vil søge at mindske frygten smådyr, da vi oplever at nogen børn er angst f. ex fluer. - Udvide børnenes kendskab til dyrene, og hvordan de lever. Tiltag Tegn Udviklingsområder (Særligt fokusområde) - Emnet tages op hvert år på hver enkelt stue. - De voksne planlægger tur til biblioteket - Den enkelte stue planlægger, hvem der er primær-personen emnet. - De voksne aftaler, hvem der laver sangbog, samt giver besked om glassene. Organisering

18 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Traditioner, musik, bøger, billeder skal være med til at give vores børn kendskab til skellige kulturelle udtryksmer og værdier. Vision At introducere børnene en del af den danske kultur, der knytter sig til julen. Mål At børn og bedsteældre får en fælles oplevelse i vuggestuen. En særlig dag, hvor barnet inviterer voksne, som har en betydning i deres liv og er fælles om en oplevelse. Vi har fokus på de 2-3 årige. Sammenhæng: Vi afholder et arrangement børn og bedsteældre Tiltag - At børnene laver kalenderlys og dekorationer sammen med bedsteældrene - At vi går i kirke og hører om julens budskab, med efterfølgende julehygge, julesange o.s.v. - Vi bager pebernødder med børnene. - Vi spiser risengrød og ris-á-la-mande - Vi sætter risengrød ud til nissen - Julius på besøg hjemme hos børnene, hvor der bliver skrevet om, hvad der er egået hos det enkelte barn. - Vi klipper og klistrer. - Julefrokost med traditionelle danske retter - Danse omkring juletræet - Synger julesange og læse julebøger. - At barnet er med til at lave indbydelser. - At der tages billeder af alle beredelser og besøget. - At vi som voksne italesætter begivenheden over tid og flere gange. - At børnene deltager i alle beredelser.

19 - Børnene genkender/ synger med på julesange - Børnene snakker om juletræ/julemand/nissen - Fortæller om Julius. Tegn - Barnet viser entusiasme og glæde. - Barnet taler om besøget før og efter. - Barnet viser interesse billederne - Have fokus på om mængden af tiltag passer til børnenes udviklingstrin. Udviklingsområder (Særligt fokusområde) - At vi voksne snakker om fokus og udgangspunkt de voksnes eller børnenes? - Stuevis og i Tværsgruppen Organisering - Arrangementet afholdes altid sidste fredag i november. Indbydelsen sendes sidst i oktober af hensyn til bedsteældrene (stuernes ansvar) - Tværsgruppen bruger en tværsgruppedag på at bage (nov.) - Tværsgruppevoksne organiserer indkøb og planlægger aktiviteterne til dagen. - Tværsgruppevoksne organiserer de voksnes arbejdsopgaver på selve dagen.