Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger"

Transkript

1 Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger af Anders Holm Torben Pilegaard Jensen Angelo Andersen AKF Forlaget Juni

2 2

3 Forord Denne rapport er den anden og sidste rapport, som AKF har udarbejdet på foranledning af Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) om pædagogernes arbejdsmarked. Den første rapport havde fokus på det fremtidige arbejdsmarked for pædagoger, mens denne rapport har fokus på at beskrive omfanget af og årsagerne til mobilitet inden for og væk fra det pædagogiske arbejdsmarked. AKF håber med denne rapport at bidrage til større indsigt i faktorer og bevæggrunde for pædagogernes adfærd på arbejdsmarkedet, selv om en rapport som den nærværende i bedste fald kun kan tegne et begrænset billede af alle de mange forhold, der har betydning for den enkelte pædagogs muligheder for at opnå det job, der passer bedst til lige netop vedkommende. Rapporten er blevet til i et inspirerende samarbejde med Tina Petersen fra BUPL og Jan Limborg Madsen fra SL, en lang række andre repræsentanter fra både BUPL og SL samt en række andre organisationer. Anders Holm Maj

4 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Pædagoger og mobilitet Baggrund, problemstillinger og tilrettelæggelse Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsens afgrænsning og problemstillinger Undersøgelsens tilrettelæggelse Vandringer ind og ud af det pædagogiske arbejdsmarked en registerbaseret forløbsanalyse Vandringer inden for og ud af det pædagogiske arbejdsmarked Omfanget af vandringer mellem 1994 og Pædagogerne i Årsager til jobskift og til at forlade beskæftigelse inden for dagtilbud til børn Årsager til jobskift og til at forlade beskæftigelse inden for sociale foranstaltninger Opsamling på årsager til at forlade job Motiver for ønske om jobskift i dag Ønsker om jobskift Pædagogernes arbejdsforhold i dag Årsager til ønske om jobskift Hvem får stress og dårligt helbred? Stress

5 6.2 Fysisk helbred Det oplevede helbred og antal lægebesøg Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse Registeranalyse af sandsynligheden for at blive på det pædagogiske arbejdsmarked Spørgeskemaanalyse af sandsynligheden for beskæftigelse i 1999, afhængig af, om man i 1994 var beskæftiget inden for dagtilbud til børn eller inden for sociale foranstaltninger Spørgeskemaanalyse af sandsynligheden for at ville skifte job Statistisk analyse af omfang af stress og dårligere helbred i Litteratur English Summary

6 6

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Pædagoger og mobilitet Der er en stor mobilitet blandt det pædagogisk uddannede personale inden for de forskellige dele af det pædagogiske arbejdsmarked. Omvendt er der en mere beskeden mobilitet mellem disse delarbejdsmarkeder og endnu mindre mellem det samlede pædagogiske arbejdsmarked og resten af arbejdsmarkedet. En del af denne mobilitet er, hvad enten der ses på vandringer inden for eller mellem de pædagogiske arbejdsmarkeder, begrundet i den enkelte pædagogs utilfredshed med sit job eller sine kolleger. Endvidere spiller stress og til en vis grad også det fysiske helbred en rolle for mobiliteten. Men det er svært at påvise, at disse problemer er relateret til arbejdet som pædagog. Det synes snarere som om, en mindre gruppe af pædagoger angiver meget stress, samtidig med at de meget utilfredse med helbred, job og kolleger uanset alder, hvor de arbejder, hvor meget efteruddannelse de har, og hvor længe de har været pædagoger. Spørgsmålet er derfor, om denne stærke utilfredshed, som altså også giver sig udslag i, at man forlader sit job, er knyttet til forhold på bestemte arbejdspladser og ikke til jobbet som pædagog generelt. Baggrunden for det projekt, som denne rapport er et resultat af, er den lave ledighed for uddannede pædagoger. Fra en tidligere rapport fra dette projekt er det endvidere blevet påvist, at der også fremover vil være mangel på pædagoger. En uheldig konsekvens, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, af det meget stramme arbejdsmarked for pædagoger er, at mange pædagoger kun bliver i kort tid i deres stillinger, inden de har mulighed for at skifte til nye job andre steder på det pædagogiske arbejdsmarked. En anden uheldig 7

8 konsekvens af manglen på pædagoger har baggrund i arbejdsdelingen mellem ufaglært arbejdskraft og uddannede pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked. I det omfang det også fremover bliver svært at rekruttere tilstrækkeligt med uddannede pædagoger, vil man enten blive nødt til at overlade en større del af arbejdet på det pædagogiske arbejdsmarked til ufaglærte, eller man kan prøve at fastholde de pædagoger, der allerede er på det pædagogiske arbejdsmarked, i længere tid. Det kan derfor være nødvendigt fremover at kunne holde på pædagogerne i længere tid i de enkelte job, både for at sikre flere pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked, men også for at opnå mere stabilitet på de enkelte pædagogiske arbejdspladser. For at kunne det, er man nødt til at vide noget om, hvad det er, der bevirker, at pædagoger vælger at forlade deres stillinger og også nogle gange helt forlader det pædagogiske arbejdsmarked. Men inden vi fortæller læseren om, hvordan det er gjort, vil vi kort fortælle, hvad der i denne rapport forstås ved det pædagogiske arbejdsmarked. Det pædagogiske arbejdsmarked består af to delarbejdsmarkeder. Det ene er pædagogiske, sociale og pasningsmæssige dagtilbud til børn ved ordinære pasningsordninger, fx vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Det kaldes i denne rapport for»dagtilbud til børn«. Det andet er pasning og pleje af børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx i døgninstitutioner, i familipleje eller i institutioner for stofsmisbrugere. Dette kaldes i denne rapport for»sociale foranstaltninger«. Tidligere blev pædagogerne uddannet til hvert sit arbejdsmarked, sådan at børnehavepædagoger blev uddannet til at arbejde inden for dagtilbud til børn, mens socialpædagoger blev uddannet til at arbejde inden for sociale foranstaltninger. Det er sådanne pædagoger, der indgår i denne undersøgelse. I 1992 blev uddannelserne til pædagog lagt sammen og forlænget med et halvt år, således at de første pædagoger med den nye uddannelse kom ud på arbejdsmarkedet i Denne ændring i uddannelsen er derfor så ny, at kun få pædagoger med den nye uddannelse indgår i denne analyse. I denne rapport belyses, om pædagogernes mobilitet er vokset eller faldet gennem de sidste år. Endvidere ses på, om faktorer som efteruddannelse, erhvervserfaring, helbred og arbejdsmiljø påvirker pædagogernes beslutning om at forlade deres job eller helt forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Endelig ses der på, hvilke pædagoger der har meget stress, 8

9 hvem der har et dårligt helbred, og hvilke faktorer der evt. ligger bag dårligt helbred og stress. Undersøgelsen er tilrettelagt dels som analyser af et 10%'s udsnit af alle nyuddannede pædagoger i perioden , beskrevet ved hjælp af administrative registre på Danmarks Statistik, dels som en spørgeskemaundersøgelse til pædagoger, der ultimo 1994 var medlemmer af børne- og ungdomspædagogernes eller socialpædagogernes arbejdsløshedskasser, dvs. at de var beskæftiget i job eller jobsøgende til job som pædagoger. Rapportens konklusioner Analyserne viser, at der sker en meget omfattende mobilitet inden for de to pædagogiske delarbejdsmarkeder. Således skifter omkring 40% af pædagogerne job inden for hvert af de pædagogiske arbejdsmarkeder inden for en femårsperiode. Derimod er der en meget mindre mobilitet mellem de to delerhverv. Ca. 10% af pædagogerne skifter fra det ene til det andet erhverv i løbet af samme femårsperiode. Endnu mindre er bevægelsen fra det pædagogiske arbejdsmarked og til andre job. Kun 5-10% bevæger sig fra det pædagogiske arbejdsmarked og til andre job, primært i den øvrige offentlige sektor, typisk skoler eller ældrepleje. En lignende andel går på pension eller orlov, mens ca % har de samme job som for fem år siden. Det viser sig også, at over tid er mobiliteten væk fra det pædagogiske arbejdsmarked faldet markant, mest fordi det pædagogiske arbejdsmarked er vokset med mere end job i analyseperioden. Men mobiliteten er også faldet, fordi de yngre årgange af pædagoger er mere loyale over for deres erhverv, end de ældre årgange var det. På det pædagogiske arbejdsmarked er en gruppe pædagoger, der i spørgeskemaundersøgelsen angiver store problemer med deres job og deres arbejdsmiljø, herunder stress og problemer med helbredet. Disse pædagoger er meget mobile. Omvendt er det meget vanskeligt at påvise, at de problemer, denne gruppe af pædagoger døjer med, er relateret til deres arbejde. Det er ikke pædagoger med høj anciennitet, det er heller ikke pædagoger fra institutioner, hvor man kunne forvente, at belastningen enten fysisk eller psykisk skulle være særlig høj, og det er heller ikke pædagoger med særlig høj eller lav indkomst. Det er heller ikke ledere eller andre med ledelsesansvar. Dog fremgår det, at de stresssymptomer, som de meget belastede pædagoger angiver, især har at gøre med et fysisk anspændt job. På den 9

10 måde kan det være, at det er normeringen, fordelingen af arbejdet på arbejdspladsen eller selve arbejdsmilijøet og ledelsen på den enkelte institution, der er en del af forklaringen på pædagogernes problemer. Der kan på grund af den manglende sammenhæng mellem anciennitet og stress komme tvivl om, hvad det præcis er, pædagogerne angiver som stress og dårligt helbred. Derfor er oplysningerne om stress og helbred i spørgeskemaet blevet sammenholdt med registeroplysninger om, hvor mange gange om året man går til læge, psykolog osv. Her viser det sig, at de pædagoger, der angiver meget stress, også er de pædagoger, der går mest til lægen. Og i registeranalyserne af pædagogernes mobilitet ud af det pædagogiske arbejdsmarked så vi, at jo mere de går til lægen, desto større er også sandsynligheden for, at de forlader det pædagogiske arbejdsmarked. Samlet set viser det sig altså, at der er overensstemmelse mellem registeranalyserne og spørgeskemaanalyserne i forhold til betydningen af helbred og stress for mobiliteten på det pædagogiske arbejdsmarked. Vi må altså tro, at når pædagogerne udtrykker meget stress og ringe helbred, har det grund i reelle forhold. Men samtidig har analyserne vist et paradoks. Det er påvist, at der ikke er sammenhæng mellem individuelle arbejdsforhold på den ene side og stress og ringe helbred på den anden. Men det er også påvist, at der er en sammenhæng mellem stress og helbred, og om man har skiftet job eller helt forladt det pædagogiske arbejdsmarked. Dette kunne tyde på, at stress og ringe helbred især er betinget af et ringe arbejdsmiljø på enkelte institutioner. Det er altså på enkelte institutioner, at arbejdsmiljøet er så ringe, at pædagogerne oplever så meget stress, ringe helbred og ringe tilfredshed med kolleger og job, at de forlader denne institution. Når først dette er sket, sker der for mange en forbedring af deres forhold. For nogle sker dette i nye job inden for det pædagogiske arbejdsmarked og for andre udenfor. Endelig fremgår det af analyserne, at omfanget af efteruddannelse stort set ingen rolle spiller for, om pædagogerne bliver i eller forlader deres stillinger. Mere efteruddannelse vil altså kun i meget begrænset omfang kunne fastholde pædagogerne i deres job og på det pædagogiske arbejdsmarked. 10

11 2 Baggrund, problemstillinger og tilrettelæggelse 2.1 Baggrund for undersøgelsen I denne undersøgelse er der fokus på de forhold i uddannede pædagogers arbejdsliv, der har betydning for, at nogle pædagoger, som er eller har været ansat i et pædagogjob, er mere mobile end andre, dvs. i højere grad end andre skifter arbejdsplads i løbet af deres erhvervskarriere. Denne undersøgelse er den anden af to, som AKF gennemfører for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), der har ønsket at få analyseret det pædagogiske arbejdsmarkeds funktionsmåde. Udgangspunktet for den samlede undersøgelse var en opfattelse af,»at forholdsvis mange af de pædagoguddannede efter relativt få år forlader jobbet som børnehavepædagog eller andre typer af job, som uddannelsen umiddelbart retter sig imod. Dette kan give anledning til mangel på uddannet arbejdskraft og har i forhandlinger om optagelseskapacitet/praktikpladser til de relevante uddannelser vanskeligt ved at slå igennem. Rekrutteringsproblemerne må forventes at blive forstærket af de kommende års mindre ungdomsårgange og den skærpede konkurrence om de unge, der følger af, at de store årgange forlader den offentlige sektor som helhed og går på pension. I modsat retning trækker dog den forøgede søgning, der i øjeblikket er på pædagogseminarierne.«(akf, 1998). Det var således projektets formål at belyse omfanget af vandringer, mulige fremtidige flaskehalse på pædagogernes arbejdsmarked og de pædagoguddannedes motiver til at skifte job. Aktuelle og fremtidige problemer med rekruttering af uddannet arbejdskraft er en problemstilling, som også tiltrækker sig opmærksomhed i forhold til en lang række af andre grupper af arbejdstagere på det offentlige arbejdsmarked, som fremover generelt forventes at stå i presset situation med 11

12 hensyn til rekruttering af arbejdskraft, jf. Groes og Holm (1999). Mod forventning er det blevet påvist, Holm (1998), at afvandringen af pædagoger fra pædagogstillinger i den offentlige sektor er begrænset. Der er således ikke tale om, at de kommende års forventede mangel på uddannede pædagoger i særlig stor udstrækning kan tilskrives afgangen af uddannede pædagoger fra pædagogjob i den offentlige til andre typer af job i den private sektor. Fremtidens problemer med at rekruttere pædagoger ser derimod ud til først og fremmest at skyldes den stærkt voksende dækningsgrad inden for børnepasningen, den aldersbetingede afgang af pædagoger fra arbejdsstyrken, og at efterspørgslen efter pædagoger inden for sociale foranstaltninger i amtsligt regi har været og vil være voksende i de kommende år, jf. Holm (1998). En af de centrale konklusioner i Holm (1998) er således: 12»Den historiske analyse af pædagogernes arbejdsmarked viser en aldersbetinget afvandring af uddannede pædagoger fra de to kernebeskæftigelsesområder til andre områder inden for den offentlige sektor, men ikke i noget stort omfang til private erhverv. Endvidere er der en aldersbetinget vandring blandt uddannede pædagoger fra dagtilbud til børn og til sociale foranstaltninger. Den»typiske«karriere for en uddannet pædagog begynder således inden for erhvervet dagtilbud til børn. Efter nogle år søges beskæftigelse inden for erhvervet sociale foranstaltninger, og efter endnu nogle år søger nogle beskæftigelse et andet sted i den offentlige sektor, mens mange bliver inden for erhvervet sociale foranstaltninger. Der er ingen tendens til, at afvandringen fra de to kernebeskæftigelsesområder er blevet kraftigere gennem tiden, tværtimod er der en svag tendens til, at de yngre årgange af pædagoger har en højere beskæftigelsesandel inden for de to kernebeskæftigelsesområder i forhold til de ældre årgange. Den historiske analyse viser også, at afvandringen fra arbejdsmarkedet blandt pædagoger er stabil, således at de nuværende unge årgange forlader arbejdsmarkedet på samme måde, som de ældre årgange gør det.«i 1994 var således hele 78% af de uddannede pædagoger beskæftiget i den

13 offentlige sektor. 14% var uden for arbejdsstyrken, og 3% var ledige. Kun 5% var beskæftiget i den private sektor, hovedsageligt forretningsservice og landbrug. Og hele 73% af de offentligt ansatte pædagoger var beskæftiget på det pædagogiske arbejdsmarked, jf. Holm (1999). De resterende 27% var fx ansat på grundskoler 1 og i administrative job. Men hvor stor mobiliteten mellem job i den offentlige sektor har været og årsagerne til denne mobilitet, kender vi ikke meget til. Det er i høj grad disse spørgsmål, undersøgelsen her skal kaste lys over. 2.2 Undersøgelsens afgrænsning og problemstillinger Undersøgelsens problemstilling er at se nærmere på årsagerne til, at uddannede pædagoger vandrer fra stillinger i den offentlige til job i den private sektor, såvel som de faktorer, der har betydning for mobiliteten inden for den offentlige sektor, såvel mellem forskellige pædagogjob som mellem pædagogjob og andre job, fx administrative job. Dertil kommer spørgsmålet om, hvilke forhold der har betydning for pædagogernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. I det følgende afsnit skal vi gøre nærmere rede for undersøgelsens problemstillinger. Som ramme for fremlæggelsen af undersøgelsens problemstillinger kan det være nyttigt at præcisere, hvordan vi i undersøgelsen har afgrænset pædagogernes arbejdsmarked. Pædagogernes kernearbejdsmarked defineres ved to delarbejdsmarkeder: pædagogiske, sociale og pasningsmæssige dagtilbud til børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, her benævnt»dagtilbud til børn«særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlig støtte til børn og unge med sociale vanskeligheder, herunder døgnophold, samt tilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, her benævnt»sociale foranstaltninger«. De centrale problemstillinger for undersøgelsen vedrører motiver til at skifte 13

14 job og erhverv: Er jobskifte udtryk for utilfredshed med lønniveau? Hvilken rolle spiller det fysiske arbejdsmiljø for arbejdstilfredsheden? Har det sociale og psykiske arbejdsmiljø en betydning for arbejdstilfredsheden? Er der tilfredshed med omfanget af efteruddannelse og har deltagelse i sådan betydning for ønsket om at skifte job? Har helbredet betydning for ønsket om at fastholde eller forlade jobbet? Hvilken rolle har anciennitet og uddannelse for, om man skifter job eller helt forlader det pædagogiske arbejdsmarked? 2.3 Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens datagrundlag består af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 1999, vedrørende motiver og holdninger til jobmobilitet eller jobfastholdelse med tilkoblede registerdata i Danmarks Statistik. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er udtrukket blandt personer, som i 1994 var medlemmer af pædagogernes og socialpædagogernes arbejdsløshedskasse og beskæftiget i eller søgte pædagogjob. På den måde skaber undersøgelsesdesignet mulighed for at belyse, om der er sket ændringer i arbejdsforholdene, og hvilken betydning disse i 1994 spillede for den mobilitet, som har fundet sted i perioden herefter. Spørgeskemaet, jf. bilag 1, er sendt til personer, hvoraf den ene halvdel skulle have job i»dagtilbud til børn«og den anden i»sociale foranstaltninger«. De oplysninger, som ligger i registrene i Danmarks Statistik, er indsamlet til administrative formål og omfatter bl.a. et register om befolkningens højeste gennemførte uddannelse, ét om indkomst og ét om ledighed. Registrerne omfatter perioden fra 1981 til Det dækker en bred vifte af informationer om de enkelte personer og familier. Det drejer sig fx om uddannelses-, arbejdsmarkeds-, social-, bolig- og indkomstmæssige forhold. Med koblingen til registerdata foreligger der oplysninger om tidligere beskæftigelse, ledighed, indkomst mv. Herved kan der gennemføres præcise analyser af, hvem der ikke svarer på spørgeskemaet, hvilket styrker undersøgelsens pålidelighed. Dernæst undgås det at tynge spørgeskemaet med disse 14

15 baggrundsoplysninger, således at dette alene har fokus på arbejdsvilkår, tilfredshed eller utilfredshed i arbejdet, på motiver for jobskift mv. Datasættet bestående af register- og spørgeskemadata, der giver mulighed for at analysere sammenhængen mellem arbejdstilfredshed og motiver til jobskift, set i lyset af en lang række baggrundsoplysninger om personen og tegner samlet set et omfattende billede af pædagogernes faktiske adfærd og deres motiver for denne. På den måde er der tilvejebragt omfattende viden om pædagogernes arbejdsmarked og arbejdsvilkår. I sin helhed kan undersøgelsens tilrettelæggelse skitseres i figur 2.1: Figur 2.1 Undersøgelsens opbygning Undersøgelsesdel Indhold Metode Spørgeskemaundersøgelse Registerdata Model for bevægelser på det pædagogiske arbejdsmarked Belyser pædagogers arbejdssituation og motiver for jobskift i 1994 og 1999 Oplysninger om bl.a. arbejdsmarkedskarriere, indkomst, uddannelse og helbred Pædagogers vandringer på arbejdsmarkedet, belyst både med registerdata alene (kapitel 3) og ved en kombination af både register- og spørgeskemadata (kapitel 4 til 6) Spørgeskema blandt pædagoger med job i»dagtilbud til børn«og i»sociale foranstaltninger«i Registerdata fra registre i Danmarks Statistik Statistiske analyser Dataindsamligen er illustreret i nedenstående figur, mens selve forløbet af indsamlingen af spørgeskemadata er gennemgået i bilag 1, hvor bl.a. svarprocenten fordelt på forskellige grupper af pædagoger er vist. Figur

16 Oversigt over dataindsamling Grundpopulation af pædagoger fra BUPL s og SL s a-kasse-register i 1994 Heraf pædagoger, der findes i det anvendte register i Danmarks Statistik Heraf pædagoger, der ikke findes i det anvendte register i Danmarks Statistik Heraf pædagoger, der har returneret et spørgeskema i 1999 Heraf pædagoger, der har returneret et spørgeskema i 1999 Bem.: De dele af udtrækket, der er oplysninger om, enten via spørgeskema og/eller registre, er markeret med understregning af antallet af personer i de respektive kategorier. Som det fremgår af figuren, er der udtrukket personer. Ifølge undersøgelsens design skulle disse ultimo 1994 være beskæftiget som pædagoger. Da det har vist sig vanskeligt at ramme denne målgruppe helt præcist, blev der i stedet udtrukket personer, der i november måned 1994 var medlemmer af enten BUPL s eller SL s a-kasse. Heraf fandtes de i registrene i Danmarks Statistik 2. Blandt disse returnerede lidt over 63% spørgeskemaet. Af de resterende 3.378, som ikke var i registrene, svarede godt 57% på spørgeskemaundersøgelsen. Samlet ses det derfor, at der er spørgeskemaoplysninger om = pædagoger, mens der er registeroplysninger om pædagoger. Der er både spørgeskema- og registeroplysninger om pædagoger. Noter 1. Grundskoler omfatter både folkeskoler og private grundskoler. 2. Årsagen til, at der ikke findes registeroplysninger om samtlige pædagoger, er, at der til dette projekt anvendes et register oprettet til forskningsformål. Dette register omfatter kun en delmængde af den samlede befolkning. Derfor vil der i et tilfældigt udvalg af personer, som fx de pædagoger i denne undersøgelse, kun være oplysninger om en andel af disse i det anvendte register. 16

17 3 Vandringer ind og ud af det pædagogiske arbejdsmarked en registerbaseret forløbsanalyse I dette kapitel skal vi fokusere på, hvorfor uddannede pædagoger forlader det pædagogiske arbejdsmarked, og hvorfor de evt. vender tilbage hertil. Baggrunden for denne analyse er dels at kunne få et overblik over, hvilke årsager der ligger bag en evt. afvandring og ikke mindst, om afvandringen af øget eller faldet over tid. Endelig skal vi se på, i hvilket omfang pædagogerne vender tilbage til det pædagogiske arbejdsmarked, når de først har forladt dette. I dette kapitel vil vi således følge flere årgange af nyuddannede pædagoger. Data til analyserne i dette kapitel er derfor registeroplysninger fra de administrative registre. Der er i de registerdata, der er til rådighed for denne analyse, oplysninger for 10% af den danske befolkning over 15 år i perioden 1983 til Det betyder således, at vi har oplysninger om 10% af alle pædagoger i samme periode. Vi kan med udgangspunkt i registrene følge årgange af nyuddannede pædagoger, fra de træder ind på arbejdsmarkedet (hvis dette sker efter 1983) og frem til Man skal i denne forbindelse bemærke, at begrebet årgange ikke er entydigt. Her vælger vi at definere årgange af pædagoger, som pædagoger, der er uddannet på samme tid, og som derfor ikke nødvendigvis har samme alder. Ved at vælge denne definition kan vi følge personer, der er uddannet på samme tidspunkt. Herved bliver det muligt at se, om der er sket ændringer i det omfang, pædagogerne forlader det pædagogiske arbejdsmarked alt efter, hvor de er uddannet. En første fornemmelse af, hvorledes årgangene bevæger sig ud af det pædagogiske arbejdsmarked, ses i figur 3.1. Figuren viser sandsynligheden 17

18 for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked for to udvalgte årgange, nemlig blandt de pædagoger, der blev uddannet i 1983, og dem, der blev uddannet i Årsagen til at se på lige de to årgange er, at de ligger langt fra hinanden tidsmæssigt. Der skulle derfor være god mulighed for at se eventuelle trendmæssige forskelle i årgangenes sandsynlighed for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Vi kunne have valgt en årgang endnu yngre end den i 1990, men så kunne den følges i en kortere periode. Figur 3.1 Sandsynligheden for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked for udvalgte årgange af pædagoger. Procent Årgangen uddannet i 1983 Årgangen uddannet i 1990; hvis de var uddannet i 1983 Årgangen uddannet i 1990 Kilde: Registre i Danmarks Statistik. Sandsynligheden for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked, i det følgende benævnt afgangssandsynligheden, er her beregnet ved antallet af personer, der forlader det pædagogiske arbejdsmarked i det betragtede år, divideret med antallet af personer på det pædagogiske arbejdsmarked i samme år, uanset om man tidligere har været uden for dette arbejdsmarked i en kortere eller længere periode. 18

19 Af kurven for årgangen uddannet i 1983 ses det, at jo længere tid det er siden, denne årgang blev uddannet, desto mindre afgangssandsynlighed er der tale om. Fx er afgangssandsynligheden for denne årgang næsten 18% i 1984, mens den er faldet til 10% i 1990 og til under 6% i Jo ældre årgangen bliver, jo mindre er også tilbøjeligheden til at forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Dette fald i afgangssandsynligheden kan skyldes flere forhold. Før det første kan det være, at de pædagoger, der har mindst lyst til at være på det pædagogiske arbejdsmarked, også er dem, der hurtigst forlader dette. Efter nogle år er det kun dem, der i højere grad har lyst til at arbejde som pædagoger, der er tilbage, og deres afgangssandsynlighed er meget lavere end hos dem, der ikke vil arbejde som pædagoger. For det andet kan det være således, at uanset lysten til at være pædagoger, så bliver karrieremulighederne uden for det pædagogiske arbejdsmarked mindre attraktive, jo længere man har arbejdet som pædagog. Dette sker, fordi den erhvervserfaring og de kvalifikationer, man oparbejder på det pædagogiske arbejdsmarked, er mest relevant der. Omvendt, hvis man vælger at forlade det pædagogiske arbejdsmarked, bliver man kun, lønmæssigt såvel som i relation til arbejdsopgaver osv, belønnet for en ganske lille del af ens samlede kvalifikationer. Derfor vil personer med mange års erhvervserfaring på det pædagogiske arbejdsmarked i ringere omfang forlade dette arbejdsmarked til fordel for andre job end personer med færre års erfaring, som har mindre at»miste«. Om det mønster for afvandringen fra det pædagogiske arbejdsmarked, der kan ses i figur 3.1, adskiller sig fra den måde, andre uddannelsesgrupper forlader deres kernearbejdsmarkeder, kan denne undersøgelse ikke sige noget om. Den anden årgang, der er afbildet i figuren, er årgangen uddannet i For bedre at kunne sammenligne den med årgangen fra 1983 vises figuren for årgangen fra 1990 to gange. Dels fra 1991, hvor den jo indtrådte på arbejdsmarkedet, men også fra 1984, som om den kom ud på arbejdsmarkedet sammen med årgangen fra På den måde bliver de anciennitetsmæssigt betingede bevægelser nemmere at sammenligne. Omvendt kan de konjunkturmæssige bevægelser i afgangsraterne bedst sammenlignes, når figuren for årgangen fra 1990 er tidsmæssigt korrekt placeret. 19

20 Af figuren ses, at årgangen fra 1990 i det første år på arbejdsmarkedet havde en smule højere afgangssandsynlighed end årgangen fra Men herefter ligger afgangssandsynlighederne for årgangen fra 1990 på et lavere niveau end for årgangen fra 1983, bortset fra det næstsidste år for årgangen fra Et er imidlertid, hvordan det går de to uddannelsesårgange i figuren, noget andet er, hvordan det går samtlige årgange af nyuddannede fra 1983 til Er der tale om faldende eller stigende afgangssandsynligheder for de yngre årgange i forhold til de ældre; er der tale om faldende eller stigende afgangssandsynligheder over tid, uafhængigt af hvilken årgang man tilhører, og hvilken rolle spiller køn, helbred, anciennitet mv. for afgangssandsynlighederne? For nærmere at belyse dette vises nedenfor resultatet af en større statistisk analyse af afgangssandsynlighederne. Analyserne er udført som en flerdimensionel analyse, således at virkningen af en bagrundsvariabel på afgangssandsynlighederne bestemmes, samtidig med at der er taget højde for de øvrige baggrundsvariabler. Hvis der fx ses på virkningen af alder, givet, at ancienniteten også er med i analysen, så kan man fortolke på virkningen af alder for personer med samme anciennitet. Med andre ord, hvis høj alder giver anledning til en høj afgangshyppighed, så vil den ældste af to personer med samme anciennitet, fx fem år, have størst afgangssandsynlighed. Hvis man havde udført en simpel analyse og alene set på sammenhængen mellem fx alder og mobilitet, ville man ikke kunne vide, om de ældres højere afgangssandsynlighed rent faktisk var aldersbetinget, eller om de skyldes, at de ældste også er dem med høj anciennitet. Dvs. om de høje afgangsrater i virkeligheden skyldes anciennitet. Resultatet af den statistiske analyse er vist i tabel

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet 1. Indledning...2 2. Sammenfatning...3 3. Beskrivelse af analysemetode...6 4. Sygeplejersker...8 4.1. Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt...8 4.2. Beskæftigelse

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere