Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger"

Transkript

1 Nogle årsager til jobskift blandt pædagoger af Anders Holm Torben Pilegaard Jensen Angelo Andersen AKF Forlaget Juni

2 2

3 Forord Denne rapport er den anden og sidste rapport, som AKF har udarbejdet på foranledning af Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) om pædagogernes arbejdsmarked. Den første rapport havde fokus på det fremtidige arbejdsmarked for pædagoger, mens denne rapport har fokus på at beskrive omfanget af og årsagerne til mobilitet inden for og væk fra det pædagogiske arbejdsmarked. AKF håber med denne rapport at bidrage til større indsigt i faktorer og bevæggrunde for pædagogernes adfærd på arbejdsmarkedet, selv om en rapport som den nærværende i bedste fald kun kan tegne et begrænset billede af alle de mange forhold, der har betydning for den enkelte pædagogs muligheder for at opnå det job, der passer bedst til lige netop vedkommende. Rapporten er blevet til i et inspirerende samarbejde med Tina Petersen fra BUPL og Jan Limborg Madsen fra SL, en lang række andre repræsentanter fra både BUPL og SL samt en række andre organisationer. Anders Holm Maj

4 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Pædagoger og mobilitet Baggrund, problemstillinger og tilrettelæggelse Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsens afgrænsning og problemstillinger Undersøgelsens tilrettelæggelse Vandringer ind og ud af det pædagogiske arbejdsmarked en registerbaseret forløbsanalyse Vandringer inden for og ud af det pædagogiske arbejdsmarked Omfanget af vandringer mellem 1994 og Pædagogerne i Årsager til jobskift og til at forlade beskæftigelse inden for dagtilbud til børn Årsager til jobskift og til at forlade beskæftigelse inden for sociale foranstaltninger Opsamling på årsager til at forlade job Motiver for ønske om jobskift i dag Ønsker om jobskift Pædagogernes arbejdsforhold i dag Årsager til ønske om jobskift Hvem får stress og dårligt helbred? Stress

5 6.2 Fysisk helbred Det oplevede helbred og antal lægebesøg Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse Registeranalyse af sandsynligheden for at blive på det pædagogiske arbejdsmarked Spørgeskemaanalyse af sandsynligheden for beskæftigelse i 1999, afhængig af, om man i 1994 var beskæftiget inden for dagtilbud til børn eller inden for sociale foranstaltninger Spørgeskemaanalyse af sandsynligheden for at ville skifte job Statistisk analyse af omfang af stress og dårligere helbred i Litteratur English Summary

6 6

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Pædagoger og mobilitet Der er en stor mobilitet blandt det pædagogisk uddannede personale inden for de forskellige dele af det pædagogiske arbejdsmarked. Omvendt er der en mere beskeden mobilitet mellem disse delarbejdsmarkeder og endnu mindre mellem det samlede pædagogiske arbejdsmarked og resten af arbejdsmarkedet. En del af denne mobilitet er, hvad enten der ses på vandringer inden for eller mellem de pædagogiske arbejdsmarkeder, begrundet i den enkelte pædagogs utilfredshed med sit job eller sine kolleger. Endvidere spiller stress og til en vis grad også det fysiske helbred en rolle for mobiliteten. Men det er svært at påvise, at disse problemer er relateret til arbejdet som pædagog. Det synes snarere som om, en mindre gruppe af pædagoger angiver meget stress, samtidig med at de meget utilfredse med helbred, job og kolleger uanset alder, hvor de arbejder, hvor meget efteruddannelse de har, og hvor længe de har været pædagoger. Spørgsmålet er derfor, om denne stærke utilfredshed, som altså også giver sig udslag i, at man forlader sit job, er knyttet til forhold på bestemte arbejdspladser og ikke til jobbet som pædagog generelt. Baggrunden for det projekt, som denne rapport er et resultat af, er den lave ledighed for uddannede pædagoger. Fra en tidligere rapport fra dette projekt er det endvidere blevet påvist, at der også fremover vil være mangel på pædagoger. En uheldig konsekvens, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, af det meget stramme arbejdsmarked for pædagoger er, at mange pædagoger kun bliver i kort tid i deres stillinger, inden de har mulighed for at skifte til nye job andre steder på det pædagogiske arbejdsmarked. En anden uheldig 7

8 konsekvens af manglen på pædagoger har baggrund i arbejdsdelingen mellem ufaglært arbejdskraft og uddannede pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked. I det omfang det også fremover bliver svært at rekruttere tilstrækkeligt med uddannede pædagoger, vil man enten blive nødt til at overlade en større del af arbejdet på det pædagogiske arbejdsmarked til ufaglærte, eller man kan prøve at fastholde de pædagoger, der allerede er på det pædagogiske arbejdsmarked, i længere tid. Det kan derfor være nødvendigt fremover at kunne holde på pædagogerne i længere tid i de enkelte job, både for at sikre flere pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked, men også for at opnå mere stabilitet på de enkelte pædagogiske arbejdspladser. For at kunne det, er man nødt til at vide noget om, hvad det er, der bevirker, at pædagoger vælger at forlade deres stillinger og også nogle gange helt forlader det pædagogiske arbejdsmarked. Men inden vi fortæller læseren om, hvordan det er gjort, vil vi kort fortælle, hvad der i denne rapport forstås ved det pædagogiske arbejdsmarked. Det pædagogiske arbejdsmarked består af to delarbejdsmarkeder. Det ene er pædagogiske, sociale og pasningsmæssige dagtilbud til børn ved ordinære pasningsordninger, fx vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Det kaldes i denne rapport for»dagtilbud til børn«. Det andet er pasning og pleje af børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx i døgninstitutioner, i familipleje eller i institutioner for stofsmisbrugere. Dette kaldes i denne rapport for»sociale foranstaltninger«. Tidligere blev pædagogerne uddannet til hvert sit arbejdsmarked, sådan at børnehavepædagoger blev uddannet til at arbejde inden for dagtilbud til børn, mens socialpædagoger blev uddannet til at arbejde inden for sociale foranstaltninger. Det er sådanne pædagoger, der indgår i denne undersøgelse. I 1992 blev uddannelserne til pædagog lagt sammen og forlænget med et halvt år, således at de første pædagoger med den nye uddannelse kom ud på arbejdsmarkedet i Denne ændring i uddannelsen er derfor så ny, at kun få pædagoger med den nye uddannelse indgår i denne analyse. I denne rapport belyses, om pædagogernes mobilitet er vokset eller faldet gennem de sidste år. Endvidere ses på, om faktorer som efteruddannelse, erhvervserfaring, helbred og arbejdsmiljø påvirker pædagogernes beslutning om at forlade deres job eller helt forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Endelig ses der på, hvilke pædagoger der har meget stress, 8

9 hvem der har et dårligt helbred, og hvilke faktorer der evt. ligger bag dårligt helbred og stress. Undersøgelsen er tilrettelagt dels som analyser af et 10%'s udsnit af alle nyuddannede pædagoger i perioden , beskrevet ved hjælp af administrative registre på Danmarks Statistik, dels som en spørgeskemaundersøgelse til pædagoger, der ultimo 1994 var medlemmer af børne- og ungdomspædagogernes eller socialpædagogernes arbejdsløshedskasser, dvs. at de var beskæftiget i job eller jobsøgende til job som pædagoger. Rapportens konklusioner Analyserne viser, at der sker en meget omfattende mobilitet inden for de to pædagogiske delarbejdsmarkeder. Således skifter omkring 40% af pædagogerne job inden for hvert af de pædagogiske arbejdsmarkeder inden for en femårsperiode. Derimod er der en meget mindre mobilitet mellem de to delerhverv. Ca. 10% af pædagogerne skifter fra det ene til det andet erhverv i løbet af samme femårsperiode. Endnu mindre er bevægelsen fra det pædagogiske arbejdsmarked og til andre job. Kun 5-10% bevæger sig fra det pædagogiske arbejdsmarked og til andre job, primært i den øvrige offentlige sektor, typisk skoler eller ældrepleje. En lignende andel går på pension eller orlov, mens ca % har de samme job som for fem år siden. Det viser sig også, at over tid er mobiliteten væk fra det pædagogiske arbejdsmarked faldet markant, mest fordi det pædagogiske arbejdsmarked er vokset med mere end job i analyseperioden. Men mobiliteten er også faldet, fordi de yngre årgange af pædagoger er mere loyale over for deres erhverv, end de ældre årgange var det. På det pædagogiske arbejdsmarked er en gruppe pædagoger, der i spørgeskemaundersøgelsen angiver store problemer med deres job og deres arbejdsmiljø, herunder stress og problemer med helbredet. Disse pædagoger er meget mobile. Omvendt er det meget vanskeligt at påvise, at de problemer, denne gruppe af pædagoger døjer med, er relateret til deres arbejde. Det er ikke pædagoger med høj anciennitet, det er heller ikke pædagoger fra institutioner, hvor man kunne forvente, at belastningen enten fysisk eller psykisk skulle være særlig høj, og det er heller ikke pædagoger med særlig høj eller lav indkomst. Det er heller ikke ledere eller andre med ledelsesansvar. Dog fremgår det, at de stresssymptomer, som de meget belastede pædagoger angiver, især har at gøre med et fysisk anspændt job. På den 9

10 måde kan det være, at det er normeringen, fordelingen af arbejdet på arbejdspladsen eller selve arbejdsmilijøet og ledelsen på den enkelte institution, der er en del af forklaringen på pædagogernes problemer. Der kan på grund af den manglende sammenhæng mellem anciennitet og stress komme tvivl om, hvad det præcis er, pædagogerne angiver som stress og dårligt helbred. Derfor er oplysningerne om stress og helbred i spørgeskemaet blevet sammenholdt med registeroplysninger om, hvor mange gange om året man går til læge, psykolog osv. Her viser det sig, at de pædagoger, der angiver meget stress, også er de pædagoger, der går mest til lægen. Og i registeranalyserne af pædagogernes mobilitet ud af det pædagogiske arbejdsmarked så vi, at jo mere de går til lægen, desto større er også sandsynligheden for, at de forlader det pædagogiske arbejdsmarked. Samlet set viser det sig altså, at der er overensstemmelse mellem registeranalyserne og spørgeskemaanalyserne i forhold til betydningen af helbred og stress for mobiliteten på det pædagogiske arbejdsmarked. Vi må altså tro, at når pædagogerne udtrykker meget stress og ringe helbred, har det grund i reelle forhold. Men samtidig har analyserne vist et paradoks. Det er påvist, at der ikke er sammenhæng mellem individuelle arbejdsforhold på den ene side og stress og ringe helbred på den anden. Men det er også påvist, at der er en sammenhæng mellem stress og helbred, og om man har skiftet job eller helt forladt det pædagogiske arbejdsmarked. Dette kunne tyde på, at stress og ringe helbred især er betinget af et ringe arbejdsmiljø på enkelte institutioner. Det er altså på enkelte institutioner, at arbejdsmiljøet er så ringe, at pædagogerne oplever så meget stress, ringe helbred og ringe tilfredshed med kolleger og job, at de forlader denne institution. Når først dette er sket, sker der for mange en forbedring af deres forhold. For nogle sker dette i nye job inden for det pædagogiske arbejdsmarked og for andre udenfor. Endelig fremgår det af analyserne, at omfanget af efteruddannelse stort set ingen rolle spiller for, om pædagogerne bliver i eller forlader deres stillinger. Mere efteruddannelse vil altså kun i meget begrænset omfang kunne fastholde pædagogerne i deres job og på det pædagogiske arbejdsmarked. 10

11 2 Baggrund, problemstillinger og tilrettelæggelse 2.1 Baggrund for undersøgelsen I denne undersøgelse er der fokus på de forhold i uddannede pædagogers arbejdsliv, der har betydning for, at nogle pædagoger, som er eller har været ansat i et pædagogjob, er mere mobile end andre, dvs. i højere grad end andre skifter arbejdsplads i løbet af deres erhvervskarriere. Denne undersøgelse er den anden af to, som AKF gennemfører for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), der har ønsket at få analyseret det pædagogiske arbejdsmarkeds funktionsmåde. Udgangspunktet for den samlede undersøgelse var en opfattelse af,»at forholdsvis mange af de pædagoguddannede efter relativt få år forlader jobbet som børnehavepædagog eller andre typer af job, som uddannelsen umiddelbart retter sig imod. Dette kan give anledning til mangel på uddannet arbejdskraft og har i forhandlinger om optagelseskapacitet/praktikpladser til de relevante uddannelser vanskeligt ved at slå igennem. Rekrutteringsproblemerne må forventes at blive forstærket af de kommende års mindre ungdomsårgange og den skærpede konkurrence om de unge, der følger af, at de store årgange forlader den offentlige sektor som helhed og går på pension. I modsat retning trækker dog den forøgede søgning, der i øjeblikket er på pædagogseminarierne.«(akf, 1998). Det var således projektets formål at belyse omfanget af vandringer, mulige fremtidige flaskehalse på pædagogernes arbejdsmarked og de pædagoguddannedes motiver til at skifte job. Aktuelle og fremtidige problemer med rekruttering af uddannet arbejdskraft er en problemstilling, som også tiltrækker sig opmærksomhed i forhold til en lang række af andre grupper af arbejdstagere på det offentlige arbejdsmarked, som fremover generelt forventes at stå i presset situation med 11

12 hensyn til rekruttering af arbejdskraft, jf. Groes og Holm (1999). Mod forventning er det blevet påvist, Holm (1998), at afvandringen af pædagoger fra pædagogstillinger i den offentlige sektor er begrænset. Der er således ikke tale om, at de kommende års forventede mangel på uddannede pædagoger i særlig stor udstrækning kan tilskrives afgangen af uddannede pædagoger fra pædagogjob i den offentlige til andre typer af job i den private sektor. Fremtidens problemer med at rekruttere pædagoger ser derimod ud til først og fremmest at skyldes den stærkt voksende dækningsgrad inden for børnepasningen, den aldersbetingede afgang af pædagoger fra arbejdsstyrken, og at efterspørgslen efter pædagoger inden for sociale foranstaltninger i amtsligt regi har været og vil være voksende i de kommende år, jf. Holm (1998). En af de centrale konklusioner i Holm (1998) er således: 12»Den historiske analyse af pædagogernes arbejdsmarked viser en aldersbetinget afvandring af uddannede pædagoger fra de to kernebeskæftigelsesområder til andre områder inden for den offentlige sektor, men ikke i noget stort omfang til private erhverv. Endvidere er der en aldersbetinget vandring blandt uddannede pædagoger fra dagtilbud til børn og til sociale foranstaltninger. Den»typiske«karriere for en uddannet pædagog begynder således inden for erhvervet dagtilbud til børn. Efter nogle år søges beskæftigelse inden for erhvervet sociale foranstaltninger, og efter endnu nogle år søger nogle beskæftigelse et andet sted i den offentlige sektor, mens mange bliver inden for erhvervet sociale foranstaltninger. Der er ingen tendens til, at afvandringen fra de to kernebeskæftigelsesområder er blevet kraftigere gennem tiden, tværtimod er der en svag tendens til, at de yngre årgange af pædagoger har en højere beskæftigelsesandel inden for de to kernebeskæftigelsesområder i forhold til de ældre årgange. Den historiske analyse viser også, at afvandringen fra arbejdsmarkedet blandt pædagoger er stabil, således at de nuværende unge årgange forlader arbejdsmarkedet på samme måde, som de ældre årgange gør det.«i 1994 var således hele 78% af de uddannede pædagoger beskæftiget i den

13 offentlige sektor. 14% var uden for arbejdsstyrken, og 3% var ledige. Kun 5% var beskæftiget i den private sektor, hovedsageligt forretningsservice og landbrug. Og hele 73% af de offentligt ansatte pædagoger var beskæftiget på det pædagogiske arbejdsmarked, jf. Holm (1999). De resterende 27% var fx ansat på grundskoler 1 og i administrative job. Men hvor stor mobiliteten mellem job i den offentlige sektor har været og årsagerne til denne mobilitet, kender vi ikke meget til. Det er i høj grad disse spørgsmål, undersøgelsen her skal kaste lys over. 2.2 Undersøgelsens afgrænsning og problemstillinger Undersøgelsens problemstilling er at se nærmere på årsagerne til, at uddannede pædagoger vandrer fra stillinger i den offentlige til job i den private sektor, såvel som de faktorer, der har betydning for mobiliteten inden for den offentlige sektor, såvel mellem forskellige pædagogjob som mellem pædagogjob og andre job, fx administrative job. Dertil kommer spørgsmålet om, hvilke forhold der har betydning for pædagogernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. I det følgende afsnit skal vi gøre nærmere rede for undersøgelsens problemstillinger. Som ramme for fremlæggelsen af undersøgelsens problemstillinger kan det være nyttigt at præcisere, hvordan vi i undersøgelsen har afgrænset pædagogernes arbejdsmarked. Pædagogernes kernearbejdsmarked defineres ved to delarbejdsmarkeder: pædagogiske, sociale og pasningsmæssige dagtilbud til børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, her benævnt»dagtilbud til børn«særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlig støtte til børn og unge med sociale vanskeligheder, herunder døgnophold, samt tilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, her benævnt»sociale foranstaltninger«. De centrale problemstillinger for undersøgelsen vedrører motiver til at skifte 13

14 job og erhverv: Er jobskifte udtryk for utilfredshed med lønniveau? Hvilken rolle spiller det fysiske arbejdsmiljø for arbejdstilfredsheden? Har det sociale og psykiske arbejdsmiljø en betydning for arbejdstilfredsheden? Er der tilfredshed med omfanget af efteruddannelse og har deltagelse i sådan betydning for ønsket om at skifte job? Har helbredet betydning for ønsket om at fastholde eller forlade jobbet? Hvilken rolle har anciennitet og uddannelse for, om man skifter job eller helt forlader det pædagogiske arbejdsmarked? 2.3 Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens datagrundlag består af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 1999, vedrørende motiver og holdninger til jobmobilitet eller jobfastholdelse med tilkoblede registerdata i Danmarks Statistik. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er udtrukket blandt personer, som i 1994 var medlemmer af pædagogernes og socialpædagogernes arbejdsløshedskasse og beskæftiget i eller søgte pædagogjob. På den måde skaber undersøgelsesdesignet mulighed for at belyse, om der er sket ændringer i arbejdsforholdene, og hvilken betydning disse i 1994 spillede for den mobilitet, som har fundet sted i perioden herefter. Spørgeskemaet, jf. bilag 1, er sendt til personer, hvoraf den ene halvdel skulle have job i»dagtilbud til børn«og den anden i»sociale foranstaltninger«. De oplysninger, som ligger i registrene i Danmarks Statistik, er indsamlet til administrative formål og omfatter bl.a. et register om befolkningens højeste gennemførte uddannelse, ét om indkomst og ét om ledighed. Registrerne omfatter perioden fra 1981 til Det dækker en bred vifte af informationer om de enkelte personer og familier. Det drejer sig fx om uddannelses-, arbejdsmarkeds-, social-, bolig- og indkomstmæssige forhold. Med koblingen til registerdata foreligger der oplysninger om tidligere beskæftigelse, ledighed, indkomst mv. Herved kan der gennemføres præcise analyser af, hvem der ikke svarer på spørgeskemaet, hvilket styrker undersøgelsens pålidelighed. Dernæst undgås det at tynge spørgeskemaet med disse 14

15 baggrundsoplysninger, således at dette alene har fokus på arbejdsvilkår, tilfredshed eller utilfredshed i arbejdet, på motiver for jobskift mv. Datasættet bestående af register- og spørgeskemadata, der giver mulighed for at analysere sammenhængen mellem arbejdstilfredshed og motiver til jobskift, set i lyset af en lang række baggrundsoplysninger om personen og tegner samlet set et omfattende billede af pædagogernes faktiske adfærd og deres motiver for denne. På den måde er der tilvejebragt omfattende viden om pædagogernes arbejdsmarked og arbejdsvilkår. I sin helhed kan undersøgelsens tilrettelæggelse skitseres i figur 2.1: Figur 2.1 Undersøgelsens opbygning Undersøgelsesdel Indhold Metode Spørgeskemaundersøgelse Registerdata Model for bevægelser på det pædagogiske arbejdsmarked Belyser pædagogers arbejdssituation og motiver for jobskift i 1994 og 1999 Oplysninger om bl.a. arbejdsmarkedskarriere, indkomst, uddannelse og helbred Pædagogers vandringer på arbejdsmarkedet, belyst både med registerdata alene (kapitel 3) og ved en kombination af både register- og spørgeskemadata (kapitel 4 til 6) Spørgeskema blandt pædagoger med job i»dagtilbud til børn«og i»sociale foranstaltninger«i Registerdata fra registre i Danmarks Statistik Statistiske analyser Dataindsamligen er illustreret i nedenstående figur, mens selve forløbet af indsamlingen af spørgeskemadata er gennemgået i bilag 1, hvor bl.a. svarprocenten fordelt på forskellige grupper af pædagoger er vist. Figur

16 Oversigt over dataindsamling Grundpopulation af pædagoger fra BUPL s og SL s a-kasse-register i 1994 Heraf pædagoger, der findes i det anvendte register i Danmarks Statistik Heraf pædagoger, der ikke findes i det anvendte register i Danmarks Statistik Heraf pædagoger, der har returneret et spørgeskema i 1999 Heraf pædagoger, der har returneret et spørgeskema i 1999 Bem.: De dele af udtrækket, der er oplysninger om, enten via spørgeskema og/eller registre, er markeret med understregning af antallet af personer i de respektive kategorier. Som det fremgår af figuren, er der udtrukket personer. Ifølge undersøgelsens design skulle disse ultimo 1994 være beskæftiget som pædagoger. Da det har vist sig vanskeligt at ramme denne målgruppe helt præcist, blev der i stedet udtrukket personer, der i november måned 1994 var medlemmer af enten BUPL s eller SL s a-kasse. Heraf fandtes de i registrene i Danmarks Statistik 2. Blandt disse returnerede lidt over 63% spørgeskemaet. Af de resterende 3.378, som ikke var i registrene, svarede godt 57% på spørgeskemaundersøgelsen. Samlet ses det derfor, at der er spørgeskemaoplysninger om = pædagoger, mens der er registeroplysninger om pædagoger. Der er både spørgeskema- og registeroplysninger om pædagoger. Noter 1. Grundskoler omfatter både folkeskoler og private grundskoler. 2. Årsagen til, at der ikke findes registeroplysninger om samtlige pædagoger, er, at der til dette projekt anvendes et register oprettet til forskningsformål. Dette register omfatter kun en delmængde af den samlede befolkning. Derfor vil der i et tilfældigt udvalg af personer, som fx de pædagoger i denne undersøgelse, kun være oplysninger om en andel af disse i det anvendte register. 16

17 3 Vandringer ind og ud af det pædagogiske arbejdsmarked en registerbaseret forløbsanalyse I dette kapitel skal vi fokusere på, hvorfor uddannede pædagoger forlader det pædagogiske arbejdsmarked, og hvorfor de evt. vender tilbage hertil. Baggrunden for denne analyse er dels at kunne få et overblik over, hvilke årsager der ligger bag en evt. afvandring og ikke mindst, om afvandringen af øget eller faldet over tid. Endelig skal vi se på, i hvilket omfang pædagogerne vender tilbage til det pædagogiske arbejdsmarked, når de først har forladt dette. I dette kapitel vil vi således følge flere årgange af nyuddannede pædagoger. Data til analyserne i dette kapitel er derfor registeroplysninger fra de administrative registre. Der er i de registerdata, der er til rådighed for denne analyse, oplysninger for 10% af den danske befolkning over 15 år i perioden 1983 til Det betyder således, at vi har oplysninger om 10% af alle pædagoger i samme periode. Vi kan med udgangspunkt i registrene følge årgange af nyuddannede pædagoger, fra de træder ind på arbejdsmarkedet (hvis dette sker efter 1983) og frem til Man skal i denne forbindelse bemærke, at begrebet årgange ikke er entydigt. Her vælger vi at definere årgange af pædagoger, som pædagoger, der er uddannet på samme tid, og som derfor ikke nødvendigvis har samme alder. Ved at vælge denne definition kan vi følge personer, der er uddannet på samme tidspunkt. Herved bliver det muligt at se, om der er sket ændringer i det omfang, pædagogerne forlader det pædagogiske arbejdsmarked alt efter, hvor de er uddannet. En første fornemmelse af, hvorledes årgangene bevæger sig ud af det pædagogiske arbejdsmarked, ses i figur 3.1. Figuren viser sandsynligheden 17

18 for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked for to udvalgte årgange, nemlig blandt de pædagoger, der blev uddannet i 1983, og dem, der blev uddannet i Årsagen til at se på lige de to årgange er, at de ligger langt fra hinanden tidsmæssigt. Der skulle derfor være god mulighed for at se eventuelle trendmæssige forskelle i årgangenes sandsynlighed for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Vi kunne have valgt en årgang endnu yngre end den i 1990, men så kunne den følges i en kortere periode. Figur 3.1 Sandsynligheden for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked for udvalgte årgange af pædagoger. Procent Årgangen uddannet i 1983 Årgangen uddannet i 1990; hvis de var uddannet i 1983 Årgangen uddannet i 1990 Kilde: Registre i Danmarks Statistik. Sandsynligheden for at forlade det pædagogiske arbejdsmarked, i det følgende benævnt afgangssandsynligheden, er her beregnet ved antallet af personer, der forlader det pædagogiske arbejdsmarked i det betragtede år, divideret med antallet af personer på det pædagogiske arbejdsmarked i samme år, uanset om man tidligere har været uden for dette arbejdsmarked i en kortere eller længere periode. 18

19 Af kurven for årgangen uddannet i 1983 ses det, at jo længere tid det er siden, denne årgang blev uddannet, desto mindre afgangssandsynlighed er der tale om. Fx er afgangssandsynligheden for denne årgang næsten 18% i 1984, mens den er faldet til 10% i 1990 og til under 6% i Jo ældre årgangen bliver, jo mindre er også tilbøjeligheden til at forlade det pædagogiske arbejdsmarked. Dette fald i afgangssandsynligheden kan skyldes flere forhold. Før det første kan det være, at de pædagoger, der har mindst lyst til at være på det pædagogiske arbejdsmarked, også er dem, der hurtigst forlader dette. Efter nogle år er det kun dem, der i højere grad har lyst til at arbejde som pædagoger, der er tilbage, og deres afgangssandsynlighed er meget lavere end hos dem, der ikke vil arbejde som pædagoger. For det andet kan det være således, at uanset lysten til at være pædagoger, så bliver karrieremulighederne uden for det pædagogiske arbejdsmarked mindre attraktive, jo længere man har arbejdet som pædagog. Dette sker, fordi den erhvervserfaring og de kvalifikationer, man oparbejder på det pædagogiske arbejdsmarked, er mest relevant der. Omvendt, hvis man vælger at forlade det pædagogiske arbejdsmarked, bliver man kun, lønmæssigt såvel som i relation til arbejdsopgaver osv, belønnet for en ganske lille del af ens samlede kvalifikationer. Derfor vil personer med mange års erhvervserfaring på det pædagogiske arbejdsmarked i ringere omfang forlade dette arbejdsmarked til fordel for andre job end personer med færre års erfaring, som har mindre at»miste«. Om det mønster for afvandringen fra det pædagogiske arbejdsmarked, der kan ses i figur 3.1, adskiller sig fra den måde, andre uddannelsesgrupper forlader deres kernearbejdsmarkeder, kan denne undersøgelse ikke sige noget om. Den anden årgang, der er afbildet i figuren, er årgangen uddannet i For bedre at kunne sammenligne den med årgangen fra 1983 vises figuren for årgangen fra 1990 to gange. Dels fra 1991, hvor den jo indtrådte på arbejdsmarkedet, men også fra 1984, som om den kom ud på arbejdsmarkedet sammen med årgangen fra På den måde bliver de anciennitetsmæssigt betingede bevægelser nemmere at sammenligne. Omvendt kan de konjunkturmæssige bevægelser i afgangsraterne bedst sammenlignes, når figuren for årgangen fra 1990 er tidsmæssigt korrekt placeret. 19

20 Af figuren ses, at årgangen fra 1990 i det første år på arbejdsmarkedet havde en smule højere afgangssandsynlighed end årgangen fra Men herefter ligger afgangssandsynlighederne for årgangen fra 1990 på et lavere niveau end for årgangen fra 1983, bortset fra det næstsidste år for årgangen fra Et er imidlertid, hvordan det går de to uddannelsesårgange i figuren, noget andet er, hvordan det går samtlige årgange af nyuddannede fra 1983 til Er der tale om faldende eller stigende afgangssandsynligheder for de yngre årgange i forhold til de ældre; er der tale om faldende eller stigende afgangssandsynligheder over tid, uafhængigt af hvilken årgang man tilhører, og hvilken rolle spiller køn, helbred, anciennitet mv. for afgangssandsynlighederne? For nærmere at belyse dette vises nedenfor resultatet af en større statistisk analyse af afgangssandsynlighederne. Analyserne er udført som en flerdimensionel analyse, således at virkningen af en bagrundsvariabel på afgangssandsynlighederne bestemmes, samtidig med at der er taget højde for de øvrige baggrundsvariabler. Hvis der fx ses på virkningen af alder, givet, at ancienniteten også er med i analysen, så kan man fortolke på virkningen af alder for personer med samme anciennitet. Med andre ord, hvis høj alder giver anledning til en høj afgangshyppighed, så vil den ældste af to personer med samme anciennitet, fx fem år, have størst afgangssandsynlighed. Hvis man havde udført en simpel analyse og alene set på sammenhængen mellem fx alder og mobilitet, ville man ikke kunne vide, om de ældres højere afgangssandsynlighed rent faktisk var aldersbetinget, eller om de skyldes, at de ældste også er dem med høj anciennitet. Dvs. om de høje afgangsrater i virkeligheden skyldes anciennitet. Resultatet af den statistiske analyse er vist i tabel

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere