Årsrapport 2018 GLA:D Ryg
|
|
- Sandra Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 218 GLA:D Ryg
2 GLA:D Ryg Årsrapport 218 GLA:D Ryg kombinerer uddannelse og træning for patienter med længerevarende eller tilbagevendende lænderygbesvær. GLA:D Ryg omsætter anbefalinger fra nationale og internationale kliniske retningslinjer til et struktureret forløb. I denne rapport kan du læse om resultaterne af det første studie, klinikernes oplevelser af GLA:D Ryg, og hvilke patienter der deltager i GLA:D Ryg. Indholdet i GLA:D Ryg er først og fremmest baseret på den seneste videnskabelige evidens, men også på information fra forskere, kliniske eksperter og patienter. Det bærende princip i GLA:D Ryg er hjælptil-selvhjælp. Målet er, at deltagere efter et GLA:D Ryg forløb forstår, hvorfor ryggen gør ondt, og hvad de selv kan gøre for at håndtere smerterne i hverdagen. GLA:D Ryg er udviklet på Syddansk Universitet i en tværfaglig gruppe, der omfatter Ewa Roos og Søren Schou, grundlæggere af GLA:D. GLA:D Ryg Patientuddannelse kombineret med træning til personer med længerevarende eller tilbagevendende rygbesvær I 217 blev 31 klinikere fra 9 fysioterapi- og kiropraktorklinikker uddannet til at levere GLA:D Ryg. I 218 blev 514 klinikere fra 344 klinikker uddannet. Mere end 8 patienter er ved årsskiftet i gang med et GLA:D Ryg forløb. Teamet bag GLA:D Ryg kommer alle fra Center for Sundhed i Muskler og Led, Syddansk Universitet. Alice Kongsted, Professor Jan Hartvigsen Professor Inge Ris, Studieadjunkt Per Kjær, Professor Line Thomassen, Videnskabelig medarbejder Årsrapport GLA:D Ryg 218 2
3 Hvad er GLA:D Ryg? GLA:D Ryg består af 3 dele: 1. 2-dags kursus for klinikere 2. Uddannelse kombineret med træning for patienter med rygsmerter 3. Registrering af patientdata Formålet med GLA:D Ryg er at give patienter viden og redskaber, der hjælper dem til højere grad af egen-håndtering, færre rygsmerter og bedre funktion på trods af smerter. Forløbet omfatter som udgangspunkt: En indledende individuel konsultation, hvor patienternes udgangspunkt og målsætning fastsættes. To gange patientuddannelse med fokus på at øge viden om rygsmerter og håndtering af disse. Otte uger med to gange individuelt tilpasset træning bestående af progressive øvelser for mave-, ryg- og benmuskler. En afsluttende individuel konsultation, hvor det individuelle forløb evalueres. Uddannelse og øvelser foregår i grupper, hvor deltagerne har mulighed for at dele erfaringer og lære af hinanden. Øvelserne udføres med forskellig sværhedsgrad og tilpasses til den enkelte. Deltagerne arbejder med at opnå større variation i ryggens bevægelser, så brug af ryggen bliver mindre ensidig, og med at få genopbygget deres tillid til, at de kan bevæge sig naturligt og frit. Mulighed for at være fysisk aktiv ud over træningen drøftes under hele forløbet, så effekten af GLA:D Ryg kan fastholdes, når forløbet er slut. Varemærket GLA:D er registreret af Syddansk Universitet og kan kun anvendes af klinikere, der er certificerede af SDU Årsrapport GLA:D Ryg 218 3
4 Hvilke klinikere deltager på GLA:D Ryg kurser? Antal klinikere fordelt i de 5 regioner Klinikere over hele landet har haft mulighed for at uddanne sig til udbyder af GLA:D Ryg. Af de 514 uddannede klinikere er 68% kvinder og gennemsnitsalderen er 4 år. En tredjedel har mindre end 5 års erfaring, 4% har 6-15 års erfaring, 15% 16-2 års erfaring, og en femtedel har over 2 års erfaring. Næsten 9 % er fysioterapeuter, og 1 % er kiropraktorer. Tre fjerdedele er ansatte/lejere. Citater fra klinikere: Jeg har i hvert fald kunnet se stor udvikling i, hvor meget kontrol de opnår. Når de kommer til afsluttende test, er de virkeligt glade for det. Den ene gang havde de faktisk trænet uden supervision, og der var de kommet gangen efter og havde faktisk alle sammen klaget over, at de havde fået ondt. I modsætning til når der har været supervision på. Så har det gået fint. En typisk GLA:D Ryg-kliniker er: Kvinde, fysioterapeut, cirka 4 år, indlejer på klinik og har års erfaring Årsrapport GLA:D Ryg 218 4
5 Hvad mener klinikerne om kurset i GLA:D Ryg? Kursets anvendelighed Billeder kurset Kursets indhold : meget ringe - meget godt Kurset varer 2 dage og holdes på Syddansk Universitet i Odense Mål for kurset er, at deltagerne: Får opdateret viden om rygbesvær. Får forståelse for indholdet af GLA:D Ryg. Kan oprette patienter i GLA:D Ryg registret. Kan gennemføre den indledende GLA:D Ryg-konsultation, patientuddannelsen og det vejledte træningsforløb. Har en plan for, hvordan GLA:D Ryg kan iværksættes på deres klinikker. På kurset får deltagerne træningsprogram, slides og tekst til patientuddannelse, plakater og meget mere. Klinikerne om kurset: Det var fint materiale vi fik. Altså, selvfølgeligt kan man ikke bare komme på et kursus og gå hjem og lave det. Man er nødt til lige at sætte sig ned, hvad var det nu det her handlede om, og få sig forberedt. Men grundlaget for at gøre det, synes jeg, var fint. Og det er også det, jeg hører. Det materiale var godt. synes det materiale I kom med og undervisningssessionerne gør, at man bliver klædt på til det. Klinikere syntes, at kurset var meget anvendeligt (93% af deltagerne), havde et godt/udmærket indhold (86%), og at nyhedsværdien var høj (57%) Årsrapport GLA:D Ryg 218 5
6 Hvilke patienter deltager i GLA:D Ryg? GLA:D Ryg-modellen bruges både i patientuddannelsen og træningsforløbet: Din rygs kapacitet Dine belastninger En GLA:D ryg kræver balance mellem krav og ressourcer 7 % kvinder Smerter fra - 1: Varighed af LBP i uger over 52 uger GLA:D Ryg deltagere ved start: Smerter: Gennemsnit 5,2 på en -1 skala Medicin: 52% tager medicin, hvoraf cirka halvdelen receptpligtig Bekymring: 5% scorer >5 på en skala fra slet ikke bekymret () til meget bekymret (1) Sygedage: 5,5 sygedage de sidste 3 måneder på grund af lændesmerter Testresultater: Foroverbøjning: Lidt over halvdelen havde smerter og/eller ændringer i bevægefrihed Rejse-sætte-sig: I gennemsnit kan deltagere rejse-sætte sig 12 gange på 3 sek. Hvad siger patienterne: Jeg skal træne resten af livet, ellers ryger jeg tilbage i masser af medicin det er en god tanke. Forståelsen af, at der ikke er noget alvorligt galt gør, at kan jeg godt se det på en anden måde. Jeg ved lige hvilken øvelse jeg skal tage fat i for at få gang i min ryg igen. Hvis jeg har en dag, hvor jeg kan mærke, at det ikke er så godt, så tager jeg en time med træning og så har jeg det forrygende bagefter. En gennemsnitlig GLA:D Ryg-deltager er 57 år, kvinde, har mellemlang uddannelse og har haft rygsmerter i mere end 1 år Årsrapport GLA:D Ryg 218 6
7 Foreløbige resultater af GLA:D Ryg Pilotprojektet Bedre funktion: GLA:D Ryg: 45% Normal behandling: 3% Ophørt medbrug af smertestillende medicin: GLA:D Ryg: 43% Normal behandling: 16% Det føles lidt mindre bekymrende nu, og på en eller anden måde også mindre alvorligt. GLA:D Ryg-programmet blev testet på SDU og derefter i et pilotprojekt på ni klinikker, hvor 89 patienter deltog. Pilotprojektet undersøgte, om det var den tiltænkte målgruppe, der deltog i GLA:D Ryg, og hvordan det gik dem. Oplysninger blev sammenlignet med en sammenlignelig gruppe patienter, som fik sædvanlig behandling. Resultaterne og interviews med klinikere og patienter gav indsigt i effekter af GLA:D Ryg og oplevelser med GLA:D Ryg. De blev også brugt til at identificere behov for ændringer i programmet. Pilotprojektet viste: Efterspørgsel efter patientrettet materiale, der forklarer rygsmerter som mere end et mekanisk problem. At GLA:D Ryg bliver anvendt til målgruppen: 83% havde haft rygsmerter >3 mdr., 69% havde været i behandling >4 uger, og mere end halvdelen var bekymrede over deres rygsmerter meget af tiden. At patienter fik bedre funktion og bedre daglig håndtering. At 43% stoppede med smertestillende medicin. At 88% i GLA:D Ryg rapporterer, de har fået grundig information mod 36% i sædvanlig behandling. Pilotprojektets resultater indikerede, at GLA:D Ryg er mindst lige så effektiv som sædvanlig behandling for patienter med lænderygbesvær Årsrapport GLA:D Ryg 218 7
8 GLA:D Ryg i 219 Forskningsprojekter og publikationer Billeder patienter Canada: GLA:D Back Pilot er startet. Forskningsansøgninger til Canadiske fonde Australien: Ansøgninger til fonde samt planer om pilotprojekt Kina har vist interesse for dialog i 219 Planer for det kommende år: Forskningsprojekter: Evaluering af implementering af GLA:D Ryg; mekanismer for udvikling af god egenhåndtering; effekt af GLA:D Ryg over tid (kvantitative og kvalitative studier); udvikling af et nyt spørgeskema Back Enablement Instrument ; sammenligninger med resultater fra Sverige. Desuden ansøgninger om flere forskningsmidler. I Danmark: arbejder vi på en fælles ITplatform for GLA:D Ryg og GLA:D Knæ/Hofte (GLA:D Danmark). Der er planlagt 4 GLA:D Ryg kurser i 219 Kommunikationsstrategi: Vi har fokus på dialog med regioner og andre interessenter, fx kommuner, samt på medier og presse. I udlandet: I Canada starter et GLA:D Back pilot forløb op. Vi arbejder sammen med forskere på University of Alberta og GLA:D Canada omkring ansøgninger om fondsmidler til større studier. I Australien arbejder vi sammen med forskere fra MacQuarie University i Sydney om ansøgninger til fonde med henblik på opstart og forskning. På kongresser præsenterer vi i 219 GLA:D Ryg på WCPT, Geneve, World Congress on Low Back and Pelvic Pain, Antwerpen, International Forum on Back and Neck Pain Research in Primary Care, Quebec City, OARSI World Congress, Toronto, World Federation of Chiropractic Congress, Berlin. I 219 bygger vi videre på successen fra 218 med flere kurser, kommunikation og synliggørelse, forskning samt arbejde på ny dataplatform Årsrapport GLA:D Ryg 218 8
9 Årsrapport GLA:D Ryg 218 Udgivet af GLA:D Ryg-gruppen v/ Jan Hartvigsen, Per Kjær, Alice Kongsted, Inge Ris, Line Thomassen Syddansk Universitet, Odense, februar 219 Årsrapport GLA:D Ryg 218 9
INTRO TIL GLA:D Ryg PROGRAM. GLA:D Godt Liv med Artrose i DK 14/11/2017
INTRO TIL GLA:D Ryg DKF s ÅRSMØDE 2017 Inge Ris Hansen & Alice Kongsted Jan Hartvigsen Per Kjær Line Thomassen HVAD ER GLA:D og GLA:D RYG? PRINCIPPER FOR GLA:D RYG PATIENTUDDANNELSE OG TRÆNING Pause PRAKTIK:
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereFra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under
Læs mereGLA:D Årsrapport 2018 Side
GLA:D Årsrapport 2018 Side GLA:D Årsrapport 2018 resultater patienterne har opnået i form af lavere smerte, lavere forbrug af smertestillende medicin, bedre funktion og bedre livskvalitet. Godt Liv med
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereTidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereNewton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS
Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereKENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE?
KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE? EN UNDERSØGELSE UDARBEJDET AF BOEHRINGER INGELHEIM Revision 1, 2019. Inkluderer detaljerede datasæt Value Through Innovation HUNDEEJERE ER IKKE LÆNGERE, SOM
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereAt være aktiv i lupusforskningen
At være aktiv i lupusforskningen Anja Berggreen Karin Sørig Hougaard I projektet: Håndtering af træthed hos kvinder med lupus - et studie med inddragelse af patientforskningspartnere Øvrige deltagere:
Læs mereKlinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.
Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007
Læs mereDigifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden
Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys hjælper dig og dine patienter til større succes Som fysioterapeut, har man kun succes med træning, hvis patienterne får lavet øvelserne
Læs mereINFORMATION TIL MEDARBEJDERE. Træning i arbejdstiden i SUF. En indsats for et holdbart arbejdsliv
INFORMATION TIL MEDARBEJDERE Træning i arbejdstiden i SUF En indsats for et holdbart arbejdsliv Indhold Visionen 3 Træningen 4 Processen 6 Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om
Læs mereEt interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015
Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt
Læs mereForløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning
Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse
Læs mereSkema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014
Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med
Læs mereRetningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Læs mereAquaMama. Vandtræning for gravide
AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereHvordan bliver patienterne eksperter i forløbet efter udskrivelse? Henriette Appel Holm Jane Schwartz Leonhardt 30. marts 2017
Hvordan bliver patienterne eksperter i forløbet efter udskrivelse? Henriette Appel Holm Jane Schwartz Leonhardt 30. marts 2017 Uddannelse i brugerinddragelse 2015 Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark
Læs mereProgrambeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015
Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereMSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling
MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)
Læs mereCystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020
Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.
Læs mereFysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012
- et forsknings og udviklingssymposium for fysioterapeuter, Region Nordjylland Det årlige forsknings- og udviklingssymposium for fysioterapeuter i Region Nordjylland afholdes ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012
Læs mereNye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER
FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereINFORMATION TIL LEDERE. Træning i arbejdstiden. En indsats for et holdbart arbejdsliv
INFORMATION TIL LEDERE Træning i arbejdstiden En indsats for et holdbart arbejdsliv Indhold Visionen 3 Opgaven 4 Træningen 5 Implementeringen 8 Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereSOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN
LØBESKADER SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN KAN SKADESMÆNGDEN REDUCERES? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN Fysioterapeut, Sundhedsfaglig kandidat, Ph.D. Post Doc på Aarhus Universitet
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mereReferat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011
Referat fra regionsbestyrelsesmøde D. 4. november 2011 1. Fastholdelse og rekruttering 2. Status og indsatser vedr. nationale retningslinjer på ryg og knæ området her i regionen 3. Neurorehabilitering
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereFormål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer
Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden omkring vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET
IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereDigital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling
Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling Lektor, ph.d., projektleder Carsten Jensen, Ortopædkir. afd., Kolding sygehus Udfordringer Formål Kvalitet Involvering
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereOndt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold
Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold Fysioterapeutisk indhold er baseret på alment kendte elementer for træning/behandling til rygpatienter Individuelle forløb Holdtræningsforløb udeladt som
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mere2-aftale om uddannelses og træningsforløb i fysioterapipraksis for knæartrosepatienter i Region Syddanmark
2-aftale om uddannelses og træningsforløb i fysioterapipraksis for knæartrosepatienter i Region Syddanmark 1. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark og
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereLangvarige rygsmerter
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereRapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014
Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereCURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.
CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereKIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereForskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri
Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereTak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.
Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.
Læs mereDeltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014
Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereBehandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.
Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt
Læs mereEvaluering af genoptræningsforløb med ICURA trainer tilbudt borgere med ny hofte eller nyt knæ
Evalueringsrapport for Projekt Mobil Interaktiv Genoptræning gennemført af kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Evaluering af genoptræningsforløb med ICURA trainer tilbudt borgere
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereOpsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet
Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereHvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier
Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier Serviceeftersyn af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hovedog halskræft. Behandling af patienter
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereKommunikation med patienter og kolleger
Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereLændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?
Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
Læs mereKursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning
Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning Det er en udfordring for sundhedsprofessionelle at kunne træffe gode kliniske beslutninger og at omsætte eksisterende forskning til handlinger
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereInddragelse af patienter i klinisk forskning
Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fakta om smerter 880.000 mennesker i Danmark har ondt
Læs mereEvaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex
Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling
Læs mereHJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN
HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN TVÆRSEKTORIELT OG TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Flow-chart Sikring af at sektorovergangen bliver så god som muligt for borgeren Hotline mellem hospital og kommune Risikostratificering
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mere