STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af diger i Assens Kommune

Transkript

1 4. oktober 2018 Sagsnr. NMK KlageID: EBRAU-NMKN AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af diger i Assens Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 29 a, stk. 1, jf. 29 j, stk. 2, jf. 29 t, stk Toldboden Viborg Tlf CVR nr EAN nr nmkn@naevneneshus.dk Miljø og Fødevareklagenævnet stadfæster Assens Kommunes afgørelse af 30. marts 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne digerne D på matr.nr. 9c, 11ag og 11b, Langsted By, Verninge, D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge og D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 2 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven med senere ændringer. 2 Lov nr af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 27. april 2017 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer ved dennes konsulent. Klager har navnlig anført, at - ét af digerne ikke fremgår tydeligt af luftfotos, - ét af digernes værdi har været begrænset, - ét af digerne er fjernet af en tidligere ejer af ejendommen. Klagepunkterne er uddybet neden for i afsnit Sagens oplysninger 2.1 Området Digerne er ifølge luftfotos fjernet helt eller delvist i perioden fra 1992 til 2008 fra matrikler, som drives af landbrugsejendommen Hjelmerupvej 20, Verninge, 5690 Tommerup. Digerne har ligget på marker mellem landbyerne Verninge, Langsted, Bregnemose og Bøgebjerg øst for Glamsbjerg. 2.2 Den påklagede afgørelse Det fremgår af afgørelsen, at Assens Kommune den 26. maj 2015 meddelte lovliggørende dispensation til bibeholdelse af fire digegennembrud på klagers jorder. I forbindelse med sagsbehandlingen konstaterede kommunen en tilstandsændring, som ikke umiddelbart kunne lovliggøres retligt. Sagen overgik derfor til behandling hos Slots- og Kulturstyrelsen, som blev opmærksom på yderligere otte ulovlige forhold vedrørende diger på klagers jorder. Styrelsen varslede den 15. november 2016 påbud om lovliggørelse, hvorefter klager søgte om lovliggørende dispensation hos kommunen. Ansøgningen er begrundet i, at retablering af digerne vil være til betydelig gene for den daglige drift af ejendommen, da digerne inddeler markerne i små stykker, der er uhensigtsmæssige at drive med moderne landbrugsmaskiner. Assens Kommune har den 30. marts 2017 i medfør af museumslovens 29 a, stk. 1, jf. 29 j, stk. 2, meddelt afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af tre diger D på matr.nr. 9c, 11ag og 11b, Langsted By, Verninge, D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge og D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge. Kommunen har meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af et fjerde dige, og til bibeholdelse af to brønde placeret som gennembrud i diger. Disse dele af afgørelsen er ikke påklaget. Kommunen har begrundet afgørelsen med, at digerne ses på luftfotos efter 1992, og at digerne har kulturhistorisk og landskabelig værdi, og desuden besidder en vis biologisk værdi eller potentiale. De anførte 2

3 driftsmæssige hensyn kan efter kommunens vurdering ikke begrunde dispensation. Om dige D er det anført, at 140 m af den vestligste ende af diget er fjernet, ligesom der er etableret et 8 m bredt digegennembrud i digets østlige ende. Klager har til kommunen oplyst, at han har fjernet de vestligste 20 m af diget i 2003, mens de øvrige dele var fjernet, da han overtog ejendommen. Assens Kommune har vurderet, at diget i sin helhed ses på luftfotos til os med På luftfoto fra 2006 ses de østlige dele fjernet og de vestligste ca. 30 m som eksisterende. Den vestligste del er fjernet på luftfoto fra Gennembruddet ses tydeligt på fotos fra 2007 og Om dige D er det anført, at diget på 89 m er delvist fjernet i 2002 (vestligste 44 m) og resten i 2008, idet diget er fjernet i sin helhed på luftfoto fra Klager har til kommunen oplyst, at diget er fjernet i 00 erne. Om dige D har klager til kommunen oplyst, at diget var fjernet, da han i 1993 begyndte at dyrke arealet. Kommunen har vurderet, at diget ses i sin helhed på luftfoto fra På luftfoto fra 1995 er diget fjernet. Det fremgår af afgørelsen, at Assens Kommune har anmodet Odense Bys Museer om en udtalelse i forhold til digernes kulturhistoriske betydning. Af museets udtalelse af 20. januar 2017 fremgår bl.a. følgende: Imellem byerne Langsted og Verninge var der i fællesskabstiden en særegen form for fællesskab, hvor to vange Boesspandsmarken, der hørte til Langsted ejerlav og Bøgebjergsmarken, der hørte til Verningeejerlav havde et såkaldt vangelag. I dette område var der som i de to landsbyer to års dyrkning, og 1 års hvile. D.v.s. at bønderne i denne del af deres marker ikke blot skulle samarbejde med deres egne landsbyfæller, men også med nabobyens. Digerne ligger i dette område. Langsted og Verninge blev udskiftet af fællesskabet i 1785 og1788, og det har pga. vangelaget været nødvendigt at foretage udskiftningen af de to byer næsten samtidigt. Langsted blev blokudskiftet med mindre blokke af uregelmæssig facon. Der skete ingen udflytning af gårdene. Bregnemose blev ligeledes udskiftet i 1788, der var tale om en blokudskiftning med udflytning af 2 gårde og anlæggelse af husmandsteder. Digerne i området er velbevarede og der fremstår en tydelig udskiftningsfigur. Om dige D har museet oplyst, at diget ikke optræder på O1 kortet fra 1811, men først på kort fra midten af 1800-tallet, da der er sket 3

4 yderligere opdyrkning og udparcellering af overdrevet. Diget vurderes at være anlagt på dette tidspunkt. Diget kan ifølge museet tillægges kulturhistorisk værdi som eksempel på udstykninger i løbet af 1800-tallet. Museet har om dige D oplyst, at det oprindeligt har adskilt et overdrevsområde, der forsvandt i slutningen af 1800-tallet. Området er blevet drænet, og eneste lille reminiscens var et vandhul, der nu også er forsvundet. Det fremgår ligeledes af afgørelsen, at Assens Kommune har vurderet digernes biologiske værdi. Det fremgår således, at området ved Verninge Langsted, er kendetegnet ved, at der er mange beskyttede diger, småbiotoper i form af vandhuller og småskove samt læhegn. Digerne er generelt bevoksede, og fungerer som korridorer mellem de øvrige mindre biotoper. Kommunen har på den baggrund vurderet, at digerne generelt har en biologisk funktion som levested og spredningsbiotoper for vilde dyr og planter. 2.3 Klagens indhold For så vidt angår diget D har klager anført, at diget ikke er særligt markeret i landskabet på luftfotos fra 1954 og fra Det er vanskeligt at se, at skellet adskiller sig fra andre markskel, som ikke er beskyttede, bortset fra, at der er et par buske/træer mod vest. I 2004 ses buskene mod vest ikke, men de er der igen i 2006, hvor der er sået henover det gamle skel. I 2007 er de atter væk. Det er anført, at det ikke tydeligt fremgår, at der er tale om et beskyttet dige, og at diget kan være fjernet af den tidligere ejer før For så vidt angår diget D har klager anført, at det efter beskrivelsen ikke synes af have den helt store værdi. For så vidt angår diget D har klager anført, at det af luftfotos ser ud til, at det er fjernet efter 1992, men at det sagtens kan være sket før klager overtog ejendommen i efteråret Klager har desuden anført, at dispensationspraksis frem til juli 2004, hvor reglerne var omfattet af naturbeskyttelsesloven, var anderledes, hvilket bør inddrages for så vidt angår de diger, der er fjernet før Disse diger skal efter klagers opfattelse vurderes i forhold til deres landskabelige og biologiske værdier, hvilket ikke synes at have stor betydning for de konkrete digers vedkommende. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. 4

5 Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 26. september 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Det følger af museumslovens 29 p, at det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at de i sagen omhandlede jorddiger er angivet på det nævnte kortværk. Herefter, og da nævnet i øvrigt ikke finder grundlag for at tilsidesætte Assens Kommunens vurdering ved gennemgang af luftfotos af, hvornår digerne er fjernet, finder nævnet, at digerne er beskyttet efter museumslovens 29 a. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der ikke er tale om sådanne særlige tilfælde, som kan begrunde en dispensation. Nævnet har herved lagt vægt på, at praksis er restriktiv, at digerne har såvel kulturhistorisk som landskabelig og biologisk værdi, og de af klager i ansøgningen driftsmæssige hensyn ikke kan begrunde dispensation. Nævnet har desu- 5

6 den lagt vægt på den uønskede præcedensvirkning en dispensation vil kunne medføre. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at praksis på området ikke er ændret ved overførelsen af bestemmelserne fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven, som anført af klager. Nævnet bemærker endvidere, at det forhold, at dele af digerne ikke er fjernet af klager selv, ikke kan føre til et andet resultat. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø og Fødevareklagenævnet stadfæster Assens Kommunes afgørelse af 30. marts 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne digerne D på matr.nr. 9c, 11ag og 11b, Langsted By, Verninge, D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge og D på matr.nr. 16b, Bregnemose By, Verninge. Thomas Steensen Stedfortrædende formand Afgørelsen er sendt til: Centrovice Assens Kommune Slots- og Kulturstyrelsen 6