Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde."

Transkript

1 INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg Telf Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. Med finanslov 2013 og Energiforliget lægges der op til implementering af en forsyningsafgift på brænde. SKAT har bedt om input til, hvorledes dette kan gøres, og hvor der måtte være usikkerheder eller manglende metoder til præcis opgørelse. I det følgende gives en række input efter følgende temaer. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf TEMA: OPARBEJDNING OG OPMÅLING AF TRÆBRÆNDSLER TEMA: ENERGIINDHOLD TEMA: AKTUELLE DATA FOR BRÆNDEPRODUKTION OG -FORBRUG TEMA: BETYDNING AF BRÆNDEPRODUKTION/AFSÆTNING FOR SKOVENE TEMA: EJENDOMSSTRUKTUR OG ADMINISTRATIVE SYSTEMER TEMA: MULIGE EFFEKTER Tema: Oparbejdning og opmåling af brænde I dette afsnit gennemgås de forskellige typer brænde og de typisk anvendte opmålingsmetoder. 1.1 Typer af brænde Brænde sælges i mere eller mindre forarbejdet form fra skovene. Den mindste grad af forarbejdning er det såkaldte selvskoverbrænde eller sankebrænde. Køber anvises hele træer eller resttræ fra oparbejdning af savværkstræ, hvoraf selvskoveren producerer brænde, som efter hel eller delvis oparbejdning opmåles med henblik på opgørelse af den skovede mængde og efterfølgende afregning. Prisen pr. energienhed (GigaJoule, GJ) er lav, i størrelsesorden 30 kr./gj, men til gengæld har køber hele arbejdet med fældning, afkortning, kløvning og hjemtransport af brændet. Skovens omkostninger ved denne form for brændesalg er ret beskedne, idet skoven kun skal medvirke ved opmåling af brændet. Brænde sælges også i delvis oparbejdet form. I dette tilfælde forestår skoven fældning af træerne, afkortning i typisk tre meter lange stykker, samt

2 terræntransport til bilfast vej, hvor de afkortede stammer lægges i stakke og opmåles. Køberen sørger selv for hjemtransport, afkortning, kløvning og stabling. Prisen for 3 meter brændestykker, stakket ved skovvej, er ofte kr./gj. Brændehandlere, byggemarkeder og nogle skove sælger også såkaldt færdigt brænde, som er brænde, der er afkortet til cm længde og kløvet, og som også kan være tørret. En meget stor del af denne handel foregår i form af brændetårne, hvor brændet er stablet i ca. 2 meters højde på en palle. Pallerne er i reglen importeret fra de baltiske lande, hvor arbejdslønnen er lav, da det er arbejdskrævende at stable brænde på paller. Energiprisen på færdigt brænde ligger i området kr./gj, men i denne pris indgår også transportomkostninger, så brændet leveres på købers bopæl. Et populært alternativ til brænde er træpiller, som for størstedelens vedkommende er importeret fra landene omkring Østersøen. Prisen er omkring kr./gj leveret på købers bopæl. De store aftagere varmeværkerne køber deres træbrændsel i form af brændselsflis, som oparbejdes maskinelt i skoven, og transporteres til varmeværket i containere. Prisen leveret på værk er størrelsesorden 50 kr./gj. Den relativt lave pris skyldes, at brændselsflis er et vanskeligt brændsel, som kun kan afbrændes på specielle anlæg. Desuden aftager køberne typisk meget store mængder. Til sammenligning koster naturgas ca. 220 kr./gj og fyringsgasolie ca. 300 kr./gj. De lavere priser på de forskellige typer træbrændsler skal bl.a. kompensere for den lavere virkningsgrad, der er i trækedler sammenlignet med olie- og gaskedler samt kompensere for den ekstra pasning, der følger med at have et brændefyr. 1.2 Opmåling af brænde i rummeter Da der ikke findes nogen simpel metode til at opgøre energiindholdet i brænde, foretages handelsopmålingen af brændet som regel i rummeter (rm). Antallet af rummeter i en brændestak er lig med stakkens ydre rumfang (længde x bredde x højde) og en rummeter omfatter altså både massivt træ ( fastmasse ) og den luft, der er mellem brændestykkerne. Det reelle indhold af massivt træ i en rummeter brænde angives som fastmasseprocenten (eller undertiden fastmassetallet, hvis det udtrykkes som decimaltal). Fastmasseprocenten afhænger af, hvor kompakt stakken er stablet. Korte rette stykker kan stables mere kompakt end lange krumme stykker, og det har også betydning, hvor omhyggeligt stablingen er foretaget: håndstablet træ har højere fastmasseprocent end maskinstablet. Endeligt vil der være en højere fastmasseprocent i en stak bestående af tykke stykker end i en stak bestående af tynde stykker. Der foreligger fastmasseprocenter for forskellige træarter og forskellige længder af brænde, men det skal understreges, at disse gennemsnitstal dækker over en betydelig variation. Opmåling i rummeter er en praktisk metode, men den er upræcis. 2

3 Opmåling i såkaldte skovrummeter er langt det mest almindelige. Stakken består af stykker på typisk 3 meters længde, som i de fleste tilfælde er stablet med udkørselsmaskinens kran. Stykkerne er ikke kløvede. Stykkernes længde, stakkens længde og den gennemsnitlige højde måles og rumfanget beregnes. Figur 1. Brændestak klargjort til opmåling i skovrummeter Når sankebrænde afregnes i skovrummeter, foretages opmålingen, efter at selvskoveren har grovforarbejdet og stablet brændet i skoven, men før det er endeligt afkortet og kløvet. Delvis oparbejdet brænde opmåles stakket ved bilfast vej, hvor den faktiske handel også foregår. Færdigt brænde, der afregnes i skovrummeter, stakkes og opmåles før den endelige afkortning og kløvning, og det skal her bemærkes, at det ikke er muligt at kontrollere antallet af skovrummeter ved handelens indgåelse, da stakken har været genstand for yderligere forarbejdning. Færdigt brænde kan også opmåles, når det er kløvet og stablet. Fastmasseprocenten i en stabel færdigt brænde er højere end i en stak brænde, som ikke er afkortet og kløvet. Det betyder, at stak brænde fylder mindre, når den er stablet som færdigt brænde, end den gør, når den er stablet før den endelige oparbejdning og kløvning. Salg af færdigt brænde på basis af en opmåling af det stablede færdige brænde forekommer, men er ikke særligt almindeligt, da det forudsætter at brændet stables på salgsstedet, hvilket er ret arbejdskrævende. 3

4 Figur 2. Færdigt brænde stablet med henblik på opmåling Tabel 1. Gennemsnitlige fastmasseprocenter for forskellige typer brænde (Naturstyrelsen samt diverse andre kilder). Træart Længde Fastmasseprocent Nåletræ <0,6 meter 80 1 meter meter meter 65 Løvtræ <0,6 meter 70 1 meter meter meter 55 Færdigt brænde kan også afregnes i kasserummeter. Kasserummeter er en betegnelse for den mængde brænde, der uden stabling kan fyldes i en kasse på 1 x 1 x 1 meter. Kasserummeteren anvendes en del af praktiske årsager. Det er nemt at fylde en vogn eller trailer med brændestykker uden at stable dem omhyggeligt. Til gengæld varierer fastmasseprocenten meget. Dansk Skovforening angiver den gennemsnitlige fastmasseprocent for brænde opmålt i kasserummeter til 45. 4

5 Figur 3. Eksempel på brænde opmålt i kasserummeter. 1.3 Opmåling af brænde i kubikmeter Næsten alt brænde fra statens skove afregnes efter indholdet af massivt træ, altså i m 3 fastmasse. Opmålingen foretages ved at stykkernes gennemsnitslængde måles med målebånd, og at der tillige tages et digitalfoto eller videooptagelse af stakkens forside. Endestykkernes samlede areal kan opmåles på billedet ud fra antallet af lyse og mørke pixels i billedet (svarende til henholdsvis træstykkernes endeflader og mellemrummene). Herefter kan stakkens kubikmeterindhold beregnes som produktet af endefladernes samlede areal og stykkernes gennemsnitlige længde. Denne opmåling er forholdsvis præcis, men kræver specielt udstyr. Den anvendes derfor kun af firmaer og skovadministrationer, der handler store mængder træ. Et nyt system udviklet af firmaet Place2post i samarbejde med skovdyrkerforeningen Øst og Junckers Industrier A/S gør det dog muligt at opmåle en stak ved hjælp af en smartphone. Systemet kan opmåle brændestakke og angive GPS-koordinaten for stakken. Det vurderes, at systemet vil få stor udbredelse, da manuel opmåling er ret tidskrævende. Det nye system er desuden mere præcist, da fastmasseprocenten bestemmes for hver enkelt stak. 1.4 Vejning af brænde Brændselsflis afregnes som regel efter energiindholdet beregnet som den nedre brændværdi. Den nedre brændværdi for et brændsel udtrykker energiindholdet i tørstoffet fratrukket den energi, der skal anvendes til at fordampe vandindholdet. Energiindholdet afhænger således af tørstofmængden og vandindholdet, og opmålingen gennemføres ved, at leverancen vejes, og der udtages en prøve med henblik på bestemmelse af vandindhold. Herefter bestemmes energiindholdet, der udgør grundlaget for afregningen. Træpiller sælges efter vægt, hvilket er hensigtsmæssigt, da vandindholdet er nogenlunde kendt. Med en kendt vægt og et kendt vandindhold kan energiindholdet beregnes, og køber har et godt mål for den mængde energi, som han/hun køber. 5

6 Vejning af brænde forekommer sjældent, men nogle træindustrier sælger tørret resttræ som brænde på basis af en vejning. Igen er metoden velegnet, da vandindholdet er ensartet og kendt. Vejning af brænde fra skoven anvendes derimod ikke, hvilket skyldes, at vandindholdet er varierende og ukendt, samt at vægte ikke er til rådighed. 1.5 Andre forhold som har betydning for prissætning Transporten udgør en ikke ubetydelig del af omkostningerne ved køb af brænde, og det afspejler sig i priserne på afhentet brænde henholdsvis leveret brænde. Da skovrummeter og især kasserummeter er relativt usikre størrelser, kan det ikke undgås, at der jævnligt opstår tvister mellem køber og sælger om, hvorvidt den leverede mængde brænde nu også er i overensstemmelse med den fakturerede mængde. Ligeledes kan der opstå tvister, hvis kvaliteten af det leverede brænde ikke stemmer overens med det aftalte. Det kan dreje sig om træartssammensætningen, vandindholdet og/eller længden og tykkelsen af de enkelte stykker brænde. 2. Tema: Energiindhold I dette afsnit gennemgås de vigtigste aspekter omkring energiindholdet i brænde. Energiindholdet afhænger som nævnt under tema 1 af tørstofmængden og vandindholdet, idet formel 1 nedenfor kan anvendes til at udregne energiindholdet (den nedre brændværdi). Energiindholdet pr. ton tørstof varierer en smule: Nåletræ har et lidt højere energiindhold end løvtræ, men forskellen er så lille, at den er ubetydelig i forhold til andre variationskilder. Man regner derfor i gennemsnit med et energiindhold på 19 GJ per ton tørstof. Formel 1: Energiindhold = 19 [GJ/t] x vægt af tørstof [t] 2,442 [Gj/t] x vægt af vand [t] Denne formel kan forenkles til Formel 2: Energiindholdet i GJ/ton træ = 19 0,213 x vandindholdet i % Bemærk, at ovenstående formler kan anvendes for alle træarter, da energiindholdet i tørstoffet (19 GJ/ton) er omtrent det samme for alle træarter. Det fremgår af formel 2, at energiindholdet i et ton træ afhænger meget af vandindholdet, hvilket naturligvis skyldes, at der er mindre tørstof jo mere vand, der er i træet. Energiindholdet i en kubikmeter træ er mere konstant, da træet har omtrent det samme volumen og det samme indhold af tørstof, uanset vandindhold. Det er dog stadig sådan, at der ved afbrænding er et højere energiindhold i en kubikmeter tørt træ end i en kubikmeter vådt træ. 6

7 Alt brænde bør tørres ned til ca. 18 %, før det anvendes. Det lave vandindhold kan opnås ved stakning af det afkortede og kløvede brænde under tag i et til to år. I forbindelse med handel med brænde, der efterfølgende skal tørres, har vandindholdet før tørring derfor ikke større betydning. For så vidt angår brænde, der sælges som tørret, har vandindholdet naturligvis større betydning. Da vandindholdet i godt tørret brænde ligger relativt konstant omkring %, afhænger energiindholdet i en kubikmeter fastmasse tørret brænde derfor frem for alt af tørstofindholdet. De forskellige træarters tørstofindhold er derfor en væsentlig parameter ved bestemmelse af brændes energiindhold. En kubikmeter fastmasse gran indeholder væsentligt mindre tørstof end en kubikmeter fastmasse bøg, og dette afspejler sig naturligvis i prisen pr. kubikmeter. I tabel 2 er vist det gennemsnitlige tørstofindhold i en kubikmeter fastmasse træ for en række almindelige danske skovtræarter og energiindholdet i en rummeter stablet færdigt brænde, en skovrummeter brænde og en kasserummeter brænde. Energiindholdet er beregnet ud fra vandindholdet i nyskovet træ. Vandindholdet i frisk træ varierer lidt med årstiden og med træets alder, så der er tale om gennemsnitstal. Til gengæld har det præcise vandindhold ikke så stor betydning for energiindholdet. Energiindholdet efter tørring ned til ca. 18 % vandindhold vil være lidt højere end energiindholdet i frisk træ. Tabel 2. Energiindhold for forskellige træarter og forskellige typer opmåling. Beregningen bygger på vandindholdet før tørring og på fastmasseprocenterne fra tabel 1. Træart Tørstof i en m 3 frisk træ Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter kg/m 3 GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 640 7,6 6,0 4,9 Bøg 575 6,8 5,4 4,4 Eg 570 6,8 5,3 4,4 Ahorn 500 6,0 4,7 3,8 Ask 560 7,0 5,5 4,5 Birk 520 6,3 4,9 4,0 El 440 5,2 4,1 3,4 Gran 380 4,9 3,9 2,7 7

8 For gran er regnet med fastmasseprocent = 80 for stablet færdigt brænde; 65 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. For løvtræ er regnet med fastmasseprocent = 70 for stablet færdigt brænde; 55 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. I tabel 3 er angivet cirkatal for nogle træartsgrupper. Poppel svarer nogenlunde til Gran. Skovfyr og Bjergfyr svarer nogenlunde til El. Tabel 3. Cirkatal for energiindhold for forskellige træartsgrupper og forskellige typer opmåling. Træart Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 7,6 6,0 4,9 Bøg, Eg, Ask 6,8 5,4 4,4 Ahorn, Birk 6,2 4,8 3,9 Rød- og hvidel 5,2 4,1 3,4 Gran 4,9 3,9 2,7 Det fremgår af tabel 2 og 3, at der er stor forskel på energiindholdet mellem træarterne og mellem de forskellige opmålingsmetoder. Såfremt det bliver almindeligt at afregne brænde i kubikmeter fastmasse jf. afsnit 1.3, kan der naturligvis tilsvarende beregnes cirkatal for energiindholdet pr. kubikmeter. 3. Tema: Aktuelle data for brændeproduktion og -forbrug I dette tema gennemgås tilgængelige data for produktion og forbrug af brænde. Der foreligger ikke en samlet statistik for brændeproduktionen i Danmark. I hugststatistikken fra Danmarks Statistik for de danske skove for 2011 opgøres den samlede produktion af brænde til godt m 3 fastmasse fordelt med ca m 3 løvtræbrænde og ca m 3 nåletræbrænde. Energiindholdet i det producerede brænde (før tørring) kan opgøres til ca. 3,2 PJ løvtræbrænde og ca. 0,4 PJ nåletræbrænde eller i alt 3,6 PJ for brænde i alt. Efter tørring vil det samlede energiindhold udgøre ca. 4,2 PJ Produktionen af brænde i skovene udgør kun en del af den samlede produktion af brænde i Danmark. Der produceres store men ukendte mængder brænde af træer, som står uden for skovene. Det drejer sig om træ fra private haver, parker, frugtplantager, levende hegn mm. Derudover produceres der brænde af resttræ fra de danske træindustrier, og en del udtjente træprodukter såsom udtjente paller m.m. ender også i de danske brændeovne. 8

9 Herudover er der en ikke ubetydelig import af færdigt brænde bl.a. fra de baltiske lande i form af de såkaldte brændetårne, som er tørret brænde, stablet på paller. På baggrund af tal fra Statistikbanken, Danmark Statistik kan importen af brænde (Varenummer ) opgøres til ca tons, mens eksporten er ca tons. Eksporten er formentlig langt mindre, da noget tyder på, at der er en fejlagtigt registreret eksport til Tyskland på ca tons. Hvis nettoimporten sættes til ca tons kan nettoimporten opgøres til godt kubikmeter med et samlet energiindhold på ca. 4 PJ. De største importmængder kommer fra Sverige, Letland, Litauen, Tyskland og Rusland. Forbruget af brænde er opgjort af Evald (2012) ud fra en telefonundersøgelse af godt 2000 husstande. Det samlede forbrug af brænde opgøres til ca. 24 PJ. Da produktionen af brænde i skovene er opgjort til ca. 4 PJ og importen ligeledes til ca. 4 PJ, er der ca. 16 PJ, hvis oprindelse, der ikke kan redegøres for i detaljer. En del af disse 16 PJ kommer fra træ uden for skovene, og fra resttræ mm, men det usandsynligt, at der skulle komme 16 PJ fra disse ressourcer. Noget tyder på, at forbruget er estimeret forholdsvis højt, mens produktionen og importen formentlig er estimeret forholdsvis lavt. Evald (2012) opgør andelen af brænde fra Skovene til 40 % (9,6 PJ), mens andelen af brænde uden for skovene udgør 30,6 % (7,3 PJ) I Evalds opgørelse indgår desuden brænde fra importerede brændetårne (11,7 %, 2,8 PJ) og brænde fra brændehandlere mm (15,3 %, 3,7 PJ) Brændet fra brændehandlere kommer både fra skovene, fra træ uden for skovene og fra importeret træ, men det er ikke muligt at skønne over fordelingen. Det skal sammenfattende bemærkes, at det registrerede salg af brænde fra skovene kun udgør 15 % af det estimerede forbrug af brænde i Danmark. Den registrerede import udgør 17 % af det estimerede forbrug, hvilket vil sige, at tilgængelige statistiske data kun redegør for ca. 33 % af det estimerede forbrug. 4. Tema: Betydning af brændeproduktion/afsætning for skovene I dette tema belyses betydningen af brændeproduktionen for skovene. Skovenes produktion af brænde finder primært sted i forbindelse med pleje og udtynding af unge bevoksninger, hvor hele træet kan bruges til brænde. Derudover ved fældning af store træer, hvor kronerne kan oparbejdes til brænde. Afsætningen af brænde har stor betydning for løvskovdyrkningen, idet der ikke findes ret mange alternative afsætningsmuligheder for løvtræ i små dimensioner. Junckers Industrier A/S har tidligere købt løvtræ i små dimensioner, men i dag er aflægningsgrænsen 19 cm. Cellulosetræ til eksport kunne være en mulighed, men markedet er meget dårligt pt. Den eneste alternative afsætningsmulighed for småt løvtræ er brændselsflis, og en rentabel 9

10 produktion af brændselsflis forudsætter relativt store bevoksninger, og at der kan køre maskiner i bevoksningerne. Afsætningen af brænde betyder, at de tidlige tyndinger kan gennemføres med positivt dækningsbidrag. Dette er vigtigt, da de tidlige tyndinger har stor betydning for bevoksningernes fremtidige kvalitet, da man ved tyndingen fjerner de dårligste individer og derved fremmer udviklingen af de bedste individer. Et vigende brændemarked kan betyde at bevoksningerne ikke plejes ved rettidige udtyndinger, og at bevoksningernes langsigtede kvalitet forringes. Produktionen af brænde betyder mest på de små ejendomme. Det fremgår af tabel 4, at brænde udgør 22 % af hugsten på ejendomme mindre end 100 ha, mens brændet kun udgør % af hugsten på de større ejendomme (Danmarks Statistik 2012). Tabel 4. Brændeandelen i % af den samlede hugst (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Skovejendomme ha 22% Skovejendomme ha 15% Skovejendomme ha 13% Produktionen af brænde betyder mest i Region Sjælland og i Landsdel Fyn, hvor brændeandelen ligger på %. I Region Nordjylland og Landsdel Vestjylland er andelen derimod kun 6-8 % (Tabel 4). Forskel skyldes primært, at der overvejende dyrkes nåletræ i Nord- og Vestjylland og overvejende løvtræ på øerne. Tabel 4. Brændes andel af hugsten i de enkelte landsdele (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Hele landet 16% Landsdel KBH/Nordsjælland 18% Landsdel Bornholm 15% Region Sjælland 28% Landsdel Fyn 30% Landsdel Sydjylland 17% Landsdel Østjylland 14% Landsdel Vestjylland 6% Region Nordjylland 8% Brænde udgør en større andel af hugsten i løvskov end i nåleskov, og da ejendomme domineret af løvtræ generelt er mindre end ejendomme domineret 10

11 af nåletræ vil det igen påvirke brændets andel af hugsten i de forskellige ejendomsstørrelser. Brændet udgør en større andel i de små skove, primært fordi de alternative produkter er færre. Brændselsflis produceres overvejende i de større skove, hvor der er tilstrækkelige mængder af træ, der skal fældes, til at det kan betale sig at indsætte de nødvendige maskiner. Produktionen af flis er stærkt mekaniseret, og maskinomkostningerne ved produktionen ligger i størrelsesorden 2000 kr./time. Den høje timepris betyder at stilstandsperioder herunder flytning af maskinerne fra sted til sted belaster produktionen meget stærkt. I de små skove er opgaverne så få og små, at det ikke kan betale sig at indsætte maskiner til produktion af brændselsflis. På samme måde afsættes træ til savværker og papirfabrikation primært fra de større skovejendomme fordi de er i stand til at levere tilstrækkeligt store mængder til, at det er relevant for industrien. De små ejendomme har ofte så små mængder af det enkelte sortiment, at det ikke kan betale sig at afsætte produktionen til industrielt brug. Konsekvensen af dette er, at der produceres mere brænde i de små skove end i de store skove, og at produktionen af brænde derfor er mest betydende for de små skove. I de mange små skovejendomme er brændehugst afgørende for den pasning og udtynding af de unge skovbevoksninger, som er nødvendig af hensyn til skovenes trivsel og fremtidige kvalitet. 5. Tema: Ejendomsstruktur og administrative systemer I dette tema belyses ejendomsstrukturen med fokus på ejendommenes administration. 5.1 Skovejendommene Ifølge Skove og plantager 2000 er der skovejendomme i Danmark. I Danmark findes et stort antal små skovejendomme, men som det ses af Tabel 5, udgør de mange små skovejendomme kun en mindre del af det samlede skovareal. Således har de knap skove på under 5 ha et samlet areal på ha, hvilket betyder at 64 pct. af samtlige skovejendomme tegner sig for 7 pct. af det samlede skovareal. Det ses endvidere, at skovejendomme på ha og derover udgør 0,2 pct. af det samlede antal skove og tegner sig for 34 pct. af det samlede skovareal. 11

12 Tabel 5. Skovejendomme og skovarealet fordelt efter størrelse Størrelse Antal ejendomme Andel af areal Pct. ha 0,5-1, ,9 2,0-4, ,2 5,0-9, ,6 10,0-19, ,3 20, ,1 50, ,7 100,0-249, ,6 250,0-499, ,2 500,0-999, , ,6 Der er et projekt i gang mellem Københavns Universitet Skov & Landskab, Danmarks Statistik og Naturstyrelsen med henblik på at opdatere ejendomsregisteret for skovejendomme, da den stikprøvebaserede Skovstatstik har vist at der er et større skovareal og dermed muligvis også flere skovejere end der blev registreret ved Skovtællingen i Disse data bliver dog først tilgængelige i Private skovejere Ca. 68 pct. af de danske skove er privatejede. De danske private skovejere er overvejende mænd (86 pct.) med en gennemsnitsalder på 53 år, som i gennemsnit har ejet skoven i 20 år. De 9 pct. af ejerne har arvet skoven. Ejerne bor oftest i umiddelbar nærhed af deres skov (80 pct.). De private skove er nært tilknyttet landbruget, idet 84 pct. af skovejerne også besidder landbrugsjord. 57 pct. har en landbrugs- eller skovbrugsuddannelse, og 75 pct. er vokset op på en landbrugsejendom. Landbrugstilknytningen forklarer, hvorfor to tredjedele primært betragter sig selv som landmænd, og kun en tredjedel ser primært sig selv som hel- eller deltidsskovejer. De danske skovejere er altså overvejende landmænd, og skoven skal ses som en del af en landbrugsbedrift snarere end som en selvstændig enhed. Dette er mere udpræget, jo mindre skoven er. De kvindelige skovejere adskiller sig ved en lidt højere gennemsnitsalder og en mindre udpræget tilknytning til landbruget (Skove og plantager 2006). 5.3 Administration Andelen af skove med eget forstligt personale stiger markant med stigende ejendomsstørrelse. Således har lidt over halvdelen (oversigtstabel 3.13, Skove og plantager 2000) af skovejendomme over 250 ha eget personale. For skovejendomme over 50 ha har 94 pct. en form for forstlig administration overvejende gennem Skovdyrkerne og HedeDanmark. 12

13 Samlet er der knap ejendomme uden forstlig administration ud af de ejendomme, der indgår i opgørelsen til Skove og plantager 2000 (afsnit 3.6). Det er langt overvejende de små skove, der ikke har forstlig administration. Disse skove vil formentlig få vanskeligt ved administrere en ordning med energiafgift på brænde. 6. Tema: Mulige effekter I dette tema analyseres konsekvenserne af en energiafgift baseret på brændslets energiindhold. Ifølge Energistyrelsens energistatistik 2010 produceres der omtrent den samme mængde vedvarende energi af brænde, som der produceres af vindmøller. Brænde som en vedvarende energikilde indgår som positivt bidrag i de danske forpligtigelser til at nedbringe udledningen af kuldioxid. Salget af brænde fra skovene vurderes aktuelt at være betinget mere af efterspørgslen, herunder folk der har tid og lyst til at udføre sankning/selvskovning end af tilgængelige ressourcer. Interessen hos privatkunder for selv at skove og oparbejde brænde har været aftagende gennem de senere år, men afsætningen af brænde har dog stadig afgørende betydning for mange mindre skovejendomme. Samtidig betragter mange mennesker brændehugsten som en god anledning til motion og naturoplevelser, således at brændemarkedet også har et rekreativt og sundhedsmæssigt aspekt. En afgift på brænde vil formentligt yderligere mindske interessen for brænde, og afhængig af hvorledes afgiften pålægges, vil den medføre en forskydning af markedet. Hvis afgiften beregnes på grundlag af brændslets energiindhold, vil den procentvise prisstigning være meget uens for forskellige opvarmningsformer. Eksempelvis er det i tabel 6 beregnet, hvor stor en procentvis prisstigning en afgift på 25 kr./gj på brændslets energiindhold vil resultere i. De billige brændsler vil naturligvis blive hårdest ramt af en sådan afgift, og det fremgår, at selvskoverbrænde vil blive næsten dobbelt så dyrt som uden afgift, hvorimod afgiften kun medføre en prisstigning på 4 % på elvarme. 13

14 Tabel 6. Prisstigning i procent ved indførelse af en afgift på 25 kr. pr. GJ på energi til rumopvarmning. Pris Fasmassetal Pris Kroner pr. rummeter % Energiindhold Pris Prisstigning ved afgift på 25 kr/gj Kroner pr. m3 GJ / m3 kroner /GJ % (el: kwh) (frisk) EL-varme (direkte, uden varmepumpe) 2, Fyringsgasolie , Skovflis, leveret på varmeværk Importeret brændetårn (egne målinger) 70% Træpiller Brænde ved skovvej (Bøg, statsskov) 55% 650 9, Brænde ved skovvej (løvtræ, minimum) % 455 8, Sankebrænde (Bøg, Dansk Skovforening) % 280 9, Vi vurderer, at det bliver vanskeligt at opkræve afgift af den del af brændet, som produceres uden for skovene. Det gælder træ fra haver, parker mm, men også det ret betydende marked for udtjente træprodukter fra nedrivning og lignende. Afslutningsvis skal det påpeges, at virkningsgraden i brændeovne og brændefyr er forholdsvis lav sammenlignet med virkningsgraden for fx olie- eller gasfyr. En afgift på brændslet før afbrænding vil derfor ramme brænde særlig hårdt. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at energiforbruget ved produktion af brænde er lavt sammenlignet med energiforbruget ved produktion af andre brændsler som olie og gas. Afgiften pålægges altså på et for brænde meget ufordelagtigt tidspunkt i forsyningskæden. Kjell Suadicani Andreas Bergstedt Niels Heding Thomas Nord-Larsen Vivian Kvist Johannsen 14

15 Referencer Danmarks Statistik (2012): Danmarks Statistik - statistikbanken.dk. Evald, A. (2012): Brændeforbrug i Danmark 2011 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse. Energistyrelsen. 43 s. Danmarks Statistik, Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen (2002): Skove og plantager Danmarks Statistik, Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen. Købehavn. 171 sider Gamborg, C. (2002): Træbrændsler: Brændværdi. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde af nåletræ. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Jørgensen, K. (2005): Kompendium i Opmåling og klassificering af råtræ. Skov & Landskab, Skovskolen. 61 s. Moltesen, P. (1988): Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut. 132 s. Nielsen, U. B. (1990): Skovbrugstabeller. Statens forstlige Forsøgsvæsen. Kandrup- København. 270 s. Nord-Larsen, T. Bergstedt, A. Sønderby, L. K. og Heding, N. (2011): Naturlig tørring af brænde. Videnblad nr Videnblade Skov og Natur. Skov & Landskab, Københavns Universitet. 2 s. Nord-Larsen, T. Johannsen, VK, Jørgensen BB og Bastrup-Birk, A. (2008): Skove og plantager 2006, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. Nord-Larsen, T. og Suadicani, K. (2010): Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha opgørelse og prognose Arbejdsrapport nr. 113, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 53 s. Serup, H. (red.) (2002): Træ til energiformål. Teknik miljø økonomi. Videncenter for Halm- og Flisfyring.69 s. Suadicani, K. (1989): Data til dækningsbidragsberegninger for privatskovbruget pr. 15. januar Skovteknisk Institut. Frederiksberg. 15

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Brændeforbrug i Danmark 2009

Brændeforbrug i Danmark 2009 Brændeforbrug i Danmark 2009 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse Anders Evald Force Technology Oktober 2010 Indhold

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Københavns Universitet. Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha Nord-Larsen, Thomas; Suadicani, Kjell. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha Nord-Larsen, Thomas; Suadicani, Kjell. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha Nord-Larsen, Thomas; Suadicani, Kjell Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID BRÆNDE VARME I EN KOLD TID Lufttørret blandet løv i tårn Brændet leveres stablet i tårne på engangspaller. Pallerne opbevares på et udendørs lager indtil levering, brændet kan derfor være overfladevådt.

Læs mere

Københavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Det danske træpillemarked 2006

Det danske træpillemarked 2006 Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Brændeforbrug i Danmark 2011

Brændeforbrug i Danmark 2011 Afdeling for Biomasse & Affald Brændeforbrug i Danmark 2011 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse Energistyrelsen

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Brændeforbrug i Danmark 2013

Brændeforbrug i Danmark 2013 Termisk Energi og Strømningsmekanik Brændeforbrug i Danmark 2013 Undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse Energistyrelsen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra

Læs mere

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften Notat J.nr. 13-0076486 Dato: 9. august 2013 Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper

Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper Udarbejdet af Niels Morsing August 2010 Teknologisk Institut, Træbeskyttelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Produkttyper...

Læs mere

Skove og plantager 2013

Skove og plantager 2013 Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Det danske træpillemarked 2010

Det danske træpillemarked 2010 Force Technology 2010 for Energistyrelsen 1. december 2011 Titel Det danske træpillemarked 2010 Forfatter Anders Evald Revision: 3 (01-12-2011) Tasknummer: 111-23500 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Afbrænding af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Februar 2015 Beredskabscenter Aalborg Brand & Sikkerhed Thomas Boss Gade 6 Postboks 529 9100 Aalborg

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Det danske træpillemarked 2012

Det danske træpillemarked 2012 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Lille fald i arbejdsløsheden

Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i november Den 6. januar 2015 Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden faldt med 800 fuldtidspersoner fra oktober til november. Der er nu i alt 131.300 bruttoarbejdsløse, svarende til

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne Fyring med tørt træ Fyring med rent, tørt træ Ved fyring med almindeligt tørt og ubehandlet træ afgives der også sod og partikler, men mængderne er betydeligt lavere end ved fyring med f.eks. vådt træ.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere