Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde."

Transkript

1 INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg Telf Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. Med finanslov 2013 og Energiforliget lægges der op til implementering af en forsyningsafgift på brænde. SKAT har bedt om input til, hvorledes dette kan gøres, og hvor der måtte være usikkerheder eller manglende metoder til præcis opgørelse. I det følgende gives en række input efter følgende temaer. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf TEMA: OPARBEJDNING OG OPMÅLING AF TRÆBRÆNDSLER TEMA: ENERGIINDHOLD TEMA: AKTUELLE DATA FOR BRÆNDEPRODUKTION OG -FORBRUG TEMA: BETYDNING AF BRÆNDEPRODUKTION/AFSÆTNING FOR SKOVENE TEMA: EJENDOMSSTRUKTUR OG ADMINISTRATIVE SYSTEMER TEMA: MULIGE EFFEKTER Tema: Oparbejdning og opmåling af brænde I dette afsnit gennemgås de forskellige typer brænde og de typisk anvendte opmålingsmetoder. 1.1 Typer af brænde Brænde sælges i mere eller mindre forarbejdet form fra skovene. Den mindste grad af forarbejdning er det såkaldte selvskoverbrænde eller sankebrænde. Køber anvises hele træer eller resttræ fra oparbejdning af savværkstræ, hvoraf selvskoveren producerer brænde, som efter hel eller delvis oparbejdning opmåles med henblik på opgørelse af den skovede mængde og efterfølgende afregning. Prisen pr. energienhed (GigaJoule, GJ) er lav, i størrelsesorden 30 kr./gj, men til gengæld har køber hele arbejdet med fældning, afkortning, kløvning og hjemtransport af brændet. Skovens omkostninger ved denne form for brændesalg er ret beskedne, idet skoven kun skal medvirke ved opmåling af brændet. Brænde sælges også i delvis oparbejdet form. I dette tilfælde forestår skoven fældning af træerne, afkortning i typisk tre meter lange stykker, samt

2 terræntransport til bilfast vej, hvor de afkortede stammer lægges i stakke og opmåles. Køberen sørger selv for hjemtransport, afkortning, kløvning og stabling. Prisen for 3 meter brændestykker, stakket ved skovvej, er ofte kr./gj. Brændehandlere, byggemarkeder og nogle skove sælger også såkaldt færdigt brænde, som er brænde, der er afkortet til cm længde og kløvet, og som også kan være tørret. En meget stor del af denne handel foregår i form af brændetårne, hvor brændet er stablet i ca. 2 meters højde på en palle. Pallerne er i reglen importeret fra de baltiske lande, hvor arbejdslønnen er lav, da det er arbejdskrævende at stable brænde på paller. Energiprisen på færdigt brænde ligger i området kr./gj, men i denne pris indgår også transportomkostninger, så brændet leveres på købers bopæl. Et populært alternativ til brænde er træpiller, som for størstedelens vedkommende er importeret fra landene omkring Østersøen. Prisen er omkring kr./gj leveret på købers bopæl. De store aftagere varmeværkerne køber deres træbrændsel i form af brændselsflis, som oparbejdes maskinelt i skoven, og transporteres til varmeværket i containere. Prisen leveret på værk er størrelsesorden 50 kr./gj. Den relativt lave pris skyldes, at brændselsflis er et vanskeligt brændsel, som kun kan afbrændes på specielle anlæg. Desuden aftager køberne typisk meget store mængder. Til sammenligning koster naturgas ca. 220 kr./gj og fyringsgasolie ca. 300 kr./gj. De lavere priser på de forskellige typer træbrændsler skal bl.a. kompensere for den lavere virkningsgrad, der er i trækedler sammenlignet med olie- og gaskedler samt kompensere for den ekstra pasning, der følger med at have et brændefyr. 1.2 Opmåling af brænde i rummeter Da der ikke findes nogen simpel metode til at opgøre energiindholdet i brænde, foretages handelsopmålingen af brændet som regel i rummeter (rm). Antallet af rummeter i en brændestak er lig med stakkens ydre rumfang (længde x bredde x højde) og en rummeter omfatter altså både massivt træ ( fastmasse ) og den luft, der er mellem brændestykkerne. Det reelle indhold af massivt træ i en rummeter brænde angives som fastmasseprocenten (eller undertiden fastmassetallet, hvis det udtrykkes som decimaltal). Fastmasseprocenten afhænger af, hvor kompakt stakken er stablet. Korte rette stykker kan stables mere kompakt end lange krumme stykker, og det har også betydning, hvor omhyggeligt stablingen er foretaget: håndstablet træ har højere fastmasseprocent end maskinstablet. Endeligt vil der være en højere fastmasseprocent i en stak bestående af tykke stykker end i en stak bestående af tynde stykker. Der foreligger fastmasseprocenter for forskellige træarter og forskellige længder af brænde, men det skal understreges, at disse gennemsnitstal dækker over en betydelig variation. Opmåling i rummeter er en praktisk metode, men den er upræcis. 2

3 Opmåling i såkaldte skovrummeter er langt det mest almindelige. Stakken består af stykker på typisk 3 meters længde, som i de fleste tilfælde er stablet med udkørselsmaskinens kran. Stykkerne er ikke kløvede. Stykkernes længde, stakkens længde og den gennemsnitlige højde måles og rumfanget beregnes. Figur 1. Brændestak klargjort til opmåling i skovrummeter Når sankebrænde afregnes i skovrummeter, foretages opmålingen, efter at selvskoveren har grovforarbejdet og stablet brændet i skoven, men før det er endeligt afkortet og kløvet. Delvis oparbejdet brænde opmåles stakket ved bilfast vej, hvor den faktiske handel også foregår. Færdigt brænde, der afregnes i skovrummeter, stakkes og opmåles før den endelige afkortning og kløvning, og det skal her bemærkes, at det ikke er muligt at kontrollere antallet af skovrummeter ved handelens indgåelse, da stakken har været genstand for yderligere forarbejdning. Færdigt brænde kan også opmåles, når det er kløvet og stablet. Fastmasseprocenten i en stabel færdigt brænde er højere end i en stak brænde, som ikke er afkortet og kløvet. Det betyder, at stak brænde fylder mindre, når den er stablet som færdigt brænde, end den gør, når den er stablet før den endelige oparbejdning og kløvning. Salg af færdigt brænde på basis af en opmåling af det stablede færdige brænde forekommer, men er ikke særligt almindeligt, da det forudsætter at brændet stables på salgsstedet, hvilket er ret arbejdskrævende. 3

4 Figur 2. Færdigt brænde stablet med henblik på opmåling Tabel 1. Gennemsnitlige fastmasseprocenter for forskellige typer brænde (Naturstyrelsen samt diverse andre kilder). Træart Længde Fastmasseprocent Nåletræ <0,6 meter 80 1 meter meter meter 65 Løvtræ <0,6 meter 70 1 meter meter meter 55 Færdigt brænde kan også afregnes i kasserummeter. Kasserummeter er en betegnelse for den mængde brænde, der uden stabling kan fyldes i en kasse på 1 x 1 x 1 meter. Kasserummeteren anvendes en del af praktiske årsager. Det er nemt at fylde en vogn eller trailer med brændestykker uden at stable dem omhyggeligt. Til gengæld varierer fastmasseprocenten meget. Dansk Skovforening angiver den gennemsnitlige fastmasseprocent for brænde opmålt i kasserummeter til 45. 4

5 Figur 3. Eksempel på brænde opmålt i kasserummeter. 1.3 Opmåling af brænde i kubikmeter Næsten alt brænde fra statens skove afregnes efter indholdet af massivt træ, altså i m 3 fastmasse. Opmålingen foretages ved at stykkernes gennemsnitslængde måles med målebånd, og at der tillige tages et digitalfoto eller videooptagelse af stakkens forside. Endestykkernes samlede areal kan opmåles på billedet ud fra antallet af lyse og mørke pixels i billedet (svarende til henholdsvis træstykkernes endeflader og mellemrummene). Herefter kan stakkens kubikmeterindhold beregnes som produktet af endefladernes samlede areal og stykkernes gennemsnitlige længde. Denne opmåling er forholdsvis præcis, men kræver specielt udstyr. Den anvendes derfor kun af firmaer og skovadministrationer, der handler store mængder træ. Et nyt system udviklet af firmaet Place2post i samarbejde med skovdyrkerforeningen Øst og Junckers Industrier A/S gør det dog muligt at opmåle en stak ved hjælp af en smartphone. Systemet kan opmåle brændestakke og angive GPS-koordinaten for stakken. Det vurderes, at systemet vil få stor udbredelse, da manuel opmåling er ret tidskrævende. Det nye system er desuden mere præcist, da fastmasseprocenten bestemmes for hver enkelt stak. 1.4 Vejning af brænde Brændselsflis afregnes som regel efter energiindholdet beregnet som den nedre brændværdi. Den nedre brændværdi for et brændsel udtrykker energiindholdet i tørstoffet fratrukket den energi, der skal anvendes til at fordampe vandindholdet. Energiindholdet afhænger således af tørstofmængden og vandindholdet, og opmålingen gennemføres ved, at leverancen vejes, og der udtages en prøve med henblik på bestemmelse af vandindhold. Herefter bestemmes energiindholdet, der udgør grundlaget for afregningen. Træpiller sælges efter vægt, hvilket er hensigtsmæssigt, da vandindholdet er nogenlunde kendt. Med en kendt vægt og et kendt vandindhold kan energiindholdet beregnes, og køber har et godt mål for den mængde energi, som han/hun køber. 5

6 Vejning af brænde forekommer sjældent, men nogle træindustrier sælger tørret resttræ som brænde på basis af en vejning. Igen er metoden velegnet, da vandindholdet er ensartet og kendt. Vejning af brænde fra skoven anvendes derimod ikke, hvilket skyldes, at vandindholdet er varierende og ukendt, samt at vægte ikke er til rådighed. 1.5 Andre forhold som har betydning for prissætning Transporten udgør en ikke ubetydelig del af omkostningerne ved køb af brænde, og det afspejler sig i priserne på afhentet brænde henholdsvis leveret brænde. Da skovrummeter og især kasserummeter er relativt usikre størrelser, kan det ikke undgås, at der jævnligt opstår tvister mellem køber og sælger om, hvorvidt den leverede mængde brænde nu også er i overensstemmelse med den fakturerede mængde. Ligeledes kan der opstå tvister, hvis kvaliteten af det leverede brænde ikke stemmer overens med det aftalte. Det kan dreje sig om træartssammensætningen, vandindholdet og/eller længden og tykkelsen af de enkelte stykker brænde. 2. Tema: Energiindhold I dette afsnit gennemgås de vigtigste aspekter omkring energiindholdet i brænde. Energiindholdet afhænger som nævnt under tema 1 af tørstofmængden og vandindholdet, idet formel 1 nedenfor kan anvendes til at udregne energiindholdet (den nedre brændværdi). Energiindholdet pr. ton tørstof varierer en smule: Nåletræ har et lidt højere energiindhold end løvtræ, men forskellen er så lille, at den er ubetydelig i forhold til andre variationskilder. Man regner derfor i gennemsnit med et energiindhold på 19 GJ per ton tørstof. Formel 1: Energiindhold = 19 [GJ/t] x vægt af tørstof [t] 2,442 [Gj/t] x vægt af vand [t] Denne formel kan forenkles til Formel 2: Energiindholdet i GJ/ton træ = 19 0,213 x vandindholdet i % Bemærk, at ovenstående formler kan anvendes for alle træarter, da energiindholdet i tørstoffet (19 GJ/ton) er omtrent det samme for alle træarter. Det fremgår af formel 2, at energiindholdet i et ton træ afhænger meget af vandindholdet, hvilket naturligvis skyldes, at der er mindre tørstof jo mere vand, der er i træet. Energiindholdet i en kubikmeter træ er mere konstant, da træet har omtrent det samme volumen og det samme indhold af tørstof, uanset vandindhold. Det er dog stadig sådan, at der ved afbrænding er et højere energiindhold i en kubikmeter tørt træ end i en kubikmeter vådt træ. 6

7 Alt brænde bør tørres ned til ca. 18 %, før det anvendes. Det lave vandindhold kan opnås ved stakning af det afkortede og kløvede brænde under tag i et til to år. I forbindelse med handel med brænde, der efterfølgende skal tørres, har vandindholdet før tørring derfor ikke større betydning. For så vidt angår brænde, der sælges som tørret, har vandindholdet naturligvis større betydning. Da vandindholdet i godt tørret brænde ligger relativt konstant omkring %, afhænger energiindholdet i en kubikmeter fastmasse tørret brænde derfor frem for alt af tørstofindholdet. De forskellige træarters tørstofindhold er derfor en væsentlig parameter ved bestemmelse af brændes energiindhold. En kubikmeter fastmasse gran indeholder væsentligt mindre tørstof end en kubikmeter fastmasse bøg, og dette afspejler sig naturligvis i prisen pr. kubikmeter. I tabel 2 er vist det gennemsnitlige tørstofindhold i en kubikmeter fastmasse træ for en række almindelige danske skovtræarter og energiindholdet i en rummeter stablet færdigt brænde, en skovrummeter brænde og en kasserummeter brænde. Energiindholdet er beregnet ud fra vandindholdet i nyskovet træ. Vandindholdet i frisk træ varierer lidt med årstiden og med træets alder, så der er tale om gennemsnitstal. Til gengæld har det præcise vandindhold ikke så stor betydning for energiindholdet. Energiindholdet efter tørring ned til ca. 18 % vandindhold vil være lidt højere end energiindholdet i frisk træ. Tabel 2. Energiindhold for forskellige træarter og forskellige typer opmåling. Beregningen bygger på vandindholdet før tørring og på fastmasseprocenterne fra tabel 1. Træart Tørstof i en m 3 frisk træ Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter kg/m 3 GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 640 7,6 6,0 4,9 Bøg 575 6,8 5,4 4,4 Eg 570 6,8 5,3 4,4 Ahorn 500 6,0 4,7 3,8 Ask 560 7,0 5,5 4,5 Birk 520 6,3 4,9 4,0 El 440 5,2 4,1 3,4 Gran 380 4,9 3,9 2,7 7

8 For gran er regnet med fastmasseprocent = 80 for stablet færdigt brænde; 65 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. For løvtræ er regnet med fastmasseprocent = 70 for stablet færdigt brænde; 55 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. I tabel 3 er angivet cirkatal for nogle træartsgrupper. Poppel svarer nogenlunde til Gran. Skovfyr og Bjergfyr svarer nogenlunde til El. Tabel 3. Cirkatal for energiindhold for forskellige træartsgrupper og forskellige typer opmåling. Træart Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 7,6 6,0 4,9 Bøg, Eg, Ask 6,8 5,4 4,4 Ahorn, Birk 6,2 4,8 3,9 Rød- og hvidel 5,2 4,1 3,4 Gran 4,9 3,9 2,7 Det fremgår af tabel 2 og 3, at der er stor forskel på energiindholdet mellem træarterne og mellem de forskellige opmålingsmetoder. Såfremt det bliver almindeligt at afregne brænde i kubikmeter fastmasse jf. afsnit 1.3, kan der naturligvis tilsvarende beregnes cirkatal for energiindholdet pr. kubikmeter. 3. Tema: Aktuelle data for brændeproduktion og -forbrug I dette tema gennemgås tilgængelige data for produktion og forbrug af brænde. Der foreligger ikke en samlet statistik for brændeproduktionen i Danmark. I hugststatistikken fra Danmarks Statistik for de danske skove for 2011 opgøres den samlede produktion af brænde til godt m 3 fastmasse fordelt med ca m 3 løvtræbrænde og ca m 3 nåletræbrænde. Energiindholdet i det producerede brænde (før tørring) kan opgøres til ca. 3,2 PJ løvtræbrænde og ca. 0,4 PJ nåletræbrænde eller i alt 3,6 PJ for brænde i alt. Efter tørring vil det samlede energiindhold udgøre ca. 4,2 PJ Produktionen af brænde i skovene udgør kun en del af den samlede produktion af brænde i Danmark. Der produceres store men ukendte mængder brænde af træer, som står uden for skovene. Det drejer sig om træ fra private haver, parker, frugtplantager, levende hegn mm. Derudover produceres der brænde af resttræ fra de danske træindustrier, og en del udtjente træprodukter såsom udtjente paller m.m. ender også i de danske brændeovne. 8

9 Herudover er der en ikke ubetydelig import af færdigt brænde bl.a. fra de baltiske lande i form af de såkaldte brændetårne, som er tørret brænde, stablet på paller. På baggrund af tal fra Statistikbanken, Danmark Statistik kan importen af brænde (Varenummer ) opgøres til ca tons, mens eksporten er ca tons. Eksporten er formentlig langt mindre, da noget tyder på, at der er en fejlagtigt registreret eksport til Tyskland på ca tons. Hvis nettoimporten sættes til ca tons kan nettoimporten opgøres til godt kubikmeter med et samlet energiindhold på ca. 4 PJ. De største importmængder kommer fra Sverige, Letland, Litauen, Tyskland og Rusland. Forbruget af brænde er opgjort af Evald (2012) ud fra en telefonundersøgelse af godt 2000 husstande. Det samlede forbrug af brænde opgøres til ca. 24 PJ. Da produktionen af brænde i skovene er opgjort til ca. 4 PJ og importen ligeledes til ca. 4 PJ, er der ca. 16 PJ, hvis oprindelse, der ikke kan redegøres for i detaljer. En del af disse 16 PJ kommer fra træ uden for skovene, og fra resttræ mm, men det usandsynligt, at der skulle komme 16 PJ fra disse ressourcer. Noget tyder på, at forbruget er estimeret forholdsvis højt, mens produktionen og importen formentlig er estimeret forholdsvis lavt. Evald (2012) opgør andelen af brænde fra Skovene til 40 % (9,6 PJ), mens andelen af brænde uden for skovene udgør 30,6 % (7,3 PJ) I Evalds opgørelse indgår desuden brænde fra importerede brændetårne (11,7 %, 2,8 PJ) og brænde fra brændehandlere mm (15,3 %, 3,7 PJ) Brændet fra brændehandlere kommer både fra skovene, fra træ uden for skovene og fra importeret træ, men det er ikke muligt at skønne over fordelingen. Det skal sammenfattende bemærkes, at det registrerede salg af brænde fra skovene kun udgør 15 % af det estimerede forbrug af brænde i Danmark. Den registrerede import udgør 17 % af det estimerede forbrug, hvilket vil sige, at tilgængelige statistiske data kun redegør for ca. 33 % af det estimerede forbrug. 4. Tema: Betydning af brændeproduktion/afsætning for skovene I dette tema belyses betydningen af brændeproduktionen for skovene. Skovenes produktion af brænde finder primært sted i forbindelse med pleje og udtynding af unge bevoksninger, hvor hele træet kan bruges til brænde. Derudover ved fældning af store træer, hvor kronerne kan oparbejdes til brænde. Afsætningen af brænde har stor betydning for løvskovdyrkningen, idet der ikke findes ret mange alternative afsætningsmuligheder for løvtræ i små dimensioner. Junckers Industrier A/S har tidligere købt løvtræ i små dimensioner, men i dag er aflægningsgrænsen 19 cm. Cellulosetræ til eksport kunne være en mulighed, men markedet er meget dårligt pt. Den eneste alternative afsætningsmulighed for småt løvtræ er brændselsflis, og en rentabel 9

10 produktion af brændselsflis forudsætter relativt store bevoksninger, og at der kan køre maskiner i bevoksningerne. Afsætningen af brænde betyder, at de tidlige tyndinger kan gennemføres med positivt dækningsbidrag. Dette er vigtigt, da de tidlige tyndinger har stor betydning for bevoksningernes fremtidige kvalitet, da man ved tyndingen fjerner de dårligste individer og derved fremmer udviklingen af de bedste individer. Et vigende brændemarked kan betyde at bevoksningerne ikke plejes ved rettidige udtyndinger, og at bevoksningernes langsigtede kvalitet forringes. Produktionen af brænde betyder mest på de små ejendomme. Det fremgår af tabel 4, at brænde udgør 22 % af hugsten på ejendomme mindre end 100 ha, mens brændet kun udgør % af hugsten på de større ejendomme (Danmarks Statistik 2012). Tabel 4. Brændeandelen i % af den samlede hugst (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Skovejendomme ha 22% Skovejendomme ha 15% Skovejendomme ha 13% Produktionen af brænde betyder mest i Region Sjælland og i Landsdel Fyn, hvor brændeandelen ligger på %. I Region Nordjylland og Landsdel Vestjylland er andelen derimod kun 6-8 % (Tabel 4). Forskel skyldes primært, at der overvejende dyrkes nåletræ i Nord- og Vestjylland og overvejende løvtræ på øerne. Tabel 4. Brændes andel af hugsten i de enkelte landsdele (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Hele landet 16% Landsdel KBH/Nordsjælland 18% Landsdel Bornholm 15% Region Sjælland 28% Landsdel Fyn 30% Landsdel Sydjylland 17% Landsdel Østjylland 14% Landsdel Vestjylland 6% Region Nordjylland 8% Brænde udgør en større andel af hugsten i løvskov end i nåleskov, og da ejendomme domineret af løvtræ generelt er mindre end ejendomme domineret 10

11 af nåletræ vil det igen påvirke brændets andel af hugsten i de forskellige ejendomsstørrelser. Brændet udgør en større andel i de små skove, primært fordi de alternative produkter er færre. Brændselsflis produceres overvejende i de større skove, hvor der er tilstrækkelige mængder af træ, der skal fældes, til at det kan betale sig at indsætte de nødvendige maskiner. Produktionen af flis er stærkt mekaniseret, og maskinomkostningerne ved produktionen ligger i størrelsesorden 2000 kr./time. Den høje timepris betyder at stilstandsperioder herunder flytning af maskinerne fra sted til sted belaster produktionen meget stærkt. I de små skove er opgaverne så få og små, at det ikke kan betale sig at indsætte maskiner til produktion af brændselsflis. På samme måde afsættes træ til savværker og papirfabrikation primært fra de større skovejendomme fordi de er i stand til at levere tilstrækkeligt store mængder til, at det er relevant for industrien. De små ejendomme har ofte så små mængder af det enkelte sortiment, at det ikke kan betale sig at afsætte produktionen til industrielt brug. Konsekvensen af dette er, at der produceres mere brænde i de små skove end i de store skove, og at produktionen af brænde derfor er mest betydende for de små skove. I de mange små skovejendomme er brændehugst afgørende for den pasning og udtynding af de unge skovbevoksninger, som er nødvendig af hensyn til skovenes trivsel og fremtidige kvalitet. 5. Tema: Ejendomsstruktur og administrative systemer I dette tema belyses ejendomsstrukturen med fokus på ejendommenes administration. 5.1 Skovejendommene Ifølge Skove og plantager 2000 er der skovejendomme i Danmark. I Danmark findes et stort antal små skovejendomme, men som det ses af Tabel 5, udgør de mange små skovejendomme kun en mindre del af det samlede skovareal. Således har de knap skove på under 5 ha et samlet areal på ha, hvilket betyder at 64 pct. af samtlige skovejendomme tegner sig for 7 pct. af det samlede skovareal. Det ses endvidere, at skovejendomme på ha og derover udgør 0,2 pct. af det samlede antal skove og tegner sig for 34 pct. af det samlede skovareal. 11

12 Tabel 5. Skovejendomme og skovarealet fordelt efter størrelse Størrelse Antal ejendomme Andel af areal Pct. ha 0,5-1, ,9 2,0-4, ,2 5,0-9, ,6 10,0-19, ,3 20, ,1 50, ,7 100,0-249, ,6 250,0-499, ,2 500,0-999, , ,6 Der er et projekt i gang mellem Københavns Universitet Skov & Landskab, Danmarks Statistik og Naturstyrelsen med henblik på at opdatere ejendomsregisteret for skovejendomme, da den stikprøvebaserede Skovstatstik har vist at der er et større skovareal og dermed muligvis også flere skovejere end der blev registreret ved Skovtællingen i Disse data bliver dog først tilgængelige i Private skovejere Ca. 68 pct. af de danske skove er privatejede. De danske private skovejere er overvejende mænd (86 pct.) med en gennemsnitsalder på 53 år, som i gennemsnit har ejet skoven i 20 år. De 9 pct. af ejerne har arvet skoven. Ejerne bor oftest i umiddelbar nærhed af deres skov (80 pct.). De private skove er nært tilknyttet landbruget, idet 84 pct. af skovejerne også besidder landbrugsjord. 57 pct. har en landbrugs- eller skovbrugsuddannelse, og 75 pct. er vokset op på en landbrugsejendom. Landbrugstilknytningen forklarer, hvorfor to tredjedele primært betragter sig selv som landmænd, og kun en tredjedel ser primært sig selv som hel- eller deltidsskovejer. De danske skovejere er altså overvejende landmænd, og skoven skal ses som en del af en landbrugsbedrift snarere end som en selvstændig enhed. Dette er mere udpræget, jo mindre skoven er. De kvindelige skovejere adskiller sig ved en lidt højere gennemsnitsalder og en mindre udpræget tilknytning til landbruget (Skove og plantager 2006). 5.3 Administration Andelen af skove med eget forstligt personale stiger markant med stigende ejendomsstørrelse. Således har lidt over halvdelen (oversigtstabel 3.13, Skove og plantager 2000) af skovejendomme over 250 ha eget personale. For skovejendomme over 50 ha har 94 pct. en form for forstlig administration overvejende gennem Skovdyrkerne og HedeDanmark. 12

13 Samlet er der knap ejendomme uden forstlig administration ud af de ejendomme, der indgår i opgørelsen til Skove og plantager 2000 (afsnit 3.6). Det er langt overvejende de små skove, der ikke har forstlig administration. Disse skove vil formentlig få vanskeligt ved administrere en ordning med energiafgift på brænde. 6. Tema: Mulige effekter I dette tema analyseres konsekvenserne af en energiafgift baseret på brændslets energiindhold. Ifølge Energistyrelsens energistatistik 2010 produceres der omtrent den samme mængde vedvarende energi af brænde, som der produceres af vindmøller. Brænde som en vedvarende energikilde indgår som positivt bidrag i de danske forpligtigelser til at nedbringe udledningen af kuldioxid. Salget af brænde fra skovene vurderes aktuelt at være betinget mere af efterspørgslen, herunder folk der har tid og lyst til at udføre sankning/selvskovning end af tilgængelige ressourcer. Interessen hos privatkunder for selv at skove og oparbejde brænde har været aftagende gennem de senere år, men afsætningen af brænde har dog stadig afgørende betydning for mange mindre skovejendomme. Samtidig betragter mange mennesker brændehugsten som en god anledning til motion og naturoplevelser, således at brændemarkedet også har et rekreativt og sundhedsmæssigt aspekt. En afgift på brænde vil formentligt yderligere mindske interessen for brænde, og afhængig af hvorledes afgiften pålægges, vil den medføre en forskydning af markedet. Hvis afgiften beregnes på grundlag af brændslets energiindhold, vil den procentvise prisstigning være meget uens for forskellige opvarmningsformer. Eksempelvis er det i tabel 6 beregnet, hvor stor en procentvis prisstigning en afgift på 25 kr./gj på brændslets energiindhold vil resultere i. De billige brændsler vil naturligvis blive hårdest ramt af en sådan afgift, og det fremgår, at selvskoverbrænde vil blive næsten dobbelt så dyrt som uden afgift, hvorimod afgiften kun medføre en prisstigning på 4 % på elvarme. 13

14 Tabel 6. Prisstigning i procent ved indførelse af en afgift på 25 kr. pr. GJ på energi til rumopvarmning. Pris Fasmassetal Pris Kroner pr. rummeter % Energiindhold Pris Prisstigning ved afgift på 25 kr/gj Kroner pr. m3 GJ / m3 kroner /GJ % (el: kwh) (frisk) EL-varme (direkte, uden varmepumpe) 2, Fyringsgasolie , Skovflis, leveret på varmeværk Importeret brændetårn (egne målinger) 70% Træpiller Brænde ved skovvej (Bøg, statsskov) 55% 650 9, Brænde ved skovvej (løvtræ, minimum) % 455 8, Sankebrænde (Bøg, Dansk Skovforening) % 280 9, Vi vurderer, at det bliver vanskeligt at opkræve afgift af den del af brændet, som produceres uden for skovene. Det gælder træ fra haver, parker mm, men også det ret betydende marked for udtjente træprodukter fra nedrivning og lignende. Afslutningsvis skal det påpeges, at virkningsgraden i brændeovne og brændefyr er forholdsvis lav sammenlignet med virkningsgraden for fx olie- eller gasfyr. En afgift på brændslet før afbrænding vil derfor ramme brænde særlig hårdt. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at energiforbruget ved produktion af brænde er lavt sammenlignet med energiforbruget ved produktion af andre brændsler som olie og gas. Afgiften pålægges altså på et for brænde meget ufordelagtigt tidspunkt i forsyningskæden. Kjell Suadicani Andreas Bergstedt Niels Heding Thomas Nord-Larsen Vivian Kvist Johannsen 14

15 Referencer Danmarks Statistik (2012): Danmarks Statistik - statistikbanken.dk. Evald, A. (2012): Brændeforbrug i Danmark 2011 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse. Energistyrelsen. 43 s. Danmarks Statistik, Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen (2002): Skove og plantager Danmarks Statistik, Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen. Købehavn. 171 sider Gamborg, C. (2002): Træbrændsler: Brændværdi. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde af nåletræ. Videnblad nr Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Jørgensen, K. (2005): Kompendium i Opmåling og klassificering af råtræ. Skov & Landskab, Skovskolen. 61 s. Moltesen, P. (1988): Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut. 132 s. Nielsen, U. B. (1990): Skovbrugstabeller. Statens forstlige Forsøgsvæsen. Kandrup- København. 270 s. Nord-Larsen, T. Bergstedt, A. Sønderby, L. K. og Heding, N. (2011): Naturlig tørring af brænde. Videnblad nr Videnblade Skov og Natur. Skov & Landskab, Københavns Universitet. 2 s. Nord-Larsen, T. Johannsen, VK, Jørgensen BB og Bastrup-Birk, A. (2008): Skove og plantager 2006, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. Nord-Larsen, T. og Suadicani, K. (2010): Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha opgørelse og prognose Arbejdsrapport nr. 113, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 53 s. Serup, H. (red.) (2002): Træ til energiformål. Teknik miljø økonomi. Videncenter for Halm- og Flisfyring.69 s. Suadicani, K. (1989): Data til dækningsbidragsberegninger for privatskovbruget pr. 15. januar Skovteknisk Institut. Frederiksberg. 15

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Det danske træpillemarked 2012

Det danske træpillemarked 2012 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER JULI 2012 Alle beløb indeksreguleres årligt og er ekskl. moms Skovdyrkerforeningen Syd a.m.b.a. Brejning Søndergade 26, Brejning 7080 Børkop Denmark CVR- nr. 21 05 18

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN

PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN LANDBRUGSMINISTERIET BETÆNKNING NR. 1261 JORDBRUGSDIREKTORATET JANUAR 1994 Indhold I. Arbejdsgruppens kommissorium 1 II. Arbejdsgruppens medlemmer 2 III.

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Forsyningskæden af træpiller 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Date: 2014-04-29 Niels Peter K. Nielsen npkn@dti.dk Overblik: Træpiller fra træ til kedel Råvarekilder Plantage

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere