Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation"

Transkript

1 Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet som hjælpemiddel i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster og søgning efter ækvivalente termer på målsproget. H a n d e l s h ø j s k o l e n i Å r h u s F e b r u a r

2 Tak til Jens Christian Nissen, Pia Svenningsen, Sara Hamdrup, Dorthe Djernæs, Winnie Splidsboel Larsen, Line Berg Jensen, Helle Thulstrup Larsen og Majbritt Christensen fordi de gav sig tid til at deltage i undersøgelsen.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING OPGAVENS STRUKTUR OVERSÆTTELSESTEORI HOLMS OVERSÆTTELSESTEORI OVERSÆTTELSE Diskussion af Holms definitioner på oversættelse FORSTÅELSENS BETYDNING FOR OVERSÆTTELSE KONTEKSTENS BETYDNING OVERSÆTTELSE SET SOM EN KOMMUNIKATIONSPROCES Afsender og SL-teksten TL-modtager SL-sprogsystemet Oversætteren Virkelighedens verden Oversættelsesmetoder KONKLUSION FOR HOLMS TEORI OG SYNSPUNKTER EN OVERSÆTTELSESMODEL VURDERING AF OVERSÆTTELSESMODELLEN OVERSÆTTELSE I PRAKSIS VURDERING AF KROGH-HANSENS FREMGANGSMÅDE SAMLET KONKLUSION FOR OVERSÆTTELSE I TEORI OG PRAKSIS MIN TEORI INTERNETTET SOM HJÆLPEMIDDEL TIL OVERSÆTTELSE AF TEKNISKE TERMER BESKRIVELSE AF EURODICAUTOM GOOGLE Den ideelle søgemaskine Sidste nyt om søgemaskiner KILDEKRITIK

4 7. PRÆSENTATION AF DE EKSEMPLARISKE UNDERSØGELSER PRÆSENTATION AF EKSEMPLARISK UNDERSØGELSE MED DELTAGERE EKSEMPLARISK METODE FOR OVERSÆTTELSE AF TEKNISKE TERMER PRAKTISKE OPLYSNINGER SKEMATISK OVERSIGT OVER METODER TIL, HVORDAN MAN KAN ANVENDE INTERNETTET I SIN SØGNING EFTER ÆKVIVALENTE TERMER PÅ MÅLSPROGET Oversættelsesstrategier HJÆLPEMIDLER OG DERES FUNKTIONER I FORBINDELSE MED OVERSÆTTELSE AF TEKNISKE TERMER SEKUNDÆRE ASPEKTER AF DE EKSEMPLARISKE UNDERSØGELSER FORSKELLE PÅ BA OG CLM SAMMENLIGNING AF MINE OG DELTAGERNES HANDLINGER I SØGEPROCESSEN HJÆLPEMIDLER, DER BEKRÆFTER TERMENS ANVENDELSE ASPEKTER OG PROBLEMER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSEN DET TIDSMÆSSIGE ASPEKT ROLLEN SOM OBSERVATØR EURODICAUTOM GOOGLE STAVEFEJL OG MISFORSTÅELSE KILDEKRITIK ARBEJDSMETODER DELTAGERNES BAGGRUND UDBYTTE AF UNDERSØGELSEN TIPS TIL TERMSØGNING PÅ INTERNETTET LISTE OVER TIPS TIL TERMSØGNING VIA INTERNETTET KONKLUSION RESUMEN LITTERATURLISTE

5 1. Introduktion 5 10 Ordbøger, databaser og andre skriftlige kilder har gennem længere tid være den type hjælpemidler, en oversætter har haft til rådighed til at producere en oversættelse. Udbredelsen af Internettet i slutningen af 1990 erne medførte store muligheder for hurtigt at søge information worldwide, og spiller i dag en vigtig rolle i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. Sammenlignet med ordbøger, der slet ikke formår at dække alle de tekniske områder, hvor man har brug for oversættelse, er en af de mange fordele ved brug af internettet til oversættelse, at det er hurtigt til informationssøgning, og at opdatering foregår langt hurtigere end ved anvendelse af ordbøger. Den største ulempe ved internettet som en hjælp til oversættelse er de mange forskellige afsendere på dokumenter, og derfor bør kilderne til de søgte termer vurderes kritisk for at opnå en optimal oversættelse. 1.1 Problemformulering Som sprogmedarbejder i en virksomhed er det stort set umuligt at besidde viden som fagfolk på alle tekniske områder. Det ville derfor være en stor hjælp for en oversætter, det være sig sprogstuderende eller sprogmedarbejder, at finde frem til, hvordan man bedre kan oversætte fagsproglige termer uden at være ekspert på området. Det er et faktum, at internettet er en stor hjælp til at opnå bedre oversættelser, men det kan være svært at finde frem til den korrekte term på målsproget. Jeg formoder derfor, at det er muligt at gøre det nemmere at søge på internettet og finde frem til et løsningsforslag, hvis man anvender en metode Formålet med denne opgave er at opstille en eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet som hjælpemiddel i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster og søgning efter ækvivalente termer på målsproget. Motivationen for at opstille en eksemplarisk metode er opstået på grund af mangel på samme. I undervisningen har jeg ofte erfaret, at jeg personligt, men også mine medstuderende, har brugt megen tid på at lede efter en mulig oversættelse af en term. Man søger og søger, men har svært ved at finde en korrekt oversættelse, og når man så mener at have fundet termen på målsproget, hvordan får man så bekræftet, at den overhovedet er brugbar? 3

6 Brugen af ordbøger og andre litterære kilder i forbindelse med oversættelsesarbejdet er hermed ikke afskrevet, for jeg tror ikke, det endnu er realistisk at finde frem til et oversættelsesforslag ved udelukkende at søge på internettet. 5 I opgaven ønsker jeg specifikt at behandle fagtermer, men med øje for deres kontekst, som i dette tilfælde er fagsproglige tekster. 1.2 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse opgaven til et fagligt område inden for teknisk sprog, nemlig solenergi. Jeg har valgt dette emne, fordi der ikke eksisterer en tilstrækkelig fyldestgørende ordbog inden for emnet solenergi, og emnet er derfor velegnet til at belyse en metode for søgning på internettet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en tekst om solenergi med henblik på at gøre det mere praktisk at opspore nogle problemtyper. Hermed bliver det lettere og mere overskueligt at udvikle og præsentere en eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet til oversættelse af termer i det konkrete teksteksempel. På trods af nævnte afgrænsninger forventer jeg, at metoden også er anvendelig til oversættelse af fagtermer inden for andre områder af teknisk sprog. 20 Mine karakteristika af brugergruppen er sprogmedarbejdere og studerende med dansk som modersmål, som kun har ringe faglig indsigt i det tekniske fagområde. En vis beherskelse af fremmedsproget på bachelorniveau er en forudsætning og en klar fordel. 1.3 Opgavens struktur 25 I et forsøg på at komme omkring alle de områder, jeg finder interessante i forbindelse med oversættelse af teknisk sprog, vil jeg i opgaven præsentere og kommentere fire forskellige teoretikere og deres syn på oversættelse. 30 Jeg har valgt at behandle udvalgt teori som afsæt og belæg for vurderinger i forbindelse med opgavens praktiske del: Søgning efter spanske ækvivalenter til tekniske termer hovedsageligt foretaget ved hjælp af internettet. 4

7 Jeg har valgt at inddrage eksemplariske undersøgelser i opgaven. Dels en undersøgelse af egne termoversættelser, og dels en undersøgelse af nuværende og tidligere studerendes termoversættelser. Med udgangspunkt i teksteksemplet er min fremgangsmåde for termoversættelse følgende: Systematisk at oversætte 49 udvalgte fagrelevante substantiver primært ved hjælp af internettet. Efter at have fundet en oversættelse til den tekniske term oversættes denne samt konteksten til spansk. Oversættelsesproblemerne samt deres løsninger søges herefter systematiseret med henblik på at finde frem til en eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet som hjælpemiddel i sin søgning efter ækvivalente termer på spansk. Som nævnt inddrages en eksemplarisk undersøgelse, hvor en gruppe nuværende og tidligere studerende bedes oversætte 10 udvalgte termer. Undersøgelsens formål er at observere, hvilke søgemetoder de studerende anvender i deres søgen efter ækvivalenter på spansk, og hvorvidt der eksisterer en rød tråd i de handlinger der foretages i søgeprocessen. Det søges efterfølgende dokumenteret, hvor der opstår problemer, med henblik på at supplere den metode, jeg finder frem til. 20 Den eksemplariske metode vil udgøre det primære udbytte af undersøgelserne. Eventuelle sekundære aspekter som undersøgelsen måtte tilføre opgaven, så som valg af hjælpemidler og begrundelse heraf, vil blive inddraget i det omfang, jeg synes de medvirker til opgavens perspektivering. Slutteligt kommenteres de væsentligste aspekter og problemer, der har været i forbindelse med den eksemplariske undersøgelse af de studerende. 5

8 2. Oversættelsesteori 5 Kort fortalt er den første teoretiker, Lis Holm, meget generel i sine teorier og behandler de fleste teksttyper, mens de efterfølgende teoretikere, Peder Skyum-Nielsen og Arnt Lykke Jacobsen, udelukkende koncentrerer sig om oversættelse af tekniske tekster og præsenterer, hvilke faser man gennemgår ved oversættelse af denne teksttype. Slutteligt inddrager jeg Krogh-Hansen, der beskriver, hvilke metoder en oversætter bruger i praksis med henblik på informationssøgning. 2.1 Holms oversættelsesteori Jeg har valgt at inddrage Holms teori i min opgave, da jeg finder det interessant, at hun forsøger at beskrive selve oversættelsesprocessen som en kommunikationsproces, hvilket ikke er forsøgt tidligere. Holm påpeger flere forhold, som bør tages i betragtning i forbindelse med oversættelsesprocessen, og jeg har valgt at kommentere følgende: oversættelsesteori, definitioner på oversættelse og betydningen af konteksten. Med Holms teori som udgangspunkt vil jeg i det følgende vurdere, i hvilket omfang teorien er anvendelig ved oversættelse af tekniske termer. Hvor SL er nævnt menes kildesproget, og TL står for målsproget. Holm definerer oversættelsesteori således: 20 Oversættelsesteori kan defineres som den samlede viden om det at oversætte, som man er nået frem til i dag. Det væsentligste formål med oversættelsesteori bør være at give oversætteren et solidt arbejdsgrundlag, som vedkommende kan arbejde ud fra. (Holm 1994:9) 25 Holm tilføjer, at oversættelsesteorien bør tage udgangspunkt i oversættelsesproblemer i praksis, hvor disse identificeres og defineres, og oversættelsesteorien bør komme med løsningsforslag hertil. Til dette opstiller Holm fire praktiske funktioner for oversættelsesteorien: At identificere og definere et bestemt oversættelsesproblem 2. At henlede opmærksomheden på alle de faktorer, der bør tages med i betragtning ved løsning af problemet 6

9 At give en liste over samtlige mulige oversættelsesfremgangsmåder 4. På baggrund af ovenstående at pege på: a) den mest velegnede fremgangsmåde b) og det bedste oversættelsesforslag. (Holm 1994:9) I de fire funktioner for oversættelsesteori tager oversættelsesteoretikeren oversætterens viden omkring de to sprog for givet, det være sig kendskab til grammatik, syntaks og leksikografi (Holm 1994:14). Jeg mener, det er lidt urealistisk for en sprogmedarbejder at beherske alle sproglige nuancer inden for målsproget. Men man kan så diskutere, hvorvidt det er i orden, at oversættelsesteoretikeren tager disse egenskaber for givet, for at kunne koncentrere sig om oversættelsesproblemerne og finde løsninger herpå, frem for at informere oversætteren om f.eks. grammatik. 2.2 Oversættelse Efter at have defineret oversættelsesteorien fortsætter Holm med at beskrive, hvad det vil sige at oversætte: At oversætte er at udtrykke/overføre indholdet af et tekststykke fra et sprog til et andet sprog, således at indholdet i teksten og hensigten med teksten fra SL-afsenderens side forbliver den samme som på TL-sproget. (Holm 1994:13) Efterfølgende giver Holm sit bud på, hvad oversættelse er, og kommer med de følgende fire definitioner herpå: Oversættelse er en videnskab, der omfatter viden og bekræftelse af faktiske forhold og beherskelse af det sprog, som anvendes til at beskrive disse fakta (Holm 1994:16) 30 Med dette menes, at oversætteren skal besidde tilstrækkelig viden inden for tekstens emne, så vedkommende formår at vurdere, om det, der rent faktisk står i teksten, er sandt. Herudover skal oversætteren kunne bedømme, om anvendelsen af leksikalske udtryk og grammatiske og syntaktiske strukturer er korrekt. 7

10 2. Oversættelse er et håndværk (Holm 1994:18) 5 Det vil sige, at oversætteren formår at være tro mod SL-versionen og dermed gengive dens indhold og stilniveau i TL-versionen med øje for målsprogets sproglige nuancer, sådan som de anvendes af indfødte. 3. Oversættelse er en kunst (Holm 1994:18) 10 Holm taler her om oversætterens intuitive evne til at finde det udtryk på TL, der nøjagtigt rammer SL-tekstens udtryk især inden for billedsprog og ordspil. Denne evne kan til dels læres gennem erfaring, men synes mest som værende medfødt. 4. Oversættelse er en smagssag (Holm 1994:18) 15 Oversætteren kan være tilbøjelig til at anvende de samme vendinger og ord, hvilket kommer til udtryk i måden, hvorpå der er oversat Diskussion af Holms definitioner på oversættelse I sin definition af oversættelse taler Holm om oversættelse af tekststykker, og altså ikke termer, hvorfor hendes definition ved første øjekast ikke umiddelbart kan overføres direkte på oversættelse af termer. På trods af dette indeholder tekststykkerne termer, og omvendt indgår termer oftest i et tekststykke, som er termernes kontekst. Set ud fra det synspunkt, synes jeg, hendes definition på oversættelse også dækker over de termer, der indgår i tekststykket, som oversættes, således at indholdet og hensigten fra afsenderen forbliver den samme på målsproget. Oversættelse af termer, som i denne opgave er substantiver, bør efter min mening altid ske med øje for konteksten, såfremt der eksisterer en sådan. Konteksten spiller derfor en stor rolle i forbindelse med oversættelse af de enkelte termer. 30 Hvad angår almindelige ikke-fagsproglige tekster, som f.eks. skønlitterære tekster, anser jeg Holms definitioner som udmærkede, men hvis man sætter dem i et fagsprogligt perspektiv, er jeg imidlertid ikke helt enig i Holms definitioner. Informative tekster, herunder teknisk sprog, tilhører den genre størstedelen af oversættere arbejder med, og Holm påpeger, at tekster inden for 8

11 5 nævnte genre ofte er formuleret i et dårligt sprog, og det er derfor vigtigt at foretage en sprogrevision, inden man oversætter (Holm 1994:53). Eftersom informative tekster ofte indgår i oversætterens arbejdsopgaver, forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er gjort mere ud af denne genre, men skrevet en masse generelt om alle teksttyper samlet under et. Jeg vil i det følgende forsøge at anskue definitionerne i forhold til teknisk sprog Som sprogmedarbejder i en virksomhed har man ikke altid tid og ressourcer til at få tilstrækkelig indsigt i et teknisk emne, således at man på baggrund heraf er i stand til at oversætte teksten. Desuden er det ofte ingeniører med dybdegående kendskab til det tekniske emne, som forfatter teksterne, og derfor kan de for lægfolk være vanskelige at oversætte. At den tekniske tekst er udarbejdet af en fagmand bør være et udtryk for, at terminologien er korrekt, så her er det ikke nødvendigt at lægge sine kræfter som oversætter. Men en fagmand har ikke nødvendigvis så stor sproglig som faglig indsigt (Bergenholtz/Tarp 1994:17 f.). Derfor ville det, efter min mening, være bedre, hvis oversætteren bruger tid på de grammatiske og syntaktiske konstruktioner. Når Holm påpeger, at oversætteren skal kunne vurdere, om det, der står i teksten er sandt, så vil jeg her bemærke, at det også er muligt at oversætte løgne, selv om de vurderes som noget usandt Oversættelse er et håndværk, og som det defineres, er jeg ganske enig med Holm. Når man oversætter tekniske tekster, og dermed også tekniske termer, er det bl.a. vigtigt at formidle budskabet korrekt og med øje for stilniveauet. Det sproglige bør ramme indfødt målsprog helt ned i detaljer, selv om det kan være svært at leve op til inden for teknisk sprog, da man som oversætter ikke er fagmand inden for det tekniske emne. Derfor bør man være tro over for SLversionens terminologi samtidig med, at man bestræber sig på at gøre teksten flydende på målsproget Oversættelse af billedsprog og ordspil i tekniske tekster forekommer sjældent. Den intuitive evne, Holm omtaler som kunst, har jeg et ambivalent forhold til. På den ene side mener jeg ikke, den eksisterer inden for oversættelse af standardiseret sprog som f.eks. teknisk sprog. Når tekniske termer skal oversættes, er der oftest en ækvivalent på målsproget, og derfor mener jeg ikke, at det handler så meget om intuition, men om ren og skær viden og begavelse. De sproglige 1 Som et eksempel herpå, henvises til mit oversættelsesforslag til termen dc-ventilator, jf. bilag 2. 9

12 5 formuleringer er ligeledes ofte standardiserede, hvor man i undervisningen har lært at håndtere de grammatiske og syntaktiske mønstre, der findes inden for teknisk sprog, her tænker jeg på brugen af f.eks. gerundium, verbalhelheder og infinitiv. På den anden side, mener jeg, at man som oversætter godt kan have en god intuition inden for teknisk sprog, men jeg ønsker at stille spørgsmål ved, om den ikke mest er affødt af ens viden og erfaring inden for området. Men hvordan defineres intuition? Hverken Holm eller de følgende teoretikerne kommer med deres bud på dette, hvorfor jeg i det følgende vil forsøge at definere begrebet. 10 Ifølge Nudansk Ordbog defineres intuition således: en evne til umiddelbart at opfatte forstå og bedømme en situation el. sammenhæng uden nødvendigvis at have kendskab til el. være bevidst om alle aspekter af den (Becker-Christensen 2001:529) 15 Med udgangspunkt i definitionen fra Nudansk Ordbog mener jeg, at det inden for oversættelse af tekniske termer imidlertid synes praktisk at forstå definitionen på følgende måde: 20 Intuition er en højst personlig og individuel ikke-bevidst evne til at forstå, bedømme og gennemskue en situation eller sammenhæng på baggrund af ens erfaring, det være sig både arbejds- og livserfaring Når man oversætter, er der ofte flere forskellige løsningsforslag at vælge imellem, i hvert fald hvad angår verber inden for teknisk sprog. Substantiver har, som før nævnt, oftest en ækvivalent, og de kan hver især udtrykke forskellige stilniveauer. Som oversætter kan man godt være tilbøjelig til at anvende de samme termer og udtryk, f.eks. verbet estar. For at gøre sin oversættelse mere nuanceret på målsproget, bør man derfor benytte sig af andre verber, som vel at mærke udtrykker den samme betydning. På den måde er det muligt at opnå et varieret ordvalg i sin oversættelse, så den ikke virker farvet af ens tilbøjeligheder i f.eks. valg af verbum. Selvfølgelig kan man også variere sit ordvalg for meget, så det virker direkte forstyrrende med f.eks. mange synonymer, så alt med måde. Ud over de fire definitioner på oversættelse, påpeger Holm også, at det vigtigste for en oversætter er, at modtageren forstår budskabet, dvs. TL-versionen. SL-teksten kan i nogle tilfælde have 10

13 5 10 konstruktioner, som er svært formulerede eller tvetydige, og derfor forsøger man at omskrive teksten, så den er lettere at forstå på målsproget. Når man foretager en sådan sprogrevision, hvad enten der er tale om en udeladelse eller omskrivning, kan det påvirke SL-versionens oprindelige stil, og noget kan gå tabt. (Holm 1994:15 f.) I tekniske tekster forholder det sig således, at der til en teknisk term oftest findes en ækvivalent på målsproget, og en egentlig sprogrevision finder derfor kun sted, hvis man ikke kan finde den spanske term, og derfor må foretage en omskrivning eller forklaring. De væsentligste sproglige ændringer i tekniske tekster fra dansk til spansk foregår der, hvor man ikke direkte kan overføre grammatiske og syntaktiske konstruktioner, som f.eks. verbalhelheder og gerundium. 2.3 Forståelsens betydning for oversættelse 15 Udover de fire definitioner for oversættelse gør Holm endvidere opmærksom på, at det at oversætte er en konstant proces, hvor man ikke bare skal lære at oversætte, men også lære at give kritik af ens eget arbejde. Desuden skal man først forstå, så oversætte, man skal sætte sig ind i det, som teksten omhandler, analysere den og indholdet, f.eks. termer. Herudover bør man også have i baghovedet, hvem der er afsender og modtager, samt hvilket formål teksten tjener. (Holm 1994:20) Netop inden for oversættelse af tekniske termer er forståelsen uhyre vigtig, da man sammenlignet med andre teksttyper nemmere kan komme til at lave fejl i oversættelsen. Jeg vil påstå, at man med et ringe kendskab til et givet emne, har lettere ved at slippe af sted med at oversætte en ikkefagsproglig tekst, uden at det i oversættelsen afsløres, at man ikke forstod den 100 %. I tekniske tekster, hvor der typisk kun er en oversættelsesmulighed til hver term, er risikoen for at lave fejl noget større end i almindelige tekster, hvor der findes adskillige synonymer til et ord. Som et eksempel på at teknisk oversættelse kræver forståelse, kan jeg nævne et oversættelsesforslag fra en studerende, der givetvis ikke havde forsøgt at sætte sig tilstrækkelig godt ind i emnet, inden vedkommende oversatte, og desuden var der ingen røde advarselslamper, der blinkede, eller sans 11

14 for kritik af eget arbejde. Teksten omhandlede vindmøller, hvor det spanske ord tren de transmisión blev direkte oversat til transmissionstog Kontekstens betydning 5 10 Når man synes at have fundet termen på målsproget, er det vigtigt at vurdere konteksten, så TLtermen får den samme betydning som SL-termen. Et ord kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten. Holm taler om den lingvistiske, situationelle og den ydre kontekst, hvor førstnævnte består i at undersøge termens sammensætning med andre ord, det være sig på det grammatiske, syntaktiske og leksikalske plan. Den situationelle kontekst vil sige den aktuelle situation, hvori termen optræder, og hvordan den gør det i forhold til andre termer, og det analyseres f.eks., hvad budskabet er, og hvem afsender og modtager er. Den ydre kontekst omfatter alt det, der er uden om situationen. (Holm 1994:22 ff.) Når man finder den mulige spanske term på internettet, bør man tjekke konteksten nøje og være kritisk over for de oplysninger, der findes på nettet. De resultater, man kommer frem til ved hjælp af sin internetsøgning, er talrige og forskelligartede, og hvis man f.eks. søger på ordet skørt, så ser man ordet have forskellige betydninger, alt efter hvilken kontekst det indgår i. F.eks. angiver det en beklædningsgenstand falda, at noget er skørt loco og en del af en motorcykel camisa. Nogle gange kan man være heldig, at der kun findes én oversættelsesmulighed for fagtermen, som f.eks. kilowatt, der oversættes til spansk med kilovatios. Dette fænomen ses desuden ofte inden for fremmedord af latinsk oprindelse (Holm 1994:53). Hvad angår internettet og kontekst kommer jeg ind på dette senere i opgaven. 25 Den lingvistiske kontekst, man finder TL-termen i denne opgave, er spansk, så det grammatiske, syntaktiske og leksikalske adskiller sig fra dansk. Når man finder TL-termen i en spansk kontekst, bør man derfor se på den situationelle og den ydre kontekst. Desuden er det vigtigt, at teksten omhandler samme emne, som det SL-termen indgår i. 2 Selv om jeg i opgaven har valgt at koncentrere mig om oversættelse af termer til spansk, har jeg medtaget denne version, da jeg synes det er et godt eksempel på manglende forståelse. Den korrekte oversættelse er transmissionssystem. 12

15 2.5 Oversættelse set som en kommunikationsproces 5 10 Holm betragter oversættelsesprocessen som en kommunikationsproces, hvor faktorer som bl.a. modtager, afsender og hensigt analyseres. I sin beskrivelse af oversættelsesprocessen tager Holm udgangspunkt i en rammeinddelt kommunikationsmodel, jf. nedenstående model: Holms rammeinddelte kommunikationsmodel: Afsender: Identifikation af afsendertype Identifikation af SL-modtagertype Vurdering af forfatterens hensigt med teksten Vurdering af den kontekst, teksten kommunikeres i 15 SL-teksten: Analyse af teksten: genre, stil, tekstfunktioner etc. Identifikation af billedsprog, kollokationer etc. Vurdering af tekstens emne Tekstens tone vurderet ud fra konteksten: humor, ironi, sarkasme 20 Oversætteren: Vedkommendes idiolekt og personlige smag og præferencer hvad angår valg af ord og formuleringsmåde Vedkommendes viden og indsigt i emnet 25 SL-sprogsystemet: Reglerne for anvendelsen af SL-sproget TL-modtager: Identifikation af modtagertype Hvilke forudsætninger for at forstå teksten indhold kan forventes at være til stede hos modtageren etc. 30 Virkelighedens verden : Oversætterens reference-ramme 35 Oversættelsesmetoder: Semantisk eller kommunikativ metode Den kognitive metode Komponentanalyse 13

16 Oversættelsesmetode for billedsprog etc. (Kilde: Holm 1994:41 f.) 5 I det følgende vil jeg ud fra modellen identificere forholdene i og omkring den SL-tekst, jeg har valgt at oversætte til spansk med henblik på at blive mere bevidst omkring, hvad det er for en type tekst, termerne indgår i Afsender og SL-teksten SL-afsenderen er civilingeniør Søren Østergaard Jensen fra SolEnergiCentret, Teknisk Institut. Jeg betegner ham som en ekspert inden for området og mener derfor også, at han er en pålidelig kilde. Teksten er informativ, og den tekniske rapports hensigt er at formidle fakta objektivt omkring Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl, jf. bilag TL-modtager Rapporten indeholder en del tekniske termer og forudsætter derfor, at TL-modtageren befinder sig på samme videnskabelige niveau som SL-afsenderen SL-sprogsystemet Da mange tekniske tekster ofte er skrevet af ingeniører og andre fagfolk, kan der f.eks. godt forekomme udanske formuleringer. Med oversætterens kendskab til SL-sprogsystemets anvendelse tjekkes om de danske konstruktioner og formuleringer er korrekte, og i oversættelsesprocessen har man mulighed for at udbedre fejl fra ingeniørernes manglende sprogøre Oversætteren 30 Som det forklares i oversætter-kassen, spiller oversætterens valg af termer en vigtig rolle for udfaldet af oversættelsen. Oversættere har hver deres præferencer, når de står over for at skulle vælge en term blandt flere muligheder, hvilket kan bevirke, at oversætterens personlige stil præger TL-versionen. Dette bør man være meget opmærksom på og forsøge at undgå. I 14

17 oversætter-kassen omtaler Holm endvidere, at ens referenceramme har betydning for, hvordan man opfatter ord i en tekst, og misfortolkninger af ord, kan føre til ukorrekte oversættelser og have mistillid til følge. (Holm 1994:46) En oversætter er ikke nødvendigvis fagekspert, og derfor kan erfaringsgrundlaget inden for et givet emne være begrænset. Ifølge Holm må oversætteren være tilstrækkeligt godt inde i de emner, teksten omhandler, samt have væsentligt indsigt i forhold, der berører emnerne, for at kunne forstå tekstens indhold godt nok til at kunne oversætte den. (Holm 1994:47). Hvis ens personlige erfaringsgrundlag ikke er tilstrækkeligt for at kunne løse en oversættelsesopgave, hvilket man som oversætter kan komme ud for adskillige gange, idet man stilles over for forskellige oversættelsesopgaver, og fordi man f.eks. som nyuddannet ikke har samme forudsætninger som en erfaren oversætter, så mener jeg, at det er temmelig urealistisk af Holm at tillægge ens personlige referenceramme afgørende betydning for, om en oversættelse resulterer vellykket. Nok er det nødvendigt at have indsigt i emnet og dets forhold, og hvis man ikke ved noget om disse på forhånd, forsøger man at sætte sig ind i dem for at få et hurtigt overblik og arbejde derudfra. Men ofte har man ikke tid til at sætte sig nok ind i emnet for at opnå tilstrækkelig viden omkring det, og derfor vil jeg tillægge det større betydning, at en oversætter får tilegnet sig viden og erfaring i, hvordan man håndterer og får kendskab til strategier for, hvordan man griber en teknisk tekst an, og i denne opgave behandles specifikt oversættelse af tekniske termer Virkelighedens verden Holms kasse virkelighedens verden indeholder oversætterens indsigt, viden og forståelse for det emne, teksten omhandler. Denne kasse har undertitlen Oversætterens reference-ramme (Holm 1994:42), og jeg undrer mig derfor over, hvorfor Holm i sin beskrivelse omkring virkelighedens verden (Holm 1994:46), end ikke har medtaget ordet reference-ramme, som senere uddybes under oversætter-kassen (Holm 1994:46). Det fremstår også ret forvirrende for læser, at det, der er kommenteret i virkelighedens verden gentages ved gennemgang af oversætterkassen (Holm 1994:46). Her refereres til oversætter-kassens undertitel Vedkommendes viden om og indsigt i emnet (Holm 1994:42), som måske egentlig burde have været undertitel til virkelighedens verden, da Holm kommenterer denne undertitel under afsnittet om virkelighedens verden. 15

18 Ifølge Holm bevæger oversætteren sig frem og tilbage mellem kasserne under hele oversættelsesprocessen, hvorfor man i praksis ikke adskiller disse, hvilket Holm alligevel har gjort af praktiske hensyn. Som læser synes jeg, man bliver forvirret, når Holm ikke formår at skabe sammenhæng mellem kassernes undertitler og kommenteringen heraf. Desuden mener jeg, at det ville have været bedre, hvis man havde udeladt kasseinddelingen, da man i praksis ikke nødvendigvis holder sig inden for kasserne, hvilket Holm jo også selv påpeger (Holm 1994:42). Holm forsøger med denne model at beskrive oversættelsesprocessens bestanddele, men jeg savner inddragelse af den praktiske oversættelsessituation, som Holm omtaler i sin indledning til bogen (Holm 1994:7). Som kommentar til Holms kasse virkelighedens verden vurderer jeg, at en oversætter ikke kan have tilegnet sig tilstrækkelig indsigt i, viden om og forståelse af tekstens emne og indhold. Der findes jo utallige emneområder bare inden for teknisk sprog, og det er vanskeligt at tro, at en oversætter kan være inde i dem alle, og det synes kun realistisk gennem lang tids arbejdserfaring inden for et afgrænset arbejdsområde. 20 Jeg er for så vidt enig med Holm i, at reference-rammen er af betydning, men det forklares ikke, på hvilken måde man kan opnå indsigt og viden om emnet, for det er jo ikke en selvfølge at have det. Desuden savner jeg at få redegjort for, hvordan man bør forholde sig, når man mener at have fundet TL-termen, for målsproget er i de fleste tilfælde ikke ens modersmål, og hvordan finder man så ud af, om sprogbrugen er korrekt? Senere i opgaven vil jeg komme ind på dette, og derudfra forsøge at opstille metoder for, hvordan man ved hjælp af internettet hurtigt og nemt finder frem til TL-termen, og hvordan man vurderer, om den er anvendt korrekt Oversættelsesmetoder Ifølge Holm er der flere forskellige oversættelsesmetoder alt efter formål: den semantiske, kommunikative eller kognitive metode. I forbindelse med disse kan man f.eks. foretage en komponentanalyse, og i tilfælde af billedsprog foretages valg af oversættelsesstrategi. 30 Oversættelse efter den semantiske metode foregår på den måde, at oversætteren i sin oversættelse skal være så tro som mulig over for SL-teksten, hvad angår ordvalg og konstruktioner. Den kommunikative oversættelsesmetodes formål er, at teksten på målsproget skal have samme effekt 16

19 5 på TL-modtager, som den har på SL-modtageren (Holm 1994:74 ff.). I tekniske tekster er brugen af den kommunikative oversættelsesmetode mest udpræget, da man som oversætter forsøger at kommunikere et bestemt budskab i teksten. Dog synes den semantiske metode meget brugbar i forbindelse med oversættelse af de enkelte tekniske termer. De to oversættelsesmetoder er blot teorier, og den ene metode udelukker ikke brugen af den anden. Tværtimod ser man anvendelse af begge metoder, hvor oversætteren har vurderet, at der lægges vægt på den ene eller anden af metodernes funktion.(holm 1994:76) 10 For tekster, der er vanskeligt gennemskuelige på det grammatiske og syntaktiske plan, anvendes den kognitive oversættelsesmetode. Metoden går i sin enkelthed ud på at omformulere SLteksten, så man, ud over den originale version, har en omformuleret version, som man oversætter ud fra (Holm 1994:79 f.) Denne metode anvendes dog sjældent inden for oversættelse af teknisk sprog En komponentanalyse foretages i de tilfælde, det er vanskeligt at finde en ækvivalent på målsproget. Oversætteren forsøger at beskrive ordets betydninger, og ordet opdeles i komponenter, som enten refererer til noget konkret eller noget abstrakt, hvorefter man oversætter ved at anvende andre ord, der udtrykker betydningshelheden i SL-ordet. Men det er ikke muligt at opdele alle ord i betydningskomponenter, og der må tys til andre strategier, hvor jeg f.eks. ville foreslå parafrase(holm 1994:81 f.) Man kunne forestille sig at anvende komponentanalyse i forbindelse med teknisk sprog, men jeg er ikke klar over, i hvor stort et omfang det foregår, og personligt har jeg ikke benyttet mig heraf. Som tidligere nævnt i opgaven, anvendes oversættelse af billedsprog sjældent i forbindelse med tekniske tekster, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Hvad angår modellens to kasser SL-teksten og oversættelsesmetoder, så behandles disse i senere afsnit af bogen. Således er SL-teksten tilegnet et helt kapitel (Holm 1994:49 ff.), og afsnittet om oversættelsesmetoder er placeret 30 sider længere fremme i bogen (Holm 1994:73 ff.), og ligger dermed langt fra selve modellen. Dette bevirker, at jeg som læser ikke får et helhedsindtryk af modellen, for Holm har udeladt at kommentere nævnte kasser i direkte forbindelse med sin præsentation af modellen. 17

20 2.6 Konklusion for Holms teori og synspunkter 5 I afsnittet om oversættelsesteori lægges der vægt på, at der tages udgangspunkt i oversættelsesproblemer i praksis, og at der udarbejdes løsningsforslag hertil. Det forudsættes, at oversætteren behersker alle sproglige nuancer inden for begge sprog, således at oversættelsesteoriens formål udelukkende går på identifikation af oversættelsesproblemer og løsninger heraf. I praksis forekommer det mig imidlertid urealistisk, at en oversætter behersker begge sprog på lige højt niveau, og desuden forekommer der i praksis oversættelsesproblemer f.eks. inden for grammatik Som det fremgår i afsnittet om oversættelse, så mener Holm, at tekster af informativ karakter, herunder tekniske tekster, oftest er dårligt formulerede, og der bør foretages en sprogrevision (Holm 1994:52 f.). Her er jeg enig med Holm, men man ser også i større eller mindre omfang, at teknisk sprog i både Danmark og Spanien er standardiseret, så behovet for omskrivninger er ikke så stort, som hvis der var tale om et kulturspecifikt område, som f.eks. jura og økonomi. Hvis det er nødvendigt at foretage en sprogrevision, så sker det oftest af sprogmæssige årsager, og ikke fordi, der er særlige kulturbundne ting i teksten, som modtager ikke forstår. Forståelsen og konteksten er af grundlæggende betydning for resultatet af oversættelsen, og ved at skaffe sig viden om og indsigt i tekstens emne tilsat en god portion fornuft, er det muligt at undgå fejl og mangler i oversættelsen. Efter at have analyseret forholdene i og omkring SL-teksten i henhold til Holms rammeinddelte kommunikationsmodel er jeg kommet frem til følgende: Ved hjælp af kommunikationsmodellen har jeg fået analyseret forhold som f.eks. afsender, modtager og SL-sprogsystemet i den tekst, jeg skal beskæftige mig med senere i opgaven. Herudover har jeg set på oversætterens rolle, hvor jeg har diskuteret det forhold, at en oversætter bør have viden om og indsigt i det emne, som teksten omhandler. Her vil jeg dog tillægge det større betydning, at oversætteren ved, hvordan man håndterer oversættelse af tekniske tekster, herunder specifikt tekniske termer. Hvad angår inddelingen af modellen i kasser og kommenteringen af deres indhold, viser det sig, at Holm ikke har formået at skabe sammenhæng mellem disse, og som læser forstyrres man heraf. Ved gennemgang af metodevalg for oversættelse synes den kommunikative model mest anvendelig til oversættelse af tekniske tekster, dog med det forbehold, at man ved oversættelse af de enkelte termer i højere grad vil benytte sig af den semantiske metode. 18

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bedømmelsesplan for Engelsk C

Bedømmelsesplan for Engelsk C Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Indsæt eget foto her

Indsæt eget foto her Indsæt eget foto her Præsentation af og stillingen Fabrikschef hos NN A/S Dette materiale skal behandles fortroligt, og indholdet må under ingen omstændigheder videregives til 3. part 12. september 2012

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Dansk madkultur, egnsretter, årtier, sæson, bæredygtighed, udvalgte råvare i nye kontekster, tendenser og trends, udvikling vs. innovation,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere