Håndbog for vejbelysning

Transkript

1 Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting

2 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter At mindske utrygheden for gående og lette trafikanter såvel som for de motoriserede trafikanter At forbedre fremkommeligheden

3 Hvorfor etableres vejbelysning? Ved forbedring af synlighed opnås endvidere At mindske blænding fra modkørende At give god visuel ledning At markere overgange mellem land- og byzoner At medvirke til genkendeligheden af strækninger og steder

4 Hvorfor etableres vejbelysning? Samfundsbesparelser Generelle slukninger eller reduktioner vil have store negative økonomiske konsekvenser for samfundet. I 70 erne: Slukkedes hvert andet armatur i byerne og resultatet var en forøgelse af uheldsantallet i mørke. Så holdt man de sparede energiomkostninger op imod de øgede udgifter. For samfundet var udgifterne 5 gange så store som besparelserne. DET ER DYRT AT SPARE PÅ BELYSNINGEN!

5 Hvorfor etableres vejbelysning? Samfundsbesparelser Norske undersøgelser viser at nytteværdien ved vejbelysning er dobbelt så høj, som ved at undlade vejbelysning. Her er også medregnet etableringsomkostninger. Ved slukning af vejbelysningen øges risikoen for uheld med 250%. Ser man alene på fodgænger dødsulykker er effekten endnu større. Effekten er størst på steder/strækninger hvor ulykkesrisikoen er højest.

6 Hvorfor etableres vejbelysning? Kildemateriale CIE rapport nr. 93 Road Lighting as an Accident Countermeasure /3/ Trafiksikkerhetshåndboken og Effektkatalog for trafikksikkerhetstiltak, Transportøkonomisk Institutt, Norge /30/ Safety of Motorway Lighting, Transportation Research Record No /26/ Determining Impact of Road Lighting on Motorway Capacity, Transportation Research Record No /7/ Vejbelysnings effekt vedr. uheld og fremkommelighed i forhold til ingen belysning Alle vejtyper tilsammen: % færre uheld totalt set Alle vejtyper tilsammen: 65 % færre uheld med dræbte 30 % færre uheld med personskade 15 % færre uheld med materielskade Motorveje: 15 % færre uheld med dræbte eller personskade 40 % færre uheld med materielskade Motorveje: 2,5 % større kapacitet

7 Hvorfor etableres vejbelysning? Uheldstype Personskadeuheld Materielskadeuheld Virkning af reduceret belysning Alle vejtyper tilsammen 17 % flere uheld i mørke 27 % flere uheld i mørke

8 Hvorfor etableres vejbelysning? Samfundsbesparelser Det giver således ikke samfundsmæssig mening at investere i ny vejbelysning og så slukke i de sene om nattetimer Derfor frarådes delslukning/natslukning Ny energieffektiv LED og styrings- og sensorteknologi kan optimere energiforbruget samtidig med gode lysforhold

9 Håndbog i vejbelysning Eksisterende danske regler og håndbøger

10 Formål Fornyelse af 3 gamle publikationer fra 1999 Samling af regler og anbefalinger ét sted Ikraftsat af ministeriel cirkulære nr.152

11 Målsætning Forøgelse af trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed ved brug af energieffektive løsninger med minimal blænding. Proces Belysningsprojekters arbejdsproces tydeliggøres med bl.a. en tjekliste Overskuelighed og præcision Al information er samlet et sted. Reglerne præciseres på flere områder, som tidligere har givet anledning til diskussion om fortolkningen.

12 Indhold Indledning Vej og gadebelysnings betydning Bestillerens rolle Overordnede krav og anvisninger Valg af anlægstyper Mekaniske og elektriske forhold Planlægnings og projekteringsmetoder Drift og vedligeholdelse Terminologi og symbolliste Litteraturliste

13 Samling af eksisterende publikationer Inkluderer dele af Belysningsplan Vejbelysningsregler fra 1999 og som for statens veje og SAMKOMs Håndbog for kommunernes vejog byrumsbelysning.

14 Grundlaget for god vejbelysning i Danmark Høj visuel komfort Tilpasning til omgivelserne og lokale forhold Lav blænding fra lyskilder og armaturer Lav fjernvirkning Høj effektivitet

15 Væsentlige ændringer Nyt afsnit om vejbelysningens formål, virkemidler og nyttevirkning. Et afsnit om projektforløb ved etablering eller ændring af vejbelysningsanlæg henvendt til bestillere og til de projekterende. Ét samlet kapitel med de centrale anvisninger og krav fra den tidligere Vejregler for Vejbelysning, herunder belysningsklasser og anlægsudformning. Beskrivelser af arealer hvor belysningskravene gælder, er væsentligt udvidet.

16 Væsentlige ændringer Belysning for tunneler og underføringer er tilføjet. Anlægsudformning og beskrivelser af standard anlægstyper for forskellige vejtyper udvidet og systematiseret. En række el-tekniske og mekaniske forhold herunder lovkrav er refereret. Et afsnit om drift og vedligeholdelse er tilføjet.

17 Nye elementer Retningslinjer for belysning af tavler, broer og stitunneller.

18 Nye eksempler og tegninger Rundkørsel Belysningsklasse Uden cyklister eller fodgængere som kryds *), se Figur 3.12 Med cyklister og/eller fodgængere do., minimum LE4* ), se Figur 3.12 *) Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til- og frakørsler samt eventuelt overkørselsarealer og cykelsti eller -bane. De yderste 3,5 m af midterøen belyses altid svarende til klasse E1.

19 Ny vedligeholdelsesfaktor I den nye Håndbog anbefales den internationalt anerkendte metode CIE publikation nr. 154:2003. Metoden anvendes også i indendørsstandarderne for belysning i DS700 og EN Vedligeholdelsesfaktoren (MF) defineres således: MF = LLMF x LSF x LMF (x SMF)* LLMF er for lysstrømsnedgang (Lamp Lumen Maintenance Factor) LSF er for lyskildeudfald (Lamp Survival Factor) LMF er for armaturtilsmudsning (Luminaire Maintenance Factor) * og SMF rumtilsmudsning for tunneller (Surface Maintenance Factor) som i vejbelysning er lig med 1, men i tunnelbelysning er mindre end 1.

20 Ny vedligeholdelsesfaktor Den nye metode kan tage højde for: Nye lyskildetyper som LED Armatur og LED er én samlet enhed Nye styringsformer som (CLO og tilsvarende) Nye (længere) vedligeholdelsesintervaller Oplysninger kommer normalt fra armatur- og LED-producenterne.

21 Nyt indhold LED Styring og dæmpning (ingen del- eller natsluk) Internationale standarder EN Nyt beregningsnet fra EN (fra 5-3 beregningspunkter på tværs) En række nye illustrationer og eksempler

22 Bekendtgørelser Er nu samlet ét sted. Lovkrav til belysning i: 1. Signalregulerede kryds LE5 2. Rundkørsler 3. Dobbeltrettede cykelstier i signalregulerede kryds min. som kryds 4. Fodgængerfelter

23 Høringsvar Høringsfrist 4. november kommentarer og spørgsmål Meget positive kommentarer til fornyelsen Gode kommentarer som nu indarbejdes Erfaringer med LED Transient beskyttelse af LED armaturer Armaturvirkningsgrad og lyskildevirkningsgrad smelter sammen ved LED-armaturer Beregningsfelt Letbaner Dæmpning/delsluk Spildlys forsvinder med LED LED-armaturer skal naturligvis også rengøres

24 Vejregelgruppen under VD Michael Aakjer Nielsen, Vejdirektoratet (formand) Charlotte Sejr, Vejdirektoratet Morten Larsen, Vejdirektoratet John Kjærsgaard, Vejdirektoratet Peter Johnsen, Johnsen Consult (sekretær) Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) Allan Ruberg ÅF - Hansen & Henneberg Marianne Hornuff, ÅF - Hansen & Henneberg Kenneth Munck, ÅF Hansen & Henneberg Johannes Vindum, Møller & Grønborg AS Henrik Aagaard, Dragør Kommune, Vejafdelingen Tim Larsen, TL-Engineering Erik Vejsgaard Christensen, NCC Roads Kaj Sørensen, DELTA Lys & Optik P. Allan Nestén, Seri Q Sign Jakob Zeihlund, Siteco Jesper Kristensen, INFRA GROUP DANMARK ApS Erik Petersen, DONG Mads Peter H. Sørensen, Esbjerg Kommune

25 Håndbogen er udarbejdet af ÅF Lighting Peder Øbro Marianne Hornuff Kenneth Munck

26 Udgivelse forår 2015 Som et nyt og opdateret værktøj for belysningsbranchen