Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Transkript

1 Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs

2 GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften lige nu Efter nærmest aprilagtige klimaforhold, begynder vejret mere at ligne kalenderen. Der er derfor ikke mere travlt end at græsmarkerne kan traves igennem og den endelige beslutning om, hvad der skal ske kan tages. Det haster ikke voldsomt med at få gødningen til græsmarkerne ud, det kan fint ske fra omkring d.15/3. Nu er det lettere at få overblikket over grovfoderbeholdningerne: Når det sammen eller gør de ikke. Skal nogle af de tiltag, der er lagt ind i markplanerne tages af bordet igen. Det er nogle af de overvejelser, man kan gøre sig i denne tid. Når først det går løs i marken, kan det være svært at få tiden til at få overblikket. Så gør det nu, hvis det ikke allerede er gjort! Der er ikke meget vand i jorden, i hvert fald ikke noget der ligner sidste års forhold, hvor det blev svært at få etableret vårsæden tidligt nok. Det burde blive lettere at så til tiden i år. Brexit spøger i den nærmeste fremtid, det er umiddelbart svært at spå om de langsigtede effekter, men turbulens vil det give uanset hvilken model briterne og EU måtte lande på. Vi må se om ikke vores eksport kan opretholdes på trods af de hindringer der måtte blive opstillet. Ellers er det om at glæde sig over at dagene længes og vi går mod den lyse tid.

3 Etablering af kløvergræs Man hører allerede at der er sået lidt vårbyg rundt omkring. Det kunne jo lede til den konklusion, at det bør man også gøre med kløvergræs. Det vil vi dog gerne advare imod! Jordtemperaturerne står og svinger omkring 5 grader plus, men kan hurtigt komme ned igen. Frøblandingen spirer ikke før vi har stabile temperaturer over 5 grader - det har vi sjældent før efter midten af marts. De små frø er meget udsat for påvirkning i jorden når de bare ligger der og venter. Bliver det oveni fugtigt er der stor risiko for, at fremspiringen af både græs og kløver bliver meget ringe. Især er succes med kløveretableringen betinget af, at frøet kan komme ud af startblokken med det samme. Følg jordtemperaturen på Landbrugsinfo under Vejret på plantesiden. Når alle disse forbehold er på plads, så sås kløverudlæg i renbestand i en god varm jord i et bekvemt såbed. Udsædsmængden af rajgræsbaserede blandinger bør ligge omkring kg pr. ha. Rajsvingelbaserede blandinger bør ligge oppe omkring kg pr ha, da frøet er noget tungere. Sådybden bør være 1 til 1,5 cm, da kløverfrøet spirer dårligt frem ved dybere såning. Sås udlægget i dæksæd bør der sås af to omgange i et pakket såbed efter dæksæden, igen for at sikre at sådybden ikke bliver over 1-1,5 cm. Udsædsmængden af blandingerne kan godt sættes ca. 10 pct. ned når der sås i dæksæd. Udsædsmængden af dæksæden holdes også lidt nede: Ikke over 250 planter pr kvadratmeter. Ukrudt i kløvergræs i renbestand: Ved meget kraftig fremspiring af f.eks. spildraps kan det være på sin plads at dæmpe ukrudtet lidt. Det gøres med 0,5-0,8 l Fighter ,5 l Penetreringsolie så snart ukrudtet er fremme uanset stadiet på kløveren. Dog skal temperaturen være oppe på mindst 10 grader og helst højere. Ukrudt i kløvergræs udlagt i dæksæd: Samme middelvalg som i kløvergræs udlagt i renbestand, dog er det her muligt at anvende 3 g/ha Harmony 50 SX + spredeklæbemiddel, når kløveren har mindst ét trekoblet blad. Harmony 50 SX kan være relevant hvis der er mange hanekro. Gennemsyn af græsmarker Det er nu at græsmarkerne skal gennemgås og den endelige beslutning om ompløjning eller ej skal tages. En mark, der skal overleve, skal for det første have en ensartet, tæt plantebestand over det hele. Er der for mange døde pletter, er det bedre at så hele marken om end at pjatte rundt og reparere. Man kommer nemt til at bruge alt for megen tid på det, uden at resultatet står mål med indsatsen. Kun marker med få døde pletter, men ellers en god tæt plantebestand kan repareres. Hvad er så god tæt plantebestand:

4 Slætgræs: Mindst græsmarkplanter pr løbende meter sårække. Afgræsningsgræs: Mindst græsmarkplanter pr løbende meter sårække. Er græsarealet i orden, kan man gøre klar til at optimere græsmarksdriften efter følgende tjekliste: Lav en strategi mod muldvarpe, (hvor de forefindes). Der er mange i år, og de kan blive en plage. Flere har en fast aftale med en muldvarpejæger eller en nabo, så du kan koncentrere dig om de dyr, der giver mælk. Troml evt. arealet for småsten, og udjævn evt. muldskud, når jorden er så tør, at traktoren og tromlen ikke laver skader på græsmarksplanterne. Er der ingen muldvarpeskud eller sten, bør tromlen blive hjemme græsset har ikke bedt om at blive tromlet ned! Er tromlen forsynet med en strigle og udjævningsplanke, må striglen ikke gå så aggressivt, at den river udløberne på hvidkløver op, og udjævningsplanken må ikke klemme og presse græsset, som let kan skades. I år burde det ikke være nødvendigt at anvende en strigle på de overvintrende marker. Den kan kun gøre skade, når der ikke er vissent græs. Skulle der være pletter med vissent græs, bør det afpudses, så det ikke hindrer for solens indstråling. I Cropmanager.dk er det muligt at se et vegetationsindex på baggrund af satellitfotos taget i løbet af vinteren. Man kan vælge den dato man ønsker og se egne marker. Jo lysere farve, jo svagere vegetation. Disse billeder kan så understøtte den markinspektion, der, under alle omstændigheder skal foretages.

5 Gødskning af græsmarker Med de milde forhold vi oplever nu, kan det være fristende at påbegynde gødskningen af græsmarker nu. Vi må dog mane en anelse til besindighed. Af flere grunde: Græsmarkerne mangler ikke gødning. Nogle græsmarker skal måske pløjes om, når det endeligt er vurderet, om sidste års tørke har ødelagt markerne så meget at de ikke vil give et fornuftigt udbytte. Opstart af græs kan give bagslag, hvis vinteren vender tilbage i starten af marts. Så: Vent med den første tildeling til markerne til ca. 15/3. På det tidspunkt kan det bedre vurderes om vinteren er forbi. De eneste marker, det kan komme på tale at starte op, kan være slætmarker, hvor der skal høstes et slæt og efterfølges af majs. Her kan det være fagligt forsvarligt, da en tidlig vækststart giver tidligt slæt og dermed så tidlig etableringstid for majsen som muligt. Normalt tildeles der mellem 80 og 100 kg N til førsteslæt, laveste tildeling til rødkløverblandinger. Denne tildeling bør helst ske i form af handelsgødning for ikke lave køreskader i markerne. Da det kan knibe med at tildele nok kalium til græsmarkerne hvis de startes med ren kvælstofgødning og efterfølges af gentagne gylletildelinger, bør der vælges en NK-gødning til første tildeling. Dette er især vigtigt på bedrifter, hvor kaliumtallene i græsmarkerne er lave. Majs efter græs I en del markplaner er der sat majs på som en afgrøde efter 1. slæt græs. Vi behøver vist ikke trætte Jer med hvorfor!. Det skal afgøres om der er brug for dette første slæt græs som planlagt. Det er nu at beholdninger af grovfoder skal gøres op endnu engang, og det skal vurderes om disse, ofte gamle, kløvergræsmarker kan yde et godt første slæt. Vi ved at majs der er sået efter et første slæt kløvergræs er en usikker affære. Dem der gjorde det i 2018 har vist ikke de bedste erfaringer. Jorden er ofte tør, og en nedpløjet grønsvær kan være besværlig, at få majsen etableret ordentligt i. Er det nødvendigt at høste et slæt mere i den gamle mark, bør den gødes så hurtigt som muligt, så vi kan få taget det slæt så tidligt som muligt. Hvis det viser sig at det ikke er nødvendigt med dette slæt før majs, så bør marken nedvisnes eller pløjes så hurtigt som muligt. Pløjningen giver lidt tid til at jorden kan sætte sig inden majsen sås.

6 Der bør altid sås tidlige majssorter efter et slæt græs, f.eks. sorter som RGT Duxxbury, Reason, KWS Calvini og Activate. Disse sorter ligger generelt lavere i udbytte, men kan nå at blive klar til ensilering selvom de sås til den sene side. MERE Centrovice.dk Find din planteavlsmedarbejder Alle artikler fra GrovfoderNyt Ret din profil

7 CENTROVICE Dambovej Vissenbjerg Vis på Google Maps KONTAKT Tlf. nr Fax nr Du har modtaget denne mail fordi du er tilmeldt nyhedsbrevet GrovfoderNyt. Ønsker du at framelde GrovfoderNyt, kontakt din planteavlskonsulent.