Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune"

Transkript

1 Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON TIL FORÆLDRE MED ANBRAGTE BØRN ( 54)...8 MERUDGIFTER ( 41)...9 TABT ARBEJDSFORTJENESTE ( 42)...11 ØKONOMISK STØTTE TIL UDGIFTER IFM. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER (IKKE EFTERSKOLER) ( 52, STK. 4)...13 ØKONOMISK STØTTE TIL UDGIFTER IFM. ANBRINGELSER ( 52, STK. 5)...16 EFTERVÆRN ( 76)

3 Indledning Dette katalog er baseret på reglerne om særlig støtte til børn og unge i lov om social service (serviceloven). Udsatte børn og unge og deres familier bevilges hjælp og støtte i form af foranstaltninger og økonomisk støtte. Foranstaltningerne er i serviceniveaubeskrivelserne beskrevet, så det fremgår, hvilken målgruppe foranstaltningen henvender sig til, hvad den typisk kan indeholde, og hvor længe og hvor mange timer der almindeligvis gives støtte i. Målgruppe Målgruppen er beskrevet i Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik og defineres som truede børn samt børn med svære problemer. Truede børn og unge belastes vedvarende af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. I den målgruppe er belastningsfaktorerne større end beskyttelsesfaktorerne. Det kan dreje sig om forskellige former for misbrug, diagnosticerede børn og unge eller børn med forældre med begrænsede intellektuelle ressourcer. Børnene i denne målgruppe kan også være tynget af alvorlige problemer relateret enten til barnet selv eller forældrene. Børn og unge i denne målgruppe mangler ofte en vis robusthed, netværk, sociale kompetencer samt tryghed og omsorg. Børn med svære problemer har et behandlingsbehov og/eller er plejekrævende. Der kan bl.a. være tale om misbrug, spiseforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og svært fysisk og/eller psykisk handicappede børn og unge. Det kan desuden være børn og unge med svære problemer, der i hele deres opvækst kan have været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorg og tryghed. Børnene kan også have været udsat for overgreb af nære omsorgspersoner; psykisk/fysisk overgreb eller seksuelt overgreb. De unge kan have en kriminel adfærd. Målgruppen indeholder også forældre med fravær af evne eller vilje til at samarbejde med myndigheder, hvilket kan være til skade for børnene. For unge over 15 år kan manglende evne og vilje til samarbejde ligeledes være gældende og være et problem. Generelt er det karakteristisk for børnene og de unge, at der er fravær af beskyttelsesfaktorer for børnene og de unge i denne målgruppe. Lov om social service Anbringelsesreformen præciserer, at kommunerne ikke må tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov fra starten, eller at en nødvendig foranstaltning ophører i utide på grund af besparelser i kommunen. Samtidig er der dog også tale om et område, hvor der anvendes betydelige midler. Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunen tager saglige økonomiske hensyn. Det kan f.eks. medføre, at kommunen ved valg af foranstaltning kan vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med at det er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Det skal understreges, at alle afgørelser om udsatte børn og deres familier bygger på en individuel faglig vurdering. Tildelingskriterierne er altid vejledende. Der er således ingen automatisk eller regelbaseret sammenhæng mellem diagnoser, sociale situationer, serviceniveau og bevillinger. 3

4 Det skal desuden fremhæves, at indeværende foranstaltninger ikke kan iværksættes uden, der er gennemført en 50 undersøgelse og foreligger en handleplan. I forbindelse med en foranstaltning være udgifter i tilknytning til en foranstaltning. F.eks. til sociale aktiviteter og lign. Der er lavet et takstblad, hvori alle disse udgifter og den vejledende ramme for disse er fastlagt. Serviceloven: 46. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. 4

5 Døgnophold ( 52 stk.3 nr. 4) Døgnophold Formål Vurderes det, at en familie har et særligt behov for støtte til at opnå mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer, og behovet ikke skønnes at kunne dækkes gennem en ambulant foranstaltning, kan kommunen tilbyde familiebehandling til hele familien som en del af e døgnophold efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4. Herudover er det et formål at undersøge samspilsformerne og forældrekompetencerne med henblik på at vurdere om familien kan forblive samlet. Indhold Behandlingen kan foregå i en godkendt familiepleje, en døgninstitution eller i et godkendt opholdssted. Godkendelse sker efter reglerne i servicelovens 142 Behandlingen kan fx indeholde: udførelse af praktiske dagligdags opgaver lege og spil familie- og gruppesamtaler individuel støtte psykolog- eller anden terapeutisk behandling. Ud over den lovpligtige plan efter servicelovens 140 kan det være hensigtsmæssigt, at de personer, der skal udføre behandlingen, sammen med forældre, barn og den unge opstiller en plan med mål for selve behandlingen. Herved bliver det muligt at revidere den daglige behandling i løbet af forløbet i takt med forældrenes ændrede forståelse af deres egen situation. Målgruppe Bruges kun i helt specielle sager. Kun hvis anbringelse er nødvendig, men hvor der ikke er grundlag nok for en tvangsmæssig anbingelse. Og hvor det vurderes der kan arbejdes med forældrenes ressourcer inden for en kortere periode. Foranstaltningen kan være hensigtsmæssig at benytte i de familier, hvor det vil være nødvendigt at lave et miljøskift for at kunne lave forandringer i familien. Omfang Varighed Særlige forhold Døgnbasis Der kan maksimalt tildeles 9 måneder. Det forudsætter dog, at behandlingen har en dokumenteret effekt på børnenes trivsel og udvikling efter de første 3 måneder. Alle familier der indstilles til døgnophold skal visiteres gennem visitationsudvalget. 5

6 Relateret støtte Det forventes at forældrene deltager på fuld tid i behandling og kan som udgangspunkt ikke passe et almindeligt arbejde. Som kompensation tilbydes forældrene tabt arbejdsfortjeneste efter Da familien har ophold sammen, er der ikke tale om en anbringelse af barnet, hvorfor børnetilskud, børnefamilieydelse og bidrag bevares. Er familien selv ansvarlig for husholdningen, bevares også evt. sociale ydelser, herunder kontanthjælp, sygedagpenge og pension. Afholder institutionen forsørgelsesudgifterne, bortfalder de sociale ydelser, medmindre der fastsættes en betaling for opholdet. Betalingen kan fastsættes efter en konkret vurdering af familiens betalingsevne og værdien af institutionens forsørgelsesudgifter. Der kan opkræves betaling for kost og logi - logi dog kun, hvis familien ikke har udgifter til anden bolig. 6

7 Anden hjælp ( 52 stk. 3 nr. 10) Anden hjælp Formål At yde rådgivning, behandling, praktisk eller pædagogisk støtte. Formålet med servicelovens 52, stk. 3, nr. 10, er at give kommunen vide rammer, når det konkrete hjælpetilbud skal findes. Den grundlæggende betingelse i 52, stk. 1, om, at det skal være af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, at kommunen etablerer hjælp, skal naturligvis være opfyldt. Efter denne bestemmelse kan der derfor etableres nye foranstaltningstyper i takt med, at disse udvikles. Eftersom denne foranstaltning kan bruges til at etablere nye eller unikke tilbud er det ikke muligt at definere målgruppe, indhold, omfang og varighed. Det er dog en forudsætning at der gøres brug af de eksisterende tilbud såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt. 7

8 Kontaktperson til forældre med anbragte børn ( 54) Kontaktperson til forældre med anbragte børn Formål At styrke kontakten mellem forældrene og barnet, At gøre anbringelsesforløbet mindre smertefuldt for forældrene, At støtte forældrene i at acceptere anbringelsen At forbedre forældreskabet under anbringelsen, At barnet oplever en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet, fordi forældrene har et sted at gøre af deres følelser og frustrationer mod anbringelsesstedet, mod systemet og mod sig selv Indhold Støttepersonen skal være en uvildig person, der kan lytte og være der for forældrenes egen skyld. Støttepersonen skal kunne give forældrene med- og modspil, hjælp til udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på og yde hjælp til at forberede og evaluere møder og hjælp til at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Støttepersonen varetager ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter. Målgruppe Omfang Alle forældremyndighedsindehavere, der har et barn anbragt skal have tilbudt en støtteperson. Kommunen fastsætter tidsforbruget ud fra en individuel vurdering af forældrenes behov. Typisk 1-5 timer om måneden og aflønnes som personlig rådgiver med 2 vederlag. Varighed Tildeles fra det tidspunkt, hvor en anbringelse indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen skal være et tilbud under anbringelsen og kan fortsætte i en kortere periode efter en hjemgivelse. Fylder barnet 18 år ophører ordningen. Særlige forhold Den af forældrene udpegede person skal være godkendt af rådgiveren. 8

9 Merudgifter ( 41) Merudgifter Formål At dække nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Foranstaltningen giver således hjemmel til at dække de udgifter som familien ikke vil have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Indhold Der kan ydes dækning af merudgifter til eksempelvis medicin, befordring, beklædning, fritidsaktiviteter og lign., hvorimod behandling ikke er en udgift der følger af forsørgelsen. Der henvises til bilaget Takster for merudgifter 41 for at se en mere detaljeret beskrivelse af målgruppe samt de enkelte merudgifter, eventuelle undtagelser og takster. Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med: betydeligt og varigt nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne indgribende kroniske lidelser indgribende langvarige lidelser. Indgribende lidelser betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse og familien pga. barnets funktionsnedsættelse ikke kan leve som andre familier almindeligvis gør. Kronisk lidelse betyder, at sygdommen, fra det tidspunkt den opstår, vil vare i flere år. Langvarig lidelse betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen må skønnes at ville vare et år eller mere. Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse efter Servicelovens 41, at barnet eller den unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse forsørges i eget hjem. Ved forsørgelse i eget hjem forstås at barnet eller den unge: bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende er indlagt på hospital er på aflastning efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 er på kost eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse) Der henvises til bilaget Takster for merudgifter 41 for en mere detaljeret beskrivelse af målgruppen. Omfang De udgifter som kan bevilges efter Servicelovens 41, er de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, som er en direkte følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af forældremyndigheden afholder selv den del af udgifterne, der udgør den normale forsørgelsesudgift af et barn eller en ung i hjem- 9

10 met. Varighed Særlige forhold Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Der følges op én gang minimum årligt. Hvis barnet eller den unge er anbragt uden for eget hjem og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter Servicelovens 41 bevilges de nødvendige merudgifter efter Servicelovens , som en del af anbringelsesudgiften. Udgiften refunderes plejefamilien med faktiske afholdte udgifter (ingen standardisering og minimumsgrænse) efter særskilt dokumentation for aftalte nødvendige merudgifter. Relateret støtte 10

11 Tabt arbejdsfortjeneste ( 42) Tabt arbejdsfortjeneste Formål At tilgodese at børn med nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse har særlige behov som kan medføre tabt arbejdsfortjeneste når barnet forsørges i hjemmet. At familien kan leve så normalt som muligt, på trods af det handicappede barn. At barnet kan forblive i hjemmet undgå anbringelse og hindre at lidelse/handicappet forværres. Indhold Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstabet, som opstår, når forældre som har et barn under 18 år med et handicap, som forhindrer dem i at passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt. Der skal være tale om et dokumenteret indtægtstab som følge af hel eller delvist ophør i beskæftigelse. Målgruppe Tabt arbejdsfortjeneste kan gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse. Indgribende lidelser betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse og familien pga. barnets funktionsnedsættelse ikke kan leve som andre familier almindeligvis gør. Kronisk lidelse betyder, at sygdommen, fra det tidspunkt den opstår, vil vare i flere år. Langvarig lidelse betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen må skønnes at ville vare et år eller mere. Det er en betingelse at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, som varetager den opgave Det kan for eksempel være, fordi barnet eller den unge: Har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald. Har et stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af dets handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre. Sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe det i løbet af natten. Skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser. Har en sygdom, der gør barnets tilstand meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om det kan være i dagtilbud eller skole. Ikke kan være i et dagtilbud eller skole på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko. For at komme i betragtning til at modtage tabt arbejdsfortjeneste skal en 11

12 forælder: Helt eller delvist være holdt op med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge i hjemmet. Have et indtægtstab ved at passe barnet eller den unge i hjemmet. Man kan både som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende have et indtægtstab. Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selvom ansøgeren på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed ikke har et indtægtstab. Indtægtstabet skal beregnes med udgangspunkt i den løn, man forventeligt kunne have erhvervet på ansøgningstidspunktet. Personkredsen omfatter begge forældre, selvom de ikke bor sammen, og den ene part ikke har del i forældremyndigheden. Barnet må ikke være anbragt uden for eget hjem. Da det er en betingelse at barnet er omfattet af ovennævnte personkreds, skal vurderingen fremgå af journalen, og i videst muligt omfang dokumenteres eksempelvis ved skriftlige udtalelser fra læge, sygehus m.v. De indhentede udtalelser er kun vejledende. Det er sagsbehandleren der vurderer om barnet er omfattet af personkredsen. Såfremt barnet ikke er omfattet af målgruppen skal der vurderes om ansøgeren i stedet kan være omfattet af 26 i Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel eller i forhold til Servicelovens 52 stk. 3 nr. 8. Det er socialrådgiveren i familieafdelingen der vurderer om ansøgeren er omfattet heraf samt indstiller hertil. Det er administrativ medarbejder i borgerservice der beregner og udbetaler. Omfang Der kan være tale om både del- og fuldtidskompensation. Udgangspunktet for beregning af tabt arbejdsfortjeneste er, at familien skal bevare det hidtidige forsørgelsesniveau. Der tages udgangspunkt i følgende kriterier for tildeling af tabt arbejdsfortjeneste Løbende tabt arbejdsfortjeneste: Huslige gøremål (rengøring, indkøb, tøjvask osv.) = typisk 2-10 timer om ugen Logistik (f.eks. hvis barnet møder sent/får tidligt fri) = Individuelt Ikke fuld deltagelse i skole- eller pasningstilbud = Individuelt op til fuld tabt arbejdsfortjeneste Specialrengøring og ekstra tøjvask (f.eks. astma) = Individuelt op til 7 timer pr. uge Tilberedning af specialkost = Op til 7 timer pr. uge Fuld tabt arbejdsfortjeneste: Børn der ikke må komme ud blandt andre (f.eks. pga. nedsat immunforsvar) Børn der ikke kan deltage i skole/pasningstilbud i maksimalt 3 måneder, men det tilstræbes dog, at der findes en anden løsning hurtigere Børn der er indlagt og har brug for, at den ene forælder er medindlagt I helt særlige alvorlige tilfælde kan der bevilliges fuld tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre i en periode på op til 14 dage. Tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage: Børn der skal til kontroller, indlæggelse eller undersøgelse. Det skal dog have et samlet omfang på minimum 4 hele arbejdsdage på et år 12

13 Ordinært fravær til forældremøder, tandlægebesøg osv. på et almindeligt niveau (ca. 4 gange pr. år) kompenseres der ikke for Udmålingen af ovenstående skal altid vurderes i forhold til den enkelte families situation, f.eks. om der er to forældre, skæve arbejdstider, andre børn, barnets/børnenes alder og andre iværksatte foranstaltninger og merudgiftsydelser. Der henvises i øvrigt til bilaget Tabt arbejdsfortjeneste 42 for at se det konkrete beregningsgrundlag. Varighed Der er pligt til løbende at følge sagerne for, at sikre at hjælpen opfylder sit formål. Opfølgningen skal være helhedsorienteret og der skal overvejes andre muligheder for hjælp. Opfølgning skal som minimum ske ved udløb af bevillingsperioden. Ved opfølgning på delvist tabt arbejdsfortjeneste skal der indhentes lønsedler eller anden dokumentation for at sikre at bevillingen er korrekt. Der kan i visse situationer ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i 3 måneder efter at grundlaget for bevilling er bortfaldet. Det kan eksempelvis dreje sig om tilfælde hvor barnet med kort varsel anbringes uden for hjemmet eller i forbindelse med barnets død. Dette gælder dog ikke, hvis der på forhånd aftalt en bestemt periode til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller fordi modtageren ønsker, at afviklingsperioden er kortere. Særlige forhold Ved ansøgning om længerevarende, løbende tabt arbejdsfortjeneste er det vigtigt at drøfte konsekvenserne med forældrene, herunder mulighederne for senere at vende tilbage til arbejdsmarkedet og berettigelse til understøttelse. Forældrene skal altid rådes til at kontakte A-kasse eller fagforening, så det sikres at de er tilstrækkeligt orienteret om vilkårene. Alternativer til tabt arbejdsfortjeneste bør overvejes, eksempelvis praktisk bistand i hjemmet, barnepige, aflastning. Der kan også være tale om en kombination af tabt arbejdsfortjeneste og øvrige hjælpemuligheder. Kommunen er forpligtiget til at eventuelle alternativer er kvalificerede i forhold til familiens/barnets situation. 13

14 Økonomisk støtte til udgifter ifm. forebyggende foranstaltninger (ikke efterskoler) ( 52, stk. 4) Økonomisk støtte til udgifter ifm. forebyggende foranstaltninger (ikke efterskoler) Formål At undgå en anbringelse. At fremme en hjemgivelse. At yde hjælp til forældremyndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. Indhold Forældrene kan have udgifter som følge af foranstaltningen, som de ikke selv har råd til at afholde, og det er derfor muligt at yde støtte til disse udgifter. Der kan være tale om hjælp til: Bedre bolig istandsættelse, flytning og indskud. Der kan f.eks. ydes støtte til udgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet. Sanering af gæld Kortvarig betaling af husleje Betaling af mindre anskaffelser eller Udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehavers samvær med barnet eller den unge under anbringelsen, hvor der klart er tale om et formål med støtten til en stabil kontakt. F.eks. hjælp til transportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for at et fysisk eller psykisk handicappet barn kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan desuden være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandling iværksat efter nr. 3 og 4, hvis forældrene på grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde. I det omfang tilskuddet skal dække udgifter, som familien også ville have haft, uanset om de skulle deltage i familiebehandling, er tilskuddet skattepligtigt. Bestemmelsen giver ikke generel mulighed for at yde tilskud til fødselsdagsog julegaver. Støtten kan gives sammen med andre hjælpeforanstaltninger efter SL 52 stk. 3. Målgruppe Der skal være en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at fremme en hjemgivelse eller undgå en anbringelse. Dette skal fremgå af 50 undersøgelsen og / eller handleplanen iht Den formålsbestemte støtte skal indgå som et led i en samlet løsning af familiens problemer og tilsigter, at sætte familien i stand til at selv at klare sine vanskeligheder 14

15 Omfang Dækker udgifter, der er en direkte følge af en foranstaltning efter servicelovens 52, stk. 3, udgifter, der er en del af foranstaltningen samt udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning. Den økonomiske støtte er trangsbestemt. Det betyder, at der kan ydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv har midler til afholdelse af udgifterne. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der også ydes hjælp til mindre udgifter. Varighed Særlige forhold Ubegrænset Den økonomiske støtte iht. SL 52 stk. 5 er skattefrie jf. Ligningslovens 9 stk. 7. Relateret støtte 15

16 Økonomisk støtte til udgifter ifm. anbringelser ( 52, stk. 5) Økonomisk støtte til udgifter ifm. anbringelser Formål At yde økonomisk bistand for: At undgå anbringelse At fremme en hjemgivelse At støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Indhold Støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og at støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder kan nævnes hjælp til bedre bolig, fx hjælp til istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffelser. Bestemmelsen giver ikke generel mulighed for at yde tilskud til fødselsdagsog julegaver. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til forældrenes transportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at et fysisk eller psykisk handicappet barn kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan fx ydes støtte til udgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet. Målgruppe Familier med anbragte børn og unge og familier med børn og unge, som er så truede, at de vil blive anbragt uden økonomisk støtte. Hjælp i medfør af servicelovens 52, stk. 5, er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Omfang Bestemmelsen giver ikke mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Bestemmelsen giver mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. I disse situationer er det en forudsætning, at der er klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse. Varighed Ubegrænset Særlige forhold Relateret støtte 16

17 Efterværn ( 76) Efterværn Formål Særlig støtte i form af forskellige foranstaltninger ifølge servicelovens 76 til unge over 18 år skal sikre, at de unge, som har haft iværksat hjælpeforanstaltninger forud for det 18. år, kan bibeholde en form for støtte, frem til de fylder 23 år. Støtten skal dog stadig ophøre, når behovet er opfyldt. Indhold Efterværn kan iværksættes som 76.2 personlig rådgiver/kontaktperson døgnophold personlig rådgiver fast kontaktperson udslusningsordning 76.5 kortvarigt ophold Foranstaltninger efter 76.2 kan kun iværksættes hvis den unge tidligere har modtaget støtte efter eller 7. Foranstaltninger efter 76.3 og 5 kan kun iværksættes hvis den unge tidligere har været anbragt Målgruppe De unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, er: unge med svære adfærdsvanskeligheder unge med misbrugsproblemer unge med psykiske og/eller sociale problemer sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling. Kriteriet i 76 er, at det skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn, skal kommunen tage stilling til, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet. Det er afgørende, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor der fortsat er iværksat støtte over for den unge. Anbringelse af over 18-årige kan kun ske, hvis den unge har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år. Et allerede etableret døgnophold forud for det fyldte 18. år kan opretholdes efter servicelovens 76, og et afbrudt anbringelsesforløb kan genetableres - enten på det samme eller et andet anbringelsessted. Derudover kan der for anbragte unge etableres en udslusningsordning i det tidligere døgnanbringelsessted. En udslusningsordning kan være opdelt på mange måder tidsmæssigt og kan fungere over en længere periode som en base for den unge som evt. alternativ til en familie. Nogle tidligere anbragte kan have et meget sparsomt netværk og savne nogle at fejre fx julen med. Et tidligere anbringelsessted kan også være en aflastningsordning for den unge i weekenden, eller når den unge ellers har behov, således at det efter- 17

18 værn, der etableres, er fleksibelt og sker ud fra den unges behov. Omfang Varighed Personlig rådgiver tildeles som udgangspunkt 1-4 gange om måneden i op til 2 timer om ugen. For kontaktpersoner er det typisk 4-9 timer om ugen. Maksimalt indtil det fyldte 23. år. Hvis det er fortsat ophold på et socialpædagogisk opholdssted, døgninstitution eller i en plejefamilie, skal der foreligge en faglig vurdering der godtgør, at den unge kan udskrives inden det 20. år. Særlige forhold Den unge skal naturligvis selv være indforstået med iværksættelsen. En afgørelse efter 76 kan således ikke træffes uden den unges samtykke. Den sociale lovgivning er kompliceret, og også anden lovgivning har betydning for den unges liv. Kommunen skal tilrettelægge arbejdet med den unge på en sådan måde, at den unge sikres relevant vejledning i forhold til alle relevante livsaspekter. Det er alene de foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens 76, der kan opretholdes eller genetableres. Har den unge et behov for støtte, der vil række ind i voksenlivet, kan der ikke ydes støtte efter 76. Er der behov for foranstaltninger på længere sigt, er det derfor voksenreglerne i serviceloven, der skal finde anvendelse. Relateret støtte Ved det 18. år bortfalder forældrenes pligt til at forsørge den unge. Det betyder, at der i god tid skal tages stilling til den unges forsørgelsesgrundlag. Kommunen skal være opmærksom på de rettigheder, den unge kan have efter anden lovgivning. Kommunen skal således vejlede den unge om de muligheder, tilbud og rettigheder, der er relevante for den unge. Den unge har mulighed for i lighed med andre over 18-årige at modtage kontanthjælp og aktivering, hvis den unge konkret opfylder betingelserne efter disse bestemmelser. Er den unge i døgnophold, skal kommunen træffe afgørelse om egenbetaling. Da unge, der er anbragt uden for hjemmet, er under offentlig forsørgelse, har de ikke adgang til at få SU. 18

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Servicestandard for merudgifter

Servicestandard for merudgifter Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne

Læs mere

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5 NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet 4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 16 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie 06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge

Læs mere

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille

Læs mere

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn og unge-området. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn og unge-området. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn og unge-området Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 KONSULENTBISTAND ( 52, STK. 3, NR.1)...5 PRAKTISK, PÆDAGOGISK ELLER ANDEN

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I HADERSLEV KOMMUNE (Gældende fra 2. halvår 2008)

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I HADERSLEV KOMMUNE (Gældende fra 2. halvår 2008) SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I HADERSLEV KOMMUNE (Gældende fra 2. halvår 2008) EMNE ANSVARLIGT SERVICEOMRÅDE Lov om social pension Folkepension 13 Sundheds- og Borgerservice 2 uger Personligt

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Introduktion til børnehandicapområdet Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Målgruppe Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende

Læs mere

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-1-15 Dato: 29.10. Bilag 1 Tids 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte er i Opfølgning

Læs mere

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-3-14 Dato:18.11. Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er 2015 Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i

Læs mere

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand

Læs mere

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Pasning af nærtstående. Tillæg til serviceinformation

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Pasning af nærtstående. Tillæg til serviceinformation Svendborg Kommune Kvalitetsstandard for Pasning af nærtstående Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Servicelovens 118. Hvilke behov dækker ydelsen Borgere med stort pasningsbehov i en periode op til

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

Hjælp til udgifter i forbindelse med særlig støtte forudsætter en trangsvurdering denne procedure beskriver:

Hjælp til udgifter i forbindelse med særlig støtte forudsætter en trangsvurdering denne procedure beskriver: Hjælp til udgifter i forbindelse med særlig støtte forudsætter en trangsvurdering denne procedure beskriver: 52a, stk. 1, nr. 1, følgeudgift i forbindelse med konsulentbistand 52a, stk. 1, nr. 2, udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på er i og udmelding af tids for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,

Læs mere

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Serviceloven - sagsbehandlingstider Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,

Læs mere

Lov om social service

Lov om social service ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse 1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15-06-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

Læs mere

Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1

Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 Afløsning og aflastning efter serviceloven 84, stk. 1 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

INTERNE RETNINGSLINJER

INTERNE RETNINGSLINJER INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 6, og 42, stk. 7, i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, fastsættes:

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere