Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat og betalte et cathedraticum, der efter det ældste cathedraticumregister undtagelsesvis ydedes i naturalier (en fjerding smør), som antoges til 24 sk. lybsk; til dette beløb ansattes kirken også i det yngre register 1. Ved reformationen overgik patronatet formentlig til landsherren, fra 1544 hertug Hans (jfr. Aller p. 258), og efter 1580 kongen, der besatte kaldet direkte gennem tyske kancelli. Ved genforeningen 1920 opretholdtes for så vidt kirkens gamle, administrative særstilling, som den ikke henlagdes under Ribe, men under Haderslev stift. Kirken ligger vestligt i landsbyen, på en lille højning, der har fald mod øst, nord og vest. Kirkegården, hvis hjørner er stærkt rundede, hegnes med diger af rå og kløvet kamp, omsat i 1870 erne (kirkeforstanderprotokol) og 1880 beplantet med tjørn 2. Indvendig langs diget er der store linde- og ahorntræer, og uden for det indvendig jorddækkede norddige og det meget uregelmæssige vestdige er der småbække, hvorover der fører broer fra lågerne i nordvest og vest. En køreport med fodgængerlåger i øst har gotiserende støbejernsfløje

2 730 FRØS HERRED Fig. 2. Skodbore. Plan. 1:300. Målt af Erik Hansen Fig. 3. Skodborg. Del af vinduesramme. Målt af El. M (p. 730). (spidsbuer og firpas) mellem granitpiller, der tidligere har været forsynet med kugler eller kors; pillerne er anskaffet 1824 (rgsk.) og lågerne en snes år senere 3. En køreport med smedejernsfløje midt i syddiget er fra 1910, da annekskirkegården blev anlagt syd for landevejen 2. Brudepladsen (endnu det officielle navn) øst for kirkegården nævnes første gang i arkivalier fra En kirkerist anskaffedes 1764 (rgsk.). Fra en trækirke eller anden træbygning stammer en ca. 5 cm tyk notplanke, der var genanvendt som vinduesramme (sml. fig. 3 og p. 732). Kirken bestod tidligere af apsis, kor og skib, men er nu formet som et kors, hvis vestre arm udgøres af det romanske skib, mens den østre er en gotisk korforlængelse; nordre og søndre korsarm er rejst Foran skibets syddør er der et gotisk våbenhus, over skibets vestgavl en klokkekam og over korsskæringen en tagrytter, begge fra ; et klokketårn nævnes i regnskaberne. Kirken har nogen afvigelse til syd. Den romanske bygning, hvoraf kun skibets langmure er i behold, synes helt at have været opført af rå kamp med kvadre 5 til sokkel, hjørner og andre enkeltheder. Fra den apsis stammer adskillige, i østforlængelsen genanvendte, krumhugne sokkelkvadre, der ligesom skibets sokkel har stejl karnisprofil (p. 257, fig. 22). I den ombyggede vestgavl er der anvendt flere sokkel-

3 SKODBORG KIRKE 731 P. N Fig Skodborg. Sydportal og detailler af søjlebaser (p. 732). 4 viser portalen siddende i våbenhusgavlen, hvorfra den 1949 blev flyttet til sin gamle plads. kvadre med»halvattisk«profil, som enten må stamme fra koret eller være hugget til gavlen. Fra korets hjørner stammer sikkert en del kvadre, der er genbenyttet i korforlængelsens hjørne, og i det nordre af disse er der en hjørnesokkelkvader, som må stamme fra det romanske kors nordøsthjørne, og den

4 732 FRØS HERRED angiver, at afstanden fra sidstnævnte hjørne til apsiden har været 57 cm. Skibets cm tykke langmure, hvis højde over soklen er 5,5 m, og soklen er noget omsatte. Skibets bredde er ca. 1,2 m større i vest end i øst; der har været tre vinduer i hver mur, og heraf er der i nord bevaret to åbne, i syd eet blændet, alle med smige karme, monolitsålbænk og -overligger; indvendig synes vinduerne helt at være tildannet af ret små marksten og mørtel; de måler udvendig cm, og deres sålbænk sidder 340 cm over soklen. En monolitoverligger fra et 63 cm bredt vindue (i koret?) ligger ved skibets sydmur. I kirken opbevares rester af en egeramme (fig. 3), udtaget af skibets vestre nordvindue; at dømme efter den pånaglede laske foroven må rammen have været samlet af to planker, hvoraf den bevarede, en ca. 5 cm tyk, genanvendt notplanke må stamme fra en træbygning (sml. p. 730). Norddøren, der er tilmuret i ny tid, har udvendig karme og kilestensstik af kvadre; dens højde fra sokkel til buens issepunkt er ca. 210 cm. En firsojleportal (fig. 4) er ved den sidste restaurering anbragt på sin gamle plads i skibets syddør, hvorfra den var flyttet til våbenhusgavlen i 1850 erne. Murens sokkelprofil er forkrøbbet om portalens false, og på hjørnerne er der rester af små knopper, som måske har været tilhugget som hoveder. De cm tykke monolit-søjleskafter har terningformede baser og kapitæler samt karnisprofileret abakus; et par af kapitælerne er næppe færdighuggede 6 ; i den ene bases skjolde, som markeres af tovsnoninger, ses i lavt relief dels et latinsk kors, dels en figur af form som et sværdhefte (fig. 6), og på den anden, hvor skjoldene er tvillingdelt, findes et lille relief i hver arkade (fig. 5); et af kapitælerne har T-kors og lodret stav. Portalen hører til samme gruppe som Aller (p. 260) og Tyrstrup (p. 279), men den er enklere i udsmykning og tarveligere i udførelse; Skodborg-portalen har ikke tympanon som Aller, men tre rundbuede kilestensstik, idet selve karmanslaget her har sit eget bueslag (sml. Mackeprang: Portaler p. 58 ff.). Den romanske triumfbue synes at have været i behold så sent som og er måske først blevet fjernet ved restaureringen ; alle de romanske taggavle er borte. Tilføjelser og ændringer. I sengotisk tid blev apsiden erstattet med en korforlængelse, hvis tykke mure er opført af munkesten i munkeskifte iblandet materiale fra den romanske korgavl og apsiden; fugerne er skråt indtrykkede foroven og i venstre side. Taggavlen (fig. 7) har i fodlinien et to skifter højt, svagt fordybet blændingsbånd og derover fem rundbuede, halvsten dybe blændinger flankeret af to cirkelblændinger; de tre midterste, ens høje blændinger er betydelig lavere end sideblændingerne, og over dem har der været en ca. 10 meter bred åbning, der er blevet lukket med en blændingssmykket mur. Denne åbning, som nåede lige til taglinien, har på en eller anden måde stået i forbindelse med det klokkehus, som flere gange omtales i regnskaberne

5 SKODBORG KIRKE 733 (sml. nedenfor). Korforlængelsen, der nu dækkes af en krydshvælving, stod indtil forrige århundredes midte med træloft og synlige (blåmalede) bjælker. Fra gotisk tid stammer vinduerne i skibets sydmur, der dog er stærkt ændrede, idet stikkene er fornyet såvel 1858 som Det gotiske våbenhus foran skibets syddør er af munkesten, men stærkt ombygget både i dette og i forrige århundrede blev det udbedret og forhøjet (murmester Poul Christiansen) 8, og det var muligvis ved denne lejlighed, at skibets sydportal blev flyttet til gavlen. Ved den sidste restaurering mindskedes murhøjden atter, og loftet blev ændret, således at den tilbageflyttede sydportal går fri; samtidig til- muredes to vinduer i østmuren (fra Fig. 7. Skodborg. Korets østgavl (p. 732). 1851), og et vistnok oprindeligt i vest blev genåbnet og omtales henholdsvis et karrenhus og et skriftehus, der begge må være identiske med våbenhuset; 1806 indkøbtes teglsten til våbenhus og skorsten (rgsk.). Den nuværende tagrytter over korsskæringen er ligesom klokkekammen over vestgavlen opført , men indtil da har der over østgavlen været en tagrytter eller et klokkehus, hvori klokken havde sin plads. Dette fremgår ikke blot af regnskaberne og den p. 732 omtalte åbning i østgavlen, men også af en trækonstruktion i korforlængelsens østligste spærfag op mod gavlen. Denne konstruktion, der ligesom spærfaget er samtidig med korforlængelsen, må have dannet basis for anbringelsen af et klokkehus i eller uden for åbningen i gavlens øvre del indkøbtes egebjælker og spån til klokkehuset, og samtidig anskaffedes der til»øster ende«10 egebrædder og 18 tre-alens brædder (rgsk.); muligvis er materialerne blevet benyttet til en ændring af det tidligere arrangement, således at en del af brædderne er blevet brugt til lukke for hullet i østgavlen, mens tømmer og spån anvendtes til opførelse af en tagrytter; fra 1765 foreligger en udtalelse om, at»vor kirke tårn«trænger hårdt til reparation, og af et overslag fra samme år fremgår det klart, at det drejer sig om nyopførelse af en tagrytter med vindfløj 8. I forbindelse med en ombygning af denne tagrytter 1816 (bygmester Christian Heinrich Herzer, Christiansfeld),

6 734 FRØS HERRED oplyses det, at den stod på kirkens bjælker over alteret 9. Herfra blev den flyttet til sin nuværende plads Restaureringen Den store ombygning, som helt ændrede kirkens karakter, gennemførtes under E. Winstrups ledelse; den omfattede foruden den nævnte tagrytter de to neoromanske korsarme på siderne af det romanske kor, der blev fuldstændig nedrevet; endvidere blev triumfbuen fjernet, skibets vestgavl helt fornyet og udstyret med en klokkekam, korforlængelsen overhvælvet, mens resten fik bræddeloft mellem bjælkerne, som delvis indklædtes med profilerede lister. Tagværker. Skib og korforlængelse har middelalderlige spærfag af eg, med to hanebånd og spærstivere; korforlængelsens, som er jævngamle med murene, er yngre end skibets, men begge steder optræder både bladning og tapning; de øvrige tagværker er nye, af fyr. Kirken, der helt præges af Winstrups restaurering, er hvidkalket ude og inde, tagene over skib og korforlængelse er af bly, over våbenhuset af tegl og over resten af skifer; korsarmene har gesims, de øvrige afsnit sugfjæl istandsattes kirken (V. Hardie Fischer), vinduernes jernrammer erstattedes med bly, våbenhuset ændredes (sml. p. 733), og på triumfbuens plads rejstes en rundbuet arkade; gulvene af gule og sorte fliser fra forrige århundrede blev omlagt. Vindfløj, på tagrytteren, af form som et dragehoved, hvori udstanset: 1850 Fr. R. VII, SKODRORG, må stamme fra den ældre tagrytter. En vindfløj af kobber omtales i forbindelse med ombygning af tagrytteren (sml. p. 733). En solskive anskaffedes 1806 (rgsk.). Kalkmalerier(?) blev kirken malet for 98 dlr. 46 sk., vistnok af Emanuel Rolf fra Jels, der året efter fik 5 dlr. i dusør (rgsk.). INVENTAR Alterbordet er en moderne bræddekonstruktion, 163 cm fra korets østvæg, med murværk som støtte for altertavlen ønskedes det gamle alter og altertavlen flyttet to alen ud fra væggen 4. Nyere, rødt alterklæde med guldkors var det ligeledes rødt, af klæde, og med guldsnore (inventarium) 11. Altertavle (fig. 9 11) i renæssance, med reliefskåret årstal 1610 og snedkersignatur H I, formodentlig udført i et Ribe-værksted, hvorfra bl.a. stammer den ganske tilsvarende altertavle i Åstrup (Gørding herred). Storstykkets fire korintiske søjler har lave beslagværksprydbælter og postamenter med vingede dyder på forsiden, fra nord: sandheden med bog og stav, pegende mod solen, klogskaben med spejl, passer og vinkel (fig. 10), retfærdigheden med sværd og

7 SKODBORG KIRKE 735 Fig. 8. Skodborg. Indre, set mod øst. vægt, og troen med kors og kalk, trædende på en slange (fig. 11). De kartoucheagtige storvinger ender foroven i rovfuglehoveder og har i midten et stort cirkelfelt med englehoved. Postamentet under kvartrund, beslagværksprydet gesimsbjælke, har bøjleagtige fremspring med løvemasker under de inderste søjler, herudenfor vinger med frugtbundt samt signaturen i nord og årstallet i syd; under de yderste søjler er der små hængeknopper. Storstykkets frise er gennemløbende, gesimsbjælkens udladende led glat, karnisformet. Topstykkets to felter, der deles af en ny pilaster med pengestav, men tidligere sikkert af et krucifiks, har bueslag båret af karyatider, nøgne, med stærk fremhævelse af kønnet, og til siderne en mandlig og kvindelig herme; i de kartouchefligede vinger sidder en kjortelklædt yngling med bog på en volut, der ender i et diademhoved. Gesims og trekantgavl har profileret tandsnit. Tavlen, der er et ukompliceret, noget konservativt arbejde, mere pillent end humørfyldt, gennemgik en restaurering 1928 ved Harald Munk, hvorved flere dele fornyedes, således storvingernes topspir; samtidig fjernedes topfiguren, den opstandne Kristus med sejrsfanen, som sikkert har tilhørt et epitaf. Tavlen står nu med helt friske farver, fra 1928; i storstykkets midtfelt er der et maleri, Kristus på korset, af Stephan Viggo Petersen (sign.), i de andre bibelsprog med hvid kur-

8 736 FRØS HERRED Fig. 9. Skodborg. Altertavle af mester HI 1610 (p. 734). siv. Storstykket var tidligere dækket af et olietryk i guldkarton af Leonardo da Vincis nadver, købt i Berlin ; dette glansbillede havde afløst tre tarvelige malerier af Kristus på korset mellem Maria og Johannes, i storfeltet, og de to røvere i sidefelterne 11. Altersølv. Kalk (fig. 12), skænket 1715, med rund fod på tilsvarende fodplade, rundt skaft, flad knop midtdelt af profilstav og stort, lidt udsvajende bæger. På foden et støbt, pånittet krucifiks, på bægeret to hjelmede våben, fiskeblæreagtige skjolde, hans med en mod venstre springende hjort, hendes med oliegrenbærende due; som hjelmtegn har det mandlige våben tre blomster, det kvindelige een; foroven initialerne: NO FM IT, forneden: Højde 18 cm. På foden mestermærke PKV i symmetrisk skjold for Povl Ottesen Kiærulff, Ringkøbing (Røje 2496). Disk med graveret cirkelkors og samme mestermærke. Vinkande En kande af plet, fra 1879, ude af brug, er tysk fabriksarbejde, ligesom oblatæsken 2. Sygekalk med tilbehør To ældre sygekalke findes, dels et tarveligt sæt af plet, dels en smuk og enkel sølvkalk, 16,7 cm høj, svarende til sygekalkene i Halk (p. 464) og Hygum (p. 755) og med samme mestermærke: Thomas Larsen, Haderslev (Bøje 1597); den ligger i et læderetui fra 1816 (rgsk.), der viser aftryk efter en vinflaske til indsættelse i bægeret samt plads for disk og

9 SKODBORG KIRKE 737 Fig Skodborg. Relieffer i altertavlens søjlepostamenter (p. 734). oblatæske under foden; men disse to dele eksisterer nu ikke mere. Et lille sygesæt af tin i et gammelt læderfoderal omtales i inventariet Alterstager (fig. 13), gotiske, af vanlig form med skarpe ringe om det koniske skaft og hvilende på tre dyrefødder. Højde 41,5 cm. To alterstager af træ, nævnt , af gotisk, lidt klumpet form, med cylinderskaft, midtled og stærkt profileret fod- og lyseskål, fandtes ifølge et ældre fotografi i NM endnu stod fire f»trælysearme«på alteret 7. Til en ny messehagel anskaffedes alen possementmagerarbejde og 8 alen»leibfarb Sarduch«til underfoer (rgsk.). Alterskranke, rektangulær med rundede hjørner, hvilende på støbejerns-»træer« sattes der et nyt gitter for alteret; det maledes 1771 (rgsk.) ønskede kirken en ny, halvrund skranke af mahogni, der skulde leveres af S. L. Suchland 7. Danmarks Kirker, Haderslev amt 47

10 738 FRØS HERRED Fig. 12. Skodborg. Alterkalk, skænket 1715 (p. 736). Krucifiks omtales i inventariet 1776, af træ 11. På loftet ligger et sølvbronzeret støbejernskrucifiks, 55 cm højt, købt i Berlin Døbefont (fig. 14), romansk, af granit, ejendommelig, men stærkt forvansket ved ophugning 1922, hvilket tydeligt fremgår af en ældre afbildning hos Sauermann 12. Fonten består af to sten, men ikke som vanligt fordelt på kumme og fod, idet hele den egentlige font med kumme, skaft og fod er hugget i eet, mens et lavt, kvadratisk og let afrundet fodstykke er hugget for sig. Kummen, 70 cm i tvm., med lodrette sider, der prydes af bølgeranke med treblade over lav arkaderække (som f.eks, i Munkbrarup, Sydslesvig), omgives af tre skikkelser i næsten ankellange kjorteler; de holder hinanden i hånden og ligesom danser omkring fonten, idet de ser sig tilbage; de er hugget i eet med den egentlige font, indtil midiehøjde med kummen, til dels frie fra det med høje, smalle arkader smykkede skaft, og fødderne, der vender tæerne hver sin vej, i eet med foden, der er komponeret af to rundstave. Den lave»plint«har en til kummen svarende bølgeranke mellem tovstave og på hjørnerne grove menneskehoveder. Højde 91 cm (Mackeprang: Døbefonte p. 347f.). Moderne dåbsfad og -kande af messing. Også 1776 havde fonten et messingfad samt et trælåg (inventarium). Prædikestol, anbragt i nord, fra sidste hovedrestaurering, af karnaptype, tegnet af arkitekt Hardie Fischer, med relieffer af billedskærer Walter Nielsen, Haderslev; himmel omtrent som i Grarup (p. 446). Den murede fod har hentet sine forbilleder i Winstrups arkitekturdetailler. Den tidligst omtalte prædikestol købtes 1600 (rgsk.); 1847 gav tømmermester S. L. Suchland overslag over en ny prædikestol 7, antagelig den enkle stol, der stod færdig efter restaureringen Stoleværk, fra restaureringen 1949 og tegnet af V. Hardie Fischer, med påskruede, kvadratiske plader, der bærer relieffer fra begge testamenter, udført af billedskærer Walter Nielsen arbejdede to Haderslev-snedkere i 5 uger i

11 SKODBORG KIRKE 739 kirken på nye stole af eg og fyr (rgsk.); 1847 skulde S. L. Suchland levere 60 nye stole, til dels med bevægeligt ryglæn 7. Orgel, 1913, leveret af Marcussen og søn, Åbenrå, med 15 stemmer, to manualer og pedal. Kirkens første orgel var udført af orgelbygger Ohrt Klingpung eller -bøsse 1820, af messing, oval, med pengetragt og klokke, på langt, drejet skaft. Ude af brug. Allerede 1654 omtales en ny klingpung (rgsk.). Fire ens præsterækketavler med brudt, svungen gavl hvilende på kannelerede pilastre med fantasikapitæler og afbrudte rundstave i kannelurerne. Lysekroner 1946, udført af Knud Eiby, Odense. Klokke 1858, omstøbt hos Gamst og Lunds efterfølger af den tidligere klokke, der atter var omstøbt 1717 af Johannes Asmussen i Husum af en klokke fra 1636 (rgsk.). Ophængt i den vestlige tagrytter. Fig. 13. Skodborg. Alterstage (p. 737). GRAVMINDER Epitaf (fig. 15), o Niels Ewaldt, født i Brøns 1718, kapellan 1744 til Brøns, 1747 til Piedsted og Garslev, kaldet 1748 til sognepræst for Skolborg (!), gift 1751 med jomfru Sophia Elisabeth Schierning, avlede to sønner; død 7. jan. 1756»og hviler under degnestolen«. Madame Sophia Elisabet Ewald, født 1725, død <27. jan. 1769>, hviler ved siden af manden. Indmuret vægtavle af kalksten af en i landsdelen almindelig type, bestående af tre felter med bladramme, det største og midterste cirkulært, de andre flade ovaler; de to nederste krones af engel, det øverste af Kristus stående på verdenskuglen. I midtfeltet sognepræstens gravskrift med reliefversaler, i det øverste Joh. 3,16: Saa elskte Gud Verden etc., ligeledes med reliefversaler, i det nederste hustruens gravskrift med malede versaler. Naivt arbejde, ganske svarende til Ancher Svenstrups epitaf fra o i Hygum (p. 760). Hvidgule bogstaver på sort baggrund, den midterste bladramme er (til dels) grønmalet, hele det øvrige sølvbronzeret. På korets nordvæg. 47*

12 740 FRØS HERRED Fig. 14. Skodborg. Døbefont (p. 738). P. N Fig. 15. Skodborg. Epitaf over Niels Ewald, død 1756 (p. 739). Kirkegårdsmonument, af granit, for faldne i verdenskrigen , efter tegning af Hansen-Jacobsen. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: kirkeregnskabsbøger for Skodborg (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne. Skodborg Haderslev provstis fælles kirkekasse: regnskaber med bilag. Skodborg Skodborg præstearkiv: udtaget af Bd Diverse korrespondancesager m.m.; sager ang. kirkebygningen og dens inventar Haderslev amtsvisitatorialsager, slesvigske registratur nr. 43. Skodborg kirke Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Kirkeforstanderskabets protokol 1896 ff. (ved embedet). Kirkeklokkecirkulære af 1918 (NM). Museumsindberetninger af Niels Termansen 1926 (forundersøgelse af altertavle) og Harald Munk 1928 (istandsættelse af altertavle, epitaf og præstetavler). Undersøgelse ved Elna Møller og Erik Moltke Haupt I, 374 f. K. M. Hermansen: Skodborg Sogn i Frøs Herred. Haderslev 1947, p

13 SKODBORG KIRKE Quellensammlung VI, 262 og Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Generalsuperintendentens arkiv, visitatsberetninger etc Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc Haupt (I, 374) skriver, at koret var af tuf, men det benægtes af Helms, der har undersøgt forholdene på stedet og bl.a. ladet affaldsmaterialet fra koret grave frem (sml. Jacob Helms: Danske Tufstens-Kirker. I, 1894, p. 87, note 4). 6 Da portalen bragtes tilbage på sin plads, iagttog murermesteren umiddelbart uden for åbningen en stor hoben granitaffald, som efter hans mening kun kunde stamme fra portalens tilhugning. 7 Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Skodborg præstearkiv: sager ang. kirkebygn. etc Amtsvisitatorialsager: diverse udtagne sager etc. 10 Trap: Slesvig p. 66; sml. Fælles kirkekasse: rgsk Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc E. Sauermann: Die mittelalterlichen Taufsteine der Provinz Schleswig-Holstein, Lübeck 1904, p. 57; sml. fig. 48, der viser den oliemalede font før ophugningen. 13 K. M. Hermansen: Skodborg Sogn, p Fig. 16. Skodborg 1791.

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. ØSTER MARIE KIRKE BORNHOLMS ØSTRE HERRED En gård i sognet omtales 1403 som liggende i»den Hellige

Læs mere

Så let er det at udskifte vinduerne

Så let er det at udskifte vinduerne NYE VINDUER I ET SNUPTAG: Så let er det at udskifte vinduerne Et parcelhus fra 1963 fik nye vinduer og terrassedørsparti på et par dage. Da først teknikken var lært, var opgaven ikke så uoverskuelig som

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Mødet startede med besigtigelse på Lomborg kirkegård Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB Sct. Jacobi Kirke Historik - fra 2 kirker til 1 kirke og frem til i dag 1537 1551 1748 1806 fik lov at nedrive Sct. Nicolai Kirke. Tilladelsen blev ikke benyttet. Byen brændte og begge kirker brændte.

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere