Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat og betalte et cathedraticum, der efter det ældste cathedraticumregister undtagelsesvis ydedes i naturalier (en fjerding smør), som antoges til 24 sk. lybsk; til dette beløb ansattes kirken også i det yngre register 1. Ved reformationen overgik patronatet formentlig til landsherren, fra 1544 hertug Hans (jfr. Aller p. 258), og efter 1580 kongen, der besatte kaldet direkte gennem tyske kancelli. Ved genforeningen 1920 opretholdtes for så vidt kirkens gamle, administrative særstilling, som den ikke henlagdes under Ribe, men under Haderslev stift. Kirken ligger vestligt i landsbyen, på en lille højning, der har fald mod øst, nord og vest. Kirkegården, hvis hjørner er stærkt rundede, hegnes med diger af rå og kløvet kamp, omsat i 1870 erne (kirkeforstanderprotokol) og 1880 beplantet med tjørn 2. Indvendig langs diget er der store linde- og ahorntræer, og uden for det indvendig jorddækkede norddige og det meget uregelmæssige vestdige er der småbække, hvorover der fører broer fra lågerne i nordvest og vest. En køreport med fodgængerlåger i øst har gotiserende støbejernsfløje

2 730 FRØS HERRED Fig. 2. Skodbore. Plan. 1:300. Målt af Erik Hansen Fig. 3. Skodborg. Del af vinduesramme. Målt af El. M (p. 730). (spidsbuer og firpas) mellem granitpiller, der tidligere har været forsynet med kugler eller kors; pillerne er anskaffet 1824 (rgsk.) og lågerne en snes år senere 3. En køreport med smedejernsfløje midt i syddiget er fra 1910, da annekskirkegården blev anlagt syd for landevejen 2. Brudepladsen (endnu det officielle navn) øst for kirkegården nævnes første gang i arkivalier fra En kirkerist anskaffedes 1764 (rgsk.). Fra en trækirke eller anden træbygning stammer en ca. 5 cm tyk notplanke, der var genanvendt som vinduesramme (sml. fig. 3 og p. 732). Kirken bestod tidligere af apsis, kor og skib, men er nu formet som et kors, hvis vestre arm udgøres af det romanske skib, mens den østre er en gotisk korforlængelse; nordre og søndre korsarm er rejst Foran skibets syddør er der et gotisk våbenhus, over skibets vestgavl en klokkekam og over korsskæringen en tagrytter, begge fra ; et klokketårn nævnes i regnskaberne. Kirken har nogen afvigelse til syd. Den romanske bygning, hvoraf kun skibets langmure er i behold, synes helt at have været opført af rå kamp med kvadre 5 til sokkel, hjørner og andre enkeltheder. Fra den apsis stammer adskillige, i østforlængelsen genanvendte, krumhugne sokkelkvadre, der ligesom skibets sokkel har stejl karnisprofil (p. 257, fig. 22). I den ombyggede vestgavl er der anvendt flere sokkel-

3 SKODBORG KIRKE 731 P. N Fig Skodborg. Sydportal og detailler af søjlebaser (p. 732). 4 viser portalen siddende i våbenhusgavlen, hvorfra den 1949 blev flyttet til sin gamle plads. kvadre med»halvattisk«profil, som enten må stamme fra koret eller være hugget til gavlen. Fra korets hjørner stammer sikkert en del kvadre, der er genbenyttet i korforlængelsens hjørne, og i det nordre af disse er der en hjørnesokkelkvader, som må stamme fra det romanske kors nordøsthjørne, og den

4 732 FRØS HERRED angiver, at afstanden fra sidstnævnte hjørne til apsiden har været 57 cm. Skibets cm tykke langmure, hvis højde over soklen er 5,5 m, og soklen er noget omsatte. Skibets bredde er ca. 1,2 m større i vest end i øst; der har været tre vinduer i hver mur, og heraf er der i nord bevaret to åbne, i syd eet blændet, alle med smige karme, monolitsålbænk og -overligger; indvendig synes vinduerne helt at være tildannet af ret små marksten og mørtel; de måler udvendig cm, og deres sålbænk sidder 340 cm over soklen. En monolitoverligger fra et 63 cm bredt vindue (i koret?) ligger ved skibets sydmur. I kirken opbevares rester af en egeramme (fig. 3), udtaget af skibets vestre nordvindue; at dømme efter den pånaglede laske foroven må rammen have været samlet af to planker, hvoraf den bevarede, en ca. 5 cm tyk, genanvendt notplanke må stamme fra en træbygning (sml. p. 730). Norddøren, der er tilmuret i ny tid, har udvendig karme og kilestensstik af kvadre; dens højde fra sokkel til buens issepunkt er ca. 210 cm. En firsojleportal (fig. 4) er ved den sidste restaurering anbragt på sin gamle plads i skibets syddør, hvorfra den var flyttet til våbenhusgavlen i 1850 erne. Murens sokkelprofil er forkrøbbet om portalens false, og på hjørnerne er der rester af små knopper, som måske har været tilhugget som hoveder. De cm tykke monolit-søjleskafter har terningformede baser og kapitæler samt karnisprofileret abakus; et par af kapitælerne er næppe færdighuggede 6 ; i den ene bases skjolde, som markeres af tovsnoninger, ses i lavt relief dels et latinsk kors, dels en figur af form som et sværdhefte (fig. 6), og på den anden, hvor skjoldene er tvillingdelt, findes et lille relief i hver arkade (fig. 5); et af kapitælerne har T-kors og lodret stav. Portalen hører til samme gruppe som Aller (p. 260) og Tyrstrup (p. 279), men den er enklere i udsmykning og tarveligere i udførelse; Skodborg-portalen har ikke tympanon som Aller, men tre rundbuede kilestensstik, idet selve karmanslaget her har sit eget bueslag (sml. Mackeprang: Portaler p. 58 ff.). Den romanske triumfbue synes at have været i behold så sent som og er måske først blevet fjernet ved restaureringen ; alle de romanske taggavle er borte. Tilføjelser og ændringer. I sengotisk tid blev apsiden erstattet med en korforlængelse, hvis tykke mure er opført af munkesten i munkeskifte iblandet materiale fra den romanske korgavl og apsiden; fugerne er skråt indtrykkede foroven og i venstre side. Taggavlen (fig. 7) har i fodlinien et to skifter højt, svagt fordybet blændingsbånd og derover fem rundbuede, halvsten dybe blændinger flankeret af to cirkelblændinger; de tre midterste, ens høje blændinger er betydelig lavere end sideblændingerne, og over dem har der været en ca. 10 meter bred åbning, der er blevet lukket med en blændingssmykket mur. Denne åbning, som nåede lige til taglinien, har på en eller anden måde stået i forbindelse med det klokkehus, som flere gange omtales i regnskaberne

5 SKODBORG KIRKE 733 (sml. nedenfor). Korforlængelsen, der nu dækkes af en krydshvælving, stod indtil forrige århundredes midte med træloft og synlige (blåmalede) bjælker. Fra gotisk tid stammer vinduerne i skibets sydmur, der dog er stærkt ændrede, idet stikkene er fornyet såvel 1858 som Det gotiske våbenhus foran skibets syddør er af munkesten, men stærkt ombygget både i dette og i forrige århundrede blev det udbedret og forhøjet (murmester Poul Christiansen) 8, og det var muligvis ved denne lejlighed, at skibets sydportal blev flyttet til gavlen. Ved den sidste restaurering mindskedes murhøjden atter, og loftet blev ændret, således at den tilbageflyttede sydportal går fri; samtidig til- muredes to vinduer i østmuren (fra Fig. 7. Skodborg. Korets østgavl (p. 732). 1851), og et vistnok oprindeligt i vest blev genåbnet og omtales henholdsvis et karrenhus og et skriftehus, der begge må være identiske med våbenhuset; 1806 indkøbtes teglsten til våbenhus og skorsten (rgsk.). Den nuværende tagrytter over korsskæringen er ligesom klokkekammen over vestgavlen opført , men indtil da har der over østgavlen været en tagrytter eller et klokkehus, hvori klokken havde sin plads. Dette fremgår ikke blot af regnskaberne og den p. 732 omtalte åbning i østgavlen, men også af en trækonstruktion i korforlængelsens østligste spærfag op mod gavlen. Denne konstruktion, der ligesom spærfaget er samtidig med korforlængelsen, må have dannet basis for anbringelsen af et klokkehus i eller uden for åbningen i gavlens øvre del indkøbtes egebjælker og spån til klokkehuset, og samtidig anskaffedes der til»øster ende«10 egebrædder og 18 tre-alens brædder (rgsk.); muligvis er materialerne blevet benyttet til en ændring af det tidligere arrangement, således at en del af brædderne er blevet brugt til lukke for hullet i østgavlen, mens tømmer og spån anvendtes til opførelse af en tagrytter; fra 1765 foreligger en udtalelse om, at»vor kirke tårn«trænger hårdt til reparation, og af et overslag fra samme år fremgår det klart, at det drejer sig om nyopførelse af en tagrytter med vindfløj 8. I forbindelse med en ombygning af denne tagrytter 1816 (bygmester Christian Heinrich Herzer, Christiansfeld),

6 734 FRØS HERRED oplyses det, at den stod på kirkens bjælker over alteret 9. Herfra blev den flyttet til sin nuværende plads Restaureringen Den store ombygning, som helt ændrede kirkens karakter, gennemførtes under E. Winstrups ledelse; den omfattede foruden den nævnte tagrytter de to neoromanske korsarme på siderne af det romanske kor, der blev fuldstændig nedrevet; endvidere blev triumfbuen fjernet, skibets vestgavl helt fornyet og udstyret med en klokkekam, korforlængelsen overhvælvet, mens resten fik bræddeloft mellem bjælkerne, som delvis indklædtes med profilerede lister. Tagværker. Skib og korforlængelse har middelalderlige spærfag af eg, med to hanebånd og spærstivere; korforlængelsens, som er jævngamle med murene, er yngre end skibets, men begge steder optræder både bladning og tapning; de øvrige tagværker er nye, af fyr. Kirken, der helt præges af Winstrups restaurering, er hvidkalket ude og inde, tagene over skib og korforlængelse er af bly, over våbenhuset af tegl og over resten af skifer; korsarmene har gesims, de øvrige afsnit sugfjæl istandsattes kirken (V. Hardie Fischer), vinduernes jernrammer erstattedes med bly, våbenhuset ændredes (sml. p. 733), og på triumfbuens plads rejstes en rundbuet arkade; gulvene af gule og sorte fliser fra forrige århundrede blev omlagt. Vindfløj, på tagrytteren, af form som et dragehoved, hvori udstanset: 1850 Fr. R. VII, SKODRORG, må stamme fra den ældre tagrytter. En vindfløj af kobber omtales i forbindelse med ombygning af tagrytteren (sml. p. 733). En solskive anskaffedes 1806 (rgsk.). Kalkmalerier(?) blev kirken malet for 98 dlr. 46 sk., vistnok af Emanuel Rolf fra Jels, der året efter fik 5 dlr. i dusør (rgsk.). INVENTAR Alterbordet er en moderne bræddekonstruktion, 163 cm fra korets østvæg, med murværk som støtte for altertavlen ønskedes det gamle alter og altertavlen flyttet to alen ud fra væggen 4. Nyere, rødt alterklæde med guldkors var det ligeledes rødt, af klæde, og med guldsnore (inventarium) 11. Altertavle (fig. 9 11) i renæssance, med reliefskåret årstal 1610 og snedkersignatur H I, formodentlig udført i et Ribe-værksted, hvorfra bl.a. stammer den ganske tilsvarende altertavle i Åstrup (Gørding herred). Storstykkets fire korintiske søjler har lave beslagværksprydbælter og postamenter med vingede dyder på forsiden, fra nord: sandheden med bog og stav, pegende mod solen, klogskaben med spejl, passer og vinkel (fig. 10), retfærdigheden med sværd og

7 SKODBORG KIRKE 735 Fig. 8. Skodborg. Indre, set mod øst. vægt, og troen med kors og kalk, trædende på en slange (fig. 11). De kartoucheagtige storvinger ender foroven i rovfuglehoveder og har i midten et stort cirkelfelt med englehoved. Postamentet under kvartrund, beslagværksprydet gesimsbjælke, har bøjleagtige fremspring med løvemasker under de inderste søjler, herudenfor vinger med frugtbundt samt signaturen i nord og årstallet i syd; under de yderste søjler er der små hængeknopper. Storstykkets frise er gennemløbende, gesimsbjælkens udladende led glat, karnisformet. Topstykkets to felter, der deles af en ny pilaster med pengestav, men tidligere sikkert af et krucifiks, har bueslag båret af karyatider, nøgne, med stærk fremhævelse af kønnet, og til siderne en mandlig og kvindelig herme; i de kartouchefligede vinger sidder en kjortelklædt yngling med bog på en volut, der ender i et diademhoved. Gesims og trekantgavl har profileret tandsnit. Tavlen, der er et ukompliceret, noget konservativt arbejde, mere pillent end humørfyldt, gennemgik en restaurering 1928 ved Harald Munk, hvorved flere dele fornyedes, således storvingernes topspir; samtidig fjernedes topfiguren, den opstandne Kristus med sejrsfanen, som sikkert har tilhørt et epitaf. Tavlen står nu med helt friske farver, fra 1928; i storstykkets midtfelt er der et maleri, Kristus på korset, af Stephan Viggo Petersen (sign.), i de andre bibelsprog med hvid kur-

8 736 FRØS HERRED Fig. 9. Skodborg. Altertavle af mester HI 1610 (p. 734). siv. Storstykket var tidligere dækket af et olietryk i guldkarton af Leonardo da Vincis nadver, købt i Berlin ; dette glansbillede havde afløst tre tarvelige malerier af Kristus på korset mellem Maria og Johannes, i storfeltet, og de to røvere i sidefelterne 11. Altersølv. Kalk (fig. 12), skænket 1715, med rund fod på tilsvarende fodplade, rundt skaft, flad knop midtdelt af profilstav og stort, lidt udsvajende bæger. På foden et støbt, pånittet krucifiks, på bægeret to hjelmede våben, fiskeblæreagtige skjolde, hans med en mod venstre springende hjort, hendes med oliegrenbærende due; som hjelmtegn har det mandlige våben tre blomster, det kvindelige een; foroven initialerne: NO FM IT, forneden: Højde 18 cm. På foden mestermærke PKV i symmetrisk skjold for Povl Ottesen Kiærulff, Ringkøbing (Røje 2496). Disk med graveret cirkelkors og samme mestermærke. Vinkande En kande af plet, fra 1879, ude af brug, er tysk fabriksarbejde, ligesom oblatæsken 2. Sygekalk med tilbehør To ældre sygekalke findes, dels et tarveligt sæt af plet, dels en smuk og enkel sølvkalk, 16,7 cm høj, svarende til sygekalkene i Halk (p. 464) og Hygum (p. 755) og med samme mestermærke: Thomas Larsen, Haderslev (Bøje 1597); den ligger i et læderetui fra 1816 (rgsk.), der viser aftryk efter en vinflaske til indsættelse i bægeret samt plads for disk og

9 SKODBORG KIRKE 737 Fig Skodborg. Relieffer i altertavlens søjlepostamenter (p. 734). oblatæske under foden; men disse to dele eksisterer nu ikke mere. Et lille sygesæt af tin i et gammelt læderfoderal omtales i inventariet Alterstager (fig. 13), gotiske, af vanlig form med skarpe ringe om det koniske skaft og hvilende på tre dyrefødder. Højde 41,5 cm. To alterstager af træ, nævnt , af gotisk, lidt klumpet form, med cylinderskaft, midtled og stærkt profileret fod- og lyseskål, fandtes ifølge et ældre fotografi i NM endnu stod fire f»trælysearme«på alteret 7. Til en ny messehagel anskaffedes alen possementmagerarbejde og 8 alen»leibfarb Sarduch«til underfoer (rgsk.). Alterskranke, rektangulær med rundede hjørner, hvilende på støbejerns-»træer« sattes der et nyt gitter for alteret; det maledes 1771 (rgsk.) ønskede kirken en ny, halvrund skranke af mahogni, der skulde leveres af S. L. Suchland 7. Danmarks Kirker, Haderslev amt 47

10 738 FRØS HERRED Fig. 12. Skodborg. Alterkalk, skænket 1715 (p. 736). Krucifiks omtales i inventariet 1776, af træ 11. På loftet ligger et sølvbronzeret støbejernskrucifiks, 55 cm højt, købt i Berlin Døbefont (fig. 14), romansk, af granit, ejendommelig, men stærkt forvansket ved ophugning 1922, hvilket tydeligt fremgår af en ældre afbildning hos Sauermann 12. Fonten består af to sten, men ikke som vanligt fordelt på kumme og fod, idet hele den egentlige font med kumme, skaft og fod er hugget i eet, mens et lavt, kvadratisk og let afrundet fodstykke er hugget for sig. Kummen, 70 cm i tvm., med lodrette sider, der prydes af bølgeranke med treblade over lav arkaderække (som f.eks, i Munkbrarup, Sydslesvig), omgives af tre skikkelser i næsten ankellange kjorteler; de holder hinanden i hånden og ligesom danser omkring fonten, idet de ser sig tilbage; de er hugget i eet med den egentlige font, indtil midiehøjde med kummen, til dels frie fra det med høje, smalle arkader smykkede skaft, og fødderne, der vender tæerne hver sin vej, i eet med foden, der er komponeret af to rundstave. Den lave»plint«har en til kummen svarende bølgeranke mellem tovstave og på hjørnerne grove menneskehoveder. Højde 91 cm (Mackeprang: Døbefonte p. 347f.). Moderne dåbsfad og -kande af messing. Også 1776 havde fonten et messingfad samt et trælåg (inventarium). Prædikestol, anbragt i nord, fra sidste hovedrestaurering, af karnaptype, tegnet af arkitekt Hardie Fischer, med relieffer af billedskærer Walter Nielsen, Haderslev; himmel omtrent som i Grarup (p. 446). Den murede fod har hentet sine forbilleder i Winstrups arkitekturdetailler. Den tidligst omtalte prædikestol købtes 1600 (rgsk.); 1847 gav tømmermester S. L. Suchland overslag over en ny prædikestol 7, antagelig den enkle stol, der stod færdig efter restaureringen Stoleværk, fra restaureringen 1949 og tegnet af V. Hardie Fischer, med påskruede, kvadratiske plader, der bærer relieffer fra begge testamenter, udført af billedskærer Walter Nielsen arbejdede to Haderslev-snedkere i 5 uger i

11 SKODBORG KIRKE 739 kirken på nye stole af eg og fyr (rgsk.); 1847 skulde S. L. Suchland levere 60 nye stole, til dels med bevægeligt ryglæn 7. Orgel, 1913, leveret af Marcussen og søn, Åbenrå, med 15 stemmer, to manualer og pedal. Kirkens første orgel var udført af orgelbygger Ohrt Klingpung eller -bøsse 1820, af messing, oval, med pengetragt og klokke, på langt, drejet skaft. Ude af brug. Allerede 1654 omtales en ny klingpung (rgsk.). Fire ens præsterækketavler med brudt, svungen gavl hvilende på kannelerede pilastre med fantasikapitæler og afbrudte rundstave i kannelurerne. Lysekroner 1946, udført af Knud Eiby, Odense. Klokke 1858, omstøbt hos Gamst og Lunds efterfølger af den tidligere klokke, der atter var omstøbt 1717 af Johannes Asmussen i Husum af en klokke fra 1636 (rgsk.). Ophængt i den vestlige tagrytter. Fig. 13. Skodborg. Alterstage (p. 737). GRAVMINDER Epitaf (fig. 15), o Niels Ewaldt, født i Brøns 1718, kapellan 1744 til Brøns, 1747 til Piedsted og Garslev, kaldet 1748 til sognepræst for Skolborg (!), gift 1751 med jomfru Sophia Elisabeth Schierning, avlede to sønner; død 7. jan. 1756»og hviler under degnestolen«. Madame Sophia Elisabet Ewald, født 1725, død <27. jan. 1769>, hviler ved siden af manden. Indmuret vægtavle af kalksten af en i landsdelen almindelig type, bestående af tre felter med bladramme, det største og midterste cirkulært, de andre flade ovaler; de to nederste krones af engel, det øverste af Kristus stående på verdenskuglen. I midtfeltet sognepræstens gravskrift med reliefversaler, i det øverste Joh. 3,16: Saa elskte Gud Verden etc., ligeledes med reliefversaler, i det nederste hustruens gravskrift med malede versaler. Naivt arbejde, ganske svarende til Ancher Svenstrups epitaf fra o i Hygum (p. 760). Hvidgule bogstaver på sort baggrund, den midterste bladramme er (til dels) grønmalet, hele det øvrige sølvbronzeret. På korets nordvæg. 47*

12 740 FRØS HERRED Fig. 14. Skodborg. Døbefont (p. 738). P. N Fig. 15. Skodborg. Epitaf over Niels Ewald, død 1756 (p. 739). Kirkegårdsmonument, af granit, for faldne i verdenskrigen , efter tegning af Hansen-Jacobsen. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: kirkeregnskabsbøger for Skodborg (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne. Skodborg Haderslev provstis fælles kirkekasse: regnskaber med bilag. Skodborg Skodborg præstearkiv: udtaget af Bd Diverse korrespondancesager m.m.; sager ang. kirkebygningen og dens inventar Haderslev amtsvisitatorialsager, slesvigske registratur nr. 43. Skodborg kirke Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Kirkeforstanderskabets protokol 1896 ff. (ved embedet). Kirkeklokkecirkulære af 1918 (NM). Museumsindberetninger af Niels Termansen 1926 (forundersøgelse af altertavle) og Harald Munk 1928 (istandsættelse af altertavle, epitaf og præstetavler). Undersøgelse ved Elna Møller og Erik Moltke Haupt I, 374 f. K. M. Hermansen: Skodborg Sogn i Frøs Herred. Haderslev 1947, p

13 SKODBORG KIRKE Quellensammlung VI, 262 og Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Generalsuperintendentens arkiv, visitatsberetninger etc Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc Haupt (I, 374) skriver, at koret var af tuf, men det benægtes af Helms, der har undersøgt forholdene på stedet og bl.a. ladet affaldsmaterialet fra koret grave frem (sml. Jacob Helms: Danske Tufstens-Kirker. I, 1894, p. 87, note 4). 6 Da portalen bragtes tilbage på sin plads, iagttog murermesteren umiddelbart uden for åbningen en stor hoben granitaffald, som efter hans mening kun kunde stamme fra portalens tilhugning. 7 Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Skodborg præstearkiv: sager ang. kirkebygn. etc Amtsvisitatorialsager: diverse udtagne sager etc. 10 Trap: Slesvig p. 66; sml. Fælles kirkekasse: rgsk Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc E. Sauermann: Die mittelalterlichen Taufsteine der Provinz Schleswig-Holstein, Lübeck 1904, p. 57; sml. fig. 48, der viser den oliemalede font før ophugningen. 13 K. M. Hermansen: Skodborg Sogn, p Fig. 16. Skodborg 1791.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Trækirken ved Moesgård

Trækirken ved Moesgård Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1956 TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Kirken, der ifølge en sen tradition var viet S. Leonhard og var et vikarie 1, betalte 6 skilling lybsk i cathedraticum (sml.

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

GAMMEL HADERSLEV KIRKE

GAMMEL HADERSLEV KIRKE Fig. 1. Gl. Haderslev. Ydre, set fra sydost. E. M. 1952 GAMMEL HADERSLEV KIRKE K irken, der nu ligger i Haderslev by, var i middelalderen indviet til S. Søren og kaldes stadig blandt befolkningen Severins

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst V. M. 1953 VEDSTED KIRKE GRAM HERRED K irken1, der i middelalderen var et biskoppeligt patronat, betalte 12 sk. lybsk i cathedraticum; dens senere skæbne svarer til

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere