IS-Norden: Bjarni Danielsson Ål-Norden: Erik Brunström. FR-Norden: Carita Björklund FNUF: Timmo Salmi Høgni Djurhuus

Transkript

1 P- MØDE 01/07 P-SAG 02/07 Bilag 3 Protokoludkast FOR PRÆSIDIETS MØDE I KØBENHAVN MANDAG DEN 30. OKTOBER 2006 KL Malmø den 20. november 2006 Mødested: Folketinget, værelse Pro. A Deltagere: DK-Norden: Frode Sørensen Peter Jon Larsen FIN-Norden: Outi Ojala Larserik Häggman N-Norden: Tove Veierød Per Ritzler S-Norden: Bengt Göransson Britta Nygård IS-Norden: Bjarni Danielsson Ål-Norden: Erik Brunström Esther Sigurdadottir Sofie Norrlund FR-Norden: Carita Björklund FNUF: Timmo Salmi Høgni Djurhuus FNF: Karen Bue Helena Johansson P-SAG 29/06 Godkendelse af dagsorden og valg af protokoljusterer Dagsordenen blev godkendt og Tove Veierød blev valgt til protokoljusterer. P-SAG 30/06 Godkendelse af protokol fra P-MØDE 02/06 den 9. juni på Åland Protokollen havde været sendt til protokoljusterer Carita Björklund til godkendelse. Frode Sørensen henledte omærksomheden, at Danmark ikke havde holdt styrelsesmøde men repræsentantskabsmøde den 9. oktober. Timmo Salmi oplyste, at Café Norden skal holdes i Oslo i 2007 og ikke i 2006.

2 Protokollen blev godkendt med ovenstående ændringer. P-SAG 31/06 FNF s delårsregnskab Karen Bue oplyste, at FNF havde budgetteret med et overskud for 2006 på SEK. Med det resultat som foreligger per 30. juni 2006 ( SEK) ser FNF ud til at ville opnå et resultat i harmoni med det budgetterede. Per Ritzler spurgte, hvordan FNF har lykkedes med at indspare underskudet med ca SEK pr år. Karen Bue oplyste, at sekeretaraiatet har været økonomisk bevidste og sparsommelige, samt at posten Rejser administrationen har kunnet holdes på et lavere niveau, da de fleste møder holdes i København. Delårsregnskabet blev taget til orientering. P-SAG 32/06 Udkast til budget for 2006 Helena Johansson oplyste, at præsidiet bør være opmærksomme på, at kursen i budgettet er den gældende pr 1. oktober 2006, beløbet kan derfor variere en anelse i det endelige budget, hvor det vil være kursen pr 1. januar 2007, der vil være gældende. Sessionen ligger i Oslo næste år Rejser administrationen er derfor forhøjet lidt. I forslaget til budget for FNF for 2007 er der budgetteret et overskud på SEK Overskuddet er budgeteret for, at FNF kan indarbejde den negative egenkapital. Underskuddet var ved årskiftet 2003/2004 ca SEK 1 mio, holdes den nuværende takt vil FNF næsten ved årsskiftet 2008/2009 kunne opvise en positiv egenkapital. I posten bidrag fra foreningerne findes Styreseminar medregnet med SEK Posten findes på udgiftssiden under "Styrelseseminar". Se sag P-Sag 38/06. Med i budgetforslaget for 2007 er også en afbetaling på en gæld til Pohjola Norden, et afdrag betales med SEK Det er afbetaling på en gæld som var blevet oparbejdet, da sekretariatet lå i Oslo. Gælden er d.d. på ca SEK. Høgni Djurhus spurgte til posten Rejser til og fra Grønland, om det betød, at Grønland nu kommer med i FNF kredsen. Karen Bue oplyste, at posten vedrører Nordjobb, men at tanken er, at en observatør, sandsynligvis Karen Egede fra Julianehåb skal inviteres med fra Grønland til mødet i januar. Budgetforslaget blev godkendt. 2

3 P-SAG 33/06 FNF s virksomhedsplan 2006 status Bjarni Danielsson bad om, at statusoversigten skrives direkte i handlingsplanen, således at stausoversigten er identisk med virksomhedsplanen. Karen Bue gennemgik status for opfyldelse af målene i virksomhedsplanen for Og fremhævede Grønland og nærområderne. Hun oplyste også, at afsnittet i handlingsplanene for Styrkelse af kontakten til Nordens nærområder efter opdrag fra Præsidiet skulle udmøntes til virksomhedsplanen for 2006 af direktørkollegiet. Prioriteringen var først sket i oktober. Styrkelse af kontakten med Nordens Nærområder En prioritering af hvilke områder der skal satses på i år er foretaget af direktørkollegiet. Det drejer sig om; -gennemgang af eksisterende samarbejdsaftaler og eventuel udbygning med tilføjelser om relationer til officielle samarbejdspartnere som NMR/NR og Baltisk Råd/Baltisk Forsamling med det formål at udvide den fælles påvirkningskraft - se på situationen i Nordvest Rusland for at analysere mulighederne for en samlet Norden-virksomhed. I tilfælde af at dette ikke kan lade sig gøre udvikles uoficielle, men registrerede samarbejdsrelationer til lokale Norden-organisationer med folkelig forankring. Prioritet gives St. Peterborgsområdet, Petrozavodsk, Murmansk, Arkangelsk och Kaliningrad. Karen Bue oplyste, at arbejdet ville blive igangsat efter Nordisk Råds session i København. Tove Veierød syntes, at det var positivt, at man var nået så langt med opfyldelse af målene opstillet i virksomhedsplanen. Med hensyn til styrkelsen af kontakten til nærområderne fremhævede hun Nordkalottkonferencen der blev holdt i sommeren i Bodø, konferencen blev særligt knyttet til Nordvestrusland. Per Ritzler roste FNF for gennemførelsen af Norden i Bio projektet, og oplyste, at den norske kulturminister havde medbragt et eksemplar til en større konference som et eksempel på nordisk kultursamarbejde. Frode Sørensen fandt, at FNF bør have en indgående debat om kontakten til nærområderne. Vigtigst fandt han var at få Grønland med i FNF kredsen. Han henledte opmærksomheden på, at forstanderne på højskolen i Sisimiut har udtrykt interesse for at starte en forening der. Karen Bue oplyste, at der var holdt et møde med Rasmus Lyberth, der af grønlænderne var foreslået som formand. Lyberth var imidlertid flyttet til Odense i Danmark, og han foreslog derfor, at FNF i stedet tager kontakt til Karen Egede, som bor i Qaqortoq. Præsidiet foreslog, at Karen Bue under sessionen tog kontakt med den grønlandske delegation med henblik på at skaffe yderligere kontakter og i øvrigt tager kontakt med Karen Egede. Peter Jon Larsen oplyste, at der findes aktiviteter i Grønland herunder et aktivt venskabsbysamarbejde, men der mangler en organisation. 3

4 Larserik Häggman bemærkede, at 1. november er frist for at søge penge til projekter, der involvere mindst et nordisk og et baltisk land eller Nordvestrusland. Han foreslog, at direktørkollegiet drøftede, om FNF kunne komme op med nogle projekter med mulighed for at finansiere et reelt projekt. Karen Bue oplyste i den sammenhæng, at hun havde aftalt et møde med projektchef i Foreningen Norden Sverige Anders Bergström med henblik på at drøfte forslag til projekter, som FNF kan søge penge til, men at det ikke var lykkedes at få mødet i stand før sessionen. Om den opinionsdannende virksomhed udtrykte Bjarni Danielsson sig specifikt om de fire artikler i formandens navn, der var sat som må i virksomhedsplanen. Han havde regnet med, at man kunne anvende den journalistiske ekspertise i direktørkollegiet og spurgte til, om man burde ændre dette punkt i virksomhedsplanen. Larserik Häggman oplyste, at man i Pohjola Norden havde diskuteret sagen, og at man ikke fandt metoden nyttig. Vi kan ikke styre den nordisk debat, men igangsætte nationale Norden debatter. Frode Sørensen var enig i, at hvert land må have sin strategi for, hvordan man markedsfører forskellige emner. Der vil dog være situationer, hvor FNF s formand må gå ud og markedsføre et synspunkt, hvis formanden og generalsekretæren er enige om at markere en profil. Man skal ikke regne med at få noget ud til offentligheden, som ikke har en skarp profil, men det er bedst, om FNF kan stå samlet bag udtalelser. Med hensyn til målet med fire artikler pr år fandt Frode Sørensen ikke, at der var noget problem, at der blev skrevet to et år og fem artikler et andet år. Per Ritzler bemærkede, at det måske kunne være en ide at opbygge en idébank, med overordnede nordiske temaer fx grænsehindringer men af en sådan karakter at de kan være med at sætte dagsordenen. Britta Nygaard oplyste i den sammenhæng, at FNF tidligere har været i besiddelse af en artikelbank. Bjarni Danielsson fandt, at det må være direktørkollegiet, der har fingeren på pulsen og anmodede om, at direktørene behandler sagen og drøfter hvilke emner, der er aktuelle, og hvilke man bør skrive om. Det er formanden, der står som forfatter. Peter Jon Larsen foreslog, at det kunne være punkt på hvert Præsidiemøde og hvert direktørmøde. En direktør skriver og sender herefter til formanden og generalsekretæren. Artiklen bør foreligge i god tid. Frode Sørensen bemærkede i den sammenhæng, at det oftest er nemmere at få artikler bragt i de regionale aviser. Larserik Häggman fandt, at man bør være realistiske, men var enig i, at det er lettere at komme ud regionalt. Han fandt, at forfatteren nok bør være en person, der er lokal kendt fx formanden i det pågældende område. Erik Brunström fandt, at punktet den opinionsdannende virksomhed bør sættes på Præsidiets dagsorden hver gang. Han fandt også, at et udkast til udtalelse bør 4

5 ligge til behandling på præsidiemødet, og at den efterfølgende kan sendes til nordiske aviser, og at formanden og den nationale formand står som forfattere. Informationen blev taget til orientering med disse bemærkninger - FNF s opinionsdannende virksomhed sættes på som et fast punkt på dagsordener for direktør og præsidiemøder - Forslag til FNF udtalelse skal foreligge i god tid før præsidiemødet - Karen Bue tager kontakt med den grønlandske delegation i forbindelse med sessionen og tager kontakt med Karen Egede med henblik på at høre, hvorledes aktiviteterne i Grønland har udviklet sig P-SAG 34/06 Dagsordenspunkter til mødet i januar med Nordisk Råds Præsidium På Præsidets møde i Sønderborg den 24. september 2005 blev det besluttet at indlede et lidt mere formaliseret samarbejde med Nordisk Råd. Det blev besluttet, at FNF s Præsidium og Nordisk Råds Præsidium holder et fælles møde pr år fra og med januar Inden mødet skabes der enighed om en dagorden som dikterer, hvilke spørgsmål som skal behandles. Nordisk Råds Præsidium vedtog samme måned et lignende forslag. Det første møde blev holdt i januar 2006 og et møde er planlagt afholdt i januar Nordisk Råds Præsidum behandler spørgsmålet om dagsordenspunkter til fællesmødet på sit møde i december. Direktørkollegiet forbereder et udkast til dagsordenspunkter som sendes til Præsidiets godkendelse, hvorefter det de sendes til Nordisk Råds Præsidium. P-SAG 35/04 Grænsehindringer samarbejdsministerens redegørelse Frode Sørensen fremlagde et udkast udtalelse fra den danske Foreningen Norden vedrørende grænsehindringer. Karen Bue redegjorde for FNF s ageren i forbindelse med sessionen i 2005, hvor FNF havde sendt et brev til den norske statsminister Jens Stoltenberg med en opfordring til at udpege en efterfølger for Poul Schlüter, som samarbejdsministrenes særlige repræsentant i arbejdet med rydning af grænsehindringer. Opfordringen blev ikke imødekommet, den norske regering valgte i stedet at vælge en ordning med en sagkyndig fra hvert land der inden for udvalgte områder. På seneste præsidiemøde blev det hævdet, at de pågældende pådrivere kan mangle den fornødne autoritet for at få gennemslagskraft. Pådriverordning skulle have haft pådrivere inden for fire fagministerområder: næring, finans og skat, social og sundhed og uddannelse og tanken var, at pådriveren skulle være en ekspert indenfor sit felt og skulle kunne operere direkte med det politiske system, nationalt og nordisk, men også i forhold til embedsmands/ekspertsystemet på alle niveauer. Helge Kringstad, tidl. norsk bankchef og tidligere bistandsminister er 5

6 som den første pådriver udpeget. I begyndelsen af næste år vil der også blive udpeget en pådriver indenfor område Social og Bistand, hvorimod embedsmandskomiteen ikke finder det nødvendigt, at der skal nedsættes en pådriver indenfor dette område. Det er også besluttet ikke at udpege en pådriver indenfor området Uddannelse, idet de forskellige arbejdsgrupper, der findes indenfor dette område, skal påtage sig arbejdet. Karen Bue bemærkede, at hun fandt det svært at få øje på nogle skelsættende løsninger på grænsehindringsområdet for Larserik Häggman oplyste, at der i forhold til norske model er modstand fra svensk og finsk side. Man tror ikke, at pådriverne vil få tilstrækkelig autoritet. Han fandt, at FNF må sikre, at der ydes et fortsat pres for at holde fokus på rydning af grænsehindringer. Frode Sørensen bemærkede, at han fandt det utilfredsstillende, at en politisk beslutning om, at pådrivere skal udpeges inden for fire områder synes at være omgjort af embedsværket, dette havde han påpeget i sin udtalelse til Rådet om grænsehindringer. Det blev besluttet direktørkollegiet skriver en udtalelse til Nordisk Råd om grænsehindringer, der skulle foreligge ved sessionens åbning. P-SAG 36/04 Mission, vision og værdier Bengt Göransson fandt, at spørgeskemaet og følgebrevet ville være fint egnede til at skabe debat i lokalafdelingerne. Præsidet godkendte spørgeskemaerne, der nu vil blive udsendt til de nationale foreninger, der vil videresender dem til lokalafdelingerne i begyndelsen af januar P-SAG 37/06 Nordisk Ministerrådsforlag om Nordplusprogrammerne Karen Bue oplyste, at hun og Larserik Häggman i forbindelse med et foretræde for Nordisk Råds Kulturudvalg den 17. september i Lahti bl.a. havde hævdet, at FNF indenfor den eksisterende økonomiske ramme vil kunne udveksle flere elever og i tillæg sørge for et ordentligt pædagogisk indhold i forbindelse med klasserejsen. Flere foreninger har haft møder med deres nationale medlem af embedsmandskomiteen for undervisning (EK-U), og et møde skulle holdes med formanden for EK-U Eivind Heder, afdelingschef Gard Titlestad og eventuelt sagsansvarlige kolleger fra Ministerrådets sekretariat den 1. november. Hun oplyste også, at en artikel i formandens navn var blevet skrevet og søgt trykt i nordiske aviser. Vinklen var, at der var tale om en dårlig anvendelse af nordiske midler med det resultat, at mange skoleelever i Norden ikke får mulighed for at komme på klasseudveklingsrejser i et andet nordisk land. Tal fra Cirius viste at nogle 6

7 skoler havde fået støtte på mellem SEK. Artiklen havde været sendt til Præsidiet sammen med et udkast til udtalelse til Nordisk Råd om Ministerrådforslaget om Nordplusprogrammerne. Frode Sørensen oplyste, at den danske samarbejdsminister Connie Hedegaard i forbindelse med redegørelsesdebatten i Folketinget havde udtrykt forståelse for, at der skal være et udbud når en ny kontrakt med et administrationsorgan for Nordplus Junior skal skrives. Larserik Häggman bemærkede, at beslutningen om indgåelse af kontrakt først skal tages næste år. Han fandt, at FNF bør arbejde på, at betænkningen over Kulturudvalgets forslag bliver gjort skarpere i formuleringen end det foreliggende udkast, og at det bør gå på, at programmet skal i udbud forud for ny kontraktsindgåelse. Peter Jon Larsen fandt, at sagen er særlig vigtig, fordi den viser, at Foreningerne Norden har administreret en ordning professionelt og at programmet efter overgangen af administrationen til et professionelt organ var blevet åbenlyst ringere. Der var enighed om, at FNF skulle foreslå Nordisk Råds Kulturudvalg at medtage følgende formulering i sin betænkning over ministerrådsforslaget om Nordplusprogrammerne: Nordisk Råd forudsætter, at Nordplus junior programmet sættes i udbud blandt alle interessenter inden beslutning om udpegning af operatør tages. Udkastet til udtalelse om ministerrådsforslaget on Nordplusprogrammerne blev godkendt. P-SAG 38/06 Styreseminarer og personaleseminarer På et direktørmøde den 24. september blev det besluttet at foreslå præsidiet, at posten Styreseminar lægges ind i FNF s budget, og at foreningernes medlemsbidrag forhøjes med et tilsvarende beløb. Planlægningen af styreseminarene sker i følge forslaget hos FNF i samarbejde med en af de nationale foreninger og årets tema besluttes på et præsidiemøde. Direktørkollegiet opfordrer til, at der hvert andet år holdes et styreseminar og hvert andet år et personaleseminar. Personalemøderne har de seneste år været afholdt for udvalgte sektorer i forbindelse med venskabsbykonferencerne for relevante medarbejdere indenfor sektorer, hvor foreningerne traditionelt samarbejder, (skole, venskabsby, Nordjobb osv). Personaleseminarene skal også være kompetenceopbyggende med relevante forelæsere m.v. En forhøjning af foreningernes bidrag til FNF på i alt SEK (fordelt efter den sædvanlige fordelingsnøgle) var også foreslået. I planen indgår, at Danmark, Finland, Sverige og Norge kan sende hver 8 personer, Island 6 personer og Færøerne og Åland kan sende hver 4 personer. Rejseudgifterne 7

8 dækkes af foreningerne selv, mens FNF dækker udgifter til mødelokale, kost og logi, oplægsholdere, underholdning m.v. Programmet for det pågældende års styreseminar eller personaleseminar fastsættes af Præsidiet i samarbejde med værtslandet. Lareserik Häggman oplyste, at det finske styre ønskede, at der bliver afholdt styreseminarer hvert år, men at der i forbindelse med styreseminaret hvert andet år holdes et personaleseminar. Tove Veierød støttede forslaget, hun fandt det vigtigt at styrene mødes, det giver en større fællesskabsfølelse. Frode Sørensen oplyste, at han godt kunne acceptere en øgning af budgettet på SEK til afholdelse af udgifterne til styreseminarene, og opfordrede til, at man på næste præsidiemøde har en debat om temaet for næste styreseminar. Tove Veierød fandt, at der bør holdes årlige styreseminarer med så mange som muligt, der kan deltage, og hun fandt det vigtigt at FNF indrager de personer, der har projekterne, således at de bliver en del af fællesskabet Peter Jon Larsen foreslog, at man overvejer, at FNF holder et præsidiemøde i tilknytning til styreseminarene. Han støttede også, at der deltager et minimunantal. Bengt Göransson fandt det vigtigt, at personalet får mulighed for at mødes og fornemme, at de er en del af et større fælleskab og får mulighed for at udveksle erfaringer. Det er også vigtigt at medarbejderne er klar over, at de arbejder for Foreningerne Norden. Han oplyste, at Norden i Fokus netop er udkommet med deres program, og at Foreningen Norden ikke er nævnt. Projektlederne fornemmer, at de er ansat af Foreningerne Norden og ikke af Nordisk Ministerråd, det er Foreningerne Norden der har ejerskabet til projektet. Ved at lægge personalemøderne sammen med styreseminaret får personlet også lejlighed til at mødes med styrene i de andre lande. Med hensyn til styrelsesmedlemmernes deltagelse fandt Bengt Göransson, at det er en forudsætning for et godt udbytte af et styreseminar, at hver forening har et minimum antal styremedlemmer fx tre fra hver forening, således at der er et tilstrækkeligt antal medlemmer, som medlemmerne kan udveksle synspunkter med. Peter Jon Larsen fandt, at det er vigtigt, at man har en diskussion om, hvad man skal bruge styreseminarene til. Han var enig med Bengt Göransson i, at det er vigtigt, at medarbejderne er klar over ejerskabet til projekterne, og at diskussionen måske kunne være egnet til et tema for et styresminar. I programmer, brochurer og Nordjobb materiale må der ikke herske tvivl om, at det er Foreningen Norden, der ejer projektet. Der er ikke den store forståelse for denne holdning i brede dele af Nordisk Ministerråd, men projekterne er en integreret del af foreningernes arbejde. Larserik Häggman var enig i, at det vældigt centralt spørgsmål. Han nævnte Hallo Norden sektoren som et konkret eksempel på, hvor medarbejdere i NMR har nægtet, at man anvender Foreningen Norden brandet i sammenhæng med markedsføringen. 8

9 Han fandt, at det er alvorligt problem, og foreslog at FNF s Præsidium på sit møde med NMR s nye generalsekretær drøfter spørgsmålet. Per Ritzler fandt, at projekterne skal bidrage til at styrke foreningernes profil. Foreningen Norden har et stærkt brand, men ikke mange ved, hvad vi laver. Bengt Göranssons eksempel viser, hvorledes Foreningerne Nordens brand kan blive overskygget. Vores udfordring er at kommunikere vores rolle, sådan at vi savnes, hvis vi ikke er der. Britta Nygaard henledte opmærksomheden på, at det Foreningerne Norden der har initieret, at der bliver etableret Norden i Fokus i hovedstæderne. Den svenske regering betaler også bidrag til Norden i Fokus i Stockholm, Ministerrådet er således ikke eneste bidragsgiver. Foreningen Norden Sverige opfatter Norden i Fokus som en del af foreningens virksomhed. Larserik Häggman sagde, at en lignende problemstilling findes med hensyn til Hallo Norden. Servicetelefonen er integreret del af Pohjola Nordens virksomhed, en komité er nedsat af foreningen med henblik på at bearbejde det materialet, der kommer fra Hallo Norden, styrelsesmedlemmer behandler de spørgsmål, som rejser sig på baggrund af materialet. Peter Jon Larsen opfordrede til, at man, når nogen udtaler at Foreningen Norden ikke må skrive, at Foreningen Norden er involveret, reagerer konkret i forhold til den pågældende embedsmand. Præsidiet besluttede at - holde styreseminar hvert år med et tema fastsat af præsidiet i samarbejde med værtslandet med en minimumsdeltagelse på tre styremedlemmer pr land. - forhøje foreningernes bidrag til FNF på i alt SEK til dækning af udgiften til semninaret - at give direktørkollegiet i opdrag at vurdere hvorledes personaleseminarene bør tilrettelægges i tilknytning til styreseminarene - med Nordisk Ministerråds nye generalsekretær at drøfte problematikken om ejerskabet til projekter i Foreningen Norden regi. P-SAG 39/06 Nordisk Råds Session, herunder eventuelle udtalelser og pressemeddelelser Larserik Häggmann henledte opmærksomheden på, at driftstøtten til de nordiske Informationskontorer nu går direkte til informationskontorene og svært at udrede, hvor meget de kommer til at få i driftstøtte i

10 Karen Bue oplyste, at hun på FNF s vegne havde sendt et brev til Nordisk Råds Budgetgruppe i august med kommentarer til Nordisk Ministerråds budgetforslag bl.a. om støtten til informationskontorene. Støtten til de nordiske informationskontorer havde til og med 2006 været indeholdt i budgetposten for FNF. I budgettet for 2007 indgår det i en post der hedder Informationsaktiviteter og i budgetposten indgår flere aktiviteter herunder de Nordisk Informationskontorer (der i budgetforlaget har ændret navn til Infopunkterne), Norden i Fokus og nordisk statistisk samarbejde. Det er fuldstændigt umuligt ud fra det foreliggende budgetforslag at udlæse, hvor meget der afsat til de enkelte poster herunder til de nordiske informationskontorer. Frode Sørensen oplyste, at der har været drøftelser om informationskontorene i Kulturudvalget, og udtrykt ønske om kontorene gerne skulle have lidt flere penge. FNF fremlægger for Nordisk Råd udtalelser om grænsehindringer og om ministerrådsforslaget om Nordplusprogrammerne. P-SAG 40/06 Norden i Bio, status Karen Bue oplyste, at over 500 filmpakker er blevet solgt, og det betyder, at Norden i Bio projektet i princippet allerede nu kan komme ud til elever. Projektet vil blive evalueret af en ekstern udreder og rapporten vil ligge klar i april Ansøgning er sendt til Nordplus Språk den 11. oktober samt til en række fonde og ambassader. Målet er at vi i skoleåret kan få 1200 deltagende skoler. Britta Nygaard fandt, at prisen på DKK 450 pr filmpakke er for høj, mange skoler er i den situation, at de har meget få penge til materialeindkøb. Hun fandt det også problematisk, at aldersklassen og samme aldersklasse som for projektet i skoleåret 2006/2007. Britta Nygaard mente, at det kan være svært at afsætte en filmpakke igen til den samme målgruppe. Karen Bue oplyste, at tanken havde været at filmpakken skulle have været gratis eller have kostet et mindre beløb, den høje pris skyldes, at Norden i Bio ikke havde fået støtte fra Nordplus Sprog, hvorfor det havde været nødvendigt at sætte prisen på det omtalte nivau. Hvis projektet kommer til at modtage bidrag som ønsket for skoleåret 2007/2008 vil prisen blive halveret. Karen Bue ville i begyndelsen af 2007 forsøge at formå de nordiske undervisningsministerier at yde støtte til projektet fra skoleåret 2008/2009, og således at filmpakken enten kommer til at koste et meget lille beløb eller være helt gratis. Med hensyn til målgruppe oplyste hun at hun udmærket forstod argumentet, for at man skulle have en anden målrguppe. Da målet imidlertid er, at projektet skal være årligt tilbagevendende, har man fundet det nødvendigt at fastsætte en fast målgruppe nemlig 8. klasser, således at alle elever i princippet vil kunne få tilbudet en gang i deres skoletid. Informationen blev taget til orientering 10

11 P-SAG 41/06 Rapporter fra foreningerne Åland Erik Brunström oplyste, at der er holdt morgensamlinger på skolerne på Åland for at informere om Nordjobb og andre projekter. Færøerne Carita Björklund oplyste, at Færøerne Norden fylder 55 år den 18. november 2006, og at man har planer om en jubilæumsfest i januar Med hensyn til Skumringstimen så har Foreningen Norden arrangeret oplæsning med andre tekster, som allerede findes på færøsk, for at skaffe lidt mere fokus på projektet. Det oplystes også, at foreningen arrangere en kulturrejse til Reykjavik bl.a. med opera på programmet. Norge Tove Veierød oplyste, at en handlingsplan for 2007 er vedtaget. Nordisk sprogforståelse er et prioriteret område samt en intensivering af udvekslingsprogrammerne. Foreningen har op til sessionen udgivet et særnummer af medlemsbladet bl.a. med interviews med centrale nordiske politikere. Foreningen fortsætter med morgenmadsmøder den første fredag i måneden. Foreningen fornemmer, at den rammer ny målgrupper gennem dissse møder. Per Ritzler oplyste, at Nordkalottkonferencen havde været en succes, og at Norden Norge vil holde en Nærområdekonference i januar. Finland Larserik Häggmann oplyste, at Pohjola Norden har fokus på nordisk demokrati som tema i foreningens forskellige kredse samt ved et hovedstadsseminar. Man har også i foreningen diskussioner om eventuel etablering af en mellemforening for dem som er blevet for gamle til at sidde i ungdomsforbundet. I efteråret har foreningen stor fokus på Ibsen. Pohjola Norden skulle i den efterfølgende uge holde et stort seminar: Nordens muligheder velfærd og konkurrence med tunge navne på programmet 500 personer forventes at deltage. Næste års forbundsmøde vil foregå Jyväskylä. Linnés vil være et gennemgående tema i det kommende år men også Astrid Lindgren er på programmet samt design. Statsbidraget til Pohjola Norden står for en nedskæring på pct til foreningernes venskabsbysamarbejde. I forbindelse med det finske formandsskabsprogram har Pohjola Norden indgået tre aftaler med regeringen: - om afholdelse af et seminar i forbindelse med sprogkonventionens 20 års jubilæum den 1. marts

12 - I finske lapland afholdes et grænsehindringsseminar, til seminaret indbydes også operative embedsmænd i NSK. - En ungdomsinformationskampagne. Unge har fået et spørgeskema og skal lave en undgomsportal om studiemuligheder, rejser, m.v. samlet på en ungdomsportal. Sverige Britta Nygaard oplyste, at Norden Sverige på fullmäktigmødet den 25. november forventes at vælge tidligere vice riksbankschef Kristina Persson, som vil begynde sit virke i foråret Man er i foreningen ved at udarbejde et historisk materiale bl.a. til brug for et besøg på Karelien. Hun oplyste videre, at Mats Jönsson kommer tilbage som direktør for Foreningen Norden Sverige enten den 15. januar eller den 1. februar. Danmark Frode Sørensen oplyste, at Foreningen Norden Danmark i august holdt et af to årlige formandsmøder samt havde holdt repræsentantskabsmøde den 9. oktober bl.a. med deltagelse af samarbejdsministeren. Årets hæderspris var gået til Annette Jensen leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg bl.a. for hendes spredning af projektet nordisk læsekreds. Vedtægterne var blevet justeret for at gøre plads til en ændring af kommunestrukturen i Danmark. Der lægges op til, at repræsentantskabsmødet skal holdes hvert andet år, og at der hvert andet år skal holdes tematiseret møde, hvor man taler fremtid og visioner. Kredsene ændres efter kultursammenlægninger. En kontingentforhøjelse var vedtaget, forhøjelsen går til lokalafdelingerne. Foreningen har oplevet en lille medlemsfremgang. Økonomien er i bedring. Island Bjarni Danielsson oplyste, at Norden Island har blæst liv i diskussionen om, hvad det betyder at være medlem af Foreningen Norden. Diskussionen er blandt andet sat i gang for finde ud af, hvorledes man skal forholde sig til venskabsbyordninger osv efter kommunesammenlægninger. Den september 2007 planlægger foreningen et hovedstadsseminar med temaet den gamla asa tro. Oplægget er, at man skal diskutere, hvilken betydning asatroen har i vores samtid. Det bliver en blanding af hovedstadsmøde og venskabsbymøder i Reykjavik i forbindelse med Reykjaviks 85 års jubilæum. FNUF Timmo Salmi oplyste, at FNUF har afholdt Café Norden møde i Gøteborg med 60 deltagere. Det havde været et meget velykket arrangement. Café Norden i Norge i 2007 har ledt til, at ungdomsafdelingen i Norge er blevet søgt aktiveret. Ungdomsforbundet har også haft diskussioner om fællesavisen Gorm, hvor man forsøger at finde penge til produktionen. Ungdomsforbundet arbejder også på at markedsføre Nordobb i de lande, hvor man ikke har haft mange ansøger, og ligeledes hvor man mangler arbejdspladser. Per Ritzler takkede FNUF for det pres Forbundet har lagt på Norge, hvorved man har fået vitaliseret en række ungdomsgrupper. Informationen blev taget ril orientering. 12

13 P-SAG 42/06 Mødeplan for 2006 og 2007 næste møde Næste præsidiemøde finder sted i Helsingfors januar. Det blev besluttet at præsidiets junimøde lægges på Færøerne den juni, Helena Johansson booker allerede nu hotelrum. Styreseminaret i 2007 holdes i Island i forbindelse med hovedstadsmødet og jubilæet den september. Den 1. marts afholdes sprogkonventionens 20 års jubilæum i Helsingfors Den 10. januar afholdes en Baltikumkonference i Oslo Pohjola Nordens Forbundsmøde kommer vil 2007 finde sted i Jyväskylä sandsynligvis den oktober. Mødeplanen bkiver revideret i overenstemmelse med ovenstående. P-SAG 43/06 Eventuelt Bjarni Danielsson henledte opmærksomheden på, at Journalisthøjskolen i Århus har fået reduceret penge til kurser for nordiske journalister, og at det måske var en sag som FNF burde se nærmere på. Karen Bue oplyste, at FNF havde informationsstand i Folketinget opstillet under sessionen, foreningerne kunne lægge deres medbragte materiale på standen. Afslutningsvis konstaterede formanden, at formandskabet ved årsskiftet overgår til Norge, næstformænd vil være den svenske og færøske formand. 13