Velkommen til årsmødet Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til årsmødet 2014. Indledning"

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning 2014 Velkommen til årsmødet Indledning Beretningen i år bliver nok lidt anderledes end den plejer. Ikke fordi det er min sidste chance for at have æren af at fremlægge Hovedbestyrelsens bedrifter og holdninger i det forgangne år, men fordi vi i Hovedbestyrelsen har valgt at finde nye former for kommunikation med vores medlemmer, samarbejdsparter og ikke mindst medlemmerne imellem. Det er en større strategi, som vil indgå i drøftelserne på generalforsamlingen for foreningens medlemmer senere på dagen. Årsmødet er og vil dog fortsat være en krumtap i FSD`s liv. Først og fremmest gennem de temaer og faglige input, der danner rammen for årsmøderne, men også de skriftlige og mundtlige beretninger, der gennem årene er blevet præsenteret på Årsmødet. Det forhindrer imidlertid ikke, at vi nytænker årsmødernes forløb og måderne at aflægge beretning på. Som I vil bemærke, udgiver vi i år en årsmødeavis, der indeholder et udpluk af de udtalelser og holdninger, vi er fremkommet med siden sidste årsmøde i oktober Det svarer stort set til indholdet i de mundtlige beretninger, jeg plejer at aflægge, og jeg kunne derfor afslutte min beretning allerede nu og henvise jer til at læse avisen grundigt og debattere den. Men så let slipper I ikke! Der er allerede i avisen på snedig journalistisk vis fremhævet citater og markeringer af, hvad vi finder væsentligt. Jeg vil om lidt yderligere fremhæve og supplere nogle af disse highlights og forsøge at fremhæve tværgående tendenser. Inden da, vil jeg dog nævne, at årsmødeavisen er tænkt som et dynamisk værktøj, der vil udvikle sig yderligere under Årsmødet med mulighed for jer til at komme med kommentarer, samt indeholde hovedessensen af de gode oplæg, vi har i vente. Og jo, vi har opdaget den trykte presses dødskamp, og årsmødeavisen vil derfor naturligvis blive tilgængelig på FSD`s hjemmeside. I vil endvidere kunne blive en af de heldige, der på video vil få mulighed for at give jeres mening til kende her og nu.

2 Tværgående problemstillinger. På tværs af lov- og indsatsområder rejser der sig gennem det seneste år en række generelle problemstillinger, hvor nogle af de væsentligste i ikke prioriteret rækkefølge er: Er kvaliteten i lovgivningen dalet eller er kommunerne blot blevet dummere og / eller mindre lovlydige? Hvor forskellige må kommunerne være? Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Er kommunalfuldmagts begrebet tidssvarende i en tid, hvor man tilstræber samskabelse, kvalitet og borgerens frie valg? Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Og hvis ja, hvornår overgår det til kassetænkning? Hvordan nedbrydes siloer? Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Hvorledes opnår vi borgernes tillid? Lad os tage fat fra en ende. Lovgivningen Om der er tale om lovsjusk eller manglende kommunal forståelse af lovgivningen afhænger nok af øjnene, der ser. Under alle omstændigheder må det konstateres, at der i det forgangne år har været for mange store og betydningsfulde sager, hvor implementeringsarbejdet ikke var færdiggjort ved reformernes ikrafttræden, og hvor der i hvert fald ikke forelå en fælles forståelse af væsentlige begreber og nødvendige administrative forudsætninger. Jeg tænker primært på kontanthjælpsreformen, hvor der blev knyttet meget vidtrækkende konsekvenser til nye begreber som uddannelses- eller aktivitetsparathed, hvor loven lagde op til en horisont på et år som grundlag for denne vurdering, og hvor man ikke tog hensyn til kontanthjælpsmodtagere, der på grund af barsel var afskåret fra at påbegynde job eller uddannelse.

3 Den tidligere beskæftigelsesminister skal have stor ros for med stor hast at rette op på disse mangler og også tak for venlig tilkendegivelse af, at FSD konstruktivt havde medvirket til at der blev rettet op. Vi kunne imidlertid godt have undværet, at den umiddelbare reaktion på vores opråb var, at vi skulle efterlyse større statslig detailstyring, ligesom kortene om refusionstænkning og for store kommunale forskelle blev trukket lidt hastigt op af lommen Gensidig forsørgelsespligt er ligeledes en væsentlig del af reformen og tidligere nævnt i mundtlige beretninger gennem årene. Lad mig derfor blot nævne, at en så vidtrækkende reform burde have været gjort til genstand for grundigere selvstændig behandling, da den har store konsekvenser for den enkelte, men også for administrationen af disse regler, først og fremmest ved det dyneløfteri bestemmelsen forudsætter skal finde sted. At den argumentation, der senest er fremført for udvidelsen af forsørgelsespligten, skulle være at tilskynde folk til at indgå ægteskab virker noget konstrueret og efterrationaliserende, lige som argumentet om at reglerne skal styrke, at civilsamfundet og de nærmeste træder til i stedet for at lade det offentlige bære alle økonomiske byrder synes at være hentet ind til lejligheden, og i givet fald burde have omfattet alle, der har økonomisk fordel af at dele udgifter, f.eks. søskende, studiekammerater, forældre og voksne børn med mere. Kommunerne kender godt reglerne om førtidspension, og specielt er vi i FSD lidt stolte af, at vi har været med til at føde ideen om at begrænse førtidspensionering af yngre mennesker og skabe en mere aktiv og sammenhængende tilværelse, hvad der faktisk også fremgår af vores årsmødeavis. Ikke desto mindre følte socialministeren sig foranlediget til den 11. september at fremsende en præcisering af, at personer, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, fortsat skal have tilkendt førtidspension. Det er klar og forståelig men også kendt tale. Der drejer sig således ikke om manglende kendskab til loven og dens forarbejder, men opfattelsen af, hvad der skal til for at opfylde intentionen om at komme tættere på arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord, hvornår det er åbenbart formålsløst at yde en indsats for den enkelte. Vi påpegede allerede ved lovens ikrafttræden, at unge handicappede, der ikke længere får tilkendt pension, ville få yderst vanskeligt ved at betale husleje blandt andet i de midlertidige botilbud og opfordrede til en løsning af dette konkrete problem, se i øvrigt side 14 i årsmødeavisen.

4 Det er tilsyneladende for vanskeligt at løse, og jeg kan forstå LEV`s frustration over, at flere udviklingshæmmede risikerer at få forringet deres levevilkår. Jeg må dog undre mig lidt over LEV`s manglende ambitioner på deres medlemmers og pårørendes vegne om at komme tættere på arbejdsmarkedet, lige som jeg kan undre mig over socialministerens hyrdebrev og løftede pegefinger, når han samtidig oplyser, at ankestyrelsen som en neutral, juridisk instans er ved at analysere konkrete sager på området. Vi deltager gerne i en konstruktiv drøftelse, når denne analyse foreligger. Det må da være muligt at finde en tilfredsstillende løsning på det begrænsede, men for den enkelte alvorlige problem. Disse lidt mavesure bemærkninger om lovsjusk med mere håber jeg generelt bliver modtaget i den konstruktive ånd, de er fremsat. Det må for alle parter og ikke mindst borgeren være en klar fordel, at spørgsmål af den karakter, som de nævnte eksempler illustrerer, er gennemgået og forudset, inden lovene bliver vedtaget og træder i kraft. Vi tilbyder selvsagt gerne vores medvirken i en styrket dialog i det lovforberedende arbejde. Hvor forskellige må kommunerne være? Det er et yderst vanskeligt spørgsmål at stille sig selv og især at besvare, men yderst relevant og i hvert fald på top 5 over journalisters spørgsmål til Foreningen. Det er generelt vores holdning, at forskelligheder skal kunne forklares og begrundes i forskellige socioøkonomiske forhold og eller lokalt, politisk fastsatte serviceniveauer. Dette rummer i sig selv mulighed for forskellighed. Langt sværere er det, at vi også har den holdning, at der på landsdækkende, for borgerne vitale områder må være en grænse for, hvor stor spredningen er kommunerne imellem. Blandt andet derfor efterlyste vi en reform af førtidspensionssystemet, og af samme årsag gennemførte vi i kommunerne en hurtig re visitation i starten af året af de unge kontanthjælpsmodtagere, da forskellen på hvem, der i de enkelte kommuner var erklæret uddannelses- respektive aktivitets parate tilsyneladende var for stor. I foråret rasede debatten om kommunale forskelligheder for fuld styrke i næsten en hel uge. På side 15, kan I se et lille klip om Foreningens holdning under overskriften: Kommunerne kan ikke hjælpe handicappede ens.

5 Hvad der startede som en beklagelse fra to kolleger og mødre, boende i to forskellige kommuner, med hver sit barn med nogenlunde samme diagnose over, at de ikke fik nøjagtig samme medicintilskud, i parentes bemærket afprøvet og tiltrådt i Ankestyrelsen, udviklede sig til et drama om at familier måtte gå fra hus, hjem og arbejde for at få deres barn behandlet på en specialiseret institution. Jeg har stor respekt for forældres kamp for deres børns rettigheder, at de forventer den bedst opnåelige faglige indsats, og at de prioriterer familiens medvirken højt, hvilket forudsætter en geografisk nærhed til behandlingsinstitutionen. Alligevel viser debatten, at det er nødvendigt med en løbende forventningsafstemning her under at tydeliggøre umuligheden af at hver kommune har sin egen specialinstitution på alle områder, at dette aldrig har været muligt og derfor ikke er en konsekvens af opgave og strukturreformen eller de økonomiske konjunkturer. Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Grundlæggende bør svaret være let at give og for mig er det let. Nærhed og beslutningskompetence er væsentlige forudsætninger for at betjene borgerne bedst muligt ikke mindst i en fremtid, hvor borgerne i større omfang skal være herre i eget liv, og det offentlige skal stå til rådighed som facilitator. Udlægning af opgaver på social - sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra stat til regioner og kommuner gennem de seneste årtier dokumenterer værdien af, at områderne blev en del af den kommunale hverdag og styring. For andre er svaret måske mere grumset. Kigger vi ind i vores organisation blev opgave og strukturreformen flere steder oplevet som en form for centralisering, hvor kommunen politisk og fagligt involverede sig mere aktivt i de enkelte tilbud, end man var vant til. Det er man blevet nu, og jeg mener at vi i dag er kommet godt igennem reformens implementering. Kigger man opad organisatorisk er idyllen tilsyneladende ikke helt så udtalt! Regering og Folketing bliver i stadig stigende omfang forsøgt styret fra oven af EU både i den overordnede økonomiske politik, men senest også på social og arbejdsmarkeds politikken. Samtidig har kommunerne som bekendt en grundlovssikret ret til selvstændigt at styre deres anliggender under statens tilsyn ordnet ved lov.

6 Der er således basis for en gigantisk stoleleg, hvor regering og Folketing har en naturlig og i høj grad legitim interesse i at føre lovgivningen til dørs, og hvor vi, som skal føre politikken ud i livet, kun kan glæde os over at der er så stor politisk vilje til at gøre det bedste for borgerne selv om statslig styring ikke altid er befordrende for ønsket om regelsanering. Kampen om at sikre et dagligt brusebad til vores ældre, der førte til ældremilliarden er vel det hidtil tydeligste eksempel på ønsket om at detailstyre samt at være den, der er nærmest til at have borgernes bedste for øjet. Heldigvis og vigtigst var der enighed om at styrke indsatsen for de ældre. Var debatten opstået i dag havde man næppe diskuteret brusebade, men vakuumpakket smørebrød, og om nogle måneder snerydning og så videre. Vi er på de ældres vegne glade for milliarden og glade for at vi kan og har kunnet tænke kreativt. Vi ser dog frem til en lempeligere administration og større tillid til at den enkelte kommune kan administrere beløbet til borgernes bedste. Øremærkede bloktilskud bliver således aldrig vores livret, men var nok i situationen det muliges kunst. Apropos livretter og ældremad skal der ikke herske tvivl om, at et godt og nærende måltid, især for de ældre, der modtager vores hjælp, også prioriteres højt i kommunerne. Vi finder således debatten væsentlig, og stiller os gerne til rådighed for en vurdering af næringsindhold, produktionsforhold, levering og ikke mindst servering, som det måske vigtigste. Ældrekommissionens rapport fra i fjor pegede med rette på ensomhed som det største problem på vores plejecentre, og hvor måltidet er en vigtig faktor til at bryde denne ensomhed. Måltidets kvalitet skal være i orden men skal nydes med andre og inddrage den enkelte ældre i produktionen. I stedet for blot at bekræfte hinanden i denne fælles holdning, bør vi, når låget er taget af gryden, fjerne nogle af de centrale, hygiejniske bestemmelser der gør, eksempelvis plejehjemskøkkenerne til lukket land for beboerne. I tilknytning til spørgsmålet, om kommunernes selvstyre er det naturligt at stille spørgsmålet, om tolkningen af kommunalfuldmagten er tidssvarende.

7 Samskabelse er et nyt og bærende princip i socialpolitikken, hvor kommunen i skiftende alliancer og samarbejdsformer skal bidrage sammen med erhvervslivet, private, frivillige organisationer, socialøkonomiske virksomheder med mange flere, og hvor vores medvirken vil have større effekt, hvis vi får friere og mere fleksible rammer for vores virksomhed. Vi har i årsmødeavisen side 16 med overskriften Er ferierejsen en borgerret vovet os ud på lidt minefyldt farvand. Ikke for at argumentere for et bestemt serviceniveau i kommunerne, men for at give et eksempel på at tilkøb af know how samtidig kan sikre en tryghed og kontinuitet for brugeren ved at anvende i forvejen kendt personale fra de kommunale tilbud Det kan være i forbindelse med ledsagelse på ferieture, men også i forbindelse med andre aktiviteter for ældre og handicappede mennesker. Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Det kan der vel grundlæggende ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvor i mod der er en løbende debat om i hvilket omfang økonomisk tænkning fylder for meget i forhold til valg af ydelse og faglig kvalitet. Spørgsmålet om afstanden mellem lønindtægter og overførselsindkomster er for lav til at motivere til jobsøgning m.v. er således et gennemgående tema i den politiske debat. Spørgsmålet er således også på top 5 blandt de spørgsmål journalisterne stiller til os som direktører på området. Vi har desværre ikke det præcise svar, som nok heller ikke kan gives, da motivation til at komme i beskæftigelse er langt mere nuanceret, hvad den politiske debat også afspejler. Vi bakkede op om ændring af kontanthjælpen til de under 30 årige og kunne med beskæftigelsesministeren glæde os over, at omkring færre unge var på kontanthjælp i første kvartal 2014 efter reformen end i første kvartal Jeg havde på foreningens vegne den 23. august i Jyllandsposten mulighed for at udtrykke tilfredshed med denne udvikling, men gjorde samtidig gældende, at dette ikke alene kunne tilskrives justeringen af hjælpen til su-niveau, men også den omstændighed, at samtlige unge i forbindelse med reformen havde været til motiverende samtaler i kommunerne.

8 Anvendelse af økonomiske sanktioner eller pression mod forældre i komplicerede sager om børn og unge, de såkaldte forældrepålæg, samt overvejelse om indførelse af tilsvarende sanktioner mod forældre, der ikke sender deres børn i daginstitution bør ske med stor varsomhed. For det første, fordi sådanne sanktioner alene har virkning for forældre med lav indkomst, og der desværre ofte sker omsorgssvigt i mere velhavende familier, hvor børne- familieydelsen ikke har stor betydning. For det andet, at specielt unge, vil få et våben i hænde mod forældrene i en i forvejen splittet familie, og for det tredje, specielt vedrørende daginstitutioner, at det bør være kvaliteten og indholdet i institutionen, der skal kommunikeres ud og være det afgørende for forældrenes beslutning. Vi har jo allerede muligheden for økonomiske og pædagogiske fripladser. At vi i kommunerne er modtagelige for incitamentsstyring i en sådan grad, at vi næsten dagligt bliver anklaget for refusions og kassetænkning, skal ikke være nogen hemmelighed. Det er jo ikke nogen skam at leve op til forventningerne og intentionerne! Alligevel kan der være grund til at se på, om den form for styring er ført for vidt, specielt i detaljeringsgraden. Vi er derfor mere end tilfredse med forslaget til ændring af beskæftigelsesindsatsen, der bygger på Carsten Kochudvalget 1s anbefalinger om netop at sanere omfanget af refusions satser. Frem for alt er det positivt, at refusionen i højere grad kommer til at lægge vægt på resultater end produktivitet, proces og valg af foranstaltning. En nedtrapning af refusionen over tid er et eksempel her på. Blot må man her tage højde for de overgangsproblemer, der vil opstå, lige som vi kan forudse, at kommunerne vil stå tilbage med en restgruppe, hvor mulighederne er udtømt, og hvor der må sikres ressourcer, økonomisk som fagligt, eventuelt i form af et alternativ til arbejdsmarkedet. Den, der betaler orkestret, må vælge melodien. Noget i den retning lyder et gammelt ordsprog. Det er i hvert fald blandt andet den tænkning, der ligger bag ideen om aktivitetsbestemt medfinansiering af udgifter til hospitaler og praksissektor. Eller i hvert fald et lønligt håb om en gang imellem at blive indbudt til ønskekoncert. Et andet vigtigt incitament skulle være, at kommunerne kunne få et økonomisk incitament til at forebygge og undgå dyre behandlinger. En god og rigtig strategi, som desværre ikke holder vand, fordi en meget begrænset del af behandlingerne er forebyggelige. Hospitalerne har i betragteligt omfang øget produktiviteten, hvad de skal have stor ros for.

9 Dette medfører imidlertid, at kommunernes udgifter er steget eksplosivt til medfinansieringen af sygehusene, ligesom patienternes tilstand ved udskrivningen stiller stadig øgede krav til den kommunale sundhedstjeneste. Også her vil vi foretrække en afregning, der ikke så ensidigt bygger på produktivitet. Hvordan nedbryder vi siloerne? Vores velfærdssamfund er i en god mening opbygget på en opdeling i politiske, administrative og faglige enheder, der med en høj grad af sektoransvar og faglig ekspertise hver i sær betjener borgerne på et højt niveau inden for hvert deres område. Det er imidlertid ikke nok. Hvis vi mener alvor med at sætte borgeren i centrum, kræver det en helhedstænkning, der matcher borgerens hele liv og derfor nødvendig vis må gå på tværs. Det er beskrevet i årsmødeavisens leder med nogle få eksempler Den har fået overskriften Vi vælter højhuset nedefra, både for at markere, at vi må starte med os selv og ikke vente på at Christiansborg og Slotsholmen får den samme gode idé, men også fordi jeg ved selvsyn i Rødovre har oplevet, at to højhuse bevidst blev lagt ned præcist og nydeligt, blot man placerer krudtet i bunden. Jeg vil derfor begrænse mig til at fokusere på nogle få områder, hvor silonedbrydningen er særlig påkrævet, og hvor vi er godt i gang. Det i særklasse alvorligste problem, vi har i dagens Danmark, er stigningen i antallet af psykisk sårbare unge for ikke at bruge de politisk ukorrekte udtryk, unge med alvorlige sindslidelser og sygdomme. Samtidig er det en gruppe af enkeltpersoner for hvem det er en livsnødvendighed, at vi handler på tværs. Tidlig og løbende opsporing, der involverer alle i den unges nærhed. Behandling, der kræver samarbejde mellem hospital, distriktspsykiatri, praktiserende læge og social- og sundhedsforvaltning Uddannelse, ikke mindst inddragelse af ungdoms uddannelsesinstitutioner. Beskæftigelse, hvor jobcentre, erhvervsliv og faglige organisationer er væsentlige aktører, og sidst, men ikke mindst pårørende, og frivillige, som det ultimative netværk. Det er en stor og vigtig opgave at få alt dette til at spille sammen, uden at den unge, som det hele drejer sig om, føler sig omklamret af systemet.

10 Vi kastede os derfor med stor energi over etableringen af de rehabiliterings teams, der blev oprettet som led i førtidspensionsreformen, netop med dette samspil for øje. At vi så ikke har fået den kredit for indsatsen, som vi efter egen opfattelse fortjener, kan således til skrives det tidligere omtalte forbedringspotentiale i det lovforberedende arbejde. Det ville således have været en fordel, hvis det nødvendige antal psykiatere og social læger havde været til rådelighed fra starten, lige som det havde været en klar fordel, hvis der havde været enighed om målgruppens størrelse. I min beretning sidste år nævnte jeg projektet Headspace, som en spændende mulighed, hvor frivillige kræfter kan komme i kontakt med blandt andet psykisk sårbare unge og skabe en forbindelse og skabe tillid til det offentlige behandlersystem. Forsøget har nu eksisteret i et år i seks kommuner og afventer en første evaluering. Umiddelbart virker det lovende netop som redskab til at opnå en styrket, helhedsorienteret indsats, Opbygningen af det fremtidige sundhedsvæsen er en entreprenøropgave i såvel fysisk, som i overført betydning, der kun overgås af Københavns Metro og Femernsund Broen. Med etablering af superspecialiserede hospitaler og det nære sundhedsvæsen i stærk udvikling risikerer vi, at der opføres nye siloer, hvis ikke vi etablerer de nødvendige porte, overgange og slisker, der sikrer sammenhæng. Vi er godt i gang med denne opgave blandt andet i kraft af de forbedrede sundhedsaftaler, mulighederne i den nye overenskomst med de praktiserende læger samt etablering af fælles forløbsprogrammer. At der dog ligger dybereliggende historiske og kulturelle barrierer, der skal ryddes af vejen fremgår af kronikken i årsmødeavisen, skrevet af Inge Kristensen, Ballerup Kommune med den uhyggeligt klingende overskrift: Social- og sundhedsområdet skurer mod hinanden som knoglerne i et åbent benbrud. Læs den, men ikke lige før sengetid! Hvem er bedst til at betjene ledige A-kasse medlemmer? Det er et spørgsmål, der har præget debatten om den fremtidige beskæftigelsesindsats, og hvor svaret har svinget lidt som et pendul. Det er positivt, at der med en kommende beskæftigelsesreform sættes et punktum, og at der lægges op til at bidrage med det bedste fra de to verdner ved i et vist omfang at holde møder, hvor den ledige mødes med repræsentanter fra såvel A-kasse som jobcenter.. Så er det op til os at sikre, at disse møder får en høj kvalitet og samtidig begrænses til det nødvendige i antal og indhold.

11 Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Da Henrik Dam Kristensen i sin tid tiltrådte som socialminister efter i en periode at have været landbrugs- og fødevareminister, var en af hans første udtalelser, at han undrede sig over, at der blev forsket mere i en enkelt roesort end i det samlede socialområde. Om det siger mest om landbruget eller socialområdet lader jeg være usagt. Under alle omstændigheder er der behov for mere evidens på vores områder Derfor støtter FSD socialpædagogernes ønske om, at der etableres et nationalt forskningsprogram, som I kan se på side 9 i avisen under overskriften Tidspunktet er det rette. SL afholdt for en lille måned siden en høring om temaet på Christiansborg, hvor jeg havde mulighed for at være til stede, og hvor jeg fik bekræftet behovet for et sådant program. Samtidig fik jeg bekræftet, at der før videre foretages, er behov for en solid begrebsafklaring om hvad der er forskning, anvendt forskning, praksisnærhed, dokumentation, evidens og meget mere. Jeg fik samtidig mulighed for at slå til lyd for, at professionshøjskolerne får mulighed for at tilbyde masteruddannelser og ansætte Ph.D studerende. Ikke fordi dette nødvendigvis fører til mere forskning, men fordi det vil medvirke til at gøre uddannelsesstederne og dermed eleverne, som er hovedparten af vores fremtidige arbejdskraft, mere videnskabs orienteret i deres senere arbejde, hvilket vil medvirke til at højne kvaliteten yderligere. Tillid Tillid er noget man skal gøre sig fortjent til fremhæver jeg i lederen i årsmødeavisen. Når jeg føler trang til at gentage det her ved afslutningen af beretningen, er det fordi tillid er fundamentet for at vi overhovedet kan udføre vores arbejde. Vores tillid til de mennesker, vi betjener, men i mindst lige så høj grad, at vi gør os værdige til deres. I al beskedenhed mener jeg, at vi har gjort os fortjent til en langt højere tillid, end der bliver os tildel. Det er ærgerligt, og der findes mange forklaringer, hvor af nogle kan søges i denne beretning. Vi skal imidlertid ikke gå i forsvarsposition, men bidrage til en øget tillid ved stor åbenhed om vores opgavevaretagelse, og frem for alt ved at styrke dialogen med de direkte berørte. Det kan gøres på mange måder ved inddragelse af bisiddere med videre, men primært ved at skabe forståelse for og forklare, hvorfor vi og vores medarbejdere gør, som vi gør. Men vigtigst af alt, at efterlyse og lytte til borgerens ønsker og drømme.

12 Afslutning Dette er som bekendt min sidste beretning som formand for FSD. Jeg vil derfor ikke begrænse mig til at takke vores dygtige sekretariat Janne og Dorthe for endnu et fremragende arrangement, men for 14 af slagsen. Så vil jeg også give den servicemeddelelse, at sekretariatet har en længere opsigelsesvarsel end formanden, så I kan se frem til deres servicering et år endnu.

13

14

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 392 Offentligt T A L E Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 29. april 2016 APOL/NFM J.nr.

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. december Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. december Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 2. december 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Tidsplan for brugerundersøgelse af borgernes møde med rehabiliteringsteamet...2

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013 Ungeindsatsen Konference den 4. juni 2013 Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009 Vores model Socialrådgivere fra Børn og Familie Vejledere fra UU Beskæftigelsessagsbehandlere

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Glostrup Kommune

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Glostrup Kommune Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Mentorindsats i Svendborg Kommune

Mentorindsats i Svendborg Kommune Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere