Velkommen til årsmødet Indledning
|
|
- Augusta Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formandens mundtlige beretning 2014 Velkommen til årsmødet Indledning Beretningen i år bliver nok lidt anderledes end den plejer. Ikke fordi det er min sidste chance for at have æren af at fremlægge Hovedbestyrelsens bedrifter og holdninger i det forgangne år, men fordi vi i Hovedbestyrelsen har valgt at finde nye former for kommunikation med vores medlemmer, samarbejdsparter og ikke mindst medlemmerne imellem. Det er en større strategi, som vil indgå i drøftelserne på generalforsamlingen for foreningens medlemmer senere på dagen. Årsmødet er og vil dog fortsat være en krumtap i FSD`s liv. Først og fremmest gennem de temaer og faglige input, der danner rammen for årsmøderne, men også de skriftlige og mundtlige beretninger, der gennem årene er blevet præsenteret på Årsmødet. Det forhindrer imidlertid ikke, at vi nytænker årsmødernes forløb og måderne at aflægge beretning på. Som I vil bemærke, udgiver vi i år en årsmødeavis, der indeholder et udpluk af de udtalelser og holdninger, vi er fremkommet med siden sidste årsmøde i oktober Det svarer stort set til indholdet i de mundtlige beretninger, jeg plejer at aflægge, og jeg kunne derfor afslutte min beretning allerede nu og henvise jer til at læse avisen grundigt og debattere den. Men så let slipper I ikke! Der er allerede i avisen på snedig journalistisk vis fremhævet citater og markeringer af, hvad vi finder væsentligt. Jeg vil om lidt yderligere fremhæve og supplere nogle af disse highlights og forsøge at fremhæve tværgående tendenser. Inden da, vil jeg dog nævne, at årsmødeavisen er tænkt som et dynamisk værktøj, der vil udvikle sig yderligere under Årsmødet med mulighed for jer til at komme med kommentarer, samt indeholde hovedessensen af de gode oplæg, vi har i vente. Og jo, vi har opdaget den trykte presses dødskamp, og årsmødeavisen vil derfor naturligvis blive tilgængelig på FSD`s hjemmeside. I vil endvidere kunne blive en af de heldige, der på video vil få mulighed for at give jeres mening til kende her og nu.
2 Tværgående problemstillinger. På tværs af lov- og indsatsområder rejser der sig gennem det seneste år en række generelle problemstillinger, hvor nogle af de væsentligste i ikke prioriteret rækkefølge er: Er kvaliteten i lovgivningen dalet eller er kommunerne blot blevet dummere og / eller mindre lovlydige? Hvor forskellige må kommunerne være? Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Er kommunalfuldmagts begrebet tidssvarende i en tid, hvor man tilstræber samskabelse, kvalitet og borgerens frie valg? Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Og hvis ja, hvornår overgår det til kassetænkning? Hvordan nedbrydes siloer? Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Hvorledes opnår vi borgernes tillid? Lad os tage fat fra en ende. Lovgivningen Om der er tale om lovsjusk eller manglende kommunal forståelse af lovgivningen afhænger nok af øjnene, der ser. Under alle omstændigheder må det konstateres, at der i det forgangne år har været for mange store og betydningsfulde sager, hvor implementeringsarbejdet ikke var færdiggjort ved reformernes ikrafttræden, og hvor der i hvert fald ikke forelå en fælles forståelse af væsentlige begreber og nødvendige administrative forudsætninger. Jeg tænker primært på kontanthjælpsreformen, hvor der blev knyttet meget vidtrækkende konsekvenser til nye begreber som uddannelses- eller aktivitetsparathed, hvor loven lagde op til en horisont på et år som grundlag for denne vurdering, og hvor man ikke tog hensyn til kontanthjælpsmodtagere, der på grund af barsel var afskåret fra at påbegynde job eller uddannelse.
3 Den tidligere beskæftigelsesminister skal have stor ros for med stor hast at rette op på disse mangler og også tak for venlig tilkendegivelse af, at FSD konstruktivt havde medvirket til at der blev rettet op. Vi kunne imidlertid godt have undværet, at den umiddelbare reaktion på vores opråb var, at vi skulle efterlyse større statslig detailstyring, ligesom kortene om refusionstænkning og for store kommunale forskelle blev trukket lidt hastigt op af lommen Gensidig forsørgelsespligt er ligeledes en væsentlig del af reformen og tidligere nævnt i mundtlige beretninger gennem årene. Lad mig derfor blot nævne, at en så vidtrækkende reform burde have været gjort til genstand for grundigere selvstændig behandling, da den har store konsekvenser for den enkelte, men også for administrationen af disse regler, først og fremmest ved det dyneløfteri bestemmelsen forudsætter skal finde sted. At den argumentation, der senest er fremført for udvidelsen af forsørgelsespligten, skulle være at tilskynde folk til at indgå ægteskab virker noget konstrueret og efterrationaliserende, lige som argumentet om at reglerne skal styrke, at civilsamfundet og de nærmeste træder til i stedet for at lade det offentlige bære alle økonomiske byrder synes at være hentet ind til lejligheden, og i givet fald burde have omfattet alle, der har økonomisk fordel af at dele udgifter, f.eks. søskende, studiekammerater, forældre og voksne børn med mere. Kommunerne kender godt reglerne om førtidspension, og specielt er vi i FSD lidt stolte af, at vi har været med til at føde ideen om at begrænse førtidspensionering af yngre mennesker og skabe en mere aktiv og sammenhængende tilværelse, hvad der faktisk også fremgår af vores årsmødeavis. Ikke desto mindre følte socialministeren sig foranlediget til den 11. september at fremsende en præcisering af, at personer, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, fortsat skal have tilkendt førtidspension. Det er klar og forståelig men også kendt tale. Der drejer sig således ikke om manglende kendskab til loven og dens forarbejder, men opfattelsen af, hvad der skal til for at opfylde intentionen om at komme tættere på arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord, hvornår det er åbenbart formålsløst at yde en indsats for den enkelte. Vi påpegede allerede ved lovens ikrafttræden, at unge handicappede, der ikke længere får tilkendt pension, ville få yderst vanskeligt ved at betale husleje blandt andet i de midlertidige botilbud og opfordrede til en løsning af dette konkrete problem, se i øvrigt side 14 i årsmødeavisen.
4 Det er tilsyneladende for vanskeligt at løse, og jeg kan forstå LEV`s frustration over, at flere udviklingshæmmede risikerer at få forringet deres levevilkår. Jeg må dog undre mig lidt over LEV`s manglende ambitioner på deres medlemmers og pårørendes vegne om at komme tættere på arbejdsmarkedet, lige som jeg kan undre mig over socialministerens hyrdebrev og løftede pegefinger, når han samtidig oplyser, at ankestyrelsen som en neutral, juridisk instans er ved at analysere konkrete sager på området. Vi deltager gerne i en konstruktiv drøftelse, når denne analyse foreligger. Det må da være muligt at finde en tilfredsstillende løsning på det begrænsede, men for den enkelte alvorlige problem. Disse lidt mavesure bemærkninger om lovsjusk med mere håber jeg generelt bliver modtaget i den konstruktive ånd, de er fremsat. Det må for alle parter og ikke mindst borgeren være en klar fordel, at spørgsmål af den karakter, som de nævnte eksempler illustrerer, er gennemgået og forudset, inden lovene bliver vedtaget og træder i kraft. Vi tilbyder selvsagt gerne vores medvirken i en styrket dialog i det lovforberedende arbejde. Hvor forskellige må kommunerne være? Det er et yderst vanskeligt spørgsmål at stille sig selv og især at besvare, men yderst relevant og i hvert fald på top 5 over journalisters spørgsmål til Foreningen. Det er generelt vores holdning, at forskelligheder skal kunne forklares og begrundes i forskellige socioøkonomiske forhold og eller lokalt, politisk fastsatte serviceniveauer. Dette rummer i sig selv mulighed for forskellighed. Langt sværere er det, at vi også har den holdning, at der på landsdækkende, for borgerne vitale områder må være en grænse for, hvor stor spredningen er kommunerne imellem. Blandt andet derfor efterlyste vi en reform af førtidspensionssystemet, og af samme årsag gennemførte vi i kommunerne en hurtig re visitation i starten af året af de unge kontanthjælpsmodtagere, da forskellen på hvem, der i de enkelte kommuner var erklæret uddannelses- respektive aktivitets parate tilsyneladende var for stor. I foråret rasede debatten om kommunale forskelligheder for fuld styrke i næsten en hel uge. På side 15, kan I se et lille klip om Foreningens holdning under overskriften: Kommunerne kan ikke hjælpe handicappede ens.
5 Hvad der startede som en beklagelse fra to kolleger og mødre, boende i to forskellige kommuner, med hver sit barn med nogenlunde samme diagnose over, at de ikke fik nøjagtig samme medicintilskud, i parentes bemærket afprøvet og tiltrådt i Ankestyrelsen, udviklede sig til et drama om at familier måtte gå fra hus, hjem og arbejde for at få deres barn behandlet på en specialiseret institution. Jeg har stor respekt for forældres kamp for deres børns rettigheder, at de forventer den bedst opnåelige faglige indsats, og at de prioriterer familiens medvirken højt, hvilket forudsætter en geografisk nærhed til behandlingsinstitutionen. Alligevel viser debatten, at det er nødvendigt med en løbende forventningsafstemning her under at tydeliggøre umuligheden af at hver kommune har sin egen specialinstitution på alle områder, at dette aldrig har været muligt og derfor ikke er en konsekvens af opgave og strukturreformen eller de økonomiske konjunkturer. Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Grundlæggende bør svaret være let at give og for mig er det let. Nærhed og beslutningskompetence er væsentlige forudsætninger for at betjene borgerne bedst muligt ikke mindst i en fremtid, hvor borgerne i større omfang skal være herre i eget liv, og det offentlige skal stå til rådighed som facilitator. Udlægning af opgaver på social - sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra stat til regioner og kommuner gennem de seneste årtier dokumenterer værdien af, at områderne blev en del af den kommunale hverdag og styring. For andre er svaret måske mere grumset. Kigger vi ind i vores organisation blev opgave og strukturreformen flere steder oplevet som en form for centralisering, hvor kommunen politisk og fagligt involverede sig mere aktivt i de enkelte tilbud, end man var vant til. Det er man blevet nu, og jeg mener at vi i dag er kommet godt igennem reformens implementering. Kigger man opad organisatorisk er idyllen tilsyneladende ikke helt så udtalt! Regering og Folketing bliver i stadig stigende omfang forsøgt styret fra oven af EU både i den overordnede økonomiske politik, men senest også på social og arbejdsmarkeds politikken. Samtidig har kommunerne som bekendt en grundlovssikret ret til selvstændigt at styre deres anliggender under statens tilsyn ordnet ved lov.
6 Der er således basis for en gigantisk stoleleg, hvor regering og Folketing har en naturlig og i høj grad legitim interesse i at føre lovgivningen til dørs, og hvor vi, som skal føre politikken ud i livet, kun kan glæde os over at der er så stor politisk vilje til at gøre det bedste for borgerne selv om statslig styring ikke altid er befordrende for ønsket om regelsanering. Kampen om at sikre et dagligt brusebad til vores ældre, der førte til ældremilliarden er vel det hidtil tydeligste eksempel på ønsket om at detailstyre samt at være den, der er nærmest til at have borgernes bedste for øjet. Heldigvis og vigtigst var der enighed om at styrke indsatsen for de ældre. Var debatten opstået i dag havde man næppe diskuteret brusebade, men vakuumpakket smørebrød, og om nogle måneder snerydning og så videre. Vi er på de ældres vegne glade for milliarden og glade for at vi kan og har kunnet tænke kreativt. Vi ser dog frem til en lempeligere administration og større tillid til at den enkelte kommune kan administrere beløbet til borgernes bedste. Øremærkede bloktilskud bliver således aldrig vores livret, men var nok i situationen det muliges kunst. Apropos livretter og ældremad skal der ikke herske tvivl om, at et godt og nærende måltid, især for de ældre, der modtager vores hjælp, også prioriteres højt i kommunerne. Vi finder således debatten væsentlig, og stiller os gerne til rådighed for en vurdering af næringsindhold, produktionsforhold, levering og ikke mindst servering, som det måske vigtigste. Ældrekommissionens rapport fra i fjor pegede med rette på ensomhed som det største problem på vores plejecentre, og hvor måltidet er en vigtig faktor til at bryde denne ensomhed. Måltidets kvalitet skal være i orden men skal nydes med andre og inddrage den enkelte ældre i produktionen. I stedet for blot at bekræfte hinanden i denne fælles holdning, bør vi, når låget er taget af gryden, fjerne nogle af de centrale, hygiejniske bestemmelser der gør, eksempelvis plejehjemskøkkenerne til lukket land for beboerne. I tilknytning til spørgsmålet, om kommunernes selvstyre er det naturligt at stille spørgsmålet, om tolkningen af kommunalfuldmagten er tidssvarende.
7 Samskabelse er et nyt og bærende princip i socialpolitikken, hvor kommunen i skiftende alliancer og samarbejdsformer skal bidrage sammen med erhvervslivet, private, frivillige organisationer, socialøkonomiske virksomheder med mange flere, og hvor vores medvirken vil have større effekt, hvis vi får friere og mere fleksible rammer for vores virksomhed. Vi har i årsmødeavisen side 16 med overskriften Er ferierejsen en borgerret vovet os ud på lidt minefyldt farvand. Ikke for at argumentere for et bestemt serviceniveau i kommunerne, men for at give et eksempel på at tilkøb af know how samtidig kan sikre en tryghed og kontinuitet for brugeren ved at anvende i forvejen kendt personale fra de kommunale tilbud Det kan være i forbindelse med ledsagelse på ferieture, men også i forbindelse med andre aktiviteter for ældre og handicappede mennesker. Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Det kan der vel grundlæggende ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvor i mod der er en løbende debat om i hvilket omfang økonomisk tænkning fylder for meget i forhold til valg af ydelse og faglig kvalitet. Spørgsmålet om afstanden mellem lønindtægter og overførselsindkomster er for lav til at motivere til jobsøgning m.v. er således et gennemgående tema i den politiske debat. Spørgsmålet er således også på top 5 blandt de spørgsmål journalisterne stiller til os som direktører på området. Vi har desværre ikke det præcise svar, som nok heller ikke kan gives, da motivation til at komme i beskæftigelse er langt mere nuanceret, hvad den politiske debat også afspejler. Vi bakkede op om ændring af kontanthjælpen til de under 30 årige og kunne med beskæftigelsesministeren glæde os over, at omkring færre unge var på kontanthjælp i første kvartal 2014 efter reformen end i første kvartal Jeg havde på foreningens vegne den 23. august i Jyllandsposten mulighed for at udtrykke tilfredshed med denne udvikling, men gjorde samtidig gældende, at dette ikke alene kunne tilskrives justeringen af hjælpen til su-niveau, men også den omstændighed, at samtlige unge i forbindelse med reformen havde været til motiverende samtaler i kommunerne.
8 Anvendelse af økonomiske sanktioner eller pression mod forældre i komplicerede sager om børn og unge, de såkaldte forældrepålæg, samt overvejelse om indførelse af tilsvarende sanktioner mod forældre, der ikke sender deres børn i daginstitution bør ske med stor varsomhed. For det første, fordi sådanne sanktioner alene har virkning for forældre med lav indkomst, og der desværre ofte sker omsorgssvigt i mere velhavende familier, hvor børne- familieydelsen ikke har stor betydning. For det andet, at specielt unge, vil få et våben i hænde mod forældrene i en i forvejen splittet familie, og for det tredje, specielt vedrørende daginstitutioner, at det bør være kvaliteten og indholdet i institutionen, der skal kommunikeres ud og være det afgørende for forældrenes beslutning. Vi har jo allerede muligheden for økonomiske og pædagogiske fripladser. At vi i kommunerne er modtagelige for incitamentsstyring i en sådan grad, at vi næsten dagligt bliver anklaget for refusions og kassetænkning, skal ikke være nogen hemmelighed. Det er jo ikke nogen skam at leve op til forventningerne og intentionerne! Alligevel kan der være grund til at se på, om den form for styring er ført for vidt, specielt i detaljeringsgraden. Vi er derfor mere end tilfredse med forslaget til ændring af beskæftigelsesindsatsen, der bygger på Carsten Kochudvalget 1s anbefalinger om netop at sanere omfanget af refusions satser. Frem for alt er det positivt, at refusionen i højere grad kommer til at lægge vægt på resultater end produktivitet, proces og valg af foranstaltning. En nedtrapning af refusionen over tid er et eksempel her på. Blot må man her tage højde for de overgangsproblemer, der vil opstå, lige som vi kan forudse, at kommunerne vil stå tilbage med en restgruppe, hvor mulighederne er udtømt, og hvor der må sikres ressourcer, økonomisk som fagligt, eventuelt i form af et alternativ til arbejdsmarkedet. Den, der betaler orkestret, må vælge melodien. Noget i den retning lyder et gammelt ordsprog. Det er i hvert fald blandt andet den tænkning, der ligger bag ideen om aktivitetsbestemt medfinansiering af udgifter til hospitaler og praksissektor. Eller i hvert fald et lønligt håb om en gang imellem at blive indbudt til ønskekoncert. Et andet vigtigt incitament skulle være, at kommunerne kunne få et økonomisk incitament til at forebygge og undgå dyre behandlinger. En god og rigtig strategi, som desværre ikke holder vand, fordi en meget begrænset del af behandlingerne er forebyggelige. Hospitalerne har i betragteligt omfang øget produktiviteten, hvad de skal have stor ros for.
9 Dette medfører imidlertid, at kommunernes udgifter er steget eksplosivt til medfinansieringen af sygehusene, ligesom patienternes tilstand ved udskrivningen stiller stadig øgede krav til den kommunale sundhedstjeneste. Også her vil vi foretrække en afregning, der ikke så ensidigt bygger på produktivitet. Hvordan nedbryder vi siloerne? Vores velfærdssamfund er i en god mening opbygget på en opdeling i politiske, administrative og faglige enheder, der med en høj grad af sektoransvar og faglig ekspertise hver i sær betjener borgerne på et højt niveau inden for hvert deres område. Det er imidlertid ikke nok. Hvis vi mener alvor med at sætte borgeren i centrum, kræver det en helhedstænkning, der matcher borgerens hele liv og derfor nødvendig vis må gå på tværs. Det er beskrevet i årsmødeavisens leder med nogle få eksempler Den har fået overskriften Vi vælter højhuset nedefra, både for at markere, at vi må starte med os selv og ikke vente på at Christiansborg og Slotsholmen får den samme gode idé, men også fordi jeg ved selvsyn i Rødovre har oplevet, at to højhuse bevidst blev lagt ned præcist og nydeligt, blot man placerer krudtet i bunden. Jeg vil derfor begrænse mig til at fokusere på nogle få områder, hvor silonedbrydningen er særlig påkrævet, og hvor vi er godt i gang. Det i særklasse alvorligste problem, vi har i dagens Danmark, er stigningen i antallet af psykisk sårbare unge for ikke at bruge de politisk ukorrekte udtryk, unge med alvorlige sindslidelser og sygdomme. Samtidig er det en gruppe af enkeltpersoner for hvem det er en livsnødvendighed, at vi handler på tværs. Tidlig og løbende opsporing, der involverer alle i den unges nærhed. Behandling, der kræver samarbejde mellem hospital, distriktspsykiatri, praktiserende læge og social- og sundhedsforvaltning Uddannelse, ikke mindst inddragelse af ungdoms uddannelsesinstitutioner. Beskæftigelse, hvor jobcentre, erhvervsliv og faglige organisationer er væsentlige aktører, og sidst, men ikke mindst pårørende, og frivillige, som det ultimative netværk. Det er en stor og vigtig opgave at få alt dette til at spille sammen, uden at den unge, som det hele drejer sig om, føler sig omklamret af systemet.
10 Vi kastede os derfor med stor energi over etableringen af de rehabiliterings teams, der blev oprettet som led i førtidspensionsreformen, netop med dette samspil for øje. At vi så ikke har fået den kredit for indsatsen, som vi efter egen opfattelse fortjener, kan således til skrives det tidligere omtalte forbedringspotentiale i det lovforberedende arbejde. Det ville således have været en fordel, hvis det nødvendige antal psykiatere og social læger havde været til rådelighed fra starten, lige som det havde været en klar fordel, hvis der havde været enighed om målgruppens størrelse. I min beretning sidste år nævnte jeg projektet Headspace, som en spændende mulighed, hvor frivillige kræfter kan komme i kontakt med blandt andet psykisk sårbare unge og skabe en forbindelse og skabe tillid til det offentlige behandlersystem. Forsøget har nu eksisteret i et år i seks kommuner og afventer en første evaluering. Umiddelbart virker det lovende netop som redskab til at opnå en styrket, helhedsorienteret indsats, Opbygningen af det fremtidige sundhedsvæsen er en entreprenøropgave i såvel fysisk, som i overført betydning, der kun overgås af Københavns Metro og Femernsund Broen. Med etablering af superspecialiserede hospitaler og det nære sundhedsvæsen i stærk udvikling risikerer vi, at der opføres nye siloer, hvis ikke vi etablerer de nødvendige porte, overgange og slisker, der sikrer sammenhæng. Vi er godt i gang med denne opgave blandt andet i kraft af de forbedrede sundhedsaftaler, mulighederne i den nye overenskomst med de praktiserende læger samt etablering af fælles forløbsprogrammer. At der dog ligger dybereliggende historiske og kulturelle barrierer, der skal ryddes af vejen fremgår af kronikken i årsmødeavisen, skrevet af Inge Kristensen, Ballerup Kommune med den uhyggeligt klingende overskrift: Social- og sundhedsområdet skurer mod hinanden som knoglerne i et åbent benbrud. Læs den, men ikke lige før sengetid! Hvem er bedst til at betjene ledige A-kasse medlemmer? Det er et spørgsmål, der har præget debatten om den fremtidige beskæftigelsesindsats, og hvor svaret har svinget lidt som et pendul. Det er positivt, at der med en kommende beskæftigelsesreform sættes et punktum, og at der lægges op til at bidrage med det bedste fra de to verdner ved i et vist omfang at holde møder, hvor den ledige mødes med repræsentanter fra såvel A-kasse som jobcenter.. Så er det op til os at sikre, at disse møder får en høj kvalitet og samtidig begrænses til det nødvendige i antal og indhold.
11 Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Da Henrik Dam Kristensen i sin tid tiltrådte som socialminister efter i en periode at have været landbrugs- og fødevareminister, var en af hans første udtalelser, at han undrede sig over, at der blev forsket mere i en enkelt roesort end i det samlede socialområde. Om det siger mest om landbruget eller socialområdet lader jeg være usagt. Under alle omstændigheder er der behov for mere evidens på vores områder Derfor støtter FSD socialpædagogernes ønske om, at der etableres et nationalt forskningsprogram, som I kan se på side 9 i avisen under overskriften Tidspunktet er det rette. SL afholdt for en lille måned siden en høring om temaet på Christiansborg, hvor jeg havde mulighed for at være til stede, og hvor jeg fik bekræftet behovet for et sådant program. Samtidig fik jeg bekræftet, at der før videre foretages, er behov for en solid begrebsafklaring om hvad der er forskning, anvendt forskning, praksisnærhed, dokumentation, evidens og meget mere. Jeg fik samtidig mulighed for at slå til lyd for, at professionshøjskolerne får mulighed for at tilbyde masteruddannelser og ansætte Ph.D studerende. Ikke fordi dette nødvendigvis fører til mere forskning, men fordi det vil medvirke til at gøre uddannelsesstederne og dermed eleverne, som er hovedparten af vores fremtidige arbejdskraft, mere videnskabs orienteret i deres senere arbejde, hvilket vil medvirke til at højne kvaliteten yderligere. Tillid Tillid er noget man skal gøre sig fortjent til fremhæver jeg i lederen i årsmødeavisen. Når jeg føler trang til at gentage det her ved afslutningen af beretningen, er det fordi tillid er fundamentet for at vi overhovedet kan udføre vores arbejde. Vores tillid til de mennesker, vi betjener, men i mindst lige så høj grad, at vi gør os værdige til deres. I al beskedenhed mener jeg, at vi har gjort os fortjent til en langt højere tillid, end der bliver os tildel. Det er ærgerligt, og der findes mange forklaringer, hvor af nogle kan søges i denne beretning. Vi skal imidlertid ikke gå i forsvarsposition, men bidrage til en øget tillid ved stor åbenhed om vores opgavevaretagelse, og frem for alt ved at styrke dialogen med de direkte berørte. Det kan gøres på mange måder ved inddragelse af bisiddere med videre, men primært ved at skabe forståelse for og forklare, hvorfor vi og vores medarbejdere gør, som vi gør. Men vigtigst af alt, at efterlyse og lytte til borgerens ønsker og drømme.
12 Afslutning Dette er som bekendt min sidste beretning som formand for FSD. Jeg vil derfor ikke begrænse mig til at takke vores dygtige sekretariat Janne og Dorthe for endnu et fremragende arrangement, men for 14 af slagsen. Så vil jeg også give den servicemeddelelse, at sekretariatet har en længere opsigelsesvarsel end formanden, så I kan se frem til deres servicering et år endnu.
13
14
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereLEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr
Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Tlf.nr.29 29 05 93 bentluno@mail.tele.dk www.randers.lev.dk 9.3.2017 Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereÅrsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.
Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereDer er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.
N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereB e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k
B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereSamrådstale TUV Center for Arbejdsmarkedspolitik
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt T A L E 12. oktober 2017 Samrådstale TUV Center for Arbejdsmarkedspolitik Samrådsspørgsmål T Hvor stor en andel borgere
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereBudgettale - 1. behandling af budget 2016. Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget
Budgettale - 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget 1 2 Budgettale ved 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget Jeg er glad for i dag at
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereUdkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereVærdigheds-politik
Værdigheds-politik 2018-2021 for ældreområdet Forord Herlev Kommune kan her præsentere Værdighedspolitik 2018-2021. Med værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle og styrke
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mere2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereNotat. Handicaprådet:
Notat Vedrørende: Notat om høringssvar til Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnavn: Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnummer: 15.00.15-P15-1-16 Skrevet af: Morten Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning:
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereJeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.
Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereHøring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.
Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereReferat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011
Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereTalepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 392 Offentligt T A L E Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 29. april 2016 APOL/NFM J.nr.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereCitater fra ledelseskommissionens medlemmer
Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mere