Velkommen til årsmødet Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til årsmødet 2014. Indledning"

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning 2014 Velkommen til årsmødet Indledning Beretningen i år bliver nok lidt anderledes end den plejer. Ikke fordi det er min sidste chance for at have æren af at fremlægge Hovedbestyrelsens bedrifter og holdninger i det forgangne år, men fordi vi i Hovedbestyrelsen har valgt at finde nye former for kommunikation med vores medlemmer, samarbejdsparter og ikke mindst medlemmerne imellem. Det er en større strategi, som vil indgå i drøftelserne på generalforsamlingen for foreningens medlemmer senere på dagen. Årsmødet er og vil dog fortsat være en krumtap i FSD`s liv. Først og fremmest gennem de temaer og faglige input, der danner rammen for årsmøderne, men også de skriftlige og mundtlige beretninger, der gennem årene er blevet præsenteret på Årsmødet. Det forhindrer imidlertid ikke, at vi nytænker årsmødernes forløb og måderne at aflægge beretning på. Som I vil bemærke, udgiver vi i år en årsmødeavis, der indeholder et udpluk af de udtalelser og holdninger, vi er fremkommet med siden sidste årsmøde i oktober Det svarer stort set til indholdet i de mundtlige beretninger, jeg plejer at aflægge, og jeg kunne derfor afslutte min beretning allerede nu og henvise jer til at læse avisen grundigt og debattere den. Men så let slipper I ikke! Der er allerede i avisen på snedig journalistisk vis fremhævet citater og markeringer af, hvad vi finder væsentligt. Jeg vil om lidt yderligere fremhæve og supplere nogle af disse highlights og forsøge at fremhæve tværgående tendenser. Inden da, vil jeg dog nævne, at årsmødeavisen er tænkt som et dynamisk værktøj, der vil udvikle sig yderligere under Årsmødet med mulighed for jer til at komme med kommentarer, samt indeholde hovedessensen af de gode oplæg, vi har i vente. Og jo, vi har opdaget den trykte presses dødskamp, og årsmødeavisen vil derfor naturligvis blive tilgængelig på FSD`s hjemmeside. I vil endvidere kunne blive en af de heldige, der på video vil få mulighed for at give jeres mening til kende her og nu.

2 Tværgående problemstillinger. På tværs af lov- og indsatsområder rejser der sig gennem det seneste år en række generelle problemstillinger, hvor nogle af de væsentligste i ikke prioriteret rækkefølge er: Er kvaliteten i lovgivningen dalet eller er kommunerne blot blevet dummere og / eller mindre lovlydige? Hvor forskellige må kommunerne være? Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Er kommunalfuldmagts begrebet tidssvarende i en tid, hvor man tilstræber samskabelse, kvalitet og borgerens frie valg? Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Og hvis ja, hvornår overgår det til kassetænkning? Hvordan nedbrydes siloer? Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Hvorledes opnår vi borgernes tillid? Lad os tage fat fra en ende. Lovgivningen Om der er tale om lovsjusk eller manglende kommunal forståelse af lovgivningen afhænger nok af øjnene, der ser. Under alle omstændigheder må det konstateres, at der i det forgangne år har været for mange store og betydningsfulde sager, hvor implementeringsarbejdet ikke var færdiggjort ved reformernes ikrafttræden, og hvor der i hvert fald ikke forelå en fælles forståelse af væsentlige begreber og nødvendige administrative forudsætninger. Jeg tænker primært på kontanthjælpsreformen, hvor der blev knyttet meget vidtrækkende konsekvenser til nye begreber som uddannelses- eller aktivitetsparathed, hvor loven lagde op til en horisont på et år som grundlag for denne vurdering, og hvor man ikke tog hensyn til kontanthjælpsmodtagere, der på grund af barsel var afskåret fra at påbegynde job eller uddannelse.

3 Den tidligere beskæftigelsesminister skal have stor ros for med stor hast at rette op på disse mangler og også tak for venlig tilkendegivelse af, at FSD konstruktivt havde medvirket til at der blev rettet op. Vi kunne imidlertid godt have undværet, at den umiddelbare reaktion på vores opråb var, at vi skulle efterlyse større statslig detailstyring, ligesom kortene om refusionstænkning og for store kommunale forskelle blev trukket lidt hastigt op af lommen Gensidig forsørgelsespligt er ligeledes en væsentlig del af reformen og tidligere nævnt i mundtlige beretninger gennem årene. Lad mig derfor blot nævne, at en så vidtrækkende reform burde have været gjort til genstand for grundigere selvstændig behandling, da den har store konsekvenser for den enkelte, men også for administrationen af disse regler, først og fremmest ved det dyneløfteri bestemmelsen forudsætter skal finde sted. At den argumentation, der senest er fremført for udvidelsen af forsørgelsespligten, skulle være at tilskynde folk til at indgå ægteskab virker noget konstrueret og efterrationaliserende, lige som argumentet om at reglerne skal styrke, at civilsamfundet og de nærmeste træder til i stedet for at lade det offentlige bære alle økonomiske byrder synes at være hentet ind til lejligheden, og i givet fald burde have omfattet alle, der har økonomisk fordel af at dele udgifter, f.eks. søskende, studiekammerater, forældre og voksne børn med mere. Kommunerne kender godt reglerne om førtidspension, og specielt er vi i FSD lidt stolte af, at vi har været med til at føde ideen om at begrænse førtidspensionering af yngre mennesker og skabe en mere aktiv og sammenhængende tilværelse, hvad der faktisk også fremgår af vores årsmødeavis. Ikke desto mindre følte socialministeren sig foranlediget til den 11. september at fremsende en præcisering af, at personer, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, fortsat skal have tilkendt førtidspension. Det er klar og forståelig men også kendt tale. Der drejer sig således ikke om manglende kendskab til loven og dens forarbejder, men opfattelsen af, hvad der skal til for at opfylde intentionen om at komme tættere på arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord, hvornår det er åbenbart formålsløst at yde en indsats for den enkelte. Vi påpegede allerede ved lovens ikrafttræden, at unge handicappede, der ikke længere får tilkendt pension, ville få yderst vanskeligt ved at betale husleje blandt andet i de midlertidige botilbud og opfordrede til en løsning af dette konkrete problem, se i øvrigt side 14 i årsmødeavisen.

4 Det er tilsyneladende for vanskeligt at løse, og jeg kan forstå LEV`s frustration over, at flere udviklingshæmmede risikerer at få forringet deres levevilkår. Jeg må dog undre mig lidt over LEV`s manglende ambitioner på deres medlemmers og pårørendes vegne om at komme tættere på arbejdsmarkedet, lige som jeg kan undre mig over socialministerens hyrdebrev og løftede pegefinger, når han samtidig oplyser, at ankestyrelsen som en neutral, juridisk instans er ved at analysere konkrete sager på området. Vi deltager gerne i en konstruktiv drøftelse, når denne analyse foreligger. Det må da være muligt at finde en tilfredsstillende løsning på det begrænsede, men for den enkelte alvorlige problem. Disse lidt mavesure bemærkninger om lovsjusk med mere håber jeg generelt bliver modtaget i den konstruktive ånd, de er fremsat. Det må for alle parter og ikke mindst borgeren være en klar fordel, at spørgsmål af den karakter, som de nævnte eksempler illustrerer, er gennemgået og forudset, inden lovene bliver vedtaget og træder i kraft. Vi tilbyder selvsagt gerne vores medvirken i en styrket dialog i det lovforberedende arbejde. Hvor forskellige må kommunerne være? Det er et yderst vanskeligt spørgsmål at stille sig selv og især at besvare, men yderst relevant og i hvert fald på top 5 over journalisters spørgsmål til Foreningen. Det er generelt vores holdning, at forskelligheder skal kunne forklares og begrundes i forskellige socioøkonomiske forhold og eller lokalt, politisk fastsatte serviceniveauer. Dette rummer i sig selv mulighed for forskellighed. Langt sværere er det, at vi også har den holdning, at der på landsdækkende, for borgerne vitale områder må være en grænse for, hvor stor spredningen er kommunerne imellem. Blandt andet derfor efterlyste vi en reform af førtidspensionssystemet, og af samme årsag gennemførte vi i kommunerne en hurtig re visitation i starten af året af de unge kontanthjælpsmodtagere, da forskellen på hvem, der i de enkelte kommuner var erklæret uddannelses- respektive aktivitets parate tilsyneladende var for stor. I foråret rasede debatten om kommunale forskelligheder for fuld styrke i næsten en hel uge. På side 15, kan I se et lille klip om Foreningens holdning under overskriften: Kommunerne kan ikke hjælpe handicappede ens.

5 Hvad der startede som en beklagelse fra to kolleger og mødre, boende i to forskellige kommuner, med hver sit barn med nogenlunde samme diagnose over, at de ikke fik nøjagtig samme medicintilskud, i parentes bemærket afprøvet og tiltrådt i Ankestyrelsen, udviklede sig til et drama om at familier måtte gå fra hus, hjem og arbejde for at få deres barn behandlet på en specialiseret institution. Jeg har stor respekt for forældres kamp for deres børns rettigheder, at de forventer den bedst opnåelige faglige indsats, og at de prioriterer familiens medvirken højt, hvilket forudsætter en geografisk nærhed til behandlingsinstitutionen. Alligevel viser debatten, at det er nødvendigt med en løbende forventningsafstemning her under at tydeliggøre umuligheden af at hver kommune har sin egen specialinstitution på alle områder, at dette aldrig har været muligt og derfor ikke er en konsekvens af opgave og strukturreformen eller de økonomiske konjunkturer. Er det kommunale selvstyre en forhindring eller forudsætningen for god betjening af borgerne? Grundlæggende bør svaret være let at give og for mig er det let. Nærhed og beslutningskompetence er væsentlige forudsætninger for at betjene borgerne bedst muligt ikke mindst i en fremtid, hvor borgerne i større omfang skal være herre i eget liv, og det offentlige skal stå til rådighed som facilitator. Udlægning af opgaver på social - sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra stat til regioner og kommuner gennem de seneste årtier dokumenterer værdien af, at områderne blev en del af den kommunale hverdag og styring. For andre er svaret måske mere grumset. Kigger vi ind i vores organisation blev opgave og strukturreformen flere steder oplevet som en form for centralisering, hvor kommunen politisk og fagligt involverede sig mere aktivt i de enkelte tilbud, end man var vant til. Det er man blevet nu, og jeg mener at vi i dag er kommet godt igennem reformens implementering. Kigger man opad organisatorisk er idyllen tilsyneladende ikke helt så udtalt! Regering og Folketing bliver i stadig stigende omfang forsøgt styret fra oven af EU både i den overordnede økonomiske politik, men senest også på social og arbejdsmarkeds politikken. Samtidig har kommunerne som bekendt en grundlovssikret ret til selvstændigt at styre deres anliggender under statens tilsyn ordnet ved lov.

6 Der er således basis for en gigantisk stoleleg, hvor regering og Folketing har en naturlig og i høj grad legitim interesse i at føre lovgivningen til dørs, og hvor vi, som skal føre politikken ud i livet, kun kan glæde os over at der er så stor politisk vilje til at gøre det bedste for borgerne selv om statslig styring ikke altid er befordrende for ønsket om regelsanering. Kampen om at sikre et dagligt brusebad til vores ældre, der førte til ældremilliarden er vel det hidtil tydeligste eksempel på ønsket om at detailstyre samt at være den, der er nærmest til at have borgernes bedste for øjet. Heldigvis og vigtigst var der enighed om at styrke indsatsen for de ældre. Var debatten opstået i dag havde man næppe diskuteret brusebade, men vakuumpakket smørebrød, og om nogle måneder snerydning og så videre. Vi er på de ældres vegne glade for milliarden og glade for at vi kan og har kunnet tænke kreativt. Vi ser dog frem til en lempeligere administration og større tillid til at den enkelte kommune kan administrere beløbet til borgernes bedste. Øremærkede bloktilskud bliver således aldrig vores livret, men var nok i situationen det muliges kunst. Apropos livretter og ældremad skal der ikke herske tvivl om, at et godt og nærende måltid, især for de ældre, der modtager vores hjælp, også prioriteres højt i kommunerne. Vi finder således debatten væsentlig, og stiller os gerne til rådighed for en vurdering af næringsindhold, produktionsforhold, levering og ikke mindst servering, som det måske vigtigste. Ældrekommissionens rapport fra i fjor pegede med rette på ensomhed som det største problem på vores plejecentre, og hvor måltidet er en vigtig faktor til at bryde denne ensomhed. Måltidets kvalitet skal være i orden men skal nydes med andre og inddrage den enkelte ældre i produktionen. I stedet for blot at bekræfte hinanden i denne fælles holdning, bør vi, når låget er taget af gryden, fjerne nogle af de centrale, hygiejniske bestemmelser der gør, eksempelvis plejehjemskøkkenerne til lukket land for beboerne. I tilknytning til spørgsmålet, om kommunernes selvstyre er det naturligt at stille spørgsmålet, om tolkningen af kommunalfuldmagten er tidssvarende.

7 Samskabelse er et nyt og bærende princip i socialpolitikken, hvor kommunen i skiftende alliancer og samarbejdsformer skal bidrage sammen med erhvervslivet, private, frivillige organisationer, socialøkonomiske virksomheder med mange flere, og hvor vores medvirken vil have større effekt, hvis vi får friere og mere fleksible rammer for vores virksomhed. Vi har i årsmødeavisen side 16 med overskriften Er ferierejsen en borgerret vovet os ud på lidt minefyldt farvand. Ikke for at argumentere for et bestemt serviceniveau i kommunerne, men for at give et eksempel på at tilkøb af know how samtidig kan sikre en tryghed og kontinuitet for brugeren ved at anvende i forvejen kendt personale fra de kommunale tilbud Det kan være i forbindelse med ledsagelse på ferieture, men også i forbindelse med andre aktiviteter for ældre og handicappede mennesker. Virker økonomiske incitamenter for borgerne og kommunerne? Det kan der vel grundlæggende ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvor i mod der er en løbende debat om i hvilket omfang økonomisk tænkning fylder for meget i forhold til valg af ydelse og faglig kvalitet. Spørgsmålet om afstanden mellem lønindtægter og overførselsindkomster er for lav til at motivere til jobsøgning m.v. er således et gennemgående tema i den politiske debat. Spørgsmålet er således også på top 5 blandt de spørgsmål journalisterne stiller til os som direktører på området. Vi har desværre ikke det præcise svar, som nok heller ikke kan gives, da motivation til at komme i beskæftigelse er langt mere nuanceret, hvad den politiske debat også afspejler. Vi bakkede op om ændring af kontanthjælpen til de under 30 årige og kunne med beskæftigelsesministeren glæde os over, at omkring færre unge var på kontanthjælp i første kvartal 2014 efter reformen end i første kvartal Jeg havde på foreningens vegne den 23. august i Jyllandsposten mulighed for at udtrykke tilfredshed med denne udvikling, men gjorde samtidig gældende, at dette ikke alene kunne tilskrives justeringen af hjælpen til su-niveau, men også den omstændighed, at samtlige unge i forbindelse med reformen havde været til motiverende samtaler i kommunerne.

8 Anvendelse af økonomiske sanktioner eller pression mod forældre i komplicerede sager om børn og unge, de såkaldte forældrepålæg, samt overvejelse om indførelse af tilsvarende sanktioner mod forældre, der ikke sender deres børn i daginstitution bør ske med stor varsomhed. For det første, fordi sådanne sanktioner alene har virkning for forældre med lav indkomst, og der desværre ofte sker omsorgssvigt i mere velhavende familier, hvor børne- familieydelsen ikke har stor betydning. For det andet, at specielt unge, vil få et våben i hænde mod forældrene i en i forvejen splittet familie, og for det tredje, specielt vedrørende daginstitutioner, at det bør være kvaliteten og indholdet i institutionen, der skal kommunikeres ud og være det afgørende for forældrenes beslutning. Vi har jo allerede muligheden for økonomiske og pædagogiske fripladser. At vi i kommunerne er modtagelige for incitamentsstyring i en sådan grad, at vi næsten dagligt bliver anklaget for refusions og kassetænkning, skal ikke være nogen hemmelighed. Det er jo ikke nogen skam at leve op til forventningerne og intentionerne! Alligevel kan der være grund til at se på, om den form for styring er ført for vidt, specielt i detaljeringsgraden. Vi er derfor mere end tilfredse med forslaget til ændring af beskæftigelsesindsatsen, der bygger på Carsten Kochudvalget 1s anbefalinger om netop at sanere omfanget af refusions satser. Frem for alt er det positivt, at refusionen i højere grad kommer til at lægge vægt på resultater end produktivitet, proces og valg af foranstaltning. En nedtrapning af refusionen over tid er et eksempel her på. Blot må man her tage højde for de overgangsproblemer, der vil opstå, lige som vi kan forudse, at kommunerne vil stå tilbage med en restgruppe, hvor mulighederne er udtømt, og hvor der må sikres ressourcer, økonomisk som fagligt, eventuelt i form af et alternativ til arbejdsmarkedet. Den, der betaler orkestret, må vælge melodien. Noget i den retning lyder et gammelt ordsprog. Det er i hvert fald blandt andet den tænkning, der ligger bag ideen om aktivitetsbestemt medfinansiering af udgifter til hospitaler og praksissektor. Eller i hvert fald et lønligt håb om en gang imellem at blive indbudt til ønskekoncert. Et andet vigtigt incitament skulle være, at kommunerne kunne få et økonomisk incitament til at forebygge og undgå dyre behandlinger. En god og rigtig strategi, som desværre ikke holder vand, fordi en meget begrænset del af behandlingerne er forebyggelige. Hospitalerne har i betragteligt omfang øget produktiviteten, hvad de skal have stor ros for.

9 Dette medfører imidlertid, at kommunernes udgifter er steget eksplosivt til medfinansieringen af sygehusene, ligesom patienternes tilstand ved udskrivningen stiller stadig øgede krav til den kommunale sundhedstjeneste. Også her vil vi foretrække en afregning, der ikke så ensidigt bygger på produktivitet. Hvordan nedbryder vi siloerne? Vores velfærdssamfund er i en god mening opbygget på en opdeling i politiske, administrative og faglige enheder, der med en høj grad af sektoransvar og faglig ekspertise hver i sær betjener borgerne på et højt niveau inden for hvert deres område. Det er imidlertid ikke nok. Hvis vi mener alvor med at sætte borgeren i centrum, kræver det en helhedstænkning, der matcher borgerens hele liv og derfor nødvendig vis må gå på tværs. Det er beskrevet i årsmødeavisens leder med nogle få eksempler Den har fået overskriften Vi vælter højhuset nedefra, både for at markere, at vi må starte med os selv og ikke vente på at Christiansborg og Slotsholmen får den samme gode idé, men også fordi jeg ved selvsyn i Rødovre har oplevet, at to højhuse bevidst blev lagt ned præcist og nydeligt, blot man placerer krudtet i bunden. Jeg vil derfor begrænse mig til at fokusere på nogle få områder, hvor silonedbrydningen er særlig påkrævet, og hvor vi er godt i gang. Det i særklasse alvorligste problem, vi har i dagens Danmark, er stigningen i antallet af psykisk sårbare unge for ikke at bruge de politisk ukorrekte udtryk, unge med alvorlige sindslidelser og sygdomme. Samtidig er det en gruppe af enkeltpersoner for hvem det er en livsnødvendighed, at vi handler på tværs. Tidlig og løbende opsporing, der involverer alle i den unges nærhed. Behandling, der kræver samarbejde mellem hospital, distriktspsykiatri, praktiserende læge og social- og sundhedsforvaltning Uddannelse, ikke mindst inddragelse af ungdoms uddannelsesinstitutioner. Beskæftigelse, hvor jobcentre, erhvervsliv og faglige organisationer er væsentlige aktører, og sidst, men ikke mindst pårørende, og frivillige, som det ultimative netværk. Det er en stor og vigtig opgave at få alt dette til at spille sammen, uden at den unge, som det hele drejer sig om, føler sig omklamret af systemet.

10 Vi kastede os derfor med stor energi over etableringen af de rehabiliterings teams, der blev oprettet som led i førtidspensionsreformen, netop med dette samspil for øje. At vi så ikke har fået den kredit for indsatsen, som vi efter egen opfattelse fortjener, kan således til skrives det tidligere omtalte forbedringspotentiale i det lovforberedende arbejde. Det ville således have været en fordel, hvis det nødvendige antal psykiatere og social læger havde været til rådelighed fra starten, lige som det havde været en klar fordel, hvis der havde været enighed om målgruppens størrelse. I min beretning sidste år nævnte jeg projektet Headspace, som en spændende mulighed, hvor frivillige kræfter kan komme i kontakt med blandt andet psykisk sårbare unge og skabe en forbindelse og skabe tillid til det offentlige behandlersystem. Forsøget har nu eksisteret i et år i seks kommuner og afventer en første evaluering. Umiddelbart virker det lovende netop som redskab til at opnå en styrket, helhedsorienteret indsats, Opbygningen af det fremtidige sundhedsvæsen er en entreprenøropgave i såvel fysisk, som i overført betydning, der kun overgås af Københavns Metro og Femernsund Broen. Med etablering af superspecialiserede hospitaler og det nære sundhedsvæsen i stærk udvikling risikerer vi, at der opføres nye siloer, hvis ikke vi etablerer de nødvendige porte, overgange og slisker, der sikrer sammenhæng. Vi er godt i gang med denne opgave blandt andet i kraft af de forbedrede sundhedsaftaler, mulighederne i den nye overenskomst med de praktiserende læger samt etablering af fælles forløbsprogrammer. At der dog ligger dybereliggende historiske og kulturelle barrierer, der skal ryddes af vejen fremgår af kronikken i årsmødeavisen, skrevet af Inge Kristensen, Ballerup Kommune med den uhyggeligt klingende overskrift: Social- og sundhedsområdet skurer mod hinanden som knoglerne i et åbent benbrud. Læs den, men ikke lige før sengetid! Hvem er bedst til at betjene ledige A-kasse medlemmer? Det er et spørgsmål, der har præget debatten om den fremtidige beskæftigelsesindsats, og hvor svaret har svinget lidt som et pendul. Det er positivt, at der med en kommende beskæftigelsesreform sættes et punktum, og at der lægges op til at bidrage med det bedste fra de to verdner ved i et vist omfang at holde møder, hvor den ledige mødes med repræsentanter fra såvel A-kasse som jobcenter.. Så er det op til os at sikre, at disse møder får en høj kvalitet og samtidig begrænses til det nødvendige i antal og indhold.

11 Ved vi tilstrækkeligt om, hvad der virker? Da Henrik Dam Kristensen i sin tid tiltrådte som socialminister efter i en periode at have været landbrugs- og fødevareminister, var en af hans første udtalelser, at han undrede sig over, at der blev forsket mere i en enkelt roesort end i det samlede socialområde. Om det siger mest om landbruget eller socialområdet lader jeg være usagt. Under alle omstændigheder er der behov for mere evidens på vores områder Derfor støtter FSD socialpædagogernes ønske om, at der etableres et nationalt forskningsprogram, som I kan se på side 9 i avisen under overskriften Tidspunktet er det rette. SL afholdt for en lille måned siden en høring om temaet på Christiansborg, hvor jeg havde mulighed for at være til stede, og hvor jeg fik bekræftet behovet for et sådant program. Samtidig fik jeg bekræftet, at der før videre foretages, er behov for en solid begrebsafklaring om hvad der er forskning, anvendt forskning, praksisnærhed, dokumentation, evidens og meget mere. Jeg fik samtidig mulighed for at slå til lyd for, at professionshøjskolerne får mulighed for at tilbyde masteruddannelser og ansætte Ph.D studerende. Ikke fordi dette nødvendigvis fører til mere forskning, men fordi det vil medvirke til at gøre uddannelsesstederne og dermed eleverne, som er hovedparten af vores fremtidige arbejdskraft, mere videnskabs orienteret i deres senere arbejde, hvilket vil medvirke til at højne kvaliteten yderligere. Tillid Tillid er noget man skal gøre sig fortjent til fremhæver jeg i lederen i årsmødeavisen. Når jeg føler trang til at gentage det her ved afslutningen af beretningen, er det fordi tillid er fundamentet for at vi overhovedet kan udføre vores arbejde. Vores tillid til de mennesker, vi betjener, men i mindst lige så høj grad, at vi gør os værdige til deres. I al beskedenhed mener jeg, at vi har gjort os fortjent til en langt højere tillid, end der bliver os tildel. Det er ærgerligt, og der findes mange forklaringer, hvor af nogle kan søges i denne beretning. Vi skal imidlertid ikke gå i forsvarsposition, men bidrage til en øget tillid ved stor åbenhed om vores opgavevaretagelse, og frem for alt ved at styrke dialogen med de direkte berørte. Det kan gøres på mange måder ved inddragelse af bisiddere med videre, men primært ved at skabe forståelse for og forklare, hvorfor vi og vores medarbejdere gør, som vi gør. Men vigtigst af alt, at efterlyse og lytte til borgerens ønsker og drømme.

12 Afslutning Dette er som bekendt min sidste beretning som formand for FSD. Jeg vil derfor ikke begrænse mig til at takke vores dygtige sekretariat Janne og Dorthe for endnu et fremragende arrangement, men for 14 af slagsen. Så vil jeg også give den servicemeddelelse, at sekretariatet har en længere opsigelsesvarsel end formanden, så I kan se frem til deres servicering et år endnu.

13

14

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 30. januar 2014 Rådssalen Kl. 13.00-15.00 Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 1 Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere