AARET har bragt Klubben mange og kedelige Overraskelser: Undtagelsestilstand,

Transkript

1

2 AARET har bragt Klubben mange og kedelige Overraskelser: Undtagelsestilstand, Mødeforbud og Spærretid. Følgen har været, at vi siden August ikke har været i Stand til at samle Medlemmerne til et Møde. For Provinsmedlemmerne har vi - takket være de maanedlige trykte Meddelelser - til Gengæld gjort mere end tidligere. Den første Del af 1943 var en interessant Tid med mange og gode Foredrag. I Januar talte Røpke om Slutspilproblemer. 0. G. Lauritzen demonstrerede i Februar nogle af de Tretrækkere, der havde interesseret ham i hans spæde Barndom. Emnet burde ved Lejlighed gentages med en anden Foredragsholder, ikke fordi Lauritzen ikke er god nok, men det kan til Afveksling være morsomt at høre, hvad der i sin Tid bragte andre Koryfæer ind paa Problemkunstens Keglebane. I Marts talte Hamnemann, der atter har taget fast Bopæl i København, om Excelsior-Opgaver, idet Tuæes» for en Gangs Skyld havde tabt Mælet og maatte vente med sine Udgydelser om "Good Campanion" til Mødet i April, hvor der samtidig afholdtes Generalforsamling. Her skete det beklagelige, at de 2 Bestyrelsesmedlemmer fra Klubbens Start: K. A. K. Larsen og Prytz trak sig tilbage fra Bestyrelsen. Baade paa Klubbens og egne Vegne - jeg har lært Opgavekunsten af K.A.K. og havde i mine første Opgaveaar meget med Prytz at gøre - beklager jeg dette, men haaber paa snarligt Gensyn i aktivt Arbejde for D.S.K. Paa Generalforsamlingen vedtoges Kontingentforhøjelse, saaledes at Københavnerne fremtidig betaler Kr. 2,50 pr. Kvartal og Provinsianerne Kr. 1,50. Forhøjelsen motiveredes med, at Klubbens Økonomi, grundet paa Udgivelsen af de maanedlige Meddelelser, er meget anspændt, og vi venter da ogsaa, at Kontingentet vil strømme ind til Kassereren: Buntmager E. Uldaler, Vesterbrogade 38, København V, Postgiro Nr I Maj holdt Knuppert et Foredrag om svenske Totrækkere. Der er herhjemme mange, der anser Svenskerne for dygtigere Totræksfolk end os selv. Dersom Krigen er endt i 1944, og det haaber vi jo allesammen paa, kan man vel arrangere en svensk-dansk Problemmatch for Totrækkere, hvor det vil vise sig, hvem der har Ret: Pessimisterne eiler de af Thomas anførte Co-Optimister. I Juni snød vi for den obligate Skovtur, men i Stedet fik vi Foredrag af Viggo Klausen, der atter har vist sig paa Arenaen, om f.f. med Dualforsvar. Aarets sidste Mødeaften var i August, hvor Prytz, der meteoragtigt dukkede frem, viste sine sidst komponerede Selvmatter. Klubben har som sædvanlig afholdt en Række Tematurneringer. I den 24. Turn. forlangtes Totrækkere med Trækpligt og Ændring af hvid-sort Spærring. De to bedste Opgaver fra denne Turn. er Nr. 1 og 2. Den 25.

3 Tematurn. var for Meredith Opgaver med Javatemaet. Første Præmie tildeltes Eigil Pedersen (der i Parantes bemærket vandt Dansk Arbejder-Skakforbunds Forbundsmesterskab 1943), hans Opgave findes i Artiklen: Java Rhapsodi. Som Nr. 3 og 4 aftrykkes henholdsvis 2. og 3. Pr. fra denne Turn. Den 26. Turn. for Tretrækkere var oprindelig tænkt for Begyndere, men de indsendte Opgaver var efter Dommer Røpkes Mening saa ringe, at Turn. afblæstes. Samme Tema (Hvid sætter Mat paa det Felt, den sorte Konge stod paa i Begyndelsesstillingen) blev derefter udskrevet som den 27. Tematurn, med almindelig Deltagelse. De to bedste Opgaver vises her som Nr. 5 og 6. Imidlertid var hverken Dommeren eller Deltagerne helt tilfreds med det endelige Resultat, thi som Nr. 7 af Hannemann viser, kan der godt laves morsomme Ting i Forbindelse med Temafordringen. Nr. 7 deltog i ukorrekt Form i Turneringen. Ved at ransage min Hukommelse, kommer jeg i Tanker om Nr. 8, der viser Temaet paa en lignende Maade som Hannemann, men her findes den ene Brede-Krydsskak i Skinspillet, medens den analoge Variant findes i Løsningen. De rene Matter mangler hos mig. Temaet synes altsaa trods de relativt daarltge Turnerings-Resultater at have Udviklingsmuligheder. Paa Literaturens Omraade var Aaret ikke uinteressant, saaledes indeholdt det digre og dyre Værk: "Alt om Skak for den praktiske Spiller" et af Dr. Poul Hage skrevet Afsnit om "Problemkunsten og det praktiske Spil". 1. I. O. Pedersen 1 Pr. D.S.K.s 24. Tematurn. lp Lars Larsen 2. Pr. D.S.K.s 24. Tcmaturn =1: L'rd2 3. H. V. Tuxen 2. Pr. D.S.K.s 25. Tematurn r- 1. Tf5 4. Lennart Karlsson 3. Pr. D.S.K.s 25. Tematurn :f 1. Le2 2=1: 1. Lf8 2

4 Læger synes iøvrigt at have Patent paa at kunne skrive baade klart og interessant om Skak. Dr. Høeg har jo samme Evne. Man kan heller ikke frakende afdøde Dr. Tarrasch stilistisk Begavelse. Svenskerne har ikke ligget paa den lade Side. Sven Ceder: "Mattf iir [årelseproblem" er et Forsøg paa Klassifikation af moderne Totrækkere, illustreret med en Masse navnlig svenske Opgaver. Det teoretiske forekommer mig paa sine Steder noget søgt, saaledes er Begrebet "direkte form" efter min Mening langt ude, men det er den Slags, man kan strides om, Opgaverne er i hvert Tilfælde meget interessante.,,skakopgaven" er nu udsolgt i Klubben, men der findes endnu nogle Eksemplarer i Boghandelen. Bogen er indført paa en Del af de københavnske Kommunebiblioteker. Aarsturneringerne er helt gaaet i Glemmebogen, men deres Betydning under de nuværende Forhold, hvor man ikke kan sende sine Opgaver ud af Landet, maa vel siges at være problematisk. Løserturneringer har flere Gange været forsøgt under Thomas' Ledelse, men Deltagelsen har ofte været beskeden, hvilket forekommer mærkeligt, da Spærretiden netop skulde give Medlemmerne Tid til at beskæftige sig med Opgaveløsning o. lign. Løsermester 1943 blev Østerbye. I Opgaveafdelingerne i "Arbejder-Skak" og,,skakbladet" har D.S.K. ogsaa i 1943 været omtalt og støttet. Hannemtnm har overtaget "National- 5. K. Hannemann 1. Pr. D.S.K.s 27. Tematurn Lars Larsen 2. Pr. D.S.K.s 27. Tematurn :f: 1. Ld2 3T 1. Tg6 7. K. Hannemann Version. D.S.K.s 27. Tcmaturn H. V. Tuxen Tijdschrift v. d. nederl. Schaakbond 1929 sr 1. L16 :ff 1. Da3 3

5 tidende"s Skakrubrik, medens Prytz er blevet Bidragyder til.eskilstuna Kuriren", Eigil Pedersen har startet en Rubrik i "Demokraten", Aarhus. Jørgen Møller fyldte 70 Aar og genoptog efter en længere Tids Pause Kompositionsarbejdet. Dette har den firsaarige N. C. Lose, Aabyhøj, ogsaa gjort. Med Udlandet bar Forbindelsen til Tider været meget vanskelig. Vi haaber dog vore hollandske Medlemmer har faaet vore Meddelelser og Aarsskrift. Om alt gaar som vi ønsker, kan udenlandske Forbindelser maaske genoptages i større Omfang inden Udgangen af indeværende Aar. Gid det var saa vel. Formanden. Af K. HANNEMAHN OPGAVER Ved mit Foredrag om Excelsiortemaet i Marts 1943 foreviste jeg een af de gamle Spidsrodsopgaver (Opgave 2 i nærværende Artikel,), og ved mine Forberedelser til dette Foredrag kom jeg til at se lidt paa nogle flere af disse Opgaver. Jeg fik derved Lyst til at studere Spidsrodsopgaverne noget nærmere, og Resultatet af dette Studium er den foreliggende Artikel. Spidsrod var, som Læseren maaske ved, en gammel militær Straf, hvor den dømte skulde passere mellem to Rækker Soldater, som alle var væbnede med Stokke, hvormed de slog løs paa Delinkventen. Paa samme Maade finder vi i Spidsrodsopgaverne en hvid Bonde, som skal marchere frem mellem to Rækker sorte Bønder, der jo alle staar parat til at slaa den hvide. I en Skakfortælling, gengivet i Skakbladet 1912, benyttes en saadan Spidsrodsopgave netop til at illustrere Karakteren af en idømt Spidsrodsstraf', og ved at paavise, at Bonden alligevel kan slippe igennem, lykkes det Fortællingens Hovedperson at formilde den vrede Oberst og faa ham til at eftergive Straffen. Inden vi gaar over til de enkelte Eksempler, skal jeg forudskikke nogle mere almindelige Bemærkninger. Alle de gamle Spidsrodsopgaver er Betingelsesopgaver; det forlanges, at Mattrækket skal udføres med en hvid Bonde, og der er forskellige andre Fordringer, som Løsningen ogsaa skal opfylde. Betingelsesopgaver var i gamle Dage meget almindelige, saa Betingelserne i Spidsrodsopgaverne har næppe været noget særligt paafaldende for Datidens Løsere. Ogsaa de mange Træk i Løsningen og den relative Unøjagtighed af disse Træk - Gang paa Gang kan man ombytte to Træk eller foretage mindre Ændringer i Trækkene - kendes fra andre af Datidens Opgaver. At Stillingen i Flertallet af Eksemplerne er ulovlig, skal man selvfølgelig heller ikke tage saa højtideligt. Blandt de middelalderlige Skakopgaver finder man ikke nogen Spidsrodsopgave; først ca. 100 Aar efter Middelalderens Slutning møder vi det ældste Eksempel, Opgave 1. I en lidt anden Form findes Opgave 1 forøvrigt i et utrykt Polerio-Manuskript, der sandsynligst er en Smule ældre end Gianutios Bog. I vore Dage vilde Løsningen strande paa 7. -, hxg e. p.; men efter de gamle italienske Regler var et saadant Træk ikke tilladt. I 4

6 denne Forbindelse er det forøvrigt interessant at bemærke, at selve Betegnelsen "en passant" er en forkortet fransk Gengivelse af det italienske "passando battaglia", som netop, betyder "under Spidsrodsløben". Man tænkte sig altsaa, at Bonden løb Spidsrod, naar den under sit Dobbelttræk passerede et Felt, som var angrebet af en fjendtlig Bonde. Det ligger jo nær 1. Ukendt Fo.rfatter Gianutio: Libro "Marskalleo af Saehsens Spidsrodsspil" Stratagemes 1802 Bondemat i nøjagtig 10 Træk. 1. Te4. 2. Lb2. 3. Le6. 4. Kf7. 5. Df5. 6. Tb3. 7. g4. 8. g5. 9. Dc8t. 10. g6:j: 3. Efter MarHnsen Lommebog 1815 Bondemat i 14 Træk, -uden at slaa en sort Bonde. 1. Sd7t. 2. Tf8. 3. Se6. 4. nr Se5. 6. Le4. 7. Le3. 8. De7t. 9. Kh g g g nrst. 14. g6:j: 4. Ukendt Forfatter Koch: Codex III Bondemat i 10 Træk paa b7, uden at slaa en sort Bonde. 1. Td3. 2. Sdl. 3. Ta2. 4. b3. 5. b4. 6. Da8t. 7. b5, Ka7. 8. Scst. 9. b b7:f:. Mat i 20 Træk med Bd2, uden at slaa en sort Bonde. 1. TgSt. 2. sssr. 3. Tg5. 4. Th5. 5. Sb7t. 6. Kc2. 7. d3. 8. d4. 9. Da Kel. 11. Sd Da2t. 13. Sb-d Da Ta Th sse Sc-d Db8t. 20. d5:j:, at formode en nærmere Forbindelse mellem dette Udtryk og Spidsrodsopgaverne; men noget saadant har jeg ikke kunnet paavise. Opgave 2 er vel det bedst kendte Eksempel paa Spidsrodsopgaverne, Allerede i Kochs Schachspielkunst II. (1803) fører den Tilnavnet "Marskal Ien af Sachsens Spidsrodsspil", og den har senere været reproduceret mangfoldige Gange. Endog i en indisk Bog har Opgaven været gengivet med det pudsige Resultat, at Murray i sin store "History of Chess" anfører den som et Eksempel paa indisk Opgavekunst! 5

7 I Opgave 2 uskadeliggøres den ene af de sorte Bonderækker ved at afledes gennem hvide Ofre. Man kan ogsaa neutralisere Bønderne ved Binding; allerede i Opgave 1 havde vi en enkelt saadan Binding, og i Opgave 3 møder vi to, medens Opgave 4 endog binder tre af de sorte Bønder (foruden een af Bønderne i den anden Bonderække), medens den fjerde ikke naar at komme i Funktion som Spidsrodsbonde, idet den hvide Bonde jo ikke rykker saa langt frem. Opgave 3 har forøvrigt den særlige Interesse, at den - sammen med to andre Spidsrodsopgaver - synes at have fundet sin første Publikation i en dansk Bog. Det er endda tænkeligt, at vi her har at gøre med en Opgave af Lommebogs Kommentator J. J. Offenburg, vor ældste danske Opgaveforfatter (jvf. min Artikel i Aarsskriftet 19341)). Opgave 3 har en Forgænger i Kochs Schachspielkunst II. 1803, men er, i hvert Fald efter moderne Begreber, betydeligt bedre end Forgængeren. I sin Handbuch der Schachaufgaben (1862) hævder Lange, at Spidsrodsopgaver af de hidtil omtalte Typer ikke kan siges at give en helt tilfredsstillende Fremstilling af Spidsrodsmotivet, da de sorte Bønder jo løber deres Vej, før den hvide Bonde kommer marcherende. I den fuldkomne Spidsrodsopgave bør de sorte Bønder blive staaende paa deres Pladser under hele Løsningsforløbet. For at sikre sig imod, at en saadan Opgave biløses ved, at de sorte Bønder bringes til at trække, kan man indføre en ekstra Betingelse, idet man ikke blot forbyder Hvid at slaa, men ogsaa paabyder, at han ikke maa give de sorte Bønder Lejlighed til at flytte sig. Denne Forening af Usaarlighed og Ubevægelighed betegner Lange som Stabilitet. Ved Spidsrodsopgaverne med stabile sorte Bønder faar vi at gøre med meget langtrukne Løsninger. Dette skyldes tildels, at den sorte Konge maa ud paa lange Vandringer, for at Spidsrodsløbet kan gennemtvinges; men det maa ogsaa siges, at de mange Træk i Løsningerne ingenlunde synes at have generet Forfatterne af disse Opgaver. Tværtimod finder vi i Opgave 5 en indledende Manøvre, som for saa vidt ikke har noget at gøre med Spidsrodsløbet, og som yderligere kræver en lang Række Træk, og det er maaske en Antydning i Retning af den kommende Ændring af Smagen, at Handbuch der Schachaufgaben, som dog ellers ikke er bange for Opgaver i mange Træk, kun anfører Stillingen efter de første 30 Træk i Opgave 5. Opgaver som 5 og 6 synes nærmest at være en Slags Materialstudier, hvor Forfatteren har sat sig til Maal at undersøge, hvorledes man med et givet Officersmateriale kan fremtvinge Spidsrodsløb i en given Bondestilling; den dekorative Opstilling af Officererne tyder i hvert Fald paa noget saadant. Hvis den ene af de stabile Bonderækker er placeret ved Brædtets Rand, er der kun eet Middel til at fremtvinge Spidsrodsløb, nemlig Afdækkerskak. I Opgave 5 maa vi begynde med at tvinge den sorte Konge ud af Hjørnet, og det er hertil nødvendigt at ofre een af de hvide Officerer: t. Sf3. 2. Sd4. 3. Sc6 (t), 4. Sd8. 5. Lg2. 6. Kf2. 7. Te1 Ct). 8. Dc2. 9. Dc8, Kg Te Te8t, Kg Tf Se6t. Vi driver nu Kongen til h4, hvor han 1) Mine Bemærkninger i denne Artikel om Lommebogs primitive Udstyrelse maa tilbagekaldes, da et Eksemplar i Privateje viser sig at være haandkoloreret (de "sorte" Felter i Opgavediagrammerne er gule, de "hvide" Brikker røde). Koloreringen kan ikke godt være af senere Dato, da det er umuligt at fastlægge de hvide Brikker ud fra de ukolorerede Diagrammer, og det maa vel derfor antages, at det kun er det kongelige Biblioteks Eksemplar (som jeg har benyttet til min Artikel), der ikke har været koloreret. Lommebogs Tekst angiver forøvrigt ogsaa, at de hvide Brikker er anført med rødt. 6

8 skal modtage den første Afdækkerskak, idet han samtidig tvinges til at slaa h5; den anden Afdækkerskak kan nemlig først gives, naar baade h5 og f5 er slaaet: 14. Sc La3, Ke Lf Dd7t. 18. Dd Dd6t. 20. Se4t. 21. Df4. Inden vi gaar videre, maa hvid Konge føres til h8 af Hensyn til den kommende Mat: 22. Ke Kd Kd Kd Ke Kf Kg Kh8. Vi gennemfører nu den første Afdækkerskak: 30. Ld Le Lf1t. 33. g5t, og derpaa drives sort Konge til f5, hvor han modtager den anden Afdækkerskak: 34. Df3t. 35. Dh Lh3t. 37. Lg2t. 38. Lf3t. 39. Dh3t. 40. Dh5t. 41. g6t. Saa følger til Slut selve Matføringen: 42. Scå Dd5t, Kc Dc6t, Kb Db6t. 46. Db7t. 47. Db8t. 48. Dc7t. 49. Dc8t. 50. Dd7t. 51. g7:f. Hvis vi flytter de stabile Bønder ud paa Brædtet, kan der ogsaa anvendes Dobbeltbinding som Middel til at gennemføre Spidsrodsløbet. Opgave 6 er, som det ses, oprindeligt publiceret som en 81-Trækker; men i 1833 angav Bolton, at Løsningen kunde afkortes til 39 Træk. At Opgaven senere blev 5. H. Bolton. Lewis: Treatise Ukendt Forfatter Shastree: Essays 1814 Mat i 51 Træk med Bg4, med stabile sorte Bønder. Løsning: se Teksten. Mat i 81 Træk med Bc2, med stabile sorte Bønder. Løsning: se Teksten. publiceret under Boltons Navn var i Grunden ikke helt urimeligt! Imidlertid har J. Potter paavist (1859), at Løsningen yderligere kan afkortes, og jeg skal derfor nøjes med at anføre Potters Løsning: 1. Sg2. 2. Se1. 3. Sg3. 4. Ddt. 5. Dal. 6. Se2. 7. Set. 8. rrs+. 9. T6-f7t. 10. Th8t. 11. Lh4"f. 12. Lf5t. 13. Sc-d3 f. 14. Db Kf Ta Ta Kf Lg Kg2t. 21. c4t. 22. Dc1t. 23. Lf3t. 24. Dg5t. 25. Lg4t. 26. Lh5t. 27. Th6t. 28. Dd8t. 29. c Da8t. 31. Ld8t. 32. c6:f. At ogsaa den afkortede Løsning indeholder et Spidsrodsløb, er selvfølgelig ikke et lykkeligt Tilfælde, men en nødvendig Følge af Fordringen om Stabilitet, som medfører, at den hvide Bonde umuligt kan give direkte Skak - og altsaa heller ikke Mat - før Spidsroden er passeret. Hvis de sorte Bønder kun er usaariige, men ikke tillige ubevægelige, er der derimod Mulighed for, at Matten kan effektueres, uden at mere end en Del af Spidsroden kommer til Anvendelse. Opgave 4 var et Eksempel paa dette; men Forholdet kan blive langt mere grelt. Saaledes kan Løsningen til Opgave 2 omgaas og afkortes ved 8. Kh2. 9. Tg8t. 10. g3:f. En Stilling i Kochs Codex III. (1834), som angives at stamme fra Silberschmidt, er maaske et Forsøg paa at korrigere Opgave 2. Silberschmidt har simpelthen flyttet alle Brikkerne (undtagen Ta8) to Felter til venstre og tilføjet hvid Bh5 og h6. At Opgaven dog stadig er ukorrekt, skal jeg overlade til Læseren selv at konstatere. 7

9 For en moderne Opgaveforfatter ligger det nu nær at spørge, om det ikke skulde være muligt at fremstille Spi dsrodstemaet i en ortodoks Opgave - altsaa uden Betingelser. Med 2X4 sorte Bønder turde Sagen paa Forhaand være dødsdømt paa Grund af Faren for ulovlig Stilling; de sorte Bønder maa have slaaet mindst 10 Brikker, og at fremstille Temaet med kun 4 hvide Brikker foruden Kongen og Bonden turde være umuligt, hvis den fulde Spidsrod da skal udnyttes. Med 2X3 sorte Bønder lader Temaet sig derimod gennemføre, og jeg skal derfor slutte denne Artikel med Opgave 7, som viser en saadan moderne Spidsrodsopgave. 7. K. Hannemann Original Mat i 7 Træk. 1. Tc6, f4 (1.-, Sa4. 2. Td7 etc.). 2. e4, f5. 3. e5, f6. 4. Sc5t. 5. e6t. 6. c7t. 7. e8d:f Af H. V. TUXEN R HAPSODI Min Artikel i sidste Aarsskrift samt D.S.K.'s Turnering med Javatemaet i Meredithform har hver for sig stimuleret Interessen for Temaet, hvorfor det forekommer naturligt at samle det sidste paa dette Omraade samt et Par ældre Opgaver af Interesse. Jeg lover, at dette bliver uigenkaldeligt sidste Takke- og Afskedsforestilling. Hannemana har vist, at Temaet kan fremstilles med kun 6 Brikker: Hvid: Ka3, Tb8, Lf5, Sb5; Sort: Kat, Sc5. 2:f. 1. Sd4. Opgaven har selvfølgelig kun Interesse som Task, men som saadan er den alle Pengene værd. Naar en enkelt Fremstilling kræver 6 Brikker, maa en Dublering af Temaet selvfølgelig kunne udføres med 12 Brikker, hvis ellers den lille Tabel er rigtig. Dette har Eigil Pedersen demonstreret med Nr. 1. Begge Varianter ender med Slag af den sorte Temabrik, hvilket Ceder kalder Slag-Java. En anden Dublering, ganske vist med flere Brikker, er vist paa Nr. 2 af Lars Larsen. Denne Opgave har flere gode Bivarianter, I Nr. 3 er Javatemaet yderligere uddybet, idet den sorte Spærrebrik først aabner en for den hvide Selvspærring nødvendig Linje. De sorte Træk 8

10 faar herved Karakter af Bivalve. Ideen er ikke ny, men I. 0. Pedersens Fremstilling er særdeles klar. Dette Tema ses i Meredithform i Nr. 4. Opgaven, der er en Kombination af Javatemaet med Krydsvalve, har Dobbelttrusel. Desværre har den en alvorlig Forgænger i Nr. 5, som ganske vist har flere Brikker, men dels er den fri for Dobbelttruslen og dels har den gode Bivarianter. Jeg har selv, ved en D.S.K. Tematurnering, gaaet denne Opgave for nær. Et noget lignende Bivalvekompleks findes i Nr. 6, hvor Sort parerer Truslen med ethvert Træk med Sd4. Herved opstaar 3 Undertrusler, 2. Se3, 1. Eigil Pedersen 1. Pr. D.S.K.s 25. Tematurn Lars Larsen "Arbejder-Skak" T 3. I. O. Pedersen "Skakbladet" Lg2 2:f 1. Ses 4. Eigil Pedersen og Lars Larsen "Arbejder-Skak" :f 1. Se6 5. A. Bernstein og G. Gaidaroff 7. Pr. "Sirene" * 1. Dc7 6. Eigil Pedersen "Skakbladet" :f 1. c7 2* 1. Sg2 9

11 2. Te5 og 2. Sd6, der alle er af Javatypen. Ved hvert af den sorte Springers Træk hindres 2 af disse Trusler, medens den tredje gaar igennem. Noget Forsvar mod alle 3 Undertrusler findes ikke, vi har altsaa ikke at gøre med fortsat, men med udvidet Forsvar. I Nr. 7 ses Temavarianterne efter 1. -, Sd2. 2. f4 og 1. -, S4d6. 2. Sg4. Det er bemærkelsesværdigt, at de hvide Selvspærringer finder Sted paa samme Linje. Det bør ikke overses, at Kongen har Flugtfelt paa e6, samt at der er en fin Bivariant efter 1. -, S8d6. I Nr. 8 finder de hvide Selvspærringer endog Sted paa samme Felt, nemlig c5. Jeg betragter Eigil Pe- 7. Walther Jørgensen Tilegnet H. V. Tuxen "Skakbladet" Eigil Pedersen "Skakbladet" 1943 ir 1. Sf2 9. R. do Na.sdmento Rosende Omtale "Schwalbe"s 32. Tematurn.1938 tt 10. H. V. Tuxen "Nationaltidende" Dg7 :;!:!: 1. Dc7 11. Elgil Pedersen "Skakbladet" T 12. G. Jonsson "Vårt Hem" 1938 l. Ld2 ~ 1. Sd6 2:j: 1. Sg2 10

12 dersens Opgave som en betydelig Forbedring af den Opgave af Barulin, der blev gengivet i Java Kavalkaden i sidste Aarsskrift. Den mest økonomiske Fremstilling af denne specielle Form for Javatemaet er imidlertid Nr. 9, hvor det er lykkedes Forfatteren at fremstille Temaet med kun 11 Brikker, hvilket vistnok, dersom Hannemann da ikke finder en endnu mere økonomisk Form, kan kaldes det enkleste af det enkle. Opgaverne Nr. 10, 11 og 12 viser Kombinationer af Java- og Flecktemaet. I Nr. 10 kan man strides om, hvorvidt Varianten 1. -, LXTd5 er en ægte Javaner. Der er dem, der mener, at et saadant Slag er noget af det værste af det værste. Den morsomme Nr. 12 har ikke mindre end 5 Trusler. Varianterne kan Læserne forhaabentlig selv hitte ud af. Som Nr. 13 bringer vi det bedste af det bedste, nemlig en Kombination af Java- og Maritemaet. - Svenskerne er vel nok de hotteste af de hotte. 13. G. Jonsson 1. Pr. "Vårt Hem", IV, :f TI>a-2 TOTRÆKKERE FOR Af LARS LARSEN, Lydinge, pr. Espe Nutidens Totræksteknik har naaet et højt Stade. Forfatterne overgaar hverandre i Behandlingen af komplicerede og vanskelige Temaer, som med passende Afveksling dubleres, tripleres eller kombineres med andre Temaer, ofte med en Sikkerhed og Elegance, der trodser alle tekniske Vanskeligheder. En Komponist i Aarhus finder pludselig paa at fremstille en kompliceret Herpai i Træktvangsformt), hvorimod en københavnsk Kollega finder det mere spændende at indarbejde Herpai baade i Skin- og Hovedspils). medens andre med Sukces eksperimenterer med Dualforsvar og Mat- og Temaændring. Fortsat Forsvar benyttes i Dag helst i Forbindelse med flere Undertrusler eller indbygges i Miniature- eller Trækpligtopgaver, hvis man 1) Eigil Pedersen, Magasinet 6. Juni 1943: Ka7, Df3, Tb6, d8, Le7, h3, Sb4, c6, Bc3, d2, d6; Ke5 Dd4, Tf6, Se4, f5, Bc7, d3, f7. 2:f dxc7! 2) Walther Jørgensen, Skakbladet September 1943: Kb2, Da4, Tb8, La6, f8, Sc7, e5, Ba3; Kc5, Dh3, Tf6, h7, Lg6, Sg3, g7, Ba5, b6, d5, d6, e2, f4. 2:f. 1. Sb5. 11

13 da ikke er saa moderne, at man sysler med fortsat Forsvar i fortsat Forsvar eller finder paa noget saa raffineret som fortsat Forsvar baade i Skinspil og Løsning. Naturligvis undlader man i Rekordernes Tidsalder heller ikke at undersøge, hvor økonomisk en Javaopgave kan konstrueres, og næppe har et lyst Hoved udpønset en Stilling med 7 Brikker, før en triumferende Røst fra Aalborg melder om en Opgave med 6 Brikker! Jo, sandelig: Teknikken blomstrer! Hvad siger nu de almindelige Løsere, der har lige saa lidt Kendskab til Temaer og moderne Raffinementer som til Kinesisk, til denne rivende Udvikling? Glæder de sig ligesom Forfatterne over hvert nyt teknisk Fremskridt og over hvert nyt Modelune? Eller smiler de sørgmodigt og opgivende, fordi vi i vor Iver efter at opdyrke og udvide de moderne Temaer har gjort Totrækskunsten saa fremmedartet og virkelighedsfjern for de praktiske Spillere, at det ikke er saa mærkeligt, om disse siger noget lignende om os, som en jævn Mand engang sagde om Musikerne i et Symfoniorkester: "De spiller skam godt -- der er bare ikke noget ved at høre paa dem!" Ligesom langt de færreste Musikelskere har Indblik i Musikteoriens mange Mysterier, saaledes findes der en uhyre Mængde skakinteresserede, der elsker at se en smuk, ren Mat, et klassisk Sammenspil mellem to eller flere Brikker eller et fint motiveret Offer; men som hverken har Lyst eller Taalmodighed - eller maaske Evner - til at sætte sig ind i de forskellige, mere eller mindre indviklede, Totrækstemaer, og som derfor finder lige saa lidt Nydelse ved at løse en typisk moderne Totrækker, som en jævnt musikalsk Mand finder ved at lytte til en Torsdagskoncert. Jeg har intet imod de moderne Totrækkere, som jeg selv laver mange af. Men naar Løserne ikke vil komme til os, maa vi komme til dem! Eller klarere udtrykt: Naar vi, end ikke ved Hjælp af de mest fortrinlige Problem Lærebøger og -Hefter, formaar at dreje Løsernes Indstilling i den moderne Retning, og da Problemkunsten jo ikke er forbeholdt en snævrere Kreds, men helst skulde naa ud i alle Skakkredse, maa vi i langt større Maalestok end hidtil komponere Totrækkere med netop de særlige Egenskaber, der tiltrækker Løserne, men som af tekniske Grunde kun sjældent lader sig indarbejde i de sædvanlige komplekse Totrækkere. 1. Lars Larsen Fvns Venstreblad Lars Larsen Frederiksborg Amts Avis :j: 1. Sf7 2:j: 1. SaO-M Opg. 1 og 2 indeholder den samme Ide: Hvid afskærer i første Træk to sorte Brikker, hvilket viser sig at være lige saa effektivt som elegant, da Sort ikke samtidig kan parere begge de to Mattrusler, der opstaar som Følge af den dobbelte Liniespærring. Bortset fra denne Lighed er Opgaverne 12

14 meget forskellige. Nr. 1, der - ligesom alle de andre Opgaver fra Fyns Venstreblad og Fyens Stiftslidende - udgjorde et Led i en Løserturnering, er i altovervejende Grad bygget med Løsningsvanskelighed for Øje, medens Nr. 2 har Trækpligt. Hvorledes vilde nu en opgaveukyndig Løser bedømme disse to Opgaver, hvis han selv løste dem? Han vilde sikkert henrykkes ved den dobbelt flugtfeltgivende Nøgle i Opg. 1, hvorimod han lige saa sandsynligt vilde overse eller stille sig ligegyldigt overfor de problemmæssigt langt mere værdifulde Matforandringer efter 1. -, Sc5 og 1. -, Sf4t i.opg. 2. Man maa huske paa, at Løseren ser paa Opgaven med den praktiske Spillers Øjne - ikke med Problemmandens! Den menige Løser glæder sig over at have løst Opgaven rigtigt, paa samme Maade som Skakspilleren glæder sig, hver Gang han i et Parti finder et stærkt Træk, der fører til Maalet (i Særdeleshed naar Trækket tilmed er elegant), uden at han fortaber sig i ørkesløse, dybsindige Betragtninger over Trækkets svækkende og styrkende Virkninger - det er jo netop disse, der gør Opgaver med Matforandringer interessante! - eller over problemagtige Forviklinger, der ikke bringer ham nærmere Maalet. Og det vilde næppe paavirke den almindelige Løsers Bedømmelse af Opg. 2, om man viste ham de ændrede Matter og fremhævede deres Betydning, ligesom en Malermester - der nok har Forstand paa Farver, men ikke paa Malerkunst - ikke vilde faa større Udbytte af at se paa et Maleri, selv om Værkets Mester forklarede ham dets kunstneriske Fortrin. Hvis Beskueren ikke selv kan se, at det er Kunst, hvad nytter det saa, at andre fortæller ham det? 3. Lars Larsen Fyens Stiftslidende Lal'!I Larsen Oriainal 2f 1. Tb2 2:f 1. Db2 Endnu mere tilfælles har Opgaverne 3 og 4. Selv om Nr. 3 savner en smuk Variant, svarende til 1. -, Sd5 i Opg. 4, vil den menige Løser, der naturligt nok sætter stor Pris paa, at en Opgave er vanskelig at løse, sandsynligvis foretrække Nr. 3 fremfor Nr. 4. Thi medens det er indlysende, at Dronningen skal trækkes i Opg. 4 for at faa Sa4 til at virke, er Løsningen i Opg. 3 betydeligt bedre skjult paa Grund af Skinvarianten 1. -, DXf2t. Efter disse psykologiske Betragtninger vil jeg bede mine Læsere, særlig dem, som ellers ikke giver sig af med Opgavestudium, studere de øvrige Opgaver til denne Artikel. De er alle konstruerede saaledes, at de turde have Muligheder for at gøre Indtryk paa saavel Kendere som opgaveukyndige Løsere. Det, som særlig springer Løseren i Øjnene, er hos de fleste af Opgaverne Nøglen, som navnlig i Opg. 5, 6, 9, 10, 16, 17, 18 og 19 er overraskende og stilfuld. Gode Forførelser bidrager yderligere til at gøre Opgaverne morsommere at løse. Af Forførelserne skal jeg nævne Da7, 13

15 Db6 og Ka7 i Nr. 8, Ka3, Ka (b, c) 2 i Nr. 13, Ke3 og Kf4 i Nr. 14, Df4 og Sd8 i Nr. 17, Df4 i Nr. 16 og Df8 i Nr. 22. Rene Matter finder vi i Nr. 7, 10 og 17, ja, selv de af Nutidens Komponister højt besungne Finesser, Trækpligt og fortsat Forsvar, savnes ikke. I Nr. 20 vilde en Nøgle som 1. Bc4XBd5 have stemt mere overens med moderne problernmæssige Synspunkter og for utrænede Løsere vel ogsaa have virket lige saa overraskende som den valgte Nøgle. Men denne sidste er betydeligt mere æstetisk og muliggør en fin Forførelse 1. Db7, som - 5. W. Meredlth Dubuque Chess Journal Decbr, W. A. Shinkman 1. Pr. Huddersfield Coll. Mag T l. Dh5 2:f 1. La4 7. W. Greenwood Leeds Mercury Lars Larsen Fyens_ Stiftstidende!_~ 2:f 1. Lbl 2:f 1. Lb6 til stor Moro for Forfatteren! - ledte flere stærke Løsere i Løserturneringen paa Vildspor. Opg. 11 gør et ret beskedent Indtryk paa Kendere. Dog har den et Par ændrede Matter, som selv mindre opmærksomme Løsere let faar Øje paa, fordi de fremhæves af Forførelsen 1. Dd8. Og ganske rigtigt gik en Mængde Løsere i Vandet paa denne Forførelse og roste den smukke Bindingsmat efter 1. -, TX c8! Forhaabentlig er disse Løsere gennem deres Fejlregning blevet belært om, at de ikke altid skal lade sig lede af forræderiske Skinvarianter. - Gode Forførelser har undertiden en særlig Evne til at bringe Forfatteren i Kontakt med den menige Løser, som jo kender til Faldgruber fra det praktiske Spil. Naar han tror at have løst Opgaven med et Træk, som kun tilsyneladende er rigtigt, og saa opdager, hvorpaa det strander, faar han en Fornemmelse af, at Opgavens Forfatter sidder ved Siden af og morer 14

16 sig over hans Fejltagelse, og Løseren vil da, hvis der er en Smule Energi i ham, tage et Tag i sig selv og tænke: "Naa, saadan! Men du kan tro nej, min fine Ven, saadan narrer man ikke Far her. Jeg skal dog vise, at jeg er Mand for at ordne de Paragraffer!" Nu maa jeg gøre den ukyndige Løser, der netop har afsluttet Nydelsen af de 21 første Opgaver, en Undskyldning, fordi jeg oven paa al denne Idyl bringer saadan noget moderne Bras som Nr. 22 og 23. Men hov! Gør mig nu den Glæde, kære Læser, inden De fornærmet blader videre, at se paa 9. H. D'O. Bernard Chess Amateur H. Froberg Eskilstuna -Kuriren Juni :f 1. Da4 2:f LSd7 11. Lars Larsen Fyens Stiftstidende Lars Larsen Fyens Stiftstidende 1943 ~ 1. Dd7 2:f 1. SXc5 Nøglen i de to sidste Opgaver! Og naar De saa i Deres stille Sind har erkendt (selv om De naturligvis ikke vil indrømme det), at Indledningen i Grunden ikke kan siges at virke frastødende, kunde dette saa ikke give Dem Appetit til at gaa om Bord i Opgavernes Indhold, selv om det er lidt kompliceret? Nøglen er jo Opgavens Ansigt, og et godt Ansigt indbyder da som Regel til nærmere Bekendtskab. Synes De ikke om Varianterne 1. -, Sd2. 2. TX d4:f, 1. ~, Se3. 2. f3:f og 1. -, Sd6. 2. De7:f, i hvilke Sort i sin Iver efter at afspærre en hvid Linie for at undgaa Te5:f hele Tiden kommer til ogsaa at spærre for en af sine egne Linier, hvilket Hvid omgaaende og klart udnytter, samtidig med at han i de to sidstnævnte Varianter benytter sig af, at Sd4 er bundet? Og Varianten 1. -, Kd3. 2. Dh7:f kan vel ogsaa godt vække Sympati? Prøv saa at gaa Varianterne igennem en Gang til og læg Mærke til Sammenspillet mellem de hvide Brikker og hvorledes sorte 15

17 og hvide Linieaahninger og -Spærr inger veksler harmonisk. - Og naar jeg nu betror Dem, at Opg. 23 ikke er nær saa kompliceret som Nr. 22, men paa sin Vis lige saa interessant, kunde dette saa ikke friste Dem til at forsøge paa at udrede og finde Motiveringerne for de hvide Svar paa de forskellige Træk af Sf5 i Opg. 23? Jeg haaber det, og jeg haaber ligeledes, kære Løser, at Deres Studium af disse to Opgaver - der paa ingen Maade er bedre end de fleste nutidige Totrækkere - vil bringe Dem saa megen Forstaaelse af.de moderne Totræksproblemers Værdier, at De ikke i Fremtiden 13. Dr. M. Niemeijer 2. Pr. Tijdschrift v. d. N. S.-B. 1. Halvaar Lars Larsen Fyens Sliftstidende :f: 1. Ka4 2f"" 1. Kf5 15. Lars Larsen Fyens Stiftstidende Lars Larsen Fyns Venstreblad rn43 2r L Dgl 2=1= 1. Dg5 gaar uden om saadanne "Problemer som Katten om den varme Grød, fordi Stillingen er usandsynlig og "uøkonomisk". Opg. 23 konstruerede jeg først med Nøglen Kh7-g6. Ved energiske Forsøg og ved Benyttelse af en Del sorte Statister lykkedes det mig imidlertid at fremtvinge en i mine Øjne helt tilfredsstillende Nøgle. Der kan næppe herske Tvivl om, at Komponisterne gør alt, hvad de kan, for at give deres Totrækkere den bedst mulige Nøgle, uden at det gaar ud over Indholdet. Det er da heller ikke ligefrem sjældent, man i vore Dages Totrækkere finder en virkelig god Nøgle. Men dette er ikke nok, hvis Forfatteren vil være sikker paa, at hans Opgave bliver studeret af enhver, der læser det Blad, hvori den fremkommer, og som blot har en lille Smule Interesse for Problemer. Noget Middel til at opnaa en saadan Sikkerhed kendes ganske vist ikke. Men det er i denne Forbindelse af stor Betydning, at Opgaven fremtræder i en elegant og naturlig Stilling. 16

18 Problemforfatteren er tilbøjelig til at bedømme en Opgave paa et teknisk Grundlag, saaledes at hans Beundring for en Opgave i nogen Grad er afhængig af, hvor vanskeligt Problemet har været at fremstille. En saadan Vurderingsmaade kender Løsere, der aldrig har syslet med Opgavekonstruktion, selvsagt ikke. De vil derfor ofte føle sig langt mere tiltrukket af en lille smuk Opgave som Nr. 7, der sandsynligvis er dalet ned i Forfatterens Skød i et lykkeligt Øjeblik, end af en tripleret, hensigtsren Krydsvalve, der har afkrævet sin Forfatter al hans Erfaring, Taalmodighed og Teknik. 17. Lars Larsen Fyens Stiftstidende A. G. Ojanen Tidskrift for Schack Febr :f 1. Dg5 19. Lars Larsen!'.'y_e~ ~liftstidende :f I. TeS 20. Lars Larsen Fyens Stiftslidende :f 1: Dd2 21. Lars Larsen Fyens Stiftstidende :f 1. Te8 22. Lars Larsen Skakbladet April 1941 ~ 1. d4 2:f 1. Dc7 17

19 Jeg har i denne Artikel udelukkende beskæftiget mig med Totrækkere dels af Hensyn til Artiklens Omfang, dels ud fra den Opfattelse, at denne Opgaveform har de største Betingelser for at vinde nye Venner for Problemkunsten. 23. Lan Larsen Fyens Stiftstidende * 1. Lb8 DANSK GALLERI Ved P. TOFT IVER IVERSEN Iver Iversen fødtes den 25. September 1857 i Assens. Efter at være blevet Student valgte han det teologiske Studium, skønt det egentlig var Matematik, der var hans Speciale. Efter at have taget sin teologiske Eksamen, vendte han da ogsaa tilbage til Matematiken, idet han blev Lærer ved dette Fag. Han var uhyre afholdt baade som Lærer og Menneske, fordi alle paa Skolen vidste, at man aldrig forgæves appellerede til hans Hjælpsomhed og gode Hjerte. Som Matematiklærer var han meget dygtig, og han blev Lektor ved Efterslægtens Skole i København. Han bevarede en sjælden Trofasthed mod sin Fødeegn, og han tilbragte altid sine Sommerferier paa \'estfyn. Iversen var ugift, og en Broderdatter styrede Huset for ham. Iver Iversen hørte i Begyndelsen af Halvfemserne til de mere fremtrædende Medlemmer af Københavns Skakforening, og han var en af dens stærkeste Spillere. Samtidig med det praktiske Spil dyrkede han Skakopgaver, baade som Løser og Forfatter. Langt den største Part af hans Opgaver har været offentliggjort i "Nationaltidende", hvor han da ogsaa debuterede i Marts 1890 med Opgave Nr. 15. Han yndede mest at komponere Opgaver med faa Brikker, og paa dette Omraade har han frembragt mange udmærkede Ting. Hans Produktion var ikke særlig stor, ca. 80 Opgaver, og mærkeligt nok hjemførte han ingen Udmærkelser for sine absolut 1. Klasses Opgaver; men dengang var Problemturneringerne jo heller ikke saa talrige som i Dag, og Opgaverne savnede maaske ogsaa det helt store Sus. Hans Interesse for Skakproblemerne holdt sig lige til hans Død den 18. August Da hans Broderdatter om Morgenen kom ind i Dagligstuen, saa hun ham sidde i Sofaen med Skakbrikkerne foran sig paa Bordet. For 18

20 hende saa det ud, som om han sov, men et Hjerteslag havde ramt ham, mens han syslede med sine kære Brikker. Han blev begravet i sin Fødeby den 24. August Den overvejende Del af Iversens Produktion er 3-Trækkere, og i det følgende Udvalg har vi særlig medtaget saadanne Opgaver, som ikke findes gengivet i Jespersens 320 danske Opgaver, hvor Iversen er repræsenteret med adskillige. 1. Nationaltidende Nationaltidende :j: 3:1: 3. Nationaltidende Nationaltidende :1: 3:j: 5. Nationaltidende Tidsskrift for Skak Marts :j: 34' 19

21 7. Nationaltidende Nationaltidende :1: 3:1: 9. Nationaltidende Nationaltidende :1: 3:1: 11. Nationaltidende Nationaltidende :1: 3:1: 20

22 13. Densmore Mindeturnering Densmore Mindeturnering :f:f 3:j: 15. Nationaltidende N'alionaltidende * 4:f 17. Tidsskrift for Skak Nationaltidende * ~ 21

23 19. Nationaltidende Nationaltidende Selvmat i 3 Træk Hvid trækker og vinder Løsninger: Nr. 1: 1. Dd8, Trusel 2. Sc3t. 1. -, bxa5. 2. Dd , b5. 2. Dd4t. Nr. 2: 1. Sc5, LXc5. 2. Dd4t. 1. -, f5. 2. Df4t. 1. -, DXd8. 2. De4t. Nr. 3.: 1. c5, Ke5. 2. Dg , Kd5. 2. Dc2. Nr. 4: 1. g7, LXg7. 2. Dh4t. 1. -, KXg7. 2. Dg5t. 1. -, Kh5 (Le7). 2. gxh8dt. 1. -, Th7 (Tg8). 2. Df6t. Nr. 5: 1. Dh7, KXcl. 2. KXe , KXd1 (e2). 2. Sb3(t). 1. -, Kel. 2. Dd7. Nr. 6: Sh8, Kc4. 2. Sf7. Nr. 7: 1. Dc6, dxc4. 2. DXe4t. 1. -, Lf3. 2. DXd2t. 1. -, KXc4. 2. Da4t. 1 -, Trusel 2. TXd2t. Nr. 8: 1. Se3, fxe3. 2. Tc , KXe5. 2. Dc5t. 1. -, Kd3. 2. Set. Nr. 9: 1. Sd2, KXd6. 2. Sd , Kd4. 2. Kel. 1. -, Kf5. 2. Dh4. Nr. 10: 1. Tb4. 2. Th4. Nr. 11: 1. De5, LXc5. 2. De , dxc4. 2. Sb7tt. 1. -, KXb4. 2. Sd3t. 1. -, LXc4. 2. Db , Ld6. 2. Det. Nr. 12: 1. Dg5, KXd4. 2. De7. Nr. 13: 1. Lbl, axb6. 2. La , KXb6. 2. a5t. 1. -, a6. 2. Kc5. Nr. 14: 1. Da6, Ke4. 2. d5t. 1. -, Trusel (LXS). 2. Db7t. Nr. 15: 1. Lc8, Ke4. 2. g4, Kd4. 3. Lh , d4. 3. Tc5. Nr. 16: 1. Sd4, Kf4. 2. Kd6, Kg4. 3. sre , f4. 2. Sf8, f3. 3. Sf8 -e , KXM. 3. Kd , KXd4. 2. Kd6. 3. Sf8. Nr. 17: 1. Tf3, gxf3. 3. d3, f2. 3. g , Kc4. 2. Sd6t, Kc5. 3. Tf , d3. 2. Lgl t, Kc4. 3. Ka4. Nr. 18: 1. Ta2, KXa2. 2. Kc2. 3. Ta , a5. 2. Ta4, K><a2.3. Kc , KXa4. 3. Kc , a6. 3. TXa3. Nr. 19: 1. Da8, LXa8. 2. c8s, Lb7. 3. Tc7t. Nr. 20: 1. Lf7, LXf7. 2. Th5t, LXh5. 3. Tf5t, TXf5. 4. Se6:j:. 22

24 BIBLIOTEKET Fortegnelse pr. 31. December 1943 Aarsskrift D.S.K., samtlige Aargange, Arne/[ & Sørensen: Nordiske Skakproblemer Barulin, M. M. m. fl.: 300 russiske Skakopgaver. Bauerreis: Schachproblemen 1 og 3. Bayersdorfer, Adolf: Zur Kenntniss des Schachprohlems. Berger, Johann: Das Schachproblem. Blumenibal, 0.: Schachminiaturen, Neue Folge. Ceder, Sven: Mattforforelseproblem. Compositiewedstrijden, diverse hollandske. Dulresne, J.: Sammlung leichter Schachaufgaben Danske Problemforfattere. Manuskript ved P. Toft. Jespersen: Bondeforvandling. - Kamptoner. - Det indiske Problem og det kritiske Træk. - A. F. Mackenzie. Danske Miniaturer. I-III. Th. Jensen. S. A. Sørensen, 0. Malmqvist og M. 0. Møllerstrøm. C. Dahl. J. A. Broholm. S. Hertzsprung og J. F. P. Hovgaard. J. F. Porst og 0. Sommerfeldt. I. Iversen og L. C. Miiller. W. Jensen og 0. Meisling. Dawson, T. R.: Caissas wild roses. - Wild roses in clusters. Euwe, Dr. Max m. fl.: H. G. M. Weenink. Fuss, 0. & F. Moller: 150 Schachaufgaben. Gehlert: trber das Wesen des Schachproblems. Gross, Isidor: 150 Probierne. Hage, Dr. P.: Problemkunsten og det praktiske Spil. Holm m. fl.: Schackstudier. Ioarboek v. d. nederl. bond van probleemurierulen, Samtlige Aargange. over Bøger tilhørende DSK Jespersen, J.: 320 danske Skakopgaver. Keeble, J.: An english Bohemian. B. G. Laws. Klahre, Alfred C.: Chess Potpourrt. Kletl, Ph.: Schachproblemen. Kohtz & Kookelkorn: Das indische Problem. Kok, Drs. Th. C. L.: Problemen en eindspelen. Kiirschner: Das internationale Problemturnier D. S Laurs, B. G.: The chess problem. Larsen, K. A. K. m.fl.: Skakopgaven. - Skakopgaver I og II. (Manu. skript). Linduren, Friihiof: 33 Schackminiatyrer. Niemeijer, Dr. M.: Avonturen in avonduren. - Bloemlezi ng van ned. schaakproblemen. - Nederland op z'n hest Schaakproblernen. Palkoska, Dr. E.: Idee und 5konomie im Schachprohlem, Palaiz, F.: Miniatures strategiques. - & A. W. Moagredien: Antiform. Pospisil, J.: Ceske Melodie. Problematicus: 150 Schachcuriositåten. Probleemcomponisten I: Dr. L. N. de Jong, - II: G. L. de Boer. Prytz, R.: 100 Selvmatter (Manuskript). Ranneioth, H.: Das Schachproblem. Ros, J. A.: 370 utvalda svenska Schackproblem. Rautanen, A.: 30 Skakkiprobleemaa. Rinck, H.: 700 fins de partie. Scheel, Johan: 200 Schackopgaver. Schwalbe, Die, Aargang Shlnkman, W. A.: 240 Schachaufgaben ved Max Weiss. Sola, Pentti: Suomi. Torngren, P. H.: Schackproblemet. Weenink, H.: The chess problem. 23

25 Waiss, Max: 150 exzentrische Schachaufgaben. - Favorit Schachaufgaben (200 ersten Preisen) Schach-Scherze Zweiziiger Dreiziiger. White, Alain C.: Problems by my friends. - Knigths and bishops. - The white rooks. - More white rooks. - Running the gauntlet. - The theory of pawn promotion. White to play. - Sam Loyd and his chess problems. - The white king. - Tasks and echoes Chess problems by W. Meredith. - The white Knigths. - Chess Idylls. G. Heathcote. - A memorial to D. J. Densmore. White, Alain C.: Alpine chess. - The Good Companion two mover. - Bohemian garnets. M. Havel. - Changing fashions. G. Hume, - The chessmen speak. C. S. Kipping. - First steps in classification of two movers. -- Fligths of fancy in the chess world. - The properties of castling Bauernumwandlungsaufgaben. - Conspiracy. - A genius o fthe two mover. C. Mansfield. - & G. Hume: Valves and Bi Valves. - & Botmer Feast: Simple two move themes. - & Palkoska: Dame und ein Laufer. - & Dawson & Panly: Asymmetri. Ohquist, Johs.: Schachprobleme. Kontingent: DANSK SKAKPROBLEM KLUB Aktive Medlemmer i København 10 Kr. anrl'igt. Passive Medlemmer i København 6 Kr. aarligt. Medlemmer udenfor København 6 Kr. aarligt. Medlemmer udenfor Danmark 5 Kr. aarligt incl. Aarsskrift. Moderation kan gives efter Besturelsens Skøn. Møde hver Maaned i Industriforeningen, Vestre Boulevard 18, København. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til Bestyrelsen: Driftsleder, Ingeniør H. V. Tuxen, Gerdasgade 9, Valby, Telf. Valby 5273, Formand og Bibliotekar. Buntmager E. Uldaler, Vesterbrogade 38, København V" Telf. Vester 2565, Kasserer. Journalist P. Toft, Broagergade 8, København V., Telf. Eva 822, Sekretær. Hugo Knuppert, Vagtelvej 24, København F., Telf. Gotbaab 3293x. G. Thomas, Lindenborgvej 10, København, Vanløse. Benyt ved alle Indbetalinger Foreningens Girokonto Nr GRAFIA, RYESGADE 3, KB~VN.

26