Pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne"

Transkript

1 Pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne Af lektor, ph.d. LASSE HØJLUND CHRISTENSEN, Aarhus Universitet, advokat KIM G. HANSEN, ph.d., LL.M., Kromann Reumert og advokatfuldmægtig CHRISTIAN JUL MADSEN, Kromann Reumert Forfatterne placerer domænenavne i en finansierings - og insolvensretlig sammenhæng. Det er som udgangspunkt alene top level domænet.dk, der behandles, men der tilføjes enkelte bemærkninger om lovvalg i forbindelse med internationale domænenavne. Den teknologiske udvikling har gennem de senere årtier givet anledning til en række nye udfordringer for retssystemet. Domænenavne på Internettet er en af disse udfordringer. Det seneste tiltag med henblik på at regulere domænenavne på Internettet er for Danmarks vedkommende Dansk Internet Forum s regelsæt om Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under top level domænet.dk. 1 DIFO s regelsæt regulerer ikke udtømmende behandlingen af domænenavne. Pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne på Internettet er eksempelvis ikke reguleret. Dette kan næppe tages som udtryk for emnets begrænsede praktiske relevans. Pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne som led i finansiering af en virksomhed, eller som led i sikring af kreditors usikrede fordring, må således antages at have stor praktisk relevans på linie med f.eks. mere traditionel finansiering via pant i løsøre og fast ejendom, jf. nærmere pkt. 2 om domænenavnes økonomiske værdi. Formålet med artiklen er at undersøge de regler, der gælder for pantsætning af og kreditorforfølgning mod domænenavne. 1. DOMÆNENAVNE - EN BESKRIVELSE I DIFO s regelsæt, pkt. 1.4, litra e, er et domænenavn defineret som en betegnelse sammensat af bogstaver og tegn indeholdt på tegnsæt for dan- 1 Herefter benævnt DIFO s regelsæt. Regelsættet, version 05 af 30. november 2001, der findes på DIFO s hjemmeside trådte i kraft pr. 1. januar Se nærmere om DIFO og om domænenavne i det hele taget Mads Bryde Andersen: ITretten, 2001, s. 160 ff., s. 499 ff. og s Domænenavne under.dk-domænet administreres af DK Hostmaster A/S efter delegation fra DIFO. RETTID

2 ske domænenavne. Domænenavne anvendes af praktiske årsager som mnemotekniske erstatninger for unikke numeriske IP-adresser. Eksempelvis kan man finde hjemmesiden for Juridisk Institut, Aarhus Universitet, ved at taste i stedet for Oversættelsen fra domænenavn til IP-adresse sker via databaser i de såkaldet Domain Name Servere (DNS). Når IP-adresserne er unikke, må domænenavne i sagens natur også være det, og der eksisterer således kun én hjemmeside med adressen Domænenavnes funktion er således at lokalisere aktiviteter på internettet. John L. Hines beskriver det således (I World E-Commerce & IP Report 9.3 (June 2001), s. 4): Owning a domain name is merely a contractual right - incident to registration - to direct how a character string will resolve when a person enters the name on his or her browser. This associated functionality, rather than the presentational aspects of the character string, makes the character string a domain name. 2. DOMÆNENAVNE - ØKONOMISK VÆRDI Et domænenavns potentielle økonomiske værdi som finansieringsobjekt er snævert knyttet til muligheden for at overdrage domænenavnet. DIFO s regelsæt indeholder i pkt. 2.5 bl.a. følgende bestemmelse: registranten kan overdrage sin ret til at tage domænenavnet i brug til en tredjemand. Denne ubetingede ret til at overdrage den eneret, som et domænenavn repræsenterer, må antages at have en potentiel økonomisk værdi, 2 men denne værdi kan knytte sig til forskellige forhold. 3 Der kan være en væsentlig forskel på værdien af domænenavne, der indeholder varemærker eller firmanavne, og domænenavne som ikke indeholder sådanne. At domænenavne, der indeholder et varemærke, er et økonomisk aktiv illustreres af den efterhånden righoldige praksis om overførsler af domænenavne til varemærkeindehaveren, jf. eksempelvis U SHD om overdragelse af domænenavnet rolex.dk fra en privatperson til Montres Rolex S.A, U ØLD Beologicsagen og U SHD B Melitta-sagen. 4 Et domænenavn kan også i øvrigt være et væsentligt bindeled mellem en bestemt virksomhed og denne virksomheds kunder. Det kan i så fald i et eller andet omfang bære virksomhedens good-will, således at grænserne mellem værdien af virksomhedens domænenavn og virksomhedens good-will bliver flydende Dette gælder dog ikke visse topdomænenavnene, f.eks..mil og.gov, som er forbeholdt USA s militære og statslige myndigheder. I praksis opgøres værdien af domænenavne formentlig ofte ved hjælp af metoder baseret på forventet indtjening. Se endvidere Kasper Heine og Jacob Hedebrink i U 2001 B 52. I Danmark har TDC A/S erhvervet retten til domænenavnet TDC.dk fra Thy Data Center for 8,5 mio. kroner, jfr. Annette Andersen og Michael B. Elmer i U 2001 B 409. RETTID

3 Også domænenavne uden forbindelse til virksomheder eller personer, kan have en økonomisk værdi, der efter omstændighederne kan være større end de førnævnte domænenavne. Dette kan særligt gøre sig gældende, hvor domænenavnet har en mere generisk karakter. Eksempelvis vil et domænenavn som sex.com have en økonomisk værdi uanset virksomhedens beskæftigelsesområde, idet domænenavnet generelt er så stærkt og eftertragtet, at det kan værdiansættes uafhængigt af virksomhedens varemærke, firmanavn eller good-will. 5 Begrundelsen for dette skal i det væsentlige søges i følgende forhold. For det første må det som udgangspunkt antages, at desto bredere og mere generelt formuleret et domænenavn er, desto større må skaren af potentielle købere være. Ved et domænenavn bestående af et varemærke og/eller firmanavn, vil der, medmindre domænenavnet er registreret som led i netpirateri og dermed skal overføres vederlagsfrit til en varemærkeindehaver og/eller en indehaver af firmanavnet i bedste fald være en begrænset skare af potentielle købere til domænenavnet B nemlig varemærkeindehaveren/e og/eller indehaveren af firmanavnet. For det andet må det antages, at et domænenavns økonomiske værdi som udgangspunkt må være ligefremt proportionalt med dets anvendelsesmuligheder eller sagt med andre ord, hvor generisk det er. Eksempelvis vil et domænenavn som biler.dk have interesse for samtlige bilforhandlere i landet. Et domænenavn kan således uanset udformningen have en økonomisk værdi, og det kan derfor i større eller mindre grad have interesse for kreditorer. For kreditorerne vil det, hvor domænenavnet er panteobjekt, være afgørende for valget af rette sikringsakt, hvorledes et domænenavn finansieringsretligt kvalificeres. 3. FINANSIERINGSRETLIG KVALIFICERING AF DOMÆNE- NAVNE Et domænenavn er en formueret, som kan overføres til tredjemand og som har en økonomisk værdi. 6 Denne formueret er i sin simpleste form den ydelse, som registranten har krav på i henhold til kontrakten med DIFO, jfr. ovenfor pkt. 1. Der er således grundlæggende tale om en fordringsret, 7 men denne karakteristik kan have større eller mindre gennem Til illustration heraf oplyste On-linenyhedstjenesten Bloomberg News - - således den 3. april 2001, at en person, som havde franarret en anden person domænenavnet sex.com, måtte betale en erstatning i størrelsesordenen 65 mio. US $ til den retmæssige indehaver. De 40 mio. US $ vedrørte et egentligt tab, mens US $ 25 mio. var punitive damages. I USA er domænenavnet loans.com blevet overdraget for ca. US $ 3 mio. Jf. nærmere W.E. von Eyben Fomuerettigheder, 7. udg., 1983, s. 12 ff. Se om det obligationsretlige fordringsbegreb Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i Obligationsret 1, 2000, s. 17 og s. 26 ff. og Henry Ussing: Obligationsretten, alm. del, 4. udg., 1967, s. 1 ff. RETTID

4 slagskraft. Er der tale om et domænenavn som sex.com knytter værdien sig til registrantens ret i henhold til kontrakten, jfr. ovenfor pkt. 2. Er der derimod tale om f.eks. varemærkerelaterede domænenavne, knytter værdien sig snarere til de omstændigheder, der har skabt varemærket. - Domænenavne har således ikke nogen entydig karakter. De hviler altid på en fordringsret, men andre karaktertræk kan i det konkrete tilfælde overskygge denne ret. Dette indebærer dog ikke, at disse andre karaktertræk nødvendigvis skal slå igennem i finansieringsretlig sammenhæng. Domænenavne bør således ikke i finansieringsretlig sammenhæng sammenblandes med varemærker. En person eller en virksomhed kan efter varemærkeloven erhverve eneret til varemærker, jfr. varemærkelovens 1. Enerettens nærmere indhold er fastsat i lovens 4-6, som en ret for varemærkerettens indehaver til efter omstændighederne at forbyde andre, der ikke har indehaverens samtykke, at bruge varemærket erhvervsmæssigt. Selv om det kan være vanskeligt at fastlægge enerettens nærmere gennemslagskraft over for et nyt retligt fænomen som domænenavne, 8 ligger det fast, at en varemærkeret i et eller andet omfang slår igennem. Se om varemærkets gennemslagskraft over for domænenavne f.eks. Mads Bryde Andersen: IT-retten, s. 473 ff. (og om markedsføringsretlige grundsætninger, s. 478 ff.), Lars Stoltze: Internetret, 2001, s. 97 ff., Lone Prehn i U 2001 B 52 med utrykt retspraksis, Kasper Heine og Jacob Hedebrink i U 2001 B 55 om klagenævnet for domænenavne og Knud Wallberg i U 2001 B 47 om de åbne internationale topdomæner. Dette indebærer ikke, at domænenavnet og varemærkeretten flyder sammen til et enkelt aktiv, men alene at varemærkeretten har overtaget i forhold til domænenavnet - den, der kan håndhæve en varemærkeret, kan efter omstændighederne forbyde andre at anvende varemærket som domænenavn. Såfremt den samme person kan råde både over et varemærke og domænenavnet, kan han således pantsætte varemærket til A og domænenavnet til B, men det er klart, at panteretten i domænenavnet ikke har nogen større værdi, såfremt varemærkeretten (kan) håndhæves over for B. Det bør dog som hovedregel ikke hindre en panteret, at den kan vise sig uden værdi. Det er panthaverens risiko. B må overveje, om han vil ofre tid og eventuelt omkostninger på en måske værdiløs panteret i et domænenavn. 9 En lignende sammenhæng findes mellem et varemærke og goodwill. En virksomheds good-will kan pantsættes særskilt, men dette er vel ofte uden større værdi, såfremt panthaveren ikke samtidig har sikret sig de aktiver, der bærer good-will en, f.eks. et varemærke. Domænenavne bør i finansieringsretlig sammenhæng heller ikke henføres til good-willbegrebet. Dette begreb kan defineres på forskellig 8 Jfr. f.eks. Mogens Koktvedgaard: Lærebog i Immaterielret, 6. udg., 2002, s. 309 f. 9 Jfr. om good-will Erik Werlauff i J 1991, s. 166 f., og Jens Anker Andersen i J 1993, s. 28. RETTID

5 måde, men Arne Møllin Ottosens definition i Justitia, 1994, nr. 6, s. 44, rammer efter vores opfattelse noget væsentligt. Goodwill er en størrelse udgørende det fænomen, at ét eller flere grundlag er i stand til at generere fordele af økonomisk værdi for den, der råder over disse grundlag - under den løbende drift udtrykt i en omsætning, ved salg af virksomheden ved en pris ud over værdien af de påviselige aktiver i videste forstand. Goodwill er ikke disse grundlag, men afleder sin eksistens af dem. Hvor de har en selvstændig retlig tilværelse og egenværdi, er de ikke omfattet af et pant i goodwill ; det er alene den del af en evt. salgssum, der ligger ud over summen af egenværdierne. 10 Som mulige eksempler på grundlag med en selvstændig retlig tilværelse og egenværdi nævnes bl.a. (s. 25) patenter og (s. 26) varemærker. En panteret i good-will omfatter ifølge Ottosens definition ikke sådanne aktiver, som (s. 44)... panthaver må sikre sig ved en formelig panteret efter de for hver enkelt [aktivtype] gældende regler. Dette begrundes (s ) bl.a. med de grundlæggende panteretlige krav om individualisering og idenfikation og (hensynene bag) forbudet i Tinglysningslovens 47 b, stk. 1. En panteret i good-will, der uden videre omfatter f.eks. et varemærke, er i realiteten en panteret i de til enhver tid værende good-will relaterede aktiver (hvad det så end er for aktiver). Det må tilsvarende antages, at en panteret i en virksomheds good-will ikke omfatter eventuelle domænenavnes egenværdi. Et domænenavn - eller rettere registrantens ret i henhold til kontrakten med DIFO - lever således i princippet sit eget liv, selv om selve domænenavnet indgår i et varemærke og/eller danner grundlag for goodwill. Det er således nødvendigt at undersøge, hvordan domænenavnet som en selvstændig formueret kan placeres i en finansieringsretlig sammenhæng. Selv om retten kan karakteriseres som en fordringsret, kan det ikke uden videre udledes, at registrantens ret kan behandles som en fordringsret i finansieringsretlig sammenhæng. GBL 31 er møntet på pengefordringer (simple gældsbreve), men den kan efter omstændighederne anvendes analogt på andre fordringer. Se f.eks. Lennart Lynge Andersen m.fl.: Gældsbrevsloven med kommentarer, 1997, s. 167: Reglerne i kapitel 3 omfatter i analog version ikke blot fordringer på penge, men også (simple) fordringer på andet... Der er dog tale om, hvad der i lovsprog ofte kaldes tilsvarende anvendelse. Dels er gældsbrevsloven skrevet med pengefordringer for øje, og dels er interferensen med andre regelsæt mere udpræget ved fordringer, der ikke lyder på betaling... Ved overdragelse af en fordring, der lyder på et fysisk aktiv, skal forholdet mellem erhververen og skyldnerens kreditor - og omsætningssfære bedømmes efter reglerne herom Ottosens definition bygger grundlæggende på Erik Werlauffs definition i J 1991 s Når der som her tages udgangspunkt i disse definitioner, er U VLK forkert, jfr. Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff: Kreditretten, 3. udg., 2000, s RETTID

6 Se endvidere Udkast til lov om gældsbreve med tilhørende bemærkninger, 1935, s. 17, Henry Ussing og C.C. Dybdal: Gældsbrevslovene, 2. udg., 1940, s. 72, Preben Lyngsø: Gældsbrevsloven, 3. udg., 1989, s. 177, og Bernhard Gomard: Obligationsret, 3. del, 1993, s. 74, note 7. Der foreligger ikke en klar linie i praksis. Domstolene har anvendt GBL 31 analogt på andre fordringer end pengefordringer, jfr. flertallet i U ØLD (en panteret i nogle bankers og advokaters indeståelse for pantebreves tinglysning og levering skulle sikres ved denunciation over for udstederne), og en andelshavers ret til at levere f.eks. kartofler til et andelsselskab opfattes tilsyneladende som en fordringsret i praksis, jfr. U VLD og U VLK (panthaveren havde i begge tilfælde sikret sin panteret i en leveringsret ved denunciation til andelsselskabet. Retten tog dog ikke stilling til, om dette er den rette sikringsakt, idet der ikke blev procederet på spørgsmålet). 11 Domstolene har omvendt tilladt pant i pengefordringer tinglyst efter reglerne om løsøre, jfr. U VLK. 12 Det kan således ikke udelukkes, at domstolene vil anvende GBL 31 analogt, når der er tale om domænenavne. Det er dog i den forbindelse væsentligt at bemærke, at håndpanteretten i så fald videreudvikles ganske markant. Det var håndpantet, der først i retspraksis og senere ved gældsbrevsloven blev videreudviklet til at imødekomme behovet for at benytte pengefordringer som belåningsgrundlag. 13 Dette var ikke uden problemer. Det kendetegnede f.eks. oprindeligt håndpanteretten, at panthaveren skulle have det pantsatte i hænde, men dette krav kunne ikke uden videre overføres til simple pengefordringer. Der foreligger her ikke noget fysisk, der kan overgives til panthaveren. Problemet blev klaret ved at omformulere sikringsakten til et krav om rådighedsberøvelse. Pantsætteren berøves herefter rådigheden over fordringen (pengene) ved underretningen til fordringens debitor. Se om underretningens rådighedsberøvende funktion f.eks. Thomas Rørdam og Vagn Carstensen: Pant, 7. udg., s. 48: Når meddelelsen typisk samtidig medfører, at overdragerens legitimation til at oppebære fordringen ophører, jf. gbl 29, er det almindelige princip om, at en persons kreditorer kun er begrænset i deres 11 Se om kartoffelleveringsrettigheder og de her nævnte domme Hans Helge Beck Thomsen i TfL 2001, s Kendelsen er afsagt før EF-domstolens afgørelse i sagen Bosman (dom af 15. december 1995 i sagen C-415/93). Den er måske forenelig med det dagældende transfersystem, idet en fodboldklubs krav på transfer i forbindelse med en spillers overgang til en ny klub kunne opfattes som en fordring på den nye klub, der hvilede på et i forhold til kontrakten med spilleren selvstændigt grundlag (de nationale og internationale forboldforbunds bestemmelser om transfer). Se om det dagældende transfersystem Lars Halgreen: Sportsret, 2000, s. 96 ff. og præmisserne 6-24 i sagen Bosman. Der kunne i så fald være et praktisk behov for at anvende løsørereglerne, idet der ikke kan denuncieres over for en på tidspunktet for pantsætningen som oftest ukendt debitor (den nye klub), sml. Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer, 1997, s Se herom Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten, 3. udg., 1951, bd. 3, s ff., og Henning Matzen: Den Danske Panterets Historie, 1869, s. 152 og s. 331 ff. RETTID

7 fyldestgørelse, når den pågældende også selv er det, tilgodeset. Sikringsaktens meddelelse virker således rådighedsbegrænsende. Såfremt et domænenavn pantsættes efter reglerne om pengefordringer, vil der ikke foreligge en tilsvarende faktisk rådighedsberøvelse, idet det fortsat vil være pantsætteren, der disponerer over retten i henhold til kontrakten med DIFO. Det karakteristiske for håndpanteretten - den faktiske rådighedsberøvelse - forlades således helt, og selv om underretningen stadig vil virke prioritetskonstaterende, (i hvert fald i et vist omfang) offentliggørende og stadig vil vanskeliggøre, at der rådes retligt, 14 er det vel et spørgsmål, om håndpantelignende regler bør strækkes så vidt. Ser man på bestemmelsen i GBL 31, forekommer det heller ikke nærliggende at strække anvendelsesområdet for denne så vidt. Bestemmelsen er bygget op omkring fordringer på generisk bestemte ydelser, og den finder efter den almindelige opfattelse ikke anvendelse, såfremt fordringer på individuelt bestemte ting overdrages. 15 Et domænenavn kan ikke uden videre placeres i disse kategorier. Registrantens ret i henhold til kontrakten er ikke en ret til en fysisk ydelse (hverken en genus eller en species ydelse), men nærmere en serviceydelse. Når der henses til, at et væsentligt kendetegn for domænenavne er deres unikke karakter, jfr. ovenfor pkt. 1, må et domænenavn dog mest nærliggende opfattes som noget individuelt bestemt. En vis tilbageholdenhed med at overføre regler møntet på pengefordringer til domænenavne kan også spores i USA. Domænenavnets retlige karakter er blevet behandlet i en række domme i USA. Den mest omtalte dom er Network Solutions Incorporated vs. Umbro International Inc. fra the Virginia Supreme Court. Flertallet i The Virginia Supreme Court karakteriserede et domænenavn på følgende måde: Irrespective of how a domain name is classified, we agree with Umbro that a domain name registrant acquires the contractual right to use a unique domain name for a specified period of time. However, that contractual right is inextricably bound to the domain name sevices that NSI provides. In other words whatever contractual rights the jugdement debtor has in the domain names at issue in this appeal those rights do not exist separate and apart from NSI services that make the domain names operational Internet addresses. Therefore we conclude that a domain name registration is the product of a contract for services between the registrar and registrant. Der var altså tale om en kontraktret, men der kunne ikke foretages udlæg i denne ret efter reglerne om udlæg i fordringer (garnishment): A contract for services is not a liability as that term is used in [staten Virginias regler om udlæg i fordringer] and hence is not subject to garnishment. Flertallet opfattede således i den omhandlede sammenhæng begrebet liability som møntet på pengefordringer, og de ønskede ikke at udvide begrebet til at omfatte en kontraktret som den i sagen omhandlede: If we allow the garnishment of NSI s services in this case because those services create a contractual right to use a domain name, we believe that practically any service would be garnishable. 14 Se om sikringsaktens forskellige funktioner f.eks. Thomas Rørdam og Vagn Carstensen: Pant, s. 45 ff. 15 Se Lennart Lynge Andersen m.fl.: Gældsbrevsloven med kommentarer, s. 167, Preben Lyngsø: Gældsbrevsloven, s. 177 og Bernhard Gomard: Obligationsret, 3. del, s. 74, note 7. RETTID

8 Når reglerne om pengefordringer formentlig ikke kan anvendes, er det nærliggende at undersøge, om der findes andre (naturlige) muligheder. Bestemmelsen om underpant i TL 47, stk. 1, omfatter efter ordlyden løsøre. Den er således ikke umiddelbart en mulighed, idet dette begreb efter en sædvanlig forståelse henviser til fysiske aktiver, der kan flyttes. Begrebet er dog løbende blevet fortolket udvidende. Således var det i 1800-tallet fysiske aktiver, der spillede den største rolle som belåningsgrundlag. De fysiske aktiver henførtes enten til de rørlige eller urørlige. Se f.eks. F.T.J. Gram: Den danske formueret, bd. 1, 1855, s. 14: De legemlige Ting ere enten rørlige eller urørlige eftersom de uden Skade for Form og Substans kunne flyttes fra et Sted til et andet, eller ikke. De rørlige Ting kaldes i Loven sædvanlig Løsøre, rørendes eller rørligt Gods... De urørlige derimod urørendes Gods, Grund eller faste Eiendomme.... Der kunne efter Fdg 28 juli tinglyses underpant i rørligt gods, men selv om begrebet rørligt gods som udgangspunkt var møntet på fysiske aktiver, kunne der i retslitteraturen spores spredte tendenser til - uden nærmere diskussion - at udvide begrebet til fordringer. 16 Bestemmelsen i TL 47, stk. 1, erstattede i 1927 Fdg 28 juli , men tendensen til at udvide begrebet (nu det til rørligt gods svarende begreb løsøre) fortsatte, jfr. U ØLD (pengefordringer) og U ØLD (patentrettigheder). De spredte tilløb til at udvide begrebet til fordringer kom dog aldrig til at spille nogen større rolle i forbindelse med underpant. Det var - som nævnt tidligere - i stedet håndpantet, der først i retspraksis og senere ved gældsbrevsloven blev videreudviklet til at imødekomme behovet for at benytte fordringer som belåningsgrundlag. Denne udvikling er vel baggrunden for det forbud mod underpant i fordringer, der blev indført i forbindelse med gældsbrevsloven. Det var nærliggende at afskære risikoen for konflikt mellem forskellige sikringsakter, når underpant i fordringer alligevel ikke spillede nogen praktisk rolle. Se om begrundelsen for forbuddet mod underpant i fordringer Udkast til lov om gældsbreve med tilhørende bemærkninger, s. 62: Efter nugældende Ret kan Fordringer pantsættes ved Tinglysning af Pantebrev i Overensstemmelse med Reglerne i Tinglysningslovens 47 om Underpant i Løsøre. I forbindelse med Bestemmelserne i Udkastets 22 og 31 har man, for saa vidt angaar alle Fordringsrettigheder, 17 foreslaaet at afskaffe denne - for saadanne Rettigheders Vedkommende - ganske upraktiske Pantsætningsmaade. 16 Jfr. f.eks. Henning Matzen: Forelæsninger over den danske Tingsret, 1884, s. 572, og Carl Torp: Dansk Tingsret, 2. udg., 1916, s Forbuddet omfatter efter ordlyden omsætningspapirer, simple Gældsbreve og andre Fordringer. Det rækker således umiddelbart videre end GBL 31, der efter ordlyden alene omfatter simple gældsbreve. Denne forskel bør dog ikke strækkes for vidt. Dels anvendes GBL 31 i vidt omfang analogt, og dels har lovgiver med ordene andre fordringer formentlig alene haft andre pengefordringer i tankerne. RETTID

9 Løsørebegrebet er derimod fortsat blevet udvidet for andre rettigheder. Det er for det første sket, når der ikke (ellers) er hjemmel til at opnå en kreditorbeskyttet panteret, f.eks. i forbindelse med varemærker, 18 goodwill 19 og måske know-how 20. Løsørereglerne i TL kap. 7 fungerer tilsyneladende som en opsamlingshjemmel i sådanne tilfælde. For det andet er udvidelsen af løsørebegrebet sket med henvisning til praktiske behov. 21 Det er ikke ganske klart, hvad begrebet praktiske behov dækker, men det dækker så vidt ses - ud over de i forrige afsnit nævnte tilfælde - over det forhold, at domstolene anerkender et ønske om at kunne anvende samme sikringsakt, når flere forskellige aktiver i praksis pantsættes samlet. Der skal vel foreligge en vis sammenhæng mellem aktiverne, 22 men retspraksis er inden for denne ramme tilsyneladende parat til at strække sig ganske vidt. 23 Det vil på denne baggrund ikke forekomme overraskende, såfremt domstolene tillader pantsætning efter løsørereglerne. Når et aktiv ikke uden videre kan henføres til de traditionelle finansieringsretlige begreber, er det fristende at henføre det til eller sidestille det med det noget udflydende begreb immaterielle aktiver. Efter amerikansk ret betragtes et domænenavn i forbindelse med sikkerhedsstillelse tilsyneladende som et general intangible (en immateriel ret), jfr. Brent R. Cohen og Thomas D. Laue i Journal of Bankruptcy Law and Practice, July/Augsut 2001, vol. 10, no. 5, Acquiring and Enforcing Security Interests in Cyberspace Assets, s. 433 f.: By a process of elimination, a domaine name is considered a general intangible, as that term is defined under the Uniform Commercial Code. Forfatterne anbefaler (s. 434 f.), at domænenavnet tillige registreres som et varemærke og sikres efter reglerne herom. 18 Jfr. Mogens Koktvedgaard: Lærebog i immaterielret, s Jfr. U HD og U HD. 20 Jfr. Hanne Bender i U 1993 B 423 f. 21 Jfr. om praktiske behov Thomas Rørdam og Vagn Carstensen: Pant, s. 322 f. 22 Jfr. f.eks. Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer, 3. udg., 2000, s. 58 f. 23 Jfr. U HD (Et flertal i Højesteret fandt, at en løsørepanteret i lejerettigheder i lejede forretningslokaler omfattede lejerens betingede krav på tilbagebetaling af depositum og tilføjede: Da tinglysningslovens 47, stk. 5, ikke er til hinder for tinglysning af bestemmelsen om, at panteretten efter løsøreejerpantebrevet også omfatter lejerettigheder i lejede forretningslokaler, er den nødvendige sikringsakt iagttaget ved tinglysning af pantebrevet ), der bygger videre på U HK (bestemmelsen i tinglysningslovens 47, stk. 5, ikke til hinder for tinglysning af bestemmelse om, at panteretten efter et løsøreejerpantebrev tillige omfattede indtægter af pantet, herunder leje og forpagtningsafgift). Se om dommene f.eks. Bent Iversen i R & R 1990/3 s. 48 ff., særligt s. 50: Særlig afgørelsen UfR HD viser med tydelighed, at Højesteret vil være villig til at anlægge en liberal fortolkning af bestemmelsen i TL 47, stk. 5. Selv om det har været formålet med TL 47, stk. 5, at lade håndpantereglerne fortrænge reglerne om underpantsætning, tillades aktiver, der efter traditionel sprogbrug betegnes som fordringer, underpantsat efter reglerne i TL kap. 7 (herunder 47 b, stk. 2), når væsentlige praktiske hensyn i forbindelse med tinglysning af panteret i løsøre taler herfor. RETTID

10 Hertil kommer, at selv om domænenavne - som nævnt tidligere - ikke må sammenblandes med varemærker og good-will, så kan disse aktiver vel ofte i praksis fremtræde som så tæt sammenvævede, at det vil være hensigtsmæssigt at pantsætte dem samlet. Det kan på det foregående grundlag konkluderes, at det umiddelbart er vanskeligt at placere domænenavne i en finansieringsretlig sammenhæng, men domstolene vil formentlig acceptere pantsætning (i hvert fald) efter løsørereglerne. Denne retstilstand kan næsten kun skabe usikkerhed. Det er ikke hensigtsmæssigt, såfremt retspraksis accepterer forskellige sikringsakter, 24 men såfremt dette ikke er tilfældet, kan panthaveren risikere at lide et retstab, hvis et domænenavn kvalificeres forkert. Dette kan begrænse domænenavnes praktiske anvendelighed som finansieringsinstrument. Som et eksempel på den usikkerhed, som fordringsbegrebet kan medføre, kan henvises til rettighederne i henhold til en lejekontrakt om en fast ejendom. Rettighederne kan karakteriseres som en fordringsret, 25 men den primære ret (brugsretten) knytter sig til den faste ejendom på en sådan måde, at den snarere må karakteriseres som en ret over en fast ejendom, jfr. Tinglysningslovens Det er derimod ikke nærliggende at karakterisere rettighederne som løsøre, selv om det er forudsat i Bet. 1957: og accepteret i retspraksis, 28 at sådanne rettigheder kan tinglyses efter løsøreregler. Det er således et spørgsmål, om tiden ikke er løbet fra følgende udtalelse i Bet. 1957: 172, s. 13:... udvalget... foreslår [ikke] særregler om pantsætning af patent-, varemærke- og mønsterret så lidt som om lignende 24 Jfr. om det uhensigtsmæssige i muligheden for forskellige sikringsakter Halfdan Krag Jespersen: Ejendomsbestanddele og tilbehørspant, 1986, s. 134 med note Se f.eks. Peter Mortensen: Tinglysning - rettigheder over fast ejendom, 3. udg., 2001, s. 47 f., om pant i de underliggende lejerettigheder i forbindelse med pant i bygning på fremmed grund : Ved pant i en lejeret opnås panteret i en fordring, nemlig fordringen på at få det lejede stillet til rådighed. Pantsætningen forudsætter derfor, at panthaver har ret til at indtræde i lejemålet i stedet for den opringelige lejer. Det kan synes tvivlsomt, om en underpantsætning af en fordring overhovedet kan tinglyses, jfr. forbudet i TL 47, stk. 4, og i bekræftende fald om lysning kan ske i tingbogen. Når panthaver har indtrædelsesret, er der imidlertid også tale om en rettighed over en fast ejendom, der kan tinglyses på grundens ejendomsblad..., og Erik Mikkelsen i TfR , der ikke kan se nogen... Grund til, at Pantsætning af en Lejeret ikke skulde kunne ske paa samme Maade som Pantsætning af en Fordring. 26 Se U VLK (Et pantebrev med pant i brugsretten i henhold til en tinglyst forpagtningskontrakt kunne forlanges tinglyst efter reglerne for fast ejendom) og f.eks. Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer, s. 430 f., og Knud Illum: Tinglysning, 7. udg., 1994, s. 42, s. 63, note 114, og s. 370 f. 27 S. 12: Fremdeles har udvalget haft opmærksomheden rettet på, om der skulle være trang til at give særskilte bestemmelser om pantsætning af en virksomheds lejeret og good-will... De kan imidlertid pantsættes efter reglerne i 47, idet de ikke betragtes som fordringer i den forstand, at de rammes af 47, stk 5." 28 Se U ØLK og U ØLK (Landsretten udtalte bl.a. følgende om pantsætning efter løsørereglerne:... findes der intet til Hinder for Pantsætning af Forretningens Good-will, og den i Forbindelse dermed staaende Lejeret ifølge Kontrakten. ). RETTID

11 enerettigheder, hvis pantsætning har ringe praktisk betydning. Der er vel efterhånden et praktisk behov for særlige regler for sådanne og andre nyere former for aktiver. 4. NYT REGELSÆT - KONSEKVENSER OG HENSYN Såfremt der skal udformes et regelsæt med henblik på at regulere aktiver som varemærker, good-will, domænenavne m.v., bør det ikke alene være finansieringsretlige konsekvenser og hensyn, det tillægges betydning. Det er f.eks. væsentligt, at de insolvensretlige konsekvenser tages i betragtning. Det spiller i en insolvensretlig sammenhæng en væsentlig rolle, om der er tale om håndpant eller underpant. En håndpanteret, herunder en panteret i fordringer, er en separatistret. Såfremt der anmeldes betalingsstandsning, åbnes forhandling om tvangsakkord eller afsiges konkursdekret, berører dette således ikke håndpanthaverens adgang til fyldestgørelse efter RPL 538 a. Bestemmelserne i KL 16 og 16 a (betalingsstandnsing) og 171 (tvangsakkord) omfatter ikke panterettigheder, der ikke har udlæg indbygget i fyldestgørelsesprocessen, jfr. om betalingsstandsning Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard: Rekonstruktionsret, 2002, s. 72 f. Om konkurs se KL 91. Billedet er derimod lidt mere broget for en underpanteret i løsøre. Her blokeres fyldestgørelsen på forskellig måde i forbindelse med betalingsstandsning og konkurs, men derimod ikke i forbindelse med tvangsakkord. Bestemmelserne i 16 og 16 a omfatter både omstødelige ( 16) og uomstødelige ( 16 a) underpanterettigheder, og boet kontrollerer i konkurs som udgangspunkt fyldestgørelsesprocessen, når der er tale om underpant, jfr. KL Forbuddet i KL 171 gælder derimod ikke for fordringer, som ikke berøres af akkorden, f.eks. pantefordringer, jfr. KL 171, jfr. 158, stk. 2, nr. 1. Såfremt et domænenavn i finansieringsretlig sammenhæng henføres til fordringsrettighederne, kan panthaveren således (hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt) sætte sig på virksomhedens domænenavn(e). Dette kan besværliggøre en fortsat drift under en betalingsstandsning, og det kan i konkurs besværliggøre et hensigtsmæssigt, eventuelt samlet, salg. Henføres domænenavnet derimod til underpanterettighederne, har skyldneren (boet) derimod et vist værn mod panthaveren. Det vil endvidere i forbindelse med lovgivning på området være nødvendigt at tage hensyn til det tingsretlige lovvalg for de internationale domænenavne, herunder.com, der nu administreres af Verisign Inc., som har hovedsæde i Californien, USA. For panthaver eller kreditor er dette af afgørende betydning for hans retsposition. Sikringsakter har ikke været genstand for international RETTID

12 harmonisering, ligesom der er betydelige forskelle mellem, hvilke finansieringsinstrumenter der retligt anerkendes. 29 Da et domænenavn i finansieringsretlig henseende ikke entydigt kan klassificeres som en fordringsret eller løsøre, er det heller ikke muligt entydigt at fastslå det tingsretlige lovvalg. Klassificeres rettigheden ifølge en.com-domænenavnsregistrering som en simpel fordringsret, vil kreditors (registrantens) domicillov formentlig finde anvendelse. 30 Behandles rettigheden derimod som en form for løsøre, vil loven i det land, hvor domænenavnet befinder sig, som hovedregel finde anvendelse. 31 Et domænenavn passer imidlertid hverken ind i definitionen på en simpel fordring eller løsøre, idet et domænenavn ikke har en egentlig fysisk eksistens og dermed geografisk tilknytning. Det tingsretlige lovvalg for internationale domænenavne synes derfor bedst afgjort ved en direkte eller analog anvendelse af de tingsretlige lovvalgsregler om dematerialiserede aktiver, såsom værdipapirer registreret i Værdipapircentralen mv., hvor det antages, at registreringsstatens lov finder anvendelse. 32 Herefter vil det tingsretlige lovvalg for et domænenavn formentlig medføre, at lovgivningen i det land, hvor registreringen er sket, skal anvendes. 5. UDLÆG Et domænenavn kan overdrages, jfr. ovenfor pkt. 2, og det kan pantsættes, formentlig (i hvert fald) efter reglerne om pant i løsøre, jfr. ovenfor pkt. 3. Der kan således som udgangspunkt foretages udlæg i et domænenavn. Der kan som udgangspunkt foretages udlæg i aktiver, der kan overdrages. Se f.eks. U HD, der tillader udlæg i en andel i en andelsboligforening bl.a. med følgende begrundelse: Såfremt bestemmelsen i vedtægtens 6.2 om forbud mod arrest og udlæg skulle respekteres, ville dette indebære, at den friværdi, som andelen repræsenterer, ville være unddraget sådan retsforfølgning, 29 Jfr. eksempelvis U VLD, hvor et efter tysk ret gyldigt finansieringsinstrument blev anset for ugyldigt i henhold til dansk ret, og det tilsagte pant blev derfor ekstingveret som følge af en efter dansk ret utilstrækkelig sikringsakt. Se nærmere om afgørelsen Torben Svenné Schmidt, International formueret, 2. udg. 1999, s. 312 f. 30 Jfr. U VLK og Torben Svenné Schmidt, International formueret, s. 324, men modsat Joseph Lookofsky, International privatret på formuerettens område, 1993, s. 103 med henvisninger. 31 Jfr. Torben Svenné Schmidt, International formueret, s. 312 f. og Joseph Lookofsky, International privatret på formuerettens område, s. 95 ff. 32 Jfr. nærmere Peter Arnt Nielsen, International privat- og procesret, 1997, s. 622 f. og Joseph Lookofsky, International privatret på formuerettens område, s RETTID

13 selv om de indkærede - alene med den begrænsning, der følger af, at bestyrelsen skal godkende køberen - frit kunne sælge andelen og herved realisere denne friværdi. Der ville med andre ord være mulighed for selvbåndlæggelse, hvis der ikke kunne foretages udlæg i andelen. Dette udgangspunkt kan være forbundet med mindre hensigtsmæssige konsekvenser, jfr. Torjus Torjusen i Beslag i domenenavn, pkt Det er lite heldig at en enkeltforfølgende kreditor gjennom et utlegg kan utskille et domenenavn fra virksomheten det er knyttet til. I tillegg ville en utleggsadgang i domenenavn gi en kreditor urimelig store pressmuligheter overfor debitor. Organisasjoner som driver virksomhet på nettet er helt avhengig av domenenavnet. En rett for kreditor til å utskille domenenavnet ville derfor fått uoversiktlige konsekvenser. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at et udlæg i et domænenavn ikke nødvendigvis foretages med henblik på forauktionering. Det anerkendes i retspraksis, at der kan foretages udlæg i et aktiv, uanset om aktivet kan sættes på tvangsauktion. 34 Et udlæg kan således helt legitimt have en defensiv karakter, således at det f.eks. alene skal sikre udlægshaver del i overdragelsessummen, såfremt skyldneren - eventuelt i forbindelse med en samlet virksomhedsoverdragelse - overdrager det udlagte aktiv. Selv om et udlæg i et domænenavn foretages med henblik på forauktionering, viser den nævnte retspraksis (U HD og U HD), at domstolene - bl.a. for at undgå selvbåndlæggelse - er meget tilbageholdende med at afskære udlæg i et aktiv, der kan overdrages. Der kan således foretages udlæg i domænenavne, og det må antages, at domænenavnet kan sælges på tvangsauktion efter reglerne om tvangsauktion over løsøre KONKURS Der tilstræbes i lovgivningen et sammenfald mellem genstanden for udlæg og genstanden for konkurs, jfr. f.eks. KL 36 Det må endvidere antages, at samtlige aktiver, der har en økonomisk værdi, skal inddrages under en konkursbehandling, medmindre der er klare holdepunkter for det modsatte. Se f.eks. U HK (kommenteret i U 1983 B 253) med bl.a. følgende udtalelse i præmisserne: Den af fallenten drevne almene praksis findes i lighed med, hvad der gælder for andre erhvervsvirksomheder, i mangel af udtrykkelig lovhjemmel for det modsatte at måtte indgå i konkursboet Artiklen findes på det norske konkursråds hjemmeside 34 Jfr. f.eks. U HD og U ØLD. Se også Jesper Schultz om udlæg, der ikke er til forauktionering i Justitia 1998, nr. 6, s. 63 ff. 35 Jfr. Jens Anker Andersen: Auktioner, 3. udg., 1996, s. 108, om bl.a. Varemærker... og lignende immaterielle rettigheder.... RETTID

14 Et domænenavn kan således inddrages under en konkursbehandling, men det er væsentligt at være opmærksom på det forhold, at skyldnerens aftale med DK Hostmaster 36 er en gensidigt bebyrdende aftale, jfr. bestemmelserne herom i KL kap. 7. Konkursboet skal således uden ugrundet ophold tage stilling til, om det vil indtræde i aftalen, såfremt DK Hostmaster forlanger dette, jfr. KL 55, og det bør under alle omstændigheder - såfremt det ønsker at indtræde i aftalen - snarest muligt underrette DK Hostmaster herom. DK Hostmasters ydelse til skyldneren må formentlig karakteriseres som en løbende ydelse, jfr. KL 56, stk. 2. DK Hostmaster stiller løbende en ydelse til rådighed for skyldneren i lighed med udlejeren, der løbende stiller det lejede til rådighed for lejeren. Se også kendelse af 28. september 2000 fra Københavns Byrets Fogedafdeling i sagen vedrørende domænenavnet co.dk (der ikke vedrørte et insolvensretligt spørgsmål), hvor retten karakteriserede det omhandlede domænenavn som en gensidigt bebyrdende aftale om en løbende ydelse: Rekvirentens fortsatte registrering af co.dk efter rekvisiti overtagelse af FILs kundeportefølje, herunder betaling af årsafgift udgør en aftale om løbende ydelser mellem rekvirenten og rekvisitus. 37 Såfremt boet indtræder i aftalen, er det således alene vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse, der bliver massekrav. Der skal efter pkt. 2.3 i DIFO s regler betales et gebyr på 60 kroner excl. moms ved registreringen. Dette gebyr dækker registreringen og retten til at bruge domænet for en periode, der strækker sig fra registreringstidspunktet og kvartalet ud samt næstfølgende hele år. Der betales herefter løbende - og forud - et årligt gebyr på 60 kroner excl. moms. Gebyr, der forfalder efter konkursdekretets afsigelse, skal således dækkes som massekrav. Foreligger der derimod en restance, skal der i princippet foretages en opgørelse med dekretet som skæringsdag. Henset til gebyrets beskedne størrelse bør kurator dog også - i hvert fald såfremt DK Hostmaster forlanger dette - betale den restance, der vedrører perioden før dekretet, idet DK Hostmaster ellers kan være berettiget til at slette registreringen, jfr. pkt. 2.4.d, jfr. pkt. 2.3 og KL 58, stk Se fodnote nr Fogedrettens afgørelse er ved kendelse af 30. august 2002 omgjort af Østre Landsret med henvisning til, at DIFO s afgørelse ikke havde hjemmel i de internationale regelsæt RFC 1591 og ICP-1, som regulerer udstedelsen af domænenavne. Landsretten udtaler sig ikke i kendelsen direkte om domænenavne som gensidigt bebyrdende aftaler. DIFO har anmodet om tredjeinstansbevilling. Dommene er tilgængelige på DI- FO s hjemmeside. 38 Se om samspillet mellem KL 56, stk. 2 og KL 58, stk. 2, Halfdan Krag Jespersen: Konkurs og insolvens som misligholdelse, stencileret udg. 2000, s. 34, Mogens Munch: Konkursloven med kommentarer, 9. udg., 2001, s. 380, Anders Ørgaard: Konkursret, 8. udg., 2002, s. 56 ff., og Hans-Jørn Andersen og Dorte Larsen i FM 1999, s. 1. RETTID

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Insolvens & Rekonstruktion

Insolvens & Rekonstruktion Insolvens & Rekonstruktion Nyhedsbrev august 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Konkursretlige overvejelser som følge af den midlertidige lukning af tinglysningskontoret

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Indhold Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen kritik af bilbogsbetænkningen

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014 Den 20. august 2014 Nyhedsbrev Insolvens og Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger mv. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

Virksomhedspant aktuelle emner. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet

Virksomhedspant aktuelle emner. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet Virksomhedspant aktuelle emner Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen Professor, dr. jur. Københavns Universitet Tre aktuelle emner I. Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og factoring II. Virksomhedspant

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 6 Offentligt Civilafdelingen Dato: 15. april 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 725801 Ændringsforslag til forslag

Læs mere

UDSKRIFT RETSBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT RETSBOGEN FOR VESTRE LANDSRET Advokat N ete B. Tinning Dokken 10 6700 Esbjerg J. nr. 116693-179718 UDSKRIFT af RETSBOGEN FOR VESTRE LANDSRET 3. afdeling Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 13. juni 2014 kl. 12.00 møde på tingstedet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen Domænenavne - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Forord 5 1. Indledning 13 2. Historik, organisation og lovgrundlag 16 2.1. Hvad er et domænenavn?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

Lån. afdrag og renter

Lån. afdrag og renter Kravets parter Skyldner Kunde Lån afdrag og renter Kreditor Bank Fig. 18.1 Kreditor (banken) har en fordring på skyldner (kunden), som skyldner skal betale tilbage med afdrag og renter. ig. 18.2 Transaktionen,

Læs mere

Indledning Standpunktsrisiko Modkrav Udsættelsessagen Modregning. Standpunktsrisiko. Lars Henrik Gam Madsen

Indledning Standpunktsrisiko Modkrav Udsættelsessagen Modregning. Standpunktsrisiko. Lars Henrik Gam Madsen Standpunktsrisiko med særligt henblik på modregning i og ophævelse af lejeforhold Afdelingen for Privatret, Aarhus Universitet 23. februar 2009 Dansk Selskab for Boligret Emne Standpunktsrisiko. Standpunktsrisiko

Læs mere

Digital Marketing Support ApS

Digital Marketing Support ApS Herlev, den 18. marts 2010 Ansøgning om tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, jf. RPL 399, af Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004. Undertegnede Digital Marketing Support ApS (DMS) (appellanten)

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

En oversigt over hovedindholdet af de generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under.

En oversigt over hovedindholdet af de generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under. En oversigt over hovedindholdet af de generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under.dk-domænet 1. Oversigten erstatter ikke de generelle vilkår Formålet med denne

Læs mere

Overdragelse af softwarelicenser

Overdragelse af softwarelicenser Overdragelse af softwarelicenser Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Problemstillingen Videresalg af brugte genstande er en integreret del af samfundsøkonomien og normalt uproblematisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

Referat af insolvensretlig retspraksis

Referat af insolvensretlig retspraksis 6. juli 2012 Nyhedsbrev Referat af insolvensretlig retspraksis Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling for Insolvens

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen Virksomhedspant Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0206 og 2012-0207 Klager: Sparol ApS Skellebjergvej 12 4293 Dianalund Indklagede: Advokat Johan Schwarz-Nielsen Biskop Svanes Vej 5 3460 Birkerød Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Panteret i selskabsandele mv.

Panteret i selskabsandele mv. Panteret i selskabsandele mv. af Anders Ørgaard 1. Indledning Panteret er en klassisk juridisk disciplin. Som sådan har panteret gennem årene været behandlet i en række juridiske fremstillinger. Traditionelt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). D O M Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). 19. afd. nr. B-763-13: Dantil Pantebrevsinvest ApS (advok Claus Hastrup

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. oktober 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Alex Puggaard, Malou Kragh

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Finansieringsret, sommereksamen 2009. (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3)

Finansieringsret, sommereksamen 2009. (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3) Finansieringsret, sommereksamen 2009 (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3) Opgave 1: Gør rede for, hvilke genstande, der kan være omfattet af virksomhedspant,

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR RETTEN I NYKØBING SJÆLLAND

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR RETTEN I NYKØBING SJÆLLAND U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR RETTEN I NYKØBING SJÆLLAND År 1983, den 3. juni afsagdes i retten i Nykøbing Sj. I B.S. 1178/82. C mod Andelsselskabet Kongepartens Vandværk sålydende d o m: Ved tvangsauktion

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger. Retten i Århus DOM afsagt den 24. januar 2003 af Retten i Århus, 3. afdeling, i sagen BS 3-2720/2002 : (advokat Fi mod (advokat K Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2. Sagens

Læs mere

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens Andelshavernes retsstilling efter tvangssalg af andelsboligforeningens ejendom Om mig Cand.jur. fra Aarhus Universitet, februar 2012 Speciale: Lejevilkårene for tidligere andelshavere efter Andelsboligforeningslovens

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: kontorchef Lennart Houmann, Formueretskontoret Evaluering af virksomhedspanteordningen 1. september 2008 Justitsministeriet har i brev af 6. maj 2008 bedt om Finans og Leasings

Læs mere

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Baggrund/Formål: Baggrund/Formål: Formålet med denne redegørelse er at give DANSKE ARKs medlemmer et overordnet indtryk af deres retsstilling i de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Ekspeditionstype Overskrift Tekst

Ekspeditionstype Overskrift Tekst Oversigt over ekspeditionstypetekst Ikke udtømmende Version 3.8 10.10.2008 Ekspeditionstype Overskrift Tekst 1. EndeligtSkøde ENDELIGT SKØDE Sælger/ne skøder og endeligt overdrager ejendsretten på de angivne

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Bent Iversen Finansieringsret Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Forord 11 Forkortelser 12 1 Indledning 13 2 Rigtig ydelse 20 Almindelige regler om pengeforpligtelsers opfyldelse Kreditor- og

Læs mere

Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring?

Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring? Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring? af Nis Jul Clausen 1. Indledning Den danske ejendoms- og panteretlige regulering og den hertil knyttede retspraksis har over tid vist sig tilstrækkelig

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

? 2. 2.3.3.1. Universalforfølgning udelukker individualforfolgning

? 2. 2.3.3.1. Universalforfølgning udelukker individualforfolgning 1. Kreditorforfølgningssystemet 15 1.1. Individual- og universalforfølgning 15 1.2. Oversigt over kreditorforfølgningsformer 16 1.2.1. Individualforfølgning 16 1.2.2. Universalforfølgning 18 1.2.3. Forholdet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1# De nye forældelsesfrister

#JobInfo Criteria=KABside1# De nye forældelsesfrister De nye forældelsesfrister Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Den nye lov hedder Lov om forældelse af fordringer nr. 522 af den 6. juni 2007. De to generelle forældelseslove (Danske

Læs mere

Betragtninger over en denuntiation

Betragtninger over en denuntiation Betragtninger over en denuntiation af lektor Leif Heiselberg 1. Indledning I forbindelse med erhvervsretsundervisningen for et års tid siden fik jeg, efter at have gennemgået reglerne om pengefordringer,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne,

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

D O M. Domstolsstyrelsen mod Realkredit Danmark A/S (8. afd. nr. B-1675-13)

D O M. Domstolsstyrelsen mod Realkredit Danmark A/S (8. afd. nr. B-1675-13) D O M Afsagt den 5. september 2014 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Frosell og Lone Dahl Frandsen). 8. afd. nr. B-1675-13: Domstolsstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel?

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? - 1 Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Da min far døde for 5 år siden, overtog min søster og jeg min fars sommerhus i sameje. Vi ejer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

Afkryds de rigtige svarmuligheder. Der kan være flere rigtige afkrydsningsmuligheder til et spørgsmål.

Afkryds de rigtige svarmuligheder. Der kan være flere rigtige afkrydsningsmuligheder til et spørgsmål. HA(jur.) + HA(jur.) i skat 1. DEL Vintereksamen 2006/07 Skriftlig prøve i: 24028 Introduktion til erhvervsret Varighed: 2 timer Hjælpemidler: En ukommenteret lovsamling Afkryds de rigtige svarmuligheder.

Læs mere