AKTUEL SKAT. August CVR-nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUEL SKAT. August 2006. www.hlb.dk CVR-nr. 24 20 75 01"

Transkript

1 AKTUEL SKAT August CVR-nr Kontorer: Hjørring Frederikshavn Dronninglund Aalborg Farsø Hobro Hadsund Viborg Århus Haderslev København Haslev Næstved Mortensen & Beierholm er medlem af Ð International en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2 2

3 1. Overblik over væsentlige ændringer i 1. halvår Personbeskatning 9 Indkomst og forenklinger for borgerne 9 Ny sundhedsskat 9 A-kasse og personfradrag til begrænset skattepligtige 9 Pensionsbeskatning 11 Salg af beskadiget ejendom 11 Rejsebegrebet 12 Skattefri godtgørelse 12 Bruttotrækordning 13 Aktieordninger 14 Parcelhusregel 15 Gevinst fra tv-konkurrencer 16 Ejendomsværdiskat 16 Tilskud samlevers ejendom Erhvervsbeskatning 19 Genanbringelse af ejendomsavance 19 Beskatning ved salg af blandet benyttede biler 19 Lettelser af administrative byrder 19 Én Skattekonto 20 Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder til sukkerroer 21 Kapitalafkastsatsen 21 Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder 21 Virksomhedsordningen 22 Driftsomkostninger 22 Afskrivninger 26 Projektudbydervederlag 26 Skrotningsbeviser 27 Opgivelse af goodwill 27 Aftalt overdragelsessum 27 Overdragelsessum tilskud 28 Pensionsordninger for selvstændige erhvervsdrivende 28 Ophørspension 29 Biler 30 Fast ejendom 31 Kursgevinst Aktionærbeskatning 33 Kapitaliseringsfaktorer 33 Virksomhedsomdannelse 34 Generationsskiftemodel aktieklasser 35 Salg af udstedende selskab manglende realitet 35 Udbytte afsat ved spaltning 36 Nøglepersonforsikring 36 Tilskud manglende vederlag 36 Indretning af udlejers ejendom 37 3

4 5. Selskabsbeskatning 39 Afskrivning ved fusion og spaltning 39 Akkordregler m.v. 39 Lettelser af administrative byrder 39 Hensættelsesafgiften afskaffes 39 Skattefrihed for tjenestemandsforpligtelser 40 Acontoskat procenter 40 Mindstekravsbekendtgørelse for store virksomheder 40 Sambeskatning 41 Omstruktureringer og sambeskatning 42 Omstruktureringer praksis International beskatning 47 Bygge- og anlægsarbejder i Danmark/brug af udenlandske virksomheder 47 Administrativ bistand i skattesager 47 Transparente selskaber 48 CFC-beskatning 48 Grænseoverskridende fusion 50 Filialer koncernintern overdragelse Moms og lønsum 51 Kravet om formueerklæring/sikkerhedsstillelser ved momsregistrering m.v. 51 Ændringer i momsloven og lønsumsafgiftsloven 52 Moms på udstillinger/messer - praksisændring 53 Hotellers m.v. momsfradrag ved momsfri lokaleudlejning 53 Momsfradrag for omkostninger vedr. kapitaludvidelse 54 Moms af formidlede flybilletter ændring af praksis 54 Momsfradrag for lejeudgifter efter ophør af virksomhed 56 Bindende svar for udbud af interessentskabsandele 56 Tillægsydelser til sommerhusudlejning kan momsfritages på samme vilkår som lejeindtægter 59 Momsfradrag udlejning af sommerhuse 59 Fleet management 59 Leveringssted for reklameydelser 60 Moms holdingselskabs fællesomkostninger kan fradrages efter skøn 60 Intet momsfradrag på billetter brugt som gaver m.v. 61 Momsfradrag for etableringsudgifter 61 Køb i udlandet 62 Momsfradrag leje af parkeringsplads personbil 63 Momsfrit salg af nye biler 63 Momsfradrag bil på gule plader 63 Moms byggeri for egen regning 63 Moms ydelser tilknyttet hospitalsbehandling 63 Moms behandling af fysioterapeuters åbning af motionscentre 63 Momsfradrag ombygning af kantine 64 Interne skoler er lønsumsafgiftspligtige 64 4

5 8. Told og afgifter 65 Registreringsafgift af nye biler 65 Firmabil uden registreringsafgift 65 Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler 66 Ikke-godtgørelse af elafgift i udendørs badeland 67 Godtgørelse af energiafgift kommunale havne 67 Godtgørelse af elforbrug opvarmning af kommunes egne transformerstationer 67 Ny praksis for godtgørelse af elforbrug til drift af vejbelysningsanlæg Anden tilhørende lovgivning 69 Ét fælles inddrivelsessystem 69 Retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter 70 Bindende svar flere parter 70 Årsregulering af ejendomsvurderingen 70 Lempelse af reglerne for beskatning i mellemperioden (dødsbobeskatning) 70 Ny arvelov lovforslag forventes fremsat ultimo Ændrede regler for behandlingen af pensionsrettigheder ved skifte Oversigt over skattelove og lovforslag 75 5

6 6

7 AKTUEL SKAT August OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 1. HALVÅR 2006 Med denne publikation ønsker vi at give et hurtigt overblik over udviklingen inden for lovgivning og praksis på skatte- og afgiftsområdet. Vi har udvalgt de forhold, der efter vores vurdering er væsentlige. Væsentlige set i forhold til at være opdateret på området, og typiske i vores hverdag. Publikationen er opdelt i faglige afsnit. Vi vil fremover udarbejde tilsvarende oversigter, således at det bliver lettere at finde tilbage til relevant information. Hvad har perioden bragt af væsentlige nyheder? Lovgivningsmæssigt har 1. halvår 2006 været kendetegnet ved, at regeringen har fået gennemført mindre justeringer. Skattestoppet sætter grænser for udgiftskrævende ændringer. Med det formål at undgå truslerne fra de udenlandske kapitalfondes opkøb af større danske virksomheder blev der indført et bredere kontrolbegreb. Uafhængige aktionærer kan herefter blive anset for at være en juridisk enhed i relation til regler om afregningspriser, tynd kapitalisering, kildeskat m.v. Disse nye regler kan derfor ramme vilkårligt, også for den mindre virksomhed med udenlandske ejere. Inden for erhvervsbeskatningen er der gennemført mindre justeringer. Beskatningen ved salg af blandet benyttede ejendomme og biler er strammet op, således at genvundne afskrivninger i højere grad vil blive beskattet fremover. Personbeskatningen er ikke reelt ændret i perioden. Som led i strukturreformen er der dog gennemført en ophævelse af amtsskatten, og en ny sundhedsskat er indført fra og med Ændringen tilsigter at være skatteneutral. Med virkning pr. 1. januar 2007 er de civilretlige regler for deling af pensioner ved separation og skilsmisse ændret væsentligt. Hovedreglen vil være, at pensioner ikke inddrages under en bodeling. Ydermere forventes der fremsat lovforslag om en ny arvelov, som vil sikre, at arveregler bliver afstemt med nutidens familieforhold (sammenbragte familier). Mere langsigtede ændringer på det administrative område er gennemført, eksempelvis afregningen af skatter/afgifter m.v. (én skattekonto). Disse ændringer vil forventeligt føre til nødvendige lettelser i virksomhedernes ressourceforbrug overfor SKAT. De igangsatte organisatoriske ændringer inden for SKAT og tilknyttede områder har desværre ført til en oplevet dårligere service. Der er særligt et område, hvor vi har ønske om forbedringer: Ved henvendelser fra virksomheder til skattemyndighederne om bindende svar, tilladelser til skattefrie omstruktureringer, transfer pricing dokumentation - samt en tilbagevenden til den tidligere udviste smidighed i den daglige kontakt med SKAT. Vi er bekendt med, at SKAT arbejder på en præcisering af praksis og en smidiggørelse af sagsbehandlingen. Forhåbentlig får det effekt i løbet af efteråret. I forhold til omstruktureringer har SKAT foretaget en skærpelse over for eksempelvis forberedelse af generationsskifte. Vi ved, at ændringer i ejerkredsen, herunder ved et familiemæssigt generationsskifte, er nødvendige for at virksomheden kan fortsætte i god gænge. Derfor arbejder vi for, at ejerskifte igen bliver acceptable motiver for at gennemføre en aktieombytning eller en spaltning. Kun herved undgår virksomheden at blive drænet for den likviditet, der er nødvendig for virksomhedens drift. Tilsvarende håber vi, at de nye regler om sambeskatning tages op til revision, således at de konstaterede uhensigtsmæssigheder kan fjernes. Eksempelvis er konsekvenserne ved interne omstruktureringer unødigt 7

8 komplicerede, ligesom der ved køb og salg af selskaber ofte opstår tidskrævende opgaver. Det kan virke unødvendig bureaukratisk, at der skal udarbejdes flere indkomstopgørelser for en koncern, blot fordi der sker ændringer i strukturen, og at fristerne for indgivelse af selvangivelse ikke er tilrettet disse nye regler. På moms- og afgiftsområdet er der som på skatteområdet ikke gennemført væsentlige lovændringer. Der er mest tale om justeringer. På afgiftsområdet har biler været i fokus. De konkrete sager har ikke ført til ændrede regler på kort sigt, men det er givet, at Danmark på sigt skal omlægge afgiftssystemet. Spørgsmålet er blot, hvornår det sker. Dog har en EU-dom tvunget Danmark til at lempe reglerne om registreringsafgift af udenlandske biler. Der gælder således afgiftsfritagelse for biler, der stilles til rådighed for en dansk bosiddende af en udenlandsk virksomhed m.fl., og den erhvervsmæssige benyttelse i udlandet er større end den samlede benyttelse i Danmark eller bilen bruges til erhverv i udlandet i mindst 183 dage. Tilsvarende har grænsehandlen været prøvet ved Landsskatteretten, der har fundet, at det er muligt hvis man indretter sig korrekt at udnytte forskellen mellem den danske og den tyske moms. Et af kravene er naturligvis, at selve købet sker i Tyskland, dvs. at varen fysisk skal afhentes i udlandet. fradrag for udgifter til etablering og udvidelse af forretningsgrundlaget. En række afgørelser trækker imidlertid i en mere negativ retning, og tendensen synes også at være gældende ved landsretten. Højesteret får lejlighed til at tage stilling i disse sager, og forhåbentlig kan det medføre en normalisering af praksis. Sidst det skete var spørgsmålet, om udgifter til stiftelse af et holdingselskab kunne fratrækkes efter 8J, og det gav Højesteret en klar dom på. I fremtiden vil skattesagernes prøvning i Højesteret imidlertid være særdeles usædvanlig, idet domstolsreformen fører til, at skattesager skal anlægges ved byretterne (tidligere ved landsretten). Forhåbentlig fører denne ændring ikke til at udviklingen i praksis i langt større grad styres af SKAT. Højesteret har jo tydeligt vist sin samfundsmæssige værdi ved de principafgørelser, der er truffet i den seneste mange år. Dette og meget andet er omtalt i det følgende. 21. august 2006 Skatteafdelingen Særligt begrebet hoved- og biydelse synes at få større bevågenhed i praksis. Eksempelvis har netop udbydere af ejendomsprojekter m.v. erfaret, at praksis er noget uklar, og hviler på et noget spinkelt grundlag. Vi forventer, at dette vil blive afklaret i nærmeste fremtid. I samme forbindelse har den skattemæssige fradragsret for udbyderhonorar været genstand for prøvelse ved domstolene, og udfaldet blev at der ikke kan opnås fradrag eller afskrivningsret på visse af disse ydelser. Skattemæssigt kan det i praksis være vanskeligt klart at afgrænse sædvanlige driftsomkostninger fra ikke fradragsberettigede og/eller afskrivningsberettigede udgifter. Praksis har i perioden været lidt usikker, om end der synes at være en tendens til, at SKAT gerne ser området for fradragsberettigede driftsomkostninger indsnævret. Eksempelvis ses det tydeligt i forhold til rådgiverudgifter, eksempelvis advokat og revisor. Ligningslovens 8J blev oprindelig indsat for at reducere antallet af sager på dette område, og således give generel adgang til skattemæssig 8

9 Personbeskatning 2. PERSONBESKATNING Lovgivning eindkomst og forenklinger for borgerne Lov nr. 403, 404 og 405 af (L ) Det er vedtaget at oprette et indkomstregister (eindkomst) med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Det er formålet, at alle oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang skal indberettes til det omtalte register, og at de offentlige myndigheder, der bruger oplysningerne skal kunne trække oplysningerne i registret i stedet for at indhente dem hos borgerne eller virksomhederne. Inden for skatteministerens område skal oplysningerne i indkomstregistret som udgangspunktet anvendes til de samme formål som i dag; det vil sige dannelse af borgernes selvangivelser, årsopgørelser og forskudsregistreringer. Overgangen til indberetning til indkomstregistret vil ske gradvist, således at ikke alle virksomheder begynder at indberette samtidig. Det er anført i bemærkningerne, at reglerne i sin helhed forventes at være fuldt implementeret 1. januar eindkomst giver basis for regelforenklinger. Vedtagelsen indebærer, at: En række oplysningsforpligtelser forsvinder. I forhold til den nuværende oplysningsseddel foretages først og fremmest den ændring, at der skal ske månedlige indberetning (i modsætning til den nuværende årlige indberetning). Den månedlige indberetningspligt til indkomstregistret betyder, at en række af de gældende indberetningspligter bortfalder. Det drejer sig, jf. bemærkningerne til L 119, om den månedlige MIA-indberetning og A-skatteangivelse samt den årlige oplysningsseddel. Elektronisk skattekort. Virksomhederne modtagere skattekortet og senere opdateringer heraf direkte fra SKAT. Arbejdsgiveren skal ikke længere foretage lønindeholdelse. Dette sker fremover via skattekortet Printselvangivelsen skal afskaffes SKAT sender alene en årsopgørelse ud til de borgere, som ikke har selvangivet i det foregående år. SKAT sender et oplysningskort til de borgere, som har selvangivet oplysninger det seneste indkomstår, eller har ændret forskudsopgørelsen. man ikke anvender TastSelv, kan man indsende oplysningskortet til SKAT. Forskudsopgørelsen udsendes ikke automatisk i papirform. Man kan dog vælge fortsat at få forskudsopgørelsen udsendt i papirudgave ved henvendelse til SKAT bl.a. ved at krydse af på en afkrydsningsslip, som SKAT sender med den seneste forskudsopgørelse før den enklere forskudsprocedure. Man kan i øvrigt se sin forskudsopgørelse i november på SKATs hjemmeside. Ny sundhedsskat Lov nr. 514 af (L207) Sundhedsvæsnet skal sikres lige vilkår i hele landet, og den primære finansieringskilde skal være et ensartet sundhedsbidrag, der opkræves af staten. Samtidig afskaffes amtsskatten, som ikke skal opkræves efter nedlæggelsen af amterne fra og med Den øvrige del af amtsskatten konverteres til kommunal skat. Sundhedsskatten er på 8% og udskrives på samme grundlag som kommune-, amts- og kirkeskat. Skatterne forbliver samlet set uændret. A-kasse og personfradrag til begrænset skattepligtige Lov nr. 560 af (L 206) Reglerne for de begrænset skattepligtige personer er forbedret. Reglerne gælder fra og med 2006 og betyder, at Personer, der er begrænset skattepligtige, men ikke opfylder grænsegængerreglerne, kan få fradrag for deres bidrag til A-kasse, medmindre bidraget kan fratrækkes i indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark. De samme personer kan som noget nyt vælge omregning af den begrænset skattepligtige indkomst til helårsindkomst (omregning), samtidig opnås ret til personfradrag. Arbejdsløshedsforsikring Efter de hidtil gældende regler har begrænset skattepligtige personer, dvs. personer, der bor i udlandet og f.eks. arbejder i Danmark, kun haft fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de var omfattet af de såkaldte grænsegængerregler (en person kan vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne, dvs. blive beskattet efter nogenlunde samme regler, som fuldt skattepligtige personer, hvis personen bor i udlandet og har mindst 75% af sin samlede indkomst her fra landet i form af løn m.v.) Borgerne kan som hidtil, selvangive oplysninger via TastSelv-Internet eller TastSelv-telefonen. Hvis 9

10 Personbeskatning Eksempel: Hvis en person bor i Tyskland og arbejder i Danmark, vil personen som hovedregel være socialt sikret i Danmark. Personen vil i den pågældende situation kunne forsikre sig i en dansk arbejdsløshedskasse. Hvis personen er begrænset skattepligtig til Danmark og ikke har valgt at blive omfattet af grænsegængerreglerne, ville personen efter de hidtil gældende regler ikke kunne fratrække bidraget til arbejdsløshedskasse ved den danske skatteberegning. I eksemplet har personen ikke haft nogen tysk indkomst og har derfor heller ikke kunnet udnytte et eventuelt tysk fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Personen ville i den pågældende situation blive dårligere stillet end sin kollega med bopæl i Danmark. Med den vedtagne lov ligestilles disse. Personfradrag Efter de gældende regler har begrænset skattepligtige personer som udgangspunkt ret til et personfradrag, hvis de er begrænset skattepligtige til Danmark hele året. Efter en lovændring i 2004 har begrænset skattepligtige personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark en del af indkomståret, derimod ikke kunnet få et dansk personfradrag, medmindre de har været omfattet af grænsegængerreglerne. Disse regler har i visse situationer haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. En person, der f.eks. bor i Tyskland og arbejder i Danmark, mistede således hele sit danske personfradrag, hvis den skattepligtige f.eks. blev fyret fra sit danske arbejde tidligt på året, før vedkommende havde nået at tjene mindst 75% af sin samlede globale indkomst fra Danmark, da personen i så fald kun var begrænset skattepligtig til Danmark en del af året og ikke opfyldte betingelserne for at blive omfattet af grænsegængerreglerne. Det er derfor nu vedtaget, at også begrænset skattepligtige personer, der kun er skattepligtige til Danmark en del af året skal kunne få et dansk personfradrag. Hvis de vælger et personfradrag, skal delårsindkomsten til gengæld omregnes til et helt års indkomster efter de regler, der gjaldt før den seneste lovændring i Personfradrag gives kun ved begrænset skattepligt af indkomst omfattet af KSL 2, stk. 1. nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Der gives ikke personfradrag ved beregning af skat af indkomst, der er omfattet af reglerne om 30 pct.- beskatning af bruttoindtægten i lov om beskatning af søfolk, 9, samt for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, jf. PSL 10, stk. 5. Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige, får hver ægtefælle sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL 10, stk. 3, forudsætter derimod efter KSL 4, stk. 2 og 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet. For gifte begrænset skattepligtige efter KSL 2, stk. 1, litra a, jf. KSL 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i stedet mulighed for fradrag efter LL 9 F på kr. (2006). Hvis den begrænset skattepligtige ikke vælger personfradraget ved beregning af skatten, vil skatteberegningen ske på grundlag af den faktiske skattepligtige delårsindkomst uden personfradrag og uden omregning af delårsindkomsterne til helårsindkomster, dvs. på grundlag af de indkomster, som den begrænset skattepligtige modtager for udført arbejde her i landet. Valget skal træffes senest den 1. juli i året efter indkomståret, og kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Status er, at såvel fuldt skattepligtige personer som begrænset skattepligtige personer nu har mulighed for at vælge, at blive beskattet af den faktiske delårsindkomst (medregning) eller lade indkomster og fradrag omregne til helårsbasis (omregning). Det kan være en fordel, at beregne skatten på grundlag af den indkomst, der faktisk er optjent i indkomståret, hvis lønnen som begrænset skattepligtig er lavere end den løn, der tjenes i Danmark. Genoptagelse - personfradrag SKM Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst fra og med indkomståret 2006 har igen fået mulighed for at få et dansk personfradrag. Reglerne gælder med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret Opmærksomheden skal for disse personer henledes på, at alle personer, herunder studerende, efter skatteforvaltningslovens regler har mulighed for at få skatteansættelsen for tidligere år genoptaget, når grundlaget herfor er til stede. Dette gælder også i spørgsmålet om, hvorvidt den fulde skattepligt til Danmark er bevaret. Hvis studerende eller andre vurderer, at deres skatteansættelse er foregået på et ufuldstændigt grundlag kan og bør de derfor rette henvendelse til SKAT. Ifølge skatteforvaltningslovens 26, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og være vedlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. Det er ikke et krav, at de oplysninger, der fremlægges, er nye i objektiv forstand. Afgørende er, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. 10

11 Personbeskatning Pensionsbeskatning Skat Udland EU-retten og de danske regler om fradrag for pensionsindbetalinger Det er en grundlæggende betingelse for skattemæssigt fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, at indbetalingen sker til et forsikringsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut, der har hjemsted her i landet eller driver virksomhed her fra et fast driftssted. Disse krav fremgår direkte af pensionsbeskatningsloven. Generaladvokaten har i en udtalelse af 1. juni 2006 udtalt, at Danmark har overtrådt EU-traktaten ved kun at give skattefradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til pensioner m.v., hvis pensionsinstituttet har hjemsted her i landet. Generaladvokaten afviser i udtalelsen Danmarks argumentation gående på, at forskelsbehandlingen kan begrundes i hensynet til sammenhæng i skattesystemet, særligt hensynet til at sikre, at pensionsydelser, der modsvarer de fradragsberettigede indbetalinger, også bliver behørigt beskattet. Der foreligger ikke oplysninger om, og i givet fald hvordan, Danmark agter at ændre reglerne således, at disse ikke fremover er i strid med EUretten. En mulig konsekvens kan være ophævelse af de regler vi i dag kender om fradragsret for indbetalinger til pensioner. Særligt om pensioner oprettet i udlandet Danskere, der for en længere periode bor og arbejder i udlandet, opretter ofte pensionsordninger af forskellig art i det pågældende udland eller andet udland under opholdet uden for Danmark. Indbetalinger til sådanne pensioner er ikke fradragsberettiget i den danske indkomstopgørelse. Hvorvidt der er fradragsret i den udenlandske indkomstopgørelse, afhænger af det konkrete lands skatteregler. Hvis der under opholdet i udlandet, hvor den ubegrænsede skattepligt til Danmark har været bragt til ophør, har været fradragsret for samtlige indbetalinger i den skattepligtige indkomst i det land, hvor personen da var hjemmehørende, vil ordningen i stedet kunne være omfattet af pensionsbeskatningslovens 53B. Er denne regel gældende, vil udbetalingerne fra ordningen være skattepligtige i det omfang, de modsvares af indbetalinger, der skattemæssigt er fradraget i udlandet. Der vil fortsat ikke være fradrag for indbetalinger, og der vil ikke skulle ske løbende beskatning af afkastet. Salg af beskadiget ejendom Folketinget har vedtaget ændring af ejendomsavancebeskatningsloven (afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom L123). Loven betyder blandt andet, at: Fortjeneste ikke skal beskattes, når en ejendom afstås med et væsentligt beskadiget hus m.v., der er omfattet af parcelhusreglen Fortjeneste ikke skal beskattes, når et væsentligt beskadiget stuehus med grund og have til landbrugseller skovbrugsejendomme eller boligdelen i en blandet benyttet ejendom afstås Det er en betingelse, at hverken ejeren eller personer i ejerens husstand er skyld i beskadigelsen af huset m.v. ved forsæt eller grov uagtsomhed De pågældende ejendomme skulle kunne være afstået helt eller delvist skattefrit på det tidspunkt, hvor skaden skete Fortjenesten kun er skattefri, hvis hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er sket. Loven har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar 2006 eller senere. For ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006, forlænges den nævnte 1- årsfrist til 2 år. Skattekontrolloven indeholder regler om, at ejeren af en pensionsordning i udlandet ved oprettelsen af ordningen eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet, skal afgive nærmere bestemte oplysninger om ordningen til SKAT. For fuldt skattepligtige danske personer, vil udenlandske pensionsordninger som hovedregel være omfattet af pensionsbeskatningslovens 53A. Konsekvensen heraf er følgende: Indbetalinger til ordningen er ikke fradragsberettiget i den danske indkomstopgørelse. Personen skal løbende beskattes (som kapitalindkomst) af afkastet af pensionsordningen, forstået som forskellen mellem ordningens værdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Udbetalinger fra ordningen er skattefri. 11

12 Personbeskatning 2. PERSONBESKATNING Praksis Rejsebegrebet 11-timers regelen? Østre Landsrets dom i den såkaldte Metro-sag, hvor to bygningshåndværkere ved Metro-projektet påstod fradrag for rejseudgifter, har været meget debatteret, (SKM ). Spørgsmålet i sagerne var, om de to lønmodtagere på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted havde mulighed for at overnatte på bopælen, og dermed om de kunne omfattes af rejsereglerne. Østre Landsret fandt, at ingen af håndværkerne havde mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, og derfor var omfattet. Dommen bidrog til afgrænsningen af rejsebegrebet, hvorefter en lønmodtager må anses for at være på rejse, hvis den daglige transporttid og arbejdstid tilsammen medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at opholde sig på bopælen i 11 timer. Skattedepartementet har nu kommenteret dommen og har afvist, at der kan drages en fast konklusion, dvs. en 11-timers-regel, (SKM ). Skattedepartementet udtalte i den forbindelse, at en afstand mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted på omkring 100 km. og en transporttid på 1 ½ timer hver vej ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen om at være på rejse, hvis der i øvrigt er tale om en arbejdsdag af normal varighed. Kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige er i stand til at føre bevis for ekstraordinært lange arbejdsdage, hvor den skattepligtige skal møde på arbejde igen tidligt den følgende dag, er betingelsen opfyldt. Departementet udtalte, at der ved vurderingen af, om lovens betingelser er opfyldt, skal foretages en helhedsvurdering, hvor der ikke alene lægges vægt på afstanden, men tillige tages hensyn til transporttiden og den daglige arbejdstid samt spørgsmålet om mødetid på arbejde den følgende dag. Det, man kan hæfte sig ved, er vigtigheden af, at lønmodtageren kan dokumentere sine arbejdsforhold. Landsskatteretten fandt i SKM LSR, at en lønmodtager var omfattet af rejsereglerne. Afstanden mellem sædvanlig bopæl og midlertidigt arbejdssted var 76 km. Der havde været tale om arbejdsperioder på timer, hvortil kom transporttiden. Landsskatteretten henviste til Metro-dommen, og kommenterede i øvrigt ikke på Skattedepartementes udtalelse. Måske nærmer vi os igen en 11-timers-regel. Landsskatteretten udtalte konkret, at den omstændighed, at lønmodtageren ikke med sikkerhed havde godtgjort, om han for hver enkelt arbejdsdag opfyldte betingelserne for at kunne foretage fradrag for rejseudgifter, ikke kunne føre til, at han for hele perioden blev nægtet sådant fradrag. Øvrige domme vedrørende rejsegodtgørelse i 2006 Værelse på vandrehjem SKM ØLR Østre Landsret tog i SKM ØLR stilling til, om en lønmodtager kunne anses for at have sædvanlig bopæl på et vandrehjem i relation til rejsereglerne. Det er således en grundlæggende betingelse for at kunne modtage en skattefri rejsegodtgørelse, at en lønmodtager, der arbejder på et midlertidigt arbejdssted, opretholder sædvanlig bopæl. Der var konkret tale om en lønmodtager, der arbejdede på forskellige byggepladser. Østre Landsret fandt, at lønmodtageren ikke kunne anses for at have sædvanlig bopæl på et vandrehjem, hvor denne lejede et værelse for DKK 500 om måneden. Dommen er endnu et bidrag til forståelsen af, hvornår der er tale om sædvanlig bopæl. Selvom lønmodtageren havde tilmeldt sig folkeregistret på vandrehjemmets adresse, fandtes denne ikke at have sædvanlig bopæl på vandrehjemmet. I ugens løb overnattede lønmodtageren normalt i en campingvogn på det midlertidige arbejdssted. I weekends normalt på vandrehjemmet eller hos kæreste i Tyskland. I ferier væsentligst på feriesteder, som f.eks. Tenerife eller i Tyskland. Der var kun få personlige effekter på vandrehjemmet. Det øvrige indbo var opmagasineret. Rådighed over sædvanlig bopæl må således kræve en mere fast karakter af boligen, og at boligen også normalt anvendes som bopæl for lønmodtageren. Særligt om fiskere SKM VLR Fradrag for fiskere skulle beregnes således, at rejserne startede, når båden forlod en af de tre havne, som fiskeren var fast tilknyttet (Hals, Skagen, Strandby), og rejserne sluttede ved bådens ankomst til en af disse havne igen. Liggetiden i havnene og turen mellem bopælen og havnene skulle derfor ikke medregnes til rejsetiden, selvom fiskeren udførte arbejde på båden i havnene. Havnene skulle anses for fiskerens faste arbejdssteder. Skattefri godtgørelse Krav om løn Vestre Landsret har behandlet en sag om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse m.v. til direktør (og ejer) i et selskab, når der ikke samtidig udbetales løn, jf. TfS 2006 nr. 16. Sagen vedrørte en professor ved musikkonservatoriet, der udøvede komponist- og foredragsvirksomhed i selskabsform. Han havde ikke hævet løn fra selskabet, 12

13 Personbeskatning men havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse og diæter. Det er generelt således, at det er en forudsætning for at kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse m.v., at der er tale om et ansættelsesforhold- /tjenesteforhold, og at der faktisk udbetales løn til modtageren af godtgørelsen. Dette var også tilfældet i denne sag, hvor godtgørelserne blev anset for at være skattepligtig løn, hvorfor indkomstansættelserne blev ændret i overensstemmelse hermed. Professoren anmodede herefter om omgørelse efter skattestyrelseslovens 37, hvilket blev nægtet, også af landsretten. Det blev lagt til grund, at det er usædvanligt ikke at udbetale løn, og at dette har været båret af ønsket om at udskyde skatten af indkomsten, ligesom dispositionen ikke var lagt klart frem for skattemyndighederne, idet der ikke var indsendt lønoplysningsedler om den udbetalte skattefrie godtgørelse. Dommen viser, at der er god grund til at være opmærksom på vore hovedaktionærselskaber, der lader selskabet udbetale skattefrie godtgørelser. Selskabet bør i disse tilfælde udbetale løn til ejeren i et omfang, der i den konkrete situation kan forsvares. Skatterådet fandt, jf. SKM 2006,181, at en timeløn på DKK 100 var tilstrækkeligt til, at der kunne udbetales skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med en fodboldklubs udekampe. Der var konkret tale om, at Divisionsforeningen pålagde en fodboldklub at stille med et vist antal kontrollører i forbindelse med udekampe i Superligaen. Tidligere kørte kontrollørerne med fan-bussen til udekampe, men nye regler indebar, at kontrollørerne nu skulle være på stadion, inden hjemmeholdets tilhængere kom. Hidtil havde kontrollørerne været ulønnede. For at kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse vedtog man, at udbetale en timeløn på DKK 100. Kontrolløren ville indgå i et egentligt ansættelsesforhold og være underlagt instruktionsbeføjelse i forbindelse med udførelse af opgaven. Kontrolløren ville i øvrigt modtage feriepenge m.v. i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. På den baggrund godkendte Skatterådet, at der kunne udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Bruttotrækordning Praksis for bruttotrækordninger er udviklet løbende. Skatterådet har i forbindelse med besvarelse af en række spørgsmål om en bruttotrækordning gjort status over de betingelser, der stilles, for at bruttotrækordninger godkendes af SKAT. 1. Der skal foreligge en ændret lønaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. 2. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede lønaftale. 3. Den aftale reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. 4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens regler. 5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stillet godet til rådighed. 6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Samtidig udtalte Skatterådet, at Skatteministeriet har indgået forlig i en række sager, hvor kontantlønnedgangen ikke fik virkning for beregningen af feriepenge og pension. Det var Skatteministerens vurdering, at der ikke var grundlag for at videreføre de pågældende sager alene på en argumentation om, at den aftale bruttotrækordning ikke havde betydning for beregningen af feriepenge og pension. Efter vores vurdering er det antageligt en forudsætning, at der i tillæg til ansættelseskontrakten redegøres for det beregningsgrundlag som feriepengene og pensionen beregnes på grundlag af. Skatterådet udtaler afslutningsvis, at alle lønmodtagergrupper skatteretligt er ligestillet, uanset om der er tale om personer med individuelle lønaftaler, overenskomstansatte, tjenestemænd m.v. og uanset, om der er tale om indgåelse af en aftale med en ny arbejdsgiver, indgåelse af en aftale om fremadrettede lønstigninger med en gammel arbejdsgiver, eller der er tale om en fremadrettet ændring af lønsammensætningen i forhold til en eksisterende lønaftale med en gammel arbejdsgiver. Den overordnede betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny ændret vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlagsstigning. Desuden henvises i SKM SR til to støttekriterier. Der skal være tale om en frivillig aftale, og arbejdstageren skal have mulighed for eventuelt med et rimeligt varsel at udtræde af ordningen. Der ses mange forskellige aftaler. Fra dette halvår skal nævnes: 13

14 Personbeskatning Bredbåndsordning. Lønnedgang vises på lønsedlen SKM SR Skatterådet godkendte en bredbåndsordning, hvor de ansatte en gang om året kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar, at de pågældende fik stillet bredbånd gratis til rådighed af arbejdsgiveren, mod at den kontante løn fremadrettet blev reduceret med et fast beløb. Skat udtalte i samme forbindelse, at den omstændighed, at den aftale lønreduktion vises på lønsedlen, ikke i sig selv kan føre til, at aftalen tilsidesættes. På dette område har praksis være usikker, men må nu anses for afklaret. Bredbåndsordning. Prisfald genforhandling af aftalen SKM SR Skatterådet godkendte en bredbåndsordning, der indebar, at medarbejderne i en bank for en 3-årig overenskomstperiode kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar, at de pågældende fik stillet bredbånd til gratis rådighed af arbejdsgiveren mod at gå ned i løn. Såfremt prisen på bredbånd faldt i aftaleperioden, havde medarbejderen adgang til årligt at genforhandle kontantlønnen. Arbejdsgiveren have ikke en tilsvarende adgang til genforhandling, hvis priserne på bredbånd steg i aftaleperioden. Finansiering af bøger til medarbejderne - Genberegning efter et år SKM SR Skatterådet godkendte en bruttotrækordning, hvor arbejdsgiveren til gengæld afholdt udgifter til medarbejderens bøger, som de kunne anvende som led i arbejdet og i forbindelse med deres studier. Ved fratræden var de ansatte forpligtede til at levere bøgerne tilbage. Lønberegningen genberegnes periodisk efter 1 år. Aftalen kunne opsiges med samme varsel, som gælder for opsigelse af ansættelsesforhold efter funktionærlovens regler. Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement SKM SR Undlader den skattepligtige at foretage befordringsfradrag, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af fradragsretten. Der blev konkret indgået en aftale om arbejdsgiverbetalt færgeabonnement mod en bruttotrækordning. Reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb uafhængig af den løbende transport. Skatterådet godkendte bruttotrækordningen. Der blev lagt vægt på, at arbejdsgiveren var direkte forpligtet overfor udbyderen af abonnement. Arbejdsgiverbetalt MBA-uddannelse SKM SR Skatterådet godkendte en aftale om ændret vederlagssammensætning, hvor arbejdsgiveren betalte en del af den ansattes udgifter til et MBA-studium mod, at den ansatte fik reduceret sin kontante løn til DKK 0 i perioden op til studiestart. Det var uden betydning, at den ansatte genoptog arbejdet efter uddannelsesorloven. Arbejdsgiverbetalt massage/zoneterapi Ej fremadrettet ændret vederlagsaftale SKM SR I denne afgørelse var medarbejderens kontantlønnedgang ikke et konstant fastsat beløb. Den månedlige kontantlønnedgang afhænger af, hvor mange behandlinger medarbejderen har behov for den enkelte måned, og kontantlønnedgangen vil således være afhængig af medarbejderens forbrug måned til måned. SKAT udtalte, at der ikke var tale om en ændret fremadrettet vederlagsaftale. SKAT udtalte desuden At såfremt der etableres en ordning med bruttolønnedgang for massagebehandlinger m.v., må der være en formodning om, at der ikke er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, idet medarbejderen selv betaler for behandlingen, og At behandlingerne ikke er omfattet af bagatelgrænsen i ligningsloven 16, stk. 3, idet behandlingerne ikke er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, hvilket understreges af, at medarbejderen skal kompensere arbejdsgiveren for at modtage behandlinger ud over den første månedlige behandling. SKAT skal i den forbindelse henvise til SKM LR om arbejdsgiverbetalt avis og SKM LR om arbejdsgiverbetalt beklædning. Disse afgørelser indikerer, at man skal være særligt opmærksom, hvis der etableres en bruttotrækordning på goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, idet der er en formodning om privat islæt, når medarbejderen indvilliger i at gå ned i løn. Aftaler der ikke kan indgås mod bruttoløntræk er arbejdsgiverbetalt pc-ordninger, befordringsgodtgørelse, rejsegodtgørelse m.v. Aktieordninger muligheden for indskud med bortseelsesret Mange selskaber har i de seneste år etableret forskellige former for aktieordninger for medarbejderne. Der kan i den forbindelse opstå et ønske om at indskyde værdien af en aktieordning på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret. Dette for at udskyde skatten. Ligningsrådet godkendte i 2005, at værdien af aktieoptioner kan indskydes på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, såfremt ordningen bliver differenceafregnet, og dermed er omfattet af reglerne i ligningslovens 28, jfr. TfS LR. Der var konkret tale om et selskab, der havde tildelt medarbejderne aktieoptioner, der skulle indløses med 14

15 Personbeskatning aktier i selskabet. Imidlertid ønskede parterne, at optionerne blev udnyttet ved differenceafregning, således at fremkomne at kontante beløb indbetaltes direkte til en nyoprettet pensionsordning. Ligningsrådet godkendte bortseelsesretten under forudsætning af, at det differenceafregnede beløb ved udnyttelse af aktieoptionerne, ikke udbetales til medarbejderne, men indbetales direkte af arbejdsgiverselskabet til en pensionsordning, der er oprettet som et led i ansættelsesforholdet. Samme mulighed foreligger ikke, for så vidt angår de generelle medarbejderaktieordninger, jf. ligningslovens 7A. Skatterådet har i foråret 2006 besvaret en række spørgsmål vedrørende pensionsindskud og disse ordninger. Konklusion er, at en arbejdsgiver ikke kan indskyde generelle medarbejderaktier på en pensionsordning uden forudgående beskatning af medarbejderen. Aktieordning - løngrundlag SKM SR Pensionsbidraget kan indregnes i grundlaget for 10%- grænsen. Det fremgår af ligningslovens 7 A, at der kan udloddes obligationer til en værdi, der ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn. Det angives ikke i bestemmelsen, hvorledes årslønnen skal opgøres. I SKM LR har Ligningsrådet godkendt en medarbejderaktieordning, hvor årslønnen blev opgjort af medarbejderens bruttoløn før fradrag af A-skat, ATP, AM-bidrag og eventuelt lønmodtagerbidrag til pensionsordning. Det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning er en del af medarbejderens løn og som følge deraf kan tillægges ved opgørelse af årslønnen i relation til ligningslovens 7 A. Generelle aktieordninger, jf. ligningslovens 7A krav om generel ordning SKM SR Der ses i praksis mange aktieordninger, der indeholder et element af opsparingsordning for medarbejderne. I et bindende svar skulle Skatterådet, SKM SR, vurdere, om en særlig opsparingsmodel levede op til kravene for at være en generel medarbejderaktieordning. En betingelse for at anvende reglerne om medarbejderaktier er, at ordningen står åben for alle, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Ordningens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Et selskab ønskede at etablere en ordning, hvor medarbejderne blev tilbudt en køberet til aktier i forbindelse med en aktieopsparingsordning. Medarbejderne kunne tilmelde sig en opsparingsordning med månedlige løntræk på indtil 5% af grundlønnen. For opsparingen købtes aktier i selskabets moderselskab. Tilmeldte medarbejdere fik samtidig en ret til senere at købe yderligere én aktie til favørkurs for hver to aktier købt i opsparingsordningen. Køberetten forudsatte bl.a., at medarbejderen var aktionær på det tidspunkt, hvor køberetten blev gjort gældende. Skatterådet fandt ikke, at ordningen faldt ind under reglerne om skattefri medarbejderaktier, idet betingelsen om, at medarbejderne skulle være aktionærer for at modtage favørkursaktierne, var i strid med kravet om, at ordningen skal være generel og åben for alle. Afgørelsen illustrerer, at man skal være varsom med at opstille betingelser for, at medarbejderne tildeles medarbejderaktier. At der gælder objektive kriterier er således ikke tilstrækkeligt for at godkende en generelmedarbejderaktieordning, jf. ligningslovens 7A. I praksis anbefaler skatteafdelingen stor set altid, at der anmodes om bindende svar i forbindelse med etableringen af de generelle medarbejderordninger. Dette for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet beskatning af medarbejderne. Den lovpligtige anmeldelse af ordningen - senest den 20. januar i året efter udlodningen er ikke udtryk for, at SKAT efterfølgende godkender ordningen. Det har i de senere år været diskuteret om det eksempelvis er i overensstemmelse med deltidsloven og betingelserne i ligningslovens 7A, at variere omfanget af vederlaget i forhold til den enkelte medarbejders arbejdstid. Dette har Skatterådet godkendt ved en afgørelse i foråret. jf. SKM 2006,356 SR. Parcelhusregel Formål med erhvervelse SKM ØLR Sagen drejede sig om, hvorvidt en ejendom, der på salgstidspunktet i 2002 var registreret som enfamilieshus, på grund af dets anvendelse som fritidshus kunne anses for omfattet af sommerhusreglen med den følge, at fortjenesten ved salget var skattefri. Landsretten lagde til grund, at skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2, ved afhændelse af en ejendom, der har status som helårshus, alene kan opnås, når ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidshus og herefter anvendt således. Ved sagens afgørelse lagde landsretten endvidere vægt på de oplysninger om sagsøgerens planer med hensyn til ejendommens anvendelse, som sagsøgeren havde afgivet 15

16 Personbeskatning over for Jordbrugskommissionen, og som betød, at der kunne gives tilladelse til erhvervelsen. Klageren har i den forbindelse bl.a. forklaret, at oplysningerne til Jordbrugskommissionen blev afgivet proforma efter instruktion fra Kommissionen, fordi amtet insisterede på proforma overførsel af landbruget til ham for at give amtet tid til at gennemføre udstykningen af landbrugsjorden, der tog et år. Kravet om bosættelse faldt væk, da jorden var frastykket, og kommunen stillede aldrig krav om, at huset blev beboet. Huset var endvidere ubeboeligt som helårsbolig, og skatteforvaltningen frafaldt lejeværdibeskatningen og godkendte reelt, at huset kun blev brugt som sommerhus. Kommunen godkendte da også, at der ikke blev indlagt offentlig vandforsyning, da huset var ubeboet. Skatteyder bliver så at sige ramt med egne argumenter fra en forudgående sag vedr. opfyldelse af betingelser for at erhverve ejendommen ved arv. To samtidige ejendomme SKM ØLR Landsretssagen omhandlede et ægtepar, der havde bolig i Grønland, hvor manden havde arbejde. På et tidspunkt købte parret en ejendom i Danmark. Parret købte ejendommen, fordi de senere ville anvende ejendommen til helårsbeboelse. Ejendommen blev herefter udlejet i en periode. Efter udlejningens ophør opholdt parret med børn sig i ejendommen i ferier, ligesom manden brugte den, når han havde arbejdsopgaver i Danmark. Ejendommen blev solgt med helårsbeboelse for øje. Skatteministeriet fandt ikke, at skatteyder på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham. Parret havde haft deres bolig i Grønland. Landsretten gav ministeriet medhold. Landsretten henviste til ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1, om, at ejendommen ".. har tjent til bolig for.." og til motiverne, hvorefter formålet med parcelhusreglen var at undgå, at skattehensyn hindrede ejerne af ejerboliger i at flytte. Landsretten fandt, at boligen i Grønland reelt tjente til bolig for familien, også i de perioder, hvor manden eller han og familien opholdt sig på den danske ejendom. Retten fandt heller ikke, at ejendommen var et sommerhus, da den var registreret som helårsbeboelse og købt og solgt med helårsbeboelse for øje, ligesom den havde været udlejet hertil. huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendomme I SKM ØLR lykkedes det for en sælger af en ejerlejlighed at bevise, at han faktiske havde boet i den omhandlede ejerlejlighed. Men grundet omstændighederne herunder især det forhold, at han rådede over en anden ejerlejlighed, at han flyttede fra den lejlighed og ind i den omhandlede ejerlejlighed, og at han efter salget af den omhandlede ejerlejlighed flyttede tilbage til den anden ejerlejlighed fandt Østre Landsret det ikke bevist, at den pågældende havde taget varig bolig i den solgte ejerlejlighed. Som refereret ovenfor fremgår det ikke af ordlyden af bestemmelsen, at det er et krav, at huset eller lejligheden anvendes til varig bolig. Imidlertid må det forventes, at SKAT i stort omfang vil lægge denne afgørelse til grund ved sagsbehandlingen fremover. Gevinst fra tv-konkurrencer Hidtil har alle gevinster fra tv-konkurrencer været omfattet af lotterigevinstafgiftsloven. SKAT ændrer imidlertid praksis for de tv-konkurrencer, hvor deltagerne udvælges af producenten, uanset der er tale om frivillig tilmelding og deltagelse. Fremover vil gevinster og præmier fra sådanne tvkonkurrencer være indkomstskattepligtig for modtager. For konkurrencer, hvor der er indgået en produktionsaftale, eller hvor produktionen er påbegyndt senest 31. december 2006, gælder de hidtidige regler dog, hvis konkurrencen bliver afsluttet senest 31. december Ejendomsværdiskat Der er blevet rejst tvivl om, hvornår personer med forskudt regnskabsår kan få pensionistnedslag i tilfælde, hvor de fylder 65 (eller 67 i overgangsperioden) i kalenderåret, men efter regnskabsårets udløb. Altså i et tilfælde, hvor en person har 30. juni som regnskabsafslutning, og fylder 65 i perioden fra 1. juli 31. december. Vi er bekendt med, at SKAT ikke giver nedslag og vi er bekendt med, at forholdet prøves (er påklaget) i en konkret sag. Varig bolig SKM ØLR Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven 8, at der kan være skattefrihed for salg af et parcelhus, dersom ejendommen ikke er større end kvm., og hvis 16

17 Personbeskatning Tilskud samlevers ejendom Følgende problemstilling er behandlet i landsretsdom SKM VLR. Skatteyderen havde en ejendom, der var vurderet som beboelses- og forretningsejendom med 1 lejlighed. Skatteyderen udlejede en del af ejendommens "baghus" til sin samleverske til brug for drift af keramikværksted. Der var betalt leje, men lejen lå væsentligt under markedslejen. Ved Højesterets dom af 18. oktober 2005, gengivet i SKM HR, er det fastslået, at statsskattelovens 4, litra b, 1. pkt., i sig selv indeholder hjemmel for, at et selskab, kan beskattes af en skønnet lejeværdi. Efter ordlyden af denne bestemmelse og dommens formulering finder landsretten ikke, at der er grundlag for at antage, at resultatet ville være blevet et andet, hvis - som i nærværende sag - udlejer var en fysisk person, og det udlejede var erhvervslokale. Det gør endvidere ikke nogen forskel, at der er betalt leje, når lejen ligger væsentligt under markedsleje. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes således. 17

18 18

19 Erhvervsbeskatning 3. ERHVERVSBESKATNING Lovgivning Genanbringelse af ejendomsavance Lov nr. 308 af (L116) Hvis der er anskaffet en erhvervsejendom, og reglerne om genanbringelse af avance er benyttet, da vil en senere omklassificering af ejendommen til udelukkende privatbolig medføre, at der ved et senere salg ikke udløses beskatning, jf. parcelhusreglen. Dette ændres således, at den genanbragte fortjeneste beskattes ved et senere salg. Parcelhusreglen finder således ikke længere anvendelse, når reglerne om genanbringelse er benyttet. Ikrafttræden er den 14. december Beskatning ved salg af blandet benyttede biler Lov nr. 308 af (L116) Ved en tidligere lovændring blev overførsel af en blandet benyttet bil fra virksomhedsordningen til privatøkonomien anset som et salg af bilen, således at der skal opgøres eventuelle genvundne afskrivninger på bilen. Ikrafttrædelsesreglerne ændres, således at det er klart, at reglerne gælder for biler anskaffet den 7. oktober 2004 og senere. Bemærkelsesværdigt er det, at man samtidig søger at ændre reglerne vedr. genvundne afskrivninger og fradrag for tab. Baseret på loven skal opgørelsen foretages på grundlag af forholdet mellem de samlede afskrivninger. Hensigten var dog, at det skulle være baseret på den erhvervsmæssige brug af bilen, således at skatteydernes beslutning om, hvorvidt der skal foretages afskrivninger på bilen efter udtagning af virksomhedsordningen, ikke har indvirkning på tabets størrelse. Som en del af L116 blev der gennemført ændringer vedrørende beregning af skattepligtigt tab/gevinst ved salg af blandet benyttede biler. Metoden til opgørelse af den skattepligtige andel af avance/tab ved afståelse af blandet benyttede driftsmidler beskrives nu (tydeligere) i loven (AL 12). Den erhvervsmæssige andel af et blandet benyttet driftsmiddel skal fremover beregnes som en samlet andel. Altså skal hele ejerperioden indgå i beregningen. Beregningen tager afsæt i den samlede erhvervsmæssige anvendelse i hele ejerperioden sat i forhold til den samlede anvendelse i hele ejerperioden. Har en blandet benyttet bil først været i virksomhedsordningen og senere er hævet, henledes opmærksomheden på, at der ved hævningen i virksomheden skal ske opgørelse af avance. Indkomstår, hvor bilen er i virksomhedsordningen, indgår i dette tilfælde ikke i den efterfølgende forholdsmæssige beregning. Dette gælder biler, der er anskaffet 7. oktober 2004 eller senere. Blev bilen anskaffet før 7. oktober 2004 og hæves bilen fra virksomhedsordningen, sker dette stadig til nedskreven værdi. Ved det efterfølgende salg af bilen indgår perioden i virksomhedsordningen fuldt ud som erhvervsmæssig kørsel. Befinder bilen sig i stedet først uden for ordningen, og senere bliver overført til virksomhedsordningen, skal der ikke ske en sådan avanceopgørelse. I stedet indskydes bilen til nedskreven værdi, og en efterfølgende beregning af tab/avance foretages på sædvanlig vis efter AL 12. Bilens anvendelse i virksomhedsordningen anses også i disse tilfælde for fuldt erhvervsmæssig. Ændringen har virkning for aktiver, der afstås 14. december 2005 eller senere og gælder således uanset anskaffelsestidspunkt. Se eksempler i bilag 1. Lettelser af administrative byrder Lov nr. 509 af (L169) Loven om lettelser af de administrative byrder for virksomheder blev vedtaget 23. maj Hovedpunkterne er her oplistet: 1. Lempelse af krav til opbevaring af kassestrimler 2. Objektivering af reglerne om forskudt indkomstår 3. Ophævelse af pensionsinstitutternes underretningspligt om arbejdsgiveradministreret kapitalpension 4. Forlængelse af selvangivelsesfristen for selskaber med fremadforskudt indkomstår - 31/1 til 31/3- regnskaber - skal først indgive selvangivelse 31. juli 5. Præcisering af reglerne om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab 6. Lempelse af krav om skæringsdato for regnskabsåret ved skattefri fusion. Ikrafttrædelse er ved offentliggørelse af vedtagelsen. Dog træder nr. 1) om kassestrimler m.v. i kraft pr. 1. juli 2006, mens nr. 4) om yderligere selvangivelsesfrist først gælder for indkomståret 2006 (altså næste år), og nr. 6) gælder for fusioner pr. 1. januar 2006 eller senere. Nærmere om nogle af ændringerne herunder. Salgsåret indgår efter ordlyden af bestemmelsen ikke beregningerne. 19

20 Erhvervsbeskatning Ad. 1. Detailhandelsvirksomheder skal ikke længere gemme kassebilag og tilsvarende interne bilag (eks. kopier af kassebons, udskrevne notaer, regninger eller kvitteringer) længere end 1 år fra underskift af regnskabet. Ad. 2. Der er nu fastsat objektive kriterier for, hvornår en personlig erhvervsdrivende kan ændre regnskabsår. Tidligere kunne der alene ske ændring af regnskabsår efter anmodning om tilladelse hertil. Kriterierne er nu de samme som for selskaber, dog undtagen kriteriet om koncerntilhørsforhold, dvs.: hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser. Én Skattekonto Lov nr. 513 af (L 205) Loven om Én Skattekonto er affødt af det forhold, at den nuværende administration af opkrævningen fra virksomhederne - trods betydelige forenklinger i kraft af opkrævningslovens vedtagelse - fortsat er ufleksibel, og at det kan være vanskeligt for virksomhederne at danne sig et samlet overblik over virksomhedens mellemværende med told- og skatteforvaltningen. Hensigten med Én Skattekonto (»skattekontoen«) er, at alle betalinger mellem told- og skatteforvaltningen og virksomhederne samles og fremover sker via én og samme konto, dvs., at toldog skatteforvaltningens krav på indbetalinger fra virksomheder og virksomhedernes krav på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen automatisk modregnes efter et saldolignende princip. Etableringen af skattekontoen forventes at lette betalingen/opkrævningen for både virksomhederne og told- og skatteforvaltningen samt at give virksomhederne mulighed for hurtigt og enkelt via online-adgang til skattekontoen at konstatere, om de skylder beløb eller har beløb til gode hos told- og skatteforvaltningen. Skattekontokonceptet vil fra start rette sig mod erhvervsdrivende virksomheder. Såvel personligt drevne virksomheder som selskaber, erhvervsdrivende fonde og foreninger vil være omfattet af reglerne om skattekontoen. Alle erhvervsdrivende virksomheder, der er registreret for et eller flere betalingsforhold hos told- og skatteforvaltningen vil således anvende reglerne om skattekontoen. Også offentlige myndigheder, stat, kommuner og institutioner, herunder selvejende institutioner, der f.eks. indeholder og indbetaler skatter til told- og skatteforvaltningen vil være omfattet af reglerne om skattekontoen Hensigten er så vidt muligt, at alle betalinger mellem virksomhederne og told- og skatteforvaltningen, som er knyttet til virksomhedens CVR-nr. eller SE-nr. skal være omfattet af skattekontoen. Reglerne om Skattekontoen skal ses i sammenhæng med Nemkonto, hvor der knyttes en konto til hver virksomhed. Det generelle udgangspunkt for ordningen er, at de skatteog afgiftskrav som virksomhederne afregner, og som i dag er omfattet af opkrævningslovens bestemmelser, fremover skal afregnes via skattekontoen. Skattekontoen bygger på saldoprincippet, dvs. at indbetalinger til told- og skatteforvaltningen, det være sig A- skatter, moms, punktafgifter, told m.v. og udbetalinger til virksomheden af f.eks. negativ moms, tilbagebetaling af for meget opkrævede afgifter samt andre udbetalinger fra toldog skatteforvaltningen, indgår ved en samlet opgørelse, hvor udbetalinger til virksomheden modregnes direkte i de krav på indbetalinger, som told- og skatteforvaltningen har på virksomhederne. Fokus er således rettet mod den til enhver tid værende saldo. I praksis betyder dette, at enhver indbetaling - uanset karakteren heraf - anvendes til at nedbringe en eksisterende debetsaldo eller til forøgelse af en eventuel kreditsaldo. For at fastholde den administrative forenkling, som saldoprincippet lægger op til, er det hensigten, at hvor en debetsaldo er sammensat af flere krav, anses en indbetaling fra virksomheden for at dække den fordring, der har den ældste forfaldsdato. I praksis betyder gennemførelsen af skattekontoen, at virksomhederne kommer til at indbetale alle krav til told- og skatteforvaltningen til én og samme konto i stedet for som i dag, hvor virksomhederne indbetaler til forskellige konti afhængig af, om der er tale om A-skatter, moms, punktafgifter, told m.v. Hovedreglen vil være, at en kreditsaldo straks udbetales til virksomheden, hvis ikke virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder, mangler at indsende selvangivelse, eller hvis ikke der skal modregnes med beløb, som er under inddrivelse. Også transporter, som 3. mand kan have stiftet over kreditsaldoen, skal respekteres forud for en udbetaling. Der vil dog gælde en udbetalingsgrænse på DKK 100. Virksomheden kan imidlertid til enhver tid bortvælge den foreslåede udbetalingsgrænse på DKK 100, således at alle beløb uanset størrelsen udbetales. Virksomheden kan også vælge at få indsat en højere beløbsgrænse, således, at kun beløb, der overstiger den ønskede beløbsgrænse, udbetales. Formålet med at fastsætte en højere beløbsgrænse for udbetaling kan være ønsket om at have en fast kreditsaldo til imødegåelse af betaling af nye krav, der debiteres saldoen. Det vil blive muligt for virksomheden via den planlagte online-adgang til skattekontoen selv at ændre den indsatte udbetalingsgrænse til DKK 0 eller til et andet beløb. 20

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv - 1 Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når skat hævder, at en gulpladebil er benyttet til privat befordring, opstår ofte spørgsmålet om, hvem der

Læs mere

Fradrag for dobbelt husførelse

Fradrag for dobbelt husførelse - 1 Fradrag for dobbelt husførelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et begrænset jobudbud, særlige kompetencer eller andre forhold kan medføre, at det i en periode et nødvendigt for at tage

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere