På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes."

Transkript

1 Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly Søholm og Asbjørn Molly, ATTRACTOR, har jeg uddraget følgende: Grundtanken i domæneteorien er, at man kan sortere sproglige handlinger ud fra forskellige logikker, der er retningsgivende for, hvordan vi forholder os til og taler om tingene. Disse logikker benævnes domæner. Maturana opstiller tre overordnede domæner: Det produktive, de mange forklaringers og det æstetiske. Disse tre domæner kan bedst forstås som grundtyper af kontekster i vores kommunikation og mellemmenneskelig interaktion. Det er vigtigt at pointere, at alle tre domæner er aktivt i spil i stort set enhver sammenhæng, hvor mennesker kommunikerer, men at et af domænerne altid vil dominere og på den måde sætte den afgørende forståelsesramme. I det følgende vil vi først opstille en kortfattet præsentation af domænerne og dernæst uddybe de forskellige former for refleksion, som udspiller sig i domænerne. Det produktive domæne "Det menneskelige liv ville ikke være muligt, hvis det ikke var for det faktum, at der er en række episoder, hvor vi handler uden selvrefleksion." (Lang et al, 1990: 41). Dette citat referer til det faktum, at vores liv består af en række implicitte sammenhænge, som vi handler efter, ofte uden at gøre os nogen tanker om, hvorfor vi gør, som vi gør. Disse sammenhænge kan være socialt, kulturelt eller kontekstuelt styrede og henviser alle til entydige antagelser om, hvordan verden hænger sammen. I det produktive domæne forstås verden ud fra en lineær logik: Når jeg gør X, så sker Y. Denne faste årsags-virknings-tænkning har som grundpræmis, at verden er simpel og objektiv; individet antager, at det bevæger sig rundt i et gennemskueligt univers, der bygger på enstemmigt vedtagne konventioner og regler for, hvordan tingene skal gøres. Det produktive domæne repræsenterer vores primære handlingsfelt, hvor vi bruger kommunikation uden selvrefleksion og handler ind i konteksten ud fra den overbevisning, at fordi vores handling tager udgangspunkt i et sæt fælles forståelser, er netop den måde at handle på, den eneste rigtige. Det skal ikke forstås negativt. Som citatet ovenfor siger, er det en forudsætning for at kunne agere og udføre et stykke arbejde, at man ikke konstant bremses af overvejelser om, hvorvidt det nu også er det rigtige at gøre, om man kunne gøre det på en anden måde eller lignende. Vi kan udlægge det som, at i det produktive domæne er det den tavse viden i organisationen, der finder udfoldelse; den form for viden, der er inkorporeret i den daglige arbejdsgang, der sidder på rygraden, og som ikke kræver nogen uddybende selvrefleksion for at blive effektueret. 1

2 Refleksiviteten i det produktive domæne foregår som en mere eller mindre bevidst korrektiv tilpasning til nye kontekster og relationer gennem en forsøg-fejle proces. Det æstetiske domæne Enhver menneskelig handling er en konstituerende stadfæstelse af den menneskelige verden. (Maturana et al., 1987). Det, der udtrykkes med dette citat, er en dobbeltbevægelse i vores handlinger: Enhver handling udspringer af menneskets forståelse af, hvordan verden er indrettet, og har til formål at bekræfte den forståelse: Samtidig er denne handling medskaber på den sociale verden, vi handler ind i. Enhver sproglig ytring er altså en konstituerende stadfæstelse af såvel sprogbærerens antagelser og værdier som den sociale verdens antagelser og værdier. Man kan således tale om, at vores identitet er i konstant udvikling, samt at individualiteten er en social præstation. Når vi udfører sproghandlinger, udtrykker vi altså implicit nogle værdibærende grundantagelser det kan være af følelsesmæssig, politisk, kulturel, trosmæssig eller af mere personlig karakter og det er disse, der er betydningen i det æstetiske domæne. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke faktorer der er med til at skabe disse grundantagelser. På samme måde som den nationale kulturarv i høj grad præger befolkningen i et givet land, forplanter en organisations værdisæt samt grundforståelser sig hos de enkelte medarbejdere. Den væsentlige pointe i denne sammenhæng er, at de etiske grundantagelser, som der udtrykkes og ageres ud fra i det æstetiske domæne, ikke er faste størrelser, der vokser frem indefra, men i høj grad er skabte og formede af de sammenhænge, vi bevæger os rundt i. De mange forklaringers domæne Netop samspillet mellem egne og andres sproghandlinger er fokuspunktet for det forklarende domæne. Her sker en kompleksitetsforøgelse i forholdet til omverdenen, fra det produktive domænes herskende forestilling om én sandhed og ét univers, over det æstetiske domænes vrimmel af grundantagelser og forståelser til en udtalt bevidsthed om, at der findes mange forskellige verdensanskuelser. Disse er at betragte som sandheder, der skal ses som ligeværdige, men måske ikke alle er lige ønskværdige.det, der karakteriserer det forklarende domæne, er forskellighed og mangfoldighed; mangfoldighed i tolkninger af og fortællinger om virkeligheden, som giver sig udslag i forskelligartede meninger, værdier, grundantagelser, oplevelser, opfattelser og forklaringer. Maturana har foreslået termen multivers om denne tilgang til verden. Med dette begreb opløses ethvert forsøg på monopolisering af virkelighedsopfattelser. Hvor virkeligheden i det produktive domæne opfattes som lineær og årsags-virknings-bestemt, forstås den her ud fra en cirkulær kausalitet som kompleks og åben. Vores sproglige virkelighed er ikke noget, der ligger fast, men noget vi konstant forhandler os frem til. En forhandling som tager 2

3 udgangspunkt i en antagelse om, at der i enhver historie eller handling er indlejret et ocean af meninger. Det kommer f.eks. til udtryk i den fleksibilitet, som vi udviser i forbindelse med at skabe kompromiser eller forhandlingsløsninger. Der foregår på denne måde en konstant sproglig forhandling og koordinering i de menneskelige møder. Første og anden ordens refleksion Et vigtigt træk ved den kontekst, det forklarende domæne udgør for vores sproghandlinger, er graden af refleksivitet. I vores optik er dette helt afgørende for at opnå en forståelse af de mekanismer, der er i spil i dette domæne. Ofte bliver domæneteorien fremstillet således, at refleksion hører hjemme i det forklarende domæne nogle har sågar omdøbt domænet til det refleksive domæne. Det, mener vi, er lidt upræcist, da der derved impliceres, at refleksion er fraværende i de øvrige domæner. Det er naturligvis ikke tilfældet; forskellen ligger i refleksionens art, som den kommer til udtryk i domænerne. En nyttig sondring i den forbindelse er mellem første ordens refleksion og anden ordens refleksion, som vi vil illustrere med en kort skitsering af den refleksive proces, som den udfolder sig i de forskellige domæner: I det produktive domæne foregår en løbende refleksion rettet mod løsningen af arbejdsopgaver. Denne refleksion er skematiseret ud fra vante, tillærte modeller, rutiner, arbejdsgange etc. og er således en lineær refleksion, der er målrettet og løsningsorienteret. Der er altså her ikke tale om selvrefleksion; det er de kendte, velafprøvede værktøjer, der implementeres, og refleksionen er derfor af første orden. Anden ordens refleksionen henfører vi til det forklarende domæne. Som nævnt ovenfor er dette de mange verdeners domæne; her findes ingen entydig sandhed. Refleksionen har meta-karakter i forhold til objektet for refleksionen; i stedet for at anvende refleksion som redskab til at løse en arbejdsopgave, reflekteres der nu specifikt over den måde, opgaven plejer at blive løst på. I en Maturana-optik vil dette betyde en undersøgelse af den blinde plet, som nødvendigvis altid er forbundet med iagttagelser af verden. Opsummerende, og lidt mere konkret formuleret, er forskellen mellem første og anden ordens refleksion, at når vi i en arbejdssituation står over for et problem, som vi løser ved hjælp af erfaringstillærte metoder, anvender vi første ordens refleksion. Anden ordens refleksion er, når vi antager en iagttagende position og kommunikerer om vores umiddelbare iagttagelser og derigennem reflekterer over de antagelser og redskaber, som vi er uddannede og socialiserede til at reflektere ved hjælp af. Fokus for denne proces er, i et kollektivt rum at skabe fælles, sprogliggjort bevidsthed om de grundantagelser, der udtrykkes implicit i den kommunikation, vi har om en given opgaveløsning. Helt konkret sker dette ved en opmærksom undersøgelse af praksisformer, hvor rutiner trækkes frem i lyset og ses efter i sømmene med henblik på at finde ud af, om der findes bedre, mere tilfredsstillende og effektive måder at arbejde på. Det er med andre ord her, at der er mulighed for overskridende læring. 3

4 Videnspiraler - fra tavs til delt viden i organisationer " god udviklingsledelse på niveau med organisationens nuværende tilstand handler i virkeligheden om at skabe gode diskussioner på alle niveauer; ved at bringe gamle anvisninger frem, stille spørgsmål ved disse og erstatte dem med nogle nye. von Krogh & Roos (1995) Megen viden ligger gemt i rutiner og vaner som tavs viden, og det er en opgave i den lærende organisation at eksplicitere den tavse viden, så den bliver til delt viden, og samtidig undersøge, om der er andre og mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. Nye og mere hensigtsmæssige måder kan så rutiniseres og bliver derved til ny tavs viden, og således kan viden emergere i en fortsat spiralformet bevægelse. Videnspiralmodellen er udviklet af ledelsesteoretikerne Georg von Krogh og Ikojiro Nonoka som et redskab til at understøtte denne bevægelse. Nonaka & Takeuchi s vidensspiral består af 4 videndeling processer, som skaber ny viden / sikrer videndeling og dermed øger kvaliteten i videndelingen. 4

5 På lederweb.dk skriver man følgende om domæneteorien Opmærksomhed på kontekst Kontekstafklaring er et systemisk nøglebegreb. Mange samtaler løber af sporet, fordi konteksten/forståelsesrammen ikke er afklaret. Den systemisk tænkende leder sørger altid for at kontekstafklare. Hvor er vi? Hvad er situationen? Hvad er formålet? Hvilke sammenhænge systemer indgår vi i? Hvem er involveret? Når konteksten er afklaret, er det muligt at lave kontekstspring. Dvs., man bevidst anbringer "problemet", man arbejder med, i en anden kontekst for at undersøge, om det åbner op for andre nyttige måder at tænke om problemet på. Eksempelvis kan det måske være berigende at se problemet belyst og analyseret ud fra Gentofte Kommunes Virksomhedsmodel eller se problemet i en æstetisk kontekst, f.eks. fortalt som et eventyr eller lave et kontekstspring et år frem i tiden med spørgsmålet: Nu har vi ikke haft dette problem et helt år hvad var det dog, vi fik udviklet? I den systemiske tænkning ligger også en tanke om, at alt er ordnet i hierarkier. Der er altid et højere niveau. Når vi skal forklare noget, et vi på et højere niveau end det, vi forklarer. Gregory Bateson taler om logiske typer og siger: "Enhver idé er underordnet en højere idé og er samtidig en del af denne. En anden måde at ændre konteksten på, er derfor at udvide det betragtede system. Vi kan udvide det betragtede system ved at løfte det op på et højere niveau. Et problem har som regel sit afsæt i et udsagn (niveau 1), der udvikler sig til en episode (niveau 2) og på institutionsniveau bringes det måske hurtigt op på et niveau, der handler om positionering i relationer (niveau 3). I relationerne mellem f.eks. nogle medarbejdere er der noget, som nogen ønsker skal være anderledes. Medarbejderne har udvekslet meninger og holdninger og på den måde positioneret sig i forhold til hinanden. Men kan ikke komme videre. De er på niveau 3 i det betragtede system, som bliver undersøgt. Den systemisk tænkende leder ved, at man ikke altid kan forstå den adfærd, man kan iagttage, hvis man ikke udvider det betragtede system. Derfor stiller hun spørgsmål til medarbejdernes personlige præmisser/deres livsmanus (niveau 4) 5

6 og måske er netop synliggørelsen af disse livshistorier med til at alle ser nye mønstre og sammenhænge i forståelsen af det, de ønsker skal være anderledes. Måske skal lederen også medtænke kulturniveauet (niveau 5) i kontekstspringene. At udvide det betragtede system foregår sommetider pr. automatik, dvs. uden nogen bevidst styring. Men for den systemisk tænkende leder er det vigtigt at være klar over, hvilket kontekstniveau samtalerne befinder sig på. Der skiftes måske hurtigt fra iagttagelser af adfærd til fortolkninger af adfærd fra her og nu til et historisk forløb fra få personer til mange personer. Men på hvilket kontekstniveau skal der handles? Domæneteorien Et nyttigt redskab i den sammenhæng er Maturanas domæneteori, som går ud på, at menneskers sproglige handlinger udfolder sig i tre forskellige domæner, nemlig æstetikkens, refleksionens og produktionens domæne. De tre domæner kan forstås som tre typer af kontekster og i en given situation eksisterer alle tre domæner samtidig, men da det ikke er muligt at anlægge tre forståelsesrammer samtidig, vil et af dem træde frem som styrende for det, der foregår. I produktionens domæne betragtes den objektive virkelighed. Praksis i produktionens domæne udspringer af veldefinerede teknologier, som baserer sig på konventioner, der er bred enighed om. Personundersøgelser, som udføres af socialrådgivere, diagnoser som udføres af læger i det hele taget mange af de jobs, som udføres på baggrund af veletableret viden, kendte metoder og rutiner, er eksempler på aktiviteter, der finder sted i produktionens domæne. Der er én sandhed, og det er den, det gælder om at finde frem til. Klarheden og entydigheden og en enten/eller tankegang er fremherskende i produktionens domæne. Refleksionens domæne er kendetegnet ved, at der er mange versioner af virkeligheden. Der er ingen endelige svar, og der udvikles mange hypoteser. I dette domæne er der en mangfoldighed af ligeværsige historier og perspektiver. Den cirkulære forståelsesform er fremtrædende, og det er vigtigt at udforske, hvorledes følelser, tanker og handlinger påvirker og påvirkes af andre. I æstetikkens domæne er det idéer og værdier så som skønhed, harmoni, overensstemmelse, moral og etik, der er fremherskende. 6

7 Vores individuelle liv, holdninger, meninger, følelsesliv og personlige dilemmaer er inden for æstetikkens domæne. Den systemisk tænkende leder gør sig tanker om, i hvilket domæne hun/han bevæger sig sammen med medarbejderne i forhold til en given sag. Er der for meget spildtid i arbejdets udførelse, skal der måske foretages en arbejdsgangs-analyse, og så er vi måske primært i produktionens domæne. Er der derimod samarbejdsproblemer blandt medarbejderne, kan der være behov for at undersøge og synliggøre over for hinanden, hvorledes forskellige positioner og perspektiver i organisationen tager sig ud, og så er vi en stor del at tiden i refleksionens domæne. Domæneteorien kan være et godt redskab som hjælp til at få overblik og træffe fornuftige valg, og den systemisk tænkende leder vil gennemtænke domænerne i forhold til en given situation og skabe bevægelse mellem dem. Hun/han vil have øje for, hvornår der skal træffes beslutninger og derfor tage initiativ til at omsætte den indsigt, der er udviklet i refleksionens domæne, til beslutninger og handlinger. Branchearbejdsmiljørådet skriver på sin hjememside følgende: Det er vigtigt, at alle på arbejdspladsen får en fælles forståelse af domæneteorien. Det personlige domæne er dit domæne. Det er den enkeltes holdninger, værdier og smag. Når vi taler ud fra det personlige domæne, så handler det om, hvad vi synes om og ikke synes om. På en arbejdsplads er der brug for, at vi taler sammen ud fra vores personlige domæne. Det er her, vi lærer hinanden at kende. Men det giver vanskeligheder, hvis vi bliver hængende i det personlige domæne. Teorien om de tre domæner betoner, at I ikke kan flytte jer, når I er i det personlige domæne. Forudsætning for at flytte sig er, at man bevæger sig over i refleksionen domæne. Når I taler eller handler ud fra refleksionens domæne er I optaget af at undersøge hvad andre mener, hvorfor de mener det de gør og hvordan I kan søge løsninger sammen. Fx: Jeg kan høre, at du er optaget af at lave om på vores temauger. Fortæl lidt mere om det! Du mener vi bør overveje vores samarbejde om Hvordan oplever du det? Hvilke muligheder for løsninger ser du? 7

8 I dette domæne er der ingen udsagn, der vægter tungere end andres dette gælder også i forhold til lederen. I refleksionens domæne har I mulighed for indsigt i og forståelse for hinandens idéer, holdninger og motiver. Samtaler i refleksionens domæne kan tydeliggøre forskellighed i synspunkter og holdninger og få sam-konstrueret mulige løsninger i stedet for at få konflikter indbyrdes. For at skabe udvikling og nytænkning på en arbejdsplads er det nødvendigt, at I giver jer tid til at lytte til hinanden i refleksionens domæne, i hverdagen og ved særlige lejligheder. Supervision, kollegial feedback og mere dybtgående drøftelser af pædagogisk karakter foregår helt overvejende i refleksionens domæne. Der er ikke et af domænerne, der er vigtigere end et andet. Det vigtige er, at I er i det rette domæne til rette tid, og at I kommer rundt i alle domænerne. Kommer I ikke rundt i domænerne føre det til frustration og ineffektivitet. Er kommunikation alene eller overvejende i det personlige domæne, er der risiko for at øge interne konflikter og at udvikle dårlige relationer, mangel på fælles løsninger af opgaver og problemer m.v. Er kommunikation overvejende i produktionens domæne, er der risiko for en meget formel omgangstone og et stift og statisk samarbejde. Der træffes beslutninger uden gyldighed og ejerskab hos den enkelte. Er jeres kommunikation alene eller overvejende i refleksionens domæne er der risiko for, at I får talt meget, men at tanker ikke fører til beslutninger og handling, og at resultatet bliver frustration. 8

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gensyn med domæneteorien - domænerne og videnspiralmodellen som praksisrettet metode til videnudvikling i organisationer

Gensyn med domæneteorien - domænerne og videnspiralmodellen som praksisrettet metode til videnudvikling i organisationer Gensyn med domæneteorien - domænerne og videnspiralmodellen som praksisrettet metode til videnudvikling i organisationer af M.Sc. & HD-O Jacob Storch, cand.psych. & cand.mag. Thorkil Molly Søholm, og cand.mag.

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl. 12.30-15.30 15.30

Læs mere

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard Teamsamarbejde Gitte Daugaard Disposition 1. Hvad er team og de 5 R er 2. Udviklingen i et teamsamarbejde 3. Berigelse eller belastning Team definition Et team er en lille organisatorisk enhed sammensat

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion Flere og flere danske organisationskonsulenter

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere