fixeteknik for stofbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fixeteknik for stofbrugere"

Transkript

1

2 fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies Den danske udgave er oversat af Charlotte Fich. Ansvaret for den danske oversættelses præcision og relevans er den danske oversætters. This is a translation of The Safer Injecting Handbook by Jon Derricott and Andrew Preston, first published in the UK by Exchange Supplies - This translation has been done by Charlotte Fich. Responsibility for the accuracy and relevance of the translation lies with Charlotte Fich. Tekst om skadesreduktion: Nanna W. Gottfredsen Forsidefoto: Magnus Cederlund/ Grafisk tilrettelæggelse: Maria Ortmann Oprindeligt udgivet af: Exchange Supplies Ltd. / UK Illustrationer: Maxine Lathan 1. udgave, 2007 Udgivet på vegne af netværket Dugnad Vesterbro/ ISBN:

3 Skadesreduktion [skadesreduksjo n] (fra engelsk harm reduction) - udtryk for den form for indsats for stofbrugere, som tager sit neutrale udgangspunkt i det faktum, at en gruppe mennesker i en periode af deres liv bruger stoffer. Tilgangens præcise oprindelsessted hhv. -tidspunkt er ikke helt klart, men de enkelte skadesreducerende tiltag har lang og fast tradition for at komme nedefra som følge af konstateringen af, at den hidtil førte narkotikaindsats, med dens massive fokus på kriminalisering og kontrol, ikke virkede efter hensigten. Snarere tværtimod. Flere og flere blev stof-brugere, stofferne blev billigere og billigere, og lettere og lettere at skaffe. Ligeledes konstaterede man, at følgeskaderne af kriminalisering og kontrol var alt for store. Herunder steg stofbrugernes dødelighed markant. Målet for de skadesreducerende tiltag er, at reducere omfanget af skader stofbrugerne pådrager sig, mens de bruger stoffer. Skadesreducerende tiltag er dermed tiltag, som i sig rummer en faktuel accept eller erkendelse af, at brug af stoffer forekommer. Skader skal forstås bredt, således både som stofrelaterede skader og skader, der påføres stofbrugerne af den massive, repressive kontrolindsats, der rettes mod og/eller rammer dem. Som eksempler på skader, der med de rette og tilstrækkelige skadesreducerende tiltag kan reduceres, kan nævnes overdosisdødsfald, smitte med hepatitis eller hiv, amputerede lemmer, bylder og sår, fængselsophold, stigmatisering og udstødelse. Udlevering af sterilt værktøj er et eksempel på et særdeles relevant og praktisk indiskutabelt nødvendigt skadesreducerende tiltag med det formål at reducere smitterisikoen. Undervisning i mere sikker fixeteknik er et andet eksempel. Metadonunderstøttet behandling, hvor stofbrugerne vel at mærke ikke sanktioneres for sideforbrug, er et tredje. I en række lande er man nået en del længere end i Danmark. Der findes således i dag mere end 70 sundhedsrum, hvor stofbrugere kan indtage deres stoffer under overvågning og kyndig vejledning fra sundhedspersonale, der også kan yde overlevelseshjælp ved overdosis. I en del lande tilbydes også heroinunderstøttet behandling, som ser ud til at være ca. dobbelt så effektivt som metadonunderstøttet behandling for hårdt belastede stofbrugere. Når den skadesreducerende indsats er tilstrækkeligt udbygget, følger den positive sidegevinst, at skader for omgivelserne også reduceres. Som eksempler kan nævnes reduktion af uro og gener fra åbne stofscener, ligesom risikoen for at blive udsat for tyveri og indbrud, eller at stikke sig på bortkastet injektionsudstyr, reduceres. Nanna W. Gottfredsen - Gadejurist

4 Indhold IntroduktioN...8 Gratis værktøj...8 Risiko...9 En mere sikker måde at bruge stoffer på...9 At fixe mere sikkert Undgå virusinfektioner Undgå overdosering Undgå ødelagte vener Undgå bakterieinfektioner Undgå at smitte andre Beskytte andre mennesker Hepatitis...18 HIV...19 SmitteoverfØrsel af hepatitis og HIV...20 BlodprØvetest...21 Bakterielle infektioner...21 At rense brugt værktøj...22 Blodcirkulationen...23 Arterierne...24 Venerne At finde en vene Hvordan venerne dør Hvordan nye vener dannes Konsekvenserne af døde vener Dyb venetrombose Kemi der kan ødelægge vener Kroppens fixesteder Armene De små vener Høj-risiko-steder Meget-høj-risiko-steder Myter Overdosis-myter Hvordan hjælper jeg ved en overdosis? Kort fortalt Ordforklaring... 45

5 Introduktion Denne håndbog er for stofbrugere, der fixer deres stoffer. Der findes ingen fuldstændig sikker måde at fixe på. Hvis man fixer (i stedet for at ryge, sluge, eller tage stoffet via endetarmen), indebærer det en større risiko for overdosering, ødelagte blodkar og infektion. Hvis du alligevel vælger at fixe, kan informationerne i denne håndbog hjælpe dig med at reducere den risiko du løber. En håndbog er ikke en erstatning for at tale om tingene, så hvis der er noget du ikke er sikker på, eller hvis du har nogle problemer, spørgsmål eller bekymringer, skal du tale med din fortrolige pædagog, sygeplejerske eller læge. Gratis værktøj Der er flere steder rundt omkring, hvor man kan få gratis værktøj. Når du besøger disse steder, skal du sørge for at få så meget værktøj med dig, så du har nok indtil du kan hente igen. Idéen med disse steder er: At udlevere sterilt værktøj og tage imod brugt værktøj. Du kan godt få udleveret rent værktøj, selvom du ikke afleverer dit brugte værktøj. Men omgivelsernes forståelige frygt for at finde snavsede sprøjter kan have indflydelse på, om vi kan få lov til at få gratis værktøj fremover. Hvis der kommer meget brugt værktøj retur, vil disse steder få lov til at fortsætte og måske kan vi oveni købet få flere steder med udlevering af rent værktøj. I Danmark kan man få rent værktøj følgende steder: Københavns Kommune: Mændenes Hjem, Herberget i Hillerødgade, Reden (kun kvinder), BrugerForeningen m.fl. Udenfor Københavns Kommune udleveres eller sælges rent værktøj på de fleste apoteker. Fixe: Betyder injektion. At fixe er at injicere. Værktøj: Benævnelse af det samlede udstyr, der anvendes for at foretage en injektion. Ordet værktøj anvendes for det meste om selve sprøjten, d.v.s. kanyle/nål og lue/pumpe, men værktøj er også det kar, det filter eller den ske der anvendes under tilberedningen af stoffet. 8

6 Risiko De værste farer du udsætter dig for, når du fixer er: Leverbetændelse/ hepatitis (virus, der kan angribe din lever) Hiv infektion (virus, der kan forårsage AIDS) Overdosering Ødelagte blodårer Infektioner med forskellige bakterier Øge din afhængighed af stoffer Der bliver talt meget om fornemmelsen ved at bruge nålen eller nålelir. Folk siger, at de føler sig afhængige af at fixe og at de har svært ved at stoppe. Stofafhængighed har to sider: Fysisk afhængighed og psykisk afhængighed. Det første er kroppens reaktioner, når den mangler stof, det andet er de følelser der driver folk til at bruge stof. At fixe har ikke den store indflydelse på den fysiske afhængighed, men det er et meget magtfuldt ritual, der kan være uhyre svært at opgive. Det er dog langt fra umuligt at vænne sig til mindre farlige metoder at indtage stof på. En mere sikker måde at bruge stoffer på Hvis man ikke fixer stoffet, kan man undgå mange farer: Heroin kan ryges eller sniffes Kokain kan ryges eller sniffes Speed kan sluges eller sniffes. Man kan også lægge sig ned på siden, tage nålen af og sprøjte stoffet lige indenfor endetarmsåbningen. 9

7 Disse metoder skader din krop mindre. Du får ikke stik-sus, men selve stoffet virker lige så godt. Hvis du ønsker at fixe, må du læse videre og lære, hvordan du kan gøre det så sikkert som muligt. At fixe mere sikkert God fixeteknik vil betyde mindre risiko for: at blive smittet med leverbetændelse eller hiv at få en overdosis at få ødelagt blodkarrene at få bakterier ind i blodet at undgå at smitte andre De næste 8 sider forklarer disse 5 punkter og fortæller dig, hvordan du skal beskytte dig selv. 1. Undgå virusinfektioner En virus er en lille bitte organisme, der kan leve indeni cellerne i din krop. Hvis blodceller, der indeholder virus, kommer ind i dine blodbaner, bliver du smittet. Du kan kun undgå dette, hvis du både tilbereder og fixer stoffet på en rigtig og forsigtig måde. Du skal være sikker på, at når du stikker nålen ind i venen, er der intet af det du bruger eller fixer som er forurenet af andre menneskers blod. (Det kan være så småt, at det ikke kan ses med det blotte øje). Vask hænder (de er helt sikkert udsat for smitstof fra f.eks. håndtryk, gelændere, penge o.s.v.). 10

8 Dette betyder, at ingen andre må have brugt værktøjet OG at hverken dit stof eller dit udstyr må have været i kontakt med andres: nåle og pumper vand ske, bæger eller filter Din bedste beskyttelse er KUN at anvende éngangsudstyr eller, at du har din egen ske, vand og mixeskål (og aldrig lader andre bruge dit udstyr). Vask dit udstyr før og efter brug helst i kogende vand. Vask hænder med sæbe eller håndsprit. Det er farligt at bruge andre menneskers filtre, fordi disse ofte kommer i direkte kontakt med brugte nåle. Filtre er fugtige og varme, og derfor trives bakterier og virus godt i dem. 2. Undgå overdosering Du behøver ikke at indtage en dødelig dosis af stof, for at dø af en overdosis. For at dø, skal der nemlig ikke mere til, end bare en skefuld væske, hvis man ligger på ryggen, er bevidstløs og ude af stand til at synke! En typisk reaktion på at have taget for meget heroin er, at man kaster op. Mange stofbrugere er blevet kvalt i bare en lille smule opkast, fordi de har taget så meget heroin, at de er blevet bevidstløse og derfor ikke har været i stand til at spytte ud eller synke. De fleste OD ere med døden til følge skyldes, at folk har blandet forskellige sløvende stoffer så som: alkohol nervepiller eller sovepiller metadon heroin ketogan 11

9 Disse stoffer forstærker hinandens virkninger. Man kan sige, at = 5. Du skal huske på, at de stoffer du sluger virker stærkest 1 til 4 timer efter du har taget dem. Et fix oveni kan derfor skubbe dig ud over kanten flere timer efter, at du har spist andre stoffer. Pause - dødsfald. En anden årsag til overdosis med døden til følge er, at folk efter en stoffri periode igen begynder at tage stoffer. Hvis du stopper med at tage stoffer (især opiater), falder din tolerance i løbet af bare én uge. Hvis du så begynder at fixe igen, kan du dø, hvis du tager ligeså meget, som du gjorde før. Hvert år dør mange mennesker af den slags overdosis. Det sker ofte for folk der lige er kommet ud af fængsler eller for folk der lige er gået fra stoffri behandling. Du kan nedsætte risikoen for overdosis ved: at ryge, sniffe eller spise stofferne i stedet for at fixe dem at tage en prøvedosis for at få en fornemmelse af stoffets styrke kun at skyde halvdelen af pumpen ind og vente til du får det første sus hvis det slår benene væk under dig, vil det i bedste fald være spild at fixe resten og i værste fald slå dig ihjel ikke at blande sløvende stoffer Du kan nedsætte risikoen for dødsfald i forbindelse med overdosis ved at: lære hvad du skal gøre i tilfælde af overdosis (se side 40) aldrig være alene når du fixer Skyde: Betyder at trykke stemplet i luen, således at stoffet føres/ skydes fra sprøjten ind i kroppen. Pumpen: I fagsprog kaldet luen. Er den del af sprøjten, der rummer stoffet. Pumpen består dels af en beholder og dels af et stempel, der kan skubbe stoffet igennem kanylen. 12

10 3. Undgå ødelagte vener Hvis du vil nedsætte risikoen for at ødelægge dine vener, er du nødt til at vide noget om: blodcirkulation (se side 21) vener og arterier (se side 22 og 24) hvordan finder jeg en vene (se side 24) hvorfor vener forsvinder (se side 25) fixesteder (se side 32) Når du har fundet det sted på kroppen, du vil fixe i, og har forberedt dit stof på en hygiejnisk måde, er det vigtigt, at du bruger den mindste nål, du kan: fordi jo mindre hul du laver, jo mindre skader du venen og jo længere tid holder den. Stik nålen igennem huden parallelt med venen (spidsen skal pege i samme retning som blodet løber, (se side 24) og lad den glide ind i venen. Du skal sikre dig, at nålen ikke stikker tværs igennem venen. Træk stemplet lidt tilbage for at sikre dig, at du stadig er inde i venen. Hvis du bruger en stase, skal du løsne den og herefter skyde stoffet langsomt ind jo hurtigere du skyder, jo større er risikoen for, at du ødelægger venen omkring hullet og hermed flyder der stof uden for venen. Straks efter du er færdig med fixet, trækker du nålen ud af venen og lægger pres på indstiksstedet. Dette for at undgå blødning og blå mærker. 13

11 Der er intet stof tilbage i pumpen. At tage blodudtræk og skyde igen hjælper intet og øger blot risikoen for at ødelægge venen ved: at gøre hullet større at ødelægge venens inderside at skabe ekstra størkning af blod på grund af øget turbulens Og du får alligevel ikke mere stof ud af pumpen. 4. Undgå bakterieinfektioner. Der er bakterier alle vegne: i luften, på vores hud og på alle overflader. Mange af dem kan leve og formere sig inde i vores kroppe, men fordi vores hud beskytter og forhindrer dem i at komme ind, sker det ikke så tit. Når du fixer, skaber du en direkte vej ind i kroppen for bakterierne. Det er vigtigt at reducere antallet af bakterier, der kommer ind i din krop. Jo færre bakterier inde i din krop, jo bedre mulighed har dit immunsystem for at bekæmpe dem. De forskellige infektioner du kan få er beskrevet på side 16 og 17. At noget er sterilt betyder, at der ikke findes nogle bakterier. Det eneste der er sterilt i fixeprocessen, er nålen og pumpen og de er kun sterile lige når du tager dem ud af pakken. Alt andet kan være fyldt med bakterier. Der er bakterier i luften og på: huden stoffet skeen bægeret filtret væsken du mixer i (medmindre det er sterilt vand) 14

12 Du gør klogt i at vaske dine hænder og området omkring fixestedet med sæbe, både før og efter dit fix: Dette vil reducere antallet af bakterier på din hud. Hvis du bruger en spritserviet, skal du blot lade den glide blødt hen over indstiksstedet et par gange, før du fixer. Hver eneste gang nålen gennemborer din hud vil den opsamle bakterier. Hvis du har svært ved at finde en vene og ofte ikke finder venen i første forsøg, er det klogt at skifte nål ved hvert forsøg. Der er ikke meget du kan gøre i forhold til bakterierne eller kemikalierne i det illegale stof: Det er en risiko at fixe stoffer der ikke er fremstillet under sterile forhold. Hvis du har adgang til sterilt fremstillet stof, eksempelvis injicerbart metadon, skal du være omhyggelig med at åbne ampullen. Hvis du lader en ampul stå frit åben, vil den tiltrække bakterier fra luften, også hvis den står med en nål igennem gummimembranen. Indholdet skal være brugt inden et døgn. Vand kan indeholde bakterier og væsken bliver ikke steril, selvom du koger den i din ske. Alt det vand du køber under navnet: destilleret vand, rent vand, kildevand osv. er heller ikke sterilt vand og vil formodentlig indeholde flere bakterier end det almindelige vand fra hanen. Det vand der egner sig bedst til at fixe, er ampuller med sterilt vand. Det kan købes på apoteket. Igen gælder det at ubrugt vand fra en åben ampul tiltrækker bakterier og derfor bør du smide resterne væk og åbne en ny hver gang. Du kan sterilisere vand ved at koge det i en ren beholder i 20 minutter. Det skal være overdækket og skal køle af før brug. 15

13 Det næstbedste er vand der fornylig har været kogt i en kedel dette vil dræbe 99% af bakterierne og er renere end noget som helst du kan købe på flaske. Det er en rigtig dårlig idé at gemme de brugte filtre. Det er minimalt, hvad der er tilbage af stof og der kan gro enorme mængder af bakterier i disse filtre. At slikke på nålen, eller i det hele taget at røre ved den under fixeprocessen, påfører nålen millioner af bakterier som du efterfølgende sprøjter ind i din krop. 5. Undgå at smitte andre. Mange mennesker, som ikke selv kunne drømme om at bruge andres værktøj, lader andre bruge deres værktøj, filtre osv. På den måde giver man dem opfattelsen af, at det er OK at dele værktøj, ligesom man udsætter dem for: bakterier der har udviklet sig efter du selv brugte dit værktøj de virusinfektioner du har i din krop 6. Beskytte andre mennesker. Langt de fleste der fixer deres stof fortryder, at de nogensinde begyndte på at fixe og kun ganske få opfordrer andre til at begynde. Du har flere muligheder for at sikre dig, at du ikke er årsag til, at andre begynder med at fixe. du skal ikke tale om dette at fixe med mennesker, der ikke fixer hvis du alligevel diskuterer det, må du være omhyggelig med, hvordan du omtaler det Selv om du giver en nøgtern og afbalanceret beskrivelse af for og imod, har mennesker det med kun at se det positive og anse det negative for noget der kun rammer naboen 16

14 du kan sørge for, at så få ikke-fixere som muligt kender til, at du fixer du skal lade være med at fixe foran ikke-fixere. Mange vil opleve det som mindre skræmmende, jo oftere de overværer andre fixe tal med andre der selv fixer for at se, hvad de mener om dette emne tænk tilbage på dengang du selv begyndte at fixe. Du må forsøge at undgå at udsætte ikke-fixere for situationer der ligner de situationer der medførte, at du begyndte på at fixe Når mennesker begynder på at fixe, sker det tit, at de gerne vil have en med erfaring til at gøre det for dem. Det er en vanskelig sag at blive bedt om dette. Du kan mindske problemet med at få sagt fra, ved at: tænke over, hvad det i fremtiden kan komme til at betyde for dig selv (og dem), hvis du indvilger i at indvie andre i at fixe tænke over, hvorvidt du er parat til at indvie dem. Du kan f.eks. sige: Jeg fixer aldrig andre end mig selv forberede dig på, at du kan møde nogle der vil forsøge at presse dig hårdt. (Det er ikke let) kende dine egne gode argumenter for hvorfor du ikke vil indvie andre som eksempelvis: De er for unge, for kaotiske, der er risiko for OD og lignende. 17

15 Hepatitis Hepatitis er en virus der lever i blod og andre celler og som kan ødelægge menneskers lever. Hepatitis er det medicinske udtryk for en betændelse i leveren. Alle former for hepatitis kan skade leveren. Mange medlemmer af hepatitisfamilien er blevet identificeret og er blevet navngivet med et bogstav. De to typer der oftest overføres, når man fixer er hepatitis B og hepatitis C. Op mod 90% af dem der fixer, er smittet med hepatitis C. Man kan være smittet med begge sygdomme (og smitte andre) i årevis, uden at man ved det. Hvis der er symptomer på smitte med hepatitis kan det være: depression træthed dårlig appetit gulsot mørkebrun urin og kitfarvet afføring Har man gulsot, vil huden og det hvide i øjnene få en gul kulør. Til at begynde med ser det ud som om man er blevet solbrun, men farven er en anelse mere gul end brun. Der findes en vaccine mod hepatitis B. Det drejer sig om 3 vaccinationer i løbet af et år og du kan få dem gennem din praktiserende læge. Behandlingsstederne tilbyder dem gratis. Hvis du fixer dine stoffer, bør du få en vaccination mod hepatitis B. Det er vigtigt, da hepatitis B er en meget smitsom og alvorlig sygdom. 18

16 Der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C og hiv. Selv om du er immun overfor hepatitis B, er du stadig nødt til at beskytte dig mod hepatitis C og hiv. Råd og vejledning ved spørgsmål om hepatitis, spørg: din praktiserende læge dit center for metadonudlevering hepatitisforeningen tlf , HIV Hiv er en virus der angriber dine hvide blodlegemer. Det er de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. Hvis du derfor ikke har hvide blodlegemer, kan din krop ikke klare selv den mindste infektion. Når hiv-virus har ødelagt tilstrækkeligt mange hvide blodlegemer, bliver man syg. Sædvanligvis går der lang tid fra man er blevet smittet med hiv, til man bliver syg. I al den tid er der ingen der kan se, at man er smittet. Hiv kan stadig udvikle sig til en epidemi. På grund af let adgang til rent værktøj og fordi mange er holdt op med at dele værktøj, er antallet af hiv-smittede her i landet forholdsvis lille, men der er mennesker med hiv alle vegne. Hvis det igen bliver almindeligt at dele værktøj, vil hiv hurtigt kunne sprede sig. Hiv smitter, ligesom hepatitis B, også let seksuelt, så det er bedst at bruge kondomer. Hvis du tror, at du har været udsat for hiv-virus og du gerne vil vide, om du er blevet smittet kan du få foretaget en hiv-test. 19

17 Råd og vejledning ved spørgsmål om hiv og AIDS: din praktiserende læge dit center for metadonudlevering AIDS-linien tlf , SmitteoverfØrsel af hepatitis og HIV Blod med hepatitis-virus og hiv-virus kan overføres fra et menneskes blodbane til et andet menneskes blodbane via et fix. Både hiv-virus og hepatitis-virus har eksisteret i mange år. Så selv mennesker der ikke har delt værktøj med andre de sidste 10 år, kan bære på sygdommen. Den mængde blod der skal til for at overføre sygdommene er uendelig lille. Forestil dig en lille dråbe blod på spidsen af en kanyle. Hvis du så deler denne lille dråbe blod i 500 dele, vil en af disse dele være nok til at overføre hepatitis og kun et par få ekstra dele er nok til at overføre hiv virus Dette betyder, at smitteoverførsel med små usynlige partikler inficeret blod kan ske via: nåle pumper vand man bruger til fixet vandskålen skeen filter man bruger til at filtrere stof igennem Jo oftere du udsætter dig selv for selv små rester af inficeret blod, jo større er risikoen for at du bliver smittet. Hiv og hepatitis B kan også overføres via sex, fordi der også findes virus i sæd og skedesekret. Sikker sex og brug af kondom kan beskytte dig både mod disse sygdomme og mod uønsket graviditet. 20

18 BlodprØvetest I månederne efter du har været udsat for smitte med virus, vil din krop begynde at producere antistoffer imod dette virus. Dette gælder også for hepatitis og hiv. Det er muligt at få foretaget en test der kan vise, om du er blevet smittet. At beslutte sig for at få foretaget en sådan test, kan være en vanskelig beslutning. Du kan tale med din læge eller din kontaktperson på behandlingscentret om for og imod at få foretaget en test. Du kan også henvende dig til AIDS-linien (se forrige side). Bakterielle infektioner Bylder: Nålen kan samle bakterier op og flytte dem ind under huden. Her formerer de sig i din varme og fugtige krop. Kroppen reagerer ved at sende masser af blod til området, så de hvide blodlegemer kan bekæmpe infektionen. Dette er grunden til at området bliver varmt, rødt og hævet. Kroppen forsøger så at afskærme det inficerede område med bindevæv og det indre rum der skabes ved det, fyldes med pus (betændelse) i form af hvide blodceller (byld), idet kroppen forsøger at dræbe bakterierne. Hvis du selv forsøger at behandle en byld ved at trykke eller skære i den, kan du risikere at nedbryde bindevævet og hermed sprede infektionen. Det er bedst, hvis du opsøger din læge. Lægen vil behandle din infektion med antibiotika eller hvis bylden er stor eller dyb, kan han/hun foretage et kirurgisk indgreb og behandle såret, så det kan hele ordentligt. Hvis du bruger smertestillende stoffer (så som heroin), skal du huske på, at du måske ikke er i stand til at føle smerter som for eksempel en byld. 21

19 Bylder kan efterlade ar oven på huden eller hårde knuder under huden. Hudinfektion Rosen: Kan være alvorligt. Det inficerede område bliver varmt, rødt, hævet og smertefuldt. Det kan sprede sig til at dække en hel arm eller ben. Hævelsen er ofte voldsom og kan få huden til at stramme hen over det inficerede område. Hvis du får en sådan infektion, må du hurtigt opsøge en læge. Blodforgiftning: Symptomerne på blodforgiftning er høj feber og man føler sig meget syg. Man kan dø af blodforgiftning, hvis den ikke behandles. Der er brug for lægehjælp hurtigt. Sygdommen behøver ikke direkte at stamme fra urene stoffer eller et inficeret område. Mennesker kan pludseligt blive syge timer eller dage efter et fix. Bakterier på hjerteklapperne: Bakterier i blodbanen kan sætte sig til at gro på hjerteklapperne. Man bliver langsomt mere og mere syg med feberstigninger i løbet af nogle uger til måneder. Uden behandling er det 100% dødeligt. At rense brugt værktøj Denne metode er ingen garanti for, at et fix med brugt værktøj bliver ufarligt bakterieinfektion og hepatitis er stadig en fare, men. Hvis du alligevel vælger at anvende brugte nåle og pumper, skal du: 1. Trække koldt vand (sterilt eller kogt vand er bedst) op i pumpen og bagefter skyde det ud igen (i vasken eller i en anden beholder). Gør dette 3 gange. 22

20 2. Træk forsigtigt husholdnings-klorin op i pumpen. Lad det være i pumpen ca. 30 sekunder, før du roligt skyder det ud igen (i vasken eller i en anden beholder). Gør dette 3 gange. 3. Træk så igen koldt vand op i pumpen (som i punkt 1) og skyd det ud igen i vasken eller i en anden beholder. Gør også dette 3 gange. Hvis du ikke har noget klorin (punkt 2), kan du bruge opvaskesæbe blandet med vand, men det er ikke lige så godt. Blodcirkulationen Hvis du vælger at fixe dine stoffer, er det vigtigt, at du ved noget om hvordan blodet bevæger sig rundt i din krop. Der findes tre typer blodårer: arterier som under højt tryk kan føre iltet blod fra hjerte og lunger ud til kroppens væv vener som ved lavt tryk fører blodet tilbage til hjertet og lungerne igen og millioner af bittesmå blodårer, der forbinder dem, som kaldes.....kapillærerne der overfører ilt til og fra blodet i kroppens væv og lunger. Du må kun fixe i venerne. De næste par sider beskæftiger sig detaljeret med venerne og arterierne.

21 Arterierne Du må kun fixe i venerne. Det er farligt at fixe i arterierne, fordi der er så højt tryk på blodet, at det kan: ødelægge arteriens væg, så den brister bløde så kraftigt, at det ikke kan standse Der kan også opstå problemer, fordi stoffet der bliver fixet i arterien, først skal passere gennem kapillærerne, før det kommer til venerne og herfra bliver ført op til hjernen. Dette er farligt, fordi: de yderste kapillærer er så tynde, at kun en blodcelle kan passere ad gangen den mindste partikel fra stoffet vil kunne blokere kapillærerne urenheder fra stoffet kan give hævelser og stoppe for blodtilførslen til kapillærerne. Hvis en arterie bliver blokeret, vil det område som denne arterie forsyner med blod, dø. Blodet kan ikke løbe en anden vej. Det døde væv vil hurtigt blive sort og udvikle koldbrand. Koldbrand spreder sig hurtigt og angriber sundt væv, medmindre du får skåret det syge væk ved operation. Mange mennesker, der har fixet i arterier, har fået amputeret fingre, tæer, arme og ben. Du kan ikke altid skelne mellem arterier og vener ved at se på blodets farve alt blod er rødt, selvom veneblod som regel er mørkere. De store arterier har en puls. Du må aldrig fixe i et blodkar, der har en puls. 24

22 Men hvis du rammer en større arterie vil blodet: Arterien vil: presse stemplet tilbage og/eller være skummende, når du laver blodudtræk bløde voldsomt, når du trækker nålen ud og/eller udvikle en hurtigt voksende blodansamling (blåt mærke) gøre ondt, hvis du prøver at fixe Hvis du stikker en nål dybt ind i din arm eller dit ben og rammer en arterie der er for lille til at presse stemplet tilbage, risikerer du at ødelægge blodtilførslen i dette område. Dette er en af farerne ved at søge efter de dybe vener. Hvis du rammer en arterie: skal du presse på stedet i mindst en halv time er det muligt, skal du løfte området over hjertehøjde lægge dig ned ringe 112 efter en ambulance selv om blødningen standser, skal du kontakte en læge. 25

23 Venerne Venerne bringer blodet tilbage til hjerte og lunger med mindre tryk og derfor behøver de hjælp. Det er vores muskler der hjælper blodet i venerne med at flyde. Musklerne klemmer på venerne og tvinger blodet frem. Inden i venerne er der små veneklapper som forhindrer, at blodet løber den forkerte vej. Du skal fixe i samme retning som blodet løber, ellers tvinger du væsken imod veneklapperne og ødelægger dine vener unødigt med hævelser og blokerede vener til følge. 1. At finde en vene I venerne flyder blodet med et lavere tryk og der er aldrig puls hvis du kan mærke en puls, er det en arterie. Venerne starter i de mindste kapillærer og bliver større og større og bringer til sidst blodet tilbage til hjertet. De yderst liggende vener flyder sammen med de største og dybt liggende vener. En af de forbindelser ligger i armen på indersiden af albuen. Dette er det mindst farlige sted at fixe og stedet hvor de fleste mennesker starter med at fixe. Jo mere en nål gnider mod venens inderside, jo mere skade gør den. Store nåle gør mere skade end små. Små vener bliver hurtigere skadet end store vener. 26

24 Du kan øge blodgennemstrømningen i venerne ved at: slappe af opvarme dig selv pumpe musklerne op ved bevægelse tage et fast greb om overarmen bade den legemsdel, du vil bruge, i varmt vand, men du må ikke fixe heroin eller andre sløvende stoffer, mens du ligger i et badekar: hvis du bliver bevidstløs, kan du drukne. Hvis dette ikke hjælper, kan du bruge stase. Stasen bremser blodet i at løbe hurtigt i armen - den skal være let at løsne uden at nålen bevæges. Staser der er for stramme duer ikke, fordi de forhindrer blodtilførslen i armen. Hvis du anvender stase, skal den løsnes, inden du skyder stoffet ind i venen. Ellers kan blodet ikke føre stoffet forbi stasen og venen bliver flosset på indstiksstedet og en del af stoffet vil flyde ud i vævet og skabe hævelser: Et fejlfix. 2. Hvordan venerne dør Hvis blodet ikke kan flyde jævnt i venen, vil den efterhånden bryde ned. Indersiden af alle blodkar er helt glatte, så blodet kan løbe ubesværet. Hvis du skærer dig, vil dit blod størkne, fordi blodet ikke kan flyde jævnt, når der er et hul i blodkaret. At stikke nåle ind i venen vil ødelægge og skrabe venens vægge. Desuden kan stofferne irritere og skabe hævelser af venens inderside. Til sammen betyder det, at der bliver uro i blodstrømningen. Stase: Kan være en gummislange, tørklæde, bælte, nylonstrømpe, snor eller andet der kan strammes rundt om eksempelvis armen ovenfor indstiksstedet. Anvendes for at forhindre blodet i at løbe tilbage til hjertet, således at venen nedenfor stasen buler op og det tydeliggøres, hvor man kan stikke. 27

25 Denne uro skaber yderligere små blodpropper på venens vægge, der igen udvikler sig og fortykkes for til sidst helt at blokere for blodgennemstrømning. Til sidst kan venen vokse helt sammen og blive til arvæv. Vener der er hævede og delvist ødelagte, kan nogle gange hele op, men vener der én gang er blokerede, vil aldrig komme til at fungere igen. Blodet vil, gennem mindre og dybere liggende vener, finde andre veje tilbage til hjertet og lungerne. Fig.1 Nålen kan skrabe indersiden af venen og efterlade et hul der, ved ophelingen, gør venens vægge ru. Fig.2 Der dannes små blodpropper omkring det ru arvæv. Fig.3 I takt med at venen bliver mere snæver, bliver blodstrømmene, det vil sige turbulensen, kraftigere. Fig.4 Til sidst smelter venen sammen. 28

26 3. Hvordan nye vener dannes Selv om venerne bliver blokeret, er blodet nødt til at finde vej til hjertet. Der er mange forbindelser mellem venerne, så efterhånden som de yderste vener ødelægges, vil blodet løbe i de dybere liggende vener for at komme frem til hjertet. Efterhånden som de store vener kollapser, vil mindre og mindre vener overtage arbejdet med at føre blodet frem. Når meget små vener bliver nødt til at fremføre store mængder af blod sker det, at de buler op som en ballon og bliver betydeligt større og dermed svagere. Når en ny vene viser sig, er det sædvanligvis en af disse små og svage vener der buler op som en ballon. Hvis du fixer i sådan en vene, sker det ofte, at den brister i samme øjeblik nålen trænger ind eller efter kun ganske få dages brug. Årsagen er, at venen revner, når du stikker i den og der samles store mængder af størknet blod for at standse denne skade. 4. Konsekvenserne af døde vener Når man begynder at kunne iagttage nye vener, er det et tegn på omfattende skade. Mangel på vener betyder, at blodet bliver pumpet hurtigere fra hjertet ud i arme og ben, end det bliver pumpet tilbage til hjertet igen. Det betyder, at hænder, fødder, arme eller ben hæver, svulmer op, bliver kolde og blåfarvede. Dette kan ikke kureres og er et tegn på, at fixeriet har skabt alvorlige skader. Kollapsede vener betyder, at blodets tilbageløb er blevet langsommere. Blodstrømningen har indflydelse på kroppens evne til at hele langsom blodstrømning gør, at sår og skrammer får svært ved at hele op og at kroppen bliver mere udsat for infektioner og bylder. Hvis de kollapsede vener findes i benet eller i lysken, kan selv små sår og skrammer på fødder og ben ikke hele op. De såkaldte kro- 29

27 niske sår. Disse sår kan være meget smertefulde, tage mange år om at hele op og måske forsvinder de aldrig. I nogle tilfælde flyder blodet så langsomt, at hudområder begynder at dø. Det udvikler sig til koldbrand og det er nødvendigt at bortoperere det berørte område. Problemer som fx: eller infektioner der ikke bliver bedre områder med døende hud sår koldbrand fingerringe du ikke kan få af en opsvulmet finger, kan blive meget alvorligt Hvis du oplever nogle af disse problemer, skal du søge læge så tidligt som muligt enten din egen læge, lægen på dit behandlingssted eller du kan tage på skadestuen. 5. Dyb vene trombose DVT Hvis man fixer i lysken eller i andre vener i benene, kan man få blodpropper. Såkaldt DVT. Der dannes en klump af størknet blod på indersiden af venen. Denne blodklump kan være ret stor og sidder måske ikke så fast på venevæggen. Hvis denne blodklump knækker af, flyder den med blodet op gennem venerne og sætter sig fast i lungerne. Det kan være smertefuldt og give pro-blemer med vejrtrækningen. Det kan føre til et hjerteanfald og død. 30

28 Tegn og symptomer på en DVT kan du observere, hvis dit ben: hæver bliver varmt og rødt smerter (især i læggen) Hvis du oplever disse problemer, bør du søge læge, eventuelt skadestue. Ved en blodprøve og ultralydsundersøgelse kan det afgøres, om du skal i blodfortyndende behandling. 6. Kemi der kan ødelægge vener Der er visse stoffer der i sig selv kan skade venerne. De mest kendte er: citronsyre metadonmikstur piller og kapsler kokain I det følgende vil det blive forklaret hvorfor der er specielle problemer med disse stoffer. Citronsyre Citronsyre bruges for at den brune heroin kan opløses i vand. Men citronsyre er en stærk syre og kan give irritation (til tider smertefuld og brændende følelse) i venen. Det ætser venevæggen og fremskynder at venen kollapser. Hvis du rammer ved siden af eller hvis noget af væsken flyder ud i det omgivende væv er skaden større og der er øget risiko for infektion. 31

29 Det er muligvis bedre at bruge det noget mildere vitamin C (askorbinsyre pulver). Hvad du end vælger, bør du bruge så lidt som muligt og hvis et fix gør ondt, så brug mindre næste gang. Metadonmikstur Metadonmikstur er fortyndet med en stor mængde sukkerstof. Koncentrationen af mikstur er for det meste 1 milligram aktivt stof pr. ml. hvilket betyder, at der skal bruges store mængder til et fix. Stoffet er ikke sterilt og har ofte været hældt om flere gange, før det bliver fixet. Når folk fixer mikstur, anvender de som regel store 20 ml. pumper, som de må fylde flere gange, mens nålen sidder og dingler i venen. Dette giver meget stor risiko for infektioner, bylder og blodpropper og nålen beskadiger samtidig venen betydeligt. Der findes ingen sikker måde at fixe metadonmikstur på. Tværtimod opstår der på kort tid alvorlige skader. Piller og kapsler Piller og kapsler rummer foruden det aktive stof, en masse andre stoffer for at gøre dem hårde, solide og give dem form og farve. Denne cocktail kan volde store skader i din krop og de ukendte kemiske stoffer forsvinder heller ikke selv om du fortynder med vand. At fixe piller ind i dine vener vil fremskynde, at venerne dør. Hvis du alligevel vælger at fixe dem, må du filtrere flere gange gennem vat og undgå at trække noget der er grumset eller grynet op i pumpen. Ketogan er et eksempel på et syntetisk opiat der er blandet med flere andre stoffer, som ikke kan filtreres fra. Disse stoffer nedbryder vævet omkring indstiksstedet. Således opstår der med tiden store fixeskader med alvorlige infektioner, der kan koste en arm eller et ben. 32

30 Rohypnol og Lexotan rummer ligeledes stoffer der irriterer og skader venerne. Ketogan, Rohypnol, Lexotan og andre piller er også risikable, fordi de kan gøre mennesker så ude af den, at de risikerer at: ødelægge deres vener med dårlig fixeteknik dele værktøj med andre (nogle gange, fordi de ikke kan huske, hvis værktøj der tilhører hvem) blive involveret i kriminalitet og vold dyrke usikker sex overdosere, fordi de ikke kan huske, hvad de har taget Kokain Kokain er et problem, fordi det har en meget kraftig lokalbedøvende virkning. Selv ved små mængder opdager brugeren ikke et fejlfix. Det er også et stof der ikke virker særligt længe. Nogle fixer derfor nonstop i flere døgn. Det kan resultere i, at der opstår mange skader i løbet af meget kort tid. Kokain og amfetamin kan få dig til at glemme at passe på: hiv og hepatitis fixeteknik og venepleje at sørge for sikker sex 33

31 Kroppens fixesteder 1. Armene Der findes ikke to mennesker, der har nøjagtigt det samme netværk af vener. Størrelse og position varierer fra person til person. Mænd har en anelse større vener end kvinder har. Fedtmængder kan også have indflydelse på, hvor nemt det er at finde og ramme venerne. Albuens inderside: Hvis du skal fixe og har reduceret de andre risici så meget som muligt, er indersiden af albuen det mindst farlige sted at fixe. Det største problem ved at blokere disse vener er, at det siden hen vil blive mere kompliceret at få en indsprøjtning eller lagt et drop, hvis du en dag får brug for det. Så snart disse vener er blokeret, skal du overveje at indtage dine stoffer på en anden måde. Du kan vælge mellem at sniffe, sluge, ryge stofferne eller lægge dig ned på siden, stikke pumpens spids lige indenfor endetarmsåbningen og sprøjte stoffet ind. Du får ikke stik-sus, men selve stoffet virker lige så godt. Underarmen: Hvis venerne i underarmen blokerer, vil blodets tilbageløb blive beskadiget og hænderne svulme op. Venerne på forsiden af underarmen er mindre og ligger dybere og er derfor svære at finde. Hvis du fixer her, risikerer du at ramme små arterier, knogler eller en nerve. Hvis du vælger at fixe i forsiden af din underarm, skal du være opmærksom på at nålen peger i retning af blodstrømningen, væk fra hånden. 34

32 2. De små vener At fixe i de små vener er risikabelt: chancen for at venen brister eller ikke er i stand til at rumme mængden af den væske du fixer er stor. Hænderne: Venerne i hænderne er meget små, følsomme og bliver let ødelagte, fordi de brister. Blokeres disse vener får du opsvulmede, blåfarvede og kolde hænder med dårlig blodcirkulation. Hævede fingre kan få deres cirkulation stoppet på grund af fingerringe. Du skal altid tage dine fingerringe af, hvis du fixer i hænderne. Hvis du vælger at fixe i disse små vener hvor blodet kun kan flyde langsomt kan du reducere risikoen for bristede vener ved at skyde så langsomt som muligt. Hermed undgår du også at stoffet flyder ved siden af og ind i det omkringliggende væv. 35

33 Fødder og ankler: Her er venerne endnu mere skrøbelige end i hænderne. De kan også være mere smertefulde. På grund af disse skrøbelige vener og da blodet flyder meget langsomt, skyder man ofte ved siden af. Igen gælder det om at skyde stoffet meget langsomt ind, hvis man vil undgå at stoffet flyder ud i vævet på grund af bristede vener. Den langsomme blodgennemstrømning øger også risikoen for infektion. Fordi fødder kan være varme og svedige er der også ekstra mange bakterier. Derfor er det vigtigt at vaske dem omhyggeligt med sæbe og varmt vand, før du fixer. Hvis du vælger at begynde på at fixe i dine fødder og ankler varer det ikke længe, før du får dage med smerter og problemer med at få sko på. Så hvis du tænker på at fixe i dine fødder eller ankler er det på tide, at du overvejer at stoppe med at fixe. 3. Høj-risiko-steder I dette afsnit beskrives fixe-steder, der er forbundet med meget høj risiko. Her gives ingen råd om hvordan man bruger disse steder. Der er nemlig intet du kan gøre for at gøre det mere sikkert: De er med i dette hæfte for at beskrive farligheden af denne praksis. 36

34 Også her ville det være fornuftigt ikke at fixe alene, da du kan få brug for hjælp, hvis noget skulle gå galt. Hvis du allerede fixer i høj-risiko-steder og er sammen med andre der endnu ikke er begyndt at fixe disse farlige steder, må du dog huske på, at du måske opmuntrer dem til selv at prøve. Hvis du fixer dig i armene på nuværende tidspunkt, er det en god ide at love dig selv, at den dag du overvejer at bruge høj-risikosteder, vil du stoppe med at fixe. Lysken: Det er meget farligt at fixe i lysken. Her hedder venen Femoralvenen. Femoral-venen løber dybt inde i din krop og bringer blodet tilbage fra benene. At fixe i noget så dybtliggende er farligt i sig selv, men med lige netop denne vene, er der en øget risiko. Femoral-venen ligger ved siden af- og slynger sig let om- Femoralarterien (blodåren, der bringer blodet ned i benene). Placeringen af disse vener varierer fra person til person: Du har bare en ud af tre chancer for at ramme venen. Rammer du forkert, risikerer du at forbløde, miste dit ben eller støde hovedet mod loftet af smerte De mennesker, der har fundet frem til Femoral-venen, har en tendens til at bruge det samme sted igen og igen. Dette øger risikoen for: kronisk infektion i fixe-hullet (som ikke vil hele op) arterien og venen danner en forbindelse blodpropper (se dyb vene trombose side 28) Du skulle virkelig overveje at stoppe med at fixe, hvis du tænker på at bruge lysken: Hvis du har disse tanker (eller hvis du allerede praktiserer det), kan du tale med din kontaktperson om dine planer for at få støtte, råd og vejledning. 37

35 Bagsiden af benene: Fordi dette sted er længst væk fra hjertet og på grund af tyngdekraften, er blodgennemstrømningen i benene langsom. Hvis stofferne bliver fixet for hurtigt, kan venerne ikke klare det og stoffet vil i stedet flyde ud i vævet omkring nålen. Altså et mislykket fix. På grund af den langsomme blodgennemstrømning i benene, er det ligeledes svært for kroppen at bekæmpe de infektioner, sår og fixeskader der opstår der. Derfor er risikoen for bylder og andre infektioner større, hvis du vælger at fixe i benene. Da blodstrømmen i benene går opad, er det vigtigt at fixe i den rigtige retning. Nålen skal pege opad mod hjertet. Åreknuder (vener der buler ud) opstår på grund af ødelagte veneklapper. De har tynde vægge og kan ses lige under huden. Her skal du ikke fixe, da de kan bløde meget kraftigt. 4. Meget høj-risiko-steder Disse steder er beskrevet for at fremhæve farerne og ikke fordi de kan anbefales som steder der er egnede til at fixe i. Hvis du overvejer at fixe de følgende steder, bør du kontakte din læge eller din kontaktperson, hvis du er tilknyttet et behandlingscenter, for at få hjælp til at stoppe med at fixe. Halsen: Det er farligt at fixe i halsen, fordi den indeholder arterier, der fører blodet op til hjernen, nerver, muskler, dit luftrør og dit spiserør. Desuden er det også vanskeligt at få nålen til at pege nedad (i retning af blodstrømmen). Det er meget synligt, når du får skader og infektioner. 38

36 Brystet: Selvom der er små synlige vener på kvindens bryster, er det et farligt sted at fixe, fordi de netop er meget små og sandsynligvis vil briste. Venerne ligger desuden meget tæt på mælkegangene som derfor let kan blive fyldt med væsken. Da der ikke er direkte blodforsyning til disse mælkegange, vil væsken ikke kunne slippe væk og risikoen for en meget smertefuld infektion er derfor høj. Penis: Selvom der er tydelige vener omkring penis, er det en ekstrem desperat handling, at fixe der. Mekanismen der sørger for at penis kan blive stiv er, at blodet forhindres i at forlade penis. Hvis venerne i penis kollapser på grund af fixeri, kan du risikere, at penis permanent er stiv. Dette er en meget smertefuld lidelse. Myter Der er en del myter forbundet med det at fixe. Disse myter har cirkuleret i miljøet så længe, at mange tror, at de er sande. 1. Luftbobler i pumpen kan medføre slagtilfælde: Afsnittet om vener og arterier (side 22 og 24) fortæller hvorledes stoffet fixet i en vene først passerer gennem hjertet, derefter gennem lungernes kapillærer, før det igen kommer tilbage til hjertet for siden at blive pumpet op til hjernen. Dette betyder, at luftbobler ikke kan nå din hjerne, da de vil sidde fast i lungekapillærerne forinden. Hvis luftbobler skal kunne skade dig, skal det være i så store mængder, at det skummer inde i hjertet - meget, meget mere, end der kan være i en 2 ml. pumpe. Luftbobler kan indeholde bakterier, så du skal ikke ignorere dem og fixe store bobler. På den anden side skal du heller ikke prøve i 39

37 en uendelighed at knipse små bobler væk, da du derved udsætter nålen for at opfange bakterier fra luften. 2. Brugt værktøj, der ser rent ud, er sterilt: Dette er ikke sandt både bakterier og vira er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Forestil dig en bloddråbe delt i 500 dele. Blot en af disse dele kan indeholde nok hepatitisvirus til at overføre smitte. Der findes ingen måde at sikre, at brugt værktøj er fri for at være smittefarligt. 3. Snavset værktøj kan bruges igen, hvis det renses i kogende vand: Det er farligt at genbruge brugt værktøj også selv om det er dit eget. Nålen er blevet sløv og der kan gro bakterier i nålen og i pumpen. Hvis man først skyller med varmt vand, kan blodrester stivne og sætte sig fast inde i nålen og pumpen. Dette er farligt, fordi et beskyttende lag lægger sig hen over sådanne blodrester. Under dette lag dannes et varmt og fugtigt miljø, hvor bakterier og vira kan leve og formere sig. Der er de beskyttede, også selv om du skyller igen. Den bedste måde at rense brugt værktøj på, kan du læse om på side Du kan se på folk, om de er smittet med hiv eller hepatitis: Selvfølgelig kan du se om et menneske er meget syg af hiv eller hepatitis det er meget alvorlige lidelser. Men begge virustyper kan leve i menneskekroppen i mange år, uden at man kan se det. 5. Det er OK, at bruge gamle filtre: Filtre samler på infektioner de er fugtige og sædvanligvis også varme. Dette gør dem velegnede som grobund for bakterier, og hiv og hepatitis kan overleve i lang tid i et brugt filter. Det, at man har delt filtre, er muligvis den vigtigste årsag til, at så mange er blevet smittet med hepatitis C. 40

38 6. Vi har sex med hinanden, så vi kan lige så godt også dele værktøj: Når du deler værktøj med din partner, udsætter du dig selv for at blive smittet med sygdomme. Hepatitis C smitter næsten ikke gennem sex, men er ekstremt smittefarlig i forbindelse med at fixe. Flere andre sygdomme smitter lettere ved, at man deler værktøj, end ved, at man har usikker sex. Så for at beskytte dig selv og din partner: Brug kondom og del aldrig værktøj. Overdosis-myter Man skal bare gå rundt med personen. Det forhindrer, at de får en OD. Det synes måske som en god ide, at holde personen vågen på denne måde, men ved en OD, er stoffets kraft så magtfuldt, at det ikke kan bekæmpes med viljens magt. Så alt hvad der bliver gjort for at holde folk vågne koldt vand, lussinger etc. er nytteløst. Det hjælper at skyde saltvand ind i folk, der har fået en OD. Denne idé virker ikke. Myten kan være opstået på baggrund af, at bevidstløse mennesker, der bliver bragt ind på et hospital, ofte får lagt et saltvandsdrop. Den kan også bunde i en tro på, at saltvandet kan fortynde stoffet i kroppen. Men stoffet virker i hjernen og ikke i blodbanen! At skyde saltvand ind i tilfælde af en OD hjælper overhovedet ikke og kan endda være meget farligt. Hvis man i panik trækker saltvand op i noget brugt værktøj, kan man komme til at tilføre personen hiv og/eller hepatitis oveni. 41

39 Hvordan hjælper jeg ved en overdosis? Hvis en person har fået en OD og er bevidstløs, er du nødt til at lægge personen i aflåst sideleje, for at sikre, at han kan trække vejret og ikke bliver kvalt i opkast eller spyt. Ring 112 efter en ambulance, hvis et menneske er bevidstløs og: ikke reagerer på smerte trækker vejret langsomt eller besværet begynder at blive blå (det begynder som regel med læberne) begynder at kaste op (man kan blive kvalt i sit eget opkast) har indtaget metadon, alkohol eller nervemedicin før heroin ikke har opnået fuld bevidsthed, inden der er gået 3 minutter Når du ringer 112, skal du oplyse: hvor den tilskadekomne befinder sig hvad vedkommende har indtaget Bliv hos personen til ambulancen kommer og fortæl redderne så meget du kan om hvad personen har indtaget og om hvornår det er indtaget. Giv kunstigt åndedræt, hvis du kan. Aflåst sideleje 42

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Absorbering af medicin

Absorbering af medicin Absorbering af medicin Af Dr. vet. Zsolt Talabèr Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Medicin til indvortes brug kan gives

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere