Refleksion i Pædagogikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksion i Pædagogikken"

Transkript

1

2 Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse for fagligt at løse de udfordringer af forskellig karakter, som I stod med. Forskellige metoder er anvendt, og det er blevet tydeligere at især én måde at strukturere samtalerne på er betydningsfuld for fælles, bæredygtige løsninger. Jeg begyndte at lave første skitse af Refleksion i Pædagogikken, med det formål, at udvikle en pædagogisk refleksionsmetode, som I efter træning og fælles opmærksomhed kan tilegne jer. I mødet med bogen: Inkluderende pædagogik af Bjørg Kjær, blev jeg bekræftet i metodens berettigelse gennem begrebet, det funktionelle fagsprog, der repræsenterer koblingen mellem en erfarings- og teoribaseret kommunikationsform. Den kommunikative proces, der understøtter et funktionelt fagsprog består af fire forhold: at iagttage, reflektere, analysere og justere pædagogisk praksis. Disse fire betegnelser, der for øvrigt ikke er så forskellige fra opbygningen af en supervision, har jeg integreret i Refleksion i Pædagogikken. I mødet med denne vejledning er det min intention, at I vil bruge metoden i udviklingen af jeres fælles refleksionspraksis. En særlig tak for faglige justeringer til Niels Erslev, Annette Quist Jeppesen og Lone Ciesla (pædagogiske konsulenter i Gladsaxe Kommune), og til Alex og Stine Thirifays for redigering af vejledningen. 2

3 Indhold Introduktion... 2 Metodens formål... 4 Metodens struktur... 4 Deltagere... 9 Metoden i praksis Iagttagelsesfase Refleksionsfase Analysefase Justeringsfase Afrunding

4 Metodens formål At pædagoger 1 reflekterer inden for en fagprofessionel ramme i en fælles proces frem mod faglig kvalificering af fælles pædagogiske praksisser. Metodens struktur Metodens opbygning, jf. illustrationen på forsiden, forklares under dette afsnit. DE 2 PILE viser to parametre, der indikerer, at samtalen finder sted i en kontekst ud fra en fælles faglig referenceramme, hvor: Barne- og Læringssynet rummer den forståelse af børn og læring, som det enkelte dagtilbud og/eller kommune har beskrevet, og som Dagtilbudsloven foreskriver. Denne forståelse er bestemmende for, hvilke opfattelser af børn og læring, der kan komme på tale. Barnets rejse handler om at sikre progression og kontinuitet i barnets institutionsliv både i løbet af dagen, ugen og årene, og i forhold til indhold og relationer, der er betydningsfulde for barnet i de fællesskaber, det indgår i. 1 I denne sammenhæng omfattes alle kategorier af pædagogiske medarbejdere. 4

5 DE 4 FELTER omkring midten kaldet DOMÆNER kendetegner hver sit perspektiv, hvorfra en iagttagelse, undring og bud på justeringer kan betragtes. At opholde sig i de forskellige domæner en til flere gange under samtalen giver en bred vifte af forskellige betydningsfulde informationer. Domænerne er indbyrdes afhængige. At opholde sig i domænet Hvad fortæller børnene? Intentioner, interesser og optagethed indebærer at søge at forstå børnenes handlinger, og intentionerne bag dem, suppleret med iagttagelser og viden om børnene. Hvad er formålet? Pædagogiske mål og metoder betyder at iagttagelse, undring og justering af praksis skal spejles i forhold til formål, mål og metoder. Pædagogens identitet, samspil og organisering handler om pædagogens handlinger og tanker i forhold til den pædagogiske opgave, samspil med kolleger og børn, og aftaler om hvem, der gør hvad, hvornår og hvorfor. Børnenes involvering og organisering medfører at inddrage børns ret til medbestemmelse samt undersøge og sikre at organiseringen af børnene understøtter børnenes læring og trivsel. 5

6 MIDTERFELTET rummer 4 faser i samtaleprocessen bestående af at beskrive en iagttagelse, reflektere og analysere på baggrund af den samt justere praksis afslutningsvis. I midten indføjes navnet på det tema, som iagttagelsen udspringer fra. Navngivningen foregår på et tidspunkt i forløbet, hvor der tegner sig et billede af hvilket indhold, der ønskes talt ud fra. Navnet fungerer som en arbejdstitel, der støtter de involverede i at styre indhold og retning. Derfor kan det undertiden være gavnligt at ændre navnet undervejs. Samtalens 4 faser er knyttet til de 4 domæner på den måde, at der under hver fase er mulighed for at fordybe sig i det enkelte domæne, flytte sig videre til det næste, og evt. vende tilbage til et tidligere: 1. Iagttagelse Der tages altid udgangspunkt i en praksisnær oplevelse, der enten kan være interessant, overraskende eller have vakt undren. Den beskrives af alle, der konkret har været involveret. Under denne proces adskilles hændelse fra person, hvilket muliggør fælles fokus på sagen. AT IAGTTAGE handler om at udvikle et godt øje og en god lyttekraft for det, der sker 6

7 2. Refleksion Den næste fase i forløbet er at forholde sig nysgerrigt ved at stille en række spørgsmål til beskrivelser af den praksisnære oplevelse, relationer, forskelle osv. Under denne proces udfordres egne antagelser, hvilket muliggør at komme fra en jeg- til vipraksis. AT REFLEKTERE handler om, i dialog, at få øje på nye handlemuligheder 3. Analyse Her er det muligt at a. Opdele og undersøge det iagttagede i mindre sekvenser samt, hvad der skete før og efter b. Inddrage relevant teoretisk viden i form af litteratur, fagpersoner osv. Under denne proces perspektiveres nuet, hvilket muliggør en teoretisk forankret praksis. AT ANALYSERE handler om at sætte et givent tema i relief, og ind i en sammenhæng 7

8 4. Justering Indbefatter at opsamle og igangsætte tiltag, der forbedrer den del af den fælles pædagogiske praksis, som iagttagelsen udspringer fra. Herfra kan planlægningsmetoder og rutineark 2 benyttes. Under denne proces konkretiseres handlinger, der er befordrende for børnenes udviklings- og læringsmiljø. AT JUSTERE handler om at forbedre den pædagogiske praksis ud fra fælles faglige overvejelser reflekteret pra 2 En skabelon, hvori rutiner indskrives 8

9 Deltagere De pædagoger, der til daglig har ansvaret for gruppen af børn, som er målgruppen for processen. Det kan være en støtte at Tage et flipover-papir evt. med en stor kopi af Refleksion i Pædagogikken påhæftet, enten lægge det på bordet eller flipoveren, så alle kan se/deltage, eller at lægge det på gulvet, så man træder ind i domænerne ved udsagn eller spørgsmål. Noter nedfældes. Tildele hver fase sin farve tusch. Vælge en facilitator (procesansvarlig) fra egen gruppe eller ekstern fra kollegagruppe, leder eller konsulent. Når kolleger er til stede under samtalen, og ikke direkte er involveret i oplevelsen, åbner det op for bevidning 3. Det vil sige, at det er deres opgave at lytte for på et tidspunkt under refleksionsfasen at svare ud fra flg. spørgsmål: 3 Metode udviklet af Michael White i stedet for metoden: Reflekterende team 9

10 Hvad vil du genfortælle, som du har hæftet dig ved i den fortælling, du har hørt? Ex. hvilke udtryk, dilemmaer, handlinger osv. fangede din opmærksomhed? Hvad fortæller det dig er vigtigt for de involverede? Hvad i dit eget arbejde skaber deres fortælling genklang med? Hvor bringer det dig hen i dit arbejde? De involverede lytter undervejs, og samtalen fortsætter ud fra flg. spørgsmål: Hvilket af vidneudsagnene fik især betydning for jer? Hvorfor? EKSEMPLER PÅ TEMAER, DER ER ARBEJDET MED Børnene larmer, mens de venter på maden Der er ofte kaos (i garderobe, morgenstunden, eftermiddage m. fl.) Vi gør noget for forskelligt ex fællessangen Hvad gør vi, når (ex. Indretningen spænder ben for pædagogikken) Jeg har oplevet, at nærværet med børnene om morgenen er fraværende Hvordan bruger vi legepladsen som et pædagogisk rum? Hvordan får vi tid til? 10

11 Metoden i praksis I den følgende beskrivelse tages der afsæt i en gruppe pædagoger, der alle er direkte involverede i de konkrete praksisser, som iagttagelserne udspringer fra. Iagttagelsesfase En af pædagogerne indleder med at fortælle, hvad samtalen skal handle om. Hun beskriver konkret, hvad det er, hun har set og oplevet, og hvorfor det eksempelvis vil være interessant eller nødvendigt at tale om. Kollegers iagttagelser tilføjes. Den enkelte og gruppen kan støttes i at undersøge og få viden ved at forholde sig til spørgsmål, der begynder med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvilke og hvordan rundt i de fire domæner: Du fortæller, at du er bekymret! Hvad handler bekymringen om? Hvornår begyndte uroen? Hvad siger/gør du/dine kolleger? Hvilke roller/funktioner har du/i? Hvem er der, når? Hvad gjorde I tidligere? Hvilket tidsrum taler vi om? Iagttagelsen er her indledt i domænet: Pædagogens identitet, samspil og organisering. Når beskrivelsen i dette domæne er udtømt eller hvis en af deltagerne eksempelvis siger:. børnene opfører sig som om de ikke lige ved, hvad de skal tage sig til. De. Deltagerne flytter sig nu i 11

12 domænet: Hvad fortæller børnene? Intentioner, interesser og optagethed, og kan udvide beskrivelsen med spørgsmål som: Hvad har du set/hørt børnene sige/gøre? Hvornår kommer det tydeligst til udtryk? Hvornår er ikke sådan? Hvordan reagerer de, når? Hvad så, når situationen ændrer sig? Hvem gør hvad ift. hvem? Hvor længe står det på? Domænet: Formål, pædagogiske mål og metoder, vil deltagerne være i med spørgsmål som: Hvad var det egentlig vi ville med denne måde at spise på? Denne aktivitet? Hvad er hensigten med ex. Fællessangen? Ud fra hvilke overvejelser indførte vi denne rutine? I domænet: Børneinvolvering og organisering, vil deltagerne kunne benytte flg. eksempler på spørgsmål: Hvad i situationen er de deltagende i? Hvordan? Hvordan fremmer/hæmmer børnenes faste pladser børnenes medbestemmelse? Hvor placerer/opholder de enkelte børn sig? Hvem er involveret? Hvordan? En iagttagelse kan tage sin begyndelse i alle domæner. For eksempel vil beskrivelsen: Jeg har lagt mærke til, at der er mange konflikter børnene i mellem, begynde i domænet: Hvad fortæller børnene? Intentioner, interesser og optagethed. 12

13 Det er muligt at støtte iagttager(e) i at overveje indfaldsvinklen på sin fortælling ved spørgsmålet: Ud fra hvilket domæne vil du indlede beskrivelsen af din iagttagelse? Det er perspektivet på iagttagelsen, der afgør i hvilket domæne, der tales. Ændrer indholdet karakter foranlediger det at flytte rundt i de forskellige domæner med mulighed for at vende tilbage i tidligere betrådte domæner. Refleksionsfase Når iagttagelsen af deltagerne opfattes som værende tilfredsstillende beskrevet, indledes refleksionsfasen der, på samme måde som ovenfor, kræver at bevæge sig rundt i domænerne. Her stilles udforskende spørgsmål til den enkeltes tanker og handlinger ift. iagttagelsen og den kontekst, den indgår i. Fokus er på forskelle, positioner, virkninger m.m. samt prioriteringer. Der kan eksempelvis indledes ud fra spørgsmålet: Hvad af det vi har talt om indtil nu hæftede vi os særlig ved? Hvorfor? Svarene herfra vil være forskellige, og falde inden for de forskellige domæner, hvorfor det handler om at beslutte sig for i hvilket domæne refleksionen starter. Nedenfor gives eksempler på spørgsmål, der kan arbejdes med rundt i domænerne: 13

14 Hvilke forklaringer har du/i på, at..? Hvordan forstår du/i? Hvorfor er det vigtigt for jer at tale om? Hvordan bliver I opfattet, når? Hvis I nu skal opgive ideen om, at? Hvilken indflydelse har kaos et på børnene? Deres samspil? Hvornår lykkes det bedst for børnene, at..? Hvem af dem er mest påvirket af? Hvor stor forskellighed i børnenes rutiner fremmer/hæmmer? Kunne det tænkes at? Hvilken betydning har det for børnene, at? Analysefase Tredje fase åbner op for inddragelse af andres perspektiver, indhentning af viden fra andre (fag)- personer og/eller i en detaljeringsgrad at undersøge en given pædagogisk sekvens, eksempelvis overgang fra morgen til samling. Spørgsmål her kunne være: Hvis vi nu skulle se sagen fra forældrenes position, hvad skal vi da være opmærksomme på? Hvilke fagpersoner skal vi yderligere indhente svar fra? Hvilken teoretisk viden vil kunne kvalificere vores justering? Hvilke sammenhænge og forskelle kan vi se på tværs af de forskellige perspektiver? Ville det være en idé at.? Justeringsfase Konklusionen af refleksionen er eksemplificeret ved fjerde fase, og begynder som regel i domænet: Formål, pædagogiske mål og metoder, fordi en præcisering her angiver retning og ramme for, hvad vi vil/skal med den del af den pædagogiske praksis, vi har været optaget af, som for eksempel Måltidet, Nærværet eller Garderobe. 14

15 Det vil sige at indlede med spørgsmål som: Hvad er udfordringen som du/ I ser det? Hvad kunne være ønskeligt ud fra børnenes perspektiv? Hvilke dilemmaer vil mulige justeringer give? Hvilke håb? Hvad er formålet? Hvilke pædagogiske mål? Og fortsætte med spørgsmål ind i de øvrige domæner som eksempelvis: Hvordan vil børnene agere? Hvad gør vi her fra? Hvilken børneorganisering understøtter de pædagogiske mål bedst muligt? På hvilken måde er børnene medspillere? Hvor placerer vi os? Hvem skal informeres? Hvornår evaluerer de nye tiltag? Afrunding Gradvist med erfaringen vil det være muligt at vandre rundt i domænerne, og koble faserne med en større fleksibilitet end vejledningen lægger op til, f.eks. at reflektere umiddelbart over en beskrivelse eller indføre formålet med den fokuserede praksis, når deltagerne er begyndt at tænke fremadrettet. Det er værd at bemærke, at spørgsmål foreslået i et domæne kan benyttes i andre domæner, når betydningen i spørgsmålet ændres tilsvarende, f.eks. fra: Hvornår lykkes det bedst for børnene, at..? til: Hvornår lykkes det bedst for dig/jer, at..? 15

16 Anvendelse af metoden muliggør, at pædagogen tilegner sig professionskompetencer: Praksiskompetence, dvs. evne at indgå i et aktivt liv med børnene og mestre en pædagogisk praksis, der er planlagt, kan gennemføres og evalueres Didaktisk kompetence, dvs. evne at beskrive, tolke og begrunde pædagogiske handlinger frem mod mål Refleksionskompetence, dvs. evne at analysere, reflektere og vurdere egen praksis i relation til teorier, samt drøfte visioner, værdigrundlag, og forholde sig kritisk til modsigelser mellem det man vil (hensigt) og det man gør (praksis) Dale, Lars Erling: Pedagogisk professionalitet. Gyldendal 1989 Udviklet af Ingrid Thirifays Proceskonsultation, supervisor og coaching i ledelse, pædagogik og samarbejde ingridthirifays@gmail.com 16

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skab lærings - øjeblikke

Skab lærings - øjeblikke Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune.

Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune. Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune. 1 Pædagogisk kvalitet Omsætning af begrebet højkvalitet til kommunal virkelighed KL-konference 27.05.2012 De fire

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet

Læs mere

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor

Læs mere

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Område Hestkøb Områdeleders opsamlende vurdering Områdelederens/institutionslederens opsamlende vurdering Afslut med en kortfattet samlet vurdering om sammenhængen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

4 blokke hver deres fokus

4 blokke hver deres fokus Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Borgermøde - Perspektivering

Borgermøde - Perspektivering Transskribering af flipover fra borgermøde den 14. maj 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen Indhold

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 2 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Indhold 1 Introduktion 4 2 Runde

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 30. november 2018. Institutionens navn: Hyllebjerget Pædagogisk leder: Pia Borresen Tilsynsbesøget gennemført

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere