Spot på trivsel. DSR Nordjylland den 26. september Luama V/ Gitte Daugaard,

Transkript

1 Spot på trivsel DSR Nordjylland den 26. september 2012

2 9.15 Præsentation af dagens program v. Gitte Daugaard Det særlige i sygeplejerskers arbejdsmiljø, hvad siger forskningen?, hvad oplever I selv? Trivsel eller godt psykisk arbejdsmiljø? Frokost Social kapital og relationel koordinering, nye muligheder for trivsel? Muligheder og faldgruber når arbejdsmiljøgruppen sætter trivsel på dagsordenen LØFT løsningsfokuseret tilgang og andre tilgange med fokus på trivsel som noget vi sam-skaber på arbejdspladsen. Lidt teori og så afprøver vi tilgangene. Hvis vi skal være der for andre, er det godt selv at være i balance. Vi afprøver nogle små øvelser, der kan hjælpe til at bevare overskuddet i en travl hverdag Vi opsummerer og reflekterer over dagen Tak for nu!

3 Stress Den enkeltes oplevelse af ubalance mellem de krav der stilles, og de ressourcer han eller hun har til at imødekomme kravene med. Stress ledsages typisk af en anspændthed og en følelse af ulyst. Der kan forekomme en lang række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner/symptomer på stress.

4 Når der er meget stress på en arbejdsplads kan vi f.eks. Opleve, at Vi bliver dårligere til at støtte hinanden, fordi vi har nok i at klare os selv, eller vi bekræfter blot hinanden i håbløsheden. Det bliver vanskeligere at være Professionelle. Vi har ikke det fælles overskud, og det kan resultere i flere fejl, mindre åbenhed for forandring, utryghed og mindre lyst til at deltage i sociale arrangementer. Vi rykker sammen og fronterne trækkes op. Det fører måske til sladder, bagtalelse, klikedannelse, konflikter eller mobning. Vi beskytter os selv via sygefravær eller ved at søge væk fra arbejdspladsen.

5 Forskelle mellem brancheområder på FTF-området Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Ikke overraskende rapporterer finans og forsikring markant lavere følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser, mens sundhedssektoren og især undervisning er mere belastet end gennemsnittet på de to dimensioner. Dag- og døgninstitution, sundhedssektoren og undervisning oplever større mening i arbejdet. Sundhedssektoren oplever mere belønning, Sundhedssektoren samt finans og forsikring oplever mindre stress, mindre udbrændthed og det bedste helbred, mens undervisning ligger dårligt på de samme områder.

6 NFA Arbejdsmiljø og helbred 2010 Mere belastet end gennemsnittet på; Vold og trusler Konflikt mellem arbejdsliv og privatliv Store følelsesmæssige krav Positivt på; Mening Støtte Udviklingsmulighed

7 Dialog om trivsel i arbejdet? På en skala fra 1-10 hvor meget trivsel oplever du så i dit arbejde for tiden? 1=meget lidt og 10=rigtig meget Hvad skulle der til for at du ville sige en værdi der er to højere? Hvad skulle du opleve ske eller ikke ske? Hvad skulle der til for at du ville sige en værdi der er to lavere? Hvad skulle du opleve ske eller ikke ske? Hvor tror du dine kollegaer ville placere trivslen på en 1-10 skala?

8 Dialog om trivsel i arbejdet? Hvad tænker du, det er der giver trivsel I jeres arbejde som sygeplejersker? Hvad tænker du er udfordringer i forhold til at øge trivslen i arbejdet?

9 Seks guldkorn og tre diamanter Indflydelse Mening Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav Tillid Retfærdighed Samarbejde

10 Noget af det der gør os langtidsholdbare Reagere når ubalancen bliver for vedvarende Mening i livet og arbejdet Indflydelse, støtte, anerkendelse, tillid og oplevelsen af ordentlighed i jobbet Livsstil; kost, motion, søvn og afspænding eller meditation Indstilling

11 Træk vejret! Snup en pause i farten! Ret fokus mod din vejrtrækning, uden at styre eller kontrollere, bare være. Centrer din opmærksomhed, vær i dig selv, lige her og nu. Fortid-NU-Fremtid Lad tankerne flyde det er bare tanker. Rum de følelser der nu måtte være du behøver ikke handle på dem.

12 Social kapital Tillid og troværdighed Normer Netværk Relationel koordinering Brobyggende kompetencer Samarbejde og fleksibilitet Kerneopgaven Retfærdighed og ordentlighed

13 Den professionelles 3 handlingsdomæner H.Maturana DET PERSONLIGE DOMÆNE Univers - Æstetik Vores rygsæk! Faglige og personlige erfaringer. Baggrund og ideer om religion, politik, moral, værdier og følelser i livet! Èn sandhed. Her tager vi stilling til: Hvad synes jeg om det? (Bør) PRODUKTIONENS DOMÆNE Univers - Rammer Regler. Aftaler. Overenskomst. Rutine. procedurer. Èn sandhed. Det, der allerede er besluttet. Spilleregler, ritualer, retningslinier. Her forholder vi os til: Den aftalte eller forhandlede virkelighed (skal) REFLEKSIONENS DOMÆNE Multivers -samarbejde/forklaringer De mange ideer. De mange sandheder. Forskelligheder. Spørgsmål. Dialog. Kreativitet. Undren, nysgerrighed og uenighed. Her undersøger vi: Hvordan det også kan anskues, set fra et andet perspektiv (måske kunne man også.?)

14 Lineær logik/forståelse Det er jo sådan, at. Kernen i dette problem er. Vi må have afdækket årsagen til. A = B = C = D.. (kausal logik) Hvis udelukkende den lineære logik bruges, er der risiko for, at der skabes mistro og eksklusion der vurderes og placeres skyld.

15 Cirkulær logik/forståelse Den cirkulære forståelse tilstræber udsigt frem for indsigt. Der er aldrig én årsag der er mønstre, sammenhænge, forståelser, lokale logikker. Et problem er aldrig en ting eller en person, men et komplekst samspil af handlinger, relationer og forventninger. Faren er, at vi risikerer at blive handlingslammede. Når vi skal videre, må vi derfor vælge en midlertidig forståelse.

16 Den interne konsulent - de forskellige positioner Kollega Sympatier/antipatier Egne faste billeder og relationer Eget forhold til forandringen DET PERSONLIGE DOMÆNE univers Æstetik (Projekt)Leder Faglig ekspert Proceskonsulent Organisationens Fagets standard standarder, mål, Særlig viden om Strategier temaet PRODUKTIONENS DOMÆNE univers Rammer Neutralitet og nysgerrighed i forhold til indholdet REFLEKSIONENS DOMÆNE multivers samarbejde/forklaringer

17 Arbejdspladsudvikling Coach Arbejdsglæde og udvikling af det vi gør! Samarbejde, kommunikation, håndtering af uenigheder Opgaven, mål, roller, ansvar, kompetence, afstemme forventninger Chef

18 Et både og De rationelle ledelsesformer fx LEAN kræver dialog De normative ledelsesormer fx lærende organisation kræver ramme

19 Det vi fokuserer på! Det jeg ikke kan påvirke Det jeg kan påvirke

20 Det der giver os energi og det der dræner os for energi Værktøj 1: Det der giver os energi, og det der dræner os for energi ( Individuelt : 3-5 minutter 1. Notér, 3 forhold der giver energi og 3 forhold der dræner for energi i arbejdet. 2. Vurdér nu hvilke forhold som du/i har mulighed for at gøre noget i forhold til. 3. Sæt herefter én streg under det forhold du ville vælge at arbejde med/gøre noget ved?

21 Hvilken tilgang skal I vælge? Årsag Analyse Finde det der dræner Se efter svagheder og problemer Frygt/bekymring Mål Tegn på at det ikke virker Løsning Åbent undersøgende Finde det der giver Se efter ressourcer og undtagelser fra problemer Drøm/håb/ønske Håb for fremtiden Tegn på at det virker

22 Løsningsfokuseret tilgang Kig efter løsninger ikke efter problemer (fra passiv/offer til aktør) Der er altid undtagelser til problemet Inddrag dem, som det handler om Vi ser, hvad vi kigger efter Små ændringer skaber større ændringer Frit efter Gro Johnsrud Langslet LØFT løsningsfokuseret tilgang til organisationsudvikling, ledelsesudvikling og konfliktløsning

23 Når vi arbejder løsningsfokuseret Fokus på drømmen, ønsket, løsningen Arbejdspladsens Kloge greb Vi kigger efter de gode tegn Definerer de gode nok forbedringer

24 Løsningsfokuseret tilgang Mirakelspørgsmål Miraklet er sket I er helt fri for stress, hvordan vil det kunne ses på arbejdspladsen hvad vil være anderledes? Undtagelsesspørgsmål Er der tidspunkter hvor det, trods den stressede hverdag, bare fungerer? Skalaspørgsmål På en skala fra 1-10 hvor stressede er I så her på arbejdspladsen lige nu? Mestringsspørgsmål Hvad er det I kan eller hvad er det der gør at I trods den stressede hverdag alligevel får det til at fungere?

25 To spørgsmål der lægger op til cirkulære samtaler (1) 1. Miraklet er sket, der er ikke længere dilemma mellem tid og egne krav til arbejdet, hvordan vil I opdage at dilemmaet er forsvundet? Hvad vil I gøre som I ikke plejer at gøre? Hvad vil I ikke gøre, som I plejer at gøre? Hvordan vil andre f.eks. patienter, pårørende, samarbejdspartnere opdage at der er sket et mirakel?

26 To spørgsmål der lægger op til cirkulære samtaler (2) 2. Er der tidspunkter hvor dilemmaet mellem tid og egne krav til arbejdet, kunne være blevet et problem, men faktisk ikke blev det? Hvad var særligt ved disse tidspunkter? Hvad gjorde I der var anderledes?

27 Når stressen er på spil i teamet!! Hvad oplever I når stressen er på spil imellem jer? Hvad gør I som I ikke plejer at gøre? Hvad holder I op med at gøre? Hvad er de første tegn på at stressen er ved at tage plads imellem jer? Hvad er de næste? Er der tidspunkter hvor stressen har lettere ved at komme imellem jer? Er der tidspunkter hvor stressen har trange kår, når den forsøger at blande sig? Har I gode erfaringer for, hvordan I har kunnet tæmme stressen?

28 Arbejdspladsudvikling kan godt sammenlignes med at passe en have. Der skal sås, plantes, tyndes ud, vandes, gødes og luges ukrudt. Der skal skabes plads til det, vi gerne vil have til at vokse og gro. Der er en række udefra kommende forhold som sol, regn, insekter osv. vi ikke har indflydelse på, men må håndtere. Vi må have fokus på ønsket/målet med haven og ha blik for både helheden og detaljen. Til tider kræves en ekstra indsats og ellers er det den daglige indsats der tæller. Det er nærværet og handlingerne der skaber forandringerne.

29 En ordne-øvelse Træk essensen ud af en dialog ved at ordne i forhold til adfærd som I ønsker at begrænse, bevare eller fremme. Anvend evt. Rød, gul, grøn ordne-øvelse. Rød: Gul: Det vi gerne vil begrænse, undgå (ukrudt). Det vi gør godt og skal fastholde (de blomster der gror fint) Grøn: Det vi gerne vil se mere af, gøre mere af og det der understøtter det (de nye blomster eller forsømte blomster der skal plejes og passes)

30 Hvad kan jeg (måske) selv gøre for at begrænse stress?

31 Er der balance? Tid til mig Faktisk tid Mental tid Tid til mit arbejde Værdier Ønsker Forventninger Tid i min familie Muligheder Vanskeligheder Dilemmaer

32 Hvad er mindfulness? At være fuldt opmærksom eller nærværende i nuet med accept af det der er. En forening af flere tusinde år gammel filosofi, meditationsteknikker og moderne psykologi Det anvendes bl.a. til, at Reducere stress, kroniske smerter, angst Forebyggelse af depression Konflikthåndtering Øget psykisk robusthed Øge koncentration Selvudvikling - lederudvikling Øget velvære

33 Hvor er din opmærksomhed? Fortid Nu Fremtid

34 To forskellige modus At gøre At være Målorienteret, vurderende Accepterende, rummelig Analytisk Direkte oplevelse Opmærksomheden rettet mod fortid eller fremtid Til stede i nuet Styrende Automatisk Tilnærmende/åben Intentionel

35 Stressreduktion 1. Analyser din arbejdssituation Find ud af, hvad der fremmer stress i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag, og gør op, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi. 2. Hvad kan du selv ændre på? Hvis der er noget i din jobsituation, du ikke trives med, så find ud af, hvad der kan ændres, og hvad der ikke kan. Arbejd så på at ændre det, du kan. Tit bruger man alt for meget energi på forhold, som man alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid fra at gøre noget ved det, som man faktisk kan ændre på.

36 Stressreduktion 3. Opstil mål for dit arbejde Ingen kan lave toppræstationer hele tiden. Hvad er dine mål for dit arbejde? Hvornår er det godt nok? Og hvad er vigtigt for dig? 4. Sørg for at lade batterierne op Ingen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er meget stressforebyggende og stressreducerende at gøre noget, man har lyst til. Stressbelastede personer har ofte tilsidesat lystbetonede aktiviteter i længere tid. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det er gennem en teatertur, at læse en god bog, at rejse eller noget helt fjerde.

37 Stressreduktion 5. Lav dig en daglig arbejdsliste Mange har glæde af at udarbejde deres egen daglige arbejdsliste. Husk at skrive det på, som du også har nået, og som oprindelig ikke stod på listen. Så vil du måske opdage, at dine opgaver ofte ændrer sig meget i løbet af en dag. Listen kan hjælpe med at skabe overblik over både det, man skal nå, og over det, man faktisk nåede.

38 Stressreduktion 6. Stop op, og giv dig selv en pause Når vi bliver stressede, er vi tilbøjelige til at miste overblikket, og evnen til at prioritere og tage beslutninger reduceres. Så i stedet for altid at køre på, er det en god idé af og til at stoppe op og give sig selv en pause. 7. Bed om hjælp, når du har brug for det Vi har alle brug for hjælp, ind imellem. Alt for mange får stressreaktioner, fordi de ikke vil bede andre om hjælp. En støttende arbejdspladskultur er et godt værn mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

39 Stressreduktion 8. Accepter, at kritik af dit arbejde er uundgåeligt Vi udsættes alle for kritik fra tid til anden. Især når man arbejder med mennesker, er kritik uundgåelig. Med en professionel distance til kritikken, hvor du ser kritikken som rettet mod dit arbejde og ikke din person, er der større chance for, at du kan bruge kritikken til noget. Del dine oplevelser med andre. 9. Hold fokus på det positive Vi er som mennesker tilbøjelige til at huske de ting, vi ikke synes vi gjorde godt nok. Man husker kritikken frem for rosen. Du kan vælge at være bevidst opmærksom på det positive, give opmærksomhed til det, der gik godt, og glædes over det, du nåede. Det er stressforebyggende at fokusere på det positive.

40 Stressreduktion 10. Bed om feedback Tit er vores egen vurdering af os selv langt mindre positiv end omgivelsernes, eller vi har bare svært ved at vurdere os selv. Bed om tilbagemeldinger fra personer, du har tillid til. Sig tydeligt, hvad du gerne vil have tilbagemelding på, fx Virker jeg rolig, forvirret eller hektisk, når jeg fremlægger noget? Kommer mit budskab tydeligt nok frem? Chancen for at få brugbar feedback øges, når man er konkret. 11. Husk, at du kan trække dig, når situationen føles uoverskuelig Er du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, så giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen. Ingen skal stille op til alt, og er din grænse nået, så flyt dig, og giv dig selv et pusterum. Det er bedre at trække sig og måske være nødt til at gå for en stund end at skulle bruge lang tid bagefter på at reparere på sig selv.

41 Stressreduktion 12. Etabler en supervisionsgruppe Faste supervisionsgrupper på arbejdspladsen er en effektiv måde til at sikre faglig udvikling og konstruktiv håndtering af stress, når det opstår. 13. Brug motion, afspænding og meditation Når man er stresset, er man tilbøjelig til at drikke mere kaffe, spise meget sukker, tage bilen i stedet for cyklen, ryge endnu mere osv. alt det modsatte af, hvad der er godt for én. Det er stressreducerende at dyrke motion, afspænding og meditation.

42 Stressreduktion 14. Sørg for søvn og restitution Søvn og hvile er nødvendigt, også for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når man sover dårligt, bliver man også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger. Det er i søvnen og hvilen, at man genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for. Nogle er friske og udhvilede efter 5-6 timers søvn, mens andre behøver 8-9 timer. 15. Tilføj dine egne gode råd for stressreduktion.

43 Gode hjemmesider

44 Dialog Hvad af det du har hørt indtil nu har gjort mest indtryk på dig? Hvorfor og hvordan? Hvilke tanker har du om hvad du kan gør for at fremme trivsel for dig selv og Kollegaer? Er der noget du har brug for at spørge om eller vide mere om inden dette kursus slutter?