Nls KOLINDSUND HUSPRISERNE STIGER KRAFTIGT I NAR SUNDET GENDANNES! sundet - det... Lifle ss ved Kolind. sidan bliver.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nls KOLINDSUND HUSPRISERNE STIGER KRAFTIGT I NAR SUNDET GENDANNES! sundet - det... Lifle ss ved Kolind. sidan bliver. www.kolindsund."

Transkript

1 KOLINDSUND Nls Las inde i bladet: HUSPRISERNE STIGER KRAFTIGT o I NAR SUNDET GENDANNES! sundet - sidan bliver det.... Lifle ss ved Kolind Hvad sker der n6r Kolindsund gendannes? Vi prgver i dette blad at se ud i fremtiden. At se pi husprisernes udvikling ved genetablering af sundet, fuglelivet nir der kommer vand i soen - og hvad der sker med myggeplagen i Kolind og andre om sundet liggende byer. Kolindsuhd Avis har snakket med Statsautoriseret ejendomsmagler Niels Peter Rasmussen fra Estate/Boligbgrsen i Kolind. Han er ikke et Ojeblik i tvivl om, at genetablering af Kolindsund vil betyde meget godt for husmarkedet pi Djursland: - Der er ikke tvivl om, at huspriseme vil stige, endda meget, hvis Kolindsund bliver gendannet som so. Midten af Djursland vil simpelthen blive et attraktivt bosatningsomride. Bide for Djurslands nuverende indbyggere - og for tilflyttere til omridet fra Arhus og andre omrider, siger Niels Peter Rasmussen, da jeg mgder ham pa kontoret. Hvis nogle har overblik over boligmarkedet i den vestlige del af Kolindsundomridet, me det vaere ham, kan man se af skiltene, der hanger i vindueme med boligtilbud fra omridet. - Der vil komme mere natur. Vi harjo natur - bide i syd og nord - men det vi snakker om her erjo vand. Hvor man kan sejle, fiske og jage. Og om nogle udsigter, der vil blive uovertrufne ud over sund og bakfter! Fortsattes side 2

2 - I Kolind og Ryomgaard er huspriseme allerede ved at stige. Der flytter folk til omridet. Men de smi byer omkring sundet er ikke serligt attraktive. Det vil selvfplgelig endre sig meget, nfu: der kommer vand i Kolindsund. De smi miljoer i Sundby, Sivested, Fannerup, Ginnerup, Enslev, Keerby og Revn vil komme til at blomstre. Med sm& havne og miske mindre, lokale virksomheder, nerbutikker o.s.v., siger Niels Peter Rasmussen og gleder sig vist allerede til den megen forretning, der vil blive. Bebyggelse pi bakkerne - Det er vigtigt, at der bliver udlagt grunde i forbindelse med genetablering af Kolindsund. Og helst pi hoj dedragene! - Bide ved Sundby og Sivested - ja faktisk pi hele nordsiden af sundet, er der hojdedrag bag de nuvarende byer. Her er der nogle fantastiske udsigter over soen, som vil gore grunde her utroligt attraktive. Der er selvfglgelig investeringer, der skal gores. I veje og grunde - og selvfglgelig ogsi broer og havne - og hele genetableringen af sundet, som bliver et stort projekt. - Men hvis man fir ibnet op for grunde bag de nuvarende byer, vil man her fi nogle udsigtsgrunde, som m6ske vil blive lige sa meget vard som de grunde, der ligger ved sgbredden. Sommerhuse ingen god idd Over for tanken om store sommerhusomrflder omkring sundet, stiller Niels Peter Rasmussen sig negativ: - Du skal tenke p&, at et sommerhusomride kun er aktivt nogle fi uger om iret. Hele resten af Aret ligger omradet stille hen. Det kan ikke vere i Djurslands interesse. Vi skal have aktive beboere til Djursland, der blde bor her og bruger lokalsamfu ndet hele iret. - Derimod serjeg Djurslands nord- og ostkyst som et fantastiske udbygningsomride for sommerhuse. Dels fordi de her kan fl solopgangen over havet - og dels fordi der er godt badevand. Og meget godt kan man 'sige om spen Kolindsund, men badevandet bliver nok ikke den stdrste attraktion ved soen! Erhversudvikling - Jeg tror ikke, man vil komme tilbage til de store industrier pi Djursland. Og miske er det heller ikke onskeligt. De sml byer omkring sundet vil givetvis fa en del lokalt erhverv. Det drejer sig bade om hlndverk og handel - men ogsi IT og den slags aktiviteter, som ikke generes af den relativt Niels Peter Rasmussen, statsautoriseret ejendomsmegler i Kolind, ser en unolig - ogsd i ejendomspriserne - som det Hare resultat af genetableingen af Kolindsund. store afstand til metropolerne i nordvest og sydvest. Sundet vil samle Djursland! - For Ojeblikket er Grenaa ved at udbygge deres havn kraftigt. Kommunesammenlagningen vil jo ganske vist skabe mindst 2 kommuner. som bliver adskilt af Kolindsund. - Men jeg ser en genetableret so som et vakstomrflde. En dynamisk faktor, som vil trakke aktiviteter ind mod Djurslands midte - og samle halvoen. - En stor so vil vare en indre kystlinje, hvor en masse aktiviteter vil kunne forgt - bide sommer og vinter. Og jeg tror, at erhvervsudviklingen i bide Norddjursland og Grenaa-omridet vil blive positivt ptvirkel. Og det kan ikke vere til skade for de syddjunke kommuner, som vil fl adgang til et naturomride. af gigantiske dimensioner. - Ja jeg gleder mig, siger Niels Peter Rasmussen. Det kan blive spendene. OgsA som ejendomsmagler...

3 Er der en sammenhang mellem M mygogsoer? BAGGRUI{D Af Jesper Nielsen Har man provet at sidde ude en sommeraften i Kolind, Ryomglrd eller Thorsager, sl ved man godt hvad stikmyg er for en storrelse. Har man boet i omradet i flere Ar, har man ogsl lert, at i somre med megen regn er der lang! flere af plageandernend i tsrre varme somre. Derfor er det nrcrliggende, at koble tankerne om horder af sultne myg sammen med reetrbleringen afjyllands stsrste ss. Mere vand - flere myg. Men holder den teori nu ogsi? Man hsrer faktisk aldrig om myggeplager ved Ry, Silkeborg, Brabrand, Skarrese, Jels eller andre byer beliggende ved ferskvandssoer, og der er jo masser afvand, sa hvad er den ri? Lod os kigge ncrmere pl de famose blodterstige brcster: Der findes 30 forskellige arter af stikmyg, der kan underopdeles i fire gn:pper: Skovmyg, strandengsmyg, husmyg og malariamyg. Falles for skovmyggene er, at de yngler ved at eg i sme pytter, fugtig jord i skove eller i moser, oftest i pytter eller grofter, der kun er vandfuldte en del af iret. Gruppen af skovmyg er storleverandor af rode hevede pletter pi vores smskindede hud. Faktisk udgor de majoriteten afden myggeplage, vi rammes af sommer efter sommer. Strandengsmyggene har derimod brug for brakvandspytter langs vore forde eller i rorskovene i fordene. De adskiller sig fra skovmyggen netop ved at yngle i brakvand (en blanding af ferskt og salt vand) Strandengsmyggen er dog parat til at flyve op til l0 km ind i landet for at finde et godt o{fer for dens spidse snabel. To af arteme af strandengsmyg kan endda undvere brakvandet og yngle pi enge inde i landet. Husmyggene udgores afto fonkellige arter: deir store og den lille husmyg. Felles for dem er, at de ikke dsr i efteriret, men overvintrer i kolige fugtige rum og kaldre. Begge arter yngler i stort set al slags vand, meget ofte i kunstige kar og trug og meget geme i forurenet vand. Den store husmyg vil geme stikke, hvis man forsbmer den om vinteren, og vinterlige myggestik skyldes altid denne myg. Den lille husmyg derimod stikker nasten aldrig mennesker. men skal navnes. fordi den ofte i meget stort antal og bidrager til frygten om myggeplage. Ved denne korte gennemgang ser vi, at ingen afde 30 arter af stikmyg yngler i sser eller ssemes rorskove. Ganske visk kan man ofte se myg danse over soen eller rorskoven, men det er bare en afde utallige arter afmyg, der ikke suger blod, eller ikkestikkende hanner af stikmyggearter, der spiser nektar i stedet for blod. Nyttige fugle og lisk - nar sundet gendannes Faktisk kan man konkludere, at fordi ilsbene i Kolindsunds vestlige ende vil fil en langt bedre afuanding til soen end nu gennem landkanaleme, sa vil de fleste pytter og smi vidomrider i idalene tsrre ud. Derved reducere stikmyggenes yngleomrider behagteligt i forhold til i dag. Og risikoen for myggeplage hen over sommeren burde mindskes. Tilmed vil antallet if insektedende fugle nermest eksplodere i omridet. De store rorskove vil give ly og ynglepladser for adskillige fuglearter, og fuglene vil givewis lave et stort indhug i mangden af myg omkring soen. Endelig har myggens larver - myggelarveme - en masse naturlige fender i en so, som de ikke har i smipytter og damme. Fiskeyngel og rovinsekter i millionvis vil reducere larvemes antal for myggene klekkes. Til glade for os! Altsi et gendannet Kolindsund betyder farre stikmyg, ikke flere, med mindre myndighedeme valger at fastholde de vide engarealer i ldalene af natur og miljohensyn. I si fald vil meengden af myg nok veere uforandret. Men tag ikke mine ord for gode varer Tag selv et kig pd s kndedyrslaboratoriets hjemmes ide : og forvis dig om, at argumenterne holder vand. *gft A!r4EW! t:i./),\ x-t\-\ E':V'./.

4 FUGLELIYET Af Thomas Eske Holm & Ole Roland Therkildsen, biologer i sundet Skeand I DAG: Fuglelivet i Kolindsund i dag viser os, at vi befinder os i det Abne land. Her yngler viber, sanglrrker og bomlerker. TArnfalkene yngler i opsatte kasser' I kanalerne yngler griender og ved Nimtofte A enkelte par af den fatallige isfugl. Om vinteren far den gamle sebund beseg af canadages, sangsvaner og enkelte pibesvaner, der soger fode pa vinterafgroderne. Rovfugle som musvage og bla kerhog ses flyve forbi. En sjelden gang ses havornen, Forir og efterlr kan der stl mange tusinde hjejler og raste, for de skal videre pa deres lange rejse til ynglekvarteret eller vinterpladsen. De fleste af ynglefuglener almindelige og udbredte i hele Danmark, hvor omkring to tredjedele af landets areal udgores afdet ibne, dyrkede land. Udviklingen af landbruget er sket pi bekostning af andre nahrtyper. Iser de vide naturtyper som soer, moser og vandlob er forslundet eller forandret gennem det sidste drhundrede. I takt med intensiveringen af landbruget og de vide naturtypers forsvinden er bestandene afen rakke ynglefugle giet kaftigt tilbage. Det er arter som for eksempel vibe, dobbeltbekkasin, rodben, atlingand og engsnarre, der har mittet betale prisen for drening og opdyrkning afblandt andet vide enge, idale og soer. Det mest kendte eksempel er dog den hvide stork. Vidomnidemes forsvinden har veret medvirkendersag til, at den hvide stork i dag nesten er forsvundet som ynglefugl i Danmark. Med dreningen af Kolindsund forsvandt et afde mere betydelige vidomrider fra Danmarkskortet. D r foreligger desverre ikke mange oplysninger om fuglelivet i Kolindsund fra fsr afvandingen pibegyndtes i Fuglelivet i Kolindsund - i fremtiden efter et gendannet Kolindsund, M kan heller ikke precist sige, hvordan fuglelivet vil blive, hvis der igen kommer vand i Kolindsund. Men vi kan give et kvalificeret Som eksempel kan vi sammenligne med nogle afde andre aktuelle danske naturgenopretningsprojekter: Skjem Adal og Anlev Engss..lEndringen af Skjem Adalen fra vidomrade til intensivt dyrket landbrugsjord i 1960eme var en afde mest omfattende i Danmark. For afrandingen var der et rigt og varieret fugleliv. Rordmm, skeand, lnikand, atlingand, rorhog, hedehog, engsnane, brushane og sortterne ynglede i omridet. Adalen og de omkringliggende arealer var vigtige for store mengder L {l J e! 0l {, cq oq FI

5 Illustrationer: Soren O. Haugaard - fsr og efter SOENS gendannelse af trekfugle bide forir og efterir. Det meste af dette fugleliv gik tabt med afvandingen. Melet med dct storstilede naturgenopretningsprojekt, der blev udfort fra 1999 til 2002 er, at Skjern Adal igen vil rangere som et afde mest betydningsfulde ferske v6domrider i Nordvesteuropa. Omridet skal tilgodese arter som eksempelvis skestork og rordrum, der har hoj prioritet i intemational naturbeskyttelse. Arslev Engso ligger i det ostjyske i tilknytning til Brabrand Ss. Her er et par sunkne marker omdannet til levested for en lang rekke yngle- og trakfugle. Selv om det kun er halvandet 6r siden, man stoppede pumpeme og lukkede vand ud i socn igen, er der allerede observeret tet pe 200 fuglearter. Dette tal er ikkc urealistisk at forvcnte i Kolindsund efter en narurgenopretning. L (, b0 o \ 0 & Et genskabt Kolindsund rummer mulighed for at skabe et varieret naturomrade med et stort udvals af habitater. Abne vandfl ader, vide kreaturafgrasse-dc enge, der oversvommes i vinter- og forirsminedeme, rorskov og sumpomrider, vil tilgodese et langt mere varieret fugleliv, end tilfeldet er i dag. Engene vil i yngleperioden tiltraekke engsnane, rsdben, dobbeltbekkasin og vibe. De lavvandede omrider vil huse lappedykkere og dykaender som troldand og taffeland. I overgangszonen mellem den Sbne vandflade og de sumpede enge vil atlingand og skeand kunne yngle. Rorskoven vil tiltrekke rordrum, grigis,,rorhog, vandrikse og skregmejse samt ror- og sivsanger. Sikkert ogsa mere sj ldne arter som plettet rorvagtel, greshoppesanger og savisanger. I omrider, hvor pil og birk lir lov at brede sig, vil pungmejsen kunne yngle I forirs- og eftertrsperioden vil store mengder af svsmmeender iser krikand og pibeand soge fode i de Iavvandede omrider. Om vinteren vil gr8.anden vere dominerende. Fiskesmen vil sikkert kunne ses under bride forirs- og cfterarstrckket. Pi de storre dybder vil dykender og skalleslugere soge fode om vinteren. Svaneme vil stadig vere at finde i vinterminederne, mens rovfugle som vandrefalk, bl6 keerhog og havom formodentlig vil vere faste vinterg ester. Samlet set vil et genskabt Kolindsund vere en stor gevinst for naturen - ikke mindst for vores fitallige ynglefugle. Og hvem ved - miske fir ogsi kommende generationer lov til at opleve den hvide stork spankulere nrndt pi engene i Kolindsund?

6 Den 24. juni 2004 droftedes pd et mede i Glassalen i Kolind mulighederne for etablering af en ca. 5 ha stor sg nord for Kolind Station pa det engareal, hvor der i forvejen er temmetigt fugtigt. Modet var arrangeret af Midtdjurs kommune og kunne maske ses som en kompensation for, at det ikke var lykkedes kommunen at arrangere en felles horing om Kolindsunds fremtid sammen rned Norre Djurs og GrenA kommune. Sl lidt var mlske bedre end ingenting, nar den darlige samvittighed skulle dulmes. Der var oplag fra gmppen "Djursland pi kryds og tvers", og der var velvillighed fra de berorte lodsejere, som skulle lagge jord til. Mange ideer si dagens lys, men vanddybde, okonomi, natuntier, beplantning og aktiviteter stod naturligvis som ibne muligheder, som en interessegnrppe (i samrid med teknisk forvaltning) skal arbejde videre med og fremsatte som 2-3 scenarier. Kolindsunds Venner er reprasenteret i denne arbejdsgruppe, idet vi stotter ideen med at starte med et vandhul afden art. Vi mener, at det er vigtigl at undga at etablere en tivoli-ss med traeer, blomsterkunmer, belysning og grusstier, som falder unaturlig ind i landskabet. Hvis det skal vere muligt at gi rundt om en sidan so, mi en sti tilretteleegges siledes, at der ogse bliver fredelige omrader med rsrskov, hvor fugle m.m. kan fii lidt ynglero. Vanddybden mi varieres, si der bide bliver dybde og lawandede omrider, og i det hele taget mi beplantningen tilpasses omgivelserne og den nuvarende naturtype. Nir nu der tages stilling til et projekt af en sidan siorrelse, hvor der miske skal femes flere tusinde vognlas jord, si er det vigtigt, at man ender i et projekt, der ikke spender ben for et kommende Kolindsund pi 24 km2, der - uanset om man vil det eller ej - bliver en realitet om foje Ar, ndr det bliver for besverligt og for bekosteligl at bortpumpe de stadig stigende vandmrngder. Eksperter forudsiger, at et kommende Kolindsund i vesentlig grcd vil afoand en sidan lille so, og der har om, at vandstanden vil synke ca. 70 cm. nir Kolindsund bliver en realitet. Her kan man s& passende bruge jorden fra digeme omkring kanaleme til at genop$lde soen. Man skal ikke vere blind for. at en lille ss ved Kolind udelukkehde vil vare et lokalt fanomen, som kun kolindborgeme kan have glede af. Derfor skal den financieres lokalt, idet neppe ret mange andre overhovedet vil opdage en sidan so, da der jo fmdes masser af soer i omridet. Den store turistmassige eller bosetningsmessige betydning filr den nappe - hertil er den alt for ubetydelig. Skal vi virkelig have noget der rykker pi Djursland, si skal vi over og stoppe pumpeme ved det store hul Kolindsund, som ligger lige ost for denne ss...

7 Noget for noget Af Kjeld Hansen, journalist og fodatter Et gammelt ord siger, at "den der betaler musikken, 'T.Ioget for noget", siger den siddende regering, bestemmer melodien". Set i lyset afde irlige men hvad fllr samfirndet egentlig til gengald for de stottebelsb til danske landmend pa 10 mia. millioner, som "sundbsndeme" hvert er henter i kroner er det vel ikke for meget forlangt, at vi, der fellesskabets kasse? Er det virkelig en rentabel betaler disse svin ende belsb, snart begynder at lll forretning at holde disse landbrug i live med noget for pengene? skonomiske midler, som vi har hardt brug for i Selv om hovedparten afde mange andre sehorer, f.eks. i skolevesen og bistandsmilliarder formelt kommer fra EU, er det sundhedssektor? Har Arhus amt f.eks. red til at de danske skatteydere, der i sidste ende mi punge blive ved med at betale en halv million &ligt til ud; vi er nemlig nettobidragydere til den felles oprensning af kanaleme i Kolindsund, nar amtets EU-kasse. SA det er dig og mig, kassedamen, sygehuse sukker desperat efter flere midler? sygeplejersken, skolelareren og alle de sma, Nogen burde tage initiativ til en selvstandige erhvervsdrivende, der hvert ir mi samfundsskonomisk analyse af "forretningen dele deres skatiekroner med de stadig farre Kolindsund". Miske kunne vi fi meget mere for de landmend.. mange bistandsmillioner, hvis vi investerede dem Set i det lys er det utaleligt, at der skal vare si pi anden vis. For eksempel i genskabelsen af meget b6vl og besvar med disse landbrugsmillionerer. Er det ikke pe tide, at vi, dvs. Jyllands storste so. samfindet, begynder at stille krav til disse Pi web-adressen kan man se, hvor bistandsmodtagere, hvoraf mange korer pi I. meget stotte den enkelte landmand filr om eret. klasse? a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a n a a L a tt a a a a a a a aa a a a a n a a a a a a a a a a a. a a o a aa a a a. a a a a Kolindsunds venner Thorsageryei 40 Skarress Mark 84 0 Rsnde

8 . ET KfiMPESKRIDT I DEN RIGTIGE RETNIilG! Enhver som folger med i udviklingen pi den gamle ssbund, kan se, i hvilken retning det gir. Flere og flere arealer udgir af almindelig produktion, som irene gir, og det effektive produktionsareal indenfor landkanaleme formindskes gradvist. Hvomir Kolindsund samlet set er marginaliseret, er kun et sporgsmfl om tid. Kolindsunds Venner mener, at det vil det indenfor en periode pi 15 tr. Derfor har vi faktisk travlt! Hvis man i tide skal forberede sig, er det nodvendig si smat at gi i gang nu. Det er langt fra alle bsnder, der vil lade sig noje med penge. Der vil vere landbrugbre som snsker at fortsatte driften, uagtet at store dele af eller al deres jord befinder sig pi den gamle sobund. For at det skal kunne lade sig gore, skal der oprettes enjordfond, si der kan skaffes erstatningsjord til de bonder, der onsker at landbrugslivet ved Kolindsund. Mcn sadan nogetager tid, og derfor skal vi i gang nu. Kolindsunds Vennbr har derfor taget initiativet til at fil gennemfort en konference i foriret Formelet er at fii afklaret Kolihdsunds fremtid over de ncste 20 ir og fii vist de muligheder der ligger gemt i den store so midt pi Djursland. Konferencen vil favne vidt med workshops, der vil g[ i detaljer med forskellige problemstillinger og et afsluttende fallesmsde. hvor tr6dene samles. Hibet er fra Kolindsunds Venner' side, at der pi konferencen findes indtil flere egnede losningsmodeller for Kolindsunds fremtid, og vi vil samle resultatet af konferencen i et kompendium, som kan tjene til inspiration og vejviser for politikeme, nfu de skal traffe beslutninger om omridets fremtid. Kompendiet er Kolindsunds Venner allerede nu 100% sike pi at Ill finansieret gennem FriluftsrAdet der rent admidistrativt har meddelt, at vi indstilles til at modtage koner dl rykning og udgivelse afheftet. Kolindunds Vennerjagter i ojeblikket yderligere midler til gennemforelsen af konferencen, og vi er sikre pi, at det nok skal lykkes. x o7e:?, L o sc.

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune.

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. oktober 2003 J.nr.: 03-33/550-0022 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Vision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen

Vision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen Vision for østlige Store Åmose Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen August 2006 1 Visionen for Åmosen Sjælland har i dag kun få øde naturområder tilbage. Den østlige

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

SsllerodKommune. TekniskForvaltning,

SsllerodKommune. TekniskForvaltning, SsllerodKommune TekniskForvaltning, august1998 llovedregel For de fleste af kommunens byomrflder gelder, at der langs veje og stier skal plantes levende hegn i form afhrkke eller buske, hvis man snsker

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i "'i"'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i 'i'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t Beckers Farvekort Beton- & 'il'i "'i"'i. : i I'ii -l'i'l,i'.ij *;l r,:ill;t -l rll I "j,' Det er de smi detaljer, der gor det, selv om gulvet miske ikke regnes for en lille detalje i et rum. Med detaljer

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavn den 22. juli 2009 Frank Jensen Socialdemokraterne Artillerivej 34 2300 København

Læs mere

Anders Petersen Området ligger i gæssenes trækrute. Bramgåsen, der er totalfredet, findes her i området.

Anders Petersen Området ligger i gæssenes trækrute. Bramgåsen, der er totalfredet, findes her i området. 13-09-2013 Lise Overby Nørgård Direkte: 7257 7367 Mail: lio@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.16.00-G00-1-13 Referat fra borgermøde i Haverslev den 12.9.2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation v/otto Kjær Larsen,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI Aarhus Grundlovstriatlon den 5. juni 2014 Dansk Politiidrætsforbund Kære Triatleter Det er en stor fornøjelse for mig, at byde jer velkommen til det første triatlon-stævne i PI Aarhus regi.

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C Frederiksberg den 13. marts 27 Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C Dagsorden til ordinrr generalforsamling tirsdag den 2. marts 27 kl. 19.3 Generalforsamlingen afholdes i Frsbels

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup Anders Fischer l Skovkonsulenterne ApS Sødalsvej 4 8220 Brabrand fischer@skovkonsulenterne.dk TEKNIK OG MILJØ Dato: 16.11.2012 Reference: Annette Jessen Direkte telefon: 8959 4001 E-mail: anje@norddjurs.dk

Læs mere

EtIamgt[[v '' I, ; = Af Ssren Beilman, skolelerer

EtIamgt[[v '' I, ; = Af Ssren Beilman, skolelerer '' I, T EtIamgt[[v Af Ssren Beilman, skolelerer s z U Y ; = lad mig straks afslore hvor langt mit liv i skolen har varet:41 6r. Det lyder i arbejdssammenhang af voldsomt mange 6r, men pi det niveau, hvor

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK-512-00004 (tidl. NKN-133-00127) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Sådan forsvarer du dig imod myggeplagen Bekæmp stikket

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Sådan forsvarer du dig imod myggeplagen Bekæmp stikket Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Sådan forsvarer du dig imod myggeplagen Bekæmp stikket Nu kommer myggeplagen Egentlig bryder myggene sig slet ikke om det

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere