fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum"

Transkript

1 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

2 INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS 22 BIOLOGIFOKUS 24 NATURFAGSREDAKTIONEN 26 NATURFAG, NÅR DET ER BEDST BiologiFokus til 7. klasse, som er klar til skolestart 2015, er den første udgivelse i vores nye serie af grundbøger til naturfag i overbygningen, og den er klar til skolestart Bøgerne indeholder tekster fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysikkemifokus.dk. Teksterne er tilpasset det trykte medie, og er rigt illustreret med relevante fotos, grafer, skemaer og tegninger. Fællesfaglighed er et centralt omdrejningspunkt, og fokusbøgerne indeholder i alt otte fællesfaglige forløb, som lægger op til projektarbejde og belyser mange områder fra forskellige vinkler inden for emnet. Alt i alt en unik mulighed for differentieret og varieret undervisning. NYTÆNKNING PÅ NATURFAGS PRÆMISSER Fokus udfolder fagenes praksis og teori på nye måder, uden at gå på kompromis med fagenes traditioner og didaktik. Der er lagt stor vægt på faglig dybde og præcision, og ligeledes er der en tydelig faglig progression gennem bøgerne, som alle opfylder forenklede Fælles Mål. Fokusbøgerne indeholder mange eksempler på helt nye gennembrud indenfor forskningsområder i alle fag, og har integreret viden fra de store kendte historiske forskere samt resultater, opfindelser og initiativer fra nye unge idérige og innovative forskningstalenter. Herigennem bevidstgøres og inspireres eleverne til at deltage aktivt i naturfagenes problematikker, så både globale og lokale udfordringer får relevans, og eleverne øves i at reflektere, perspektivere og tænke løsningsorienteret. Fokusbøgerne gør det muligt for eleven at afgrænse og formulere en overordnet problemstilling og arbejdsspørgsmål, som de kan arbejde ud fra i det fællesfaglige samarbejde mellem fagene. BOG OG IT SUPPLERER HINANDEN Med de nye Fokus bøger får hjemmesiderne en analog pendant, som er med til at skabe helhed i undervisningen. Det giver optimale muligheder for at skabe en differentieret naturfagsundervisning, der motiverer og engagerer eleverne. På de næste sider ses et fuldt kapitel fra BiologiFokus til 7. klasse. Alineas naturfagsportaler Fokus bliver udvidet med grundbøger 3

3 kredsløb og ånde Dræt 37 millioner liter blod! Så meget blod har dit hjerte pumpet rundt i din krop, når du er 13 år. Og du har trukket vejret mindst 60 millioner gange. Sammen med lungerne sørger dit hjerte for, at cellerne i din krop får oxygen til respiration, så du får energi til dine livsprocesser. Dit blod transporterer næringsstoffer fra maden og oxygen rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med tilbage. Dine lunger og dit hjerte er vigtige organer. De har rigtig godt af at blive brugt. Men det er også klogt at passe på dem, for de skal klare nogle ret vigtige opgaver for dig. Hvis hjerte og lunger har det godt, har du det også godt. Du skal lære at I dette forløb kan du lære om, hvordan dit hjerte og dine lunger fungerer. Om, hvordan dit hjerte, blodkredsløb og lunger arbejder sammen, samt blive klogere på, hvorfor det er en god ide at holde dit hjerte i god form, så det kan holde blodkredsløbet i gang. Faglige begreber Alveoler Arterie Blodceller Blodprop Bronkier Bronkioler Hæmoglobin Kapillærer Knoglemarv Kranspulsåre Lymfe Mellemgulv Milt Respiration Ribben Stemmebånd Stofskifte Strubehoved Strubelåg Vene Veneklapper 4 5

4 6kreDsløb og åndedræt træk lige vejret åndedrætssystemet næsehulen: I næsehulen bliver luften varmet op og bliver mere fugtig. Der sidder små hår i næsen, som kan rense indåndingsluften for snavs. Lungerne er vigtige organer. De er bløde og svampeagtige, og de er godt beskyttet i din brystkasse. I lungerne optager du oxygen fra luften og udskiller kuldioxid. I hvile strømmer der ca. 6 l luft gennem lungerne hvert minut. Hvis du bliver forpustet, kan det være helt op til 100 l i minuttet. Munden: Du kan godt trække vejret gennem munden. Men luften bliver ikke opvarmet og renset for det snavs, der så vil lande i lungerne. Kold luft får bronkierne til at trække sig sammen, så det bliver sværere at trække vejret. luftrøret: Luftrøret er udspilet af bruskringe, så det ikke klapper sammen, når du trækker vejret. På indersiden er der fimrehår, som børster snavs op mod svælget, hvor du synker det sammen med dit spyt. 6 Mellemgulvet: Muskel i bunden af brysthulen ribben: Danner beskyttende kasse for hjerte og lunger bronkie: Forgrening af luftrøret træk vejret For at få energi skal du have oxygen ud til alle de levende celler i din krop. I cellerne frigøres energien ved respirationen, som kræver oxygen. Du kan klare dig uden mad i flere uger og uden vand et par dage. Men du kan kun undvære oxygen i ganske få minutter. Affaldsstoffet fra respirationen er kuldioxid. Når der er ophobet tilstrækkeligt med kuldioxid i dit blod, kan du simpelthen ikke lade være med at trække vejret. undertryk Når du sænker mellemgulvet og hæver ribbenene, bliver rumfanget i brystkassen større, og der opstår undertryk. Så strømmer luften udefra gennem luftrøret og bronkierne ned i lungerne. Når mellemgulvet og musklerne på ribbenene slappes, bliver rumfanget igen mindre, og luften i lungerne presses ud. Når du trækker vejret ind gennem næsen, bliver støv og andre urenheder opsamlet af en masse små hår og slim inde i næsen. Luften opvarmes og bliver fugtig. 6 liter luft Lungerne er omgivet af en lungehinde, der består af to lag. Det inderste lag sidder fast på lungerne, og det yderste sidder på brystkassens væg. De to lag kan glide mod hinanden, samtidig med, at de sørger for, at lungerne følger med brystkassens bevægelser, når du trækker vejret. I hvile strømmer der ca. 6 liter luft ind og ud af lungerne i minuttet. Ved hårdt arbejde, hvor du bliver meget forpustet, kan det stige til op mod 100 liter pr. minut. strubehoved: Struben er beskyttet af et skjold af brusk, skjoldbrusken. Mænds strubehoved kaldes også for adamsæblet, fordi mænd har større strubehoved og dermed længere stemme bånd og dybere stemme end kvinder. stemmebånd: Inde i luftrøret, i strubehovedet, sidder stemmebåndene. Når de strammes, og luften suser forbi, kommer de i svingninger. På den måde opstår der forskellige lyde alt efter, hvor meget stemmebåndene strammes. ribben: Du har 12 par ribben. På ryggen er de fæstnet til rygsøjlen og på forsiden til brystbenet. Ribbenene hjælper med vejrtrækningen, og de danner samtidig en kasse, der beskytter hjerte og lunger. Mellemgulvet: Bunden af brystkassen er en flad muskel, mellemgulvet. Når den trækkes nedad, bliver brysthulen større, og det hjælper dig med indåndingen. Ved udåndingen slappes mellemgulvet og buer lidt opad. Muskler: Muskler på ribbenene kan bevæge dem fremad og opad. Det gør rumfanget i brystkassen større, og luften udefra kan komme ned i lungerne. Når musklerne slappes igen, presses luften ud af lungerne. bronkier: Luftrøret deler sig først i to og derefter i flere grene ud til de to lunger. bronkioler: Bronkierne forgrener sig hele tiden og bliver mindre og mindre, inden de ender i en alveole. De helt fine forgreninger kaldes bronkioler. alveoler: Bronkiolerne ender i små klaser af bittesmå blærer med en meget tynd væg. De kaldes alveoler og er omgivet af arterier, så oxygen kan trænge over i blodet, og kuldioxid kan komme den modsatte vej. 7

5 8kreDsløb og åndedræt 8 Et fint netværk af kapillærer ligger rundt om alveolerne i lungerne. Både alveoler og kapillærer har tynde vægge, som oxygen og kuldioxid kan komme igennem. Lunge med KOL en kæmpestor overflade For at du kan få oxygen nok, er det nødvendigt, at der er en stor overflade indvendig i lungerne. Derfor består lungernes indre af en masse små blærer, alveoler. Der er ca. 300 mio. i hver lunge. Det gør, at lungernes indre overflade faktisk er lige så stor som en halv tennisbane (ca. 100 m2). En alveole er omgivet af et net af kapillærer. Oxygen siver fra alveolerne over i blodet i kapillærerne, og kuldioxid siver den modsatte vej og pustes ud med udåndingsluften. Både oxygen og det meste kuldioxid transporteres af de røde blodceller. Oxygenet er bundet til et jernholdigt stof, hæmoglobin, der også giver blodcellerne deres røde farve. Kuldioxiden findes enten opløst i blodet eller bundet til proteiner i blodcellerne. pas på Dine lunger Småpartikler i den luft, du indånder, kan sætte sig i luftvejene. Særligt slemt er det, hvis du ryger. I tobaksrøg er der en masse små tjærepartikler, som sætter sig i luftvejene. Der er også andre stoffer, som irriterer slimhinderne. Når fimrehårene ikke kan rense det ud, må man i stedet hoste slimen op. Efterhånden kan overfladen i alveolerne blive ødelagt. Det betyder, at der optages mindre oxygen, vejrtrækningen bliver hurtigere, og man bliver hurtigere forpustet. Hoste, kortåndethed og tykt slim, der er svært at hoste op, er typiske symptomer på den sygdom, der kaldes KOL eller rygerlunger. Rygning er den hyppigste årsag til KOL. Udviklingen af KOL er lumsk. Man mærker ikke sygdommen, før det er for sent. Selv om man holder op med at ryge, kan sygdommen ikke helbredes. I Danmark er der over mennesker, der har KOL. I cigaretrøg er der over forskellige stoffer, og flere af dem er kræftfremkaldende. Tre af disse stoffer skal stå på pakken. Det er tjære, nikotin og kulmonoxid (kulilte). Tjæren sætter sig i alveolerne og blokerer for iltoptagelsen. Nikotinen er vanedannende, og kulilte tager oxygenets plads på de røde blodceller. Der er også stoffer, du møder andre steder: Arsen (rottegift), formaldehyd (konserveringsvæske til døde kroppe), ammoniak (toiletrens), acetone (neglelakfjerner), hydrogencyanid (brugt til at slå dødsdømte fanger ihjel med). Hvis du sidder stille, trækker du vejret ca. 10 gange i minuttet. Du kan slet ikke lade være med at trække vejret. Hvor mange gange har du gjort det, siden du blev født? alveole: Små blærer for enden af bronkier. kapillærer: Meget fine blodkar. Kaldes også hårkar. Hæmoglobin: Jernholdigt stof, der kan binde oxygen til sig. Vidste du, at Der er ca. 21 % oxygen i luften. Der er over bronkier i lungerne. Der er over 600 mio. alveoler i lungerne. Væggene i alveolerne er 50 gange tyndere end papir. Alveolerne er mindre end 0,3 mm i diameter. Luftrøret er cm langt og 2 2,5 cm i diameter. Dine lunger er først fuldt udviklede, når du er 20 år gammel. Luftstrømmen gennem luft røret får stemmebåndene til at vibrere, når du snakker. Strubelåget lukker for luft røret, når du synker, så du ikke får maden i den gale hals. 9

6 kredsløb og åndedræt Hjerte og blodkar Når du er 13 år, har dit hjerte pumpet over 37 millioner liter blod rundt i din krop. Hjertet er en stærk, hul muskel på størrelse med din knyttede hånd. Hos en voksen, som er i ro, pumper hjertet ca. 5,5 liter blod rundt i kroppen hvert minut. Det svarer til mængden af blod hos en voksen. Hjertet er en Muskel Hjertet er en stærk muskel, der er bygget af nogle helt specielle muskelceller. Det pumper hele tiden blodet rundt i kroppen. Hjertet er delt op i en venstre side og en højre side. Den højre side pumper blodet rundt i et kredsløb gennem lungerne. Den venstre side pumper blodet rundt i et kredsløb i hele kroppen. Hjertet Blodet kommer tilbage til forkamrene fra lungerne og kroppen. Derfra løber det ned i hjertekamrene. Når de trækker sig sammen, pumpes blodet af sted. Når de slappes igen, fyldes de med blod fra forkamrene igen. aorta: Arterie som er en del af det store kredsløb. Fører blodet fra det venstre hjertekammer ud til kroppen. venstre forkammer: Her ankommer det iltede blod fra lungerne. Venstre forkammer er en del af det store kredsløb, som forsyner kroppen med iltet blod. arterie: Blodkar, der fører fra hjertet vene: Blodkar der fører fra kroppen mod hjertet. stofskifte: De nedbrydende og de opbyggende processer i kroppen. veneklapper: Klapper i vener, der hindrer at blodet løber baglæns. knoglemarv: Fedtholdig masse i knoglernes hulrum. Milten: Organ i venstre side af bughulen. lymfe: Farveløs væske i vævene. Hjertet er delt i 4 kamre. Det venstre hjertekammer har tykke muskelvægge. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i kroppen gennem den store arterie, der kaldes aorta. Fra højre hjertekammer pumper hjertet blod ud til lungerne. Det er et lille kredsløb og derfor behøver hjertets højre side ikke at være lige så kraftig som den venstre side. Mellem forkamrene og hjertekamrene er der nogle hjerteklapper, som sørger for, at blodet kun kan løbe én vej. Du kan mærke hjertekamrenes sammentrækning. Højre forkammer: Her ankommer det af iltede blod fra kroppen. Højre forkammer er en del af det lille kredsløb. venstre hjertekammer: Herfra pumpes iltet blod ud til kroppen. Venstre side af hjertet er størst og stærkest, da blodet fra venstre side forsyner kroppen med iltet blod. blodkar Hvis man lagde alle dine blodkar på én lang række, ville de kunne nå 2 gange rundt om Jorden ved ækvator. Din krop er fuld af blodkar. På bare en cm2 af din hud findes der 2,5 m blodkar. Overalt i din krop, omkring alle dine organer er der blodkar. De fleste er ganske små. Der er tre typer: Arterier, kapillærer og vener. Højre hjertekammer: Herfra pumpes det af iltede blod videre til lungerne, hvor blodet afgiver carbondioxid (CO 2 ) og forsynes med ilt (O 2 ). Højre hjertekammer er en del af det lille kredsløb

7 kredsløb og åndedræt arterier De blodkar, der fører bort fra hjertet, kaldes arterier. De har muskler i væggene og er elastiske, så de kan klemme sammen om blodet. På den måde hjælper de med til, at blodet kommer helt ud i alle hjørner af kroppen. Populært kaldes de også pulsårer, fordi man kan mærke pulsen i dem. Den største arterie er aorta. Den fører det iltede blod ud i kroppen, hvor den forgrener sig mere og mere. kapillærer Til sidst kommer blodet ud i de helt små blodkar, som kaldes kapillærer. Kapillærnettet danner fine grene helt ind i muskler og andre dele af kroppen, der skal bruge oxygen. Kapillærernes vægge er meget tynde. De er kun et enkelt cellelag tykke. Derfor kan oxygen let sive fra blodet ud til cellerne og deres stofskifteproces, mens kuldioxid kan sive den modsatte vej. vener De blodkar, der fører fra kroppens organer og kapillærerne tilbage til hjertet, kaldes vener. Venerne har ikke så tykke vægge og kan ikke pumpe blodet fremad. Men når du bruger dine muskler, klemmer de på venerne, og på den måde skubber blodet fremad. Inde i venerne er der nogle klapper, veneklapper, som sikrer, at blodet ikke løber baglæns, men kun mod hjertet. arterier kapillærer vener Leder blodet fra hjertet fra arterier til vener mod hjertet Tryk højt lavt lavt Puls kraftig ingen ingen Vægge tykke med muskelceller meget tynde, kun ét cellelag tynde Oxygen meget lidt intet eller lidt Carbondioxid intet eller lidt lidt meget en blodig affære Røde blodceller lever i ca. 120 dage, så nedbrydes de i milten. Hæmoglobinet udskilles med galden fra leveren. Hvert sekund udskiftes 3 mio. røde blodceller i dit blod. Hvide blodceller. I hver mm3 blod er der ca. 5 mio. røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Blodplader er kun 3µm i diameter. Du har ca. 300 mio. af dem pr. ml blod. Blodplader lever kun cirka 10 dage, inden de bliver ædt af hvide blodceller, især i milten. Du har 3,5 5,5 l blod. Det består af plasma, der er en væske, hvori der svømmer en masse blodceller rundt. I blodet er der mange forskellige stoffer, som det transporterer rundt i kroppen. Det er bl.a. næringsstoffer, affaldsstoffer og stoffer, der kan bekæmpe skadelige bakterier og virus. røde blodceller Det er de røde blodceller, der gør, at blod er rødt. De indeholder et stof, hæmoglobin, der kan binde oxygen til sig. De røde blodceller bærer oxygenet fra lungerne rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med retur. De røde blodceller bliver slidt, men der dannes hele tiden nye i knoglemarven. HviDe blodceller Der er flere typer hvide blodceller. Deres vigtigste funktion er at bekæmpe infektioner. Nogle af dem kan omslutte en bakterie og æde den. Andre kan huske bestemte smitstoffer, mens andre kan sende signaler ud i blodet og sætte endnu mere gang i dannelse af nye hvide blodceller. Hvis du får et sår, og hvis der går betændelse i det, vil der være ekstra mange hvide blodceller i nærheden af såret. De hvide blodceller dannes i knoglemarven. Der findes også hvide blodceller i den væske, lymfe, der findes mellem cellerne i din krop. Lymfen løber i et fint net af tynde kar. Lymfen er en vigtig del af dit immunforsvar, fordi de hvide blodceller i lymfen altid er parat til at bekæmpe infektioner. Hvis du prikker hul på en vabel, kan du se, at den er fyldt med en klar væske, nemlig lymfe. blodplader Den tredje slags blodceller er blodpladerne. De er meget små og dannes i knoglemarven. Blodpladerne indeholder et stof, som spiller en vigtig rolle, når blod skal størkne. Hvis du får en rift og bløder, er det stoffet fra blodpladerne, der sætter gang i dannelse af et sår, så du ikke forbløder

8 kredsløb og åndedræt blodtype a 0 b ab Rhesus positiv 37% 35% 8% 4% Rhesus negativ 7% 6% 2% 1% Figuren viser fordelingen af blodtyper i den danske befolkning. Type A er den mest almindelige og type AB den mest sjældne. blodtyper Der er over 300 forskellige blodtyper. Normalt inddeles de groft i 4 typer A, B, AB og 0 (nul), som igen deles i Rhesuspositiv eller Rhesusnegativ. Rhesusfaktoren har særlig betydning ved graviditeter. Hvis foster og mor har forskellig faktor, kan der opstå en farlig situation. Barnets blod kan klumpe og det er livsfarligt. blodtransfusion Blodtyper må ikke blandes. Normalt kan blod af samme type gives fra donor til patient. Figuren viser, hvordan blodtyperne kan anvendes. Type 0 kan bruges til alle de andre typer, mens fx. type A kun kan bruges til modtagere med type A eller type AB. Den sjældne type AB kan kun bruges til AB. Hvis man blander blodtyper, der ikke passer sammen, kan de røde blodceller blive opløst. Så falder blodtrykket, og man kan risikere, at modtageren af den forkerte blodtype vil dø. to rensningsanlæg Der løber over 1 liter blod igennem dine nyrer hvert minut altså omkring liter pr. døgn. Nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer, især fra stofskiftet. Stofferne udskilles med urinen. Leveren er et kemisk rensningsanlæg, hvor blodet bliver renset for andre affaldsstoffer. Leveren kan også fjerne giftstoffer fra fx medicin, og den nedbryder alkohol. Leveren kan også lagre stoffer fx sukkerstoffer (glykogen), og den kan omdanne stoffer til nyttige formål i kroppen. Leveren har mindst 30 forskellige opgaver, som den kun kan løse, fordi blodet transporterer stoffer til den

9 kredsløb og åndedræt er Du Frisk? Fysisk aktivitet stimulerer hjernen. Du lærer bedre, og du vil få mere energi og føle dig mere frisk og bedre tilpas. Hvis du bruger kroppen og holder dig i god form, har du også bedre chancer for at holde dig rask. Hvis du holder dig i form, mens du er ung, kan det styrke din krop længe, måske i 40 år. op MeD pulsen Hvis du bruger kroppen og holder dig i form, er der større chance for, at du undgår mange alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt, at du hver dag sørger for, at hjertet, blodkredsløbet og musklerne kommer på arbejde. Det er en god ide regelmæssigt at dyrke en eller anden form for sport eller motion. Det er sundt at blive forpustet og svede. Du skal helst sørge for, at du bliver forpustet og kommer til at svede hver dag. Du skal have høj puls i mindst 20 minutter. Er du i god form, er din hvilepuls lav, måske under 60. Hvis du spurter enten på cyklen, eller når du løber, kommer pulsen hurtigt op, måske over 150. Men den falder til gengæld også hurtigt, hvis du er i god form. Find din egen puls det er nemmest at mærke den på undersiden af håndleddet i tommelfingersiden. Brug pege- og langefinger til at føle pulsen med, aldrig tommelfingeren. For der har du nemlig også en arterie, hvor du også kan mærke pulsen, og så kan du let komme til at tælle forkert. Puls og vejrtrækning hænger sammen. Når du bevæger dig, har du brug for mere oxygen til musklerne, og derfor trækker du vejret hurtigere og dybere. Og hjertet slår hurtigere for at pumpe mere blod med oxygen og brændstof ud til musklerne. Vidste du, at Regelmæssig træning giver: Det gør ikke ondt at få målt blodtrykket. Det er sjældent, at unge mennesker har problemer med blodtrykket. blodtryk Når manchetten pustes op, klemmer den om armen, og pulsen kan ikke høres. Når trykkes aftager, og blodet løber igennem, kan pulsen høres, indtil trykket er ikke forhindrer blodgennemstrømningen mere. Første gang lægen hører pulsen, noterer han det høje tryk, og når pulslyden forsvinder det lave tryk. 120 over 70 Der er tryk på blodet. Måske har du hørt nogen sige, at blodtrykket var 120 over 70. Det måles i millimeter kviksølv. I gamle dage målte man også lufttrykket ved at se, hvor højt trykket kunne løfte en kviksølvsøjle i et glasrør. I virkeligheden er det blodets tryk på arteriernes vægge, man måler. Det høje tryk kaldes det systoliske tryk (slagtrykket). Det er det maksimale tryk, der er i en arterie, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i arterierne. Det lave tryk kaldes det diastoliske tryk (hviletrykket). Det er det laveste tryk på arteriernes vægge, når hjertet slapper af mellem to slag. Blodtrykket er højere, når man bevæger sig og ved fysisk arbejde. Men det kan også stige, hvis man bliver forskrækket, eller hvis man er stresset. Hvis blodtrykket er højere end 140/90, har man forhøjet blodtryk. blodpropper Omkring danskere har en hjertekarsygdom. Cirka af dem har en hjertesygdom på grund af forsnævring i hjertets kranspulsåre. Det er den mest udbredte hjertesygdom. Halvdelen af gruppen har haft en akut blodprop i hjertet. (Hjerteforeningen 2012). i ForM En løber, der er i god form, kan have en hvilepuls på slag i minuttet. Han kan løbe længe, uden at pulsen bliver særlig høj. En person, der ikke er i så god form, vil måske have en hvilepuls på omkring 70 slag i minuttet og kan få pulsen op på slag i minuttet ved løb. Anders, Bertram og Chris har udført den samme øvelse. Anders er marathonløber, Bent cykler til skole hver dag, mens Chris spiller meget computer og tit bliver kørt i skole af sin mor. Hvem får det mindste udslag i pulsen? Hvem får pulsen hurtigt op og ned igen? Hvem har svært ved at få pulsen helt ned igen? Stærkere hjerte. Lavere hvilepuls. Styrkede blodkar. Bedre lungekapacitet. Flere kapillærer i musklerne. Større muskler. kranspulsåre: Arterie, der forsyner hjertemusklen med blod. blodprop: Blokering af et blodkar. Blodpropper kan komme helt uventet og pludseligt. Heldigvis overlever mange en blodprop, fordi de hurtigt kommer på hospitalet og under behandling. refleksion Grunden til hjerteproblemer lægges ofte allerede i 20 års alderen. Hvad vil det være fornuftigt at tænke over allerede i din alder? Hvilke forhold i jeres livsstil, tror du kan have indflydelse på, om du måske får problemer med hjertet og kredsløbet, når du bliver ældre? 16 17

10 FÆLLESFAGLIGE FOK USOMRÅDER naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fælles faglige forløb. DE FÆLLESFAGLIGE FORLØB ER FORDELT PÅ FØLGENDE MÅDE I FOKUSSYSTEMERNE: Lyn og torden 7. kl Fysik-kemifokus Geografifokus Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus er fuldt dækkende undervisningsmaterialer til naturfagene i udskolingen. Ud over de fagfaglige forløb, indeholder Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus i alt 8 fællesfaglige forløb. De seks af forløbene tager udgangspunkt i de fællesfaglige fokus områder, som undervisningsministeriet har beskrevet. Derudover er der to fællesfaglige forløb, Fotosyntese og Lyn og torden. Hvert fællesfaglige forløb belyser vigtige faglige områder, som medvirker til at øge elevernes forståelse af hvordan de forskellige fag spiller sammen. Herved skabes mulighed for perspektivering og en omverdensforståelse, som inddrager elementer fra hvert af de tre naturfag. Fotosyntese og respiration Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Energi til alle Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren 7. kl 7. kl 8. kl 8. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus Geografifokus Fysik-kemifokus Fysik-kemifokus Geografifokus ÆGTE FÆLLESFAGLIGHED Fælles for de fællesfaglige forløb er, at de er skrevet af de samme tætforankrede forfatterteams der er på hvert fag, og at de er forfattet på tværs af fagene og fagenes forfattere. Denne sammensætning medfører en naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fællesfaglige forløb, samt en reel fællesfaglig belysning af de fællesfaglige indholdsområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget 8. kl Biologifokus Geografifokus Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus 18 19

11 FYSIK-KEMIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Fysik-kemifokus lægger stor vægt på at aktivere eleverne. Ud over de mange teoretiske opgaver, er der integreret praktiske eksperimenter og øvelser i alle forløb. Disse aktiviteter spænder fra klassiske laboratorieforsøg, over diskussioner med en samfundsmæssig vinkel til spil der træner elevernes viden og færdigheder. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til fysik/kemi Stoffernes opbygning Atomer og molekyler Elektricitet Magnetisme Syrer og baser Fyrværkeri Solsystemet Bevægelser i rummet Lyd Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Anette Sønderup Elzebeth Wøhlk 21

12 GEOGRAFIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Geografifokus inddrager i høj grad bæredygtighed, og medvirker stærkt til naturfaglig almendannelse, gennem dels fagteksterne, men også i aktiviteterne. Geografifokus skaber et godt fundament for diskussion og stillingtagen i forhold til bæredygtighed, globalisering og geopolitiske problemstillinger. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til geografi Jorden set fra oven Opdagelsesrejser Vores vilde vejr Jorden en levende planet Kommunikation Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Mogens Lerbech Jensen Rasmus Enemark 23

13 BIOLOGIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Livets byggesten Sanser og nerver Kredsløb og åndedræt Skelet muskler og nerver System i kaos Fordøjelsen Skoven Mikroorganismer Vandløb Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Gennem de flotte og inspirerende forløb er biologiundervisningen dækket fuldt ud, samtidig med at der er rig mulighed for at belyse biologien gennem samfundsfaglige, etiske og bæredygtige aspekter. Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 25

14 NATURFAGSREDAKTIONEN Målet for Alineas naturfagsredaktion er at skabe materialer, både bøger og digitale læremidler, der kan være med til at løfte naturfagsundervisningen i folkeskolen. Vi vil nyskabe og videreudvikle, så naturfagsmaterialerne og undervisningen dels hviler på de gode solide naturfagsdidaktiske traditioner, dels udnytter ny forskning og nye præmisser. Naturfagsundervisning skal være meningsfuld og medvirke til at skabe interesse, forståelse og virkelyst. Alineas naturfagsmaterialer skal danne rammen om fremtidens gode naturfagsundervisning. CV/KONTAKTOPLYSNINGER Jes Kristian Larsen Redaktør, 8 års undervisning i grundskolen og idrætsefterskole Linjefag i biologi, geografi, idræt og matematik Læreruddannet fra Haslev Seminarium PD i naturfagenes didaktik Alineas naturfagsmaterialer sætter nye rammer for den gode naturfagsundervisning. Vores undervisningsmaterialer fanger eleverne og styrker deres handlekompetence. Dette sker dels ved fagligt relevant indhold, der gør eleverne i stand til at forholde sig praktisk og aktivt til et muligt problem, dels ved en kontinuerlig progression i vores tekster grundet vores dygtige forfatterteams. Store ord, men vi ser, at det virker og tror på, at det er vejen frem. Anne Dorte Spang-Thomsen, redaktionschef Kamilla Palsmar Ahlstrøm Redaktør, 11 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, geografi og matematik Meritlærer fra Zahles Seminarium B.Sc i fysik og geofysik fra Kbhs Universitet Pernille Rosenkvist Nedergaard Redaktør, 10 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, biologi, geografi, dansk og billedkunst PD i psykologi med fokus på didaktik, motivation og formidling Læreruddannet fra KDAS Line Gylling Redaktør, Fagjournalist fra Danmarks journalisthøjskole Cand. Scient. i biologi fra Århus Universitet Anne Dorte Spang-Thomsen Redaktionschef for naturfag, 13 års undervisning i grundskolen Linjefag i biologi, fysik/kemi, geografi og engelsk Læreruddannet fra Zahles Seminarium 26 27

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Kend din stemme og undgå nervøsitet!

Kend din stemme og undgå nervøsitet! GRATIS E-BOG Kend din stemme og undgå nervøsitet! EN E-BOG AF Indhold FORORD DIN STEMME OG KOMMUNIKATION 4 Sådan fungerer din stemme 5 Sådan laver du lyd med din stemme 6 Stemmetræning og stemmeproblemer

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere