fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum"

Transkript

1 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

2 INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS 22 BIOLOGIFOKUS 24 NATURFAGSREDAKTIONEN 26 NATURFAG, NÅR DET ER BEDST BiologiFokus til 7. klasse, som er klar til skolestart 2015, er den første udgivelse i vores nye serie af grundbøger til naturfag i overbygningen, og den er klar til skolestart Bøgerne indeholder tekster fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysikkemifokus.dk. Teksterne er tilpasset det trykte medie, og er rigt illustreret med relevante fotos, grafer, skemaer og tegninger. Fællesfaglighed er et centralt omdrejningspunkt, og fokusbøgerne indeholder i alt otte fællesfaglige forløb, som lægger op til projektarbejde og belyser mange områder fra forskellige vinkler inden for emnet. Alt i alt en unik mulighed for differentieret og varieret undervisning. NYTÆNKNING PÅ NATURFAGS PRÆMISSER Fokus udfolder fagenes praksis og teori på nye måder, uden at gå på kompromis med fagenes traditioner og didaktik. Der er lagt stor vægt på faglig dybde og præcision, og ligeledes er der en tydelig faglig progression gennem bøgerne, som alle opfylder forenklede Fælles Mål. Fokusbøgerne indeholder mange eksempler på helt nye gennembrud indenfor forskningsområder i alle fag, og har integreret viden fra de store kendte historiske forskere samt resultater, opfindelser og initiativer fra nye unge idérige og innovative forskningstalenter. Herigennem bevidstgøres og inspireres eleverne til at deltage aktivt i naturfagenes problematikker, så både globale og lokale udfordringer får relevans, og eleverne øves i at reflektere, perspektivere og tænke løsningsorienteret. Fokusbøgerne gør det muligt for eleven at afgrænse og formulere en overordnet problemstilling og arbejdsspørgsmål, som de kan arbejde ud fra i det fællesfaglige samarbejde mellem fagene. BOG OG IT SUPPLERER HINANDEN Med de nye Fokus bøger får hjemmesiderne en analog pendant, som er med til at skabe helhed i undervisningen. Det giver optimale muligheder for at skabe en differentieret naturfagsundervisning, der motiverer og engagerer eleverne. På de næste sider ses et fuldt kapitel fra BiologiFokus til 7. klasse. Alineas naturfagsportaler Fokus bliver udvidet med grundbøger 3

3 kredsløb og ånde Dræt 37 millioner liter blod! Så meget blod har dit hjerte pumpet rundt i din krop, når du er 13 år. Og du har trukket vejret mindst 60 millioner gange. Sammen med lungerne sørger dit hjerte for, at cellerne i din krop får oxygen til respiration, så du får energi til dine livsprocesser. Dit blod transporterer næringsstoffer fra maden og oxygen rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med tilbage. Dine lunger og dit hjerte er vigtige organer. De har rigtig godt af at blive brugt. Men det er også klogt at passe på dem, for de skal klare nogle ret vigtige opgaver for dig. Hvis hjerte og lunger har det godt, har du det også godt. Du skal lære at I dette forløb kan du lære om, hvordan dit hjerte og dine lunger fungerer. Om, hvordan dit hjerte, blodkredsløb og lunger arbejder sammen, samt blive klogere på, hvorfor det er en god ide at holde dit hjerte i god form, så det kan holde blodkredsløbet i gang. Faglige begreber Alveoler Arterie Blodceller Blodprop Bronkier Bronkioler Hæmoglobin Kapillærer Knoglemarv Kranspulsåre Lymfe Mellemgulv Milt Respiration Ribben Stemmebånd Stofskifte Strubehoved Strubelåg Vene Veneklapper 4 5

4 6kreDsløb og åndedræt træk lige vejret åndedrætssystemet næsehulen: I næsehulen bliver luften varmet op og bliver mere fugtig. Der sidder små hår i næsen, som kan rense indåndingsluften for snavs. Lungerne er vigtige organer. De er bløde og svampeagtige, og de er godt beskyttet i din brystkasse. I lungerne optager du oxygen fra luften og udskiller kuldioxid. I hvile strømmer der ca. 6 l luft gennem lungerne hvert minut. Hvis du bliver forpustet, kan det være helt op til 100 l i minuttet. Munden: Du kan godt trække vejret gennem munden. Men luften bliver ikke opvarmet og renset for det snavs, der så vil lande i lungerne. Kold luft får bronkierne til at trække sig sammen, så det bliver sværere at trække vejret. luftrøret: Luftrøret er udspilet af bruskringe, så det ikke klapper sammen, når du trækker vejret. På indersiden er der fimrehår, som børster snavs op mod svælget, hvor du synker det sammen med dit spyt. 6 Mellemgulvet: Muskel i bunden af brysthulen ribben: Danner beskyttende kasse for hjerte og lunger bronkie: Forgrening af luftrøret træk vejret For at få energi skal du have oxygen ud til alle de levende celler i din krop. I cellerne frigøres energien ved respirationen, som kræver oxygen. Du kan klare dig uden mad i flere uger og uden vand et par dage. Men du kan kun undvære oxygen i ganske få minutter. Affaldsstoffet fra respirationen er kuldioxid. Når der er ophobet tilstrækkeligt med kuldioxid i dit blod, kan du simpelthen ikke lade være med at trække vejret. undertryk Når du sænker mellemgulvet og hæver ribbenene, bliver rumfanget i brystkassen større, og der opstår undertryk. Så strømmer luften udefra gennem luftrøret og bronkierne ned i lungerne. Når mellemgulvet og musklerne på ribbenene slappes, bliver rumfanget igen mindre, og luften i lungerne presses ud. Når du trækker vejret ind gennem næsen, bliver støv og andre urenheder opsamlet af en masse små hår og slim inde i næsen. Luften opvarmes og bliver fugtig. 6 liter luft Lungerne er omgivet af en lungehinde, der består af to lag. Det inderste lag sidder fast på lungerne, og det yderste sidder på brystkassens væg. De to lag kan glide mod hinanden, samtidig med, at de sørger for, at lungerne følger med brystkassens bevægelser, når du trækker vejret. I hvile strømmer der ca. 6 liter luft ind og ud af lungerne i minuttet. Ved hårdt arbejde, hvor du bliver meget forpustet, kan det stige til op mod 100 liter pr. minut. strubehoved: Struben er beskyttet af et skjold af brusk, skjoldbrusken. Mænds strubehoved kaldes også for adamsæblet, fordi mænd har større strubehoved og dermed længere stemme bånd og dybere stemme end kvinder. stemmebånd: Inde i luftrøret, i strubehovedet, sidder stemmebåndene. Når de strammes, og luften suser forbi, kommer de i svingninger. På den måde opstår der forskellige lyde alt efter, hvor meget stemmebåndene strammes. ribben: Du har 12 par ribben. På ryggen er de fæstnet til rygsøjlen og på forsiden til brystbenet. Ribbenene hjælper med vejrtrækningen, og de danner samtidig en kasse, der beskytter hjerte og lunger. Mellemgulvet: Bunden af brystkassen er en flad muskel, mellemgulvet. Når den trækkes nedad, bliver brysthulen større, og det hjælper dig med indåndingen. Ved udåndingen slappes mellemgulvet og buer lidt opad. Muskler: Muskler på ribbenene kan bevæge dem fremad og opad. Det gør rumfanget i brystkassen større, og luften udefra kan komme ned i lungerne. Når musklerne slappes igen, presses luften ud af lungerne. bronkier: Luftrøret deler sig først i to og derefter i flere grene ud til de to lunger. bronkioler: Bronkierne forgrener sig hele tiden og bliver mindre og mindre, inden de ender i en alveole. De helt fine forgreninger kaldes bronkioler. alveoler: Bronkiolerne ender i små klaser af bittesmå blærer med en meget tynd væg. De kaldes alveoler og er omgivet af arterier, så oxygen kan trænge over i blodet, og kuldioxid kan komme den modsatte vej. 7

5 8kreDsløb og åndedræt 8 Et fint netværk af kapillærer ligger rundt om alveolerne i lungerne. Både alveoler og kapillærer har tynde vægge, som oxygen og kuldioxid kan komme igennem. Lunge med KOL en kæmpestor overflade For at du kan få oxygen nok, er det nødvendigt, at der er en stor overflade indvendig i lungerne. Derfor består lungernes indre af en masse små blærer, alveoler. Der er ca. 300 mio. i hver lunge. Det gør, at lungernes indre overflade faktisk er lige så stor som en halv tennisbane (ca. 100 m2). En alveole er omgivet af et net af kapillærer. Oxygen siver fra alveolerne over i blodet i kapillærerne, og kuldioxid siver den modsatte vej og pustes ud med udåndingsluften. Både oxygen og det meste kuldioxid transporteres af de røde blodceller. Oxygenet er bundet til et jernholdigt stof, hæmoglobin, der også giver blodcellerne deres røde farve. Kuldioxiden findes enten opløst i blodet eller bundet til proteiner i blodcellerne. pas på Dine lunger Småpartikler i den luft, du indånder, kan sætte sig i luftvejene. Særligt slemt er det, hvis du ryger. I tobaksrøg er der en masse små tjærepartikler, som sætter sig i luftvejene. Der er også andre stoffer, som irriterer slimhinderne. Når fimrehårene ikke kan rense det ud, må man i stedet hoste slimen op. Efterhånden kan overfladen i alveolerne blive ødelagt. Det betyder, at der optages mindre oxygen, vejrtrækningen bliver hurtigere, og man bliver hurtigere forpustet. Hoste, kortåndethed og tykt slim, der er svært at hoste op, er typiske symptomer på den sygdom, der kaldes KOL eller rygerlunger. Rygning er den hyppigste årsag til KOL. Udviklingen af KOL er lumsk. Man mærker ikke sygdommen, før det er for sent. Selv om man holder op med at ryge, kan sygdommen ikke helbredes. I Danmark er der over mennesker, der har KOL. I cigaretrøg er der over forskellige stoffer, og flere af dem er kræftfremkaldende. Tre af disse stoffer skal stå på pakken. Det er tjære, nikotin og kulmonoxid (kulilte). Tjæren sætter sig i alveolerne og blokerer for iltoptagelsen. Nikotinen er vanedannende, og kulilte tager oxygenets plads på de røde blodceller. Der er også stoffer, du møder andre steder: Arsen (rottegift), formaldehyd (konserveringsvæske til døde kroppe), ammoniak (toiletrens), acetone (neglelakfjerner), hydrogencyanid (brugt til at slå dødsdømte fanger ihjel med). Hvis du sidder stille, trækker du vejret ca. 10 gange i minuttet. Du kan slet ikke lade være med at trække vejret. Hvor mange gange har du gjort det, siden du blev født? alveole: Små blærer for enden af bronkier. kapillærer: Meget fine blodkar. Kaldes også hårkar. Hæmoglobin: Jernholdigt stof, der kan binde oxygen til sig. Vidste du, at Der er ca. 21 % oxygen i luften. Der er over bronkier i lungerne. Der er over 600 mio. alveoler i lungerne. Væggene i alveolerne er 50 gange tyndere end papir. Alveolerne er mindre end 0,3 mm i diameter. Luftrøret er cm langt og 2 2,5 cm i diameter. Dine lunger er først fuldt udviklede, når du er 20 år gammel. Luftstrømmen gennem luft røret får stemmebåndene til at vibrere, når du snakker. Strubelåget lukker for luft røret, når du synker, så du ikke får maden i den gale hals. 9

6 kredsløb og åndedræt Hjerte og blodkar Når du er 13 år, har dit hjerte pumpet over 37 millioner liter blod rundt i din krop. Hjertet er en stærk, hul muskel på størrelse med din knyttede hånd. Hos en voksen, som er i ro, pumper hjertet ca. 5,5 liter blod rundt i kroppen hvert minut. Det svarer til mængden af blod hos en voksen. Hjertet er en Muskel Hjertet er en stærk muskel, der er bygget af nogle helt specielle muskelceller. Det pumper hele tiden blodet rundt i kroppen. Hjertet er delt op i en venstre side og en højre side. Den højre side pumper blodet rundt i et kredsløb gennem lungerne. Den venstre side pumper blodet rundt i et kredsløb i hele kroppen. Hjertet Blodet kommer tilbage til forkamrene fra lungerne og kroppen. Derfra løber det ned i hjertekamrene. Når de trækker sig sammen, pumpes blodet af sted. Når de slappes igen, fyldes de med blod fra forkamrene igen. aorta: Arterie som er en del af det store kredsløb. Fører blodet fra det venstre hjertekammer ud til kroppen. venstre forkammer: Her ankommer det iltede blod fra lungerne. Venstre forkammer er en del af det store kredsløb, som forsyner kroppen med iltet blod. arterie: Blodkar, der fører fra hjertet vene: Blodkar der fører fra kroppen mod hjertet. stofskifte: De nedbrydende og de opbyggende processer i kroppen. veneklapper: Klapper i vener, der hindrer at blodet løber baglæns. knoglemarv: Fedtholdig masse i knoglernes hulrum. Milten: Organ i venstre side af bughulen. lymfe: Farveløs væske i vævene. Hjertet er delt i 4 kamre. Det venstre hjertekammer har tykke muskelvægge. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i kroppen gennem den store arterie, der kaldes aorta. Fra højre hjertekammer pumper hjertet blod ud til lungerne. Det er et lille kredsløb og derfor behøver hjertets højre side ikke at være lige så kraftig som den venstre side. Mellem forkamrene og hjertekamrene er der nogle hjerteklapper, som sørger for, at blodet kun kan løbe én vej. Du kan mærke hjertekamrenes sammentrækning. Højre forkammer: Her ankommer det af iltede blod fra kroppen. Højre forkammer er en del af det lille kredsløb. venstre hjertekammer: Herfra pumpes iltet blod ud til kroppen. Venstre side af hjertet er størst og stærkest, da blodet fra venstre side forsyner kroppen med iltet blod. blodkar Hvis man lagde alle dine blodkar på én lang række, ville de kunne nå 2 gange rundt om Jorden ved ækvator. Din krop er fuld af blodkar. På bare en cm2 af din hud findes der 2,5 m blodkar. Overalt i din krop, omkring alle dine organer er der blodkar. De fleste er ganske små. Der er tre typer: Arterier, kapillærer og vener. Højre hjertekammer: Herfra pumpes det af iltede blod videre til lungerne, hvor blodet afgiver carbondioxid (CO 2 ) og forsynes med ilt (O 2 ). Højre hjertekammer er en del af det lille kredsløb

7 kredsløb og åndedræt arterier De blodkar, der fører bort fra hjertet, kaldes arterier. De har muskler i væggene og er elastiske, så de kan klemme sammen om blodet. På den måde hjælper de med til, at blodet kommer helt ud i alle hjørner af kroppen. Populært kaldes de også pulsårer, fordi man kan mærke pulsen i dem. Den største arterie er aorta. Den fører det iltede blod ud i kroppen, hvor den forgrener sig mere og mere. kapillærer Til sidst kommer blodet ud i de helt små blodkar, som kaldes kapillærer. Kapillærnettet danner fine grene helt ind i muskler og andre dele af kroppen, der skal bruge oxygen. Kapillærernes vægge er meget tynde. De er kun et enkelt cellelag tykke. Derfor kan oxygen let sive fra blodet ud til cellerne og deres stofskifteproces, mens kuldioxid kan sive den modsatte vej. vener De blodkar, der fører fra kroppens organer og kapillærerne tilbage til hjertet, kaldes vener. Venerne har ikke så tykke vægge og kan ikke pumpe blodet fremad. Men når du bruger dine muskler, klemmer de på venerne, og på den måde skubber blodet fremad. Inde i venerne er der nogle klapper, veneklapper, som sikrer, at blodet ikke løber baglæns, men kun mod hjertet. arterier kapillærer vener Leder blodet fra hjertet fra arterier til vener mod hjertet Tryk højt lavt lavt Puls kraftig ingen ingen Vægge tykke med muskelceller meget tynde, kun ét cellelag tynde Oxygen meget lidt intet eller lidt Carbondioxid intet eller lidt lidt meget en blodig affære Røde blodceller lever i ca. 120 dage, så nedbrydes de i milten. Hæmoglobinet udskilles med galden fra leveren. Hvert sekund udskiftes 3 mio. røde blodceller i dit blod. Hvide blodceller. I hver mm3 blod er der ca. 5 mio. røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Blodplader er kun 3µm i diameter. Du har ca. 300 mio. af dem pr. ml blod. Blodplader lever kun cirka 10 dage, inden de bliver ædt af hvide blodceller, især i milten. Du har 3,5 5,5 l blod. Det består af plasma, der er en væske, hvori der svømmer en masse blodceller rundt. I blodet er der mange forskellige stoffer, som det transporterer rundt i kroppen. Det er bl.a. næringsstoffer, affaldsstoffer og stoffer, der kan bekæmpe skadelige bakterier og virus. røde blodceller Det er de røde blodceller, der gør, at blod er rødt. De indeholder et stof, hæmoglobin, der kan binde oxygen til sig. De røde blodceller bærer oxygenet fra lungerne rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med retur. De røde blodceller bliver slidt, men der dannes hele tiden nye i knoglemarven. HviDe blodceller Der er flere typer hvide blodceller. Deres vigtigste funktion er at bekæmpe infektioner. Nogle af dem kan omslutte en bakterie og æde den. Andre kan huske bestemte smitstoffer, mens andre kan sende signaler ud i blodet og sætte endnu mere gang i dannelse af nye hvide blodceller. Hvis du får et sår, og hvis der går betændelse i det, vil der være ekstra mange hvide blodceller i nærheden af såret. De hvide blodceller dannes i knoglemarven. Der findes også hvide blodceller i den væske, lymfe, der findes mellem cellerne i din krop. Lymfen løber i et fint net af tynde kar. Lymfen er en vigtig del af dit immunforsvar, fordi de hvide blodceller i lymfen altid er parat til at bekæmpe infektioner. Hvis du prikker hul på en vabel, kan du se, at den er fyldt med en klar væske, nemlig lymfe. blodplader Den tredje slags blodceller er blodpladerne. De er meget små og dannes i knoglemarven. Blodpladerne indeholder et stof, som spiller en vigtig rolle, når blod skal størkne. Hvis du får en rift og bløder, er det stoffet fra blodpladerne, der sætter gang i dannelse af et sår, så du ikke forbløder

8 kredsløb og åndedræt blodtype a 0 b ab Rhesus positiv 37% 35% 8% 4% Rhesus negativ 7% 6% 2% 1% Figuren viser fordelingen af blodtyper i den danske befolkning. Type A er den mest almindelige og type AB den mest sjældne. blodtyper Der er over 300 forskellige blodtyper. Normalt inddeles de groft i 4 typer A, B, AB og 0 (nul), som igen deles i Rhesuspositiv eller Rhesusnegativ. Rhesusfaktoren har særlig betydning ved graviditeter. Hvis foster og mor har forskellig faktor, kan der opstå en farlig situation. Barnets blod kan klumpe og det er livsfarligt. blodtransfusion Blodtyper må ikke blandes. Normalt kan blod af samme type gives fra donor til patient. Figuren viser, hvordan blodtyperne kan anvendes. Type 0 kan bruges til alle de andre typer, mens fx. type A kun kan bruges til modtagere med type A eller type AB. Den sjældne type AB kan kun bruges til AB. Hvis man blander blodtyper, der ikke passer sammen, kan de røde blodceller blive opløst. Så falder blodtrykket, og man kan risikere, at modtageren af den forkerte blodtype vil dø. to rensningsanlæg Der løber over 1 liter blod igennem dine nyrer hvert minut altså omkring liter pr. døgn. Nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer, især fra stofskiftet. Stofferne udskilles med urinen. Leveren er et kemisk rensningsanlæg, hvor blodet bliver renset for andre affaldsstoffer. Leveren kan også fjerne giftstoffer fra fx medicin, og den nedbryder alkohol. Leveren kan også lagre stoffer fx sukkerstoffer (glykogen), og den kan omdanne stoffer til nyttige formål i kroppen. Leveren har mindst 30 forskellige opgaver, som den kun kan løse, fordi blodet transporterer stoffer til den

9 kredsløb og åndedræt er Du Frisk? Fysisk aktivitet stimulerer hjernen. Du lærer bedre, og du vil få mere energi og føle dig mere frisk og bedre tilpas. Hvis du bruger kroppen og holder dig i god form, har du også bedre chancer for at holde dig rask. Hvis du holder dig i form, mens du er ung, kan det styrke din krop længe, måske i 40 år. op MeD pulsen Hvis du bruger kroppen og holder dig i form, er der større chance for, at du undgår mange alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt, at du hver dag sørger for, at hjertet, blodkredsløbet og musklerne kommer på arbejde. Det er en god ide regelmæssigt at dyrke en eller anden form for sport eller motion. Det er sundt at blive forpustet og svede. Du skal helst sørge for, at du bliver forpustet og kommer til at svede hver dag. Du skal have høj puls i mindst 20 minutter. Er du i god form, er din hvilepuls lav, måske under 60. Hvis du spurter enten på cyklen, eller når du løber, kommer pulsen hurtigt op, måske over 150. Men den falder til gengæld også hurtigt, hvis du er i god form. Find din egen puls det er nemmest at mærke den på undersiden af håndleddet i tommelfingersiden. Brug pege- og langefinger til at føle pulsen med, aldrig tommelfingeren. For der har du nemlig også en arterie, hvor du også kan mærke pulsen, og så kan du let komme til at tælle forkert. Puls og vejrtrækning hænger sammen. Når du bevæger dig, har du brug for mere oxygen til musklerne, og derfor trækker du vejret hurtigere og dybere. Og hjertet slår hurtigere for at pumpe mere blod med oxygen og brændstof ud til musklerne. Vidste du, at Regelmæssig træning giver: Det gør ikke ondt at få målt blodtrykket. Det er sjældent, at unge mennesker har problemer med blodtrykket. blodtryk Når manchetten pustes op, klemmer den om armen, og pulsen kan ikke høres. Når trykkes aftager, og blodet løber igennem, kan pulsen høres, indtil trykket er ikke forhindrer blodgennemstrømningen mere. Første gang lægen hører pulsen, noterer han det høje tryk, og når pulslyden forsvinder det lave tryk. 120 over 70 Der er tryk på blodet. Måske har du hørt nogen sige, at blodtrykket var 120 over 70. Det måles i millimeter kviksølv. I gamle dage målte man også lufttrykket ved at se, hvor højt trykket kunne løfte en kviksølvsøjle i et glasrør. I virkeligheden er det blodets tryk på arteriernes vægge, man måler. Det høje tryk kaldes det systoliske tryk (slagtrykket). Det er det maksimale tryk, der er i en arterie, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i arterierne. Det lave tryk kaldes det diastoliske tryk (hviletrykket). Det er det laveste tryk på arteriernes vægge, når hjertet slapper af mellem to slag. Blodtrykket er højere, når man bevæger sig og ved fysisk arbejde. Men det kan også stige, hvis man bliver forskrækket, eller hvis man er stresset. Hvis blodtrykket er højere end 140/90, har man forhøjet blodtryk. blodpropper Omkring danskere har en hjertekarsygdom. Cirka af dem har en hjertesygdom på grund af forsnævring i hjertets kranspulsåre. Det er den mest udbredte hjertesygdom. Halvdelen af gruppen har haft en akut blodprop i hjertet. (Hjerteforeningen 2012). i ForM En løber, der er i god form, kan have en hvilepuls på slag i minuttet. Han kan løbe længe, uden at pulsen bliver særlig høj. En person, der ikke er i så god form, vil måske have en hvilepuls på omkring 70 slag i minuttet og kan få pulsen op på slag i minuttet ved løb. Anders, Bertram og Chris har udført den samme øvelse. Anders er marathonløber, Bent cykler til skole hver dag, mens Chris spiller meget computer og tit bliver kørt i skole af sin mor. Hvem får det mindste udslag i pulsen? Hvem får pulsen hurtigt op og ned igen? Hvem har svært ved at få pulsen helt ned igen? Stærkere hjerte. Lavere hvilepuls. Styrkede blodkar. Bedre lungekapacitet. Flere kapillærer i musklerne. Større muskler. kranspulsåre: Arterie, der forsyner hjertemusklen med blod. blodprop: Blokering af et blodkar. Blodpropper kan komme helt uventet og pludseligt. Heldigvis overlever mange en blodprop, fordi de hurtigt kommer på hospitalet og under behandling. refleksion Grunden til hjerteproblemer lægges ofte allerede i 20 års alderen. Hvad vil det være fornuftigt at tænke over allerede i din alder? Hvilke forhold i jeres livsstil, tror du kan have indflydelse på, om du måske får problemer med hjertet og kredsløbet, når du bliver ældre? 16 17

10 FÆLLESFAGLIGE FOK USOMRÅDER naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fælles faglige forløb. DE FÆLLESFAGLIGE FORLØB ER FORDELT PÅ FØLGENDE MÅDE I FOKUSSYSTEMERNE: Lyn og torden 7. kl Fysik-kemifokus Geografifokus Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus er fuldt dækkende undervisningsmaterialer til naturfagene i udskolingen. Ud over de fagfaglige forløb, indeholder Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus i alt 8 fællesfaglige forløb. De seks af forløbene tager udgangspunkt i de fællesfaglige fokus områder, som undervisningsministeriet har beskrevet. Derudover er der to fællesfaglige forløb, Fotosyntese og Lyn og torden. Hvert fællesfaglige forløb belyser vigtige faglige områder, som medvirker til at øge elevernes forståelse af hvordan de forskellige fag spiller sammen. Herved skabes mulighed for perspektivering og en omverdensforståelse, som inddrager elementer fra hvert af de tre naturfag. Fotosyntese og respiration Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Energi til alle Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren 7. kl 7. kl 8. kl 8. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus Geografifokus Fysik-kemifokus Fysik-kemifokus Geografifokus ÆGTE FÆLLESFAGLIGHED Fælles for de fællesfaglige forløb er, at de er skrevet af de samme tætforankrede forfatterteams der er på hvert fag, og at de er forfattet på tværs af fagene og fagenes forfattere. Denne sammensætning medfører en naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fællesfaglige forløb, samt en reel fællesfaglig belysning af de fællesfaglige indholdsområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget 8. kl Biologifokus Geografifokus Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus 18 19

11 FYSIK-KEMIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Fysik-kemifokus lægger stor vægt på at aktivere eleverne. Ud over de mange teoretiske opgaver, er der integreret praktiske eksperimenter og øvelser i alle forløb. Disse aktiviteter spænder fra klassiske laboratorieforsøg, over diskussioner med en samfundsmæssig vinkel til spil der træner elevernes viden og færdigheder. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til fysik/kemi Stoffernes opbygning Atomer og molekyler Elektricitet Magnetisme Syrer og baser Fyrværkeri Solsystemet Bevægelser i rummet Lyd Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Anette Sønderup Elzebeth Wøhlk 21

12 GEOGRAFIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Geografifokus inddrager i høj grad bæredygtighed, og medvirker stærkt til naturfaglig almendannelse, gennem dels fagteksterne, men også i aktiviteterne. Geografifokus skaber et godt fundament for diskussion og stillingtagen i forhold til bæredygtighed, globalisering og geopolitiske problemstillinger. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til geografi Jorden set fra oven Opdagelsesrejser Vores vilde vejr Jorden en levende planet Kommunikation Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Mogens Lerbech Jensen Rasmus Enemark 23

13 BIOLOGIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Livets byggesten Sanser og nerver Kredsløb og åndedræt Skelet muskler og nerver System i kaos Fordøjelsen Skoven Mikroorganismer Vandløb Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Gennem de flotte og inspirerende forløb er biologiundervisningen dækket fuldt ud, samtidig med at der er rig mulighed for at belyse biologien gennem samfundsfaglige, etiske og bæredygtige aspekter. Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 25

14 NATURFAGSREDAKTIONEN Målet for Alineas naturfagsredaktion er at skabe materialer, både bøger og digitale læremidler, der kan være med til at løfte naturfagsundervisningen i folkeskolen. Vi vil nyskabe og videreudvikle, så naturfagsmaterialerne og undervisningen dels hviler på de gode solide naturfagsdidaktiske traditioner, dels udnytter ny forskning og nye præmisser. Naturfagsundervisning skal være meningsfuld og medvirke til at skabe interesse, forståelse og virkelyst. Alineas naturfagsmaterialer skal danne rammen om fremtidens gode naturfagsundervisning. CV/KONTAKTOPLYSNINGER Jes Kristian Larsen Redaktør, 8 års undervisning i grundskolen og idrætsefterskole Linjefag i biologi, geografi, idræt og matematik Læreruddannet fra Haslev Seminarium PD i naturfagenes didaktik Alineas naturfagsmaterialer sætter nye rammer for den gode naturfagsundervisning. Vores undervisningsmaterialer fanger eleverne og styrker deres handlekompetence. Dette sker dels ved fagligt relevant indhold, der gør eleverne i stand til at forholde sig praktisk og aktivt til et muligt problem, dels ved en kontinuerlig progression i vores tekster grundet vores dygtige forfatterteams. Store ord, men vi ser, at det virker og tror på, at det er vejen frem. Anne Dorte Spang-Thomsen, redaktionschef Kamilla Palsmar Ahlstrøm Redaktør, 11 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, geografi og matematik Meritlærer fra Zahles Seminarium B.Sc i fysik og geofysik fra Kbhs Universitet Pernille Rosenkvist Nedergaard Redaktør, 10 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, biologi, geografi, dansk og billedkunst PD i psykologi med fokus på didaktik, motivation og formidling Læreruddannet fra KDAS Line Gylling Redaktør, Fagjournalist fra Danmarks journalisthøjskole Cand. Scient. i biologi fra Århus Universitet Anne Dorte Spang-Thomsen Redaktionschef for naturfag, 13 års undervisning i grundskolen Linjefag i biologi, fysik/kemi, geografi og engelsk Læreruddannet fra Zahles Seminarium 26 27

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA 3 Natur/teknologi Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA INTRO En sund dag Hvilke sunde ting, kan man gøre i løbet af dagen? Sådan gør I: 1. Gå sammen i grupper på 4. 2. I

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

IntromaterIale til mobil lab

IntromaterIale til mobil lab Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

Med venlig hilsen Hong

Med venlig hilsen Hong Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere