Evalueringsrapport. Ansvars- og kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenter på afd. E Amtssygehuset i Herlev
|
|
- Laura Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport Ansvars- og kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenter på afd. E Amtssygehuset i Herlev Et kvalitetsudviklingsprojekt Helle Christiansen klinisk oversygeplejerske Medicinsk Afdeling E Københavns Amts Sygehus, Herlev
2 Herlev, juni Baggrund for projektet I efteråret 2000 blev et Ansvars- og kompetenceprogram for social og sundhedsassistenter implementeret i afd. E, Amtssygehuset i Herlev (1). Kompetenceprogrammet er et kombineret oplærings- og udviklingsprogram med fokus på kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte social- og sundhedsassistent. Udviklingsdelen fungerer som en målrettet beskrivelse af de sygeplejeopgaver i afdelingen indenfor hvilke, social- og sundhedsassistenten har mulighed for at udvikle sit kompetenceområde. Oplæringsdelen fungerer som et oplæringsskema, hvor assistenten først får vist og forklaret opgaven og dernæst skal udføre opgaven selvstændigt under kontrol. Da patientklientellet i afdelingen er meget forskelligt, har de forskellige afsnit valgt at organisere og anvende social- og sundhedsassistenternes kvalifikationer og kompetence på forskellig vis. På to afsnit har man valgt at sammensætte patienter i én plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence. På to andre afsnit har man valgt at anvende socialog sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper afhængig af patientklientellet i gruppen. Baggrunden for evalueringsprojektet får derved 2 udspring: Afstedkommer det teoretiske kursus og den praktiske oplæring de ønskede kompetencer samt kvalifikationer Er der forskel på, hvordan man i hvert enkelt afsnit anvender social- og sundhedsassistenternes kompetencer De næste to afsnit vil kort beskrive idéen med og opbygningen af kompetenceprogrammet 2. Formålet med ansvars- og kompetenceprogrammet Målrettet udvikling af social- og sundhedsassistentens kompetencer samt kvalifikationer i afd. E, for at sikre både effektivitet og kvalitet i den enkelte medarbejders kompetenceudvikling At sikre patienterne den pleje, de har behov for, og den kvalitet de har krav på At sikre udnyttelse af eksisterende plejeressourcer At sikre en større ensartethed i social- og sundhedsassistentens arbejdsopgaver på de enkelte afsnit At medvirke til at tydeliggøre muligheder og begrænsninger for anvendelse af social- og sundhedsassistentens kvalifikationer 3. Opbygning af kompetenceprogrammet Kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenten i afd. E er overordnet opdelt i 2 kompetencer: Den medvirkende kompetence, der retter sig mod patienter, som er kendetegnet ved vekslende og måske uforudsigelige tilstande, og hvor patienten har komplekse plejebehov indenfor den grundlæggende sygepleje Den selvstændige kompetence, der retter sig mod patienter, der har enkle, let identificerbare og afgrænsede behov inden for den grundlæggende sygepleje Derudover er ansvars- og kompetenceområdet opdelt i : 1. Faglig basiskompetence, som er de grundlæggende sygeplejeopgaver i afdelingen 2
3 2. Definerede patientforløb i tre patientgrupper, indenfor hvilke assistenten har det samlede ansvar og den selvstændige kompetence 3. Generelle sygeplejeopgaver, som er de mere overordnede og administrative opgaver 4. Instrumentelle sygeplejeopgaver 5. Speciale specifikke sygeplejeopgaver 6. Uddannelsesrelaterede opgaver i forhold til elever og studerende på afsnittet Punkt 1, den faglige basiskompetence, beskriver de grundlæggende sygeplejeopgaver, der er på afdelingen, og alt plejepersonale har en selvstændig kompetence indenfor dette område. Punkt 2 er tre definerede patientforløb, der er kendetegnet ved at have enkle, let identificerbare og afgrænsede behov inden for den grundlæggende sygepleje og ligger derved indenfor assistentens selvstændige kompetence. De tre patientforløb er: patienter med rehabiliterende behov, den alment aldrende patient, patienter med apoplexia cerebri i rehabiliteringsfasen. Ved alle andre patientforløb har social- og sundhedsassistenten medvirkende kompetence i samråd med den ansvarlig sygeplejerske. Punkt 3 beskriver de overordnede og administrative opgaver, assistenten har kompetence til. Punkt 4 og 5 i programmet beskriver, hvilke instrumentelle- og speciale specifikke opgaver socialog sundhedsassistenten kan varetage selvstændigt efter oplæring indenfor de patientforløb, der er karakteriseret ved vekslende tilstande, dvs. hvor kompetencen er medvirkende. Punkt 6 beskriver ganske kort, hvilke kompetence assistenten har i relation til uddannelsessøgende i afsnittet. Disse seks områder opfattes i programmet som kompetencer, den enkelte social- og sundhedsassistent skal erhverve sig for at kunne varetage det samlede kompetenceprogram for social- og sundhedsassistenter i afdeling E. Programmet er inspireret af oplæringsprogrammet for social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling på Randers Centralsygehus (2). I forbindelse med implementeringen af kompetenceprogrammet har gruppen af kliniske afdelingssygeplejersker planlagt et teoretisk kursus og en praktisk oplæring i afdelingen Teoretisk undervisning Målet med den teoretiske undervisning er at social- og sundhedsassistenten bliver teoretisk velkvalificeret til at kunne arbejde individuelt med de faglige kompetencer, som er beskrevet i programmet Det teoretiske kursus er bygget op over sygeplejetemaer og plejeproblematikker, der er hyppigt forekommen hos den medicinske patient, og som dækker de kompetencer, der er beskrevet i programmet. Assistenterne skal kunne varetage helhedsplejen til de tre beskrevne patientforløb, hvor assistenten har selvstændig kompetence og dette indebærer også at administrere medicinen, gå stuegang, udfærdige plejeplaner samt koordinere planlægningen med andre faggrupper og primærsektor. Derfor ligger der udover teoretisk gennemgang af plejeproblematikkerne også andre temaer på kurset. Alt i alt ligger der 3½ dage teorikursus med temaerne: smerter, feber, sår, kommunikation, dokumentation, respirationsproblemer, hjerteinsufficiens, forstyrrelser i fordøjelse og væskebalancen, forstyrrelser i udskillelserne, farmakologi, gennemgang af patientjournalen, sociale muligheder, tilbud og hjælpeforanstaltninger. Assistenterne har skriftligt evalueret hvert kursus, og ændringer er på baggrund af disse evalueringer foretaget undervejs. Derudover har i alt 15 assistenter pr. juni 2001 gennemgået det 5 dages farmakologikursus: Lægemiddellære og administration. 3
4 3.2. Praktisk oplæring Efterfølgende teorikurset skal den praktiske oplæring finde sted i afsnittet udfra afkrydsningsskema, hvor social- og sundhedsassistenten først får vist og forklaret opgaven ( bed-side ) for senere, evt. næste gang, at skulle udføre opgaven selvstændigt. Oplæringsskemaet skal synliggøre og dokumentere, hvilke specielle sygeplejeopgaver den enkelte social- og sundhedsassistent er oplært til at kunne varetage selvstændigt. Målet med den praktiske oplæring er, at social- og sundhedsassistenten får vejledning til at omsætte sin teoretiske viden til praktisk kundskab. Det er en sygeplejerske, som forestår oplæringen, der skal finde stede ifølge afdelingens sygeplejeinstrukser. Oplæringen har først fundet sted, når social- og sundhedsassistenten har demonstreret, at vedkommende har de nødvendige teoretiske og praktiske forudsætninger for at udføre opgaven selvstændigt. Ved selvstændigt forstås, at social- og sundhedsassistenten har ansvaret for den konkrete opgavevaretagelse, men også om nødvendigt at indhente yderligere vejledning og oplæring. 4. Projektopbygning For at sikre at social- og sundhedsassistenten opnår de kompetencer, der er hensigten, og for at måle effekten af indsatsen, sættes evalueringen af programmet op som et kvalitetsudviklingsprojekt Formål med projektet Sikre at social- og sundhedsassistenten opnår den faglige kompetence og de kvalifikationer, der stemmer overens med kompetenceprogrammet Dokumentere om en målrettet indsats og en målrettet fokusering på kompetencer giver mærkbare resultater i forhold til programmets formål Undersøge om der er forskel på, hvordan man i hvert afsnit anvender social- og sundhedsassistentens kompetencer 4.2. Design og metode Projektet er et kvalitetsudviklingsprojekt til internt brug, hvor omdrejningspunktet er social- og sundhedsassistentens kompetencer. Datagrundlaget er social- og sundhedsassistenters, afdelingssygeplejerskers samt faglige samarbejdspartneres vurdering af disse kompetencer, og dataindsamlingen foregår gennem tre kvantitative spørgeskemaundersøgelser. Det ene spørgeskema udsendes til samtlige social- og sundhedsassistenter, der har gennemført teorikurset. Formålet med denne undersøgelse er at afdække social- og sundhedsassistentens oplevelse af egne kompetencer og oplevelse af, om arbejdsopgaverne i det daglige stemmer overens med det beskrevne i programmet. Derudover vil der i denne spørgeskemaundersøgelsen også ligge en opregning af, hvor langt den enkelte assistent er med at få udfyldt sit afkrydsningsskema. Den anden spørgeskemaundersøgelse udsendes til alle ledende sygeplejerskerne, hvor lederne skal vurdere, om social- og sundhedsassistenten opnår de beskrevne kompetencer, og om den målrettede indsats og fokusering giver det ønskede resultat. Den tredje spørgeskemaundersøgelse udsendes til faglige samarbejdspartnere ( læger, terapeuter, sekretærer, sygehjælpere, sygeplejersker) for at få et indtryk af, hvordan forskellige faggrupper i afdelingen oplever assistenternes nye kompetencer. 4
5 5. Tipsperspektiv og antal Den samlede teoretiske kursuspakke løber af stablen 3 gange indenfor de første 7 måneder. Alle social- og sundhedsassistenter, der gennemgår teorikurset, får udsendt spørgeskemaet. På de første 7 måneder vil det svare til lidt over 30 assistenter. Antallet af ledende sygeplejersker i afdelingen er på 14, og den tredje spørgeskemaundersøgelse udsendes til 100 faglige samarbejdspartnere. december 2000: udarbejdelse af projektbeskrivelse marts-maj 2001: udarbejdelse af spørgeskemaer juni 2001: udsendelse af spørgeskemaer juli/august 2001: analyse af data 6. Projektets organisering Klinisk oversygeplejerske forestår projekt udarbejdelse og spørgeskemaundersøgelse. Ligeledes forestår den kliniske oversygeplejerske analyse af data efterfølgende. 7. Udarbejdelse af spørgeskemaer Omdrejningspunkterne i spørgeskemaerne er dels assistenternes kompetencer og dels de mere overordnede betragtninger vedr. prioriteringen af og arbejdet med programmet i afsnittene i dagligdagen. Spørgsmålene er derfor udformet udfra disse 2 temaer. Spørgsmålene gående på assistenternes kompetencer omhandler både de seks inddelinger i programmet men også det mere konkrete vedrørende opgaveløsninger som planlægning og udførelse af sygeplejen, stuegangsfunktion, medicingivning, dokumentation, planlægning af patienters fremtid mm. Kort forinden i foråret 2001 havde der i afdelingen været en stor spørgeskemaundersøgelse i relation til medarbejdertilfredsheden. Opbygningen af spørgeskemaerne i denne undersøgelse var stort set den samme. Skemaernes udseende var derfor kendt. Spørgeskemaerne blev afprøvet forinden i en lille pilotundersøgelse på 3 social- og sundhedsassistenter og 1 afdelingssygeplejersker, og blev endelig udsendt Analyse af data Pga. en lav svarprocent er det valgt at gengive svarene i en sammentalt form i bilag 1,2 og Spørgeskemaundersøgelsen til social- og sundhedsassistenterne I alt 37 assistenter havde i juni 2001 deltaget i teorikurset, og var derved i gang med den praktiske oplæring i afsnittet. Tre assistenter var rejst fra afdelingen, så der blev udsendt 34 spørgeskemaer som et personligt brev i cirkulationsposten. Der kom 18 besvarede skemaer retur, hvilket betyder en svarprocenten på 53 %. Besvarelsen ses i bilag 1. At tallene sammenlagt ikke ved hvert spørgsmål giver 18 svar betyder, at ikke alle medarbejdere har besvaret alle spørgsmål. Trods den lille svarprocent viser tendensen i svarene på spørgsmål E og F, at assistenterne selv føler sig fortrolig med kompetenceprogrammets indhold, og at de også mener at være i stand til at varetage de beskrevne kompetencer. Medmindre alle besvarelserne i denne undersøgelse kun kommer fra assistenter, der arbejder intensivt med programmet, ser det også ud til, at den praktiske oplæring er godt i gang (se besvarelserne på spørgsmål G). I gennemsnit er 9 ud af 18 assistenter oplært til de enkelte sygeplejeopgaver i oplæringsprogrammet (det sidste teorikursus, hold 3, sluttede i maj 2001 så 5 af de adspurgte var først lige startet på deres oplæring). De områder, det ser ud til at knibe med i forhold til oplæring, er bl.a. omgang med og pasning af dråbetæller, pleje af abdominalstomier, sugning af pt. i mund og svælg. Dette er sygeplejeopgaver, der ikke forefindes i afsnittene hver dag, og da oplæringen forudsætter, at patienterne er tilstede i afdelingen, vil 5
6 oplæringen til disse opgaver nok trække lidt ud. Et område som pleje af tracheostomi har ingen dog endnu fået afkrydset. Den praktiske oplæring til medicinområdet ser også ud til at være godt i gang. Dette område har hele tiden været et emne, vi har diskuteret med bl.a. spørgsmål som: Er de 4 timers farmakologi undervisning internt i afd. E tilstrækkeligt? Efterfølgende disse interne farmakologikurser viser det sig, at 15 ud af de 34 assistenter på nuværende tidspunkt har det længerevarende farmakologikursus på 5 dage i AMU regi og flere er planlagt til at skulle af sted til efteråret. Det kan derfor overvejes, om afd. E selv fortsat skal have et kort, internt tilbud. Af svarene på spørgsmål H ser det ud til, at programmet ikke er fuldt implementeret i relation til øvrige faggrupper i afdelingen. I forhold til prioriteringen af og kendskabet til programmet er ca. halvdelen af svarene negative (dvs. afkrydsning i svarene i nogen grad, slet ikke, eller ved ikke ). Det ser derimod ud til, at kompetenceprogrammet har betydet ændringer i den daglige opgaveløsning i afsnittene. På nær besvarelserne fra det kardiologiske afsnit, hvor man endnu ikke er så langt med implementeringen, ses der i denne forbindelse heller ingen forskel på, om afsnittet har organiseret sig ved at sammensætte patienter i én plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence, eller om man har valgt at anvende social- og sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper Spørgeskemaundersøgelsen til afdelingssygeplejersker Alle ledende sygeplejersker i afdelingen; undtagen én, arbejder i dagligdagen sammen med assistenterne og fik tilsendt et spørgeskema som et personligt brev i cirkulationsposten. Der blev udsendt 14 skemaer, og der kom 8 besvarede retur. Det betyder en svarprocent på 57%. Det meget lille antal på 8 besvarede skemaer gør det imidlertid svært at drage konklusioner, så disse besvarelser ses i et samlet lys med besvarelserne fra de faglige samarbejdspartnere. Besvarelsen ses i bilag Spørgeskemaundersøgelsen til faglige samarbejdspartnere De kliniske afdelingssygeplejersker stod for distributionen af spørgeskemaer til de faglige samarbejdspartnere i en ligelig fordeling mellem faggrupperne: læger, terapeuter, sekretærer, sygehjælpere og sygeplejersker i de 5 hverdage i perioden d.6.6. til d Der blev i alt uddelt 100 spørgeskemaer, og der kom 30 udfyldte retur. Det svarer til en svarprocent på 30%. Besvarelsen ses i bilag 3. Det ser ud til at en del faglige samarbejdspartnere, og det gælder både plejepersonale og andre faggrupper, ikke føler sig i stand til at vurdere assistenternes kompetencer deraf de mange ved ikke svar - men ellers er svarene på spørgsmål C gående på assistenternes kompetencer udpræget positive. Afdelingssygeplejerskerne føler sig dog ikke usikre overfor at vurdere kompetencerne. De faglige samarbejdspartnere synes ligeledes at vurdere, at assistenterne har de fornødne kompetencer til at varetage de beskrevne sygeplejeopgaver. I sidste del af spørgeskemaet (spørgsmål D) må de mange ved ikke svar, tolkes som, at man ikke rigtigt kender programmet, så i disse svar kommer det også frem, at kompetenceprogrammet ikke er fuldt implementeret, så alle kender indhold og opbygning. 10. Samlet analyse og konklusion Inden vi gik i gang med denne evaluering havde de fleste en fornemmelse af, at det måske ikke gik helt så godt og heller ikke særlig hurtigt med at få implementeret programmet. Af svarene fra assistenter og afdelingssygeplejersker ses dog også, at den praktiske oplæring ikke hele tiden forløber som planlagt. Den samlede lille svarprocenten gør det svært at drage de helt store konklusioner. Overordnet kan en tendens set i relation til formålet for kompetenceprogrammet og formålet for projektet alligevel godt aflæses, for det ser ud som om, at resultatet af indsatsen er ved 6
7 at vise resultater. Mere konkret tyder svarene på, at oplæringsprogrammet efterhånden er ved at være godt i gang de fleste steder, og at alle afsnit har defineret de specialespecifikke sygeplejeopgaver. Det ser ligeledes ud til, at assistenterne har opnået de faglige kompetencer, der stemmer overens med beskrivelserne i kompetenceprogrammet. Der ses dog en lille forskel i assistenternes vurdering af egne kompetencer i forhold til afdelingssygeplejerskers og faglige samarbejdspartneres vurdering. Pga. den lave svarprocent kan det imidlertid ikke tydeligt aflæses i svarene, hvor der i fremtiden skal sættes yderligere ind, men noget tyder på, at et område som vejledning af patient og pårørende og medicinadministration måske skal forbedres. Usikkerheden fra de faglige samarbejdspartnere i forhold til at kende, vurdere og benytte assistenternes kompetencer tyder på, at der mangler en drøftelse i afdelingen og evt. en tydeligere beskrivelse af muligheder og begrænsninger for anvendelse af assistenternes kvalifikationer. Dette er også, hvad der mundtligt løbende er blevet meldt tilbage. Om de eksisterende plejeressourcerne udnyttes optimalt kan ikke aflæses direkte, men det ser ud til at programmet har ændret fordelingen af arbejdsopgaverne i det daglige mellem plejepersonalet, og at assistenternes ansvarsområde udvides i takt med den enkeltes kompetenceudvikling. Ligeledes ser det ud til, at der ikke er forskel på, om afsnittet har organiseret sig ved at sammensætte patienter i en plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence, eller om man har valgt at anvende social- og sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper. Alt i alt er evalueringen i forhold til formålene positiv, men viser samtidig også at afdelingen står overfor følgende opgaver: Revidering af kompetenceprogrammet. Ikke så meget en revidering af selve indholdet, men mere en revidering af beskrivelsen for at tydeliggøre opbygningen og mulighederne for brugen af assistenternes kompetencer er i gang. Fornyet fokusering og drøftelse af programmet i dagligdagen. Både i plejegruppen men også i forhold til faglige samarbejdspartnere. Se på om teorikurset skal revideret, således at kompetencerne gående på de mere konkrete opgaveløsninger så som vejledning af patienter kan tilgodeses. Diskutere om afd.e fortsat skal udbyde et 4 timers internt farmakologikursus, når efterhånden så mange assistenter har det længerevarende kursus i lægemiddellære. Samtidig også overveje om assistenternes kompetence til medicinområdet skal forudsættes af et gennemført 4 timers internt kursus eller af et eksternt kursus på 5 dage. Man kunne så i stedet lægge 1 times introduktion til medicinadministrationen i afd. E på den sygeplejeorienterede del af kurset. Overveje om der skal udpeges kontaktpersoner eller lignende, der sammen med assistenterne får ansvaret for den praktiske oplæring, således at denne del kan forløbe uden problemer. Eller overveje og tydeliggøre at ansvaret for dette i højere grad skal ligge hos assistenterne selv. 11. Litteratur 1. Social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde på Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i Herlev oktober Specielle sygeplejeopgaver. Oplæringsprogram for social- og sundhedsassistenter. Medicinsk afdeling. Randers Centralsygehus d.29./ Husede, B. og Skriver, R: Sygeplejersker og assistenter Sygeplejersken 2000; (30): Bilag Bilag 1: svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til social- og sundhedsassistenterne, samlet 7
8 Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til afdelingssygeplejersker, samlet svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til faglige samarbejdspartnere, samlet resultatet af de ledende sygeplejerskers diskussion af konklusionen 8
9 Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter A.1 Hvor lang tid har du været ansat i afd. E (evt. tidligere afd. F eller afd. C)? 0-1 år: år: år: år: år: 2 over 20 år: 1 A.2. Hvor lang tid har du været uddannet social- og sundhedsassistent? 0-1 år: år: år: år: 2 over 10 år: 0 B. Hvilket område er du ansat i? E105: 2 E106: 4 E107: 6 E108: 5 andet: 1 C. Hvilket teorikursus deltog du i? hold 1, november-december 2000: 6 hold 2, januar-februar 2001: 7 hold 3, maj 2001: 5 D. Er de specialespecifikke sygeplejeopgaver beskrevet i dit afsnit? Ja: 11 Nej: 3 E. De følgende spørgsmål omhandler, hvor godt du synes, de seks ansvars- og kompetenceområder i programmet er beskrevet? Eller sagt på en anden måde: udfra beskrivelserne af de 6 områder i programmet er du så i tvivl om dit ansvars- og kompetenceområde? ja nej ved ikke E.1. Er du i tvivl om din kompetence indenfor basiskompetencen? E.2. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de generelle sygeplejeopgaver? E.3. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de instrumentelle sygeplejeopgaver? E.4. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de specialespecifikke sygeplejeopgaver i dit afsnit? E.5. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de 3 patientforløb indenfor hvilken social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence -bilag 1 i programmet? E.6. Er du i tvivl om din kompetence indenfor 9
10 Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 de uddannelsesrelaterede opgaver? F. De næste spørgsmål omhandler, hvordan du føler dig istand til selvstændigt at udføre sygeplejeopgaverne, der er beskrevet i programmet meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke F.1. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de generelle sygeplejeopgaver? 9 9 F.2. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de instrumentelle sygeplejeopgaver? F.3. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de specialespecifikke sygeplejeopgaver? F.4. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de 3 patientforløb hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet; herunder: Planlægning og evaluering af sygeplejen? 4 14 Dokumentation i sygeplejejournal? 5 12 Vejledning af patient og evt. pårørende? Medicingivning? Stuegangsfunktion? Planlægning af patienternes fremtid?
11 Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 G. De næste spørgsmål omhandler den praktiske oplæring, og hvor langt du er i dit oplæringsprogram. Sæt kryds udfor de sygeplejeopgaver som du på nuværende tidspunkt er oplært til at varetage selvstændigt: JA, JEG HAR GENNEMGÅET SYGEPLEJEOPGAVE OPLÆRING, SÅ JEG KAN UDFØRE OPGAVEN SELVSTÆNDIGT Modtagelse af patient i afd. 16 ud af 18 Modtagelsessamtale 15 ud af 18 G.S. Open 7 ud af 18 ICE 9 ud af 18 Sygeplejejournalen 12 ud af 18 Engangskateterisation hos kvinder 9 ud af 18 Anlæggelse af kateter a demeure hos kvinder 8 ud af 18 Fjernelse af blærekateter 10 ud af 18 Skylning af blærekateter 8 ud af 18 Anlæggelse af ernærings-/ventrikelsonde 9 ud af 18 Opsætning og skiftning af sondeernæring 10 ud af 18 Pleje af ernæringssonde 10 ud af 18 Pleje af gastrostomi 9 ud af 18 Pleje af abdominalstomier 6 ud af 18 Pleje af tracheostomier 0 ud af 18 Pleje af venflon 10 ud af 18 Skylning af venflon med isotonisk saltvand 10 ud af 18 Rensning og skiftning forbinding ved venflon 12 ud af 18 Klargøring, opsætning og skiftning af intravenøse isotoniske 9 ud af 18 væsker efter ordination Samle, opsætte og passe fugter efter gældende retningslinier 8 ud af 18 Samle, opsætte og passe sug efter gældende retningslinier 8 ud af 18 Omgang med og pasning af dråbetæller 6 ud af 18 Sugning af patienter i mund/svælg 5 ud af 18 Sårpleje efter plejeplaner 10 ud af 18 Omgang med og pasning af Hudsonmaske, Peak-Flow meter, 11 ud af 18 Pari-Boy og SAT måler Lavement/rektalklysma 11 ud af 18 introduktion til medicinskab 10 ud af 18 oplæring i brug af medicinkardex 11 ud af 18 administration af subcutan injektion 7 ud af 18 administration af inhalationsmedicin 8 ud af 18 retningslinier for administration af medicin 11 ud af 18 medicinplastre 8 ud af 18 11
12 Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 H. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad H.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, oplæring prioriteres og der tales om det i dagligdagen? H.2. Du kender dit ansvar- og kompetenceområde? 13 5 H.3. Den praktiske oplæring i afsnittet forløber som aftalt med den vejledende sygeplejerske? H.4. Social- og sundhedsassistentens ansvarsområde udvides i takt med den praktiske oplæring og den enkeltes kompetenceudvikling? H.5. Dine kvalifikationer benyttes i forhold til dine arbejdsopgaver? H.6. Øvrigt plejepersonale er bekendt med dit arbejdsområde og kompetenceprogrammet? H.7. Øvrige samarbejdspartnere er bekendt med dit arbejdsområde og kompetenceprogrammet? H.8 Du husker selv på at arbejde med oplæringsskemaet i det daglige, således at du får afkrydset i skemaet sammen med den vejledende sygeplejerske? H.9. Kompetenceprogrammet har ændret arbejdsopgavernes karakter i dit daglige arbejde?
13 Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejerskerne A. Hvor mange social- og sundhedsassistenter har i dit afsnit gennemgået teorikurset Grundlæggende kursus i medicinsk sygepleje for social- og sundhedsassistenter? 1: 0 2: 0 3: 0 4: 0 5: 0 6: 3 7: 1 8 eller derover: 4 B.1 Er der i dit sengeafsnit specialespecifikke sygeplejeopgaver som social- og sundhedsassistenten efter teoretisk og praktisk oplæring kan varetage? Ja: 6 Nej: 2 B.2. Hvis Ja, er disse specialespecifikke opgaver så beskrevet? Ja: 6 Nej: 1 C. De følgende spørgsmål omhandler, hvor godt du synes, de seks ansvars- og kompetenceområder i programmet er beskrevet? Eller sagt på en anden måde: udfra beskrivelserne af de 6 områder i programmet er du så i tvivl om social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde? ja nej ved ikke C.1. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor basiskompetencen? C.2. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de generelle sygeplejeopgaver? C.3. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de instrumentelle sygeplejeopgaver? C.4. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de specialespecifikke sygeplejeopgaver? C.5. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de 3 patientforløb indenfor hvilken social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet? C.6. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence 13
14 Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 indenfor de uddannelsesrelaterede opgaver? D. De næste spørgsmål omhandler hvordan social- og sundhedsassistenten er i stand til at udføre sygeplejeopgaverne, der er beskrevet i programmet meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke D.1. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de generelle sygeplejeopgaver? 2 6 D.2. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de instrumentelle sygeplejeopgaver? D.3. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de specialespecifikke sygeplejeopgaver? D.4. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de 3 patientgrupper hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet; herunder Planlægning og evaluering af sygeplejen? Dokumentation i sygeplejejournal? Vejledning af patient og evt. pårørende? Medicingivning? Stuegangsfunktion?
15 Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 Planlægning af patienternes fremtid? 2 5 E. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad E.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, oplæring prioriteres og der tales om det i dagligdagen? E.2. Social- og sundhedsassistenterne kender deres ansvar- og kompetenceområde og ved hvad der forventes af dem? E.3. Den praktiske oplæring i afsnittet forløber som aftalt med den vejledende sygeplejerske? E.4. Social- og sundhedsassistentens ansvarsområde udvides i takt med deres kompetenceudvikling? E.5. Øvrigt plejepersonale er bekendt med assistenternes arbejdsområde og kompetenceprogrammet? E.6. Øvrige samarbejdspartnere er bekendt med assistenternes arbejdsområde og kompetenceprogrammet? E.7. Assistenterne husker selv at arbejde med oplæringsprogrammet i det daglige, således at de får afkrydset i skemaet sammen med den vejledende sygeplejerske? E.8. Kompetenceprogrammet har ændret fordelingen af arbejdsopgavernes karakter mellem plejepersonalet i det daglige?
16 Spørgeskemaundersøgelse til faglige samarbejdspartnere bilag 3 bilag 3: spørgeskemaundersøgelse til de faglige samarbejdspartnere A. Hvilken faggruppe tilhører du? læge: 5 terapeut: 4 sekretær: 6 sygehjælper: 2 sygeplejerske: 10 andet: B. Hvilket område er du ansat i E105: 5 E106: 6 E107: 10 E108: 5 andet: 1 C. De næste spørgsmål drejer sig om social- og sundhedsassistenternes kompetencer i forhold til dine forventninger til en faglig samarbejdspartner? meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke C.1. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenternes teoretiske viden og praktiske færdigheder svarer overens med dine forventninger til en sygeplejefaglig samarbejdspartner/kollega? C.2. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenternes teoretiske viden og praktiske færdigheder i forhold til de sygeplejeorienterede arbejdsopgaver i dagligdagen? C.3. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenterne varetager det totale ansvar vedrørende plejen af de patientgrupper hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig ansvar og kompetence bilag 1 i programmet; herunder: Planlægning og evaluering af sygeplejen? Dokumentation i sygeplejejournal? Vejledning af patient og evt. pårørende? Medicingivning? Stuegangsfunktion? Udførsel af ordinationer? Bestilling af blodprøver/undersøgelser? Planlægning af patienternes 16
17 Spørgeskemaundersøgelse til faglige samarbejdspartnere bilag 3 rehabilitering, fremtid mm.? D. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad D.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, og der tales om det i dagligdagen? D.2. Social- og sundhedsassistenterne i afdelingen kender deres ansvar- og kompetenceområde, og ved hvad der forventes af dem? D.3. Du ved, der findes et formelt ansvar- og kompetenceprogram for social- og sundhedsassistenter i afdelingen? D.4. Du kender til indholdet af dette kompetenceprogram? D.5. Kompetenceprogrammet har ændret fordelingen af arbejdsopgavernes karakter mellem plejepersonalet i det daglige?
18 Resultatet af de ledende sygeplejerskers diskussion af konklusionen bilag 4 Evalueringen viste at afdelingen stod overfor følgende opgaver: 1. Revidering af kompetenceprogrammet. Ikke så meget en revidering af selve indholdet, men mere en revidering af beskrivelsen for at tydeliggøre opbygningen og mulighederne for brugen af assistenternes kompetencer er i gang. 2. Fornyet fokusering og drøftelse af programmet i dagligdagen. Både i plejegruppen men også i forhold til faglige samarbejdspartnere. 3. Se på om teorikurset skal revideres, således at kompetencerne gående på de mere konkrete opgaveløsninger så som vejledning af patienter kan tilgodeses. 4. Diskutere om afd.e fortsat skal udbyde et 4 timers internt farmakologikursus, når efterhånden så mange assistenter har det længerevarende kursus i lægemiddellære. Samtidig også overveje om assistenternes kompetence til medicinområdet skal forudsættes af et gennemført 4 timers internt kursus eller af et eksternt kursus på 5 dage. Man kunne så i stedet lægge 1 times introduktion til medicinadministrationen i afd. E på den sygeplejeorienterede del af kurset. 5. Overveje om der skal udpeges kontaktpersoner eller lignende, der sammen med assistenterne får ansvaret for den praktiske oplæring, således at denne del kan forløbe uden problemer. Eller overveje og tydeliggøre at ansvaret for dette i højere grad skal ligge hos assistenterne selv. Disse resultater blev drøftet på et fælles afdelingssygeplejerske møde d.10.september og resultatet af denne drøftelse er som følger: ad.1. Alle er enige og den reviderede udgave godkendes ad.2. I de næste måneder vil kompetenceprogrammet være et punkt på personalemøderne lokalt i afsnittene. Derudover er emnet kommet med i det nye introduktionsprogram fra foråret 2001, således at alle nyansatte fremover får en drøftelse af indholdet af kompetenceprogrammet. I næste E-nyt skriver Helle et indlæg om evalueringen. ad.3. Vi enes om at fortsætte det nuværende koncept for teorikurset. Emnet Vejledning og kommunikation med patienter har ca. 1 time på teorikurset og vi vil i den praktiske oplæring være ekstra opmærksom på at drøfte etik, værdier, holdninger og personlige erfaringer, da måden hvorpå man informerer patienten netop er under indflydelse af disse faktorer. ad.4. Vi enes om at vi i fremtiden vil tage mere hensyn til de individuelle kompetencer som den enkelte assistent har på medicinområdet. For mange assistenter vil et repetitionskursus være nok (det interne 4 timers kursus) og for en del (specielt de helt nyuddannede assistenter) skal medicin administrationen forudsættes af et 5 dages kursus. Dette vil afdelingssygeplejerskerne i fremtiden i hvert enkelt tilfælde vurdere. ad.5. Det vil som hidtil være den kliniske afdelingssygeplejerske der sammen med assistenten planlægger oplæringsprogrammet. Selve den praktiske oplæring til de enkelte sygeplejeopgaver kan varetages af erfarne sygeplejerske i afdelingen. I det nyreviderede kompetenceprogram vil det tydeliggøres at assistenten selv har ansvaret for at oplæringsprogrammet gennemføres. 18
Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken
Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereUndersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale
Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale i forhold til brugen af kompetencer og graden af uddannelse og udviklingsmål Forord FOA ønsker at sætte fokus på fagligheden og faglig
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereAnsvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter
Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse
Læs mereEvalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i
Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.
VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College
Læs mereØget arbejdsglæde og større kvalitet
FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBeskrivelse af praktiksted
Beskrivelse af praktiksted Sygehus: Nykøbing F Afdeling: Medicinsk Afsnit for lungesygdomme Opfyldelse af EU s anerkendelsesdirektiv: a) Almen medicin og medicinske specialer Kontaktperson og stillingsbetegnelse:
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever
Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af
Læs mereDelegering: Hvad er delegering:
06-05-2014 12:53 Delegering: Hvad er delegering: Delegering er at overdrage en arbejdsopgave til en anden faggruppe, som ikke har fået kompetence til udførelse af opgaven gennem deres grunduddannelse.
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereTemadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk
Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereSTANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING
STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereIntroduktionsprogram
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Ekstern klinisk praktik Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram er udarbejdet i et samarbejde
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereUrologisk Ambulatorium Næstved Sygehus
Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland
BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereAmbulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode
Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center...2 1.1 Overordnet struktur og rammer... 2 1.2 Evaluering...
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereYdelseskatalog for sygepleje - sygeplejersker
Ydelseskatalog for sygepleje - sygeplejersker Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereDokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital
Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen
Læs mereAfsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus
Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje
Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige
Læs mereBydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017
Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereNotat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg
Afdeling: FAM Svendborg Sygehus Udarbejdet Oversygeplejerske Anne Pedersen Valdemarsgade 53 5700 Svendborg af: E-mail: anne.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 05.01. 2013 Telefon: 21380367 Notat vedr.
Læs mereKlar til Samtalen? En kulturundersøgelse af personalets oplevelser af Samtalen med patienten om den sidste tid
Klar til Samtalen? En kulturundersøgelse af personalets oplevelser af Samtalen med patienten om den sidste tid Baggrund for undersøgelse Klar til Samtalen! Siden 2015 har Medicinsk Afdeling arbejdet med
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereKliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester
Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Lektionskatalog Klinisk undervisning Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester Hold 2012 1 Hensigten med de kliniske undervisningsdage
Læs mereRetningslinjer for sygeplejestuderende og medicindispensering
Retningslinjer for sygeplejestuderende og medicindispensering Generelt Følgende referencer danner baggrund for Retningslinjer for sygeplejestuderendes deltagelse i medicindispensering og administration
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereFælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011
Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse
Læs mereQuickguide Vikarhåndtering Afdelingen bestiller en vagt
Quickguide Vikarhåndtering Afdelingen bestiller en vagt Indholdsfortegnelse: 1. Opsætning af arbejdstidsplan for at bestille vikarer... 1 2. Bestilling af vikar... 2 3. Bestillingsbilledet... 3 4. Oplysningerne
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861
Læs mereFarmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen
Farmakologiopgave Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne i farmakologi
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereLærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus
Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.
Læs mereKommunal Praktik, del 1B
Farmakologiopgave i praktik 1B Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereHvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital?
Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Indledning Det er en regional prioritet, at der skal være ansat frivillighedskoordinatorer
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk-kardiologisk afd. A består af sengeafsnit A220, akut hjerteafsnit AHA, medicinsk visitationsafsnit MVA, hjerte-
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKommunal Praktik, del 1A
Farmakologiopgave i praktik Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium
Læs mereEvaluering af den kliniske uddannelse
Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereHenvisningen til ambulatorierne sker via egen læge, privatpraktiserende speciallæge eller andre sygehusafsnit.
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted: Geriatrisk afsnit 03-3. Holbæk Sygehus 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Geriatrisk-reumatologisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSUOC - Team Sundhed og Udvikling
NOTAT SUOC - Team Sundhed og Udvikling 20-10-2017 M-sag ÆSU januar 2018 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Hjemmeplejegruppen Nord På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om at se tilsynsrapporterne
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereAkut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.
Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter
Læs mereIntroduktionsprogram
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for ledende terapeut ved Terapiafdelingen
Marts 2008 Stillings- og funktionsbeskrivelse for ledende terapeut ved Terapiafdelingen Organisation: Afdeling: Terapiafdelingen Stilling: Ledende terapeut Udpeges af: Afdelingsledelsen Refererer til:
Læs merePsykiatrisk Akutmodtagelse Kolding
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs merePraktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.
Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven
Læs mereFokus på faglighed i sygeplejen
anæstesi Dokumentation. Ved audit har vi på nogle parametre fine resultater, men der er stadig plads til forbedringer. At sygeplejen dokumenteres. Inden udgangen af 20 Vi dokumenterer i EPJ via cheklister,
Læs mere