Børnehuset Viborgvej.

Transkript

1 PLR09 Børnehuset Viborgvej. Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1 5 og punkt 8. Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Vi har gennem det seneste år arbejdet med særligt fokus på 2 temaer, som har været individuelle i de enkelte afdelinger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. 1

2 Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. 2

3 Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den verden, som de skal lære at kende og være en del af. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen 3

4 Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Det pædagogiske overordnede mål: At inklusionsindsatsen i kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. - At læringsmiljøet hjælper børn til at finde et fælles legefokus. - At læringsmiljøet styrker børns fordybelse i legen, og at give alle børn en følelse af, at kunne deltage i, og bidrage til legen. Målet for læreplanstema: Barnets alsidige personlige kompetencer: - At barnets kompetencer og styrker bliver tydeligere - At barnet kan respektere og rumme andre - At barnet kan fordybe sig. - At barnet kan være vedholdende i sin opmærksomhed. - At barnet kan dele erfaringer med andre. - At barnet kan godtage andres ideer. - At barnet kan argumentere for egen mening. Målet for læreplanstema: Sociale kompetencer: - At barnet får erfaringer med at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. - At barnet får erfaringer med at kunne bidrage til fællesskabet. - At barnet får erfaringer med at kunne løse konflikter i fællesskabet. - At barnet får erfaringer med kunne løse opgaver i fællesskabet. - At barnet får erfaringer med at kunne give anerkendelse til andre i fællesskabet. - At barnet får erfaringer med at få anerkendelse fra andre. Succeskriterier: Alle børn oplever at være deltagende, medlevende, nysgerrige og glade. At deres kompetencer og styrker bliver tydeligere. At de bliver set og hørt. At alle børn har en eller flere gode venner. At alle børn kan være deltagende i legefællesskaber over længere perioder. At alle børn oplever at kunne håndtere konfliktsituationer. At vi ved iagttagelse vil se om børnene, får adgang til legefællesskaber. At de kan forblive i legen - over en længere periode, og minimere konfliktniveauet i legen. Vi har koblet læreplanen Natur og naturfænomener, med fokus på De sociale kompetencer, da vi arbejder med Grønne spirer i både vuggestuen og børnehaven. I den sidste læreplan har vi haft fokus på Krop og bevægelse, med fokus på Barnets alsidige personlige udvikling. 4

5 Punkt 7 - Pædagogiske metoder og aktiviteter. Vi har arbejdet med to pædagogiske eksperimenter hvert år, der understøtter børns læringsmiljø og legefællesskaber. I arbejdet med fællesskabets evne til at inkludere alle børn, bliver alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på børnenes muligheder. I den daglige praksis har vi arbejdet med mål og handleplan, i de formelle læringsrum på personalemøder, stuemøder og pædagogmøder. Målet har været at arbejde med vidensdeling og at den enkelte reflekterer over egen inklusionspraksis. Der er arbejdet med konkrete mål i EVA skema, der efterfølgende er evalueret og implementeret i den daglige praksis. For at indfri de opstillede mål i læreplanen, har vi haft fokus på Overgange fra vuggestuen til børnehaven. Målet er at sikre en god overlevering, fra primær pædagog til primær pædagog i samarbejdet med forældrene, omkring barnets udvikling og trivsel. Læreplansaktiviteter. Vuggestuen har arbejdet med læreplaner Alle os og Mig og min familie. i basisgrupperne. Der er arbejdet med læreplaner i tre aldersopdelte grupper, med Alsidig personlige udvikling og Min krop og jeg. Alsidige personlige udvikling. De 2-3 årige. Læringsmål Forståelse af sit eget jeg. Kende sin identitet. - Kendskab til egen krop. -Kendskab til følelser/sanser - Kan give udtryk for egne følelser og behov på en hensigtsmæssig måde. - Kendskab til begrebet "familie" -Selvhjulpethed. - Tålmodighed - vente på tur- Se de andre børn Metoder og aktiviteter. Hvad gør vi. Bruge gentagelser og sætte ord på ting og handlinger. Tegn på læring -Kan kende sin identitet. - Kan benævne kroppen. - kan genkende ansigtsudtryk og følelser. - Kan forstå begrebet "Min familie og bruger selv ordene/ begrebet. - Kan give udtryk for følelser og behov på en hensigtsmæssig måde. - Større selvhjulpethed. - Større beherskelse af kroppen. - Større tålmodighed- bedre til at se de andre børn Evalueringsspørgsmål. Genkender de betegnelserne på kroppen.? Bruger de betegnelserne.? 5

6 -Lege med ansigtsudtryk. -Bruge fagtesange. -Tegne kroppen/hænder/ansigt. -Taler om barnets bog og hus. - Læser bøger om kroppen og familie. - Fordybelse i selvhjulpethed. (tage tøj på m.m.) - Udfordre børnene... - Fordybelse i lille gruppe. - Faste ritualer i gruppen. Gentagelser. - Billeder af børnene i kufferten. Dokumentation - metode. Tegne kroppen i stor størrelse. - Tage billeder ( Af ture og samlinger.) - Dagsorden til forældrene. - Forklaringer til forældre. Skriftligt og mundtligt. Synger de fagtesangene.? Er de mere selvhjulpne.? Har de større kendskab til "familie"? Hvad viser dokumentationen. Vi har arbejdet med kroppen på mange måder. Dermed har det givet børnene større kendskab til læreplanstemaet. - Større kendskab til egen udvikling. - Vi har informeret forældrene om forløbet, så de kan følge op på læreplanstemaet derhjemme. Evaluering: - Det er godt at arbejde i små grupper. - Nærvær og gruppefølelse er vigtig. - Godt at være velforberedt på det barnet skal lære og have gentagelser. - Vigtigt at vi prioriterer læreplansgruppen og det at arbejde i små grupper højt. Læreplan : Mig og min familie. Alsidig personlig udvikling.-sociale kompetencer. Læringsmål Kendskab til egen krop - Begrebet "familie" - Fordybelse i små grupper - At barnet kan fortælle de andre om sin familie - Kendskab til følelser - Tålmodighed - at vente på tur - At børnene ser hinanden / hjælper hinanden Metoder og aktiviteter Hvad gør vi. Tegner barnets krop i fuld størrelse med foto af ansigtet - Tegner og maler hænder i forskelligt materiale - Taler om barnets huse og bøger med henblik på "familien" Tegn på læring. Kan genkende ansigtsudtryk og følelser - Kan forstå begrebet " min familie" - Kan fordybe sig i længere tid - Kan vente på tur - At børnene er sociale og tager hensyn til hinanden - i læreplansgrupperne og i dagligdagen Evalueringsspørgsmål. Har børnene fået kendskab til begrebet "familie", og kan de fortælle de andre børn om deres familie. - Er børnene blevet mere bevidste om egne og andres følelser 6

7 - Læser bøger om en familie - Taler om ansigtet - følelser - sanser. Bruger bøger og bolde - Arbejder i små grupper - Arbejder med begrebet tålmodighed - sætter ord på "at vente på tur" - Begreberne gentages mange gange - og i forskellige sammenhænge Dokumentation metode. - Er børnene blevet bedre til at tage hensyn til hinanden - Har børnene fået kendskab til deres egen krop - Kan de benævne kroppen Hvad viser dokumentationen Taget billeder af børnene på ture og i aktiviteter som efterfølgende er blevet genstand for samtaler - Iagttaget børnenes forhold og hensyntagen til hinanden - På stuen er ophængt produkter af børnenes kreative udfoldelser - bl.a. kroppen - Forældre bliver bekendt med læreplanstemaet gennem nyhedsbreve og dagsedler - Børnene kan genkende egne og andres følelser, udtryk. - Vi kan se at børnene er fortrolige med at bruge bøger og bolde med de forskellige følelsesudtryk. - Børnene bruger sit hus i dagligdagen, og kan fortælle om sin familie. - De har forståelse for, og kan benævne sin krop. Evaluering: Børnene bruger deres huse meget i dagligdagen, eksempelvis bruges det hvis et barn er ked af det, eller de ser hinanden ved at hente huset til et andet barn der er ked af det. Boldene med følelsesudtryk bliver brugt i samling til at vise en følelse, og det gør at følelsen bliver tydelig for barnet. Børnene bruger mimik og kan udtrykke en følelse. Læreplansaktiviteter: I børnehaven er der arbejdet med fælles læreplan for alle børn omkring Venskaber for alle og Mig og min familie. Fælles læreplan Høst ud fra et Vidaperspektiv og med fokus på Natur og naturfænomener. Der er arbejdet med individuelle læreplaner omkring Krop og bevægelse. Venskaber for alle. Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Læringsmål Vi vil gerne have at alle børnene og særligt de udsatte børn, tilegner sig positive erfaringer med følgende, ud fra et ressourceorienteret perspektiv i VIDA-kontekst: At kunne udtrykke egne behov At kunne tage initiativ At kunne afgrænse sig selv At kunne gøre sig attraktiv i legen Tegn på læring Vi forventer at kunne se følgende udtryk for børnenes læring: At børnenes udsagn om egne og andres følelser forfines At børnene udviser større empati og tolerance At konflikter mellem børnene mindskes At børnene løser deres konflikter mere hensynsfuldt At flere børn afprøver nye legerelationer 7

8 At initiere nye venskaber/legerelationer At italesætte egne og andres følelser At børnene tager konkrete redskaber i brug i forhold til at afgrænse sig selv og andre At børnene inviterer de voksne til at samtale om følelser At børnene tager imod voksnes invitation til samtale om følelser Metoder og aktiviteter. Hvad gør vi. Vi kickstarter vores venskabstema med en uge med intensiv fokus på venskaber og følelser, med udgangspunkt i en række filosofiske spørgsmål omkring hvad en god ven er, hvordan man kan sikre at alle i børnehaven har en ven og hvem der kan hjælpe børnene til at være glade og have venner i børnehaven. Der indsamles materiale; billedbøger, mobbefri kuffert, hånddukker, trin for trin-plancher, ansigter til illustrering af følelsesudtryk. Der udfærdiges brev til forældrene om venskabsugen og det efterfølgende, tilknyttede VIDA-eksperiment Der udfærdiges køreplan til alle medarbejdere Der udfærdiges en "Venskabsmappe" til hver stue med indsamlet materiale til brug i ugen, samt til at indsætte dokumentation undervejs. Projektgruppearbejde for alle børn Vi læser dialogisk om venskaber og følelser Vi leger massagesanglege (den man rører mobber man ikke) Vi tegner ansigtsudtryk på papir Vi laver små rollespil om følelser Evalueringsspørgsmål Hvordan kan vi give børnene positive erfaringer med at føle sig: - set og hørt - rigtige (kontra forkerte) - anerkendte - værdifulde i sig selv - værdifulde i fællesskabet - hjulpet, støttet og guidet når de har brug for det - attraktive i legen - god at være ven med - god til at læse andres signaler Hvordan kan vi invitere og engagere forældrene til at tage del i opgaven og ansvaret sikringen af alle børns trivsel og sociale udvikling? Dokumentation - metode. Hvad viser dokumentationen. Vi vil indsamle og nedskrive "guldkorn" og Dokumentation viser glade og engagerede børn "stjernestunder" (også de udsatte børn) og voksne som aktivt Vi vil tage billeder tager part i aktiviteterne. Vi vil opfordre forældrene til at udveksle iagttagelser og erfaringer med os Vi vil hænge fotos og beskrivelser af dagenes forløb op på fællesopslagstavlen i alrummet. Evaluering: Vi har lært at vi kan samarbejde omkring en fokuseret indsats i forhold til at styrke alle børns og særligt de udsatte børns sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling. Vi 8

9 inddrager forældrene i samarbejdet omkring at afprøve nye legerelationer, også derhjemme. At indsatsen ikke nødvendigvis er stor, men udbyttet er stort. Vi har lært, at også de udsatte børn kan profitere meget af et sådant forløb, at vi stadig er dygtige til at tilegne os nye pædagogiske og metodiske færdigheder. Mig og min familie. Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling. Læringsmål At børnene "ser" hinanden og får forståelse for og viden om ligheder og forskelle. Opleve mangfoldighed og styrke venskaber Skabe sammenhæng mellem barnets hjem og dets børnehave liv. At styrke børnenes forståelse for hinanden ( og dermed skabe grobund for nye venskaber ) Inkludere barnet i fællesskabet At det enkelte barn føler sig "set" og anerkendt Tegn på læring. Når man kan høre at børnene snakker om hinandens huse / familier At alle børn deltager aktivt i processen. At alle gentagne gange beder om at kigge på / vise deres hus. At emnets snakkes om med Mor/Far. Metoder og aktiviteter. Hvad gør vi. Aktiv inddragelse af forældrene. Alle børn laver med voksen hjælp sit eget hus i karton. De voksne på stuen laver også et hus. I huset skal der være det som fylder noget for barnet/familien, med fokus på familierelationer. Alle huse ophænges på stuen. De færdige huse fremlægges til samling eller i projektgrupperne. Vi skaber rum og struktur for i fællesskab at fortælle om sin egen verden. Vejledt deltagelse, med en voksen tæt på. Evalueringsspørgsmål. 1)Er det enkelte barn inkluderet i fællesskabet. 2)Har alle børn lavet et hus.? 3)Føler alle børn sig set i processen.? 4) Har alle forældre bakket op om projektet.? 5)Har alle børn fået en forståelse, for hvad en familie kan være.? 6) Viser børn interesse for hinanden i løbet af processen, samt i det færdige projekt.? Dokumentation som metode. Hvert barn har sammen med en kendt voksen lavet deres eget familiehus, med fotos af familiemedlemmer og andre betydningsfulde elementer. Alle børn har et hus hængende på stuen. De føler ejerskab af deres hus og var glade for at kigge/fortælle/dele/være nysgerrige på hinandens huse / familie. Hvad viser dokumentationen. Vores forældre bakker op om de projekter vi sætter i " søen " Det er muligt at bygge bro mellem børnehaven og hjem Alle børn har deres eget hus på stuen. Vi styrker vores faglige og børnenes fællesskab ved at have et fælles tema i huset. 9

10 Evaluering: Alle oplevede at de er en del af en familie, og det er de øvrige børn også. Børnene var optaget af hinandens families huse. Alle forældre havde bakket flot op ved at komme med fotos og bidraget til børnenes læring. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Hvert halve år arbejder vi i Børnehuset Viborgvej med Matrix skemaer på gruppen og det enkelte barn, med fokus på relationen og samspil. Der udarbejdes mål på fokusbørn i en ICDP handleplan, omkring relation og samspil. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Igennem vores dokumentation og evaluering af metoder igennem EVA skemaer kan vi se, at de mål der er sat for de to overordnede læreplaner: Sociale kompetencer og Alsidig personlig udvikling er nået. Succeskriterier er opnået, idet vi eksempelvis ser at børnene har udviklet, fællesskaber og venskaber. Vi har stadig fokus på inklusionsperspektivet og det at arbejde med VIDA i praksis i børnehaven. Vi arbejder stadig reflekterende og det udvikler vores pædagogiske praksis. 10

11 De Sociale kompetencer: I børnehaven, har vi haft en fokuseret indsats i forhold til at styrke alle børns og særligt de udsatte børns sociale kompetencer. Vi inddrager forældrene i samarbejdet om det at barnet har legerelationer og venskaber. I vuggestuen er det barnets almene sociale kompetencer der er udviklet, vi oplever samtidig at de har mange legerelationer, der er vigtige i overgange til børnehaven. Det at arbejde i små grupper, med nærvær giver gruppefølelse. Barnets alsidige personlige udvikling: Det enkelte barns kompetencer og styrker er blevet tydeligere. Vi oplever at det at arbejde fokuseret med en indsats der tager udgangspunkt i barnets personlige udvikling, styrker det enkelte barns selvfølelse. Samtidig har det styrket børnenes følelse af at blive anerkendt på det de kan, og tage udgangspunkt i Zone for nærmeste udvikling. Dokumentation: Vi har daglig dokumentation af det læringsforløb barnet er en del af. I vuggestuen er det en dagsseddel, der senere bruges i barnets bog. I børnehaven er det billeder og fotos der vises på digitalskærm. Men dokumentation kan også være: - Dagsorden til forældrene. Forklaringer til forældre. Skriftligt og mundtligt. - Tegninger og kreative udtryk, som også understøtter barnets forståelse af egen læring. - Dialog med forældrene, og det at bygge bro imellem hjemme og vuggestue/børnehave. - Forældrenes/barnets billeder og udtryk. Barneperspektivet: Vi inddrager barnet, på den måde at det er barnets oplevelse af situationen der er vigtig. At de oplever at blive forstået, anerkendt og respekteret. Inddrager børnene i planlægningen af hverdagen, hvor det er muligt. Barnet bliver inddraget i egen læring, ved at have dialog med barnet, om hvad det har lært. Vi har fokus på det gode børneliv i venskaber, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle venskaber og sikrer, at ingen børn står alene i gruppen. Vi arbejder fremadrettet med Fri for Mobberi i samarbejde med forældrene. Vi har fokus på værdier, så de udvikler fællesfølelse for hinanden. 11