Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
|
|
- Alma Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
2 Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019 byder på vejrmæssigt forhåbentligt noget lidt mere almindeligt vejr. En del græsudlæg og også eksisterende marker tog skade af tørken, så man bør tidligt i foråret vurdere græsmarkerne om evt. omlægning eller isåning. Nyt til 2019 Frøblandingerne Ø55 og Ø56 til grise er nye, hvorfor vore to økologiske special-griseblandinger fra 2018 udgår. En anden nyhed er, at Øko-SukkerToppen nu også indeholder timothe. Det er primært en afgræsningsblanding med et pænt indhold af sukkergræs, som køerne har en stor ædelyst til. Køer æder også meget gerne timothe og arten er med til at gøre blandingen mere robust. AberChoice, sildig diploid alm. rajgræs, er også ny som økologisk. Der er - ligesom AberDart - tale om en sort med højere sukkerindhold og en rigtig god fordøjelighed og den vil indgå i udvalgte frøblandinger, bl.a. Ø22 og Øko-OptiMælk-blandingerne. Biodiversitet, vildt/insektvenlige tiltag, kulstoflagring i jorden og klimaudfordringer Med vort brede sortiment af frø kan vi hjælpe med tiltag mod de udfordringer, vi står overfor. Vi har flere forslag til blandinger med stor mangfoldighed, både til foderproduktion (Øko-OptiSlæt m. rødkløver), vildt- og insektvenlig blanding (Øko-Vildtblanding) og til frivillige efterafgrøder (Øko-TerraLife). En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha pr. år kulstof der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå ekstremer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt blandt forskere på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs herunder udvinding af proteinet til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein på bedriften er af stor betydning. Dette arbejde følger vi interesseret. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer. De forskellige urter indeholder typisk flere vitaminer og mineraler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene og endelig øger man biodiversiteten både over og under jorden. Det er en god metode at etablere urteblandingen i bånd/striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Blandingen fås i 1 kg poser. Urteblanding 25% Kommen 30% Esparsette 25% Kællingetand 15% Bibernelle 5% Cikorie Hvis der er tale om en slætmark, kan cikorie og kommen fås separat til iblanding. Det er to plantearter, der kan klare sig i konkurrencen med kløvergræsset under slætforhold. 2
3 Biodiversitet og mangfoldighed i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, mindre ukrudt og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Man skal blot huske efter omlægning af en kløvergræsmark at placere afgrøder, der kan optage næringen i jorden. En græsmark med én græsart samt én kløverart, f.eks. Ø22. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger nogle indeholder få arter, mens andre har en mere artsrig sammensætning. De bredt sammensatte frøblandinger har vi også økologisk og også her kan man tale om biodiversitet. En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, f.eks. Øko-OptiSlæt med rødkløver. Nye undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter. Det giver en mere frugtbar og robust jord, der bedre modstår ekstrem tørke eller meget nedbør. Undersøgelserne gælder efterafgrødeblandinger, men det kan også tænkes ind i græsmarken, se illustrationerne til højre. En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt urter, f.eks. Øko-OptiSlæt med urter. Øko-OptiSlæt med rødkløver og 6 græsarter I sortimentet har vi i mange år haft Øko-OptiSlæt-blandingen, der består af tre alm. rajgræstyper, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, timothe samt 2 kløverarter. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper og generelt får man uanset jordtype mere robuste græsmarker, der kan opretholde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af denne blanding giver noget køb på fordøjeligheden, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompensere for via slættidspunktet. En fordel ved blandingen er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Iblanding af urter Ved tilsætning af urter til græsmarken øges diversiteten yderligere. Arter som cikorie og lucerne har en dyb pælerod, hvilket er et godt supplement til græssernes typiske trævlerødder. Foderet, der afgræsses eller høstes, vil typisk indeholde flere og andre mineraler og vitaminer end en ren kløvergræsmark. 3
4 AberDart & AberChoice unikke alm. rajgræssorter Afgræsning AberDart (middeltidlig) og AberChoice (sildig) er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til fordøjelighed af cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. Slæt Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge lettilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til f.eks. mælkeprotein. Ved valg af sukkersorterne omdanner bakterierne mere kvælstof til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning. Det har betydning for såvel økonomi som miljø. AberDart unik sukkerprofil, bedst på fordøjelighed og udbytte FK NDF Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 69,1 1, AberDart 70,5 1, Gns. 2N-sorter** 69,4 1, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Kilde: Landsforsøgene, AberChoice sildig, bedst på fordøjelighed, højere sukkerindhold FK NDF Sukker-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (gram/kg ts) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 74, AberChoice 74, Gns. 2N-sorter** 73, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, sildige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter i serien (Direct, Malambo). Kilde: Landsforsøgene,
5 Swaj strandsvingel Strandsvingel udmærker sig ved at være en meget vinterfast, robust, varig og højtydende græsart, der bl.a. bidrager med struktur. Den tåler både tørke og meget fugtige jordbundsforhold. Fordøjeligheden i strandsvingel er lavere end i alm. rajgræs og strandsvingel etableres forholdsvist langsomt, hvorfor en forårssåning er at foretrække. Det er vigtigt at være opmærksom på sortsvalget af strandsvingel. Ifølge sortsafprøvningen er der forskel på fordøjelighedskoeffecienten af cellevægge (FK NDF) mellem sorterne. Sorten Swaj ligger blandt de bedste, der pt. er på markedet i Danmark med kun 2,1% lavere FK NDF ift. alm. rajgræs i måleblandingen. Andre sorter på markedet incl. rajsvingel af strandsvingeltypen ligger 3-6% lavere end måleblandingen i FK NDF. Swaj er afprøvet i Landsforsøgene og et udvalg af resultater ses nedenfor. Der er tale om sikre merudbytter i 2. og 3. brugsår. FHT for udbytte af NEL 20 AE Kvalitet/ fordøjelighed** 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår FK NDF MJ/kg tørstof Måleblanding* ,0 6,35 Swaj ,9 6,21 Udvalg af resultater fra Landsforsøgene, af middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) **: Gennemsnit af tre brugsår Øko-OptiMælk frøblandinger OptiMælk-blandingerne er udviklet i samarbejde med Sagro, Holstebro. Indholdet af de to kløvergræsblandinger er bl.a. Swaj strandsvingel og kvalitetssorterne af diploid alm. rajgræs AberDart og AberChoice. Strandsvingel bidrager især med højt udbytte fra og med 2. brugsår, holdbarhed samt struktur. Strandsvingel har desuden den egenskab, at den kun sætter stængel til 1. slæt. Der skal dog stadig være fokus på slættidspunktet, da gamle blade også bliver tungt fordøjelige. Rajgræsserne bidrager især med en god fordøjelighed, en unik sukkerprofil, der passer godt til strandsvinglens lavere sukkerindhold samt en god tæt bund i græsmarken. I OptiMælk-blandingerne kompenserer den unikke sukkerprofil på bl.a. AberDart for strandsvinglens lavere sukkerindhold, se figuren nedenfor. Se sammensætning af frøblandingerne på side 6 under Specialblandinger. AberDart sukkerprofil, slæt Swaj sukkerprofil, slæt % sukker AberDart Gns. andre diploide sorter Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning % sukker Måleblanding Slæt nr. Swaj Kilde: Officiel sortafprøvning AberDarts højere sukkerindhold gennem sæsonen kompenserer godt for Swajs lavere indhold af sukker begge målt ift. alm. rajgræs. 5
6 ANBEFALEDE FRØBLANDINGER godkendt til økologi kg sæk 2N = diploid 4N = tetraploid Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme. Økologisk frø er angivet med grøn skrift, konventionelt ubejdset frø med sort skrift. Frøblanding Varenr. Primær benyttelse Jordbund Tidlighed Callisto rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet Rivendel hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Fedoro rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Gondolin rødsvingel Limagie engrapgræs Økologisk andel % Udsædsmængde kg pr. ha 1) Ø Afgræsning Alm./god Tidlig Ø stor foder- Alm./god Mid.tidlig Ø optagelse Alm./god Mid.tidlig Ø Afgræsning Alm./god Sildig Ø varig Fugtig Sildig Ø Alm./god Tidlig Ø Slæt/ Alm./god Mid.tidlig Øko-AberDart afgræsning Alm./god Mid.tidlig Ø Fugtig/varie. Sildig Ø Alm./god Mid.tidlig Ø Alm./god Mid.tidlig Ø Slæt Alm./god Mid.tidlig Øko-AberDart Alm./god Mid.tidlig Ø Alm./god Mid.tidlig Ø55 NY Grise, drægt. søer Alm./varie. Sildig Ø56 NY Grise, farefolde Alm./varie. Sildig Ø Geder, afgræsn. Alm./god Mid.tidlig Ø Geder, slæt Alm./god Tidlig ) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. Indeholder AberDart eller AberChoice sukkergræs. SPECIALBLANDINGER godkendt til økologi kg sæk 2N = diploid 4N = tetraploid Frøblanding Varenr. Callisto rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet Rivendel hvidkløver, mindrebladet Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Fedoro rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Gondolin rødsvingel Limagie engrapgræs Amba/Donata hundegræs Spadona cikorie Rekord kommen Økologisk andel % Udsædsmængde kg pr. ha 1) Øko-OptiMælk m. rødkløver Øko-OptiMælk m. hvidkløver Øko-SukkerToppen Ny sam.sætning Øko-OptiSlæt m. rødkløver
7 Øko-Aulum, afgræsning , ,4 98, Øko-Aulum, slæt Øko-Kødkvæg Opti Øko-Heste Strukturgræs, lavt fruktanindhold ) Se note ovenfor. Indeholder AberDart eller AberChoice sukkergræs. GRÆS- & KLØVER ANDRE ARTER, EFTERAFGRØDER & URTER Varenr. Art, sort, type Udsædsm. kg pr. ha Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid Alm. rajgræs, Maurizio, middeltidig, tetraploid Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid Hybrid rajgræs, AberEcho, tetraploid, alm. rajgræstype Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype Strandsvingel, Swaj Timothe, Lischka, slættype Engsvingel, Liherold Rødsvingel, Gondolin Engrapgræs, Limagie Pakn. str. kg Varenr. Art, sort, blanding Udsædsm. kg pr. ha Smalbladet lupin, Iris Husk podemiddel pose HiStick podemiddel til 100 kg lupin Fodervikke, DS Claudia Vintervikke, Hungvillosa Boghvede, Lifago Honningurt, Beehappy Blodkløver, Edipo 25 2 Pakn. str. kg Solsikke, Peredovick Øko-Vildtblanding (50% Fodervikke Øko + 25% Boghvede Øko + 10% Solsikke Øko + 10% Blodkløver Øko + 5% Honningurt Øko) Gul sennep, Rota Olieræddike, Brutus Rødkløver, Callisto, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet Lucerne, SW Nexus, podet m. Nitragin Gold * Udlæg i renbestand. Kvalitet på økologisk frø = EU-normer, for konventionelt ubejdset frø henvises til DSV Frø s hjemmeside. Pakningsstørrelse er angivet brutto for netto. Vedr. øvrigt ubejdset frø, kontakt da venligst vort kontor. Udbuddet af økologisk frø ajourføres løbende på SEGES hjemmeside: TerraLife BioMax DT mangeartet efterafgrødeblanding Terralife Solanum DT mangeartet efterafgrødeblanding Cikorie, Spadona Kommen, Rekord Urteblanding (Kommen + Cikorie + Bibernelle + Esparsette + Kællingetand) Natur 19 Naturmælks urteblanding (Lucerne + Bibernelle + Esparsette + Lancet vejbred + Kællingetand + Alm. røllike) 1 2 Frø fra denne liste må ikke anvendes til frøavl til videresalg. Der henvises til DSV Frø s hjemmeside for yderligere sortsoplysninger og firmaets garantiog salgsbetingelser Bemærk venligst, at økologisk frø ikke tages retur. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 7
8 Øko-Vildtblanding Vi tilbyder en økologisk vildtblanding, der tilgodeser alle former for vildt. Blandingen indeholder plantearter, der producerer pollen og nektar, hvilket tiltrækker og tilgodeser forskellige insekter og sommerfugle. Blandingen blomstrer over en længere periode og giver variation i plantetype og plantehøjde. Den gavner vildt, insekter, variationen i naturen, landbrugets image og er en fryd for øjet. Blandingen består af: 50% Fodervikke Øko 25% Boghvede Øko 10% Solsikke Øko 10% Blodkløver Øko 5% Honningurt Øko Vores varemærke og DSV Frø er garant for: Velafprøvede kløver- og græssorter Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed God service og hurtig levering Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græsog kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildtpleje samt grøntfoderplanter. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps og vinterhvede fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en afdeling ved Slagelse. DSV Frø Danmark, Holstebro DSV Frø Danmark, Slagelse Forhandler JOHANSEN GRAFISK I DSV Frø Danmark A/S Energivej Holstebro Tlf info@dsv-froe.dk
ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereFrøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst
kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Indhold Kløvergræs er vigtigt 2 Sæt mål for græsmarken 2 Sæson 2019 3 Køb spiredygtigt og rent frø 3 AberDart & AberChoice rajgræs 4 Swaj
Læs mereFrøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.
Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereTeknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed
Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereØkologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2012
Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple
Læs mereØkologiske Markfrø 2016
Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2010
Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereProduktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereProduktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS
Læs mereFrø til græsmarken 2012
Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereForageMax Grovfoder produktprogram 2011
ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereGrovfoder. Produktprogram 2010
Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mereOptimer dit grovfoder
C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereMarkfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk
Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereMajssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:
sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereGrovfoder Produktprogram
Grovfoder 2009 Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Indhold ØKONOMISK FODRING STARTER MED GODT GROVFODER 4 iseed BEDRE ETABLERING AF GRÆSMARKEn 6 mere MÆLK MED RAJSVINGEL OG HYBRIDRAJGRÆS 7 foderroerne
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereSyngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.
Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereVælg sorter og arter efter målsætning
sorter Vælg sorter og arter efter målsætning Der er gode muligheder at finde en sort eller sammensætte en græsblanding af nye sorter og arter som passer til ønskerne og målet på din bedrift. Til arealer
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereGRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER
GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereOptimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Læs mereDLF Grovfoder Produktprogram 2013
DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2018 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Hvem er vi? Det eneste alternativ ATR Landhandel DK ApS er et 100% ejet datterselskab
Læs mere