Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området
|
|
- Caroline Østergaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes it-arkitekturråd og offentliggøres på it-arkitekturrådets arkitektur-site. 1
2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af Dokument oprettet MSU Reviewkommentarer fra KL høring indarbejdet MSU / LDA 2
3 Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indhold... 3 Arkitekturrapport Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området (DHUV)... 4 Projektinformation... 4 Baggrund for projekt... 4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 9 Forretningsbegrebsmodel Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport Referencer... 16
4 Arkitekturrapport Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksneområdet (DHUV) Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området (DHUV) LDA (It-arkitekt: MSU) Ny it-løsning Baggrund for projekt Baggrund KL og Socialministeriet etablerede i efteråret 2010 et samarbejde om digitalisering af sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksne-området. Målet med digitaliseringen er at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Målet med digitaliseringen er gennem en forbedret it-understøttelse og etablering af fælles metoder på området at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Samarbejdet skulle således være med til at sikre: Bedre overblik og mere systematik i sagsbehandlingen og bestillingen/leverancen af sociale tilbud. En målrettet indsats på baggrund af valide og opdaterede oplysninger. Bedre mulighed for udtræk af ledelsesinformation og måling af effekt med henblik på bedre faglig og økonomisk styring. Lettere kommunikation mellem relevante interessenter, herunder borgeren, kommunens sagsbehandlere, andre sektorområder internt i kommunen (fx sundhed, beskæftigelse, uddannelse), udførerled og centrale myndigheder. Administrative lettelser i sagsbehandlingen Samarbejdet udsprang desuden af en efterspørgsel fra kommunerne om en bedre itunderstøttelse på voksenområdet, idet it-anvendelsen er sporadisk og ikke målrettet de opgaver, som kommunerne løser. Den dækker typisk ikke behovet for digitale arbejdsgange, overblik, kommunikation, ledelsesinformation mv. Den manglende itunderstøttelse er med til at gøre sagsbehandlingen i forhold til mennesker med handicap og udsatte grupper til en tidskrævende proces for både sagsbehandlere og borgere. På baggrund af ønsket herom fra en række kommuner, etablerede KOMBIT to netværk som skulle arbejde frem mod et udbud på en DHUV-løsning til understøttelse af sagsbehandlingen på området. I DHUV-kravspecifikationsnetværket deltog 13 kommuner som med udgangspunkt i den oprindelige DHUV kravsspecifikation udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet og KL bearbejdede denne bl.a. med fokus på den fælleskommunale rammearkitektur og
5 at integrationer foretages efter de senest implementerede standarder. Udbudsnetværket fortsatte med 7 af de oprindelige kommuner samt 2 nye og arbejdede med at udarbejde bilagene til udbuddet, lave den endelige tilpasning af kravspecifikationen med udgangspunkt i den foreliggende kravspecifikation og er slutteligt gået i udbud med løsningen. Som del af udbuddet af det nye fælleskommunale it-system på DHUV-området sikres der sammenhæng til den fælleskommunale rammearkitektur. Dette sker ved dels at følge rammearkitekturens pricinpper og dels ved at anvende rammearkitekturens forretningsservices. De 9 deltagende kommuner er; Gladsaxe Gentofte Greve Albertslund Frederikssund Halsnæs Kolding Hillerød Viborg Beskrivelse af løsningens forretning DHUV udbuddet foregik i ultimo 2013 til primo 2014, hvor Team Online A/S er valgt til leverandør af den nye DHUV-løsning. Alle 9 kommuner har købt ind via KOMBITs rammeaftale og har netop afsluttet analysefasen, som indebar at leverandøren skulle bestå en verifikationstest. I verifikationstesten skulle leverandøren vise at deres løsning fremadrettet kan understøtte den fælleskommunale rammearkitektur. KOMBIT såvel som KL s arkitekter har været inkluderet i godkendelsen af (dele af) verifikationstesten. Forud for dette blev der afholdt 2 workshops hvor rammearkitekturen blev præsenteret og drøftet som optakt til den endelige verifiktionstest. Ved selve testen skulle leverandøren gennem redegørelser, præsentationer og demo bevise forståelse af samt efterlevelse af arkitekturprincipperne og integrationsvilkårene. DHUV indgår i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som projekt Digitalisering af handicappede og udsatte området. DHUV-projektets forretning er behandling af- og opfølgning på sager hos kommunale forvaltninger på det sociale område, specifikt for handicappede udsatte voksne. Realiseringen af it-understøttelse af denne forretning indebærer it-løsningens integration med en række andre forretningsservices (it-løsninger) i andre relaterede domæner. De it-løsninger, der indgår i den komplette proces fra borgeren får et behov for hjælp til borgeren har fået leveret denne indsats eller ydelse, er illustreret på Figur 1 nedenfor.
6 Figur 1: Forretnings flow fra borgerens henvendelse til indsats eller ydelse DHUV-løsningen har i kraft af anvendelse af Social- og Integrationsministeriet og KL s Voksnudredningsmetode (VUM) fokus på en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor borgeren. VUM en 6 faser sikre en process for sagsbehandling, der leverer en borgercentereret sagsbehandling, på baggrund af den fornødne sagoplysning og med den rette opfølgning på sager. DHUV sikre understøttelse af VUM en igennem integration til en række it-systemer. Dette sker igennem integration til både fælleskommunale grunddataregistre, fælleskommunale støttesystemer samt udfører systemer. DHUV-løsningens forretningsprocess omslutter derved hele borgerens sagsbehandling, understøttet af fællesoffentlige it-systemer. DHUV-områdets forretningsmæssige scrope dækker over en række forskellige situationer en voksen borger kan befinde sig i, som giver anledning til borgeren har behov for hjælp. Nedenstående Figur 2 viser disse områder. Figur 2: Ydelses- og indsatsområder under DHUV-området It-løsningen skal nærmere betegnet understøtte de dele af den kommunale forvaltningen, som administrerer sager af følgende art: Fysisk funktionsnedsættelse dækker over flere forskellige typer af fysisk funktionsnedsættelse, som eksempelvis kommunikationsnedsættelse, synsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse m.v. Psykisk funktionsnedsættelse dækker over en lang række forskellige psykiske forstyrrelser og lidelser. Dette kan eksempelvis være demens, autisme, udviklingshæmning, depression m.v. Social problem dækker over socialt relaterede problemer eller situationer en borger kan befinde sig i, hvor der kan ydes en indsats der potentielt kan hjælpe borgeren ud af situationen. Her er tale om eksempelvis misbrug, prostitution, hjemløshed, overgreb, social isolation m.v.
7 De forskellige typer af sager håndteres i DHUV igennem en række forretningsprocesser. Forretningsprocesserne er defineret i VUM en, som er udviklet i samarbejde med kommunale sagsbehandlere og ledere i 9 pilot kommuner, herudover 12 netværkskommuner, i perioden Alle ovennævnte ydelses- eller indsatstyper abstraheres i DHUV til forretningsprocessen Behandling af sager. Behandling af sager -processen er opdelt i seks underprocesser, som følger dette er vist i Tabel 1. Forretningsproces Underproces Behandling af sager Ledelsesopfølgning Sagsåbning Sagsoplysning Vurdering Træf afgørelse Bestilling af ydelse eller indsats Opfølgning Rapporteringer Vurdering af indsatser og effekter Forvaltningsmæssig understøttelse (klager, magtanvendelse m.v.) Økonomiplanlægning og styring Administration af itløsning Administration af DHUV Tabel 1: It-løsningens forretningsprocesser I ovenstående forretningsprocesser anvender DHUV en række af rammearkitekturens Fælles Forretningsservices. Figur 3 illustrerer hvordan DHUV s forretning møder og gør brug af rammearkitekturen.
8 Figur 3: DHUV s forretning og Rammearkitekturen Der er udarbejdet detaljerede beskrivelser for alle ovennævnte forretningsprocesser samt deres subprocesser. Se [VUM].
9 Resultat af gennemført arkitekturanalyse Arkitekturprincipper Digitalisering på Handicappede og Udsatte Voksne (DHUV) løsningen arbejder efter De Fælleskommunale Arkitekturprincipper og søger i høj grad at integrere til Den Fælleskommunale Rammearkitektur, som fysiske komponenter løbende bliver tilgængelige. DHUV anvender i udpræget grad Fælles forretningsservices fra Rammearkitekturen, frem for at udvikle egne services. Nedenstående liste beskriver hvordan DHUV efterlever de enkelte arkitekturprincipper: A. Principper vedrørende it-styring og strategi A1. Der arbejdes mod en fælles rammearkitektur DHUV anvender den fælleskommunale rammearkitektur i sammenspil med Social- og Integrationsministeriet og KL s VUM, til at realisere en løsning der i høj grad har fokus på sammenhængende IT; en løsning der er bygget til at være ændringsparat når der sker forandringer på området og en løsning der i så høj grad som muligt genbruger forretningsserivces fra rammearkitekturen, og eget domæne. DHUV-løsningen er længere fremme i processen end monopolbrudssystemerne og anvender derfor en trinvis roadmap til i stigende grad at anvende (genbruge) rammearkitekturens forretningsservices. Projektets udviklingsfase er i gang og leverancepakke 1 (uden optioner) sker i Q4 2014, for pilotkommuner. A2. Undgå leverandør- lock-in DHUV letter overgangen fra én leverandør til en ny ved at stille centrale data til rådighed igennem services baseret på OIO Sag- og Dokumentstandarderne, jf. arkitekturprincip C1-C3. Herigennem vil det være muligt at eksportere løsningens sags- og dokumentbestand til øvrige systemer der understøtter tilsvarende import. Der er derudover kravsat at løsningen skal kunne eksportere komplette sager og dokumenter fra løsningen. A3 It-sikkerhed tænkes ind i løsninger fra starten DHUV s sikkerhedsmodel er forberedt til integration med støttesystemet Adgangsstyring og er således tænkt sammen med den fælleskommunale rammearkitektur, sådan at DHUV følger den fælleskommunale model for sikkerhed for såvel brugere og andre anvendersystemer af DHUV s udstillede services. B. Principper vedrørende forretning og information B1. Forretningsservices genbruges på tværs af it-løsninger DHUV anvender flere af Rammearkitekturens Fælles Forretningsservices, samt flere af Rammearkitekturens fysiske services (se. Forretningsservices og Fysiske services nedenfor). DHUV udstiller egne forretningsservice igennem en række snitflader (se Fysiske services nedenfor). Derudover bygger DHUV på Socialstyrelsens DHUV-specifikationser. Se [DHUV-SPEC] for detaljer.
10 Arkitekturprincipper (fortsat) B2: Opgavevaretagelsen er dokumenteret på tværs af forretningsdomæner DHUV anvender Socialstyrelsens DHUV-specifikationser til integration på tværs af domæner, der er involveret i sagsbehandlingen. DHUV har påbaggrund af disse specifikationer integrationer til Udfører-systemer, der anvendes i kommunen i det daglige arbejde med borgerens sag. B3: Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb Brugeren inddrages i høj grad i behovsafklaringen i analysenfasen. Her skabes en forståelse for løsningens understøttelse og håndtering af arbejdsgange. Derudover bliver de interne arbejdsgange og kommunens forståelse af centrale krav i kravspecifikationen klarlagt. Leverandøren udvikler efter agile principper, hvilket medfører en løbende inddragelse og stillingtagen fra kunden. Der har p.t. allerede været afholdt 15 workshops med fagligesagsbehandlere og tekniske konsulenter fra kommunerne. Der gives adgang til testsystemer således kunden løbende kan vurdere den udviklede funktionalitet. Derudover udføreres en række (delleverance) prøver, herunder brugeraccepttest. B4: IT-løsninger udfordrer eksisterende regler og arbejdsgange Social- og Indenrigsministeriet og KL har i samarbejde med en lang række sagsbehandlere og ledere fra kommunerne udarbejdet en ny metode (VUM en) til behandling af sager på handicappede og udsatte voksne området. Målet med metoden er at forbedre kvaliteten på sagsbehandling, fagligt såvel som lovgivningsmæssigt, hvor den enkelte borger er i centrum. Derudover giver metoden anledning til bedre ledelsesinformation og bedre økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. DHUV sikre en gennemgående understøttelse af udviklede metode (VUM en). I dag er itanvendelsen sporadisk og ikke målrettet de opgaver, som kommunerne løser. Den dækker typisk ikke behovet for digitale arbejdsgange, overblik, kommunikation, ledelsesinformation mv. Den manglende it-understøttelse er med til at gøre sagsbehandlingen i forhold til mennesker med handicap og udsatte grupper til en tidskrævende proces for både sagsbehandlere og borgere. Allerede i et forprojekt til DHUV-projektet blev behovet konkretiseret til et fagsystem på området, der kunne fungere som indgang for sagsbehandleren til alle arbejdsopgaver, suppleret med en række integrationer. B5: Der anvendes altid vedtagne begreber Som udgangspunkt anvendes begreberne fra DHUV specifikationerne, som lægger sig op af Socialstyrelsens begreber [DHUV-BEGREB]. B6: Der er defineret entydigt ejerskab af forretningsservices DHUV er entydig ejer af de forretningsservices, som DHUV udstiller i forbindelse med dels realiseringen af DHUV-specifikationerne og dels realiseringen af OIO-standarder. Forretningsservices tilbydes igennem en række fysisk realiserede snitflader, som anvendes af andre it-løsninger, hvor DHUV s forretninsservices indgår i it-løsningens arbejdsprocess. Dette kan eksempelvis vøre Udførersystemer. Et andet konkret eksempel er SAPA, der giver et overblik og bl.a. sager for en borger. Se Fysiske Services (egenudviklede) nedenfor, for en liste af konkrete snitflader.
11 Arkitekturprincipper (fortsat) B7: Forretningshændelser meddeles omverdenen DHUV anvender i så høj grad det er muligt Beskedfordeleren til at modtage, såvel som afsende Beskeder. Der afsendes en Besked via Beskedfordeleren, til andre forretningssystemer, ved oprettelse, opdatering eller nedlæggelse af autoriative data (sager, dokumenter, tildelte ydelser og indsatser). B8: Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes DHUV anvender fælles autoritative referencedata (KLE) igennem integration med støttesystemet Klassifikation. Derudover anvender DHUV centrale grunddata igennem bl.a. integration til CPR-registeret igennem Serviceplatformen. B9: Forandringsrobust arkitektur DHUV-løsningens arkitektur er inddelt i forskellige moduler, der hver udgør en specifik delmængde af DHUV s forretningsservice, hvilket gør at DHUVløsningen i meget høj grad er forandringsparat både overfor ændringer i lovgivning eller arbejdsgange i en kommune, men ligeså overfor ændringer i forretningsservices, som løsningen er afhængig af. Her kan f.eks. være tale om integartioner til Klassifikation, Organisation eller Beskedfordeleren. C. Principper vedrørende applikationer og teknologi C1: Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges Dette arkitekturprincip påvirker DHUV på to måder. De egenudviklede fysiske services som DHUV udstiller (se nedenstående) udvilkes og udstilles ved brug af standardiserede åbne snitflader. Derved sikres DHUV s integration til rammearkitekturen. Derudover bevirker dette arkitekturprincip at DHUV kan aftage forretningsservices fra andre (fysiske) services, udstillet af fælleskommunale støttesystemer såvel som Udførersystemer, der bygger på DHUV-specifikationerne. C2: Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares DHUV følger anvender rammearkitekturens forretningsservice Sag og Dokument, hvilket gør at DHUV sager kan deles mellem systemer, der anvender disse forretningsservices. DHUV funktionalitet til at lave et fuld dataeksport af sager og dokumenter. C3: Data identificeres entydigt Det er en generel egenskab ved systemet at alle entiteter (objekter med identitet og livscyklus) identificeres ved en unik id (UUID). C4: It-løsninger er skalerbare efter formål DHUV-løsningen er bygget til at have en høj grad af skalerbarhed, både horisontalt igennem stateless komponenter, og vertikalt i det hver instans af DHUV kræver få ressourcer. C5: It-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud DHUV er bygget til at være fejltolerant, bla. igennem fokus på transaktionalitet. DHUVs arkitektur sikre derudover at løsningen er tolerant overfor nedbrud i eksterne systemer, og løsningen således fortsat kan virke. Team Online har i udviklingen af løsningen fokus på løsningens stabilitet og tilgængelighed, samt effektiv fejlfinding og driftovervågning.
12 Forretningsservices (fra rammearkitekturen) Forretningsservices (eget domæne) Fysiske services (fra fælles initiativer) Af rammearkitekturens Fælles Forretningsservices anvender DHUV følgende: Sag Dokument Klassifikation Organisation Part Betaling Kontering Rettighed Beskedfordeling DHUV anvender følgende Domænespecifikke Forretningsservices (hvor domænet er det sociale område, specifikt for handicappede og udsatte voksne): Socialstyrelsens standardiserede DHUV snitflader Social- og Integrationsministeriets og KL s VUM Ydelsesindeks DHUV anvender følgende af de fysisk realiserede forretningsservices fra den fælleskommunale Rammearkitektur (Støttesystemerne): Organisation Klassifikation Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR) Beskedfordeling Adgangsstyring Sags- og Dokumentindeks Ingen af ovennævnte forretningsservices aktuelt i drift i dag, og DHUV projektet har derfor kravsat en model hvor DHUV-løsningen fra udgangspunktet skal være forberedt til integration med ovennævnte fysiske forretningsservices og skal integrere med dem, så snart de er tilgængelige. Indtil services er tilgængelige anvender leverandøren en interim løsning
13 Fysiske services (fra eksterne leverandører) DHUV anvender følgende fysiske services fra eksterne leverandører: Tilbudsportalen CPR Digitalpost Fjernprint Danmarks Statistik DHUV projektet arbejder p.t. på at få DHUV-snitfladerne udstillet på Serviceplatformen, for i højere grad at aligne forretningsdomænet mod rammearkitekturens arkiteturprincipper, ved at skabe en løs kobling mellem DHUV løsningen og de forskellige Udførersystemer. Derudover forventes integration til de resterende services ligeledes at komme til at ske igennem Serviceplatformen. Dette støtter op om flg. arkitekturprincipper: A1 Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur A3 Sikkerhed tænkes ind i løsningen fra starten B1 Forretningsservices genbruges på tværs af it-løsninger B8 Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes C1 Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges Samt støtter op om følgende af den fælleskommunale digitaliseringsstrategis overordnede mål: Genbrug Flere leverandører Sammenhængende IT Driftstabilitet DHUV-snitfladerne overvejes hvorvidt de på sigt skal omlægges til at være beskedorienteret, således at integrationen kan ske via Beskedfordeleren. Dette vil følge arkitekturprincippet B7 Enhver betydelig forretningshændelse meddeles omverdenen.
14 Fysiske services (egenudviklede) Standarder DHUV udstiller forretningsservices til behandling af sager overfor andre ITsystemer, som beskrevet ovenfor i form af en række fysiske implementationer. Der er tale om følgende egenudviklede fysiske forretningsservices: Sag Dokument Beskedfordeling (modtagelse) DHUV snitflader (via Serviceplatformen) DHUV (VUM) Sag Sag og Dokument ejes af Rammearkitekturen, men det er nødvendigt givet disse forretningsservices natur, at DHUV selv realiserer dem som fysiske services. Beskedfordeleren tilbyder et integrationsmønster hvor det er muligt for systemer at udstille en fysisk service til modtagelse af beskeder, for at realisere et push -mønster i praksis. Denne snitflade er således kun den ene halvdel af DHUVs anvendelse af forretningsservicen Beskedfordeling, da DHUV også anvender den fysiske service (Beskedfordeler) som almindeligt anvendersystem. Forretningsservicen DHUV snitflader ejes af Social- og Integrationsministeriet og KL. Forretningsservicen kræver en fysisk realisering i hhv. DHUV og i Udførersystemer. DHUV implementere naturligvis en fysisk realisering af denne forretningsservice, for at kunne integrere til Udførersystemer. DHUV overholder af en række centrale OIO standarder: OIO Sag OIO Dokument OIO Klassifikation OIO Organisation DHUV anvender derudover følgende fællesoffentlige og fælleskommunale klassifikationer: KLE Kontoplanen Endelig følger DHUV en række fælles principper og strategier: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Den Fælleskommunale Rammearkitektur De Fælleskommunale Arkitekturprincipper It-infrastruktur Sikkerhed Se projektets driftskontrakt. It-løsningens sikkerhed vil bygge på rammearkitekturens støttesystem Adgangssstyring.
15
16 Forretningsbegrebsmodel DHUV understøtter den generiske sagsmodel og sagsbehandlingsmetodik, som er udviklet i forbindelse med Socialstyrelsens og KL s DHUV-projekt. Det er i DHUV projektet en del af leverandørens leverance at levere en fuld informations- og begrebsmodel, baseret på VUM sagsmodellen samt på Socialstyrelsens fælles begrebsmodel for domænet, se [DHUV-BEGREB]. Team Online er ikke endnu tidsmæssigt kommet til delleverancen hvori informations- og begrebsmodellen indgår, hvorfor den ikke er medtaget her. Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport 1.0 Efter endt afklaringsfase Efter idriftsættelse af RA STS medio Referencer [RA] - Den Fælleskommunale Rammearkitektur [RA-PRINCIP] De Fælleskommunale Arkitekturprincipper [VUM] Social- og Integrationsministeriets og KL s VUM [DHUV-BEGREB] Socialstyrelsens begrebsdatabase [DHUV-SPEC] Socialstyrelsens DHUV specifikationer [DIGI-STRAT] Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi
Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Evaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Støttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Introduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets
Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION
Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).
Arkitekturrapport: DUBU
Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Introduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.
DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån
Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser
SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Arkitekturrapport: SAPA
Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Klik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Rammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering
Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og
KOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer
Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller
Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015
+ Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning
6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt)
6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt) Status på RA STS projektet (Michael Strand) Operationelle erfaringer (Peter Thrane / Michael Strand) Serviceplatformen og datafordeleren (Michael
Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk
Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Generelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0
Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:
SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
SKI 02.19. Version 1.0
SKI 02.19 Version 1.0 23. maj 2015 1 Indhold Indledning... 3 Snitfladernes etablering og tilgængelighed... 3 Integrations- og anvendervilkår... 3 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt... 4 Faneblad:
Lokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur
Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor
Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for
STS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen
STS NETVÆRKSDAGE Spor 3: Beskedfordeler 11. og 12. marts 2015 Christian Callsen SPOR: BESKEDFORDELER PRÆSENTERES AF: Christian Callsen, KOMBIT (ekstern) BAGGRUND: It-arkitekt, bl.a. speciale i hændelsesorientering
MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER
MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER 20. og 21. maj 2014 Dagsorden 1. Præsentation af deltagerne Jesper Bo Seidler 2. Formaliteter omkring indgåelse af aftaler Iver Winther 3. Præsentation af Jobcenter
Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013
Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen
Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT
Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Arkitekturrapport: FLIS
Arkitekturrapport: FLIS Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Bilag 7: Arkitekturrapport, SAPA
Bilag 7: Arkitekturrapport, SAPA (Bilag til dagsordenspunkt 11, Arkitekturrapport for SAPA) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur.
Kommissorium for Digital Robust Arkitektur
Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.
MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR
MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR - HVEM GØR HVAD? Projektleder Kenneth Møller Johansen Kommunedage januar 2016 Første halvdel Hvad er Rammearkitektur? Hvad indkøber KOMBIT? Hvad er LoRa (Lokal Rammearkitektur)?
SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Fælleskommunale it-arkitekturprincipper
Fælleskommunale it-arkitekturprincipper Pr. 5. september 2012 Af arbejdsgruppen for fælleskommunale itarkitekturprincipper under Kommunernes It-Arkitekturråd Side 1 af 24 IndholdIndhold... 2 Baggrund...
Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks
Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er
Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere
1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring
Arkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0
Arkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0 Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform
Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)
Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til
Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene
NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med
Introduktion til Støttesystem Ydelsesindeks
Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,
Digitalisering i den kommunale sektor. Ken Rindsig, KL
Digitalisering i den kommunale sektor Ken Rindsig, KL Fire spørgsmål Status for digitaliseringsstrategien i Danmark og i hvilken grad felles arkitektur har bidratt til gjennomføringen Kommunesammenslåing
Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014
Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,
SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL
SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8 Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL Sags- og partsoverblikket Vise adresser der har adressebeskyttelse Adressen
DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1
Baggrund og løsningsbeskrivelse
Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret
Baggrundsinformation
1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres
Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe
Axapoint ApS Brunhøjvej 8, st. tv DK-8680 Ry Tel. +45 23 10 83 44 CVR nr. 32 15 37 98 info@axapoint.com www.axapoint.com Bank: Danske Bank. www.axapoint.com MOX-review Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
UNDERBILAG 3E TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM. It-arkitekturstrategi
UNDERBILAG 3E TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM It-arkitekturstrategi Dette dokument beskriver Aalborg Kommunes It-arkitekturstrategi IT arkitektur PRINCIPPER OG LEVEREGLER - 1 - Indholdsfortegnelse Indledning...
BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi
BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN
STS-KOMMUNENETVÆRK. 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen
STS-KOMMUNENETVÆRK 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen Første kommune er live på Adgangsstyring Og alle står i kø for at få lov til at teste og anvende Støttesystemerne Første bølge i monopolbruddet
It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur
www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre
EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN
DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER Udarbejdelsen af denne drejebog Formål Tilgang
STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen
STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst
Referencearkitektur for brugerportalen EFTER HØRING
Referencearkitektur for brugerportalen EFTER HØRING Resumé: Dette dokument beskriver referencearkitekturen for den fælleskommunale del af brugerportalinitiativet, der anviser, hvordan samspillet mellem
Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1
Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer
KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1
KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER December 2012 version 1.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Sammenhængen mellem FKO og voksenudredningsmetoden 2 2. Krav -tilpasninger i relation
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt
Evaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Dataadgang & Serviceplatform
Dataadgang & Serviceplatform Projektchef Mahdad Fahimi og Konsulent Michel Sassene Udfordringer ved adgang til data Data findes i forskellige formater og platforme og hos forskellige leverandører (specialiserede
STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING
Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol
SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere
SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige
Informationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Digitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere