Murren sneg sig ned i haven efter solnedgang, men i aften brandte der ingen lampe pi verandaen. Gardinerne var taget ned, og vandtonden stod med 25

Transkript

1 Andet kapitel Fyret J\ enne store, vigtige aften drejede vinden sagte I-l rnod ost, det var blast op lige efter klokken tolv, men afrejsen var sat til solnedgang. Havet var varnlt og havde en dyb, bl8: farve, lige si bl6 som i glaskuglen. Hele broen var fuld af bagage, helt ud til badehuset, hvor bi'den lil og gyngede med sejlet hejst og en tandt stormlygte i mastetoppen. Mumitrolden var ved at trrkke hyttefadet og rullestokkene til biden op over hojvandsgrrensen. Det var allerede morkt pi stranden. >Selvfalgelig kan vi risikere, at vinden lojer af til natten,<< sagde Mumifar. >Vi kunne jo godt vrere taget af sted allerede efter frokost. Men se i det her tilfrelde mi vi vente pi solnedgangen, en stor afrejse 23

2 er lige si vigtig som de fsrste linjer i en bog; det er dem, det kommer an pa.<< Han satte sig i sandet ved siden af Mumimor. >Se pl blden, se pi >>Eventyret<<,<< sagde han. >En bid om natten er noget forunderligt. Det er sidan, man skal begynde et n1,t liv, med en tandt stormlygte i mastetoppen, kvstlinjen forsvinder i morket bag 6n, hele verden sover. At rejse om natten er finere end noget andet pi. jorden.<< >Ja, det har du ret i,<< svarede Mumimor. >Om dagen tager man bare pi udflugt, men man rejser om natten.<< Hun var helt trat efter al den pakken sammen og var bekymret for, om noget vigtigt nu var blevet glemt. Bagagen si stor ud, som den li d6r pi badebroen, men hun vidste, hvor lidt den ville fylde, nir de forst fik pakket ud. En familie har brug for en frygtelig masse for at kunne opleve bare en eneste dag pl den rigtige mide. Men nu var alting selvfolgelig anderledes. Lige nu var det bedst, at de begyndte helt forfra, og at Mumifar skaffede alt, hvad de behsvede og tog sig af dem og passede pi' dem. De havde nok haft det for godt. >Markeligt,<< trenkte Mumimor bekymret. >>Hvorfor bliver folk dog tungsindige og sure af at have det godt? Men er det sidan, sl er det si'dan. Og si er det vel bedst at begynde f.orfra igen.<< >Tror du ikke, det er morkt nok nu?<< sagde hun. >Din lampe ser meget smuk ud mod himlen. Nu kunne vi miske godt tage af sted.<< >>Vent lidt. Jeg skal bare gore mig klar,<< sagde Mumifar. Han rullede kortet ud i sandet og si lange pi den ensomme a, der var aftegnet midt ude i havet; han var meget alvorlig; vejrede lange mod vinden og provede at fi sin stedsans til at virke, den havde han ikke gjort brug af i lang tid. Hans forfedre behsvede aldrig at v&re bange for ikke at finde vej, det gik af sig selv. Men instinkterne slsves med tiden, desvaerre. Efter et stykke tid folte Mumifar, at han var p5. det rene med kursen. Der var ingen tvivl om, i hvilken retning de skulle sejle. Han rettede pi hatten og sagde: >>Nu tager vi af sted. Men du skal ikke bare noget. Vi tager alt det tunge. SA du kan bare gil om bord.<< Mumimor nikkede og kom besvarligt pi' benene. Nu var havet violet og skovbrynet et eneste blodt marke. Hun var meget sovnig og syntes pludselig, at det hele var uvirkeligt, en drom med drommens fantastiske belysning og langsomhed, man gik i tungt sand og kom ingen vegne. Nu stuvede de bagagen om bord ude pi. broen. Stormlygten svingede frem og tilbage, skyggen af broen og badehuset sl ud som en lang, pigget drage mod aftenhimlen, hun horte Lille My le og bag sig lyden af nattefugle, som vignede inde i skoven. >>Det er smukt,<< sagde Mumimor ved sig selv. >Smukt og mrrkvardigt. Nu, da jeg har tid til at lagge marke til det, er det hele ganske vidunderligt. Men jeg gad vide, om han bliver fornarmet, hvis jeg tager en lille lur i biden.<< Murren sneg sig ned i haven efter solnedgang, men i aften brandte der ingen lampe pi verandaen. Gardinerne var taget ned, og vandtonden stod med 25

3 26 bunden i vejret. Noglen hang pir sit som ved siden af doren. Murren var vant til forladte huse, hun si straks, at her ville ingen trende lys forelobig. Langsomt luskede hun tilbage over skriningen og op mod bjerget. Glaskuglen spejlede hende en kort tid, si blev den igen fyldt med sin bli uvirkelighed. Et suk af angst bevregede skoven, hvor Murren gik, noget flygtede hen over mosset, det flagrede skrakslagent i grenene, sm8' lysende ajne slukkedes overalt. Murren var ogsi vant til det. Uden at standse fortsatte hun op pi den sondre bjergryg og s3' ud over havet, hvor nattemarket bredte sig. Stormlygten i >>Eventyret<<s mastetop kunne ses ganske tydeligt, en ensom stjerne, der gled forbi de sidste ser og stadig fortsatte udefter. Murren si lrenge pi den, hun havde aldrig travlt. Hendes tid var uendelig, den var langsom og ubestemt og deltes op af de brrendende lys, som trendtes om efteriret, sjaldne og tilfreldige. Nu gled hun ned gennem hulvejen mod stranden. Hendes spor i sandet var bredt og uden faste omrids, som om en stor srl havde slabt sig ned til vandet. Bolgerne sank tilbage i havet og standsede tvivlridige, vandet blev blankt omkring folderne i Murrens morke skort, og si begyndte det at fryse til. Hun ventede lrenge, mens rimtigen bredte sig om hende. Af og til loftede hun stille fodderne, isen knagede, den blev tykkere og tykkere. Murren byggede sin egen lille a for at komme ud til det brrendende lys. Det var forsvundet bag aetne nu, men hun vidste, at det var der. Hvis det slukkedes, inden hun niede frem, gjorde det ingenting. Hun kunne vente. De ville trende et andet lys, en anden aften. Det gjorde de altid for eller senere. Mumifar styrede. Han holdt roret sikkert i hinden, knugede det i hemmelig forstielse og var helt i fred med sig selv. Hans familie var lige si. stille og hjrelpelss som i glaskuglen, og han fsrte den trygt over det valdige hav, gennem den bli, stille nat. Stormlygten tegnede deres vej, som om Mumifar havde trukket en lysende, beslutsom linje tvars over kortet og sagt: >>Herfra - og dertil. D6r skal vi bo. D6r drejer Jorden sig om mit fyr, stolt og rankt med hele det farlige hav omkring sig.<< >>I fryser vel ikke,<< ribte han glad. >Du har vel tappet om dig? Kan I se, vi har ladt den sidste o bag os. Natten er snart si mork, som den kan blive. Det er meget svrert at sejle om natten, man mi vrre pi vagt hvert eneste sekund.<< >Ja, det er da klart, kareste ven,<< sagde Mumimor som li rullet sammen pi drekket. >>Dette her er en meget stor oplevelse.<< Trppet var blevet en smule vadt, og hun flyttede sig forsigtigt hen i vindsiden. Spanterne var hele tiden i vejen for hendes aret. Lille My sad forude og nynnede enstonigt for sig selv. >>Mor,<< hviskede Mumitrolden. >Hvordan gik det til. at hun blev sl ondskabsfuld?< >>Hvem?<< o1

4 >Murren. Var der nogen, der gjorde hende noget, si hun blev sidan?<< >>Det er der ingen, der v6d,<< sagde Mumimor og trak halen op af kslvandet. >Der var vel snarere ingen, der gjorde hende noget. Jeg mener, alle var ligeglade med hende. Og hun husker det vel dlrligt nok og glr nok heller ikke og spekulerer pi det. Hun er som regnen og morket eller en sten, man mi gi uden om for at komme forbi. Vil du have lidt kaffe? Den er i termokanden i den hvide kurv.<< sov de allesammen, Mumifar var helt alene med sin >Ikke nu,<< sagde Mumitrolden. >>Hun har smi, familie. Han var lysvigen, mere vigen end han gule ojne, og de er stive som pi en fisk. Kan hun nogen sinde havde vrret. sige noget?<< Mumimor sukkede og sagde: >>Man skal ikke snakke med en Murre. Ikke tale med hende og ikke tale om hende. For si vokser hun og kommer efter 6n. Nu skal du ikke begynde at have ondt af Murren. Du tror, hun langes efter det, der brcnder, men hun vil bare satte sig pi det, si det gir ud og aldrig kan brcnde mere. Men nu tror jeg n&sten, jeg vil sove lidt.< Blege efterirsstjerner var kommet frem pi himlen. Mumitrolden li pi ryggen og si pl stormlygten, men han tankte pi. Murren. Hvis det er 6n, man aldrig taler med og aldrig taler om, si mi sidan 6n jo lidt efter lidt gi til grunde og ikke turde tro pi, at hun er til. Han spekulerede p5. om et spejl m5,ske kunne hjrlpe p& det. Med en hel masse spejle kunne man blive si mange, det skulle vare, forfra og bagfra Langt derfra, hen pi morgenstunden, bestemte Murren sig for at tage af sted. Oen under hende var sort og gennemsigtig med et skarpt bovspryd af is, som pegede lige mod syd. Strandens sandbund gled vak under hende. Hun samlede sine marke skorter, der hang om hende som bladene pi en vissen rose, de ibnede sig og raslede, de lsftede sig som vinger, og si' begyndte Murrens langsomme fard over havet. Skorterne floj opefter, udefter og nedefter som srrommetag i den frostkolde luft, vandet veg til side i forskrrekkede, krappe balger, og sn sejlede Murren af sted i morgengryet med en hale af rimtige i kolvandet. Hun si ud som en stor, vaklende flagermus mod horisonten. Det gik langsomt og tungt, men det gik. Hun havde tid nok. Hun havde faktisk ikke andet end tid. og miske oven i kobet tale med hinanden. N{i- zb ske... Det var ganske stille, kun roret knagede sagte. Nu Familien sejlede, lige til det blev morgen og hele naste dag, og si blev det nat igen, og stadig sad 29

5 Mumifar ved roret og ventede pi at fl sit fyr at se. Men natten var lige bll, og intet fyr blinkede i horisonten. >Kursen er rigtig nok,<< sagde Mumifar. >Jeg ved, at jeg er pi ret vej. Med den vind skulle vi vrere der ved midnat, og vi skulle have set lyset fra fyret allerede i tusmorket. << >>Der er miske en skurk, der har slukket det,<< foreslog Lille My. >>Tror du, man slukker et fyr,<< sagde Mumifar. >>Hvis noget er sikkert, si er det, at fyret lyser. Der er visse ting, man kan stole sikkert pi, for eksempel havstromme og irstider, og at solen st&r op om morgenen. Og at fyrene lyser.<< >>Det kommer vel sidan lidt efterhinden,<< mente Mumimor. Hendes hoved var si fuldt af smi overvejelser, at det var ved at sprrenges. >>Bare det er tandt,<< tankte hun. >>Han er si glad. Bare der nu er et fyr derude og ikke en fluelort - det er helt umuligt at tage hjem igen - efter en si flot afrejse. - Der er nok ogsi store, rosa sneglehuse, men de hvide er nu meget smukke mod sort jord. Det er sandelig spandende, om rosen kan vokse derude...<< >Shh! Jeg kan hore noget,<< sagde Lille My henne i forstavnen. >Hold mund lidt, for nu sker der noget. << De loftede naserne og stirrede ind i natten. Ganske stille kom lyden af iretag henimod dem. Den fremmede bid narmede sig langsomt, nu gled den ud af morket. Den var lille og gri, roeren hvilede p& irerne og si pi dem uden mindste forbavselse. Han si meget uordentlig ud og meget rolig. Lyset faldt ind i hans store, bli ojne, de var gennemsigtige som vand. Han havde fiskestangen i stavnen. >>Er der bid nu her om natten?<< spurgte Mumif.ar. Fiskeren trak den ene skulder lidt op og si forbi dem. Han ville ikke snakke. >Er der ikke en o med et stort fyr et eller andet sted her i narheden?<< fortsatte Mumifar. >>Hvorfor er det ikke trendt? Vi skulle have set lyset for lrenge siden.<< Fiskeren gled forbi i sin bid. De kunne n&sten ikke hore ham, da han endelig svarede: >>Hvad skal man sige... Tug hellere hjem igen. I er kommet for langt vrk...<< Nu var han forsr,'undet bag dem. De lyttede efter iretag, men natten var stille. >>Var han ikke lidt mrrkelig?<< sagde Mumifar usikkert. >>Han var meget mrrkelig,<< forsikrede Lille My. >Skor i bolden.< Mumimor sukkede og provede at rette benene ud. 3r

6 >Sidan er jo de fleste, vi kender,<< sagde hun. >Mere eller mindre.<< Vinden varlajet af. Mumifar sad stiv som en pind ved roret med nasen i vejret.,rnr,.. sagde han. >>Nu kan jeg mrrke, vi er der. Vi lagger os i lre ved oen. Jeg kan bare ikke begribe, hvorfor fyret er slukket.<< Luften var varm omkring dem, der lugtede af lyng. Alt var fuldstrendig stille. Og nu steg en valdig skygge ud af natten, serr haldede sig ud over dem og si noje pi dem. De kunne marke dens hede lndedrret, da biden lob op i sandet og standsede, de Ialte, at nogen sn pi dem, og krob sammen pi tofterne uden at turde rore sig. >>Harte du det. mor?<< hviskede Mumitrolden. Lette fodder galoperede hen over stranden, det plaskede ganske lidt, og si blev der stille igen. >Det var vel bare Lille My, der sprang i land,<< sagde Mumimor. Hun rystede stilheden af sig og begyndte at rode mellem sine kurve, provede at fi kassen med rosen og jord til den over rrelingen. >>Nu tager vi det ganske roligt,<< sagde Mumifar ophidset. >Det her tager jeg mig af. Alt skal organiseres rigtigt lige fra begyndelsen. Fsrst biden. Biden er altid det vigtigste... Var bare stille og tas det roligt.<< Mumimor satte sig fojeligt ned igen og provede ikke at vare i vejen for sejlet, som dumpede ned, og bommen, som svingede fra den ene side til den anden, mens Mumifar rumsterede omkring i biden og organiserede. Stormlygten oplyste en rundkreds af hvidt sand og sort vand, udenfor var der blot morket i al dets valde. Nu trak Mumifar og Mumitrolden madrassen i land, og den blev pjaskvid i det ene hjorne. Biden krangede over, og den bli. kiste klemte rosenbusken mod rrelingen. Mumimor sad og stottede hovedet med hilnden og ventede. Det hele var nok, som det skulle vrere. Hun ville sikkert vrenne sig til, at de andre tog sig af hende, og synes om det. FIun sov vist et ojeblik. Si stod Mumifar i strandkanten og holdt lygten i vejret og sagde: >>Nu kan du godt komme. AIt er i orden.<< Han var glad og lysvigen, hatten havde han i nakken. Lrngere oppe i sandet havde han bygget et telt af sejlet og irerne, det si: ud som et stort, sammenkrobet dyr. Mumimor provede at se, om der var sneglehuse pi deres nye strand, men hun si ret dirligt i morket. De havde lovet hende sneglehuse, store og sjreldne, nogle som kun findes langt ude pi havet. >>Her,<< sagde Mumifar. >Nu skal du bare sove. Jeg holder vagt udenfor hele natten. I skal ikke vare bange. Og naste nat skal I sove i mit fyr. Si snart det bliver lyst, finder jeg ud af, hvor fyret er, og flytter ind. Bare jeg kunne forsti, hvorfor det ikke er tandt... Der er vel varmt nok derinde?< >Her er dejligt,< sagde Mumimor og kravlede ind under sejlet. Lille My var ude pi egen hind som sredvanlig, men det gjorde nok ikke si meget. Hun var vist den i familien, der klarede sig bedst. Alting si ud til at gl godt. Mumitrolden si sin mor vende sig nogle gange pi den fugtige madras, inden hun faldt godt til rette, si sukkede hun lidt os faldt i sovn. Af alt det frem- 32 oo JJ 3 Mumifar og havet

7 3+ medartede var det forunderligste, at Mumimor faldt i sovn et nyt sted uden at pakke ud, uden at rede op til dem og dele bolsjer ud. Hun havde oven i kobet sat tasken fra sig ude i sandet. Det var til at blive forskrckket over, men virkede samtidig opkvikkende; det betod, at alt det her var en forandring, ikke bare en sprendende oplevelse. Mumitrolden lsftede nrcsen og kiggede ud under sejlet. D6r sad hans far og vigede med stormlygten foran sig. Mumifars skygge var meget stor og ling. Han virkede helt igennem storre end sadvanlig. Mumitrolden rullede sig sammen igen og trak fodderne ind under sin varme mave. Han lod drammene komme; de var gyngende og bli som havet i nat. Langsomt narmede morgenen sig. Mumifar var helt alene med sin o, for hver time, der gik, blev den mere og mere hans. Nu blev himlen lysere, og klipperne rejste sig foran ham i store bukler oven over hinanden, og oppe over dem se han endelig fyret, valdigt og sort mod det gri. Det var meget storre, end Mumifar havde forestillet sig, og det var pi den tid af natten, hvor alting bliver uovervindeiigt og farligt, hvis man er alene og den eneste, der er vigen. Mumifar slukkede stormlygten og lod stranden forsvinde. Han onskede ikke, at fyret skulle se ham endnu. En morgenvind kom ind fra havet, det var koldt. Sofuglene skreg et sted omme bag oen. Hojere og hojere rejste fyret sig foran Mumifar dernede pi stranden, det lignede hans egen fyrmodel, den der aldrig var blevet rigtigt frrdig. Nu kunne Mumifar se, at taget slet ikke var sl spidst, som han havde troet, og at der intet rakvark var. Mumifar si" lenge pl det, det hoje forladte fyt, og lidt efter lidt blev det mindre og kom lige til at passe til de tanker og forestillinger, han havde haft i forvejen. >>Det er i hvert fald mit,< tankte Mumifar og tandte sin pibe. >>Jeg erobrer fyret. Jeg giver min familie det og siger: her skal I bo. Nir vi er derinde i god behold, kan der ikke komme noget farligt efter os. <<