Rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni 7. juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni 7. juni 2007"

Transkript

1 Rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni 7. juni 2007 Torben Østergaard Christensen Birgitte Fagerlund Jens Richardt Jepsen Kaj Bjerring Andersen

2 Resumé Resumé af rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni Med henblik på at udfærdige en rapport, som skal indeholde en revision af den kognitive indikator i NIP-skizofreni samt en beskrivelse af de anvendte neuropsykologiske testbatterier i international forskning, har NIP/skizofreni indikatorgruppen nedsat en arbejdsgruppe bestående af fire psykolger: NIP-indikatorgruppe-medlem, cand. psych., ph.d. og specialist i psykopatologi Torben Østergaard Christensen (formand for arbejdsgruppen), Cand. psych., ph.d Birgitte Fagerlund (udpeget af Dansk Psykolog Forening), Cand. pæd. psych., specialist i børneneuropsykologi, ph.d stud. Jens Richardt Jepsen (udpeget af Dansk Psykolog Forening), Cand. psych., specialist i neuropsykologi Kaj Bjerring Andersen (udpeget af Dansk Psykolog Forening). Arbejdsgruppen foreslår følgende ny definition af den kognitive indikator: Ved skizofreni ses globale kognitive forstyrrelser, dvs. i alle kognitive domæner, men der er betydelig heterogenitet i sværhedsgraden mellem domænerne 1;2. Mellem % af patienterne har betydelige kognitive forstyrrelser indenfor flere domæner, mens ca. 90 % har forstyrrelser indenfor mindst et domæne 3-5. De fleste patienters præmorbide funktionsniveau er reduceret i forhold til raske 6-8. Halvdelen af patienterne har en reduktion af deres kognitive funktionsniveau omkring debuttidspunktet 9. De kognitive forstyrrelser er overvejende stabile i årene efter sygdomsdebut, men reduceres muligvis gennem sygdomsforløbet hos nogle patienter 10. Negative symptomer er svagt-moderat relateret til de kognitive forstyrrelser 11;12, mens positive symptomer har ringe relation til de kognitive forstyrrelser 13. De kognitive forstyrrelser fremstår således overvejende uafhængige af øvrige psykopatologiske symptomer og udgør en selvstændig symptomdimension. Effekten af antipsykotisk medicin, psykosocial behandling og kognitiv remediation er lillemoderat Kognitive forstyrrelser er en stærkere prædiktor for funktionel prognose end andre symptomer og er relateret til behandlingscompliance 18. På baggrund af bl.a. retningslinjer fra MATRICS-initiativet anbefaler gruppen følgende 8 specifikke krav til test og testbatterier til undersøgelse af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni: 1. Reliable test (dvs. god test-retest reliabilitet, test uden gulv- eller loftseffekter hos patientgruppen) 2. Valide test, der dækker de relevante kognitive domæner ved skizofreni (jf. pkt. 3) og har sammenhæng med dagligdagsfunktion.

3 Resumé 3. Relevante domæner: Forarbejdningshastighed Opmærksomhed Arbejdshukommelse Verbal indlæring og hukommelse Visuel indlæring og hukommelse Eksekutive funktioner Social kognition Intelligens, præmorbid og nuværende. 4. Acceptabel tolerabilitet for patienterne, dvs. hvor stor en belastning (med hensyn til kompleksitet, sværhedsgrad m.m.) patienten oplever ved udførelse af testen. 5. Praktisk gennemførlighed for afdelingerne, herunder at batteriet har en acceptabel administrationstid i forhold til klinikkens ressourcer. 6. Testenes tilgængelighed på dansk. 7. Tilgængeligt og validt sammenligningsgrundlag. Dette kan enten være et validt dansk normalmateriale, eller udenlandsk normmateriale, forudsat materialet er generaliserbart i Danmark, dvs. prøver uden store sproglige, eller kulturelle forskelle. 8. Tilgængelighed af ækvivalente flerformsudgaver af deltestene med henblik på at reducere test-retest-effekt ved gentagne testninger. Der er ikke evidens for, at patient rating skalaer og spørgeskemaer kan erstatte neuropsykologisk testbaseret vurdering af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Dog er der en vis evidens for, at en ny informant rating skala Schizophrenia Cognition Rating Scale (SCoRS), kan være supplement til den neuropsykologiske testning. Ved den neuropsykologiske udredning er det essentielt at sammenholde patientens testpræstation med både normative data og et estimat af præmorbid kognitiv funktion. Fire testbatterier er udførligt beskrevet i rapporten i forhold til deres psykometriske kvaliteter og kliniske brugbarhed. Det drejer sig om: BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia) som dækker forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner, men ikke social kognition og intelligens. CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery) som dækker de kognitive domæner: Forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, visuel

4 Resumé indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner og problemløsning. En ny version af batteriet inkluderer en test af verbal indlæring. Intelligens og social kognition er ikke inkluderet i CANTAB. MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery) som dækker de kognitive domæner forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner, men ikke intelligens. RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status) som dækker de kognitive domæner arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring og hukommelse, opmærksomhed, men ikke forarbejdningshastighed, eksekutive funktioner, intelligens og social kognition. De fire batterier er udvalgt til nærmere beskrivelse på baggrund af litteratursøgning i databaserne i PsycINFO og PubMed, samt i forhold til hvorledes de opfylder de 8 specifikke krav til test og testbatterier til undersøgelse af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. På grund af en særdeles grundig valideringsprocedure og veldokumenterede egenskaber til at beskrive intelligens gennemgås WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III-batteriet også. Endvidere gennemgås to batterier (Cogtest og Mindstreams), hvis videre validering og anvendelse det anbefales at følge i de kommende år. Det skal understreges, at det essentielle ved den kognitive testudredning er, at den dækker de ovenfor nævnte otte relevante kognitive domæner. Det krav gælder uanset om udredningen foretages med et samlet testbatteri, eller om den udføres med deltest fra forskellige batterier, sådan som det har været almindeligt hidtil. Med enkelte undtagelser er testbatterierne kun i begrænset omfang oversat til og standardiseret på dansk. Der er imidlertid ikke tvivl om, at den kognitive udredning af patienter med skizofreni på landsplan, vil blive optimeret mht. reliabilitet, validitet og i forhold til inddragelse af alle de relevante kognitive domæner, hvis nogle af de relevante testbatterier oversættes og standardiseres. Oversættelse og standardisering vil endvidere øge muligheden for sammenlignelighed af de kognitive testresultater mellem de forskellige psykiatriske klinikker i Danmark samt for sammenligning med internationale forskningsresultater. Oversættes, standardiseres og implementeres et eller flere af de nævnte testbatterier, er der ikke tvivl om, at den kliniske udredning af kognitive forstyrrelser ved skizofreni indenfor en acceptabel årrække vil befinde sig på et højt niveau, hvad angår både opfyldelse af både NIP-standarden og kvaliteten af udredningen.

5 Indholdsfortegnelse: Indledning...1 Forslag til ny NIP kognitionsindikator definition...4 Kognitiv udredning ved skizofreni...5 Kognitive domæner...5 Prævalensen af kognitive forstyrrelser...6 Kognitive forstyrrelsers relation til symptomatologi og andre kliniske variable...8 Præmorbide kognitive forstyrrelser...8 Kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet...9 Kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni...10 Kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni...11 Kognitive forstyrrelsers relation til behandlingseffekt...12 Kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome...13 Vurdering af kognitive funktioner med rating skalaer og spørgeskemaer...14 Neuropsykologisk testning og normer...15 Hvilke kognitive domæner og test skal indgå i et testbatteri?...17 Neuropsykologiske testbatterier til vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni...20 BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia)...22 CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery)...24 MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery)...26 RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status)...28 Cogtest...30 Mindstreams Mindstreams (Computerized Cognitive Test Battery)...32 WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III...34 Diskussion af anvendelsen af testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni i Danmark...36 Bilag 1: Andre neuropsykologiske testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni...38 Litteraturliste...49

6 1 Indledning: Baggrund: Det Nationale Indikator Projekt (NIP) vedrørende skizofreni er et kvalitetsudviklingsprojekt, der monitorerer kvaliteten af den psykiatriske udredning og behandling af patienter med skizofreni i Danmark. Kognition har været en del af NIP indikatorerne og målingerne siden projektets start og er blandt de indikatorer, der anvendes til at belyse udredningskvaliteten. Indtil nu har den kognitive indikator været defineret således: Sammenlignet med normale kontrolpersoner udviser 70% af patienterne med skizofreni signifikant afvigelse i kognitiv/neuropsykologisk funktion. Der ses særlig forandringer med hensyn til opmærksomhed, eksekutiv funktionerne og verbal hukommelse (Evidensstyrke B). De kognitive funktioner har afgørende indflydelse på den psykosociale funktion 2; Læderet kognitiv funktion har psykopatologisk særlig betydning for graden af negative symptomer. Der er ikke evidens for, at måling af kognitiv funktion i sig selv er af betydning for prognosen for incidente skizofrene, men der er enighed om, at dette hører med til en udredning af incidente. Indikationsstandarden har fra start været 50%, dvs. at 50% af de incidente skizofreni tilfælde skal have deres kognitive funktion vurderet af en psykolog. Landsresultaterne for målingerne af kognitionsindikatoren viser, at standarden ikke har været opfyldt, men dog klart stigende: 1/ / : 12% (95% CI: 7-19) 1/ / : 25% (95% CI: 22-29) 1/ /3 2005: 29% (95% CI: 26-33) 1/ /3 2006: 36% (95% CI: 32-40) Den manglende opfyldelse af indikatoren skyldes sandsynligvis flere forskellige forhold. Et afgørende forhold er nok den ringe tradition for neuropsykologisk testning i dansk voksenpsykiatri. Formentlig som følge heraf har der været usikkerhed om, hvilke test og testbatterier, der kunne anvendes til udredning af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Herudover har der været usikkerhed, om hvorvidt kognitionsindikatoren har været præcist defineret. Med henblik på at 1. revidere den kognitive indikator i NIP-skizofreni 2. beskrive de anvendte neuropsykologiske testbatterier i international forskning

7 2 har NIP/skizofreni indikatorgruppen nedsat en arbejdsgruppe bestående af: NIP-indikatorgruppe-medlem, cand. psych., ph.d. og specialist i psykopatologi Torben Østergaard Christensen (formand) Cand. psych., ph.d Birgitte Fagerlund (udpeget af Dansk Psykolog Forening) Cand. pæd. psych., specialist i børneneuropsykologi, ph.d stud. Jens Richardt Jepsen (udpeget af Dansk Psykolog Forening) Cand. psych., specialist i neuropsykologi Kaj Bjerring Andersen (udpeget af Dansk Psykolog Forening) Arbejdsgruppen har udfærdiget nærværende rapport. Rapportens indhold: Rapporten indledes med et resumé af de vigtigste pointer. Herefter følger gruppens forslag til en ny definition af NIP-skizofreni indikatoren og de vigtigste kliniske argumenter for nødvendigheden af kognitiv udredning ved skizofreni. Dernæst følger en redegørelse for de væsentligste elementer i forslaget til den nye NIP-skizofreni indikator. Redegørelsen er baseret på den internationale litteratur vedrørende kognitiv forstyrrelse ved skizofreni. Det drejer sig om: o hvilke kognitive domæner, der er forstyrrede ved skizofreni o kognitive forstyrrelsers prævalens ved skizofreni o kognitive forstyrrelsers sammenhæng med symptomatologi og andre kliniske variable o præmorbide kognitive forstyrrelser ved skizofreni o kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet ved skizofreni o kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni o kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni o behandling af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni o kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome Herefter følger diskussioner af: o forskelle mellem rating skala/spørgeskema baseret og neuropsykologisk testbaseret vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni o brugen af normer ved vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni o hvilke kognitive domæner og test, der bør indgå i et testbatteri til vurdering af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni Diskussionerne følges af en gennemgang af testbatterierne

8 3 o BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia) o CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery) o MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery) o RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status) Disse fire testbatterier er udvalgt på baggrund af litteratursøgning i databaserne i PsycINFO og PubMed, samt hvorledes de opfylder forskellige kvalitetspunkter vedrørende bl.a. psykometriske kvaliteter og klinisk brugbarhed. Endvidere gennemgås to testbatterier (Cogtest og Mindstreams), hvis videre validering og anvendelse det anbefales at følge i de kommende år. På grund af en særdeles grundig valideringsprocedure og veldokumenterede egenskaber til at beskrive intelligens gennemgås WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III-batteriet. Foruden disse testbatterier er 9 andre batterier gennemgået, men fundet insufficiente i forhold til de 5 kvalitetspunkter. Oplysninger om disse 9 batteriers kognitive domæner, neuropsykologiske test, krav til PC-brug og administrationstid, fremgår af Bilag 1. Afslutningsvis diskuteres forskellige implikationer ved den kliniske anvendelse af neurospsykologiske testbatterier. Herunder understreges det, at det essentielle ved den kognitive testudredning er, at den dækker de otte relevante kognitive domæner. Det krav gælder uanset om udredningen foretages med et samlet testbatteri, eller om den udføres med deltest fra forskellige batterier, sådan som det har været almindeligt hidtil.

9 4 Forslag til ny NIP kognitionsindikator definition Ved skizofreni ses globale kognitive forstyrrelser, dvs. i alle kognitive domæner, men der er betydelig heterogenitet i sværhedsgraden mellem domænerne 1;2. Mellem % af patienterne har betydelige kognitive forstyrrelser indenfor flere domæner, mens ca. 90 % har forstyrrelser indenfor mindst et domæne 3-5. De fleste patienters præmorbide funktionsniveau er reduceret i forhold til raske 6-8. Halvdelen af patienterne har en reduktion af deres kognitive funktionsniveau omkring debuttidspunktet 9. De kognitive forstyrrelser er overvejende stabile i årene efter sygdomsdebut, men reduceres muligvis gennem sygdomsforløbet hos nogle patienter 10. Negative symptomer er svagt-moderat relateret til de kognitive forstyrrelser 11;12, mens positive symptomer har ringe relation til de kognitive forstyrrelser 13. De kognitive forstyrrelser fremstår således overvejende uafhængige af øvrige psykopatologiske symptomer og udgør en selvstændig symptomdimension. Effekten af antipsykotisk medicin, psykosocial behandling og kognitiv remediation er lillemoderat Kognitive forstyrrelser er en stærkere prædiktor for funktionel prognose end andre symptomer og er relateret til behandlingscompliance 18. Nedenfor følger en uddybning af de væsentligste elementer i forslaget til den nye NIP-skizofreni indikator. Uddybningen er udarbejdet på baggrund af den internationale forskning.

10 5 Kognitiv udredning ved skizofreni Formålet med den kognitive udredning ved skizofreni er at karakterisere den enkelte patients kognitive funktionsniveau (forstyrrelser og relative ressourcer) indenfor de relevante domæner (se nedenfor). Denne karakteristik bidrager til at forstå dels patientens aktuelle dagligdagsfunktion, dels hvilke kognitive forstyrrelser, der kan forventes at influere patientens fremtidige uddannelses- og arbejdsmuligheder og generelle psykosociale funktion. Den kognitive udredning bør følges af anbefalinger til, hvilke behandlingstiltag der er relevante i behandlingstilrettelæggelsen og understøtter dermed rehabiliteringen af patienten. Udredningen kan f.eks. pege på hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan forventes at være gavnlige for patienten for at forbedre dagligdagsfunktionen (f.eks. kompensatoriske), hvilke behandlingsmæssige forhindringer man sandsynligvis kan forvente (f.eks. svigtende behandlingskompliance), samt medvirke til at skabe realistiske forventninger til fremtiden hos patienter, pårørende og behandlere. Kognitive domæner Ved skizofreni findes der kognitive forstyrrelser i alle de domæner, som kan undersøges ved neuropsykologiske test. Dvs. at der er evidens for globale kognitive forstyrrelser 1;2;24;25. Der er fra talrige studier betydelig evidens for neuropsykologiske forstyrrelser af moderate- til store effektstørrelser inden for følgende kognitive domæner: Generel intelligens, verbal og nonverbal indlæring og hukommelse, opmærksomhedsfunktioner, eksekutive funktioner, sproglige funktioner, spatiale funktioner, finmotoriske funktioner og forarbejdningshastighed. De fleste kognitive domæner (undtagen intelligens) er forstyrrede svarende til mellem 1 og 2 standard afvigelser under det gennemsnitlige normale funktionsniveau. Hvis dette oversættes til intelligens skalaen (med gennemsnit på 100 og standardafvigelse på 15), vil det svare til et funktionsniveau mellem Til sammenligning, er generel intelligens mindre læderet og ligger hos de fleste patienter indenfor normalområdet, med en gennemsnitlig intelligens kvotient (IK) på Udover de globale kognitive forstyrrelser, er der evidens for fremtrædende forstyrrelser i afgrænsede domæner hos nogle patienter. De mest udbredte forstyrrelser omfatter domænerne opmærksomhed og eksekutive funktioner 9;29;30, mens de sværeste forstyrrelser (dvs. flere standard afvigelser under det øvrige funktionsniveau) hos nogle patienter findes inden for verbal indlæring og hukommelse Forstyrrelserne har dog varierende sværhedsgrad i forskellige studier, hvilket sandsynligvis reflekterer metodologiske forskellige i anvendte testmetoder, samt specifikke

11 6 karakteristika for de inkluderede patient- og kontrolgrupper 25. Ligesom den psykopatologiske symptomatologi, er der betydelig heterogenitet i profilen og sværhedsgraden af kognitive forstyrrelser hos patienter med skizofreni ;36;37 I en omfattende metaundersøgelse 2, der inkluderede 7420 patienter), er de gennemsnitlige effektstørrelser (Cohen s d) af forstyrrelser i forskellige aspekter af verbal hukommelse mellem 1,1 1,5. Ved aspekter af opmærksomhedsfunktioner ses en gennemsnitlig effektstørrelse på 1,2. Impressiv sproglig funktion viser en gennemsnitlig effektstørrelse på 1,4. De visuelle-spatiale funktioners gennemsnitlige effektstørrelser varierer fra 0,7 til 1,1. Endvidere varierer de gennemsnitlige effektstørrelser for motoriske funktioner fra 0,9 til 1,4. Fioravanti et al 25 gennemførte en meta-analyse af kognitive forstyrrelser indenfor global kognitiv funktion (IK) samt domænerne hukommelse, sproglige funktioner, eksekutive funktioner og opmærksomhed ved skizofreni. De sværeste forstyrrelser findes i hukommelsesdomænet (Standardised Mean Difference (SMD) = 1,2), efterfulgt af eksekutive funktioner (SMD = 1,1), opmærksomhedsdomænet (SMD = 1,0) og endeligt det sproglige domæne og generel intellektuel funktion (begge med SMD = 1,0). Nogle metaundersøgelser har fokuseret på få udvalgte kognitive domæner eller endda på en enkelt test af et kognitivt domæne, f.eks. Aleman et al.s 38 metaanalyse af hukommelsesfunktioner. De gennemsnitlige effektstørrelser for indlæring, korttidshukommelse og langtidshukommelse var moderate til store, mens genkendelse af information var mindre læderet. På baggrund af den manglende forskel mellem korttids - og langtidshukommelse er der ikke evidens for et amnestisk syndrom ved skizofreni. En metaanalyse af Johnson-Selfridge & Zalewskis 13 undersøgte omfanget af forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Deres metaanalyse omfattede seks almindeligt brugte test af eksekutive funktioner, og den samlede effektstørrelse var moderat til stor. Udover de ovennævnte forstyrrelser af specifikke og relativt separate kognitive funktionsdomæner, er der i stigende grad fokus på forstyrrelser af social-kognitive funktioner. Social-kognitive funktioner er et mindre specifikt domæne, der indeholder emotionsgenkendelse, almen viden om social adfærd og mentaliseringsevner. Social kognition er endnu ikke velundersøgt ved skizofreni, men den tilgængelige litteratur peger på omfattende forstyrrelser indenfor disse funktioner 39;40. Prævalensen af kognitive forstyrrelser Der er forskellige estimater af prævalensen af kognitive forstyrrelser ved skizofreni. I metaundersøgelsen af Heinrich & Zakzanis 2 er forekomsten af kognitive forstyrrelser beregnet som

12 7 andelen af patienter med skizofreni, som scorer under medianen i den samlede population af patienter og raske kontrolpersoner på en given test. Med denne metode fandt man, at 78 % af patienter med skizofreni fungerer under medianen i domænet verbal hukommelse, 75 % fungerer under medianen i opmærksomhedsfunktion, medens 75% præsterer under medianen i eksekutive funktioner og 74% under medianen i generel intelligens. Prævalensen af kognitive forstyrrelser i et eller flere kognitive domæner er også blevet undersøgt af Palmer et al 4. Undersøgelsen inkluderede 171 klinisk stabile patienter med skizofreni og 61 raske kontrolpersoner. Den neuropsykologiske undersøgelse omfattede 8 kognitive domæner, og alle testresultater blev korrigeret for alder, køn og uddannelse. Undersøgelsen fandt at 72,5 % af patienterne havde forstyrrelser af mindst 2 kognitive domæner, mens 89 % havde forstyrrelser i mindst et kognitivt domæne. Den klassiske klinisk neuropsykologiske definition af en kognitiv forstyrrelse som en testpræstation svarende til f.eks. en standardafvigelse under normgennemsnittet, kan dog muligvis sløre tilstedeværelse af kognitiv funktionsnedgang hos kognitivt højt-fungerende individer. Undersøgelser af kognitive funktioner i forhold til det forventede niveau (jf. præmorbide karakteristika, der kan forudsige det forventede kognitive funktionsniveau) peger nemlig på, at selv patienter der præsterer inden for normalområdet kognitivt, fungerer lavere end forventet i forhold til deres potentielle funktionsniveau 8;41. En sammenligning af skizofreni patienters aktuelle kognitive funktionsniveau og deres prædikterede niveau på baggrund af læsefunktion og forældrenes uddannelse har fundet, at 98 % af patienterne præsterede under forventet niveau 42. Disse data peger samlet på, at selvom knap en fjerdedel af patienterne med skizofreni fungerer kognitivt indenfor normalområdet (jf. en definition omfattende forstyrrelser indenfor mindst 2 kognitive domæner) i forhold til en samlet rask kontrolgruppe 4, er det kognitive funktionsniveau påvirket hos stort set alle patienter i forhold til det potentielle funktionsniveau 42. Samlet ses således udbredt forekomst af kognitive forstyrrelser hos patienter med skizofreni. Forekomsten af kognitive forstyrrelser varierer med definitionen af forstyrrelser ; på baggrund af den foreliggende evidens, skønnes ca. 75 % af patienter med skizofreni at have betydelige kognitive forstyrrelser, mens næsten alle patienterne vurderes kognitivt reducerede i forhold til deres estimerede potentielle funktionsniveau.

13 8 Kognitive forstyrrelsers relation til symptomatologi og andre kliniske variable I forhold til relationen mellem kognition og andre symptomer, er der fundet svage eller ingen relationer mellem positive symptomers antal og sværhedsgrad og de kognitive forstyrrelser ved skizofreni 38;43;44. Dog ses få specifikke sammenhæng mellem nogle eksekutive forstyrrelser og positive symptomer 13. Negative symptomer er konsistent fundet relateret til kognitive forstyrrelser 38;43, specielt til de eksekutive forstyrrelser 13;44. Korrelationen mellem negative symptomer og kognitive forstyrrelser er dog ikke stor. Gennemsnitligt forklarer negative symptomer 15 % af variansen af kognitive forstyrrelser 45. Flere undersøgelser har dog fundet større korrelationer mellem kognitive forstyrrelser (i særdeleshed i forhold til opmærksomhed/koncentration) og svære, vedvarende negative symptomer (deficit-syndromet) 11;46;47. Der er fortsat uklarhed om disorganisationsdimensionens relation til kognitive symptomer 44. Samlet fremstår de kognitive forstyrrelser dog overvejende uafhængige af psykopatologi og udgør et selvstændigt aspekt af sygdommen. De kognitive forstyrrelser er uafhængige af klinisk tilstand, og vedvarende uanset ændring i klinisk tilstand 3. Der findes kun få longitudinelle studier af relationerne mellem kognition og symptomatologi. Forbedring i symptomstatus hos kroniske voksne patienter med skizofreni er ikke relateret til bedring af de kognitive forstyrrelser 48. Der er derimod hos første-episode patienter fundet statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer over fem år i negative symptomer og ændringer i intellektuelle forstyrrelser. Man fandt ingen signifikante relationer mellem ændringer i IK-målene og ændringer i de positive- eller disorganisationssymptomerne. Imidlertid var bedring i de positive symptomer relateret til bedring i kognitiv fleksibilitet og tempo. Forværring af disorganisationssymptomer var relateret til et forværret motorisk tempo 49. Bell et al. 50 undersøgte relationer mellem ændring i negative symptomer og ændring i de kognitive forstyrrelser hos 267 stabile patienter med skizofreni før og efter et 6 måneders arbejds- og rehabiliteringsforløb. Der blev ikke observeret nogen statistiske signifikante korrelationer mellem ændring i de kognitive forstyrrelser og ændring i negative symptomer. Samlet skønnes der endnu ikke at være tilstrækkelig evidens for longitudinelle sammenhænge mellem ændringer i psykopatologi og ændringer i kognitive forstyrrelser, men de udførte studier peger overvejende på uafhængighed. Præmorbide kognitive forstyrrelser Ét af argumenterne for kognitive symptomers selvstændige status i forhold til psykopatologi er, at de kognitive forstyrrelser optræder før debut af psykotiske symptomer 51. Flere studier har således

14 9 påvist generelt nedsat IK i den præmorbide periode 9;52;53. Militær-sessionsstudier fra Israel 54 har muliggjort undersøgelse af forekomsten af sociale, adfærdsmæssige og kognitive deficits hos unge, som senere udviklede skizofreni. Undersøgelserne har vist, at unge patienter med skizofreni i præmorbid fase udviste signifikante deficits i alle undersøgte domæner (intellektuel funktion, social funktion, selvorganisering, interesse i fysisk aktivitet og individuel autonomi). Forstyrrelser i de sociale og intellektuelle funktioner var blandt de stærkeste prædiktorer for senere udvikling af skizofreni. Der blev observeret en positiv lineær korrelation mellem større risiko for skizofreni og dårlig kognitiv funktion. Lignende resultater er rapporteret fra sessionsstudier i Danmark 7 og Sverige 6. Samlet ser det ud til, at kognitive forstyrrelser kan være tidlige risikomarkører for senere skizofreni. Den tidlige udvikling af de kognitive forstyrrelser i forhold til den senere udvikling af de psykotiske symptomer kan tyde på en vis udviklingsmæssig uafhængig. Kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet Udover tilstedeværelsen af præmorbide kognitive forstyrrelser af mild til moderat grad, har flere studier fundet nedgang i kognitive funktioner omkring debuttidspunktet 55. Andelen af patienter, der estimeres som havende nedgang i funktionsniveau fra præmorbide eller prodromale stadier til debuttidspunktet er ca. 50 % 56. Et studie fra NIMH fandt, at både lav præmorbid IK og nedgang af IK fra det estimerede præmorbide funktionsniveau prædikterer omfanget af kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Patienter med estimeret nedgang af IK fra præmorbide stadier havde gennemsnitligt forstyrrelser inden for flere funktionsområder. De mest omfattende forstyrrelser blev fundet hos patienter med lav præmorbid IK, mens mere afgrænsede forstyrrelser af opmærksomhed og eksekutive funktioner var til stede hos patienter med normal og stabil IK 9. De kognitive forstyrrelser er til stede fra første-episode og de fleste kognitive domæner er lige så forstyrrede ved debuttidspunktet, som efter flere års sygdom 5;57. Der findes fortsat ikke nok longitudinale studier, der har belyst udviklingen af kognitive forstyrrelser med tilstrækkeligt lange opfølgningsperioder. Den største oversigt over longitudinale studier, (med en follow-up periode på mellem 1 og 8 år), fandt evidens for stabilitet af kognitive forstyrrelser over tid 58. Den gennemsnitlige opfølgningsperiode i denne oversigt var dog kort, idet 11 af de 15 studier havde en opfølgningsperiode på 1-2 år, hvilket begrænser de konklusioner, der kan drages vedrørende udviklingen af kognitive forstyrrelser i de efterfølgende år. Det samme er tilfældet i en oversigt over studier publiceret mellem 1998 og 2005, hvor opfølgningstiden i 9 af 12 studier var under 2 år 10. Enkelte studier havde fulgt patienterne i hhv. 5 år 49 og op til 10 år 59;60. Resultaterne fra studierne

15 10 peger samlet på overvejende stabile funktioner i årene umiddelbart efter sygdomsdebut, men med en vis evidens for nedgang af enkelte, specifikke funktioner, som f.eks reaktionstider og eksekutive funktioner 10;58;61;62. Tværsnitsstudier med sammenligning af debuterende og kroniske patienter, peger overvejende på stabilitet af kognitive forstyrrelser i de første år efter debut. Der er dog evidens for forværring hos visse grupper af patienter med skizofreni, bl.a. ældre patienter 63 og muligvis også hos patienter med debut i børnealderen 64, selvom dette ikke er belyst tilstrækkeligt. Hos ældre patienter, er et sværere sygdomsforløb og progression af kognitive forstyrrelser positivt korreleret 65;66 (se afsnittet nedenfor om ældre patienter). Retrospektive studier af voksne kroniske patienter har fundet, at jo tidligere alder ved debut, jo værre aktuel kognitiv funktion 67. Hvorvidt dette er udtryk for forskelle, der var til stede ved debuttidspunktet, eller hvorvidt tidlig debut kan være en risikofaktor for progressiv forværring af kognitive funktioner, er fortsat uklart. Kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni Hos børn og unge med tidlig (dvs. under 18 år) eller meget tidlig (dvs. under 13 år) debut af skizofreni er det generelle intelligensniveau i gennemsnit svarende til 1-1½ standardafvigelse under normen, (IK gennemsnit mellem 80-85). En tredjedel af tidligt debuterende patienter er mentalt retarderede (IK < 70) Hos patienter med tidligt debuterende skizofreni er der, som hos patienter med debut af skizofreni i voksenalderen, fundet forstyrrelser i alle kognitive domæner inklusiv opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner 70;73;74. Forskellige funktionelle aspekter af et kognitivt domæne kan være forstyrret i forskellig grad, eksempelvis mht. opmærksomhed Der har kun været få undersøgelser af relationen mellem kognitive forstyrrelser og symptomdimensioner hos børn og unge med tidlig debut af skizofreni. Studierne har fundet enten ingen relation mellem kognition og psykopatologi 69, eller negativ relation mellem intelligensniveauet og negative symptomer 81. Der eksisterer kun et enkelt follow-up studie af forløbet af de kognitive forstyrrelser hos børn med skizofreni. Omkring debuttidspunktet sås et gennemsnitligt tab svarende til cirka 10 IK-point, men derefter stabil udvikling af intelligens stabil i op til 13 år efter sygdomsdebut 82, men den videre udvikling er endnu ikke belyst. Der eksisterer os bekendt ingen follow-up-studier af forløbet af kognitive funktioner hos patienter med debut af skizofreni i ungdomsårene.

16 11 Kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni Når det drejer sig om skizofreni hos ældre, findes der to hovedgrupper: Gruppen af ældre, der har haft sygdommen fra ungdomsårene, og gruppen af ældre, der har levet en tilsyneladende normal tilværelse, men som udvikler skizofreni i en sen alder. I forbindelse med sen udvikling af skizofreni taler man om sent debuterende skizofreni (late-onset schizophrenia) ved udvikling af skizofreni efter 40-årsalderen og meget sent debuterende skizofrenilignende psykose (very-late-onset schizophrenia-like psychosis) ved udvikling af symptomer efter 60-årsalderen 83. Hos ældre patienter med sent debuterende skizofreni er det kognitive funktionsniveau relativt stabilt 84. Som beskrevet tidligere sker der hos en del patienter med skizofreni en forværring af det kognitive funktionsniveau i alderdommen. Specielt ses forværringen i det kognitive funktionsniveau hos ældre, institutionaliserede patienter 85. Som for yngre patienter er der en sammenhæng mellem kognitiv formåen og psykosocial funktion 86;87. Kurtz et al. 88 har fundet en sammenhæng mellem resultaterne i PGDRS (Psychogeriatric Dependency Rating Scale) og resultaterne i problemløsningsopgaver, listeindlæring, benævnelse, konstruktionelle- og orienteringsopgaver. McClure et al. 86 finder i en undersøgelse af ambulante patienter med skizofreni i alderen år en tendens til, at resultater i proceshastighed, episodisk hukommelse og eksekutive funktioner kan associeres til funktionsniveauet i præstationsbaserede hverdagsopgaver (målt med UCSD Performance Based Skills Assessment: UPSA) og at arbejdshukommelse, episodisk hukommelse og ordmobilisering kan associeres til social kompetence (målt med Social Skills Performance Assessment: SSPA). Når det drejer sig om ældre patienter, hvor man ser en nedgang i det kognitive funktionsniveau, vil problemstillingen ofte være, om der er et funktionstab som følge af skizofrenien, eller om der også er tale om en demensproblematik. I flere undersøgelser har man sammenlignet ældre patienter med skizofrenis kognitive funktionsniveau med funktionsniveauet ved degenerative demenslidelser 89;90. Davidson et al. har i en undersøgelse sammenlignet patienter med Alzheimers sygdom og ældre kroniske skizofreni-patienter (Late-life skizofreni), som fungerede på det samme niveau på det kognitive screeningsinstrument MMSE (Mini Mental State Examination). Patienterne med skizofreni klarede sig dårligere i en forkortet udgave af Boston Naming Test, i konstruktionelle opgaver (kopiering af geometriske figurer), men havde bedre retention for indlærte ord i en ordlisteprøve 89. Et kognitivt funktionstab ved skizofreni ligner det, der ses ved frontotemporal demens, fordi eksekutive funktioner er berørt i begge tilfælde 91. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om en ældre patient med kronisk skizofreni har udviklet en frontotemporal demens 92.

17 12 Ved undersøgelse af ældre patienter med skizofreni bør de benyttede test tilpasses aldersgruppen. I forskningsmæssig sammenhæng er der ofte benyttet et kognitivt screeningsinstrument suppleret med neuropsykologiske test, der er egnede til ældre. Hvad angår screeningsinstrumenter drejer det sig først og fremmest om MMSE (Mini Mental State Examination), der et almindeligt anvendt screeningsinstrument i Danmark 93. MMSE indgår som en del af the neuropsychological battery of the Consortium to Establish a Registry for Alzheimers Disease (CERAD), der er anvendt i flere undersøgelser af ældre patienter med skizofrenis kognitive funktionsniveau beskrevet ovenfor og består foruden MMSE af en ordmobiliseringstest, en modificeret udgave af Boston Naming Test, listeindlæring med procedure for fri genkaldelse og genkendelse samt en vurdering af praksi (tegning). Det udvidede kognitive screeningsinstrument CAMCOG (The Cambridge Examination for Mental Disorders of the Elderly) består af ca. 60 korte neuropsykologiske opgaver, der kan gennemføres på 20 til 25 min. og giver et bredt indtryk af funktionsniveauet. I den nyeste udgave er der inkluderet ekstra test af de eksekutive funktioner. Den udvidede udgave af CAMCOG indgår i det diagnostiske vurderingsinstrument CAMDEX-R, som udkom i en dansk udgave i 2002, og som har danske normer for personer i alderen 65 til 89 år 94;95. CAMCOG-screeningsinstrumentet eller dele deraf er på samme måde som CERAD-batteriet anvendt i undersøgelser af ældre skizofrenis kognitive funktionsniveau 84;90;96. Hvad angår kognitiv undersøgelse af ældre, herunder ældre med skizofreni, findes der gode muligheder for at supplere med egnede neuropsykologiske test med danske normer 95;97. Det skal bemærkes, at CANTAB batteriet er normeret op til 90 år (se gennemgangen af testbatterier nedenfor). Kognitive forstyrrelsers relation til behandlingseffekt Effekt af antipsykotisk medicin To meta-analyser af effekten af antipsykotisk medicin på kognitive forstyrrelser har fundet signifikant positiv virkning af atypiske antipsykotika på kognitive forstyrrelser ved skizofreni, men effektstørrelserne har været små og af tvivlsom klinisk relevans 14;17. Den gennemsnitlige effektstørrelse i meta-analyserne var 0,25 standard afvigelser og effektstørrelsen for de forskellige atypiske antipsykotiske præparater var indbyrdes meget ens. Denne effektstørrelse svarer til den retest effekt, der observeres på disse test 98. Der er ikke solid evidens for differentieret effekt af de forskellige atypiske antipsykotika. Typiske antipsykotika forbedrer ikke kognitive forstyrrelser signifikant, men forværrer heller ikke kognitive funktioner, undtagen ved meget høje doser 14.

18 13 Litteraturen er dog præget af metodologiske problemer, især i forhold til sammenligningerne mellem typiske og atypiske præparater i forhold til doseringer og tilladt tillægsbehandling 98. Effekt af psykosociale behandlingstiltag Intensive psykosociale behandlingsprogrammer har primært haft effekt på antal og længde af indlæggelser og mht. at reducere antallet af tilbagefald Der har endnu ikke været evidens for succes mht. at forbedre arbejdsmæssig eller social funktion. Visse interventionsprogrammer har vist sig at være effektive så længe de er i gang, men hvor den gavnlige effekt ikke fortsætter efter interventionen er afsluttet. Et andet problem ser ud til at være den kognitive heterogenitet mellem patienterne, idet det er vanskeligt at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af bestemte former for intervention 103. Kognitive forstyrrelser ser ud til at kunne medvirke til at forudsige hvilke patienter forventes at få udbytte af forskellige behandlingstiltag (se afsnittet nedenfor om forstyrrelsernes relation til funktionel og klinisk prognose). Effekt af psykologisk behandling Kognitiv remediation er en lovende behandlingsform, når det kombineres med andre traditionelle behandlingsstrategier (som medikamentel behandling) 104;105. Fra USA er der meget lovende resultater fra NEAR (Neuropsychological Educational Approach to Remediation) programmet, hvor der er evidens for positiv effekt af computeriserede træningsprogrammer på kognitive funktioner og arbejdsevne, både hos akut og kronisk syge patienter. Udbyttet fra denne form for træning ser ud til at kunne generaliseres til dagligdagsfunktion 106;107. Kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome Kognitive forstyrrelser er i flere studier fundet relateret til forskellige aspekter af dagligdagsfunktion og prognose på længere sigt, bl.a. i forhold til at kunne bo selvstændigt, og forskelle mål for social og arbejdsmæssig funktion 19;108;109. Kognitive forstyrrelser er også fundet relateret til den kliniske prognose i forhold til udviklingen af visse psykopatologiske symptomer 110. Kognitive forstyrrelser er fundet relateret til reduceret behandlingskompliance og nedsat motivation til at indgå i en terapeutisk behandlingsalliance 111, samt i hvilken udstrækning patienter drager nytte af behandlingstiltag som f.eks social færdighedstræning 103 og kognitive træningsprogrammer

19 14 Den første oversigtsartikel vedrørende kognitive forstyrrelser og prognose fandt, at kognitive forstyrrelser kunne forklare mellem % af variansen i funktionel prognose i forskellige studier 20. Der var således stor forskel mellem variansen forklaret i de forskellige studier. Hvilket bl.a. kan relateres til de metoder, der er anvendt til at måle prognostisk outcome. Samlet er kognitive forstyrrelser den stærkeste indikator for funktionel prognose, selvom visse symptomer også er af stærk prædiktiv værdi, især negative symptomer og formelle tankeforstyrrelser 115;116. En nyere oversigt over longitudinale studier af mindst 6 måneders varighed fandt mellemstore effektstørrelser i korrelationen mellem kognitiv funktion og efterfølgende funktion indenfor flere områder 18. Denne oversigt kunne ikke konkludere hvorvidt specifikke kognitive domæner havde bedre prædiktiv værdi end andre, men samlet havde kognitive funktioner en stærk prædiktiv værdi. Der findes dog studier, der peger på specifikke sammenhæng mellem kognitive domæner og forskellige outcome mål 86;103;117;118, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. En undtagelse er social kognition. Grunden til at social kognition på trods af et relativt spinkelt evidensgrundlag alligevel anbefales i f.eks MATRICS programmet (se afsnittet om MATRICS nedenfor) og i forhold til undersøgelse af kognition i klinisk praksis er, at den tilgængelige forskning peger på en stærk sammenhæng mellem dette domæne og patienternes dagligdagsfunktion og prognose 20;119;120. Vurdering af kognitive funktioner med rating skalaer og spørgeskemaer Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) omfatter en dimension, som blandt andet er blevet betegnet kognition eller disorganisation. Forskellige faktoranalyser af PANSS inkluderer typisk items vedrørende problemer i abstrakt tænkning og opmærksomhed i denne dimension, men der er ikke opnået konsensus om, hvilke items denne kognitive PANSS-dimension består af, eller hvilke kognitive funktioner de belyser. Flere undersøgelser har relateret denne kognitive faktor til resultaterne af neuropsykologiske test af de kognitive forstyrrelser (bl.a. 121;122 ). Fire forskellige versioner af den kognitive PANSS-dimension er blevet relateret til resultaterne af en neuropsykologisk testning af 37 akutte patienter med skizofreni. Kun to ud af tolv mål for neurokognitive forstyrrelser korrelerede signifikant, men svagt med den kognitive dimension (verbal IK: r = -.45; p <.01) og verbal hukommelse: r = -.36; p <.05). Dette peger på betydelig uafhængighed mellem både verbal intelligens og verbal hukommelse og PANSS-dimensionen 121. Den kognitive dimension var således helt uafhængig af forstyrrelserne i opmærksomhedsfunktion, visuel hukommelse, eksekutive funktioner og nonverbal IK. Dette indikerer, at PANNS kognitive dimension ikke er anvendelig i stedet for en regulær neuropsykologisk testning 122.

20 15 Schizophrenia Cognition Rating Scale (SCoRS) er en ny interview-baseret skala til vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni, der blev udviklet som et effektmål af kognitive ændringer i forbindelse med kliniske afprøvninger af medicin eller psykologisk intervention 123. SCoRS omfatter både et interview af patienten og af en informant (dvs. pårørende eller kontaktperson) og resulterer i tre vurderinger af kognitive forstyrrelser, fordi intervieweren også selv skal foretage en vurdering. SCoRS resultaterne blev i den første validering sat i relation til resultaterne fra både en neuropsykologisk testning og en testning af hverdagsfunktioner i en gruppe af 60 voksne patienter med skizofreni. Der fandtes ingen signifikant korrelation (r = -.06) mellem testpræstationen i BACS (se afsnittet om BACS nedenfor) og resultatet i SCoRS baseret på patientinformation. Dette indikerer, at patientoplysninger om kognitive forstyrrelser ikke er reliable og ikke kan træde i stedet for neuropsykologisk testning. Derimod fandtes en signifikant, men svag korrelation mellem resultatet i SCoRS baseret på en informant og testpræstationerne i BACS (r = -.415; p <.01). Dog forklarer SCoRS kun ca. 17% af variationen i det neuropsykologiske testresultater, eller visa versa. Der fandtes også en signifikant relation (r = -.509; p <.001) mellem resultatet i SCoRS baseret på oplysninger fra en informant og testpræstationerne i UCSD Performance-Based Skills Assessment (UPSA), som måler evne til at klare hverdagsfunktioner. SCoRS resultater baseret på patientoplysninger var heller ikke statistisk signifikant relateret til resultaterne i UPSA (r = -.129). Test-retest-reliabiliteten af SCoRS bliver angiveligt aktuelt undersøgt i et follow-up studie 123. Samlet fremstår SCoRS, når den baseres på oplysninger fra en informant, som et lovende supplement til neuropsykologisk testning, men en endelig vurdering af skalaen må afvente yderligere validering samt en undersøgelse af instrumentets test-retest-reliabilitet. Neuropsykologisk testning og normer En neuropsykologisk test råscore indeholder i sig selv ingen information til behandlingsplanlægning og diagnostik. Testscoren bliver først informativ, når den sammenlignes med andre individers scores på samme test d.v.s. ved brug af testnormer. Testnormer præsenteres almindeligvis med en gennemsnitsscore for gruppen samt en standardafvigelse (kvadratroden af variansen). Normscore samlinger består ofte af skalascores eller percentilrankings. Skalascores muliggør vurdering af, hvorvidt en konkret testpræstation er indenfor normalområdet og i hvilket omfang den afviger herfra. Percentilranking gør det muligt at vurdere hvor mange % fra normgruppen, der ligger under en konkret testpræstation.

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil

Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil TST Privat og fortroligt 13 oktober 2008 Thomas Thomsen Råscore Standardscore Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil score Opfattelsesevne 47 46 1 46 88 Ræsonnement 16 12 4 10 15 Tal, hastighed

Læs mere

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen 19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Opfyldelse af indikator 1b Kognitiv udredning En praktisk anvisning

Opfyldelse af indikator 1b Kognitiv udredning En praktisk anvisning Opfyldelse af indikator 1b Kognitiv udredning En praktisk anvisning April 2016 Vibeke Bliksted 1,2, Jens Richardt Møllegaard Jepsen 3,4,5, Birgitte Fagerlund 3,4 1 Aarhus Universitetshospital Risskov,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Testrapport. Navn: micma18

Testrapport. Navn: micma18 Testrapport Navn: micma18 Din samlede score: 128 Sammenlignende score: Godt begavet Du har gennemført testen. Tillykke! Klik på "Udskriv" i din browser, hvis du ønsker at gemme dit testresultat. Samlet

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder

WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder 2014 2013 2010 Psykologiske tanker omkring hvordan disse tests kan supplere hinanden i udredningen

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

ADHD fra barndom til voksenalder

ADHD fra barndom til voksenalder ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken

Læs mere

MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009

MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Kognitive skader ved

Kognitive skader ved Kognitive skader ved MS Af Troels Jensen Ved neuropsykologisk testning af sklerosepatienter er der en særlig risiko for at overse de hyppigt forekommende lette kognitive vanskeligheder Omkring 350 danskere

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Center for hjerneskade: Opbygning af fælles database mellem 7 hjerneskadecentre i Danmark

Center for hjerneskade: Opbygning af fælles database mellem 7 hjerneskadecentre i Danmark /tmp/jfile.doc Hjerneskadecentrenes Fælles Neuropsykologiske Testbatteri Manual Rey Complex Figure Test and Recognition Trail Ravens Progressive Matrices Auditory-Verbal Learning Test Sætningsgengivelse

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere