Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune"

Transkript

1 Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug Forbrug af sprøjtemidler Kommunen som geografisk område Elforbrug Varmeforbrug Transport Samlet energiforbrug Vedvarende energi... 2 CO 2 -udledning Affald... 23

3 Sammenfatning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Regnskabet er delt i to: Kommunens grønne regnskab og Borgernes grønne regnskab. Kommunens grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed med skoler, institutioner, plejecentre, gadebelysning mv. Borgernes grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra hele det geografiske område, Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til 213. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Opgørelsen af CO2-udeldning og energiforbrug følger Energistyrelsens vejledning fra 212 (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse). Kommunens grønne regnskab I kommunens bygninger var forbruget af el og varme i 213 på det laveste niveau i 11 år. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 211 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Elforbruget til gadebelysning har været på et forholdsvis konstant niveau, efter en renovering tidligere har nedbragt elforbruget. På renseanlægget har der været stor variation i elforbruget årene imellem, hvilket afspejler variationer i belastningen, der ledes til renseanlægget. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Alligevel var CO 2 -udledningen i 213 steget markant i forhold til 212, men niveauet var i 212 usædvanligt lavt og sandsynligvis underestimeret. Kommunens overtagelse af en transportopgave, der hidtil har været udliciteret, har bidraget til større brændstofforbrug. Den estimerede udledning af CO 2 fra driften af Fredericia Kommune var i 213 det laveste i perioden I forhold til 28 var der sket et fald på 13 %, og i forhold til 212 var CO 2 - udledningen faldet med 2 %. Også kommunens vandforbrug var i 213 det laveste i 11 år. I 211 fastsatte de kommunale køkkener og kantiner selv et mål for hvor stor en andel af fødevarerne, der skulle baseres på økologiske råvarer. Målene skal opfyldes inden udgangen af 214. Målingen i 213 viste, at den gennemsnitlige økologiandel var mellem 24 % og 32 %.

4 Fredericia Kommunes har en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, og der kan kun anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. I 213 gav Miljø- og Energiudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner. Borgernes grønne regnskab Efter en nedgang i elforbruget i 211, primært hos fremstillingsvirksomhederne, var elforbruget igen i 213 steget til nogenlunde samme niveau som før 211. Det hænger sandsynligvis sammen med den finansielle krise, der har forårsaget en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne og dermed det lavere elforbrug. Varmeforbruget har derimod været næsten konstant siden 26, men med en øget andel af fjernvarme frem for opvarmning ved individuelle oliefyr. Energiforbruget til transport er aftaget siden 26, primært som på grund af lavere forbrug i lastbiler, hvilket muligvis også er en konsekvens af den økonomiske krise. Den andel af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, er steget markant. Det skyldes primært øget brug af biomasse og øget udnyttelse af vindenergi på havet. Da produktionen fra havvindmøller fordeles på landets kommuner, vil kommunens andel øges i takt med den nationale udbygning. Også TAS s levering af affaldsvarme i TVIS-systemet har øget andelen af vedvarende energi de seneste år. I Fredericia Kommune udledes 13,9 tons CO 2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet, og ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr indbygger 7,7 tons. Uanset om raffinaderiets udledning er inkluderet eller ej har udledningen i 211 og 213 været på et lavere niveau end årene før. Det er kommunens mål, at mindst 8 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 213 blev 76 % af affaldet genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 21.

5 1. Grønt regnskab: Kommunen som virksomhed Elforbrug Fredericia Kommunes samlede elforbrug i 213 var MWh. Knap halvdelen af elforbruget er brugt i de kommunale bygninger, cirka en tredjedel er brugt på renseanlægget og den resterende del er brugt til gadebelysning. Fordelingen af elforbruget er vist i figur % 45% Bygninger Renseanlæg Gadebelysning 38% Figur 1.1 Fredericia Kommunes elforbrug 213, fordelt på forbrugerkategorier. Udviklingen i Fredericia Kommunes elforbrug i de kommunale bygninger, på renseanlægget og til gadebelysning er vist for perioden 23 til 213 i figur 1.2. Elforbruget i bygningerne er i 213 faldet til det laveste niveau i de seneste 11 år. Normalt foretages der også beregninger af elforbruget pr. arealenhed, således at der også tages højde for salg eller nybyggeri af kommunale ejendomme. Disse beregninger har det ikke været muligt at få med i regnskabet for 213. I løbet af de seneste år er der med udgangspunkt i energimærkningen af bygningerne gennemført et omfattende arbejde med energirenovering. Det retter sig blandt andet mod de elforbrugende installationer. Endvidere er der opsat solcelleanlæg på flere af de kommunale institutioner. Alle disse tiltag er sandsynligvis årsag til det faldende energiforbrug. Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. På renseanlægget udnytter man spildevandsslammet til

6 MWh produktion af biogas. En del af biogassen udnyttes til elproduktion til eget forbrug, en del opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i naturgasnettet. Der er konstant fokus på at optimere driften af renseanlægget, så elforbruget minimeres bygninger gadebelysning renseanlæg total Figur 1.2 Elforbruget i bygninger, renseanlægget og til gadebelysning, perioden 23 til 213. Elforbruget til gadebelysning har været forholdsvis konstant de seneste 1 år. Det lavere elforbrug i de kommunale bygninger opvejes stort set af renseanlæggets forholdsvis høje elforbrug i 213, så alt i alt er der sket et beskedent fald i det samlede elforbrug i forhold til 212. Varmeforbrug Udviklingen i varmeforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 1.3. Varmeforbruget er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Det gør det muligt at sammenligne forbruget årene imellem uden at tage i betragtning, at varmeforbruget har været højere i år med kolde vintre. Ligesom for elforbruget har det desværre ikke været muligt til dette regnskab at beregne forbruget pr. arealenhed. Som nævnt er der i løbet af de seneste år udført energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger, men disse tiltag har primært været rettet mod elforbrugende installationer,

7 kwh kwh/m2 og derfor forventes effekten på varmeforbruget at være beskeden. Det registrerede varmeforbrug i 213 var på det laveste niveau i de seneste 11 år Varmeforbrug total Varmeforbrug pr m2 Figur 1.3. Det totale varmeforbrug i de kommunale bygninger (blå søjler) for perioden 23 til 213 og varmeforbruget pr. kvadratmeter (rød linje) for perioden 23 til 212. Transport I figur 1.4 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 23 til 213. CO 2 -udledningen i 213 er steget markant i forhold til 212, som var på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. I 213 blev en udliciteret transportydelse, der bl.a. handlede om buskørsel med skolebørn, opsagt, og Fredericia Kommune overtog selv opgaven. Dette gav naturligvis et ekstra brændstofforbrug til buskørsel. Ser man bort fra det ekstra brændstofforbrug til buskørsel i 213, er CO 2 -udledningen faldet med 6 % i forhold til niveauet i 211. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Der er bl.a. i Natur- og Miljøpolitikken stillet krav om, at ved nyindkøb af små personbiler, må CO 2 -udledningen pr kørt km højst være 1 g.

8 tons CO Ekstra buskørsel Kommunale køretøjer Tjenestekørsel mål Figur 1.4. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Den grønne søjle angiver Fredericia Kommunes mål for 215 for udledningen af CO 2 fra den kommunale transport. Målet er vedtaget i forbindelse med, at kommunen blev certificeret som grøn transportkommune i marts 213. Der er i 213 indkøbt elcykler til Fredericia Rådhus og til nogle af de afdelinger, der fysisk er placeret udenfor rådhuset. Cyklerne skal erstatte bilen på de korte ture. I marts 213 blev Fredericia Kommune af Trafikstyrelsen certificeret som Grøn Transportkommune påbaggrund af kommunens tiltag for reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale transport. Klima Der er foretaget en estimering af den CO 2 -udledning, som driften af kommunen som virksomhed giver anledning til. Metode Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der anvendt samme omregningsfaktor for alle årene, selvom der er år til år variation i CO 2 -udledningen fra den danske gennemsnitsel, alt efter hvor stor en andel, der stammer fra vedvarende energi, f.eks. vindkraft. Hermed bliver det lettere, at se en eventuel effekt af de tiltag, kommunen sætter i værk, for at nedbringe CO 2 -udledningen.

9 9% 21% 24% varme, bygninger el, bygninger gadebelysning renseanlæg transport 13% 33% Figur 1.5. CO 2 -udledningen i 213 fordelt på hovedområder med angivelse af områdets %-vise andel af den totale CO 2 -udledning. CO 2 -udledningen fra renseanlæggets drift er estimeret ud fra elforbruget fratrukket egen elproduktion. Den mængde biogas, der produceres på renseanlægget, som opgraderes og sendes i gasnettet, fortrænger en mængde naturgas. Den CO 2 -udledning, den fortrængte naturgas ville have givet anledning til er ligeledes fratrukket. For beregningen af varmeforbrugets CO 2 -udledning er der anvendt en omregningsfaktor for CO 2 - udledning pr leveret varmeenhed, der oplyses af TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab). TVIS køber primært varme fra Skærbækværket og overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet i Fredericia, og omregningsfaktoren varierer alt efter hvor stor en andel, der stammer fra den CO 2 -neutrale overskudsvarme fra raffinaderiet. Beregningen af CO 2 -udledningen fra transporten er beskrevet i transportafsnittet. Udvikling årene 28 til 213 Udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunens drift er vist i søjlediagram, figur 1.6. Der er kun foretaget beregninger for perioden 28 til 213. Søjlerne angiver den beregnede CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Den røde linje, der er afbildet i figur 1.6, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Som det fremgår af figuren er der fra 21 til 211 sket et markant fald i CO 2 -udledningen. Udledningen faldt igen i 213, så niveauet i 213 er det laveste i perioden og lavere end det

10 CO2-udledning i tons målsatte. Den estimerede udledning af CO 2 i 213 var 13 % lavere end i 28 og 2 % lavere end i Transport Renseanlæg gadebelysning el, bygninger varme, bygninger mål Figur 1.6. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 28 til 213(søjlerne). Den røde linje angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Det lavere varmeforbrug i bygningerne, sammenholdt med et lavt CO 2 -udslip pr. varmeenhed fra TVIS-varmen i 213, gav periodens laveste CO 2 -udledning fra varmeforbruget. Også CO 2 - udledningen fra bygningernes elforbrug var periodens laveste, mens det fra elforbruget til gadebelysningen og til drift af renseanlægget har været på stort set samme niveau gennem perioden. CO 2 -udledningen fra transport var i 213 steget markant i forhold til 212, men som beskrevet i transportafsnittet var den estimerede udledning for 211 på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. Økologi I kommunens Natur- og Miljøpolitik fremgår det, at alle kommunale køkkener og kantiner inden udgangen af 211 skulle fastlægge et mål for deres anvendelse af økologiske råvarer. Målene skal realiseres senest i 214.

11 Af figur 1.7 kan man se den gennemsnitlige økologiandel i 213 for daginstitutionsområdet, ældreområdet og kommunale kantiner. Det fremgår også, hvad de forskellige områder har opstillet som mål, og hvor stor en andel af køkkenerne, der allerede i 213 opfyldte målet. Den højeste gennemsnitlige økologiprocent finder man på daginstitutionsområdet, hvor en tredjedel af råvarerne er økologiske. Det er også her, der er opstillet de mest ambitiøse mål. I gennemsnit er målet for økologiandelen i daginstitutionerne 54 %. I daginstitutionerne er den procentvise andel, der allerede nu opfylder målet, også lavest. På ældreområdet er økologiandelen lavere, målene er sat lavere, og derfor har flere allerede i 213 opfyldt målet. De kommunale kantiner placerer sig midt imellem ældreområdet og dagsinstitutionerne, både med hensyn til økologiandel, mål og andel, der opfylder målet. % Gennemsnitlige økologiprocent Gennemsnits mål for økologiprocent Procentvise andel, der opfyldte målet 1 ældreområdet daginstitutioner kantiner Figur 1.7. Den gennemsnitlige andel af økologiske råvarer i kommunale køkkener og kantiner. Figuren viser endvidere det gennemsnitlige mål for økologiandelen og den gennemsnitlige andel, der opfylder målet. Vandforbrug Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 1.8 for perioden 23 til 213. Som det fremgår af figuren har vandforbruget været faldende siden 21. Forbruget i 213 var 21 % lavere end i 24 og periodens laveste.

12 m Figur 1.8. Vandforbruget i kommunale bygninger 23 til 213. Forbrug af sprøjtemidler I 29 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i 211. På kommunalt ejede arealer, som er bortforpagtet gennem femårige aftaler, er det politisk besluttet, at der ikke må anvendes sprøjtemidler. I 213 gav Miljøudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner og til sprøjtning mod ukrudt og svampe på golfbanen. I figur 1.9 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 2 til 213.

13 kg aktivt stof Figur 1.9. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. Mængden af sprøjtemidler er kraftigt reduceret i perioden fra 2 til 212, og efter lukningen af kommunens gartneri i 211 blev der de efterfølgende to år ikke anvendt sprøjtemidler på kommunens arealer. Med sprøjtningen af boldbaner og golfbane i 213 var brugen af aktivt stof steget til et niveau, der er sammenligneligt med niveauet i starten af erne.

14 2. Grønt regnskab: Borgerne i Fredericia Kommune Elforbrug Figur 2.1 viser, hvordan det totale elforbrug i Fredericia Kommune er fordelt på forskellige forbrugerkategorier. De største forbrugere af el er fremstillingsvirksomhederne, husholdningerne og offentlig service, der står for hhv. 32 %, 23 % og 21 % af det totale elforbrug. 2% 23% 1% 32% 21% 1% 3% 8% Husholdninger Landbrug og gartneri Handel Privat service Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Opvarmning Figur 2.1. Elforbruget i 213, fordelt på forbrugerkategorier. Den procentvise andel af det totale elforbrug er angivet for hver kategori. Udvikling I figur 2.2 er udviklingen i elforbruget vist for årene 26, 28, 29, 211 og 213. I 211 var der sket et markant fald i elforbruget, især hos fremstillingsvirksomhederne hvor elforbruget var faldet med 35 %. I 213 var elforbruget igen steget til nogenlunde samme niveau som før 211.

15 TJ/år Sandsynligvis er det den finansielle krise, der har forårsaget en lavere aktivitet hos fremstillingsvirksomhederne og dermed det lavere elforbrug. Også på landsplan har finanskrisen forårsaget et lavere energiforbrug i fremstillingsvirksomhederne. Den største procentvise ændring i elforbruget gennem hele perioden ser man hos landbruget, hvor elforbruget er steget med ca. 69 %. Landbrugets elforbrug udgør imidlertid en beskeden andel af det totale forbrug, og stigningen påvirker derfor ikke udviklingsmønsteret i særlig grad. Indenfor både privat og offentlig service er elforbruget steget med hhv. 31 % og 16 %, mens der er sket et fald på ca. 5 % i husholdningerne og 7 % indenfor handel Fremstillingsvirksomhed 1 8 Privat service Handel Offentlig service 6 4 Bygge og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri 2 Husholdninger Rum- og vandvarme Figur 2.2 Elforbruget perioden 26 til 21, fordelt på forbrugerkategorier. Varmeforbrug I Fredericia Kommune er mere end 8 % af boligerne tilsluttet fjernvarmeforsyning. Den resterende del af boligerne opvarmes individuelt primært ved oliefyr eller biomasse.

16 TJ/år Fjernvarme Forsyningen sker fra TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S), der modtager og distribuerer varme fra DONG Energy s kraftvarmeværk i Skærbæk og fra Trekantområdets Affaldsselskab I/S affaldsforbrændingsanlæg i Kolding (TAS) samt overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Fjernvarmens sammensætning i 213 er vist i figur Biogas Biomasse Affald Overskudsvarme Naturgas Brændselsolie/diesel Nettab Forbrug Produktion Forbrug Figur 2.3. Fjernvarmebalance i 213. Søjlen til venstre viser, hvordan fjernvarmen var sammensat i 213. Søjlen til højre viser, hvor stor en del af den producerede fjernvare, der når ud til forbrugerne. Hovedparten af fjernvarmen var i 213 produceret på fossile brændsler, cirka 76 % var produceret på naturgas på Skærbækværket og 3% på oliedrevne kedler. Hertil kommer, at lidt under halvdelen af varmeleverancen fra TAS (det nuværende EnerGnist) stammede fra afbrænding af fossilbaseret affald (f.eks. plastik). I alt var 2 % af fjernvarmen baseret på CO 2 -neutrale brændsler, langt den største del af dette var overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. I 213 indledte TVIS forhandlinger med DONG Energy om en aftale om ombygning af Skærbækværket, så det kan fyre med træflis fra 218. Aftalen blev indgået i juni 214. Individuel opvarmning Boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarme, har individuel opvarmning i form af eksempelvis oliefyr, varmepumpe, fastbrændselsfyr eller elpaneler. Det er regeringens mål, at hele el- og varmeforsyningen i 235 er baseret på vedvarende energi. Det betyder, at der skal ske en udfasning af oliefyrene indenfor de næste 2 år, og her kommer varmepumperne til at spille en vigtig rolle, da de giver mulighed for et øget forbrug af el fra den

17 TJ/år stigende elproduktion fra vindmøller. Varmepumpernes energiforbrug var i 213 stadig på et meget lavt niveau i Fredericia Kommune mindre end 1 % af energiforbruget til individuel opvarmning går til varmepumper. Antallet af oliefyr har de seneste år været faldende. Igennem perioden 26 til 213 faldt antallet af oliefyr fra cirka 22 til 12, men indtil videre er det primært andre opvarmningsformer end varmepumper, der har erstattet oliefyrene. Udvikling I figur 2.4 ses udviklingen i det samlede energiforbrug til opvarmning for perioden 26 til 213. Samlet set er varmeforbruget næsten konstant gennem årene. Der sker dog en udvikling i sammensætningen af varmen, idet energiforbruget til fjernvarme er steget fra at udgøre 71 % af i 26 til 77 % i 213. Det er sket på bekostning af energiforbruget til individuelle oliefyr, der i samme periode faldt fra 14 % til 8 % af det totale energiforbrug til opvarmning. Frem til sommeren 211 gav staten tilskud til udskiftning af oliefyr med fjernvarme eller varmpumpe og solvarme, hvilket sandsynligvis har accelereret en udfasning af oliefyr Elvarme Individuel opv.: Biomasse og sol individuel opv.: Oliefyr Fjernvarme Figur 2.4. Udviklingen i energiforbruget til opvarmning fra 26 til 213, fordelt på energikilde. Transport Transporten i Fredericia Kommune er opgjort som energiforbrug fordelt på forskellige køretøjstyper. Figur 2.5 viser fordelingen af energiforbruget i 213 og de forskellige typers andel af

18 det samlede energiforbrug til transport. 3% 2% 2% 2% 18% 34% Benzinbiler Dieselbiler Lastbiler m.m. Traktorer Tog Fly Skibe 21% Figur 2.5. Fordelingen af brændstofforbruget i 213 Opgørelsen af energiforbruget til transport i Fredericia Kommune er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Ud fra hvor stor en andel af landets samlede bestand af køretøjer, der er registreret i Fredericia Kommune, beregnes kommunens andel af det samlede energiforbrug til vejtransport (opgjort i Energistatistik 213). Udregningen er baseret på nationale data for hvor langt de forskellige køretøjstyper har kørt pr. år (Vejdirektoratet, 214) og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. køretøjstype (Nationalt Center for Miljø og Energi 214). Energiforbruget til tog-, skibs- og flytrafik er beregnet ud fra hele landets energiforbrug til disse transporttyper og af dette forbrug er Fredericia Kommunes andel beregnet efter kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Ved den metode, der er anvendt i opgørelsen må man forvente, at nogle af kategorierne er underestimerede. F.eks. er både person- og lastbiltrafikken antagelig større end beregnet ud fra antallet af køretøjer i Fredericia Kommune pga. en stor andel af gennemkørende trafik på motorvej, ligesom kommunen har en stor andel togtrafik set i forhold til kommunens indbyggertal.

19 TJ/år Vejtransporten står for hovedparten af det samlede energiforbrug til transport, idet 73 % af energien bruges i lastbiler eller personbiler. Efter samme metode er der lavet beregninger af energiforbruget for 26, 28, 29, 211 og 213. Udviklingen for denne periode er vist i figur Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Dieselbiler Benzinbiler Figur 2.6. Det samlede energiforbrug til transport for perioden 26 til 213, fordelt på køretøjstyper. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport faldet med 8 % fra 26 til 213. Det samlede energiforbrug til persontransport i diesel- eller benzinbil er stort set konstant gennemperioden, men dieselbilernes energiforbrug udgør en stigende andel. Energiforbruget til lastbiler er aftaget med næsten en tredjedel gennem perioden, og det er primært dette fald, der kan forklare det lavere totale forbrug. Den økonomiske krise, der har ramt hele EU, er en mulig forklaring på reduktionen i lastbilers energiforbrug. Samlet energiforbrug Udviklingen i det samlede energiforbrug for Fredericia Kommune fremgår af figur 2.7. Det er det faktiske energiforbrug, der er vist i figuren, og dermed er det energitab, der sker fra energien produceres til det anvendes hos slutbrugeren, inkluderet i tallene. Der er vist både en opgørelse over det samlede energiforbrug i kommunen, men også en opgørelse, hvor Shell Rafinaderiets energiforbrug ikke er regnet med. Raffinaderiet udgør en meget stor enkeltforbruger, og år til år variationer i raffinaderiets energiforbrug kan derfor sløre eventuelle udviklingstendenser i det øvrige energiforbrug. En anden stor energiforbruger i kommunen er Skærbækværket, men da Skærbækværket leverer fjernvarme til en række kommuner, fordeles energiforbruget på

20 TJ/ år TJ/ år kommunerne i forhold til deres respektive andel af fjernvarmeforbruget (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning kortlægning og nøgletal. Energistyrelsen, april 212) Transport Industriens olie- og gasforbrug Vindkraft, solceller. Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Transport Industriens olie- og gasforbrug Vindkraft, solceller Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 2.7. Det samlede energiforbrug i Fredericia Kommune fra 26 til 213. Øverste graf viser energiforbruget inklusiv raffinaderiets energiforbrug; nederste graf er eksklusiv raffinaderiets forbrug. Som det fremgår af figurerne, står Shell Raffinaderiet for næsten halvdelen af energiforbruget. Der ses ikke nogen entydig udviklingstendens i det samlede energiforbrug uanset om tallene inkluderer raffinaderiets forbrug eller ej.

21 TJ/år Vedvarende energi Den andel af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, er steget gennem perioden (se figur 2.8). Det skyldes primært øget brug af biomasse og øget udnyttelse af vindenergi, som hænger sammen med Danmarks udbygning af vindkraftproduktionen til havs, som fordeles på landets kommuner efter kommunernes andel af det samlede elforbrug i Danmark. I takt med at vindkraften udbygges til havs, vil Fredericia Kommunes andel også øges. Også TAS s levering af affaldsvarme i TVIS-systemet har øget andelen af vedvarende energi de seneste år. Energiproduktionen fra solenergi er øget med 6 % fra 26 til 213, først og fremmest ved solcelleanlæg, der blev etableret i perioden, hvor der var gunstige afregningsforhold for el produceret på solcelleanlæg. I 213 var der opsat 766 solcelleanlæg i kommunen med en årlig elproduktion på cirka 3,8 mio. kwh. Det svarer til cirka 1 % af elforbruget Jordvarme Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 2.8. Energiforbruget fra vedvarende energikilder. Udviklingen i perioden 26 til 213. CO 2-udledning Den CO 2 -udledning, som energiforbruget i Fredericia Kommune har givet anledning til er beregnet for årene 26, 28, 29, 211 og 213. I figur 2.9 er CO 2 -udledningen vist med og uden raffinaderiets udledning. Uanset om raffinaderiets udledning er inkluderet eller ej har udledningen i 211 og 213 været på et lavere niveau end årene før.

22 1. ton/ år 1. ton/ år Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 2.9. Udledningen af CO 2. Udviklingen i perioden 26 til 213. Øverste graf viser udledningen inklusiv raffinaderiets udledning; nederste graf er eksklusiv raffinaderiets udledning. I Fredericia Kommune udledes 13,9 tons CO 2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet, og ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr indbygger 7,7 tons. Til sammenligning er den gennemsnitlige CO 2 -udledning pr indbygger i Danmark 7,6 tons.

23 Affald Det er kommunens mål, at mindst 8 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 213 var den totale mængde affald ca. 96. tons. Heraf blev ca. 3 % deponeret, 21 % forbrændt og 76 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 21. I figur 2.1 er udviklingen i affaldsmængden vist for årene 199 til 213. Der har gennem 199 erne været en stærk stigning i affaldsmængderne. Til gengæld er der sket en positiv udvikling i bortskaffelses- og anvendelsesmetoden. I 199 blev 64 % deponeret, 22 % blev brændt og kun 14 % blev genanvendt. Det skal dog bemærkes, at der er en stor usikkerhed på opgørelsen af de forskellige affaldsfraktioner Deponeret affald Affald til forbrænding Genbrugelige materialer Figur 2.1. Affaldsmængder i Fredericia Kommune opdelt på anvendelse/bortskaffelse.

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere