metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer."

Transkript

1 Prøv at forestille dig at du å en ferietur til London beslutter dig for at gå ind å en netcafé for at skrive en eller odatere din facebookrofil. Du sætter dig til rette ved tastaturet, men du har glemt at et britisk tastatur mangler de danske bogstaver æ, ø og å. Vil denne forglemmelse betyde at du ikke kan skrive noget? ej, selvfølgelig ikke, vel? Du vil blot skrive et ø som oe, å som aa og æ som ae. g røv at tænke over følgende eksemel: vis du får udleveret en kasse med legoklod hvor der kun findes 20 forskellige slags legoklod i kassen, du skal bygge en masse forskellige legofigurer, hver figur skal være bygget af mellem 100 og 1000 legoklod og skal indeholde mindst 18 af de 20 forskellige klod, så har du en idé om hvordan biologiske celler fremstiller roteiner. I roteiner er legoklodne dog nogle molekyler der hedder aminosyrer. I alle biologiske celler foregår der en roces der minder lidt om ovenstående eksemler; men hvad er det for en roces, hvorfor foregår den og hvad er denne roces en del af? Der er her tale om den såkaldte transskrition i cellers roteinsyntese. For at forstå hvordan bogstavshistorien (og legoeksemlet) ovenfor hænger sammen med cellers roteinsyntese, er vi nødt til at få styr å nogle begreber. Læs nærmere herom i de to efterfølgende delartikler. ellens roteinfremstilling I denne artikel, der består af tre delartikler, forklares hvordan biologiske celler ved hjæl af livets alfabet bygger roteiner, en roces der også kaldes roteinsyntesen. ellens tredimensionelle obygning er fascinerende komleks. På basis af 20 aminosyrer, der kan sammenlignes med legoklod, kan den menneskelige celle fremstille mere end forskellige roteiner. metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transort og aktivitet i løbet af bare nogle få timer. Eksemel 2: Menneskets forskellige celler roducerer mere end forskellige roteiner, og det sker vel at mærke ved hjæl af ca gener i hver af de enkelte celler. En del af forklaringen å dette aradoks er bl.a. at samme gen, altså en bestemt rækkefølge af ba i D (= en basesekvens), kan resultere i forskellige roteiner ved at sammensætte mindre områder af genets basesekvens i forskellige kombinationer. ertil kommer at gener kan være slukket eller tændt eller mange forskellige tilstande mellem disse to yderunkter. Dette lidt underlige faktum skyldes at generne er i stand til at reagere å det aktuelle miljø inden i og uden for cellen ved at obygge og kontrollere en bred vifte af molekylære kontrolmekanismer, en slags miniature-kontrolcomutere. om det vil fremgå af følgende (og forhåbentligt ædagogiske) beskrivel, så er cellers evne til at danne roteiner en å én gang både fascinerende og komleks roces. Det er dog å sin lads at understrege at der er meget mere at sige om roteiner og komleksiteten i celler, hvilket vi kort vil skite ved hjæl af tre eksemler. Eksemel 1: ellers tredimensionelle komleksitet kan illustreres ved at sammenligne en celle med en storby. Med København som eksemel vil cellekernen fylde hele den indre by, og membranen rundt om hele cellen ville ligge ca. 10 km fra centrum. Et rotein ville være å størrelse med en ersonbil, og roteinets bevægelsesfrihed inde i cellen vil ikke være større end bilens er i København. ertil skal lægges hele den øvrige infrastruktur (nedgravede kabler, kloaknet, Eksemel 3: Et er at danne den rigtige rækkefølge af aminosyrer i et rotein ved hjæl af roteinsyntesen, noget andet er at foldningen af roteinets tredimensionelle struktur skal styres, så de nydannede roteiner ikke kommer galt af sted. En løselig beregning kan vise at et mindre rotein der består ca. 125 aminosyrer, kan danne mere end 1050 forskellige konformationer (molekylers forskellige rumlige obygninger). elv om man forestiller sig at molekylet kunne afrøve 1013 af disse muligheder r. sekund, så ville det tage mere end 1030 år at nå igennem hovedarten. I cellen sker den korrekte foldning å ca. et minut ved hjæl af bl.a. nogle molekylære livvagter der beskytter det nydannede rotein mod uønsket indblanding fra andre molekyler i cellen eller uønsket tiltrækning mellem forskellige områder af roteinet. Desuden afleveres det endnu ufoldede rotein i særlige områder der sørger for at lede roteinet til det rigtige sted i

2 03*(0 cellen. Dette sker ved hjæl af særlige transortroteiner der er i stand til at se om det nydannede rotein hører hjemme i det ågældende område af cellen. (Læs også om Kinesinmotoren i ellen og dens 1000 motorer å side 23. Red.) Efter disse tre eksemler å cellens komleksitet vender vi igen blikket mod den fascinerende roteinsyntese i de to efterfølgende artikler. Læs nærmere om roteinsyntesen, cellens roteinfabrik, i delartikel 2 og 3. %F JPMPJLF BMBF P DFMMF QPFJBJL o QPFJZFF #JPMPJF DFBMF EPF Î P PLJWJ P PWF FMF IWP BMMF QPDFF ZF B %/" P 3/" "MMF PQLJF QÎ QPFJF F F J DFMMF %/" " "EFB 7FEFM versigtsfigur ver gang en celle har brug for at roducere et hormon (f.eks. insulin, østrogen eller testosteron) eller et enzym (f.eks. et af de mange fordøjelsesenzymer i tarmen) eller et transortrotein (f.eks. hæmoglobin i blodets røde blodlegemer), så går der besked til cellens D om at bruge oskriften å det ågældende stof. I grove træk kan rocessen, der også kaldes for biologiens centrale dogme, illustreres ved hjæl af oversigtsfiguren. D koiering (relikation) Protein R mskrivning (transskrition) versættelse (translation) #JPMPJF DFBMF EPF PBF QPDFFF P LJWJ P PWF FMF,PQJFJF ZEF JM WFF J mvf F F BF JLLF F EFM B EF DFBMF EPF F F BMMJFWFM FEBF P B JMMVFF B %/" LB EBF Z %/" ive B J FMWw WFE IK MQ B EF ÎLBMEF BFQB JQJDJQ FMMF imzmî FPEFw D elle D ellekerne Kromoson ukleotid P = Fosfat = Deoxyribose (sukker) Figur 1 = denin = hymin = uanin = ytosin 1MBDFJF B LPPPF J DFMMFLFF F WJ ZEF JM WFF %F i[ppf JEw QÎ %/" J DFMMFLFF WFE B FW F J B WFF PE I KF J mvf,pppf F PQZF B BFVMMF %/" P QPFJ %F LFJLF PQZJ B %/" F WJ J EF mvf ZEF JM I KF %F JQMFEF MJKF FMMF EF PBWF ZPMJFF EF ÎLBMEF IZEPFJEJF %JF JEJF F EF WBFF MFE FMMF EF IBMWEFMF B EF EPFMFFEF %/" PMFLZMF /Î i%/" MZMÎFw ÎF LF EF WFE B EJF IZEPFJEJF JF *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL LBFMF EL

3 For at forstå detaljerne i oversigtsfiguren er det nødvendigt at uddybe hvad der gemmer sig bag molekylerne D, R og rotein samt rocesne koiering, omskrivning og oversættelse. versigtsfiguren antyder at et kemisk stof, D, indeholder et budskab, nemlig oskriften å et rotein. Budskabet eller roteinoskriften der ligger i cellens kerne, sendes i en lettere omskrevet udgave ud af cellens kerne ved hjæl af det kemiske stof R. Dernæst fabrikeres det ønskede rotein ud fra oskriften som R et har afleveret til cellens roteinfabrik. Denne fabrik hedder et ribosom og ligger uden for cellens kerne, nemlig i det såkaldte cytolasma (= cellens væskebeholdning). Desuden antydes det yderst til venstre i figuren at D danner nyt D ud fra sig selv. Koieringen foregår inden en celle deler sig og bliver til to celler, hvilket også nogle gange omtales som lynlås-metoden (norsk: glidelås-metoden). Denne koiering sikrer at de 2 celler indeholder identiske koier af D et fra den orindelige celle (se figur 2). D (fra det engelske Deoxyriboucleic cid der å dansk hedder deoxyribonukleinsyre) er et dobbeltstrenget kædeformet makromolekyle der udgør arvematerialet i alle levende organismer og i mange virus. I organismer med cellekerne (nuks) findes D hovedsageligt i cellekernen, heraf navnet nukleinsyre. D er obygget af grundenheder, nukleotider, der som erler å en snor er koblet sammen i ofte meget lange dobbeltstrengede kæder, se figur 1. ukleotiderne består af en sukkerdel, deoxyribose (), hvortil der er bundet en fosfatgrue (P) og én base (af fire mulige). Variationen i D er bestemt af 4 forskellige ba: adenin (), guanin (), cytosin () eller thymin (). Man omtaler også disse ba som de fire bogstaver i et såkaldt D-alfabet ukkergruerne er bundet sammen med fosfatgruerne, og denne sukker-fosfat-kæde udgør rygraden i Dstrengen. e figur 1. D er altså obygget af 2 modsat rettede kæder af nukleotider, og det betyder at en base i den ene kæde kan danne nogle svage bindinger (såkaldte hydrogenbindinger) til en base i den anden kæde. Det er dog ikke tilfældigt hvilke ba der as til hinanden, idet adenin () altid sidder over for thymin () mens guanin () altid sidder over for cytosin (), se figur 1. lle mennesker er begyndt tilværelsen som én celle, nemlig den celle der ostod da en sædcelle befrugtede en ægcelle. elle D koieres D ellekerne Figur 2

4 En forudsætning for at vi er blevet til et individ obygget af mange celler der kan læse denne tekst, er at der sket en masse celledelinger siden den første celle blev til ved sædcellens sammensmeltning med ægcellen. år celler deler sig, så er det ekstremt vigtigt at hele cellens D videregives til de efterfølgende celler fordi alle gener, altså oskriften å organismens bygning, er skrevet i D. ellen sikrer at der sker en nøjagtig koiering af D ved 1. at det dobbeltstrengede D-molekyle adskilles å langs, lidt ligesom når en lynlås lynes o, 2. og derefter indsættes der et overfor, eller et overfor et & vice versa e figur 2 Denne koiering (kaldes også relikation) af D ved hjæl af hver af de gamle dele af D-lynlåsen sikrer altså at der dannes 2 nøjagtige koier af den orindelige D-streng. Koieringen foretages i virkeligheden af en del forskellige enzymer. R (fra det engelske Riboucleic cid der å dansk hedder ribonukleinsyre) adskiller sig fra D å tre væsentlige unkter: 1. om navnet antyder, er sukkergruen i R en ribose (R) i modsætning til en deoxyribose i D. Der er tale om en meget lille kemisk forskel å hhv. ribose og deoxyribose. 2. De enkelte grundenheder i R, nukleotiderne, er således obygget af en fosfatgrue (P), en ribose hvortil der er bundet en af fire forskellige ba: adenin (), guanin (), cytosin () eller uracil (). R indeholder således basen uracil () i stedet for thymin (), men de to ba er kemisk næsten ens. R-alfabetet adskiller sig altså fra D-alfabetet ved at én base () er udskiftet med en anden base (). 3. elvom R-molekylets kemiske obygning minder meget om D-molekylets, så er R som hovedregel enkeltstrenget, mens D er dobbeltstrenget. e figur 3. år celler danner R, omtales denne roces som en omskrivning eller transskrition fra D til R. mskrivningen til R er, som i tastatureksemlet vi indledte denne artikelie med, en omskrivning af et budskab fra et alfabet til et andet, nemlig fra D-alfabetet til R-alfabetet. Ligesom man f.eks. kan erstatte et ø med oe, kan (i D) altså erstattes med (i R), men hvordan foregår denne omskrivning? Det minder lidt om lynlåsmetoden fra før, idet Dmolekylet igen lynes o, men i dette tilfælde dannes der ikke en identisk koi ud fra hver af de to halvdele af Dlynlåsen, kun ud fra den ene halvdel. Den halvdel af D der benyttes til at lave en omskrevet R-koi, kaldes for skabelon-d. Processen er vist i oversigtsform nedenfor (figur 4). Fidusen er at cellen benytter den ene del af Dlynlåsen til at lave en R-udgave. Processen sikrer altså at R (hvor er erstattet med ) er en omskrevet koi af den ene af de to D-halvdele. Derfor kaldes rocessen også en omskrivning eller en transskrition. ver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R, og hver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R. Dette sikres ved at, som nævnt tidligere, kun as sammen med. ver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R, og hver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R. Dette sikres ved at altid as sammen med, og altid as sammen med. Ved at betragte figur 4 kan det konstateres at det dannede R er en koi af det såkaldt kodende D, bortset fra at er erstattet med. Med kodende D understreges at den ene halvdel af den dobbelte D-streng indeholder en kode. Det vi sig nemlig at D indeholder en oskrift å sammensætningen eller rækkefølgen af de byggeklod som roteiner er sammensat af. Kodende D kabelon D Dobbeltstrenget ukleotider obygget af P, og en bane,, eller as sammen med as sammen med Enkeltstrenget ukleotider obygget af P, R og en bane,, eller as sammen med as sammen med R I delartikel 3 beskrives hvordan cellen sammensætter de enkelte roteiner.

5 03*(0 %F JPMPJLF BMBF P DFMMF QPFJBJL o QPFJZFF PLFMMJF BJPZF LB LPJFF QÎ VBMMJF ÎEF EF JEF P B ZF FE MFPLMPEF 1PFJFF MFPLMPEF " "EFB 7FEFM Den danske legetøjsgigant Lego havde å et tidsunkt et reklameslogan der lød:»it s a new toy every day.«(det er et nyt stykke legetøj hver dag.) Enhver der har leget med legoklod, véd at man med ganske få forskellige slags klod kan lave mange forskellige slags biler, huse, figurer etc. år biologiske celler fremstiller roteiner, så minder det lidt om bygge med Lego, men i roteiner er legoklodne nogle kemiske stoffer, aminosyrer. Disse aminosyrer er nogle relativt små molekyler, og der findes 20 forskellige slags i cellen. Proteiner består således af en lang række aminosyrer der er sat sammen i forlængelse af hinanden som erler å en snor. Forskellige roteiner er simelthen forskellige rækkefølger, længder og kombinationer af de 20 forskellige aminosyrer. e figur 5. Ved at sammensætte disse 20 forskellige aminosyrer forskelligt kan der bygges en enorm mængde forskellige roteiner, og det er faktisk hvad en biologisk celle gør når den laver roteiner. Denne roces kaldes translation (se figur 6 samt nedenstående forklaring). ellekerne D ransskrition ytolasma elle 'JV 0WFJmV PWF QPFJZFF ' PFBF F P LJWJ BLJQJP B %/" JM 3/" J DFMMFLFF /Î 3/" F BQPFF VE B DFMMFLFF LF PWF FMF BMBJPF B 3/" JM QPFJ J DFMMF DZPQMBB %FF LF WIB F ÎLBME JPP EF VFF P ÎEF Bn JFIFE P BMFBJL *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL 1PFJF F PQZF B PMF LZM F izflmpefw EF IFEEF yregrue minogrue BJPZF /BWF LZMEF B R BJPZF JEFIPMEF ÎEF F Radikal BJPVQQF /) P F ZF VQQF $00) WF JM WFF J mvf F WJ F FFFM PFM P BJPZF PQZJ WF JM I KF F WJ FLFQMF QÎ BJPZF $FMMF EBF QPFJF WFE B ZF VQQF J F BJPZF I F BF FE BJP VQQF J F BEF BJPZF 4BFI JF FMMF EF P BJPZF LBMEF F QFQJEJEJ WJ FE MÎ 7FE EBFMF B F QFQJE JEJ BQBMF F WBEPMFLZMF WJ FE E 7FE JM BEJIFE B I F ZF BJPZF QÎ Ñ BE BF WIB QFQJEJEJF LB DFMMF EBF QPFJF FE EF BF J P M EF P JQMFFF J %/" P 3/" PFLJWF 4F PÎ mv P *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL B ranslation R minosyre-struktur 'JV Protein Eksemler 3 2 R1 R1 lanin lycin Petidbinding R2 R2 -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL

6 Litteratur, se netudgaven af de tre artikler om roteinsyntesen PBW 5BMBJP Vi mangler nu kun at forklare hvordan cellen faktisk sammensætter det enkelte rotein ud fra de 20 forskellige aminosyrer der er tilgængelig for cellen. vordan kan D (og R) indeholde information om hvilke af de 20 forskellige aminosyrer (svarende til legoklod) som skal indsættes i roteinets erlerække? Eller mere ræcist: vordan kan et alfabet der kun består af 4 bogstaver, skabe tusindvis af forskellige roteiner i vores celler? Ved at sammensætte de 4 bogstaver i ord å hvert 3 bogstaver, er det muligt at danne 64 forskellige kombinationer eller ord. vert af disse ord kaldes også en trilet eller en codon, og de indeholder koden for én af de 20 forskellige aminosyrer. Det betyder til gengæld at flere forskellige triletter kan kode for den samme aminosyre, da der jo er 44 ekstra triletter til rådighed ud over de 20 der egentlig er brug for. ammenhængen mellem R-triletter og de enkelte byggeklod, aminosyrerne, er vist i figur 8. I figur 7 ses en oversigtstabel med eksemler å både transskritionen og translationen. Ved sammenligning med figur 4 ses at tabellen er udvidet med en ekstra vandret række nederst: en lille stum af et rotein obygget af fire forskellige aminosyrer methionin (met), in (), inin () og henylnin (he) svarende til de fire kodende D-triletter. Figur 8 vi sammenhængen mellem alle 64 forskellige R-triletter og de 20 forskellige aminosyrer. Denne sammenhæng kaldes for den genetiske kode eller det genetiske alfabet. vis der er interesse for at komme lidt mere i dybden med hvordan både relikation, transskrition og translation foregår i cellen, så kan det anbefales at studere to ædagogiske animationer å htt://biokemibogen.dk/animationer/ PBW 03*(0 PBW he tyr cys he tyr cys sto sto sto tr ro his ro his ro gln ro gln ile asn ile asn lys ile met (start) lys as as glu glu 'JV 0WFJ PWF EF FFJLF BMBF J 3/" 0WFJ 5BLJQJP P BMBJP Kodende D kabelon D R Protein met he )WF B EF JQMFF LPEF P Ñ FF BJPZF F nff JQMFF LB LPEF P EF BF BJPZF,PEF P BJPZF QIF WFF WFF IK F B BFMMF LJWF WFE IK MQ B JQMFF 666,PEF P BJPZF MZ FEF F I KF IK F B BFMMF LJWF WFE IK MQ B JQMFF ((( #F L B EF PQ EF ÎEF F B JQMF P nff PQ JQMFF /Î DFMMF Bn JW L K JPPFF LBM FZEF BMBJPF LF EF WFE B JQMFF P QÎ BF ÎEF PQQF BMBJPF Î JPPFF EF F PQ JQMF 'JV 7FE BFMJJ FE mv F B BFMMF F VEWJEF FE F FLB WBEF LLF FEF F MJMMF VQ B F QPFJ PQ ZF B EF mf BJPZF FIJPJ F FJ F BJJ B P QIFZMBMBJ QIF WBFEF JM EF mf LPEFEF %/" JQMFF 4BFMJ FW 3/" JQMFFF FE PWFJF J mv -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL LBFMF EL

Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus

Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus A G T ytosinnukleotid Thyminnukleotid Adeninnukleotid Guaninnukleotid avn Fosfat (P 4 3- ) eoxyribose Symbol Struktur - - P - 5 2 4 3 2 1 Adenin A 2 Guanin Thymin G T

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Deoxyribonukleinsyre

Deoxyribonukleinsyre DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering 28 NOBELPRISEN I KEMI 2015 DN-kopiering DN-helix Kromosom hymin uanin + + denin ytosin Et kromosom indeholder dobbeltstrenget DN, der er opbygget af nukleotider med fire forskellige baser. denin danner

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Kenneth Geisshirt kneth@silex.dk Silex Science ApS Bioinformatik p.1/19 Om Silex Science ApS Grundlagt maj 2002 Ejeren er Cortex Holding Fokusområderne

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400 UNI-Login Installation af SkoleKom og ændring af kodeord SkoleKom er et udbredt mail- og konferencesystem i skoleverdenen i Danmark. For at komme på SkoleKom, skal du oprettes som bruger, hvor du får 3

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø. bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler,

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s. 106. Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver

Læs mere

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Fra DNA til protein - lærerens tekst Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved

Læs mere

Leg med livets byggestene

Leg med livets byggestene Leg med livets byggestene Unaturlige aminosyrer i proteiner Kristian Strømgaard Kemisk biologi Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, KU Livets byggestene Cellens byggeblokke Større enheder

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens. Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skyde budbringeren med enkeltstrenget RNA-genhæmning Ny 'enkelt-strenget' RNA-genhæmningsmedicin

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Om blodtypernes biokemi

Om blodtypernes biokemi Om blodtypernes biokemi Side 2 Thorkild Steenberg 2. udg. 2015 Antigener Blodtyper viser sig som antigener på de røde blodlegemers overflade (og som regel de fleste andre celler). Antigener er typisk glycoproteiner

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Fortsættelse af Regneark II. Indhold. Side 1 af 14. Regneark EXCEL

Fortsættelse af Regneark II. Indhold. Side 1 af 14. Regneark EXCEL Side 1 af 14 Fortsættelse af Regneark II Indhold Telefonliste...2 Budget...4 Diagram...7 Regning...9 Underskrift...9 Rundt om Jorden...11 Matematisk problem...13 Et sidste eksempel...14 Side 2 af 14 Telefonliste

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 6 Grundlæggende færdigheder... side 8 b Omregning mellem rocentændring

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2014 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HFe

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Regneark III Calc Open Office

Regneark III Calc Open Office Side 1 af 10 Fortsættelse af Calc II Indhold Indhold... 1 Telefonliste... 2 Sortering... 2 Budget... 3 Diagram... 5 Regning... 6 Underskrift... 7 Rundt om Jorden... 8 Matematisk problem... 9 Et sidste

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

LAVT BATTERI SIGNAL - Hvis ERROR blinker alene 7 gange, hurtigt efter hinanden, er batteriet ved at være brugt op.

LAVT BATTERI SIGNAL - Hvis ERROR blinker alene 7 gange, hurtigt efter hinanden, er batteriet ved at være brugt op. ELEKTRONISK DIGITAL KOMBINATIONSLÅS RUNNER GENERELLE NOTER (3. UDGAVE) TYPER DER FINDES 4 VERSIONER: NORMAL (V.01) MED KODE TIL BRUG OG TIL NØDSITUATIONER (V.02), MED TIDSFORSINKELSE (V.03), TIL INDGANGSDØRE

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere