metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer."

Transkript

1 Prøv at forestille dig at du å en ferietur til London beslutter dig for at gå ind å en netcafé for at skrive en eller odatere din facebookrofil. Du sætter dig til rette ved tastaturet, men du har glemt at et britisk tastatur mangler de danske bogstaver æ, ø og å. Vil denne forglemmelse betyde at du ikke kan skrive noget? ej, selvfølgelig ikke, vel? Du vil blot skrive et ø som oe, å som aa og æ som ae. g røv at tænke over følgende eksemel: vis du får udleveret en kasse med legoklod hvor der kun findes 20 forskellige slags legoklod i kassen, du skal bygge en masse forskellige legofigurer, hver figur skal være bygget af mellem 100 og 1000 legoklod og skal indeholde mindst 18 af de 20 forskellige klod, så har du en idé om hvordan biologiske celler fremstiller roteiner. I roteiner er legoklodne dog nogle molekyler der hedder aminosyrer. I alle biologiske celler foregår der en roces der minder lidt om ovenstående eksemler; men hvad er det for en roces, hvorfor foregår den og hvad er denne roces en del af? Der er her tale om den såkaldte transskrition i cellers roteinsyntese. For at forstå hvordan bogstavshistorien (og legoeksemlet) ovenfor hænger sammen med cellers roteinsyntese, er vi nødt til at få styr å nogle begreber. Læs nærmere herom i de to efterfølgende delartikler. ellens roteinfremstilling I denne artikel, der består af tre delartikler, forklares hvordan biologiske celler ved hjæl af livets alfabet bygger roteiner, en roces der også kaldes roteinsyntesen. ellens tredimensionelle obygning er fascinerende komleks. På basis af 20 aminosyrer, der kan sammenlignes med legoklod, kan den menneskelige celle fremstille mere end forskellige roteiner. metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transort og aktivitet i løbet af bare nogle få timer. Eksemel 2: Menneskets forskellige celler roducerer mere end forskellige roteiner, og det sker vel at mærke ved hjæl af ca gener i hver af de enkelte celler. En del af forklaringen å dette aradoks er bl.a. at samme gen, altså en bestemt rækkefølge af ba i D (= en basesekvens), kan resultere i forskellige roteiner ved at sammensætte mindre områder af genets basesekvens i forskellige kombinationer. ertil kommer at gener kan være slukket eller tændt eller mange forskellige tilstande mellem disse to yderunkter. Dette lidt underlige faktum skyldes at generne er i stand til at reagere å det aktuelle miljø inden i og uden for cellen ved at obygge og kontrollere en bred vifte af molekylære kontrolmekanismer, en slags miniature-kontrolcomutere. om det vil fremgå af følgende (og forhåbentligt ædagogiske) beskrivel, så er cellers evne til at danne roteiner en å én gang både fascinerende og komleks roces. Det er dog å sin lads at understrege at der er meget mere at sige om roteiner og komleksiteten i celler, hvilket vi kort vil skite ved hjæl af tre eksemler. Eksemel 1: ellers tredimensionelle komleksitet kan illustreres ved at sammenligne en celle med en storby. Med København som eksemel vil cellekernen fylde hele den indre by, og membranen rundt om hele cellen ville ligge ca. 10 km fra centrum. Et rotein ville være å størrelse med en ersonbil, og roteinets bevægelsesfrihed inde i cellen vil ikke være større end bilens er i København. ertil skal lægges hele den øvrige infrastruktur (nedgravede kabler, kloaknet, Eksemel 3: Et er at danne den rigtige rækkefølge af aminosyrer i et rotein ved hjæl af roteinsyntesen, noget andet er at foldningen af roteinets tredimensionelle struktur skal styres, så de nydannede roteiner ikke kommer galt af sted. En løselig beregning kan vise at et mindre rotein der består ca. 125 aminosyrer, kan danne mere end 1050 forskellige konformationer (molekylers forskellige rumlige obygninger). elv om man forestiller sig at molekylet kunne afrøve 1013 af disse muligheder r. sekund, så ville det tage mere end 1030 år at nå igennem hovedarten. I cellen sker den korrekte foldning å ca. et minut ved hjæl af bl.a. nogle molekylære livvagter der beskytter det nydannede rotein mod uønsket indblanding fra andre molekyler i cellen eller uønsket tiltrækning mellem forskellige områder af roteinet. Desuden afleveres det endnu ufoldede rotein i særlige områder der sørger for at lede roteinet til det rigtige sted i

2 03*(0 cellen. Dette sker ved hjæl af særlige transortroteiner der er i stand til at se om det nydannede rotein hører hjemme i det ågældende område af cellen. (Læs også om Kinesinmotoren i ellen og dens 1000 motorer å side 23. Red.) Efter disse tre eksemler å cellens komleksitet vender vi igen blikket mod den fascinerende roteinsyntese i de to efterfølgende artikler. Læs nærmere om roteinsyntesen, cellens roteinfabrik, i delartikel 2 og 3. %F JPMPJLF BMBF P DFMMF QPFJBJL o QPFJZFF #JPMPJF DFBMF EPF Î P PLJWJ P PWF FMF IWP BMMF QPDFF ZF B %/" P 3/" "MMF PQLJF QÎ QPFJF F F J DFMMF %/" " "EFB 7FEFM versigtsfigur ver gang en celle har brug for at roducere et hormon (f.eks. insulin, østrogen eller testosteron) eller et enzym (f.eks. et af de mange fordøjelsesenzymer i tarmen) eller et transortrotein (f.eks. hæmoglobin i blodets røde blodlegemer), så går der besked til cellens D om at bruge oskriften å det ågældende stof. I grove træk kan rocessen, der også kaldes for biologiens centrale dogme, illustreres ved hjæl af oversigtsfiguren. D koiering (relikation) Protein R mskrivning (transskrition) versættelse (translation) #JPMPJF DFBMF EPF PBF QPDFFF P LJWJ P PWF FMF,PQJFJF ZEF JM WFF J mvf F F BF JLLF F EFM B EF DFBMF EPF F F BMMJFWFM FEBF P B JMMVFF B %/" LB EBF Z %/" ive B J FMWw WFE IK MQ B EF ÎLBMEF BFQB JQJDJQ FMMF imzmî FPEFw D elle D ellekerne Kromoson ukleotid P = Fosfat = Deoxyribose (sukker) Figur 1 = denin = hymin = uanin = ytosin 1MBDFJF B LPPPF J DFMMFLFF F WJ ZEF JM WFF %F i[ppf JEw QÎ %/" J DFMMFLFF WFE B FW F J B WFF PE I KF J mvf,pppf F PQZF B BFVMMF %/" P QPFJ %F LFJLF PQZJ B %/" F WJ J EF mvf ZEF JM I KF %F JQMFEF MJKF FMMF EF PBWF ZPMJFF EF ÎLBMEF IZEPFJEJF %JF JEJF F EF WBFF MFE FMMF EF IBMWEFMF B EF EPFMFFEF %/" PMFLZMF /Î i%/" MZMÎFw ÎF LF EF WFE B EJF IZEPFJEJF JF *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL LBFMF EL

3 For at forstå detaljerne i oversigtsfiguren er det nødvendigt at uddybe hvad der gemmer sig bag molekylerne D, R og rotein samt rocesne koiering, omskrivning og oversættelse. versigtsfiguren antyder at et kemisk stof, D, indeholder et budskab, nemlig oskriften å et rotein. Budskabet eller roteinoskriften der ligger i cellens kerne, sendes i en lettere omskrevet udgave ud af cellens kerne ved hjæl af det kemiske stof R. Dernæst fabrikeres det ønskede rotein ud fra oskriften som R et har afleveret til cellens roteinfabrik. Denne fabrik hedder et ribosom og ligger uden for cellens kerne, nemlig i det såkaldte cytolasma (= cellens væskebeholdning). Desuden antydes det yderst til venstre i figuren at D danner nyt D ud fra sig selv. Koieringen foregår inden en celle deler sig og bliver til to celler, hvilket også nogle gange omtales som lynlås-metoden (norsk: glidelås-metoden). Denne koiering sikrer at de 2 celler indeholder identiske koier af D et fra den orindelige celle (se figur 2). D (fra det engelske Deoxyriboucleic cid der å dansk hedder deoxyribonukleinsyre) er et dobbeltstrenget kædeformet makromolekyle der udgør arvematerialet i alle levende organismer og i mange virus. I organismer med cellekerne (nuks) findes D hovedsageligt i cellekernen, heraf navnet nukleinsyre. D er obygget af grundenheder, nukleotider, der som erler å en snor er koblet sammen i ofte meget lange dobbeltstrengede kæder, se figur 1. ukleotiderne består af en sukkerdel, deoxyribose (), hvortil der er bundet en fosfatgrue (P) og én base (af fire mulige). Variationen i D er bestemt af 4 forskellige ba: adenin (), guanin (), cytosin () eller thymin (). Man omtaler også disse ba som de fire bogstaver i et såkaldt D-alfabet ukkergruerne er bundet sammen med fosfatgruerne, og denne sukker-fosfat-kæde udgør rygraden i Dstrengen. e figur 1. D er altså obygget af 2 modsat rettede kæder af nukleotider, og det betyder at en base i den ene kæde kan danne nogle svage bindinger (såkaldte hydrogenbindinger) til en base i den anden kæde. Det er dog ikke tilfældigt hvilke ba der as til hinanden, idet adenin () altid sidder over for thymin () mens guanin () altid sidder over for cytosin (), se figur 1. lle mennesker er begyndt tilværelsen som én celle, nemlig den celle der ostod da en sædcelle befrugtede en ægcelle. elle D koieres D ellekerne Figur 2

4 En forudsætning for at vi er blevet til et individ obygget af mange celler der kan læse denne tekst, er at der sket en masse celledelinger siden den første celle blev til ved sædcellens sammensmeltning med ægcellen. år celler deler sig, så er det ekstremt vigtigt at hele cellens D videregives til de efterfølgende celler fordi alle gener, altså oskriften å organismens bygning, er skrevet i D. ellen sikrer at der sker en nøjagtig koiering af D ved 1. at det dobbeltstrengede D-molekyle adskilles å langs, lidt ligesom når en lynlås lynes o, 2. og derefter indsættes der et overfor, eller et overfor et & vice versa e figur 2 Denne koiering (kaldes også relikation) af D ved hjæl af hver af de gamle dele af D-lynlåsen sikrer altså at der dannes 2 nøjagtige koier af den orindelige D-streng. Koieringen foretages i virkeligheden af en del forskellige enzymer. R (fra det engelske Riboucleic cid der å dansk hedder ribonukleinsyre) adskiller sig fra D å tre væsentlige unkter: 1. om navnet antyder, er sukkergruen i R en ribose (R) i modsætning til en deoxyribose i D. Der er tale om en meget lille kemisk forskel å hhv. ribose og deoxyribose. 2. De enkelte grundenheder i R, nukleotiderne, er således obygget af en fosfatgrue (P), en ribose hvortil der er bundet en af fire forskellige ba: adenin (), guanin (), cytosin () eller uracil (). R indeholder således basen uracil () i stedet for thymin (), men de to ba er kemisk næsten ens. R-alfabetet adskiller sig altså fra D-alfabetet ved at én base () er udskiftet med en anden base (). 3. elvom R-molekylets kemiske obygning minder meget om D-molekylets, så er R som hovedregel enkeltstrenget, mens D er dobbeltstrenget. e figur 3. år celler danner R, omtales denne roces som en omskrivning eller transskrition fra D til R. mskrivningen til R er, som i tastatureksemlet vi indledte denne artikelie med, en omskrivning af et budskab fra et alfabet til et andet, nemlig fra D-alfabetet til R-alfabetet. Ligesom man f.eks. kan erstatte et ø med oe, kan (i D) altså erstattes med (i R), men hvordan foregår denne omskrivning? Det minder lidt om lynlåsmetoden fra før, idet Dmolekylet igen lynes o, men i dette tilfælde dannes der ikke en identisk koi ud fra hver af de to halvdele af Dlynlåsen, kun ud fra den ene halvdel. Den halvdel af D der benyttes til at lave en omskrevet R-koi, kaldes for skabelon-d. Processen er vist i oversigtsform nedenfor (figur 4). Fidusen er at cellen benytter den ene del af Dlynlåsen til at lave en R-udgave. Processen sikrer altså at R (hvor er erstattet med ) er en omskrevet koi af den ene af de to D-halvdele. Derfor kaldes rocessen også en omskrivning eller en transskrition. ver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R, og hver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R. Dette sikres ved at, som nævnt tidligere, kun as sammen med. ver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R, og hver gang skabelon-d-delen indeholder et, indsættes et i R. Dette sikres ved at altid as sammen med, og altid as sammen med. Ved at betragte figur 4 kan det konstateres at det dannede R er en koi af det såkaldt kodende D, bortset fra at er erstattet med. Med kodende D understreges at den ene halvdel af den dobbelte D-streng indeholder en kode. Det vi sig nemlig at D indeholder en oskrift å sammensætningen eller rækkefølgen af de byggeklod som roteiner er sammensat af. Kodende D kabelon D Dobbeltstrenget ukleotider obygget af P, og en bane,, eller as sammen med as sammen med Enkeltstrenget ukleotider obygget af P, R og en bane,, eller as sammen med as sammen med R I delartikel 3 beskrives hvordan cellen sammensætter de enkelte roteiner.

5 03*(0 %F JPMPJLF BMBF P DFMMF QPFJBJL o QPFJZFF PLFMMJF BJPZF LB LPJFF QÎ VBMMJF ÎEF EF JEF P B ZF FE MFPLMPEF 1PFJFF MFPLMPEF " "EFB 7FEFM Den danske legetøjsgigant Lego havde å et tidsunkt et reklameslogan der lød:»it s a new toy every day.«(det er et nyt stykke legetøj hver dag.) Enhver der har leget med legoklod, véd at man med ganske få forskellige slags klod kan lave mange forskellige slags biler, huse, figurer etc. år biologiske celler fremstiller roteiner, så minder det lidt om bygge med Lego, men i roteiner er legoklodne nogle kemiske stoffer, aminosyrer. Disse aminosyrer er nogle relativt små molekyler, og der findes 20 forskellige slags i cellen. Proteiner består således af en lang række aminosyrer der er sat sammen i forlængelse af hinanden som erler å en snor. Forskellige roteiner er simelthen forskellige rækkefølger, længder og kombinationer af de 20 forskellige aminosyrer. e figur 5. Ved at sammensætte disse 20 forskellige aminosyrer forskelligt kan der bygges en enorm mængde forskellige roteiner, og det er faktisk hvad en biologisk celle gør når den laver roteiner. Denne roces kaldes translation (se figur 6 samt nedenstående forklaring). ellekerne D ransskrition ytolasma elle 'JV 0WFJmV PWF QPFJZFF ' PFBF F P LJWJ BLJQJP B %/" JM 3/" J DFMMFLFF /Î 3/" F BQPFF VE B DFMMFLFF LF PWF FMF BMBJPF B 3/" JM QPFJ J DFMMF DZPQMBB %FF LF WIB F ÎLBME JPP EF VFF P ÎEF Bn JFIFE P BMFBJL *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL 1PFJF F PQZF B PMF LZM F izflmpefw EF IFEEF yregrue minogrue BJPZF /BWF LZMEF B R BJPZF JEFIPMEF ÎEF F Radikal BJPVQQF /) P F ZF VQQF $00) WF JM WFF J mvf F WJ F FFFM PFM P BJPZF PQZJ WF JM I KF F WJ FLFQMF QÎ BJPZF $FMMF EBF QPFJF WFE B ZF VQQF J F BJPZF I F BF FE BJP VQQF J F BEF BJPZF 4BFI JF FMMF EF P BJPZF LBMEF F QFQJEJEJ WJ FE MÎ 7FE EBFMF B F QFQJE JEJ BQBMF F WBEPMFLZMF WJ FE E 7FE JM BEJIFE B I F ZF BJPZF QÎ Ñ BE BF WIB QFQJEJEJF LB DFMMF EBF QPFJF FE EF BF J P M EF P JQMFFF J %/" P 3/" PFLJWF 4F PÎ mv P *MMVBJP "EFB "IMB *MM XXX FFFBmL EL B ranslation R minosyre-struktur 'JV Protein Eksemler 3 2 R1 R1 lanin lycin Petidbinding R2 R2 -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL

6 Litteratur, se netudgaven af de tre artikler om roteinsyntesen PBW 5BMBJP Vi mangler nu kun at forklare hvordan cellen faktisk sammensætter det enkelte rotein ud fra de 20 forskellige aminosyrer der er tilgængelig for cellen. vordan kan D (og R) indeholde information om hvilke af de 20 forskellige aminosyrer (svarende til legoklod) som skal indsættes i roteinets erlerække? Eller mere ræcist: vordan kan et alfabet der kun består af 4 bogstaver, skabe tusindvis af forskellige roteiner i vores celler? Ved at sammensætte de 4 bogstaver i ord å hvert 3 bogstaver, er det muligt at danne 64 forskellige kombinationer eller ord. vert af disse ord kaldes også en trilet eller en codon, og de indeholder koden for én af de 20 forskellige aminosyrer. Det betyder til gengæld at flere forskellige triletter kan kode for den samme aminosyre, da der jo er 44 ekstra triletter til rådighed ud over de 20 der egentlig er brug for. ammenhængen mellem R-triletter og de enkelte byggeklod, aminosyrerne, er vist i figur 8. I figur 7 ses en oversigtstabel med eksemler å både transskritionen og translationen. Ved sammenligning med figur 4 ses at tabellen er udvidet med en ekstra vandret række nederst: en lille stum af et rotein obygget af fire forskellige aminosyrer methionin (met), in (), inin () og henylnin (he) svarende til de fire kodende D-triletter. Figur 8 vi sammenhængen mellem alle 64 forskellige R-triletter og de 20 forskellige aminosyrer. Denne sammenhæng kaldes for den genetiske kode eller det genetiske alfabet. vis der er interesse for at komme lidt mere i dybden med hvordan både relikation, transskrition og translation foregår i cellen, så kan det anbefales at studere to ædagogiske animationer å htt://biokemibogen.dk/animationer/ PBW 03*(0 PBW he tyr cys he tyr cys sto sto sto tr ro his ro his ro gln ro gln ile asn ile asn lys ile met (start) lys as as glu glu 'JV 0WFJ PWF EF FFJLF BMBF J 3/" 0WFJ 5BLJQJP P BMBJP Kodende D kabelon D R Protein met he )WF B EF JQMFF LPEF P Ñ FF BJPZF F nff JQMFF LB LPEF P EF BF BJPZF,PEF P BJPZF QIF WFF WFF IK F B BFMMF LJWF WFE IK MQ B JQMFF 666,PEF P BJPZF MZ FEF F I KF IK F B BFMMF LJWF WFE IK MQ B JQMFF ((( #F L B EF PQ EF ÎEF F B JQMF P nff PQ JQMFF /Î DFMMF Bn JW L K JPPFF LBM FZEF BMBJPF LF EF WFE B JQMFF P QÎ BF ÎEF PQQF BMBJPF Î JPPFF EF F PQ JQMF 'JV 7FE BFMJJ FE mv F B BFMMF F VEWJEF FE F FLB WBEF LLF FEF F MJMMF VQ B F QPFJ PQ ZF B EF mf BJPZF FIJPJ F FJ F BJJ B P QIFZMBMBJ QIF WBFEF JM EF mf LPEFEF %/" JQMFF 4BFMJ FW 3/" JQMFFF FE PWFJF J mv -FPLMPEF P DFMMF QPFJBJL LBFMF EL

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s. 106. Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Fra DNA til protein - lærerens tekst Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Indhold. Indhold 5. Cellecyklus, mitose og meiose 55

Indhold. Indhold 5. Cellecyklus, mitose og meiose 55 Indhold Indhold 5 Forord 10 stamtræssymboler 12 Menneskets genom 15 Indledning 15 Det personlige genom og artens genom 15 Generelt om arvemateriale 17 DNA-replikation 18 Arvematerialets funktion 20 Proteinkodende

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Sporing af gendoping Detection of gene doping Roskilde Universitetscenter 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Gruppe 8 Anders Samsøe-Petersen Annika Vilstrup Aras

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 5 Grundlæggende færdigheder... side 7 b Omregning mellem rocentændring

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 6 Grundlæggende færdigheder... side 8 b Omregning mellem rocentændring

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Specielle tegn. Specielle tegn. Specielle tegn...1 Indhold:...1 Teori og praksis...1 Koder...2 Brug af symboler...5

Specielle tegn. Specielle tegn. Specielle tegn...1 Indhold:...1 Teori og praksis...1 Koder...2 Brug af symboler...5 Siede 1 af 6 Specielle tegn Indhold: Specielle tegn...1 Indhold:...1 Teori og praksis...1 Koder...2 Brug af symboler...5 Teori og praksis Man kan ind i mellem få brug for at kunne skrive specielle tegn.

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Indholdsoversigt. Emne. Side

Indholdsoversigt. Emne. Side Indholdsoversigt Emne o Log-in på din Idify Tidslinje Åben Idify Timeline på din ipad Indtast dine log-in oplysninger o Navigation af din tidslinje Tidslinjens oversigt Åbne Favorit erindring Navigér og

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene: Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i

Læs mere

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm Manual til DK080 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Tag alarmen i brug... 9 Programering af alarmen... 10 Indtastning af egen kode...

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Manual til Elegant DK190

Manual til Elegant DK190 Manual til Elegant DK190 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Forside... 8 Bagside... 9 Tag alarmen i brug... 10 Programering af alarmen...

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Udskrifter - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Indholdsfortegnelse Udskriv side 3 Ressourcer til udskrift side 3 Diverse side 4-5 -dato, tid, filnavn, blokeringer, tomme udskrifter, team-markering

Læs mere

OM BEVISER. Poul Printz

OM BEVISER. Poul Printz OM BEVISER Poul Printz Enhver, der har stiftet bekendtskab med matematik selv å et relativt beskedent niveau, er klar over, at matematiske beviser udgør et meget væsentligt element af matematikken. De

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden Uploadning af filer til NMF hjemmeside Kai Sørensen, 18. juni 2013 Forord Den daglige vedligeholdelse af hjemmesiden foretages af: Kai Sørensen Frem 41 DK 2800 Lyngby e-mail: kai.sorensen@newmail.dk tel.:

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

3. Semester, efterår 2012. Hus 13.2, Nat-Bas, Roskilde Universitet. Vejen til DNA. The Road to DNA

3. Semester, efterår 2012. Hus 13.2, Nat-Bas, Roskilde Universitet. Vejen til DNA. The Road to DNA 3. Semester, efterår 2012 Hus 13.2, Nat-Bas, Roskilde Universitet Vejen til DNA The Road to DNA Gruppe 5: Amina Rukhsar Khawaja, Anna Sofie Nielsen, Christina Tenna Bigum, Daniella Wedell Sønderhøj, Johanne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Vejledning til hjemmesiden

Vejledning til hjemmesiden Vejledning til hjemmesiden Menu I venstre side finder du menuen over hjemmesidens indhold. Når du aktiverer et menupunkt, vil det enten folde sig ud med undermenuer med nye valgmuligheder, eller du vil

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på

Læs mere

Vejledning for Modeller

Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Chat typer på Cam4You... 3 Min Konto... 4 Gå online... 4 Specielt ved privat chat... 10 Mine indstillinger... 11 Ændre priser...

Læs mere

FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE

FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE SPØRGSMAL1 Hvordan er livet opstaet? SIDE 4 SPØRGSMAL2 Findes der simpelt liv? SIDE 8 SPØRGSMAL3 Hvor er instruktionerne

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside.

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. 10-12-2004 Holstebro HTX Bent Arnoldsen Synopsis. Projektet her er en menu til hjemmesider, som er lavet så den er let at tilrette, når man tilføjer eller

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1 TAL SEORD TEX Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S ScanDis A/S Kursus Del 1 i ViTre pakken - 2013 Side

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol

Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol Model: MCI-3000V1 Funktioner: Metal tastatur. Robust anti-vandal enhed. Rustfrit stål dørstation. Nem installation kun fire ledninger. Anti-Vandal højttaler

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere