Grundlovstale af Trine Lindén, Formand for Sønderborg Konservative Vælgerforening

Transkript

1 Grundlovstale af Trine Lindén, Formand for Sønderborg Konservative Vælgerforening I dag er det 163 år siden, at Danmark fik sin første Grundlov. Imens revolutionerne skyllede ind over Europa, fik vi i Danmark en grundlov og med den fik befolkningen en tro på, at samfundet kunne ændres til det bedre ad parlamentarisk vej. Med grundloven fik Demokratiet fodfæste og slog rod. Vi har derfor al mulig grund til at festligholde og markere dagen. For Grundloven er fortsat den fælles ramme om det ansvar, de rettigheder og den frihed, hver enkelt af os har i samfundet og i det demokrati, som mange af os i dag tager for givet. Da jeg i tidernes morgen oprindeligt er uddannet historiker, er det selvfølgelig frygtelig fristende at lade denne tale udvikle sig til et langt, historisk foredrag om grundloven og dens enorme betydning ikke kun for demokratiet, men også for den danske mentalitet. Det vil jeg dog spare jer for, for Grundlovsdag er en festdag, hvor vi skal markere grundloven som hjørnestenen i det samfund, vi har overtaget fra generationerne før os. Det er en kostbar arv at løfte, og vi skal gøre det med ansvar og respekt. Alligevel er Grundlovsdag efterhånden blevet en dag, hvor der først og fremmest skydes med skarpt på politiske modstandere. Det er som om, at det er blevet hovedformålet, frem for at hylde demokratiet og huske på vores historiske ansvar over for os selv og vores fælles samfund. Over hele landet samles danskere i dag således for at høre om, hvor uduelig enten bystyret, regeringen eller oppositionen er. Jeg vil tillade mig at vende det hele på hovedet og foreslå, at vi i dag, på Grundlovsdag, i stedet minder vores politikere om deres enorme ansvar og den vigtige rolle, de udfylder i et repræsentativt demokrati. Politikerne repræsenterer dig og mig via det kryds, vi satte på stemmesedlen. Vi har givet dem mandat til på vore vegne at skabe det samfund og de løsninger, vi ønsker. Jeg tvivler således på, at jeg er den eneste, der bliver frygtelig skuffet, hver eneste gang jeg hører vores lokale politikere fortælle i pressen, at vores byråd er en børnehave og så ellers læne sig tilbage og pege fingre af de andre. For faktum er, at hvis byrådet er en børnehave, er det alene vores folkevalgtes ansvar! Senest var det to løsgængere, der efter at have hoppet rundt mellem to-tre forskellige partier, som udtalte, at nu ville de ikke stille op igen med henvisning til børnehaven på rådhuset. En af vores egne valgte også meget overraskende og pludseligt at skifte parti og dermed frarøve os konservativ repræsentation i byrådet. Det er både et demokratisk og parlamentarisk problem og det er foragt for de vælgere, der sikrede denne ene konservative plads i byrådet. Det er misbrug af det demokrati, vi i dag hylder. 1

2 I det politiske landskab er det som om, at kun uenighed og konflikt trives. Der er skruet op for retorikken, og ordene er hårde. Ingen fortjener en overskrift, som den Helle Thorning Smidt forleden måtte se på en spiseseddel. Hun duer ikke, stod der med de fedest mulige typer. Lad os i respekt sætte os i hendes sko bare et øjeblik. Jeg er på rigtig mange områder ikke enig med vores lands statsminister, men det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for hendes arbejde og indsats. Så hvis jeg i dag, på Grundlovens dag, må drømme, ønsker jeg mig ansvarligheden og ordentligheden tilbage i politik. Det er helt i orden at være uenige, men lad os være det med respekt ikke mindst når vi om kort tid kaster os ud i endnu en valgkamp op til kommunalvalget næste år. Hvor ville det dog være befriende, hvis valgkampen ikke handlede om at hævde sig på andres bekostning. Hvor ville det dog være befriende, hvis valgkampen ikke handlede om, hvor ringe alle andre var. Hvor ville det dog være befriende, hvis vi kunne bruge valgkampen til at diskutere dels vores grundlæggende værdier og dels vores konkrete tiltag og visioner for Sønderborg. Jeg er ny i det politiske bagland, så måske er jeg naiv. Jeg har længe været medlem, men det er første gang, jeg aktivt er gået ind i arbejdet for at sikre en stærk lokal vælgerforening i Sønderborg og forhåbentligt et rigtig godt kommunalvalg næste år. For mig handler det om at tage ansvar og være med til at gøre en forskel. Og jeg tror på, at vi som konservative skal være med til at sætte dagsordenen for den kommende valgkamp og jeg tror på, at vi kan vise vejen til en hel ny måde at diskutere politik på. Men jeg siger dermed ikke, at det bliver let. Da jeg for kort tid siden foreslog, at vi skal gøre det lettere at yde en frivillig indsats i Sønderborg, blev jeg hurtigt mødt med modstand fra flere af vores byrødder for var jeg dog ikke klar over, at vi i Sønderborg ligger i den absolutte top i Danmark, både omkring den økonomiske og menneskelige tilgang til frivillighed? Jeg manglede kort og godt lokalpolitisk indsigt, når jeg kunne finde på at sige sådan noget. Hvor er det ærgerligt! Både at nogen vil slå sig til tåls med at hvile på laurbæerne og tror, at tingene ikke kan gøres bedre, men endnu mere ærgerligt, at vi på tværs af politiske skel ikke kan finde sammen om noget så vigtigt som den frivillige indsats. Vi har efterhånden skabt et klima, hvor man ikke engang kan få lov til at fortælle, hvad man har på hjertet, før det er mødt med modstand blot fordi vi ikke tilhører samme parti og det uanset hvor god ideen end måtte være. Ville det ikke være en bedre idé at lytte og samarbejde og sammen gøre en forskel? Ville det ikke være en idé at få ansvarligheden og ordentligheden tilbage i politik? Jeg er konservativ ikke på grund af højtprofilerede enkeltsager, ikke på grund af hvem der kan råde højest i pressen og ikke på 2

3 grund af vrede eller indignation over andre politiske partier eller politikere. Jeg er konservativ, fordi konservatismen bygger på stærke og rodfæstede grundværdier om såvel den enkeltes ansvar som vores fælles ansvar for de aller svageste. Jeg er konservativ, fordi jeg tror på, at vi skal skabe værdierne, før vi kan fordele dem. Som konservativ bliver jeg hverken defineret af, hvad modstanderne mener eller diverse enkeltsager vi defineres af vores værdier, så lad os få fokus tilbage på dem. Lad os igen få fokus på ansvarligheden. Og lad os starte med os selv og vores ansvar for vores nærmeste og vores lokalsamfund. Det er så let at læne sig tilbage og overlade opgaverne til det offentlige, for det har vi jo betalt for via skattebilletten. Det er et eller andet helt galt, når vi f.eks. stadigvæk bruger tid på at diskutere, hvis ansvar det er, når en tom dåse eller emballage fra burgerbaren smides i naturen uden omtanke for miljøet. Det går simpelthen over min forstand, når politikere og organisationer gør grænsehandlen eller fast food-kæderne ansvarlig for dine og mine handlinger. Og lad os tænke eksemplet helt til ende. Når dåsen først ligger i vejkanten samler du den op, eller lader du den ligge, imens du tænker, at det må kommunen og medarbejderne i Vej & Park tage sig af? Langt de fleste danskere gør det sidste. Perspektivet bliver for alvor skræmmende, når vi skalerer eksemplet op. Så vidner det om en krævementalitet, hvor det, vi får og har krav på, er vigtigere end det, vi giver. Hvor ansvaret først og fremmest påhviler det offentlige. Jeg vil tillade mig at kalde det Den offentlige sovepude, når vores krav og forventninger til det offentlige gør, at vi ikke selv handler og tager ansvar, når vi rent faktisk kan. Det er blevet en folkesport at vide, hvad vi har krav på. Jeg vil i stedet foreslå en ny folkesport: At tage ansvar og bidrage, hvor vi hver især kan uanset om det er for vores nærmeste eller for samfundets svageste. For vores individuelle bidrag kan vitterligt gøre en verden til forskel. Det er ikke tomme ord eller floskler. Vi behøver f.eks. bare se på de unge mennesker, hvor en voksen mentor har hjulpet dem ud af en kriminel løbebane, eller hvor en besøgsven har gjort tilværelsen lysere og lettere. Lad mig give et lille eksempel fra mit eget liv. Hjemme hos mig bor der en17-årig helt fantastisk ung mand, som jeg mødte første gang, da han var syv år. Desværre er hans forældre ikke gode til at være forældre, og som barn er prisen for omsorgssvigt frygtelig høj. Heldigvis har jeg haft mulighed for at give ham et godt og trygt hjem med masser af kærlighed og omsorg, og at se ham i dag stortrives, er den største gave, nogen kan forestille sig. Det havde sandsynligvis været langt det letteste at overlade ham til det offentlige og sige, at nu måtte de tage over for forældrene. I stedet valgte jeg at tage ansvaret fordi jeg kunne, og fordi det er det anstændige at gøre. Der er tusinder af måder at bidrage på og yde en indsats i stort og småt, og selvom der som 3

4 nævnt er nogle, der mener, at vi allerede er verdensmestre i frivilligt arbejde, er det ikke rigtigt for vi kan blive meget, meget bedre. Den frivillige indsats er derfor et kardinalpunkt i konservativ politik. Ikke blot som et rent supplement til det offentlige, men som en faktor, der ligefrem kan højne kvaliteten af de offentlige ydelser. I den konservative vælgerforening i Sønderborg er vi derfor ved at tage første spadestik til en egentlig lokal frivillighedspolitik, der skal gøre det lettere at yde en frivillig indsats, og hvor kompetencer matches med opgaver. Vi vil i dialog med alle de områder og instanser, hvor frivillighed kan gøre en forskel. Det er f.eks. vores uddannelsesinstitutioner, ældresektoren, kriminalforsorgen og misbrugsområdet, men vi skal også tænke ud af boksen og afdække nye indsatsområder. En anden mærkesag, vi i Sønderborgs konservative vælgerforening med ildhu har kastet os over, er vores erhvervspolitik. Som konservative mener vi nemlig, at vi skal skabe værdierne, før vi kan fordele dem. Da jeg under den sidste valgkamp fik lov til at følge vores tidligere videnskabsminister til debatter rundt omkring i landsdelen, stillede hun ofte tilhørende det helt simple spørgsmål: Hvor kommer pengene fra? Svarene var både mange og kreative og til tider skræmmende, som da en gymnasieelev mente, at pengene til den danske velfærd kom fra EU. Men sandheden er selvfølgelig, at vi ikke har et pengetræ voksende i den danske baghave. Værdierne skabes først og fremmest af vores erhvervsliv så enkelt er det. Derfor skal vi sikre vores virksomheder de bedst mulige vilkår. De er en forudsætning for, at vi har råd til de fantastiske offentlige goder, vi gennem hele livet mødes med. I Sønderborgs konservative vælgerforening har vi derfor valgt at sætte fokus på vores lokale erhvervspolitik. Som det første går vi i dialog med områdets virksomheder, for erhvervspolitikken skal ikke udformes bag lukkede døre. Den skal udformes i tæt samarbejde og dialog med de virksomheder, der hver dag har problemstillingerne tæt inde på livet. Og der er nok at tage fat på. Imens nogle virksomheder f.eks. ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, kæmper andre med offentligt bureaukrati og lange sagsbehandlinger. Det er væksthæmmere som disse, vi kan løse lokalt og hvor vi skal stille krav til vores lokale politikere om at droppe børnehavesnakken og i stedet handle. Det er for letkøbt at sige, at vi lokalt ingen indflydelse har på erhvervspolitikken, og at det må være op til de folkevalgte på Christianborg at få skabt optimale rammer, tilpasse lovgivningen og sænke selskabsskatten. Vi kan selv gøre en forskel og faktisk har vi allerede gode eksempler på, at det kan lykkes. Vi har f.eks. al mulig grund til at være stolte af, at næsten 50 erhvervsledere og rådgivere fra hele Sønderborg-området i dag arbejder gratis og frivilligt for at give vores iværksættere den bedst mulige start. Hvis du i dag starter virksomhed i Sønderborg, er der masser af hjælp at hente lige fra at få testet og afprøvet den spirende virksomhedsidé, over 4

5 konkret hjælp til moms, skat, jura, salg og markedsføring til vores mentorordning, hvor de dygtigste af vores vækstvirksomheder får tilknyttet en erfaren mentor fra nogle af områdets førende virksomheder. Man skulle næsten tro, at Sønderborgs iværksætterservice var en konservativ opfindelse, for ordningen er baseret på nøjagtig de samme værdier og kodeord: Ansvarlighed og frivillighed. Det er værdier, som vi kommer langt med, og som vi i det konservative folkeparti både skal værne om og være stolte af. For det er med dem, vi i dag hylder vores demokrati. Som I kan høre er det noget af et arbejde, vi har påtaget os i Sønderborgs konservative vælgerforening, og vi har brug for, at alle gode kræfter sættes i spil. De lokale vælgerforeninger er nemlig hjertet i et hvert parti, og det er medlemmernes demokratiske mulighed for at øve direkte indflydelse på den politik, der føres. Vælgerforeningerne er således ikke til for politikkernes skyld det er snarere stik modsat. Vi har brug for, at der er flere, der tager ansvar, og som vil være med til at skabe fremgang og udvikling. Vi skal turde stille krav til os selv og hinanden - vi skal turde forandre for at bevare. Det har vi valgt at gøre i Sønderborgs konservative vælgerforening, for såvel de seneste landspolitiske resultater som meningsmålingerne viser med al tydelighed, at vi ikke har gjort det godt nok. Igen skal vi ikke pege fingre af andre vi skal påtage os det ansvar, der alene er vores og erkende, at vi ligger som vi har redt. Store forandringer er ikke altid lette, og det har vi også måttet sande i Sønderborg. Men resultatet er, at noget nyt er ved at ske. Nye medlemmer er begyndt at komme til, og i vælgerforeningens nye bestyrelse bobler og syder det af engagement, entusiasme og virkelyst. Vi har trukket i arbejdstøjet og er i fuld gang med at planlægge efterårets konservative grundskole, politiske cafeer, debataftener og temamøder. Nogle arrangementer bliver alene for medlemmer af vælgerforeningen, mens andre bliver for alle interesserede borgere uanset deres politiske tilhørsforhold. For som jeg tidligere spurgte: Ville det ikke være en bedre idé at lytte og samarbejde og sammen gøre en forskel? Jeg synes ikke, svaret er svært. Med dette sidste spørgsmål hængende i luften, vil jeg om få sekunder give ordet videre min gode kollega i vælgerforeningens bestyrelse og tidligere konservativ videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der følgende vil introducere dagens hovedtaler. Nogle har ligefrem kaldt Charlotte en strid harpe, men som hun selv siger: Hvis det er prisen for at ville nå nogle resultater, så hellere en strid harpe end en middelmådig. Men før jeg således overlader ordet til endnu en af Sønderborgs harper, vil jeg sige jer alle mange tak for, at I så tålmodigt har villet lytte til min debut som grundlovstaler, og sidst men ikke mindst ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig grundlovsdag. 5