Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark"

Transkript

1 Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark September 2012 Udarbejdet af John Hansen (Teknologisk Institut) Peder Fynholm (Teknologisk Institut) Svend Erik Nissen (Development Centre UMT) Nanja Hedal Kløverpris (Force Technology) Projekt nr. 2g, Tekstilmølle i Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg

2 Indhold 1 Formål Råvarepotentiale Udvalgte scenarier Tekstilprodukter fra produktionsaffald Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Tekstilprodukter fra kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) Ejerforhold og interessenter Eksisterende anlæg i Europa Teknologiske barrierer Miljømæssige aspekter Konklusion Potentiale Fremtidigt arbejde for etablering af tekstilmølle Bibliografi \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 2

3 1 Formål Formålet med forundersøgelsen er at afklare grundlaget for etablering af en tekstilmølle i Danmark som et indsamlings- og genanvendelsesanlæg til tekstiler af uorganiske/organiske fibre. Katvig er idemager til projektet, som udføres i samarbejde med Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning. Projektet har været drøftet i en kreds af interessenter primært fra tekstilbranchen. Forundersøgelsen vil afdække, hvad der er behov for omkring affaldshåndtering og klarlægge de afsætningskanaler, der er i nærområdet. En afdækning af interessenter i værdikæden samt råvaremængder foretages ligeledes. Ifølge rapporten Gaps i genanvendelsesprocesser (Nanja Hedal Kløverpris 2012) har et stort europæisk studie estimeret, at fødevarer, transport og bygninger/opvarmning af huse udgør 70-80% af miljøbelastningerne i Europa, mens tekstiler ligger på 4. pladsen med en miljøbelastning på 10% set i et livscyklusperspektiv. Dette giver sammenholdt med en øget fokus på bæredygtighed og miljøvenlige materialer et incitament for aktører i tekstilbranchen til at reducere miljøbelastningerne. 2 Råvarepotentiale Verden er i dag afhængig af fossile råstoffer, hvilket ikke er bæredygtigt i det lange løb. En af de største udfordringer, vi står overfor, er at skabe en overgang fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad brugen af bæredygtige materialer. Samtidig er der på verdensplan behov for at udnytte vores fornybare ressourcer til fremstilling af billige og bæredygtige produkter. Omstillingen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer har ligeledes stor politisk bevågenhed eksempelvis i EU's hvidbog European Bioeconomy 2030 (European Technology Platforms u.d.), der blandt andet peger på, at der er seks store udfordringer, som man står overfor: 1. Bæredygtig forvaltning af naturressourcer 2. Bæredygtig produktion 3. Forbedring af folkesundheden 4. Afbødning af klimaændringer 5. Integrere og balancere den sociale udvikling 6. Global bæredygtig udvikling For at kunne tackle disse udfordringer er bedre genanvendelse og udnyttelse af vores råvarer en væsentlig parameter fx ved at genanvende affaldstekstiler fra industriproduktion eller tøj, som er slidt op. Genanvendelse af tekstiler, der er slidt op ift. anvendelse som tøj eller udnyttelse af affald fra tekstilproduktion til at lave nye genbrugstekstiler eller andre value-added produkter, vil kunne bidrage positivt til at løse udfordringerne. I Nordisk Ministerråds undersøgelse (N. Tojo 2012) opgøres mængden af nye tekstiler til tons om året, og det må forventes, at en tilsvarende mængde kasseres. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 3

4 3 Udvalgte scenarier Der har allerede gennem mange år været tradition for at anvende tekstilaffald dels produktionsspild dels kasseret tekstil og tøj. I papirindustrien er der en gammel tradition for at anvende bomuldsaffald som iblanding i papirmassen, især i de dyrere kvaliteter. Små mængder syntetfibre kan imidlertid ødelægge papiret, så man skal være sikker på fiberindholdet. Til støbepap (fx æggebakker o.lign.) samt basispap til tagpapproduktionen kan bomuldsaffald også anvendes. Termoplastisk tekstilaffald (polyester, nylon, polypropylen) kan i ren form anvendes som råvarer til visse produkter i plastindustrien. I dette afsnit tages udgangspunkt i 4 mulige scenarier: Tekstilprodukt fra produktionsaffald Tekstilprodukt fra kasseret tekstil og tøj Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) 3.1 Tekstilprodukter fra produktionsaffald Anvendelsesmuligheder Produktionsaffald har en relativt høj værdi, idet det ikke er nedbrudt på grund af slid og vedligehold, og normalt vil det have alle relevante oplysninger om fibersammensætning og anvendte kemikalier og farvestoffer. Affald fra spinderier vil typisk være fibre, der er for korte til at kunne spindes på det pågældende anlæg. Disse korte fibre kan nogle gange anvendes som råvare på særlige spinderianlæg. Andre muligheder er anvendelse som fiberfyld, som råvare i fremstillingen af regenererede cellulosefibre (celluloseaffald) eller som råvare i plastindustrien (polyester, nylon, polypropylen). Affald fra metervareproduktion vil typisk være kantafskær, endestykker samt rester af garn. Dette affald kan i nogle tilfælde oparbejdes til nye garner, anvendes som fiberfyld, som råvare i fremstillingen af regenererede cellulosefibre (celluloseaffald) eller som råvare i plastindustrien (polyester, nylon, polypropylen). Affald fra konfektionering vil typisk være rester fra tilskæring af mønsterdele. Dette affald kan anvendes som affald fra metervareproduktionen som nævnt ovenfor Teknologisk stadie Der findes anlæg i Europa, som kan genanvende produktionsaffald. En række eksempler er nævnt i et senere afsnit. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 4

5 3.1.3 Krav til råvare Fiberindholdet skal være kendt. Blandinger med to eller flere fibertyper kan være problematisk, især indhold af elasthan er et problem for mange oparbejdningsanlæg. Materialet bør være sorteret efter farver, og oplysninger om anvendte kemikalier og farvestoffer bør følge med Vurdering af potentiale Mængden af produktionsaffald i Danmark er i dag meget begrænset. Der er findes kun ganske få spinderier, strikkerier og væverier tilbage i Danmark og stort set ingen konfektionsfabrikker. Mængden er ukendt. 3.2 Tekstilprodukter fra kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Kasseret tekstil og tøj har en relativt lav værdi, idet det kan være delvist nedbrudt på grund af slid, UV-stråling og vedligehold, det kan være tilsmudset, og normalt vil man ikke have alle relevante oplysninger om fibersammensætning og anvendte kemikalier og farvestoffer. Kasseret tøj og tekstil kan stamme fra privat indlevering til humanitære organisationer og genbrugsbutikker for så vidt angår de emner, der ikke kan videresælges, som de er. Kasseret tekstil og tøj kan desuden stamme fra institutionelle forbrugere af tekstil og tøj, fx sygehuse og andre offentlige arbejdspladser, større private arbejdspladser samt erhvervsvaskerier. Endelig kan det stamme fra ombetrækning af sæder, udskiftning af gulvtæpper mm. i offentlig transport og offentligt miljø generelt Teknologisk stadie Der findes anlæg i Europa, som kan genanvende kasseret tekstil og tøj. En række eksempler er nævnt i et senere afsnit Krav til råvare Materialet bør om muligt være sorteret efter fiberindhold, hvilket i praksis ofte vil være vanskeligt. Ikke-tekstilt tilbehør skal fjernes før genanvendelse (knapper, lynlåse mm.) Vurdering af potentiale Mængden forventes at være af størrelsesordnen, se afsnit 2. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 5

6 3.3 Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Affald/rester fra tekstilindustrien er gennem tiden blevet genanvendt på forskellig vis. Genanvendte tekstilfibre anvendes inden for områder som bilindustrien, filtrering, polstring, isolering og pladeprodukter. I det efterfølgende vil nogle udvalgte områder blive beskrevet, hvor genanvendte tekstilfibre allerede i dag indgår. I møbel- og byggevareindustrien er der en stor efterspørgsel på pladematerialer. Anvendelsesområderne for pladeprodukter er mange fra indendørs anvendelse, som hylder og bordplader til udendørs anvendelse som bærende konstruktionsplader. I udviklingslande, hvor der er stor mangel på fibre til produktion af eksempelvis Medium Density Fiberboards (MDF), er det nødvendigt at se efter utraditionelle og uudnyttede ressourcer til produktionen. Fokus har i den sammenhæng primært været rettet mod affaldsprodukter fra landbruget, se eksempelvis (A. Kargarfard 2011). Også på vore breddegrader har fokus tilbage i tiden været rettet mod at anvende affaldsprodukter fra landbruget til pladeproduktionen, uden det på noget tidspunkt rigtigt har fået fat i markedet. I en tid, hvor der tales om bæredygtighed og med en udvikling af nutidens produktionsmetoder, er tiden dog nu moden til at udnytte disse ressourcer. Der er allerede i dag en stor efterspørgsel på eksempelvis cellulosefibre, og alternativer som eksempelvis tekstilfibre vil således ligeledes kunne indgå i produktionen af MDF, spånplader o.lign. Naturfibre anvendes i store mængder på isoleringsområdet både som løst granulat, men også som isoleringsmåtter i forskellige afskygninger og til forskellig brug. Overskudsfibre fra landbruget som eksempelvis hør og hamp samt træfibre og papir anvendes i dag i isoleringsprodukter, men der findes også kommercielle produkter på markedet i dag, som anvender genanvendte tekstilfibre. Der findes flere eksempler på produkter, hvori tekstilfibre genanvendes. I det efterfølgende er listet nogle udvalgte produkter. Produktionsvolumen af de nævnte produkter er ikke undersøgt. Kirei Canamo hemp panel: (Post-industrial recycling) Her anvendes rester af hampefibre fra tekstilproduktion til fremstilling af plader primært til lofter og vægge, men også til møbel- og køkkenindustrien. Firmaet fremstiller desuden plader af kokosskaller, strå og bambus. Produkterne fremstilles af firmaet: Kirei USA. Kilde: Images.kireiusa.com \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 6

7 Stered boards: (post-industrial recycling) Her anvendes affald fra tekstilproduktion i bilindustrien bestående af hovedsagligt syntetiske materialer (PP, PA, PET, PE og PUR). Af de genanvendte fibre fremstilles pladematerialer, isoleringsprodukter, men også sammensatte produkter som sandwichelementer. UltraTouch Denim Insulation: (Post-consumer recycling) Her anvendes denim fra eksempelvis cowboybukser til fremstilling af isoleringsprodukter til termisk isolering og lydisolering. Der indgår i størrelsesordenen 85% genanvendt bomuldsfibre i produktet. Produktet fremstilles af firmaet: Bonded Logic, Inc. UltraTouch er relateret til organisationen Cotton From Blue To Green, se mere på: Cotton- FromBlueToGreen.org Kilde: Kilde: Propylat: (Post-consumer and post-industrial recycling) Her anvendes affald fra tekstilproduktion og affald fra plastikflasker (PET) til produktion af forskellige dele til bilindustrien. Produktet fremstilles af firmaet: Johann Borgers GmbH & Co. KG. aengl_pdfs/broschueren/e_techtex_final_kle in.pdf Kilde: Teknologisk stadie Genanvendte tekstilfibre anvendes allerede i dag som fyld i kompositter til forskellige anvendelsesformål og af en række aktører på markedet. Der er i Danmark en bred skare af interessenter inden for området genanvendelse af tekstilfibre. Det være sig fra designere til produktionsvirksomheder og renovationsfirmaer. Et udvalg af virksomheder nationalt og internationalt beskæftiger sig allerede i dag med genanvendelse af fibre og/eller fremstilling af fibermaterialer. Det teknologiske stadie er således tilstrækkeligt på dette område. Det må forventes, at der internationalt i fremtiden vil være en efterspørgsel på råvarer, og at der således i den forbindelse vil melde sig nye aktører på markedet til at aftage affaldsfibre. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 7

8 Udviklingsbehovet ligger i at optimere produkterne ift. deres anvendelsesområder, mens produkternes bæredygtige og miljørigtige profil bevares. Nogle af de danske aktører, som i dag er på markedet mht. genanvendelse af fibre, er: Advance nonwoven designer, fremstiller og deltager i driften af produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi (http://www.advancenonwoven.dk). Danweb designer og fremstiller produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi. (www.dan-web.com) Formfiber Denmark designer og fremstiller produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi. (www.formfiber.dk) Krav til råvare Kravet til råvaren (tekstilfibrene) vil afhænge af anvendelsesområdet, men der vil være tale om væsentlige mængder. Ser man eksempelvis på en spånpladeproducent som Novopan, opgiver man her et årligt forbrug på ca tons træ, det er således betragtelige mængder tekstilaffald, som skal fremskaffes, såfremt tekstilaffald skal substituere træet. Analyser omkring råvaremængder er ikke undersøgt i nærværende rapport, men det er en væsentlig parameter, som skal tages med i betragtning. Afhængig af, hvilke krav der er til det færdige produkt, vil kravene til sortering af tekstilfibrene derimod være begrænset. En eller anden form for homogenitet i råvaren vil dog være nødvendig Vurdering af potentiale Genanvendte tekstilfibre anvendes allerede i dag i nye produkter, som plader, isolering m.v. Dette kombineret med den stigende efterspørgsel efter råmaterialer og forbrugernes ønsker om bæredygtighed gør, at der også i fremtiden vil være et marked for at genanvende tekstilfibre i nye produkter. Samtidig er der i Danmark allerede i dag kommercielle aktører på markedet, som kan håndterer tekstilaffald og omdanne dem til tekstilfibre, der kan videreforarbejdes til isoleringsprodukter. De største udfordringer er således Indsamle input/forventninger fra potentielle aftagere af produktet. At undersøge, hvorvidt der er grundlag for at skaffe de mængder, der skal til for at genanvende tekstilfibre i isoleringsprodukter og bygge- og møbelplader m.v.. At etablere et indsamlingssystem, således at de ønskede mængder kan opsamles og videregå til relevante aftagere. 3.4 Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) Katvig forhandler en t-shirt (SS13 kollektion), der er lavet på genbrugsmøllen i Spanien (Try Again Clothing). Produktet er lavet af 80% recycled cotton, 20% PET recycled polyester. Brugt tøj er indsamlet fra Europa til møllen i Spanien, som chopper det op til små stykker, og spinder det igen. For at kunne opnå en god kvalitet til formålet, er man nødt til at blande det med en stærkere fiber \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 8

9 og derfor de 20% recycled polyester. Metervaren er sendt til Ukraine, hvor den er blevet lavet til t-shirts. Krav til råvaren er, at den kan holde til det hårde daglige slid, der er hos specielt børn, men at den også kan holde vask efter vask. Katvig ser et stort potentiale i de genanvendte materialer, og der er masser af muligheder for kombinationer med både recycled polyester og organic cotton. Det mest optimale ville selvfølgelig være, hvis man kunne sortere imellem organic cotton og conventionel cotton, så man kunne få det helt ultimative bæredygtige produkt med recycled organic cotton. Men det er kun muligt i en form, hvor man selv leverer de rester, som skal choppes og spindes. Dette kunne fx være rester fra en produktion. 4 Ejerforhold og interessenter Der kan tænkes flere selskabsformer, men det er vigtigt at finde opbakning i brede kredse af interessentgruppen. Dvs. både virksomheder, græsrødder, organisationer og forskere/videregående uddannelsesinstitutioner. For at alle kan se sig selv i en meningsfyldt sammenhæng i selskabsformen, fokuserer vi på at skabe en organisering, der følger tankesættet fra andelstanken om indflydelse, differentieret bidrag efter andelsstørrelse, bred risikodækning og mulighed for indflydelse for alle interessenter. En sådan selskabsform vil ikke påtvinge enkelte virksomheder unødige bindinger, lige som selve andelstanken også svinger godt med hele grundtanken bag tekstilmøllens fokus på en cirkulær økonomi og miljø- og klimahensyn. Interessenterne er både tekstil- og beklædningsvirksomheder og virksomheder, der indsamler materialer og produkter til genanvendelse eller skrotning. Endvidere eksisterende virksomheder, som anvender brugte tekstilfibre, forskere og faglige eksperter på området samt nationale og internationale organisationer og politiske instanser, som arbejder med en cirkulær økonomisk tankegang. Det er vigtigt at få størst mulig opbakning og aktiv støtte hele vejen rundt fra græsrodsniveau over virksomheder, kunder, slutbrugere til det politiske niveau for at få lagt et ejerskab til dette tiltag. For nylig lancerede man i Sverige et lignende initiativ, som skal placeres i Trollhättan, se: i samarbejde med SK og et investeringsselskab. Der er aftalt et møde med dem med henblik på at undersøge samarbejdsmuligheder og synergi. Til interessentgruppen hører også investeringsselskaber og finansieringspartnere samt leverandører af maskiner, udstyr, og hvad der i øvrigt er nødvendigt til etablering af det endelige miljø omkring en tekstilmølle. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 9

10 5 Eksisterende anlæg i Europa Anlæg til oparbejdning af tekstilaffald består traditionelt af følgende trin: - Sortering - Skæring - Rivning - Emballering Sortering er almindeligvis manuel og derfor arbejdskraftkrævende. Der kan være tale om sortering i kategorier (fibre/garn, produktionsspild, kasseret tøj), fibertyper, (hvis det er muligt) og farver. Desuden kan der i dette trin eller straks efter være tale om, at man skærer tilbehørsdele af kasseret tøj. Det kan være knapper, lynlåse, etiketter og andet. Sortering kan angiveligt også foretages efter yderligere findeling af materialet ved hjælp af massefyldeseparation, elektrostatisk separation, ekstraktion med opløsningsmidler samt NIR teknologi. Det vides ikke, om disse sorteringsmetoder endnu har fået nogen praktisk anvendelse. Skæringen foretages for at findele materialet, inden det rives til fibre. Skæring foregår enten i maskiner med roterende knive eller med knive, der bevæges op og ned, såkaldte guillotineskæremaskiner. Rivningen foregår på maskiner bestående af hurtigtgående valser, som er besat med beslag af stålstifter. Disse stålstifter kan have mange forskellige former og være anbragt på forskellig måde i beslaget afhængigt af de fibertyper, der skal behandles. Hvis der skal rives termoplastiske fibre (polyester, nylon, polypropylen), kan det være nødvendigt, at valserne er kølet. Hvis de således fremkomne fibre skal sælges eller videreforarbejdes andetsteds, vil de normalt blive pakket i baller af en bestemt størrelse og vægt. Eksempler på leverandører af maskiner til skæring og rivning: Pierret Industries S.P.R.L., Belgien Laroche S.A., Frankring Margasa S.L., Spanien Balkan Ltd., Tyrkiet Dell Orco & Villani, Italien Bettarini & Serafini, Italien I forbindelse med kortlægningen er følgende europæiske virksomheder blevet identificeret: Try Again Clothing, Spanien, som angiveligt fremstiller T-shirts med udgangspunkt i kasserede T-shirts af bomuld. Disse vaskes og sorteres efter farve, inden de skæres og rives og spindes til nye garner. Dette udgør dog kun 20% af den færdige T-shirt. 50% kommer fra skæreaffald fra T-shirt produktion andre steder altså nyt og ubrugt materiale. De sidste 30% udgøres af genbrugspolyesterfibre fra polyesterflasker. Eventuelt indhold af elasthan (lycra eller lignende) er et problem for denne proces. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 10

11 Figli Di Michelangelo Calamai, Italien, kan fremstille forskellige strikkede tekstiler af kasseret tøj. De angiver dog at for at opnå en ordentlig kvalitet, skal der tilsættes 30-50% nye fibre. Soex Group, Tyskland oparbejder kasseret tøj på eget anlæg i Wolfen. England har lang tradition for firmaer, som er specialister i at oparbejde tekstilaffald. Der findes endda en særlig brancheforening herfor, Textile Recycling og en paraplyorganisation, Carpet Recycling UK, som koordinerer og organiserer anvendelse af genbrugte tekstilfibre.. I Prato-området i Italien er der også en mangeårig tradition for oparbejdning af tekstilaffald. I Sverige er der netop lanceret planer om at opbygge et anlæg til oparbejdning af kasseret tøj i Vargö. Firmaet Renewcell vil angiveligt koncentrere sig om cellulosefibre, som så skal være råvaren i fremstillingen af regenererede cellulosefibre som fx viskose. 6 Teknologiske barrierer Hvis der er tale om brugt tøj og tekstil, er materialet mere eller mindre nedbrudt af mekanisk slid (brug, vask, rens), UV-lys mm., hvilket betyder, at det genanvendte produkt har en ringere kvalitet. Alle tekstilfibre slides ved brug nogle mere end andre. Alle tekstilfibre bliver i varierende grad nedbrudt af solens UV-stråler. Materialet kan være mere eller mindre tilsmudset. Selv om man ved indsamling af kasseret tøj henstiller, at det vaskes inden aflevering, kan man ikke være sikker herpå. Det må altså påregnes, at det indsamlede tøj skal vaskes (og tørres) i forbindelse med sorteringen. Dette er i sig selv et fordyrende led. Også hvis der er tale om produktionsspild, kan det være tilsmudset. Materialet kan indeholde farvestoffer og funktionelle kemikalier, og da man ved kasseret tøj ikke kender indholdet eller egenskaberne, må man være forberedt på, at det kan have indflydelse på egenskaberne af det genvundne produkt. Ofte kan man sortere i forskellige farver. De funktionelle efterbehandlinger kan være brandhæmmere (ikke almindeligt i beklædning), smuds- og vandafvisende imprægnering, krølfri imprægnering (strygefri, strygelet) eller andre mere specifikke funktioner. Hvis der er tale om produktionsspild, har man normalt bedre viden om disse forhold. Materialet kan indeholde ikke-tekstilt tilbehør (knapper, lynlåse, PU-skum), som oftest skal fjernes manuelt inden den videre forarbejdning. Dette er i sig selv et fordyrende led. Fiberindholdet kan være ukendt, hvilket kan gøre det vanskeligt at foretage optimal oparbejdning. Hvis der er tale om kasseret tøj og tekstil, vil man ofte ikke kunne fastslå fibersammensætningen. Ganske vist skal tøj og tekstil indeholde oplysninger om fiberindholdet; men disse etiketter kan være fjernet, eller de kan være ulæselige pga. megen vask. Desuden forekommer der ofte fiberblandinger, hvor det er de enkelte garner i varen, der består af blandede fibre, hvilket gør det umuligt, eller i hvert fald meget vanskeligt at skille dem ad. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 11

12 7 Miljømæssige aspekter En væsentlig del af kasserede tekstiler i Danmark bliver solgt til genbrug via indsamlingsorganisationerne. Ud af den resterende del bliver en meget lille andel genanvendt på nuværende tidspunkt, mens størstedelen ender i affaldsforbrændingsanlæg, hvor energiindholdet udnyttes til energiproduktion. Der er et politisk og økonomisk incitament for at øge ressourcegenanvendelsen, men det er vigtigt, at det bliver gjort mest effektivt set fra et miljømæssigt synspunkt og i forhold til eksempelvis klimaeffekten. Der er ikke mange eksempler på miljøvurderinger af tekstilgenanvendelse, men generelt gælder, at den største miljøbesparelse opnås ved en simpel oparbejdningsproces med minimalt energiforbrug, hvor det sekundære produkt samtidig erstatter virgine råvarer af høj kvalitet. Livscyklusvurderinger har vist, at de naturlige fibre giver anledning til relativt høje bidrag til klimaeffekten set i forhold til syntetiske fibre. Det er især dyrkning af fibrene og den efterfølgende bearbejdningsproces, der bidrager til miljøeffekterne. Set i den sammenhæng er de syntetiske fibre langt mere simple i fremstillingsprocessen på trods af, at de er baseret på olie og gas. Det miljømæssige potentiale i direkte genanvendelse til nye fibre vurderes derfor at være størst for naturlige fibre. Fra et miljømæssigt synspunkt er det vigtigt, at det nye produkt indeholder sekundære fibre, som erstatning for virgine fibre. Ved genanvendelse til andre formål end tekstilproduktion bør man se på, hvilket materiale tekstilerne kan fortrænge, da det er afgørende for, at genanvendelsen giver mening miljømæssigt set. Generelt giver den danske affaldsmodel med en god udnyttelse af energiindholdet i affaldet en fornuftig miljømæssig besparelse, som genanvendelsen kan holdes op imod. I lande, hvor deponi stadig udgør den primære destination for affaldet (fx USA, England og flere sydeuropæiske lande), er den miljømæssige gevinst ved øget genanvendelse langt større. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 12

13 8 Konklusion 8.1 Potentiale Da det i undersøgelsen ikke har været muligt at fremskaffe tal for potentielle indsamlingsmængder for produktionsaffald samt kasseret tøj og tekstil, giver det ikke mening at konkludere på potentialet. Samtidig er det nødvendigt at få afdækket afsætningsmulighederne og afsætningsmængderne. Mængden af produktionsaffald i Danmark er i dag meget begrænset. Der er findes kun ganske få spinderier, strikkerier og væverier tilbage i Danmark og stort set ingen konfektionsfabrikker. Det, der kan konkluderes på, er, at der i dag allerede eksisterer anlæg til at aftage og oparbejde tekstilaffald til nye produkter som eksempelvis isoleringsmaterialer. Med den baggrund eksisterer der ikke et stort behov for at få etableret en mølle til forarbejdning af tekstiler til disse produkter. Udfordringen er dog at udvikle anvendelsesområdet for produkter baseret på tekstilfibre i Danmark. En af de største udfordringer er at etablere et indsamlingssystem, således at de ønskede mængder kan opsamles. Indsamlingssystemet forefindes i en eller anden grad allerede i dag i form af de humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors m.fl.). Ved at have et velfungerende indsamlingssystem og afsætningsmuligheder for dette kan der formodentlig skabes en større genanvendelse af tekstilaffald. Endelig skal det tages med i betragtning, at man i Sverige har planer om at etablere et oparbejdningsanlæg, som kan aftage tekstiler fra hele Skandinavien til fremstilling af tons regenererede cellulosefibre på baggrund af tekstilaffald. I Wolfen i det gamle Østtyskland findes et megaanlæg, der indsamler tøj fra store landområder. 8.2 Fremtidigt arbejde for etablering af tekstilmølle Projektets arbejdsgruppe bag en etablering af en tekstilmølle i Danmark indkaldes til et orienterende møde om foranalysens resultater, hvorefter der lægges en strategi for, hvordan vi kan servicere danske virksomheder bedst muligt i samarbejde med andre nationale aktører som FORCE Technology og Innovationsnetværket for Miljøteknologi samt udenlandske aktører i fortrinsvis Sverige, Tyskland og Holland. Denne proces vil afklare, hvilken form for finansiering, der er behov for fremover. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 13

14 9 Bibliografi A. Kargarfard, A. Jahan-Latibari. The Performance of cotton stalks in medium density fiberboard production. International Panel Products Symposium, European Technology Platforms. THE EUROPEAN BIOECONOMY IN Delivering Sustainable Growth by addressing. u.d. N. Tojo, B. Kogg, N. Kiørboe, B. Kjær, K. Aalto. Material flows of textiles and suggestions on policy instruments for the prevention of textile waste. Nordic Council of Ministers (in press), Nanja Hedal Kløverpris, Maria Strandesen. Gaps i genanvendelsesprocesser. INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI, THE EUROPEAN BIOECONOMY IN Delivering Sustainable Growth by addressing. u.d. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 14

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

TEKSTILER GENERISK CASE

TEKSTILER GENERISK CASE TEKSTILER GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark

Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark " Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Udarbejdet af: Rasmus Nielsen, FORCE Technology 22. november

Læs mere

Tekstile genanvendelsespotentialer. Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark

Tekstile genanvendelsespotentialer. Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Udarbejdet af: Rasmus Nielsen, FORCE Technology 22. november 2013

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477.

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477. Agenda 1. Cirkulær økonomi 2. Rethink Business 3. Perspektivering Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477 1 Hovedbudskaber Cirkulær økonomi kan give inspiration til, hvorfor og hvordan den

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Advance Nonwoven A/S. Dokumentation. Typografi & Ombrydning

Advance Nonwoven A/S. Dokumentation. Typografi & Ombrydning Dokumentation OPGAVEN: Vækstmidt skulle have lavet et hæfte om deres virksomhedsudviklingsprogram, den skulle indeholde interviews, med nogle af de virksomheder der har prøvet et af programmets fire hovedområder,

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG

GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG Har I taget stilling? Vil I være med til at videreføre det danske flaskegenbrugssystem til gavn for miljøet og hele Danmark. Så er det nu

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Fremtidens genbrugsbutik er en værdicentral

Fremtidens genbrugsbutik er en værdicentral Fremtidens genbrugsbutik er en værdicentral I Skanderborg Kommune arbejder man med et projekt, som skal sikre, at affald der afleveres på genbrugspladserne får et nyt liv og bliver til varer i både en

Læs mere

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastic ZERO - LIFE10 ENV/DK/098 - with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Union Genanvendelse sparer ressourcer

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33 Opgave om Materialeforståelse Toiletpapiret Lise La Cour og Lea Blak WI33 Indhold Side Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Papirets historie... 3 Anvendelse og genanvendelse... 4 Svanemærket... 5 Skovdød...

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

S T O P S P I LD. Mindre affald og mere genanvendelse i tekstilbranchen. Idéer fra aktørerne på tekstilområdet

S T O P S P I LD. Mindre affald og mere genanvendelse i tekstilbranchen. Idéer fra aktørerne på tekstilområdet UNDGÅ AFFALD S T O P S P I LD Mindre affald og mere genanvendelse i tekstilbranchen Idéer fra aktørerne på tekstilområdet Undgå affald, stop spild nr. 03, 2014 Titel: Mindre affald og mere genanvendelse

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere