Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark"

Transkript

1 Forundersøgelse vedr. etablering af tekstilmølle i Danmark September 2012 Udarbejdet af John Hansen (Teknologisk Institut) Peder Fynholm (Teknologisk Institut) Svend Erik Nissen (Development Centre UMT) Nanja Hedal Kløverpris (Force Technology) Projekt nr. 2g, Tekstilmølle i Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg

2 Indhold 1 Formål Råvarepotentiale Udvalgte scenarier Tekstilprodukter fra produktionsaffald Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Tekstilprodukter fra kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Teknologisk stadie Krav til råvare Vurdering af potentiale Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) Ejerforhold og interessenter Eksisterende anlæg i Europa Teknologiske barrierer Miljømæssige aspekter Konklusion Potentiale Fremtidigt arbejde for etablering af tekstilmølle Bibliografi \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 2

3 1 Formål Formålet med forundersøgelsen er at afklare grundlaget for etablering af en tekstilmølle i Danmark som et indsamlings- og genanvendelsesanlæg til tekstiler af uorganiske/organiske fibre. Katvig er idemager til projektet, som udføres i samarbejde med Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning. Projektet har været drøftet i en kreds af interessenter primært fra tekstilbranchen. Forundersøgelsen vil afdække, hvad der er behov for omkring affaldshåndtering og klarlægge de afsætningskanaler, der er i nærområdet. En afdækning af interessenter i værdikæden samt råvaremængder foretages ligeledes. Ifølge rapporten Gaps i genanvendelsesprocesser (Nanja Hedal Kløverpris 2012) har et stort europæisk studie estimeret, at fødevarer, transport og bygninger/opvarmning af huse udgør 70-80% af miljøbelastningerne i Europa, mens tekstiler ligger på 4. pladsen med en miljøbelastning på 10% set i et livscyklusperspektiv. Dette giver sammenholdt med en øget fokus på bæredygtighed og miljøvenlige materialer et incitament for aktører i tekstilbranchen til at reducere miljøbelastningerne. 2 Råvarepotentiale Verden er i dag afhængig af fossile råstoffer, hvilket ikke er bæredygtigt i det lange løb. En af de største udfordringer, vi står overfor, er at skabe en overgang fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad brugen af bæredygtige materialer. Samtidig er der på verdensplan behov for at udnytte vores fornybare ressourcer til fremstilling af billige og bæredygtige produkter. Omstillingen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer har ligeledes stor politisk bevågenhed eksempelvis i EU's hvidbog European Bioeconomy 2030 (European Technology Platforms u.d.), der blandt andet peger på, at der er seks store udfordringer, som man står overfor: 1. Bæredygtig forvaltning af naturressourcer 2. Bæredygtig produktion 3. Forbedring af folkesundheden 4. Afbødning af klimaændringer 5. Integrere og balancere den sociale udvikling 6. Global bæredygtig udvikling For at kunne tackle disse udfordringer er bedre genanvendelse og udnyttelse af vores råvarer en væsentlig parameter fx ved at genanvende affaldstekstiler fra industriproduktion eller tøj, som er slidt op. Genanvendelse af tekstiler, der er slidt op ift. anvendelse som tøj eller udnyttelse af affald fra tekstilproduktion til at lave nye genbrugstekstiler eller andre value-added produkter, vil kunne bidrage positivt til at løse udfordringerne. I Nordisk Ministerråds undersøgelse (N. Tojo 2012) opgøres mængden af nye tekstiler til tons om året, og det må forventes, at en tilsvarende mængde kasseres. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 3

4 3 Udvalgte scenarier Der har allerede gennem mange år været tradition for at anvende tekstilaffald dels produktionsspild dels kasseret tekstil og tøj. I papirindustrien er der en gammel tradition for at anvende bomuldsaffald som iblanding i papirmassen, især i de dyrere kvaliteter. Små mængder syntetfibre kan imidlertid ødelægge papiret, så man skal være sikker på fiberindholdet. Til støbepap (fx æggebakker o.lign.) samt basispap til tagpapproduktionen kan bomuldsaffald også anvendes. Termoplastisk tekstilaffald (polyester, nylon, polypropylen) kan i ren form anvendes som råvarer til visse produkter i plastindustrien. I dette afsnit tages udgangspunkt i 4 mulige scenarier: Tekstilprodukt fra produktionsaffald Tekstilprodukt fra kasseret tekstil og tøj Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) 3.1 Tekstilprodukter fra produktionsaffald Anvendelsesmuligheder Produktionsaffald har en relativt høj værdi, idet det ikke er nedbrudt på grund af slid og vedligehold, og normalt vil det have alle relevante oplysninger om fibersammensætning og anvendte kemikalier og farvestoffer. Affald fra spinderier vil typisk være fibre, der er for korte til at kunne spindes på det pågældende anlæg. Disse korte fibre kan nogle gange anvendes som råvare på særlige spinderianlæg. Andre muligheder er anvendelse som fiberfyld, som råvare i fremstillingen af regenererede cellulosefibre (celluloseaffald) eller som råvare i plastindustrien (polyester, nylon, polypropylen). Affald fra metervareproduktion vil typisk være kantafskær, endestykker samt rester af garn. Dette affald kan i nogle tilfælde oparbejdes til nye garner, anvendes som fiberfyld, som råvare i fremstillingen af regenererede cellulosefibre (celluloseaffald) eller som råvare i plastindustrien (polyester, nylon, polypropylen). Affald fra konfektionering vil typisk være rester fra tilskæring af mønsterdele. Dette affald kan anvendes som affald fra metervareproduktionen som nævnt ovenfor Teknologisk stadie Der findes anlæg i Europa, som kan genanvende produktionsaffald. En række eksempler er nævnt i et senere afsnit. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 4

5 3.1.3 Krav til råvare Fiberindholdet skal være kendt. Blandinger med to eller flere fibertyper kan være problematisk, især indhold af elasthan er et problem for mange oparbejdningsanlæg. Materialet bør være sorteret efter farver, og oplysninger om anvendte kemikalier og farvestoffer bør følge med Vurdering af potentiale Mængden af produktionsaffald i Danmark er i dag meget begrænset. Der er findes kun ganske få spinderier, strikkerier og væverier tilbage i Danmark og stort set ingen konfektionsfabrikker. Mængden er ukendt. 3.2 Tekstilprodukter fra kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Kasseret tekstil og tøj har en relativt lav værdi, idet det kan være delvist nedbrudt på grund af slid, UV-stråling og vedligehold, det kan være tilsmudset, og normalt vil man ikke have alle relevante oplysninger om fibersammensætning og anvendte kemikalier og farvestoffer. Kasseret tøj og tekstil kan stamme fra privat indlevering til humanitære organisationer og genbrugsbutikker for så vidt angår de emner, der ikke kan videresælges, som de er. Kasseret tekstil og tøj kan desuden stamme fra institutionelle forbrugere af tekstil og tøj, fx sygehuse og andre offentlige arbejdspladser, større private arbejdspladser samt erhvervsvaskerier. Endelig kan det stamme fra ombetrækning af sæder, udskiftning af gulvtæpper mm. i offentlig transport og offentligt miljø generelt Teknologisk stadie Der findes anlæg i Europa, som kan genanvende kasseret tekstil og tøj. En række eksempler er nævnt i et senere afsnit Krav til råvare Materialet bør om muligt være sorteret efter fiberindhold, hvilket i praksis ofte vil være vanskeligt. Ikke-tekstilt tilbehør skal fjernes før genanvendelse (knapper, lynlåse mm.) Vurdering af potentiale Mængden forventes at være af størrelsesordnen, se afsnit 2. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 5

6 3.3 Andre produkter fra produktionsaffald eller kasseret tekstil og tøj Anvendelsesmuligheder Affald/rester fra tekstilindustrien er gennem tiden blevet genanvendt på forskellig vis. Genanvendte tekstilfibre anvendes inden for områder som bilindustrien, filtrering, polstring, isolering og pladeprodukter. I det efterfølgende vil nogle udvalgte områder blive beskrevet, hvor genanvendte tekstilfibre allerede i dag indgår. I møbel- og byggevareindustrien er der en stor efterspørgsel på pladematerialer. Anvendelsesområderne for pladeprodukter er mange fra indendørs anvendelse, som hylder og bordplader til udendørs anvendelse som bærende konstruktionsplader. I udviklingslande, hvor der er stor mangel på fibre til produktion af eksempelvis Medium Density Fiberboards (MDF), er det nødvendigt at se efter utraditionelle og uudnyttede ressourcer til produktionen. Fokus har i den sammenhæng primært været rettet mod affaldsprodukter fra landbruget, se eksempelvis (A. Kargarfard 2011). Også på vore breddegrader har fokus tilbage i tiden været rettet mod at anvende affaldsprodukter fra landbruget til pladeproduktionen, uden det på noget tidspunkt rigtigt har fået fat i markedet. I en tid, hvor der tales om bæredygtighed og med en udvikling af nutidens produktionsmetoder, er tiden dog nu moden til at udnytte disse ressourcer. Der er allerede i dag en stor efterspørgsel på eksempelvis cellulosefibre, og alternativer som eksempelvis tekstilfibre vil således ligeledes kunne indgå i produktionen af MDF, spånplader o.lign. Naturfibre anvendes i store mængder på isoleringsområdet både som løst granulat, men også som isoleringsmåtter i forskellige afskygninger og til forskellig brug. Overskudsfibre fra landbruget som eksempelvis hør og hamp samt træfibre og papir anvendes i dag i isoleringsprodukter, men der findes også kommercielle produkter på markedet i dag, som anvender genanvendte tekstilfibre. Der findes flere eksempler på produkter, hvori tekstilfibre genanvendes. I det efterfølgende er listet nogle udvalgte produkter. Produktionsvolumen af de nævnte produkter er ikke undersøgt. Kirei Canamo hemp panel: (Post-industrial recycling) Her anvendes rester af hampefibre fra tekstilproduktion til fremstilling af plader primært til lofter og vægge, men også til møbel- og køkkenindustrien. Firmaet fremstiller desuden plader af kokosskaller, strå og bambus. Produkterne fremstilles af firmaet: Kirei USA. Kilde: Images.kireiusa.com \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 6

7 Stered boards: (post-industrial recycling) Her anvendes affald fra tekstilproduktion i bilindustrien bestående af hovedsagligt syntetiske materialer (PP, PA, PET, PE og PUR). Af de genanvendte fibre fremstilles pladematerialer, isoleringsprodukter, men også sammensatte produkter som sandwichelementer. UltraTouch Denim Insulation: (Post-consumer recycling) Her anvendes denim fra eksempelvis cowboybukser til fremstilling af isoleringsprodukter til termisk isolering og lydisolering. Der indgår i størrelsesordenen 85% genanvendt bomuldsfibre i produktet. Produktet fremstilles af firmaet: Bonded Logic, Inc. UltraTouch er relateret til organisationen Cotton From Blue To Green, se mere på: Cotton- FromBlueToGreen.org Kilde: Kilde: Propylat: (Post-consumer and post-industrial recycling) Her anvendes affald fra tekstilproduktion og affald fra plastikflasker (PET) til produktion af forskellige dele til bilindustrien. Produktet fremstilles af firmaet: Johann Borgers GmbH & Co. KG. aengl_pdfs/broschueren/e_techtex_final_kle in.pdf Kilde: Teknologisk stadie Genanvendte tekstilfibre anvendes allerede i dag som fyld i kompositter til forskellige anvendelsesformål og af en række aktører på markedet. Der er i Danmark en bred skare af interessenter inden for området genanvendelse af tekstilfibre. Det være sig fra designere til produktionsvirksomheder og renovationsfirmaer. Et udvalg af virksomheder nationalt og internationalt beskæftiger sig allerede i dag med genanvendelse af fibre og/eller fremstilling af fibermaterialer. Det teknologiske stadie er således tilstrækkeligt på dette område. Det må forventes, at der internationalt i fremtiden vil være en efterspørgsel på råvarer, og at der således i den forbindelse vil melde sig nye aktører på markedet til at aftage affaldsfibre. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 7

8 Udviklingsbehovet ligger i at optimere produkterne ift. deres anvendelsesområder, mens produkternes bæredygtige og miljørigtige profil bevares. Nogle af de danske aktører, som i dag er på markedet mht. genanvendelse af fibre, er: Advance nonwoven designer, fremstiller og deltager i driften af produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi (http://www.advancenonwoven.dk). Danweb designer og fremstiller produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi. (www.dan-web.com) Formfiber Denmark designer og fremstiller produktionsudstyr til fibermåtter baseret på air-laid teknologi. (www.formfiber.dk) Krav til råvare Kravet til råvaren (tekstilfibrene) vil afhænge af anvendelsesområdet, men der vil være tale om væsentlige mængder. Ser man eksempelvis på en spånpladeproducent som Novopan, opgiver man her et årligt forbrug på ca tons træ, det er således betragtelige mængder tekstilaffald, som skal fremskaffes, såfremt tekstilaffald skal substituere træet. Analyser omkring råvaremængder er ikke undersøgt i nærværende rapport, men det er en væsentlig parameter, som skal tages med i betragtning. Afhængig af, hvilke krav der er til det færdige produkt, vil kravene til sortering af tekstilfibrene derimod være begrænset. En eller anden form for homogenitet i råvaren vil dog være nødvendig Vurdering af potentiale Genanvendte tekstilfibre anvendes allerede i dag i nye produkter, som plader, isolering m.v. Dette kombineret med den stigende efterspørgsel efter råmaterialer og forbrugernes ønsker om bæredygtighed gør, at der også i fremtiden vil være et marked for at genanvende tekstilfibre i nye produkter. Samtidig er der i Danmark allerede i dag kommercielle aktører på markedet, som kan håndterer tekstilaffald og omdanne dem til tekstilfibre, der kan videreforarbejdes til isoleringsprodukter. De største udfordringer er således Indsamle input/forventninger fra potentielle aftagere af produktet. At undersøge, hvorvidt der er grundlag for at skaffe de mængder, der skal til for at genanvende tekstilfibre i isoleringsprodukter og bygge- og møbelplader m.v.. At etablere et indsamlingssystem, således at de ønskede mængder kan opsamles og videregå til relevante aftagere. 3.4 Eksempel fra en tekstilproducent (Katvig) Katvig forhandler en t-shirt (SS13 kollektion), der er lavet på genbrugsmøllen i Spanien (Try Again Clothing). Produktet er lavet af 80% recycled cotton, 20% PET recycled polyester. Brugt tøj er indsamlet fra Europa til møllen i Spanien, som chopper det op til små stykker, og spinder det igen. For at kunne opnå en god kvalitet til formålet, er man nødt til at blande det med en stærkere fiber \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 8

9 og derfor de 20% recycled polyester. Metervaren er sendt til Ukraine, hvor den er blevet lavet til t-shirts. Krav til råvaren er, at den kan holde til det hårde daglige slid, der er hos specielt børn, men at den også kan holde vask efter vask. Katvig ser et stort potentiale i de genanvendte materialer, og der er masser af muligheder for kombinationer med både recycled polyester og organic cotton. Det mest optimale ville selvfølgelig være, hvis man kunne sortere imellem organic cotton og conventionel cotton, så man kunne få det helt ultimative bæredygtige produkt med recycled organic cotton. Men det er kun muligt i en form, hvor man selv leverer de rester, som skal choppes og spindes. Dette kunne fx være rester fra en produktion. 4 Ejerforhold og interessenter Der kan tænkes flere selskabsformer, men det er vigtigt at finde opbakning i brede kredse af interessentgruppen. Dvs. både virksomheder, græsrødder, organisationer og forskere/videregående uddannelsesinstitutioner. For at alle kan se sig selv i en meningsfyldt sammenhæng i selskabsformen, fokuserer vi på at skabe en organisering, der følger tankesættet fra andelstanken om indflydelse, differentieret bidrag efter andelsstørrelse, bred risikodækning og mulighed for indflydelse for alle interessenter. En sådan selskabsform vil ikke påtvinge enkelte virksomheder unødige bindinger, lige som selve andelstanken også svinger godt med hele grundtanken bag tekstilmøllens fokus på en cirkulær økonomi og miljø- og klimahensyn. Interessenterne er både tekstil- og beklædningsvirksomheder og virksomheder, der indsamler materialer og produkter til genanvendelse eller skrotning. Endvidere eksisterende virksomheder, som anvender brugte tekstilfibre, forskere og faglige eksperter på området samt nationale og internationale organisationer og politiske instanser, som arbejder med en cirkulær økonomisk tankegang. Det er vigtigt at få størst mulig opbakning og aktiv støtte hele vejen rundt fra græsrodsniveau over virksomheder, kunder, slutbrugere til det politiske niveau for at få lagt et ejerskab til dette tiltag. For nylig lancerede man i Sverige et lignende initiativ, som skal placeres i Trollhättan, se: i samarbejde med SK og et investeringsselskab. Der er aftalt et møde med dem med henblik på at undersøge samarbejdsmuligheder og synergi. Til interessentgruppen hører også investeringsselskaber og finansieringspartnere samt leverandører af maskiner, udstyr, og hvad der i øvrigt er nødvendigt til etablering af det endelige miljø omkring en tekstilmølle. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 9

10 5 Eksisterende anlæg i Europa Anlæg til oparbejdning af tekstilaffald består traditionelt af følgende trin: - Sortering - Skæring - Rivning - Emballering Sortering er almindeligvis manuel og derfor arbejdskraftkrævende. Der kan være tale om sortering i kategorier (fibre/garn, produktionsspild, kasseret tøj), fibertyper, (hvis det er muligt) og farver. Desuden kan der i dette trin eller straks efter være tale om, at man skærer tilbehørsdele af kasseret tøj. Det kan være knapper, lynlåse, etiketter og andet. Sortering kan angiveligt også foretages efter yderligere findeling af materialet ved hjælp af massefyldeseparation, elektrostatisk separation, ekstraktion med opløsningsmidler samt NIR teknologi. Det vides ikke, om disse sorteringsmetoder endnu har fået nogen praktisk anvendelse. Skæringen foretages for at findele materialet, inden det rives til fibre. Skæring foregår enten i maskiner med roterende knive eller med knive, der bevæges op og ned, såkaldte guillotineskæremaskiner. Rivningen foregår på maskiner bestående af hurtigtgående valser, som er besat med beslag af stålstifter. Disse stålstifter kan have mange forskellige former og være anbragt på forskellig måde i beslaget afhængigt af de fibertyper, der skal behandles. Hvis der skal rives termoplastiske fibre (polyester, nylon, polypropylen), kan det være nødvendigt, at valserne er kølet. Hvis de således fremkomne fibre skal sælges eller videreforarbejdes andetsteds, vil de normalt blive pakket i baller af en bestemt størrelse og vægt. Eksempler på leverandører af maskiner til skæring og rivning: Pierret Industries S.P.R.L., Belgien Laroche S.A., Frankring Margasa S.L., Spanien Balkan Ltd., Tyrkiet Dell Orco & Villani, Italien Bettarini & Serafini, Italien I forbindelse med kortlægningen er følgende europæiske virksomheder blevet identificeret: Try Again Clothing, Spanien, som angiveligt fremstiller T-shirts med udgangspunkt i kasserede T-shirts af bomuld. Disse vaskes og sorteres efter farve, inden de skæres og rives og spindes til nye garner. Dette udgør dog kun 20% af den færdige T-shirt. 50% kommer fra skæreaffald fra T-shirt produktion andre steder altså nyt og ubrugt materiale. De sidste 30% udgøres af genbrugspolyesterfibre fra polyesterflasker. Eventuelt indhold af elasthan (lycra eller lignende) er et problem for denne proces. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 10

11 Figli Di Michelangelo Calamai, Italien, kan fremstille forskellige strikkede tekstiler af kasseret tøj. De angiver dog at for at opnå en ordentlig kvalitet, skal der tilsættes 30-50% nye fibre. Soex Group, Tyskland oparbejder kasseret tøj på eget anlæg i Wolfen. England har lang tradition for firmaer, som er specialister i at oparbejde tekstilaffald. Der findes endda en særlig brancheforening herfor, Textile Recycling og en paraplyorganisation, Carpet Recycling UK, som koordinerer og organiserer anvendelse af genbrugte tekstilfibre.. I Prato-området i Italien er der også en mangeårig tradition for oparbejdning af tekstilaffald. I Sverige er der netop lanceret planer om at opbygge et anlæg til oparbejdning af kasseret tøj i Vargö. Firmaet Renewcell vil angiveligt koncentrere sig om cellulosefibre, som så skal være råvaren i fremstillingen af regenererede cellulosefibre som fx viskose. 6 Teknologiske barrierer Hvis der er tale om brugt tøj og tekstil, er materialet mere eller mindre nedbrudt af mekanisk slid (brug, vask, rens), UV-lys mm., hvilket betyder, at det genanvendte produkt har en ringere kvalitet. Alle tekstilfibre slides ved brug nogle mere end andre. Alle tekstilfibre bliver i varierende grad nedbrudt af solens UV-stråler. Materialet kan være mere eller mindre tilsmudset. Selv om man ved indsamling af kasseret tøj henstiller, at det vaskes inden aflevering, kan man ikke være sikker herpå. Det må altså påregnes, at det indsamlede tøj skal vaskes (og tørres) i forbindelse med sorteringen. Dette er i sig selv et fordyrende led. Også hvis der er tale om produktionsspild, kan det være tilsmudset. Materialet kan indeholde farvestoffer og funktionelle kemikalier, og da man ved kasseret tøj ikke kender indholdet eller egenskaberne, må man være forberedt på, at det kan have indflydelse på egenskaberne af det genvundne produkt. Ofte kan man sortere i forskellige farver. De funktionelle efterbehandlinger kan være brandhæmmere (ikke almindeligt i beklædning), smuds- og vandafvisende imprægnering, krølfri imprægnering (strygefri, strygelet) eller andre mere specifikke funktioner. Hvis der er tale om produktionsspild, har man normalt bedre viden om disse forhold. Materialet kan indeholde ikke-tekstilt tilbehør (knapper, lynlåse, PU-skum), som oftest skal fjernes manuelt inden den videre forarbejdning. Dette er i sig selv et fordyrende led. Fiberindholdet kan være ukendt, hvilket kan gøre det vanskeligt at foretage optimal oparbejdning. Hvis der er tale om kasseret tøj og tekstil, vil man ofte ikke kunne fastslå fibersammensætningen. Ganske vist skal tøj og tekstil indeholde oplysninger om fiberindholdet; men disse etiketter kan være fjernet, eller de kan være ulæselige pga. megen vask. Desuden forekommer der ofte fiberblandinger, hvor det er de enkelte garner i varen, der består af blandede fibre, hvilket gør det umuligt, eller i hvert fald meget vanskeligt at skille dem ad. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 11

12 7 Miljømæssige aspekter En væsentlig del af kasserede tekstiler i Danmark bliver solgt til genbrug via indsamlingsorganisationerne. Ud af den resterende del bliver en meget lille andel genanvendt på nuværende tidspunkt, mens størstedelen ender i affaldsforbrændingsanlæg, hvor energiindholdet udnyttes til energiproduktion. Der er et politisk og økonomisk incitament for at øge ressourcegenanvendelsen, men det er vigtigt, at det bliver gjort mest effektivt set fra et miljømæssigt synspunkt og i forhold til eksempelvis klimaeffekten. Der er ikke mange eksempler på miljøvurderinger af tekstilgenanvendelse, men generelt gælder, at den største miljøbesparelse opnås ved en simpel oparbejdningsproces med minimalt energiforbrug, hvor det sekundære produkt samtidig erstatter virgine råvarer af høj kvalitet. Livscyklusvurderinger har vist, at de naturlige fibre giver anledning til relativt høje bidrag til klimaeffekten set i forhold til syntetiske fibre. Det er især dyrkning af fibrene og den efterfølgende bearbejdningsproces, der bidrager til miljøeffekterne. Set i den sammenhæng er de syntetiske fibre langt mere simple i fremstillingsprocessen på trods af, at de er baseret på olie og gas. Det miljømæssige potentiale i direkte genanvendelse til nye fibre vurderes derfor at være størst for naturlige fibre. Fra et miljømæssigt synspunkt er det vigtigt, at det nye produkt indeholder sekundære fibre, som erstatning for virgine fibre. Ved genanvendelse til andre formål end tekstilproduktion bør man se på, hvilket materiale tekstilerne kan fortrænge, da det er afgørende for, at genanvendelsen giver mening miljømæssigt set. Generelt giver den danske affaldsmodel med en god udnyttelse af energiindholdet i affaldet en fornuftig miljømæssig besparelse, som genanvendelsen kan holdes op imod. I lande, hvor deponi stadig udgør den primære destination for affaldet (fx USA, England og flere sydeuropæiske lande), er den miljømæssige gevinst ved øget genanvendelse langt større. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 12

13 8 Konklusion 8.1 Potentiale Da det i undersøgelsen ikke har været muligt at fremskaffe tal for potentielle indsamlingsmængder for produktionsaffald samt kasseret tøj og tekstil, giver det ikke mening at konkludere på potentialet. Samtidig er det nødvendigt at få afdækket afsætningsmulighederne og afsætningsmængderne. Mængden af produktionsaffald i Danmark er i dag meget begrænset. Der er findes kun ganske få spinderier, strikkerier og væverier tilbage i Danmark og stort set ingen konfektionsfabrikker. Det, der kan konkluderes på, er, at der i dag allerede eksisterer anlæg til at aftage og oparbejde tekstilaffald til nye produkter som eksempelvis isoleringsmaterialer. Med den baggrund eksisterer der ikke et stort behov for at få etableret en mølle til forarbejdning af tekstiler til disse produkter. Udfordringen er dog at udvikle anvendelsesområdet for produkter baseret på tekstilfibre i Danmark. En af de største udfordringer er at etablere et indsamlingssystem, således at de ønskede mængder kan opsamles. Indsamlingssystemet forefindes i en eller anden grad allerede i dag i form af de humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors m.fl.). Ved at have et velfungerende indsamlingssystem og afsætningsmuligheder for dette kan der formodentlig skabes en større genanvendelse af tekstilaffald. Endelig skal det tages med i betragtning, at man i Sverige har planer om at etablere et oparbejdningsanlæg, som kan aftage tekstiler fra hele Skandinavien til fremstilling af tons regenererede cellulosefibre på baggrund af tekstilaffald. I Wolfen i det gamle Østtyskland findes et megaanlæg, der indsamler tøj fra store landområder. 8.2 Fremtidigt arbejde for etablering af tekstilmølle Projektets arbejdsgruppe bag en etablering af en tekstilmølle i Danmark indkaldes til et orienterende møde om foranalysens resultater, hvorefter der lægges en strategi for, hvordan vi kan servicere danske virksomheder bedst muligt i samarbejde med andre nationale aktører som FORCE Technology og Innovationsnetværket for Miljøteknologi samt udenlandske aktører i fortrinsvis Sverige, Tyskland og Holland. Denne proces vil afklare, hvilken form for finansiering, der er behov for fremover. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 13

14 9 Bibliografi A. Kargarfard, A. Jahan-Latibari. The Performance of cotton stalks in medium density fiberboard production. International Panel Products Symposium, European Technology Platforms. THE EUROPEAN BIOECONOMY IN Delivering Sustainable Growth by addressing. u.d. N. Tojo, B. Kogg, N. Kiørboe, B. Kjær, K. Aalto. Material flows of textiles and suggestions on policy instruments for the prevention of textile waste. Nordic Council of Ministers (in press), Nanja Hedal Kløverpris, Maria Strandesen. Gaps i genanvendelsesprocesser. INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI, THE EUROPEAN BIOECONOMY IN Delivering Sustainable Growth by addressing. u.d. \\localdom.net\ti Folders\Workspace\PFY_Tekstilmoelle\Forundersøgelse - Etablering af tekstilmølle i Danmark - sep 2012.docx 14

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

1.1.1 Annette Hastrup, Vugge til Vugge Danmark, 19.6.2015

1.1.1 Annette Hastrup, Vugge til Vugge Danmark, 19.6.2015 1 BILAGSLISTE 1.1 Interviewguides 1.1.1 Annette Hastrup, Vugge til Vugge Danmark, 19.6.2015 Indledende Hvem er jeg, mit projekt (tekstil) Din baggrund, dit arbejde med cradle to cradle Din erfaring med

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Development and Sustainability

Development and Sustainability Development and Sustainability Praktiske erfaringer med en certificeringsordning for tekstilindsamling Kaj Pihl, indsamlingsleder Leder af ungdomsgrupper - Danmark - 5 år Indsamling og sortering af tøj

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik : Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink Business. Om at

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

TEKSTILER GENERISK CASE

TEKSTILER GENERISK CASE TEKSTILER GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER

GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER TECHNOLOGY OUTLOOK GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER MARTS 2012 UDARBEJDET AF FORCE TECHNOLOGY, AFD. FOR ANVENDT MILJØVURDERING PÅ VEGNE AF INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI NANJA HEDAL KLØVERPRIS MARIA

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark

Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark " Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Udarbejdet af: Rasmus Nielsen, FORCE Technology 22. november

Læs mere

Tekstile genanvendelsespotentialer. Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark

Tekstile genanvendelsespotentialer. Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Tekstile genanvendelsespotentialer Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark Udarbejdet af: Rasmus Nielsen, FORCE Technology 22. november 2013

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

S.A.G.A. II S.A.G.A. II. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt. Sortering Af Genanvendeligt Affald. Holsted den 10.

S.A.G.A. II S.A.G.A. II. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt. Sortering Af Genanvendeligt Affald. Holsted den 10. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt Holsted den 10. april 2014 Tekstilaffald, drikkekartoner og plast Sortering Af Genanvendeligt Affald Dagsorden Velkomst Erfaringer fra SAGA I Muligheder i SAGA

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Genanvendelsesordning - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Spar ressourcer med ROCKWOOL og ROCKFONs genanvendelsesordning Affald fra bygge-og anlægssektoren udgør

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer.

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer. INDHOLD 1. Formålet med vask 2. Vejledning for varer med min. 50% polyester 3. Vejledning for varer med min. 50% bomuld 4. Stof med besætning i kontrastfarve 1 1. Formålet med vask Fjerne snavs og pletter.

Læs mere

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477.

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477. Agenda 1. Cirkulær økonomi 2. Rethink Business 3. Perspektivering Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477 1 Hovedbudskaber Cirkulær økonomi kan give inspiration til, hvorfor og hvordan den

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring Side 1 af 9 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ -

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

Forundersøgelse vedrørende partnerskab om innovation på tekstilområdet

Forundersøgelse vedrørende partnerskab om innovation på tekstilområdet Forundersøgelse vedrørende partnerskab om innovation på tekstilområdet Miljøprojekt nr. 1550, 2014 [Serietitel og årstal] Titel: Forundersøgelse vedrørende partnerskab om innovation på tekstilområdet Redaktion:

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi I Herning Kommune vil man fremme bæredygtig udvikling ved at kombinere miljøforbedringer og lokal erhversudvikling. Det gør man i et projekt, som bl.a. viser

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990) DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet Indsamling og genanvendelse af hård PVC Nemt for dig godt for miljøet WUPPI gør det nemt for dig at tage miljøansvar Danmark er det eneste land, som gennem lovgivning sikrer, at PVC-affald indsamles til

Læs mere

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

We challenge design-driven companies to create strong design using up-cycled textile waste

We challenge design-driven companies to create strong design using up-cycled textile waste We challenge design-driven companies to create strong design using up-cycled textile waste Introduktion Vi forestillede os en proces hvor tekstilaffald, kombineret med gedignt design og et NO WASTE koncept

Læs mere

Spildolie i dag smøreolie i morgen

Spildolie i dag smøreolie i morgen Spildolie i dag smøreolie i morgen Danmarks førende indsamler af spildolie AVISTA OIL er Danmarks førende indsamler af spildolie. Vi indsamler i hele Danmark fra autoværksteder, industrivirksomheder, genbrugspladser

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017 CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017 1 INDHOLD RESULTATER & METODE KENDSKAB, ANVENDELSE & HOLDNING EFFEKTER OG POTENTIALE BARRIERER ANSVAR OG FREMTIDSPERSPEKTIVER APPENDIKS

Læs mere

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer: Honda's filosofi Honda har i mange år været i front, når det drejer sig om miljøhensyn, og har været sig sit ansvar som global bilproducent bevidst. Honda har taget arbejdet med at minimere bilernes påvirkning

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

S.A.G.A. III. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt. Nye danske metoder til øget genanvendelse af plast, tekstil og kartonfibre

S.A.G.A. III. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt. Nye danske metoder til øget genanvendelse af plast, tekstil og kartonfibre Velkommen til borgermøde vedrørende projekt Askov den 25. juni 2015 S.A.G.A. III Sortering Af Genanvendeligt Affald Nye danske metoder til øget genanvendelse af plast, tekstil og kartonfibre Dagsorden

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Miljøvurdering af en arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld

Miljøvurdering af en arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld Miljøvurdering af en arbejdsjakke af 5% polyester og 35% bomuld ingen giftige carriers og ved at farve i en højtryksmaskine forbedres farveriets miljøprofil væsentligt. at acceptere en reduceret farve-

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Danmarks største knuseentreprenør GENANVENDELSE ER SUND FORNUFT OG GOD ØKONOMI

Danmarks største knuseentreprenør GENANVENDELSE ER SUND FORNUFT OG GOD ØKONOMI Danmarks største knuseentreprenør GENANVENDELSE ER SUND FORNUFT OG GOD ØKONOMI STORE BESPARELSER VED KNUSNING PÅ STEDET Der er både sund fornuft og god økonomi i at knuse og genanvende dine nedrevne materialer

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Advance Nonwoven A/S. Dokumentation. Typografi & Ombrydning

Advance Nonwoven A/S. Dokumentation. Typografi & Ombrydning Dokumentation OPGAVEN: Vækstmidt skulle have lavet et hæfte om deres virksomhedsudviklingsprogram, den skulle indeholde interviews, med nogle af de virksomheder der har prøvet et af programmets fire hovedområder,

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere