Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet.

Transkript

1 Turi Neubauer & Vibe Jelsbak Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet. 1. artikel af 6 om Design af kommunikationsplatform 2009

2 Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet Forord Projektet "Kommunikationsplatform for Bioanalytikeruddannelsen" omhandler design af et studienet for studerende, ansatte og eksterne medarbejdere ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen (1). Målet med projektet er at beskrive en model for en hensigtsmæssig indretning af og struktur på den fælles kommunikationsplatform, som Via University College (VIA) har valgt at avende. Platformen kaldes Studienet, da den primært er tiltænkt studerende og undervisere ved uddannelserne i VIA. Teknologien bag Studienet er Microsoft s produkt Sharepoint, og projektet tager sit udgangspunkt i Bioanalytikeruddannelsen, som er en af flere mellemlange videregående uddannelser i VIA, hvor undervisningen er en vekselvirkning mellem undervisning på uddannelsesinstitutionen og praktiksteder. Det er et mål i VIA, at Studienet struktureres som et brugerorienteret netværk, som det er formuleret i aftalgrundlaget for it-afdelingens arbejde med Studienet (1). Ligeledes har vi på Bioanalytikeruddannelsen et ønske om, at indretningen af og strukturen på Studienet bliver optimal for de daglige brugere, hvilket inkluderer interne og eksterne brugere og diverse interaktioner mellem disse. For at opnå dette etableredes et videncenterprojekt med samarbejder mellem Bioanalytikeruddannelsen og Center for E-Læring og Medier (CELM), som er et videncenter under VIA, samt et samarbejde med Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen, Århus Universitet. Projektets metode er aktionsforskning, da de kommende brugere herved inddrages i et tæt samarbejde med projektgruppen og således at netværket vil blive brugerorienteret. Baggrund Med dannelsen af VIA skabtes en stor uddannelsesinstitution som ikke kun indeholdt mellemlange videregående uddannelser men også en udviklingsdivision, efter- og videreuddannelsesdivision, videncentre og andre stabsfunktioner. Relativt hurtigt efter fusionen etableredes et intranet for VIA s ansatte, baseret på Sharepoint. Et lignende net skal herefter etableres for studerende og undervisere i VIA, Studienet. De generelle principper for og intentioner med Studienet er primært at Studienet er en læringsportal for studerende og undervisere (herunder kursister) ved VIA s uddannelser, som skal støtte videndeling og udvikling af fælles læringsfaciliteter i VIA (1). Det er ønsket, at Studienet skal struktureres som et brugerorienteret netværk, der skal sikre at alle med adgang til Studienet hurtigt, nemt og enkelt kan finde de informationer og samarbejdsrelationer, der er relevante for den enkelte, og så brugerne kan finde relevant materiale, informationer og samarbejdsrelationer på tværs af lokation og uddannelse (1). De daglige brudere af Studienet inkluderer, ud over undervisere og studerende, også uddannelsens studieadministration, ledelsen på uddannelsen og en enkelt kommunikationsmedarbejder foruden de to vigtigste grupper af eksterne samarbejdspartnere, nemlig bioanalytikerundervisere, der underviser de studerende i praktikperioderne og ledende bioanalytikere på hospitalslaboratorierne. Sidstnævntes rolle som interessent er som aftager af uddannelsens produkt, nemlig de færdiguddannede bioanalytikere. Alle disse grupper er derfor relevante for videncenterprojektet - en oversigt over grupperne er præsenteret i figur 1. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 1

3 Figur 1, oversigt over interessentgrupper i videncenterprojektet Metode Aktionsforskning er en type forskning, hvor målet er at "bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation" ved at etablere et vefungerende samarbejde mellem aktionsforskerne og dem, som forskningen omhandler (2). Derfor har vi valgt denne forskningsmetode til projektet. Aktionsforskningens hensigt er, at de som udfører forskningen, og de, som der forskes i, skal opnå en form for gensidig indsigt i, hvad der vil fungere bedst til at opnå det ønskede resultat. Dette sker nemmest, når man arbejder med enkeltpersoner eller mindre grupper (2). Stienar Kvale beskriver, at et kvalitativt forskningsinterview er en hermeneutisk metode til indsamling af empirisk data. Intervieweren bruger sig selv og sine egne erfaringer i mødet med sin interviewperson, således at han kan nå til en ny og dybere forståelse af interviewpersonens opfattelse af emnet (3). Vi har derfor etableret fokusgrupper, der skal repræsentere de kommende brugere af Studienet og som skal være vores fokus for dataindsamlingen. I denne artikel beskrives resultatindsamlingen opnået ved fokusgruppeinterview med repræsentanter for undervisere ved bioanalytikeruddannelsen. Deltagerne i fokusgruppen blev udvalgt ved at alle undervisere modtog invitationer og interesserede meldte positivt tilbage. En gruppe på fem undervisere blev udvalgt. Udvælgelsen skete med henblik på at fokusgruppen bidrager til projektet med erfaring fra flest muligt forskellige pædagogiske/didaktiske tilgange til undervisningen på Bioanalytikeruddannelsen. Deltagerne i fokusgruppen De fem undervisere, der deltog i fokusgruppeinterviewet var Henning, som underviser studerende på alle uddannelsens semestre fra 1. semester til bachelorvejledning og derfor har erfaring med klasseundervisning, forelæsninger og vejledning ved projektskrivning og samarbejde med bioanalytikerundervisere ved de kliniske uddannelsessteder foruden samarbejdet internt på uddannelsen. Troels, som har samme undervisererfaring som Henning, men har desuden undervist i et enkelt fag på netbaseret bioanalytikeruddannelse. Malene, som har samme erfaring som Troels og derudover har god kontakt til bioanalytikerundervisere via hendes rolle som kontaktperson/koordinator for dem. Jesper, som har samme undervisererfaring som Troels og Malene, og derudover indtil nu har været en del af den lokale it-support på Bioanalytikeruddannelsen. I fokusgruppen tildeles han rollen som en med kendskab til mange forskellige it-funktionaliteter. Han har desuden lang erfaring med netbaseret undervisning. Annette, som er bioanalytiker med opgaven at undervise de studerende, når de er i uddannelsesinstitutionens laboratorium. Annettes underviseropgaver afviger altså markant fra de Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 2

4 øvrige underviseres, og anvendelse af it er ikke central i hendes undervisning, men er det i hendes interne kommunikation på uddannelsen i form af for eksempel s og mødeindkaldelser. Fokusgruppeinterview I projektets indledende fase blev studienettets brugergrupper identificeret som værende undervisere ved uddannelsesinstitutionen, bioanalytikerundervisere på de kliniske uddannelsessteder, studerende, studieadministrationens ansatte, uddannelsesinstitutionens ledelse, uddannelsesinstitutionens kommunikationsmedarbejder og hospitalslaboratoriernes ledende bioanalytikere. De enkelte brugergruppers mulige behov for IT-kommunikation og -samarbejde er derefter forsøgt afklaret på baggrund af eget kendskab til og erfaringer med undervisning og arbejde/samarbejde på Bioanalytikeruddannelsen. Fokusgruppeinterviewet blev designet på grundlag af dette arbejde. Til fokusgruppeinterviewet afsættes 1½ time og deltagerne bliver informeret om, at der ikke er behov for at forberede sig. Ved ankomsten udleveres små blokke og penne til alle deltagere og de informeres kort om projektets og fokusgruppeinterviewets mål. Spørgsmålene, som fokusgruppen herefter stilles, er formuleret på basis af overvejelser over udfordringer i forbindelse med planlægning af fokusgruppeinterview. Fokusgruppen i dette interview stilles meget åbne spørgsmål, idet det ikke ønskedes at der skulle være begrænsninger i deres tankermønstre forårsaget af spørgsmålenes formulering. For at gruppen kan nå at bearbejde de meget åbne spørgsmål, blev antallet af spørgsmål holdt nede på to. Det indledende spørgsmål, som stilles, er: "Kan du fortælle om dine erfaringer med IT-kommunikation og samarbejde? Som vejledning/støtte til spørgsmålet får de yderligere følgende uddybning: Erfaringerne kan være funderet i arbejde og/eller privatliv, det kan være konkrete programmer (f.eks. Fronter og Skype), kommunikationstyper (f.eks. chat og konference) og meninger/holdninger til IT-kommunikation og - samarbejde (f.eks. hvad der ikke fungerede eller oplevelser af, hvad der er vigtigt, for at det kan fungere godt). Fokusgruppepersonerne får herefter 5-10 min. til at skrive egne svar på blokkene, hvorefter sedlerne hænges op på en fælles tavle. Fokusgruppen får ca. 20 min. til at diskutere svarene og i fællesskab lave en prioritering af svarene ved at flytte rundt på sedlerne på den fælles tavle. Hele denne spørgsmåls-session optages på lydfil til senere dataindsamling, tavlen fotograferes og sedlerne samles ind. På samme vis afholdes en ny session med spørgsmålet: "Hvilke arbejdsmæssige behov har du for IT-kommunikation og -samarbejde, og hvilke ønsker har du til opbygningen og indholdet af studienet?" Det er her vigtigt, at deltagerne ikke lader sig begrænse af det de ved/mener, kan lade sig gøre, hvorfor deres svar og diskussion styres af aktionsforskerne med henblik på at reducere denne bias og for at fokusgruppen kommer godt omkring delemnerne hørende under it-kommunikation og samarbejde. Denne styring af fokusgruppens diskussion sker på baggrund af de grønne bokse i det mindmap, der danner grund for spørgernes styring af diskussionen. Det vises i figur 2. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 3

5 Figur 2, mindmap med vejledning til (1)spørgsmål til fokusgruppeinterview Evaluering af interviewet Det her beskrevne fokusgruppeinterview med undervisere fra uddannelsesinstitutionen betragtes som en form for pilotundersøgelse for projektets fokusgruppeinterviews. Således kan proceduren ændres, hvis det skønnes, at der er behov for det. Det kan ske på baggrund af indhentede erfaringer, herunder interviewernes erfaringer og fokusgruppepersonernes erfaringer. Sidstnævnte er indhentet som mundtlige tilbagemeldinger, korte skriftlige evalueringer per eller via Skype-chat indtil 3 dage efter fokusgruppeinterviewet, da det blev vurderet som værende vigtigt for det videre arbejde med at optimere fokusgruppeinterview-formen til de kommende fokusgrupper. Deltagerne blev ganske enkelt bedt om at give en kort tilbagemelding om hvordan de oplevede fokusgruppeinterviewet, hvad synes de om formen og om de følte de fik fortalt noget, som kan anvendes i projektet. Det er interviewernes erfaringer, at det er svært for deltagerne at prioritere. En lineær prioritering af sedlerne, med én første prioritet og resterende prioriteringer enkeltvis derefter med faldende prioritet, forekommer vanskelig for fokusgruppepersonerne. Hvis fokuspersonerne har svært ved at lave en lineær prioritering kan det på baggrund af det første interview anbefales, at fokusgruppepersonerne prioriterer sedlerne ved at centrere de vigtigste sedler på tavlen og placere lavere prioriterede i større og større afstand fra centrum svarende til sedlernes prioritering (cirkulær prioritering). I tråd hermed foreslår en af fokusgruppepersonerne i sin evaluering af interviewet, at sedlerne placeres i tre kasser (grupper): 1. skal være der" 2. "vil jeg gerne have" og 3. "kan jeg bedre undvære", hvilket synes som et godt alternativ til den beskrevne cirkulære prioritering. Således bliver det legalt for fokusgruppepersonerne at flere sedler har lige høj prioritering, omend data, hvor flere sedler har samme prioritet, er af en anden karakter, end hvis der er sket en lineær prioritering. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 4

6 Der var generel tilfredshed blandt fokusgruppepersonerne om interviewmetoden. En af fokusgruppepersonerne beskriver metoden som rigtig god: Dels var der udførlig instruktion om hvorledes og hvad jeg skulle forholde mig til, og dels var der ingen problemer ved at stille dumme spørgsmål. Sidstnævnte skyldes nok gruppens beskaffenhed at vi kendte hinanden forholdsvis godt som kollegaer. Som en ekstra krølle synes jeg, at der var en fordel i at være flere. Hvis jeg havde glemt et refleksionspunkt havde en af mine med-interviewede husket det". Vedkommende beskriver desuden, at det var "en god måde at blive interviewet på, da der ved de enkelte spørgsmålssessions blev givet tid til en del løssluppenhed i form af diskussion over, hvorledes vi forstod de enkelte refleksioner/ytringer". Det er interviewernes erfaring, af omfanget af interviewet stod i fint forhold til den tid, der var afsat. På de 1½ time blev der først brugt 5-10 minutter på ankomst, indledende snak og information fra interviewerne. Herefter tog hvert spørgsmål ca minutter fra det blev stillet, til deltagerne havde prioriteret deres udsagn på tavlen. Deltagerne skulle desuden bruge kort tid på omstilling fra det første spørgsmål til det andet, hvorfor vi finder det vigtigt, at begrænse antallet af spørgsmål. Kvalitativ metode Ved indsamling af data med en kvalitativ metode er aktionsforskeren en del af datagenereringen. Dette stiller krav til dataindsamlingen og til vurderingen af data, da disse vil være påvirket af forskeren. I det nærværende fokusgruppeinterview har gruppens medlemmer samme pædagogiske baggrund og tilgang til det kommende Studienet som interviewerne, forskerne, hvilket kan være en styrke i forhold til at opnå forståelse for de problemstillinger, gruppen diskuterer. Det kan dog samtidigt være en svaghed for dataindsamlingen, da det risikeres, at fokusgruppen lægges "ord i munden", idet interviewerne har en klar forventning om, hvad de vil bringe ind i diskussionen. Det kan på optagelsen af interviewet høres, at interviewerne har en høj grad af forståelse for fokusgruppens diskussioner, da det er meget få emner, der ønskes uddybet. Oftest beder interviewerne om en argumentation for en påstand, blot for at have den dokumenteret, men ikke fordi det beskrevne ikke forstås. I de følgende interviews må det forventes, at der i højere grad vil blive behov for uddybende spørgsmål fra interviewerne, da de brugergrupper til hverdag har andre tilgange til anvendelse af it og kommunikation, end interviewerne har. I de kommende fokusgruppeinterviews kan det altså forventes at der skal bruges mere tid på at forstå, hvad gruppen bringer på banen. Samtidig behøver interviewerne formentlig ikke at have samme grad af opmærksomhed på, i hvilken grad de selv interfererer med de data, der genereres. Behandling af de empiriske data I behandlingen af de empiriske data indgår interviewerne som forskere i tolkningen af data og vil derfor være en del af databehandlingen. Dette er som før nævnt implicit i aktionsforskning, og derfor en faktor man altid bør have fokus på i behandlingen af data. For det aktuelle fokusgruppeinterview er data indsamlet ved at gennemlytte optagelsen af fokusgruppeinterviewet og notere relevante udsagn og argumenter fra fokusgruppens diskussion. Samtidigt er billederne af de prioriterede sedler på tavlen forenklet i et mindmap. I begge disse processer sker en sortering af primærdata, en sortering, der er afhængig af dataindsamlerens forståelse for fokusgruppens behov. Denne indsamling og bearbejdelse af data giver desuden risiko for, at forskerne påvirker prioriteringerne af udsagnene, hvilket er en central udfordring for forskere, der anvender denne dataindsamlingsmetode. Konklusion og perspektivering På baggrund af dette første fokusgruppeinterview konkluderes det, at metoden opfylder behovet for empirisk dataindsamling til videncenterprojektet om design af et studienet for studerende, ansatte og eksterne medarbejdere ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 5

7 Gruppens sammensætning viste sig at være velfungerende, da forskellige underviseres forskellige erfaringer gav grobund for en fælles diskussion, hvilket var givende både for projektet, men også for fokusgruppens forskellige deltagere. Rammerne for fokusgruppeinterviewet var tilpas, herunder den afsatte tid. Fokusgruppen nåede på den afsatte 1½ time at diskutere emnerne, og det var ikke så lang tid, at deltagerne oplevede tidsspild. De fremtidige fokusgruppeinterviews vil også baseres på de to spørgsmål, da det vurderes, at fokusgruppen ikke kan rumme mere end et emneskift på 1½ time, og at de to anvendte spørgsmål dækkede emnet tilstrækkeligt. Optagelse af lydfil under interviewet og fotografering af sedler på tavlen gav forskerne et godt udgangspunkt for databearbejdning. Det oplevedes, at generering af data i gruppen og forskernes tolkning af data fordrer viden om forskernes påvirkning af dataindsamlingen. I de fremtidige fortolkninger af data, bør man ved fortolkningen af data være opmærksom på egen del i datafortolkningen og forholde sig kritisk til den. I særdeleshed bør man være opmærksom på, at forskerne i mindre grad kender de øvrige fokusgrupperes arbejdsmæssige rutiner og derfor behov og ønsker i forbindelse med et kommende Studienet. Referencer 1. Uploadet af Tang, Poul. Aftalegrundlaget for leverance af VIA studienet version 1.2. s.l. : VIA's intranet, it-afdelingen, studienet, aftaler, / Kvale, Steinar og Svend Brinkmann. InterView - Introduktion til et håndværk. s.l. : Hans Reitzels forlag, Turi Neubauer & Vibe Jelsbak 6

8 CELM Videncenter for e-læring og medier Gennem de senere år har de digitale mediers tilgængelighed åbnet en ny verden af muligheder inden for kommunikation, læring, viden og oplevelser. Dette ses inden for både studie-, arbejds- og fritidslivet. Denne udvikling medfører et behov for viden om forskellige områder inden for it, medier og læring. CELM udvikler, opsamler og formidler viden om teknologi i professioner og uddannelser med henblik på at fremme kvaliteten i grunduddannelserne, efteruddannelsen og i andre indtægtsdækkende aktiviteter. Vi tilbyder høj teknologisk kvalitet, faglig bredde og relevante tværfaglige aktiviteter. Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og tre programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder: Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor, ph.d., VIA University College Udviklingsdivisionen, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Tlf.: lpbk@viauc.dk CELMs hjemmeside: