Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Transkript

1 Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019

2 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3 BFU MÅL 3 - Øge tillid og trivsel...3 2

3 Børn, Familie og Ungeudvalget Udvalg: Børn, Familie og Ungeudvalget Aktivitetsområde(r): 41, 42 og 44 Udviklingsmål: BFU MÅL 1 - Øge fagligheden BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund BFU MÅL 3 - Øge tillid og trivsel Evt. henvisning til sammenhæng med FF/AU/AØ: Delmål: Ovennævnte målsætninger måles på følgende indikatorer (som går igen for alle tre udviklingsmål): 1. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). 2. Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) 3. Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år. (Skole). 4. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). 5. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2019), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). 6. Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). 7. Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). Aktiviteter: For bedst muligt at kunne indfri målet om at øge fagligheden vil aktivitetsområde 41, 42 og 44 løbende igangsætte aktiviteter, der bygger på forskningsbaserede metoder. Ressourcer: Økonomi: Opfølgning: Evaluering af målopfyldelse februar 2019 Delmål 1: Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). I løbet af 2018 har Hillerød Kommune skiftet sprogvurderingsmateriale til Børne- og Socialministeriets Sprogvurdering 3-6 for at følge med den nyeste udvikling og forskning på det sproglige område. Det samme materiale anvendes på både dagtilbuds- og skoleområdet i kommunen med fælles digital understøttelse via Rambøll. Det vil på sigt give gode muligheder for at følge børnenes sproglige udvikling tæt over tid. Et materialeskift medfører desværre, at det de første år ikke er muligt at sammenligne børnenes sprogvurderinger fra børnehaveklassen med deres resultater fra 3 års-alderen, da en sammenligning på tværs af materialer ikke umiddelbart giver mening. Der har været nogle begyndervanskeligheder i forhold til implementeringen af det nye materiale, som har resulteret i forskellige fejlkilder, men de foreløbige resultater tyder på, at Hillerød Kommune placerer sig tæt på landsgennemsnittet. Vi vil over de kommende år fortsat følge den sproglige udvikling hos børn i 3

4 dagtilbud og skole i Hillerød Kommune, og vi vil desuden fortsætte det fælles arbejde med at styrke kompetencerne på sprogområdet i både dagtilbuds- og skoleregi. Delmål 2: Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) Dagtilbud Børn har udvidet antallet af netværk, hvor pædagoger uddannes til at have en særlig viden inden for et tema, der relaterer sig til den overordnede pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Netværkene er endvidere forstærket ledelsesmæssigt, så der er ledelsesmæssig støtte til at udbrede den viden, der tilegnes på kurser og temadage. I 2017 blev der etableret et netværk for pædagoger med særlig viden, om hvordan man kan arbejde inkluderende. Pædagogerne har været på et ugekursus i inkluderende pædagogik og fungerer som kompetencepædagoger i egen institution. Kompetencepædagogerne fra dette net har i tæt samarbejde med den daglige leder arbejdet på at skabe et fokus på inkluderende pædagogik i de enkelte dagtilbud og sikre, at alle pædagoger har fokus på opfyldelse af målet om, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Netværkets pædagoger mødes til faglige temadrøftelser og gensidig inspiration 4 gange årligt. Delmål 3: Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år (Skole). Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret 9. klasseprøverne. Når man tager højde for de socioøkonomiske referencer over en tre-årsperiode har Kornmarkskolen og Sophienborgskolen haft en undervisningseffekt på mindst 0,1. For Sophienborgskolen er resultatet statistisk signifikant (*). Hanebjerg Skole har en undervisningseffekt på 0,0, og de øvrige skoler har haft en undervisningseffekt under 0. For Hillerød Vest Skolen og Hillerødsholmskolen er resultatet statistisk signifikant (*). To ud af syv skoler har altså nået målsætningen. Se nedenstående tabel. Delmål 4: Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). Med små forskelle svarer Hillerød Kommunes resultater stort set til landsgennemsnittet på alle fire indikatorer for elevtrivselsundersøgelsen gennemført i skoleåret 2017/18 (værdier fra 1-5): Social trivsel (Hillerød: 4,1. Hele landet: 4,1) Faglig trivsel (Hillerød: 3,7. Hele landet: 3,7) Støtte og inspiration i undervisningen: (Hillerød: 3,2. Hele landet: 3,2) Ro og orden: (Hillerød: 3,7. Hele landet: 3,8) Delmål 5: Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2019), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). Undersøgelsen på dagtilbudsområdet blev sidst gennemført i 2017 og gennemføres derfor igen i 2019 i ugerne 4, 5 og 6. Undersøgelsens resultater forventes fremlagt for BFU på udvalgets aprilmøde. Undersøgelsens resultater fra 2017 har i 2018 været drøftet i de respektive dagtilbudsråd og personalegrupper, og der har været arbejdet med emner, som relaterede sig til, hvad undersøgelsen viste relevant de enkelte steder. Undersøgelsen i 2015 og i 2017 var begge baseret på KL s spørgeskema for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbudsområdet. Samme materiale benyttes til undersøgelsen i 2019, hvorfor resultaterne kan sammenholdes. 4

5 I undersøgelsen bliver der spurgt ind til forældrenes tilfredshed med: Den pædagogiske indsats Samarbejdet med personalet Relationerne mellem børnene Forældrenes generelle tilfredshed med dagtilbuddet Skoleområdet Forældretilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet i Hillerød Kommune gennemføres som en undersøgelse blandt forældre til elever i folkeskoler (0.-9. klasse inkl. specialskoler). I undersøgelsen bliver der spurgt ind til forældrenes tilfredshed med undervisningen, barnets trivsel, samarbejdet mellem skole og hjem, skolens ledelse og skolens fysiske rammer. Gennemsnittet i undersøgelsen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige tilfredshed, og 5 repræsenterer den bedst mulige tilfredshed. På skoleområdet viser undersøgelsen i 2017, at den samlede tilfredshed ligger på 3,77 til sammenligning med 3,60 i Den samlede tilfredshed er steget på samtlige folkeskoler, og det er en meget positiv udvikling. Forvaltningen vurderer, at elementerne og indsatsområderne i læringsreformen i højere grad er blevet indarbejdet siden sidste undersøgelse, og at det har påvirket forældrenes tilfredshed med skolerne i en positiv retning. Delmål 6: Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). Målet vurderes at være opfyldt. Det fremgår af nedenstående figur, at andelen af anbragte i slægts- og netværksanbringelse samt i familiepleje er steget i perioden , mens andelen af anbragte på opholdssted/døgninstitution tilsvarende er faldet. Figur 1: Udvikling i andelen af anbragte på de fire indsatstrappetrin i perioden % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 17% Kilde: egne tal 11% 11% Hjemmebaserede indsatser 3% 4% 6% Slægts- eller netværksanbringelse % 45% 41% Familiepleje 40% 41% 38% Opholdssted og døgninstitution Andelen af anbragte i hjemmebaserede indsatser er derimod faldet, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med afviklingen af tilbuddet Tulstrupvej, som i 2019 erstattes af det nye tilbud Brødeskovskollegiet. Med etableringen af det tilbud vil kommunen råde over pladser der muliggør anbringelse i foranstaltningen eget værelse. I forhold til længden af anbringelser fremgår det af nedenstående tabel, at gennemsnitslængden på anbringelser er faldet fra knap 1300 dage opgjort pr. marts 2016 til godt 900 dage pr. september Tabel 2: Gennemsnitslængde på anbringelse (antal dage) 5

6 Mar 16 Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep 18 Antal dage pr. anbringelse 1.275, , ,0 975, ,7 932,5 Kilde: nøgletalsrapport udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen og Rambøll Delmål 7: Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). I forhold til underretninger er målet opnået, hvilket illustreres i nedenstående tabel, som viser at gennemsnitsalderen på underretningstidspunktet er faldet fra 10,9 i 2016 til 10,5 i Tabel 3: Gennemsnitsalder på underretningstidspunktet ,9 11,0 10,5 Kilde: egne tal pba. DUBU udtræk Der findes aktuelt ikke kvantitative data i forhold til målet om at underretninger skal ske på et tidligt tidspunkt i forhold til problemets opståen. Forvaltningen vurderer dog, at der arbejdes målerettet for at sikre målopfyldelsen. Den vurdering baseres på baggrund i udrulningen af tiltag som bl.a. fremskudt rådgivning. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? Opfølgning på delmål 3 Der arbejdes systematisk videre med at skabe en motiverende og varieret skoledag for eleverne, bl.a. gennem et fokus på god undervisning med en tydelig struktur og feedback, varierede og praksisnære undervisningsformer, herunder partnerskaber og åben skole, samarbejde og videndeling samt læringsog trivselscentreret skoleledelse. Alle skoler arbejder samtidig med en dobbeltforpligtelse på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan, samtidig med at der skal skabes inkluderende læringsmiljøer med fokus på at få alle elever med. Der er igangsat kompetenceudviklingsindsatser i undervisningsfagene, ift. fælles børnesyn, forankring af pædagogiske analyse, den professionelle relationskompetence og tosprogsområdet. Gennem de senere år er der blevet uddannet en række nye faglige vejledere og ressourcepersoner på skolerne. Aktuelt bliver der bl.a. uddannet vejledere inden for dysleksi (ordblindhed) på alle skoler. Hensigten er at udvikle skolernes vejlederteam, så de pædagogiske læringscentre bliver en endnu større drivkraft for pædagogisk udvikling i samarbejde med den pædagogiske ledelse på den enkelte skole. Dette arbejde understøttes gennem en række kommunale faglige netværk. Fra skoleåret 2019/20 bliver en ny strategi for læring og digitalisering og en ny handleplan for matematik desuden forankret. Opfølgning på delmål 4 Arbejdet med øge trivsel skal ses i tæt sammenhæng med målet om at styrke fagligheden. Vi ønsker at skabe positive undervisningsmiljøer med høj trivsel. Skolerne arbejder derfor videre med trivselsog relationsindsatser, herunder antimobbestrategier. Det igangsatte systematiske arbejde med at mindske elevfraværet fortsætter. Ligesom vi forstærker indsatsen ift. bekymrende elevfravær. Der er fokus på en høj grad af elevinddragelse, og alle skoler forventes at arbejde systematisk med LPmodellen for at analysere trivselsmæssige udfordringer på skolen og for at igangsætte initiativer til at øge den sociale og faglige trivsel. 6