Aftale mellem Område Syd og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Område Syd og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Ældre- og Sundhedsudvalget har følgende mission og vision: Mission Ældre- og Sundhedsudvalgets mission er at fremme borgerens mestringsevne gennem forebyggende og rehabiliterende indsatser forankret i Sandhedens Øjeblik med prioritering af værdig hjælp til de mest sårbare. Vision Ældre- og Sundhedsudvalgets vision er et bæredygtigt ældre- og sundhedsområde skabt i samspil med borgeren, hvor dialog, medansvar, respekt, frihed og livskvalitet er i fokus. Bevillingens mål Ældre- og Sundhedsudvalgets mål for bevillingsåret 2013 er oplistet i bilag 1. Område Syd har følgende mission og vision Mission At vi i et innovativt miljø, med baggrund i en bæredygtig økonomi, sammen skaber forudsætninger for at ledere og medarbejdere trives og udvikles til gavn for borgerne i Sandhedens Øjeblik Vision Sammen er vi på forkant med udviklingen 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for Område Syd a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles således et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Område Syds budgetforudsætninger Område Syds budget består af følgende delelementer: 1. Frit valg ordningen som omfatter frit leverandørvalg af personlig pleje og praktisk hjælp og støtte m.v. i henhold til servicelovens Et ydelsesbaseret budget på plejecentre, som er beregnet på baggrund af antal pakker. 3. Fast normering på plejecentre, hvilket dækker faste udgifter til bygninger, almindelig drift og løn til sygeplejersker, administrative medarbejdere og servicepersonale. Der er tale om et variabelt budget, da budgettet afhænger af den aktuelle visitation af ydelser og pakker. Der henvises i øvrigt til kvalitetsstandarder mv. på kommunens hjemmeside og til Social- og Indenrigsministeriets portal Brugerinformation.dk, hvor ældreområdet har indberettet obligatoriske informationer vedr. såvel hjemmepleje som plejecentre. c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og 2

3 oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen og dette beskrives i målskemaet. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 4. Mål for Område Syd for 2013 Med afsæt i den overordnede vision, mission og byrådets og udvalgets mål samt Koncernledelsens indsatsområder har Område Syd opstillet følgende mål: Mål Handlinger Succeskriterium Bedre og mere målrettet kommunikation indbyrdes Der nedsættes en arbejdsgruppe 1, som udarbejder et projektforklæde Medarbejderne i Område Syd tager ejerskab. medarbejde- med fokus på: re/ledere imellem og med borgere Hvorfor det er en god ide at arbejde aktivt med kommunikation Positiv kommunikation som redskab Sammenhængende borgerforløb Der skabes bedre sammenhængende borgerforløb med fokus på borgerinddragelse. Der nedsættes en arbejdsgruppe 2, som udarbejder et projektforklæde med de konkrete succeskriterier for, hvordan forventningsafstemningen (en slags indflytningssamtaler ) mellem borgere/pårørende og medarbejdere bliver bedre. Arbejdsgruppen følger bl.a. op på tidligere arbejde, som der videreudvikles på. Se: O:\Sundheds- og Omsorgsafdelingen\Nyt område Syd\Faglig udvikling og temadage\sammenhængende borgerforløb Udarbejdelse af tjeklister og standarder mv., hvor mestringstankegangen bl.a. er indarbejdet Der foretages en audit i efteråret 2013, som bl.a. skal undersøge sam- Større borgertilfredshed med Område Syds arbejde Medarbejdere og borgere oplever større sikkerhed i det daglige arbejde. Medarbejderne oplever en højere grad af faglig stolthed i det daglige arbejde. Der er udarbejdet en audit, som bl.a. har undersøgt 1 Arbejdsgruppen består af: Jette Romme, Anette Grønfeldt, Tine Møller Madsen og Dorte Schou-Hansen (Dorte indkalder). 2 Arbejdsgruppen består af: Hanne Løvbjerg, Anette Craner, Susanne Døssing, Helle Laursen og Sisse Poulsen (Sisse er tovholder) 3

4 Forankre mestringstankegangen og mestringsarbejdet i Område Syd menhængen i borgerforløb med henblik på læring. Der foretages et værditjek i Område Syd for at undersøge om arbejdsgange og arbejdsmateriale stemmer overens og ligger i tråd med mestringstankegangen. Der nedsættes en arbejdsgruppe 3, som foretager undersøgelsen og eventuelle tilrettelser. Afhængigt af tilrettelsernes karakter og omfang igangsættes der forskellige initiativer, der skal indarbejde rettelserne hos medarbejderne. Der udarbejdes en strategi for fastholdelse af mestring i Område Syd hos ledere og medarbejderne. Ledergruppen laver et projektforklæde 4, som beskriver fastholdelsesprocessen. Der arbejdes med: hvad gør mestring for borgere og medarbejdere. Der foretages en audit i efteråret 2013, som bl.a. skal se på Område Syds brug af mestring. sammenhængen i udvalgte borgerforløb, hvor den opsamlede viden kan bruges fremadrettet. Alt materiale er revideret og ajourført så det stemmer overens med hele mestringstanken. Pjecer Værdigrundlag Hjemmeside Tilbudsportalen Arbejdsgange Der er udarbejdet en strategi for fastholdelse af mestring, som bruges i Område Syd. Audit viser forbedringer i døgnrytmeplanerne både i sprog og dokumenterede handlinger gennem en sproglig analyse. Mestringstankegangen og mestringshandlinger kan genkendes i sprog og handlinger. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2013, med mindre andet er aftalt. 3 Arbejdsgruppen består af: Kirsten Holmboe, John Andersen og Sisse Poulsen (Sisse er tovholder) 4 Martha er tovholder for Ledergruppens arbejde med udarbejdelse af projektforklæde. 4

5 Bilag 1. Ældre- og sundhedsudvalgets bevillingsmål for 2013 Bevilling 71 På de følgende sider fremgår målene for bevilling 71 Sundhedsområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål, der skal indgå i Byrådets kvalitetskontrakt 2013, er angivet med (K). Mål Handlinger Succeskriterium Mindske den sociale ulighed i sundhed ved at styrke handlekompetence og øge mestringsevne gennem relevante og veldokumenterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Gennem en opsøgende tilgang til de borgere, der ikke af sig selv er opsøgende i forhold til sundhedstilbud, udvikles der differentierede tilbud med henblik på at styrke handlekompetence. Der udvikles og anvendes et dokumentationsredskab i forhold til indsatser på det sundhedsfremmende område, hvor køn, alder, uddannelsesbaggrund og opnåede resultater fremgår. K - Styrke sundheden i Silkeborg Kommune Udvikle sundhedsindsatsen med udgangspunkt i dataunderstøttede analyser. Der tilbydes forløb indenfor rygestop, motions- og kostvejledning i lokalmiljøer, på udvalgte arbejdspladser, ungdomsuddannelsesinstitutioner og på institutioner for borgere med psykiske lidelser og /eller handicap. Der tilbydes undervisning i sundhedsfremmende og forebyggende metoder til ansatte i kommunen i afdelinger og institutioner, der arbejder med borgere med særlige sundhedsmæs-sige udfordringer. Implementere de nationale forebyggelsespakker inden for - rygning - alkohol - fysisk inaktivitet - kost - overvægt - mental sundhed - seksuel sundhed - hygiejne - stoffer - indeklima i skoler - sol Der arbejdes på at tilvejebringe sundhedsdata, så der kan foretages analyser om- Der er gennemført forløb på 5 udvalgte arbejdspladser. Der er gennemført forløb på 5 ungdomsuddannelser. Der er gennemført forløb i samarbejde med 5 institutioner for borgere med psykiske lidelser og/eller handicap. Der gennemføres kompetenceudviklingsforløb for 30 medarbejdere, der arbejder med borgere med særlige sundhedsmæssige udfordringer. Handleplanen for sundhedsfremme- og forebyggelsespolitikken implementeres i henhold til tidsplanen. Med udgangen af 2013 er der tilbud inden for alle 11 forebyggelsespakker At der genereres dataanalyser ved samkøring af data fra Patientregisteret (hospitals- 5

6 kring årsagssammenhænge med henblik på at opnå kendskab til årsager til (gen)indlæggelser. Der indgå samarbejde med andre afdelinger om sammenkøring af data. data), EOJ-data (Sundhed og Omsorgsjournal) og DREAMdata (arbejdsmarkedsdata), herunder at analysemuligheder i KØS anvendes. Udvikle og anvende koncept for målrettet indsats i forhold til de ledige åriges sundhedstilstand i samarbejde med Job- og Borgerservice Der undersøges muligheder for datawarehouse-løsning på tværs af forvaltningsområder. I samarbejde med Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget udarbejdes koncept for målrettet indsats i forhold til de ledige årige. Der opstilles klare mål og succeskriterier for konceptet. Konceptet ibrugtages. Konceptet evalueres i Konceptet justeres løbende på baggrund af erfaringerne fra de første 25 borgerforløb. Konceptet er udviklet og er afprøvet af 25 borgere. Bevilling 73 På de følgende sider fremgår målene for bevilling 73 Ældreområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål, der skal indgå i Byrådets kvalitetskontrakt 2013, er angivet med (K). Mål Handlinger Succeskriterium Silkeborg Kommune skal være proaktiv i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Der skal investeres i initiativer som på sigt kan nedbringe udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der sikres kompetencer til at Silkeborg Kommune kan bidrage til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Mulighederne for at inddrage lægefaglighed i de kommunale tilbud afprøves. At kompetencerne styrkes gennem afprøvning af fx elektroniske hjælpemidler. Der er etableret aftale med en eller flere læger om samarbejde inden for den kommunale del af det nære sundhedsvæsen. Udbredelse af kompetencerne i akutfunktionen til også at omfatte dagtid. På baggrund af konkrete registreringer kan det sandsynliggøres, at udgifterne til akut- 6

7 funktionen opvejes af mindreudgifter til (gen)indlæggelser. Den rehabiliterende tilgang fra de kommunale medarbejdere styrkes således at borgeres mestringspotentiale altid søges afprøvet og styrket Øge samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune Der sker en udviskning af snitflader imellem afdelinger og sektorer og optimering af samarbejdet. Der afprøves teknologier og aftaler med hospital og praktiserende læger med henblik på at varetage flere tilbud i borgerens eget hjem, fx åbne kar, intravenøs væske og fremskudt visitation. Der undersøges muligheder for at indføre forebyggende helbredssamtaler/undersøgel-ser i samarbejde med Region Midtjylland og de praktiserende læger. Der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på at udbrede mestringstankegangen i drift og myndighed. Der gennemføres uddannelsesforløb ( mestringsforløb ) med samarbejdspartere Udarbejde status medio Samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer skal fortsat udvikles også på nye samarbejdsområder Udarbejde handleplan i forlængelse af den overordnede frivilligstrategi for Silkeborg Kommune Handleplan omfatter blandt andet idéer til, hvordan der kan samarbejdes med frivillige og de nære netværk i forhold til borgere, der får hjemmehjælp. Samarbejdet styrkes på flere niveauer politisk, ledelsesmæssigt, mellem myndighedsafdelinger og på driftsniveau. Forløbsprogrammet for borgere Dokumenteret reduktion af udgifter til medfinansiering i forhold til de iværksatte investeringer, fx med fokus på diagnosegrupper eller alder. Der foreligger anbefaling ultimo At alle medarbejdere har gennemført mestringsforløbet og at den rehabiliterende tilgang er implementeret som praksis hos alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Der er et fortsat fald i andelen af varige modtagere af hjemmehjælp. Der er tilknyttet motionsvenner til alle plejecentre. Den nuværende inddragelse af frivillige er kortlagt Med afsæt i kortlægningen, er der udpeget fem nye kan - opgaver, som frivillige kan bidrage til. Frivillighedsstrategien er implementeret. Borgeren oplever en sammenhængende og koordineret sagsbehandling på tværs af afdelinger. 7

8 Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed og Omsorgafdelingens brugere og økonomi. Borgere i den sidste fase med behov for palliation skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. med lænde-ryg-problematikker implementeres i relevante afdelinger i kommunen og i samarbejde med hospitaler og praktiserende læger. Der implementeres koncept for kræftrehabilitering, herunder et samarbejde med Job og Borgerservice, skoleafdeling, PPR og sundhedspleje i forhold til at give tilbud til sygemeldte og børn. Medicinprofilen implementeres (*under antagelse af den er frigivet til brug). Evalueringer og test af velfærdsteknologiske hjælpemidler inddrages i business cases. Nye og innovative løsninger skal fortsat afprøves f.eks. afprøvning af virtuel hjemmetræning, telemedicinske løsninger og elektroniske pilleæsker Videreudvikle den palliative indsats med fokus på en øget anvendelse af den palliative sygeplejefunktion. Videreudvikle den palliative fysioterapeutiske indsats. Undersøge mulighederne for øget specialisering på de midlertidige pladser, således at Fuglemosen og Gødvad har særlige kompetencer inden for palliativ behandling. Etablere palliative dag- og/eller natophold på midlertidig plads. Der udarbejdes en stratificering, hvor det fremgår, hvilke patienter der kan benytte de forskellige tilbud. Kvalitetsstandard for tilbuddet udarbejdes. Der fokuseres på borgerinvolvering og samarbejde med det nære netværk. At der implementeres mindst én velfærdsteknologisk løsning, som giver målbare besparelser Tilbuddet anvendes af målgruppen. Borgere og pårørende er tilfredse med tilbuddet. 8

9 At pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade opnår øget viden om konsekvenserne af de kognitive problematikker og den ændrede livssituation. Akut team udvides til døgndækkende funktion. Beskrive tilbuddets indhold. Opstart af tilbud om pårørendegruppe på Remstruplund. Pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade, som er tilknyttet Remstruplund har tilbud om netværksdannelse med ligesindede. 9