DET BI]KR,4'FTENDE VIDNES}JYI]D FRA GUDS STENVIDNE PROF'ET, DEN STORE PYRAMIDE I.{GYPTEN.

Transkript

1 DET BI]KR,4'FTENDE VIDNES}JYI]D FRA GUDS STENVIDNE OG PROF'ET, DEN STORE PYRAMIDE I.{GYPTEN.

2 EN VENLIG KRITIK AF DET FOLCENDE AFSNIT, MEDENS DEl'ENDNU VAR I MANUSKRIPT- FORM, AF PROF. C. PIAZZI SMYTH, KONGELIG ASTRONOM FOR SKOTLAND'.? 's c Da Brorler \{iltinnr I{. \Irighi fik at liile, at dette llapitel om den siore Pvrarnirle rar shrevct, bad hatl orr'at faa ilet at lase, inilel rlct gik i Trylrkel, cla hatr i Forvejcn ftravdc et betjcicligf Kendskab til Pyramiden. Yi inclvilligecle nicd Glede hcri og foisikrede htrm otl, at vi gernc lilde kritiseres sail lneget sonl muligt. Da -Brodei lvright har c1e ilpst lfanus]<riptet, l<om han ti1 dcn Slutning, at eftertotn li onskccle del hdiis rct, lildc det vale ai Belydniirg, orl liritikkel halde dcn Jornodne Arlolitet. IIan 1or1 clcrfor lale cn rrlr-qkiltskrevet Kopi af lanrr-ulrri?iet og serrtlle dcn med vor 'l'illaclelse iil?rof. 0. Pirzzi Smytih, solr el arrret for at haye storrc Kendskarb til den slore Pym.midcs Korstrulrtion og Maalforhold errtl nogci antlet l'[enrreske i lrcrden, bad ham unrlersoge Manrskriptet omhyggeligt og tilstille os rien Kritjk. htrn rktnrle fremsrctte i Sandhedens Intelesse. ProJessorcls Svar paa Brevet tillige mecl ilen Kopi al lfanuskriptct. iler rrr scn t ham, og hvorpaa hatr Lavcle gjort sine Beraretkninger, ller, elir:r ModlageJ-"en ilcra{ sendt iil n'orfatteren. \ri Lakker Rrocler \{rig,trt og Plof. Smvth for ileres Vetriighed. Vi har fulgt cle a.rgi', ne Rctielser, 'sorn dog lrrin bellrb sig til i alt trc, og{.som ikke lar af rnr.lig Vigti ihed. Kuri cen af Benrcrkliilgcrne gjaldt }Iaalllorholclene. Det drejerle sig crrt on lorskel paa blll een Toltlne. Da li trnker, at det rrtaaske kln infeles.rele Lr:serne, rnforer r,i

3 296 Ii ontm.e dit Ri g a Prof. A. Piazzi Smgtks Breo: Clova, Ripor, England, d. 21. Dec., Hr. IVm. M. Wriliht. Min Herre! - Jeg har v@ret noget l@ngere om at ge[- nemse Deres Ven, C. T. Russells, Maluskript, end jeg sely havde snsket; men jeg har nu uldersogt det meget omh, geligt Ord for Ord. Det var det mindste, jec kunde gate, naar De saa venligt havde gjort Dem den Uleilighed at se[de det om]ryggeligt indlagt mellem Papstykker i en rekom,nanderet Pakke, med hver Side glat ud og skrevet rlted Skriyemaskine i Stedet tor med Haanden. I Begyndelsen kunde jeg kun {i[de Smaafejl, der skyldtes den omtalte Skrivemaskine;,m tr efierhaallden som jeg skred,{remad gennem Sider[e, kom Foriatterens Evner, Ejendormmelighed og Originalitet ypperligt frem; der var ikke faa Stoder, som j g kunde have,hait Lyst til at tage er A{skriit af ior at anfore dem med Navns N e,r/nelse i den neste Udgave af min Bog om Pyramjden; men selvlolgelic siorde jeg irte,t saadart; iec skal rned fuldkommen Taalnodighed,vente, til Foriattoren af disse Bind finder Tiden egnet til at udgive det. Jeg vil altsaa blot bem@rke her, at der iildes ibaade noget godt og nyt i meget af, hvad han siger om Kro ologien i de forskellise Dele aj Pyramiden. iserdeleshed hvad angaar den forste opadgaaende Cang og dens Cranilprop. det store Galleri, srriedes som det har at gzre med Herrens Liv, og ParalLlellen nlellem Cranitter i Kongens Kammer og Guldet i TaJrei.- naklei, samt i Almindelighed Paavisiringen a{ den uole OVerensstemmelse raellem Skriiten og derl store Pyramide. hvortil han giver qa1 god en Kommentar. Det 'forekom,mer mis imidlertid, at jeg staar i Geld til Dem, fordi De var saa venlig for lans Tid siden ' a,t sende mig de to fsrste Bind af "Studier i Skritten<, 'Jeg l sie dengang ikke mere end den 'isrcte trialv del a"i {arste Bind. da jec ikke iandt. at Sagen var sa nyr som jeg havde ventet. Men efter at jeg, som jeg haalber, har haft meget Udbytte ai en grundig Gefnenl.esning a{ dette udm@rkdde Kaoitel off Pyramiden i tredje Bi11d, maa jeg tage de to fslste Bind frem paa ny. Pakken tilbagesendes mellem sine Papstyrkker, rekomnanderet. Jeq fottrliver med megen T,ak Deres erbsdige (sign.) C. Ptl,zzi. Smltth. TIENDE KAPITEL. (; I]DS STENYI,DNE OG I'FTOEET, DEN S'IlOnll] PYRAMIDE I,OGYPTEN. Alnrindclig Beskrivelse a'i den slone Pyramide. Hn/orio,r d n har sentrig lttelesse tor.de Kristne, -.,I)en slore Pynam{de e{ et SandlBdens Fcri:aad6]rus ined +{eirsyn til Vid,onskab, fl,istorie og Pnorieij. Bibelslle i{entydni'ngler til den. Hvorfor, 'hvoftla{rr: og ai 'h.rem blev d,en byaget? - Dens Beliggenhods VigtiChed. - llens videnskabeljge L@ndomme. - Don's Vidoersbyrd med llensyn fil Genlosningsdl,a,nen, - Tddsaldhenels Flarn. - K:listi Dsd og Opsta.ndelse. Vendens nedadgaaefirdie Ldb e,nder i den store Tr.exggdls.tid. Ref mrnations.bev gele-*n. - L,engd n ef den jrdis,ke Tidsarlder. Evangeli,em,enjghodens Kalld heroven,{ra. - Men(ghdens Olie,rvej. Ka dets Oph6r. - Aarsiallet fur Kristi andqt il(omm. Hvor,ledes GenoDiettelsesvelrsignelsem for. V nden er angivei. - Ver.d n i Tusind,aia{snicets Tldsailrder. - Denoes Aisl tnfuu. FoNkellen'meillbn den menneslkre{.ige og den aand,elligc T.ilstand. Plrarriden gendniver Atoismen, Vailtnoerr og Darwinisnen. - Den tlek'r ejter vcr Fremsti0lins saavel ai Bibslens l]l.an som a'i dennes lo{rordnede Tider og Stun'der. >Pda.len Dag skal det vpte et AUet lor Herren niilt i,egwtens l.aod og en Stotte lot Heten veil dels Latilemerke. Og dat shal ere tii et TeEn og til et Vidne i Zgtptens Land lor Herrcn. Herskatenes Gud.< - Es. 19, T G.\Il LE Llage talt" trr,',r.rrrr Vot lpns syr Irr,lerl..rrker, Or,r.l naa Listcrr orcr dcm satte mll clcl store Pyranriclc. den findes i, gypten, ikke langt l'ra den nuvalerile By Kairo. lngen anden By,gnilg i Verilen kan ligncs rnerl cltnri i Stolretrse. Er rlf ite leclende flralitmenii i Amerika, som har foretaget en personlig ltndelsogelse af den store Pyramide, siger: "Der er Stenblokkc i Pyramiden, som vejer tre eller lirc Gange saa 'rneget som err af Obeliskerne. Jeg saa en Sten, hvis Vargt rnaa antages at vare 880 Tons. Ilcr er Stene i clen paa 30 Focls T,rengde, som paaser

4 29rl It ottunc rlil Riqe l)rn 'lrtl I'ttrrurtilt 290 saa nojagtigt sarl1men, at ltrarr karr laile Spidsoll ai ou Lo,.ro."liiriu" 1rb. heu orer Or,crflacleit ucien at opdage' Sanmenfojningerne. De cr ikkc sanrnrerloict lrrell }{urkalk. Der liniles ikke nu tit Da,gs rtogen Maskile saa fuldkommen, at del kunde lare to!'lai1er paa 30 Foils Lengde, dcr vilile passe saaledes srtnllelr)!otr disse Stene i ilel store Plramide gor.( Dcn il&hker et Areal af omtrelt l0 nl'onder Lancl. Den er' 186 IoLl 'lurj og 764 Fod bretl vcd Gruntlfladen Det antagcs. at den stole Pyrarrride rejer fi,000,000 'fons. For at flytte den vilde rier behoves 60,000 Damptra,skiner, sotrl hver kunde tra:kl<e et lluntlrcdc 'fors. I(ort sagt, al -rlrg.\]rt'cns Rigdom r.ilile i,kle teclc tilstrarkl<e1ig til at betale Arbcjdet med at rir,e ilcn necl. Af clisse lieitdsgelningcr ses det klart, at bvcm tlen store J3ygrnr:ster clrl har r,teret, har tlel rpret hans llelsigt, at rleu sl<ulde vere et lifinclesmerke, clcr kurde be;ttra. Sei fra et hvilket som rhelst Standpunkt er den store Pyramide sikkert den mzerkeligste Bygning paa Jortlen; men i Lyset ai ilcn Unrlersogelse. der har frutlet Sted i Lobet af cle siclste 32 Aar, faar den n,- lritcresre for enhver Kristen. der er skredet lidt frem i Sindiel af (iucls Orcl; thi den -cynes paa en ma:rkelig Maade at r.rcre i Halmoni med allc Profetierne, at indeholle et Omrids af Guds Plan i Fortlil, Nutirl og Fremtid. Det maa crinclres, at forrclen den store Pvramjdc. som der her hentydes til, finiles iler andre P1'ramide'r, noglc af Sten og nogle af Tegl. De er alle fromgaaet af For'-qsg paa at efterligne clcn, rnen staar aa elh':cl llaaile lalgt under clen i Storrelse. Noiagtigheil og inclrc Ortlning. De intle.holdcr ingen svrnbolske Truk. raaledcs sour rlen store Pvramide got, mcil lnt' sirnrls.vnligvis hcstemte til og tbler anvendt som Begravclsesplrrlser for den kongelige Sl:rgt i legvpten. Den store Pyramicle viser sig at lrcre ei If orl tr-ilrihlr',l for r.igtige Sandheder, ibaade v id ensl..abeli ge, historiske og profetielre. og ders Virlnesbvril er i T{armoni ned Bibelen, iclct den uiltrvklrcr rle fremragenile Trak irl $lililltels SanrLlterlel i sut'tkke og lra'sserrrlo Siutl- Lilleder. Dels \ridlos'br,r'tl el paa irtgeu Maade 'I'iIlojelser til clel skler,le.a.abeubaring. Denlc Aa,henbarr'rg er fddstn:ndig og -lulclkornrnen og behovel ingerr vdelligele Tilfojelse. ll r-.1 clcn cl t.t,strerkt boklrr:flcttde Vidne om Guds I'lar. Ila.a La:scrc kan undersogc,1, rr "g -r ulnerrligrp ',,r. \',lrr..lj'r.l r.al 'l6l cl,revnc Old uclen at faa Indtrykket raf, at ilens Opforelse trar' iarrei planlagt og leclet a-l dcrr samnrc gu11dornrnelige Jri,.donr, som talel til o.r ur1 ha 13.irbeJcn, og at clen er,lei Sienvidnc, som h.ofetel lleullder lil i tlet or,enfor rr r iori,e Sl<riftsteil. Delsr:rm rlen blev bygplet unrler Grcls l,cilclse 1or at l.ele ei af ihans Vidner {or }IcrncJlrene. er rlet lirll rirreligt at r.ente c'n flent-r'ilning dertil i (let slireltre Orrl. IIen eftersom det ojensynligt lar Gtds [Icrsigt jndtil llndens Tid ai holde de Trdk skjultc, hvorom dcu a lileggel Viclnesbyrd, ilor r.i ventc, at cn llentvdnitg tjl dcn itskriften skuldc r.rere skiult, som den ogsaa er, for at ilen for-qt skulile lrunnc sc.q. raar.len "etie Ti,t rar inde dertil. Som ovenfor anfort vidner Esaias om et -{1ter og err Siotfe i -tegypten. der osl<al rere til et Terln og el Iti.dne lot llcrren. I{elskarerne"s (}ucl, i,ligilttenr Lanilu. Sarnmcnhelgen viser, at tlen skal r,ere et \\rirlne Trno den. Dqq, i'h den store 'X'rclscr og Befrilr lionrner for at brycr.e Ilridertrvkkehens l,rnker og entte Zions Faugel i Frihed. hlororn Ilcuel pradilrede rerl sii forste Komne. (Lut.,t, 18.) Omfanget rf dennc lrofeti kan dog llrn dr n'l<e'lt -qke1nes. for nan crkcnder,4gvpten som et,siudibillerlc paa lfenncskcncs Tcrclcr. fuld ai forfeng,eiig Filosoli- som krrri fonnorker dcrcs ILorstarcl, iilet den tilsidcsatter dert sntcle Ly,s. l,igcsorn Israel var ei Folbillede ltaa \rerclen. der skal {}ie,c rrd fra Synclens Tr:pldom af l{oses's store l{odbillede, iran, del som l,{od'billcdei til.tron lrragte Synrlofret for den, saaleiles flemsti'ller -4gvpten Sludere Rise. Dru den,s Yrclde (IIeb.?, la). rler i sna lang cn Tid hrrr

5 3.00 Ii otr,nre dit Ri,ge lroldi mang,. i Slarelenker - mirrg,. iurn il 'r'r" gjade for a'i kommn u4 og rj.r'c Her i-et' rtn,lct L*Jeltp / af ham, der er ligesorn llixes, men dog storre end hao. - Ap. G. 3, I mange Skrifistedu er l0gyptens iindbilledlige Itaralrter angivet, I. Eks. i Hos. 11, 1 og Malt. 2, ll-lfr. Disse Skriflsteder,har, udover den Keldsgerning, al Ilerren som lille Bam virkelig opholclt sig en Tid i -Egypten, og at ogsafl Israel for en Tic[ var i -ieg1'pten, ojerisynlig tillige en forbiiledlig Betydning. Gutls Ssl r.ar en llid i Yerden f,or deres Skylil, som han kom {ol at genlose og tbefri; men han lblev kaldt ud af den - ud af -Algypten - til clen hojere, clon guildommclige,\aiur. Ligelerles bliver de, der el ka.ldet til at vare hans Rrodre og Meilarvinger, I-errurreJne paa hans Legenrc, ilet strlde Israel, kaldt ud af -{gypte.u. Mesteren bevidner:,de er illke af Verden, ligeso.rr, jeg ikke er af Verden.< Esaias (31, 1. 3) hentyder tij den stqre Trangsel,.som forestaar, naar han sigcr:,\te dem. som farer lerl til.eglplen til Vcrdnr. e'r.. H.irlp eflcr.erdr-l.gc. TJeer 69 p1on"r. pflpr Rar,l mpd Hen.vr til. \rorlpdn. de skal handle paa ilenne store Dagl og {,orlader slg paa llesle fendnu anstrenger sig for at ridb paa de gamle Lerdoms-Kephestel og stoler p*a Vogne fr.erdrlige Organisationerl, forili de er rnange, og paa Rvttere lde store tedere i de falske Lerdornmel. foriii rle er saare talrige, men illke skuer hen til Israels HelJige og ikkc soger 'Herren lthi paa dennc Trengselsd-ag vil Sikke.rhecl og Sejr ikke viere hos MengdenJ!... Og -4gvpterne er Menneslrer og i)rke Gud, og deres Heste el Kod og i ke Aand. og lleuen s'kal uclstrakke sili Haand lsin Magt - den,magt, i'[er Jigger i Sandherlen og hans andre Redskaber - hvad han oru tort Tid vil gorc], ob Ifjelperen vil snulble, og den, der blivel hiu'lpet faf -4gyptens Magt, Verdens Ideerl. skal falde, og de s'kal omllromme alle iii lldbe.. Forst efter at alle Menneskenes egne PJanel og Forl)cn sl.nrt Pyranide 901 slag hal svigtei ('leru, rraitl de lrtrr' lelt tleres i:gen liyrrdighed og lljarlpclosled at lterfrle, r'ii dc iregy:rdc at laabe lil llerleu on Iljrufu. Da vil J crhor,a r.ise sig som den store Frelser. IIan hal allcledc iberedt den store Pyramidc som en af rsine Foranstaltninger iil ci olerbelise Yerden orn sin Vi-rciorn, Forudviden og Naade.,Det skal vrcre til et Tegn og til et Vidne for Fleren, llrerskarernes Grd let Yjdne oin hans lt'orutlviden og hans naadige Plan, som vi nu skal se], i -4trgypiens Land; thi de - l.iegypterne rlel stakkels Verden i den kommende store Trengselstidl ska,l raabe til I{erren over lln'derirykkerne, og han,skal senile den en l'relser og en Stridsmand og befri i'trem. Og Tlenen skal give sig til Kende Ior -4gypten lyerden], ag legypterne skal lrende Herten paa den Dag lttrsinclaarsdagen - ved Slutningen af Trengselstiden], og rle skal frembiere Slagtoffer og Madoffer og love llerren Lo ter og belale dem. Og lleren,skal rslaa,eg11ten fverden - i c'len store Trengsel, som nu er for llaandenl, slaa og la:ge, og de skal vencle om til tlerrer. og han skal bonhore og lege dem.o - Es. 19, Skont dei bekreftencle Bevis, der i den rstore Pyramicle er fojet til Guds dkreyne Ord, vij vere til G{hdc for de hellige, er det dog klart, at dets Vidnesbyrd holedsagelig er liesteml for Menneskeslaglen i Lobei af Tusindaarsti d,salderen. Dette sier gne og mierkelige Yidne r.il give Merneskere 1'ro, Karlighed oe I{r,r, naar c'lercs Hjerter i sin Tid er blevet hcrcclt ti,l rt tage imod isanrlheclen. Det er vrer'd at lrgge Marke ti1. :rt dolle Sieor irlnp 'isesorr'fids?ldrorec Plan i dcr skrei'nc Ord har holdt sig tavs indtil nu, da rlets Vidnesbyrcl om kort Tid sl<al blive ovelgir.et til Verden (.;Egvpten). Men de hellige, Guc1-s Venncr, for hvem han ikke vil s'l<jule noget, har den Forlet at hore deltc Vidne9byrd nu, for.de ler.dsliges,sind er r.ejde til rf for.faa det. Kurr r'aa. mrrr er rillig lilrr lrdp FIe"rp,. Itan rnal lorstaa hans Viclner. Jeremias (3?. 20) e.rklrcrer, hlorihal taler om Guris

6 302 jii,n,nrc Lli.l fri,tt '1.'egn r;eldige Gerninger, at hal hansal, o11'i':nrlcrc i,'egyplers T,aIrd indtjl rlc'rrle.dagn. (ir'ld lisl,t: I'egir og Unrlerc i r0g1,1.rter, da htn i. 'I'ritrtul lllte Islael url derail nen'dct staar, at hali ogsaa sdll,t{rgrl og llndereo der, sorn f orblir,edindtil denne f vor: l Dag.. Den stare I'yramic)c et, tror vi, clet allervigtigste at di,s.ie rl'eg,n og llnilere. Den Legynder nu at tale iil Vidcnskabsment'lene paa dcrcs eget Sprog og genrletl rlem til alle Menneslter. Ilerrens Sporgsnaai iil og Erklaringer over-lor.job (38, 3-7) argaaende Jorderi fincler en lterkelig Il1rrstration i clen store Pyramide, som i sig seh' og ved sine Xfaal menes at fre'nstillc.iorden og Gucls Plarl rned Ilensyn til.den. Der cl brugt Billedei af eu Bygring, og vi tror, at. det kun p&sser paa en l3vgning af P1'r'amidefolrnen. Merlens Skri lltstedet forst og {remmc'qt gelder Jorden, passer det dog ogsaa paa den lllustration, rler er giyct o,c i den stole Pyranide. Forst oln- 'Lales Beredelsen a f Grundvollen, Klippen, hlorpaa den siore Pymmlde er bygget. Derndst neevnos clens l{aa1- l'orthotd, ei llrek, der er meget fremtratlendc i clen siore Pyramide, sorl.r inileholder en l{rcngde betydningsluldr. Maal. ollvo,qpendie llaalesnor.ucl over den?u Iluldkommenhetlen i den storc Pvranides l'orm og rlens Nojagiighed i enhver Hcnsccrde ber.iser, at clen; Oplorelse bler, ledet af en eller aulen M sterarkit kf. ollvorpaa blev rlejn Piller nedsenkel?n Del store Pyramicle har fire lljornestensgrundvoide, der er nedsenkede i selve Klippen.,Eller hvo lagde dens Hjoruesten?u ren Pyramicle har {em lljornestene, men her hentydes der til en scrlig rfljornesten, Topstenen. De fire, der som Grundstene er nedspnkcde i Klippen, er iler allerode henty{lei t1l: ilen tiloversblelre er Tophjorncstenen. Denne er den mrerkeligste Sten i 'Rygningon, iclet den i sig Beh' er en fri ilkonmen Pyramide. Linierne i hele Blgningen er rettede af efter dens Linjer. Derfor er Sporgsmaalel med Hensyn ti1 den meget hetvdningsfutrcli. Dei henleder Opmrt)<sonl)tn tl,ore Py ratn,i.dc A0l ho,ileri paa dors sarlige Anbringelsc og paa den Virrlorn og l(ulst. hr,olurctl clel bler lxlcrlt og anlragl som I'opsten. ll)a tler saa,lecles gentagle Gange er' lrentyrlet ti1 den i Skriften, kan li il<ke tvivle orn, at dette Herrens 'Vidne. i,egl"ptens[,and, naar rlet bliver adspurgt, lil alila:gge et Vidnesbyrd, som'vil herliggore,jc$ola og fu{dt ultl vtbre i Overenssternmelse rled ilet skrer.ne Or.d. Vi omtaler dette uvidreo saa udforligt, fordi dets lnspiration uden Ti'ivl vil l-r1ire lige saa omclilputeret som Skriftens af Xfolkefs Ifyrste, denne Verdcrs GLrtI, og ilem, som han gor bliude for.sanrlheden. Hvorior, naar og ai hyem bley den store Pyramld byccet? Oin di-.se Sporgsrnaal er der blevet diskuteret ureget i rle seirere Aar baade ud lra et videnskabeligt og et Libelsk Standpunkt. I Tusincler af Aar har mnn ilrke lunnel l'rr'lo r'lfrnd".t'llorrde Svar dorprr. Den grmle Teori, at den blcv bygget til Gravstecl for en a:gyptisk llonge, kan ikkc la:ngcre opretholdes; thi det kr:eveile, som r,i skal sc, m re end vore Dages \risclom, ikke at tale om legypiens Yisdon for 4000 Aar siden, ti1 at ltgge Planen til en saadan Bygning. De-quden intleholder den hverken Kister, Mumier eller Inclsl<rifter, Det rar forst, da r.i kom ind i den Tid, der i De.nicls Profeii ikaldes oenden,o Tido, hvor Krndsl<alen skrrlrle foroges og dc tisc lorstaa Guds Plan (Dan. 12, ), at den slore Pvramides llemneli$recler hegvndte at blive forstaaet, og at \.ore Sporg,srraal hegynclte at blive {orstandigt besr.aret. Det fsrste betyde-ligc Varlr necl llensyn til clette Iliruc ber-iste, at den slore Pyramirle indeholder vide-, rkabelige Tra:lr. Det iblcv lorfattet af Mr. John Tayltr fla England i Aar Siden da har mange dygtige \{lends Opmrrksomhcr'l vrcret henlellt paa Stuiliel rf det tiilunderlige Vidnes Vidnesbyrrl. i Sarrdeleshcd siden Professol Piazzi Snrrth, 1<ongeilig '\stronon for

7 304 lt' ',t,,t,,,!it Riqo Shotland, ).resogte['yraurirlel og i llcte IItani',lcl gjorcl'e dens Ejerrrlouur c'lighe dcl tjl llcrstrurrl lol el orrhyggeligt istudiuur. Ilau mcclilelte Yertlen (ier lllelkelige Kendsgerninger orn dens Koustru'ktion og tlaal og oflentliggjorde sine Sluhiinger desangaaende. Ilans lerde og virlenskabeiige Arbejde:,Our Irheritance in trhe Great Pvrarnicln, skylder vi hovedsagelig de Tids-,angivelser, som forekomrner i dette Kapitel.+) Vore Jllustrationer er Kopier al nogle faa al de 25 Plader, hvormeil den sidste Udgave al dette \ra:rk er udstyret. Nogle faa Aar efter Professor 'Srnyths Tilbagekonst fi.emkom ilen Fornodnilg, at den sto.re Pyramidc er' Jehovas oyidncu, og at den taler lige saa betl'dningsfulde Ting om Guds,Sandhecler som om Naturvi\lenskaben. Dette var en ry Tankc for Professsr Smyth saarpl som for alle arrdre. Tankon iorn fra "n u,,rr Skoila'n,ler, Robert l\lenzi"", som, Jr lrrn la.sl" orn nn store Pl.ranides vitlerdkabclige T,afdom,ne, opdagede, at der ogsaa fandtes profetiske og kronologiske [,eerdomme i den. Det fremgik snart tydetigt, at Henslgien med derrs Opforelse havde veret den at tiilvejebringe et Yidncs, T) I d"-lra. foreliggende oversattelse er nogle iaa af Pyramidemaalele hentede im Prqfessor Joh[ Edgars i 1909 foretag[e Opmaalinger, der ai alle Pyramideiorsker betragtes som yderst nsjagtige os v ndiiulde. Den danske Forsker, J. E, Hohlenberg, skriver om Edgans Bog: oden indsholder en stor M@ngde verdiiu'lde lagttagelser, og navnlig dens anden Del giver en Vrimnel aj Maal, der r taget og pruvet med en saadan Omhyggclighed, at de kan betragtes som absolut paalidelige. Det skyldes disse to Brodres []ohn_og Morton Edgarsl Arhejde. at Pyramiden nu virkelig kan Siges al vare kendr.' Edgars Verk er en med videnskabelig Grundighed lremsar Bekreitelse af Russells Paastande og Slutninger, ikke blot hvad selve Hovedideel angaar, men ogsaa med Hensyn til de ma[ge smaa Fortolkningsenkeltheder. Kutt lor rlogle laa Maaistsrrelsers Vedko'mmende afviger Edgars Forskningsresullater lra Russells, idet denne sidste udelukkende maatte.ststte sig paa de eldre, af andre ioretagfle Uotr"tt6:"i: ' l)cn,tori: f urrtnt idc BOb Lyld on dcn guddornmclige Frelsesplan i ikhe mjndre Glad end et YidlesLryrd om Gtds Visdorn iled lfensy;i til astronomiske, kronologiske, geonetrishe og andre r,igtige Sandhdder. - Meri cla de, cler foletog de nevnte llnderszgelser, ikke havrle set Omfanget af og Fuldkommentreden i Guds Freisesplan, som den er aabenbaret i Skriften, har de ikke bemerket de forunderligste og skorueste Trak i den siorc Pyramides Yidnesibyrd i Jr.'rno nelning. hiori.i rrr.'in'lpr Jpr, l.rlditrnjigstp Bekreftelse af r"or Forstaaelse af Tidsahlrenes Plan og de dermerl fotbundne llider og Stunder, som de leres i Skrilten og cr lrnmsti'llct i dettc soru i de {oregmende BinJ al -strdipr i lkriiipn \'. spr. a' l*,lp Forraadshus for Ilundskab ligesom clen storrste Ilel e,f Bibelen med Yilj,e har vrcret lholdt f orseglet, indiil Viilncsbyrdet var blevet.fornodent og kunde {orstaas. Inilbefetter ilette, at den store trrkitekt vidste, af dcr vilde 'komme cn TiJ. da n arr lrrngle 1il Vidnc.hvrdct? l\'l"d andre Ord, ai clcr vilde komme en Tid, da,gulds slrrci,le UrJ r ildc bllvo rir,gorgtel, og sclro Crrds Tilrarcl;e drtaget i Tvinl, da mennosl<clig Filosofi under Navn af Vidcuskab sl<uldc sicldc tii Ilojbords og enhver Paastancl underkastes tlens Afgsrelse? 'IIar Gud beslutiet at bevise sin egen E'ksisiens og sin Visdom netop verl er aaa,alan Afgorelse? Saaledes kunde clet synes. Denne t3ygiring vii komne til at beskdmme de r.ise i deres Visdom son et,vidneu for llerren, tlerskarernes Guil,,paa den Dag", som allererle cr begyndt. l'orskernc har sluttct, at den store Pyramide blev byggei i Aarei 2140 fsr Krisii Fsdsel. Man er!'o^-t kommel ril 'lprrnp.\n'age'5e red asrronomje\p Iagttagelser. Da man lagdc Mterkc til, at de opadgaacntlc Gangvinkler svarede til et Teleskop, og at 'Indgargs-Passagr:nu svar.ede til en A'stroloms,Yisern, begyndte man at unilersoge, paa hvilken srerlig Stjerne den kunde hai'e peget en Gang i Fortirlen. Udregriingerne viste, at a I)ruaoni,s, Dragestjerneri, havde indlaget en Slllling paa llimmclen lige ucl for Inclgangen r,ed Midlll 20

8 3oG ii r,tn rn r riil lliql ' l)tn. rtort l'urnntilt 3q? nalstid i ll,lteraals-jplu,:logu Aar 2140 l. K. Idet r an betragterlc sig selv son cu r\stlo1lol1l paa tien liit1 rnecl siit Viser rett'et nlod a })racnrtis, og idet rtran l)etragtede dc opadgrraelde Gurge sorir ct'.feleskop, hrad de meget goclt kuncle ligrte, beregnede rlan, hvilket Stjernebillede cller lirilkcn srcrlig Stjerne der rilde hale sta:ret ud Ior Teleskopel patr clcn bestente Dato, som Yi""eren augar'. X{an -liarirlt da, at det nraatte hare vpret Ploio,lenre, Svr,stjclnen. Ei saa lojunldefligl Sammerrtr':eI rl1,q1llg1'jgfs rrralrgc ord. at Tidspunktet for dcn slolc lvlarlicics Bvgning isaaledes var argivet; thi I)ragestjerttr:tt. cl ilrke i rrpildrc Grtil el Slrnbol prta Syuden og Satar, cncl S4tsljerncn cl et SvnboL parr (iud og llnir,clscl-s Centrull. IJcl stort Pyrarttide tngir,er saatcdcs, rrt rlens,\r'kitekl rirlstc Beskdcl otr dct onrles Ilcrrcdomnre unrtrei Il.elneskcslrgten! nddall gaaerde Lob: og \is.r', at ilei eleste l{a,ab {or $Legtett beror paa J dhova. Iforskernes LSlutnilg rned lleusyn til Aarstallet lor den store Pvranricles Opforelse er senere blevet or,cr'- flzdigt bekreftei a1 visse 1[aa] iorholrl. hr.orr,'c'd tlen store Pyrarnitle anglrer -\alsiallct -for sin egen Opforelse. Forsta,aclsen af, al derr store I'r'ramilde ljdner orn en \risdom i sii lltlkast, som -4gyplerne ikke kuncle have vacrci i Besidr'lelse a{ - eri Virdom, sorn r:iraa Lave r.eret ai tiud, tg at Bygrringen sclv maa r&r'e bler,et opfsrt under Lerlelse rill en af Cluds inspircrcrle Tjenere, har Jolt til rler Artagelse, at Mdl&isedek var clens Bygmesler'. I{al r,rr Konge i Salem (cl. r'. -r. Fredskorrge) og den 'hojestc (:luds Prrcst, og sorn Menneske og Forbillcdc indtog han en.qaadal Stiliirig, at han r-elsignede ALraham, af hlcln han ogsaa modtog ll'iendc. Oirr dcttc kar ri klrn vide 1 let, blot at Melkiscdek ral crr stor og lredelig Ilorrgr, og at han levedc paa denne'tici ik'ke langt borfe fra clet Stcd, hrol den,,r stolc Pyramiile ligger. I)et formodes, at illelkiserlck, skort han ik]ie oeiv val en -Ogypter, dog br.rvttecle agyptiske Alhejdere ti1 Op- forelsen af dell sldle Pylarride. I rngcn lldsirel<nilg bchrellel tle egvptisl;e 'I\'arljtiorrer rlenrrc I'eoli. De orntraler, at.4!gy tcu aa dcn Ticl iar'ot:nstand lor el markcligt Ind{ald af et lrolk, som kun bener,rres l1r7,lr.sos (Hyrdekonger el1el Ilredskonger'). Disse svnes ikke rt hale lorsogt paa at folst.yrre u])gyptens alminclelige llcgering; og e{ter at }iave vir:ret i l,antlct en 'l'iil lang torlod de af en eller al-den Aarsag, sorl ikke ontales, -t0gypten ligesaa fredeligt, som tle var kornrnet. Man formocler, ai Melkiscdck rar en al disse llifusos eller Fredskoirgcr, og at de har bvggct rlen store Pyrarnide - Gucls Alter og ovidneu i,tbgyptens l,and. Manetq en egrptirk Pra:st og Forfatter, anfsres af Josefus og andre som sigende: ovi havde lidligere en llonge, hvis Naln var Timals, Para hans Tid hendte dei, jeg i'ed ikke hvorledes, at Guderne hler. vrede paa os, og dcr ltom paa en besynclerlig Maade \{erd fra Osten, som r,ar af updel Byrd likke Krigerel, 1/r7fusos, som havde den DrisJighed at Jalde ind i vort,and og rred Lelhe.l rnderkue det ved deres Magt, urlen Strid. Da de havcle vore Her,qlrerc i cleres llancler, nedhrorl de (lud'ernes Templer.n Pyramldens eiendommellge Bellccenhed. Den store Pyramiile ligger paa cn Herj,slette, rorr hiever sig.over Floden \ri :n ikke langt fra I3.yen I(airo i -regpten. En }Ia:rkirrerdighed i!'orbindelse mcd rlens Beliggenhed er, at Nilens Delta clanlel en,sokyst, -.om ganske har Ilolm af en Kva.rt-Cirkei med den store Pvrami,le i J'r i1' 1-1' H i"rrnp ron' Cprrrrunr Ior Cirlrelbuen. Den store Pyramr'des Fonhold ti1 Sokl,sten blev opdaget af I!Ir. Henry }fitchel, or.crste Sokorttegrel i de forenede Stalers Ky'stopmrral ingsr.asen. 'llan besogic,4gypien i 1868 Ior ai: kunne ir.rdgire Berelninger orn Fremgangen vecl Gennemfsrelsen af Suezknla'len. lians Iagttagelse a.f Krumningens Regelmr"*sighecl lalgr hcic.ljgyprc.-\ordkvs lpdtn hanr t idcn ql rln:,g. pf 'lnr'

9 308 K om'n a dit ilt,qe rraat're fiurles of cller arlrti'l cre'r1r'lit 1'unlit al l'vsisk Oplindelsc. Og 11n harr srg10 cllel tletit' ('err rirttr, faldt hari rilot atmelki:f lr-'il clerr store l'yrurrricle, hvillrel fik ha.rn til at uclbryde: 'Dette }lonum,eui har er i Iysisk Henseende vigiigere lieliggerlhed end nogen andeu Bygning, der el oprejst ill Menrcskcr.n Iln Linie draget {ra Inilgangspassagen lige nordpaa i iltde gaa igennern dct nord)igste Punkt af -leglptc'rts Kysi; o,g Linier dragne,n'iod Nordosi og Norrtesi i Forlangelse al Bygningens Diagonatrcr vi'ldc jtdesiutte Deltact paa begge Sider og $aaleiles om{alte Nedrc,Sigr.ptens vifteformedc Lanil. (Se Billcdet paa Side 309.) Bygget paa den nordligste Kant af Gizch-Klippeu og overskuende dette Oirkeludsnit, Neclre--Egypten med Deltaet, kan PyranLiden med Sandhed siges ri staa ved sel{c -dgyprens Landemerke saavel Som i dets nominelle Centrum, isaaledes som Profeten Esaias beskriver clet:,paa den Dag skal der r'rcre et Alter for llerren millt i if'gtplens I-and og en lstotte fpyramide] r.'ed tlel,s Landernarke. Og.clei skal i'rere td1 et T.egu og til et Yidne folllerren, Ilierskarernes Gud, i,ldgpiens Land.u En anden Ting,,rlsy er vcrd at largge tr{ar)re til, er, at clen store lyramide er beliggende i det geograli.ke MiJlprr-kt af.lorderr. La"doiprlllde - irrdbefattet Nord- og Sydamerilka, der forst iblev opdaget mange Aarhrudreder eftcr clen store Pvramjdss (-frundleggelse og Opforelsc. Dens yldenskabellge L:erdomme. Den store Pyramicle laler til os. ikke i 'sindbillei1lige Tegn (Ilieroglyfer) eller red lfigurer, rnen kul ved sin Beliggenhed, sin Konstruktion og sine IlIaal- ]'orhold. De ele,-ste oprindelige X{arkcr fanr-ltes i,konstruttions-kamrene< ovenkongcns Kantrern; ellers findes der ingen hverkel i Ga.ngen e'ller i Kam, rene i ]rele lyramiden, Den storc P-r,ranrides liclerr-,slra)rclige Lendonrne udelader vi for at splre paa Pladsen, lotdi ikkc een itl'lanilt Hunrlrede Lescrc viltle for- 66 qtkefi Den store Pyramide i Midtpunkiet Og tilliee ved Granseii al Ned.e-. gyptens sektorformede La!1d. Nedre-- gypten i dea geograiiske Ni:cltpunkt af hele Vgrdens Landover,lade.

10 o P sp a j ; s oh { * il*,tia.- si t F-+ e'.$ " (, r.i I ti i.,' { *.!q!,,s! : ss 'I 5\.: '.11,. n l..d] rl 1'rll jfi -3 *E 'i sa!d r is i q! :i: i 's{6'.b a : '"4\! i) l)t rl, ttora P yr tn ilt staa de videnskal-rcljge Udtryk saa godt, at dc l<unde r'rcrdsatle Beviserne, og i Serdeleshed foldi ilet ikhe i.ilde angaa Evangeliet, sorn rlet er vor Mission at frernholtle. rdet elderfor nok b),ot al antutla den Maade, paa hvilken den unclerviser Vicle nskabsmandcne For Eks- -rrrpol : Dp lirp Cr'urr,l:iJerq l,a'ngjo satnnretr'agt udgor lige s'ra mangv: PyrrmiJe--\len (orulrenr l8 Tomnrpr)..om rtpr or Dage i.lire Aar, SkuJanr'brokdelen'nerlregrreL. D- dias"nrlp Nlhal Iler ovor Crundfla'i"n lra Nordost ti1 Sydvest og fra Norclvest til Sydost mmmer sanrmenlagtc iige saa mange Pyrar-'irtretommer, sorl der er Aar i Javrdognskredsen. Astronomerue havcle allerede sluttei sig til, at denne Kreds bestod af 25,82? Aar, og den store Pyramide bekretter deres.slutning. Det paastaas ogsaa, at clen veil sin fiiojde og Vilkel angiver Af,standen til lsolen som 91,840,270 eng. Mil (148,0?8,000 kn.), hvilkei ntesten nojagtigt 6\'arer till -Asbronornernes sidste Beregningcr. ;lstronomerne hai'de indiil l'or rylig kun kunnet besternme Afstanden ti1 me1lem 90 og 9(i Miliioner cng. llil, rtren deres sidste I3eregninger gaar ur'l paa. at den er 92 llillioncr Mi}. Den store Pvramide a.ngiver ogsaa den nojagtigste Maale-.tok lor \regt og Maa1, baseret paa Jordens Storrelses- og Yrgiforhotd, som clen ligeledes siges at vise. P,astor Joscph Seiss, Dr. iheol., udtaler sig paa fol- Eendc Maade crm tlette ma ioshetiske,vidnes. Vidnesbyrd og Beliggenlhed: "Der er en endnu mete storslaaet Tanke konmet til Udtryk i denne vid,underlige Bygnins. Af dens Jem Hjortler er det eet, som er serlig irentr@dende, idet alle dens -\ider og ud"r'endige Ljnier erder heri. Det er Tophjornei, der som en hoiiidelig Peselinger loiter sig mod Solen ved Middagstid og ved sin Alstand fra Grundfladen angiver Middela'f standen ira Tor.den til Solen. Naar vi gaar tilbage til det Aarstal, som Pyramiden angiver solll Tidspunktet lor.leus Opforelse, iinder vi en endnll mere storslaaei Antydning Vi'rlensliaben har endelis sodt,liort,.t Solen ikke er et dodt Mldtounkt. som selv siaar lrrol(il(elig 'ilst' medens Planeterne kredser om den. Det er nu iastslaaet, at Solen ogsaa bsveger sig, idet den fsrer nmed sig ei straalende Folge

11 312 I{onme ilit Biga Dcn storc I'yrr.tmide 313 af Kometer og Planeter med dcres Biplalleter, og at de alle tilsammen kredser om et andet og endnu latgt megtigere Midtpurftt. Astronomerne er endnu ikke fuldt ud enige om, hvilket eller hvor dette Mtdtpulkt er. Dog mener nogle, ar det findes er Sred i Rct ing al Slvsrlernen (Pleiaderne) og i Se.rdelesjred i Rerning ai Alcyone, dcn inidterste af Stjernerne i dette navnkundige Stjerlebillede. Del bekendte tyske Astronom, Professor J, H. Maedler, har Arelr af at have opstillet og forsvar t denne Teori. Saa lang:t Videnskaben har veret i Stand til at fatte det, synes altsaa Alcyone at vare 'Midnatstronen'. i hvilkcn hele Tyngdelovs-Systemet har sit Centrum, og hvorlra defi Almeegtige styrer Univeruet. Her kommer nu det mer[<c- Iige ind, at i det Aar, da den store Pj'rarnide blev opfort, ved Eftetaais-J.evndognets Midnat og derfor ved Aarets virkelige Begyqdelse *), som det endnu er b varet i mange Folkeslags Traditioner, var Pleiaderne fordelte over Pyramiderls Meridian med Alcyone nojagtigl paa Linien. trier er et Fingertcg ai den mest oph,rjede Slags. som menneskelig Videnskab nogen Sinde har v:eret i Stand til ai aigive. Dette synes at legge en megtig og hidtil uanet Betydning i Guds Spsrgsmaal til Jotr:,Kan du hindc S\-v\liernens ophoiede Tndflydelse?. (Eng. Overs.) Pyranldens Vidnesbyrd med Hensyn tll Genlos[lncsplanen. tmedens ethrert Trtel< af cie Lierdomrlie. den store Pyramicle indeholdcr. er vigtigi og af Interesse, sanler vor llovedopmierksomhed sig om dens tavse, rren dog veltalendc symbolske rx'rcnrstilling af G ucl.s Plan. Det vilde jnidlertid vare umuligt at forstaa,gucls Plan af P-Jrarridens Fremstilling, om vi ikke for,st havcle fundet Planen 'i Bibelen. Men cltcr at ]ravc set der aibildei der, er dct styfkende for Troen atter at se den saa sn,ulrt tegnct her og endvidere la:gge ltlterke til, at baacle Natuicas og Aablnbaringens Sandhcder aner'- [,.dc" og srrrjfe-rps,f dcn rror'" ol,ha.cmrn.] il rlpnr i dette vidundcrlige -itenvidle. Ilvarl angaar dclne Si40 al'dens Lprdommc. irdphol,lor.lpn i rel.p cin ljre *) Begyndolsen ai det lodiske ljorgerlige Aar, der tndledes med Forsoningsdager, soil vjsi j "siudier i Skrifien<, Bind II. Bygningsfoln et smukt Eymbol, idet den fremstiller Fuldendelsen aj Guds Plan ved'iusiudaarstiilbalderers Slutning. Kronen paa Bygniugen blii'er Krietus, clet anerkendte Hoved over alle; og crlh\.er aj rle andre Stene r,il vere clannet saaledes, al dcri passer ind i dennc hcrligc Bygning. luldstcendiggjort og {rrldkorumen. A1 Slibning, Polering og Tildannen vll tla vterc fuldfort, og alle vil i.pre knyltcl og ibundet samuien med Ker,lighed til hvcrandr,c og til Tloverlct. Naar den store Pyrarnide som ct Hele fremstiller (iuds Plau fuldkomrnengjort, ia,a maa tlens Tophjornesien frernstille Klistus, hr.em Gud har ophojet til at r.ere TIor.e,,l for alle. At den virlelig fr.emstiller Kristus, fremgaar ilike alene af, atrilen netop er et passelde Svrnhol paa Kristusi'), men ogsaa af lalrige,ilentydninger til dei,te Symbol af Profeterne, Aposttrene og Herren selv. Esaias (28, 16) hentvdel til Kristus som,en dyrebar Iljornesteuu.,Sakarias(4, 7) ornialer clenrns Anbringelse paa Toppen af den fuldsteldige Bygning under stor Jube1, iilet han dger: nllan skal fore Topstenen fren undel hoje Baab: Naade, Naacle riere mcrd den.n Da deo "tore Pyra.rride" Top-ren hler' :rnhragl.,r dnr stor Glede btandt Bygning-srlende,ne,og allc. som r,ar interesserede i Sagen, r'eril at se denne Klotrer sal paa Yarket. Job ( ) orntalel oggaa den Jube}. der 'herskede, da Holedh jorne"rtencn blcv albragt. llan fremher.er srcrlig Tophjornostenen vetl forst ab onrtale ile andrc fire lljornesten: nhvornaa itrler,rclens Piller nedsenlret, e1ler hvo lagcle den-s Hjorn-"sierr, medens Morgcnstjeruerrie i Lribiede til Ilobe og alle Guds Ssnj,pr r0ahtp I r Frr,l?. Profernr Drlid I'n,'ir-,lcr ogsaa ti1 llerren 'i et Bi edsprog, dcr nirja,gtigt sr,alcr til tsilleclet af dette Stenr idne i -,0gypien. TIan siger profetisk ld fra Fremiirlers Standpurkt:,I)en Sten, som BvgninpJsmrnilene folskorl, er blevet til el llovedhjornestel. Af llerren o' detto qiliot. rlct er under'- =I-S6-Tit,t l. Krp. 5, ot Kr.rltet L,ver' 'l icl-sel.lrene, X, Y, Z, W,

12 314 }i ort,uc dit llige l)ttt.:rort P ryru,tn il e 315 ligt {or vore Ojne. Denne er Dagen llusiridaarstlagel Ior Kristii Hedighed som Hovetl og Herskcr ot'el VorcLeu], som l{elren hal gjori; 1ad os lryde os og glede os paa clen.n (Ps. 118, ) Det kodelige Israel undlod at modtagc Kristus son sin Topsteri og blev son X'olge deraf -lorkastet fra at vtre Guds srrlige t{rs. I Stedet. lor bliver nu det aandelige Hus opbygget som et Guils lempel til Kristus, der cr Hovedet. Yi husker', al llcrlen anvcridtl'denne Plo{oti paa sig selv og viste, at hari r.tr ilel lorkastede Sten, og at Israel gennem sine Bygningsmrnd, Prestelne og Ilarisaerne, rar dem, der lorkasterle han. - Xfatt. 21, : Ap. G. 4, 11. I{vor fuldkomment frenstiiler ikke ilcl store Pyrarnides Hovedhjornesten (Topsterl) alt dettc! Top- -.tenen, som forstrblev {ardig, skuldc tjene Arbejdcr:lre som }lonster eller Mode1 for hele l3ygninge.n, hris Yinkler og Forhold alle maalte ligedannes rned tlen. I'len r.i kan {orestille os, at irrd,en denne Topsten blev a rrclkcndt som et Mons'Ler for hele B.r-grrilgen, r'i1de rlen blir.e forkastel, agtet lol intct tf BygnilgsrnlPldcne, af hvilke nogle slet iklie kurrrle ten'ke sig eir pas.senile P1ar1s til tlen: thi dens fcnr,sider, felr lljorrrr:r' og seksten forskellige Vinkler gjortle, rrt rlen iklie kundc passe ind i Bygningen, lor marr ra;rcde frem til se1r,c Byglingsspidser, opj da kurde ingcn antlen Sten passe. i Lobct af alle disse Aar, i hr.ilkc Bygringsarlejclet foregik, niaa tto derne 'Hovedh jornestcn ra're en,arstorlsstern dg cr,,tolargelsesklipe n lor dem. cler ikke kendte dens Anr,enrlelse og Plads, ligesom Kristu-q har r,erel det og li1 vedblivc at rprc rlei for rnange, indtil rle har sel ham ophojet som Glds 1'1 rn- IIo'n'11l'jor o. te n. Pyram id ef,igueer L I renr st il]l e l FrLl liolr m errl eld el. I)eir tal'r' par sinrl i1le,11ig Yis til or om {lrrrls Plrl og liser, a't,i Tirlr,t ncs lrllr'le lil Lltr srinll ali i eeri har,nonisl< Trrrrilie, slroll p;re iors'ke]ligr 'li1r'e. lelsesplanl uuclel eet Hoved, rlel i Himmelen og cleb prra Jorden uuler Kristuso - idei alle, ixrur ikkc r,il lade sig omdanne, ;blii'er udryddet. - Ef. 1, 10; 2, Diaglott-O ttersal telsen. Hvorledes den store Pyramides lndre Konstruktlon algiyer et Billede al Genlssnlngsplanen. Mcilens den store Bygnings ydre Viduedbyrd er i luldstendig Overen,gstenmelse ued(luds skrevle Aabenrbaring, er dens iudi- Konstruktion dog endnu vidonderligere. Medens rlens ydre llorrn fremstiller tle {uldbyrdede Resultater af Guds,Genlssningsplan*), fremhayer og illustrerer dens indre Konstruktiol ethvert r.igiigt Trek i 'ilenne Plan, 'saaledes sorn den liar udr,iklet sig fra Tidsalder tjl rtidsalder neil tii sin berlige Fuldeldclse. Hel atmaier Stenene paa cle forskellige Trin eller Plan a1e deres Fuldkormrnenhed, der under Kristus Jesu,,s, vort llovecl, skal b1ir,e tildannet efter Guds fuldkomne Vilje, snaledes sorn r.i allerede har set del fra Skriltens Vidneshyrd. Nogle vil blive fuldkomrnengjolt paa clet menne.skelige Plan, nogle paa det aandelige og nogle paa clet guddommelige Plan. Glt'et i nkorgels Kam,mero er beliggencle paa det 50de MurLag, Gulvet i ndrorningens Kammer< paa det 95de, og den ncdcrstc Encle af den,, forste opadgaaende Gang. vilde. dcfsorn clcn blcv lbrjrenget med,proppenn, som straks r,il blir,e omtalt. naa necl t'il Pyrarnirlens GrundLinie. Fra Grundlinien og opeffer synes clen -store Pyramlde saaledes at sfaa som et Sindbillede pea Guds Frclsesp'lan eller den Uclfrielse fra Syrd og Dod,,som han har bercdt lor hile tr{enneskeslegten. Grulillinien slarer ti1 AarstaLlct for Stadfiestelser af Gurl-q Forjrtielse til dei fo rillcdlige Israel - Regvndelsen iil Ildfrielser- eller Frelse-"- l "ocessen. Ili omhvggeligi Siu11iLrrr. af Porrnrinrrourlo Tllnrirntion, sonr vjser iler irtrlre Olilning i rlcrnc trrtrlctlige *) Se Koriet over Tidsaldrettes Pla i l]hl{l l.

13 316 K ommt di,t Ri ge Bygning, vil vere af Bctydning for Forstaac']sert. Dcir store Pyramide har kun een egentlig I ndgargsl'ossage Dcnne GanE er legelmessig, rrel lal og nodadskraanende og lorer ti1 et Jille Rum ellenlntlc'-jordisk Karnmern, der er rlrrggei rid i Klippen. I)ctte Rlrrn er inldrettet paa er sieregen Maaile: Loftet crr' {ulilt ferdigt, metlens Siderne iblst el paabegvndie og Bunden ujavn og nferclig. Detle har indgivel nogle llanten ep nafgrunden<,'hvilket Ord i 'Skrifter bruges til at fremstille Glemselen ellcr Tilintetgorelsen. Indgangsn,,.sasen frcmstillor nar en pa'"ende 14aa,l" Ilennp"l(p.l*g,"na nuo*r",',le ne,jallgarerrlln Lob hnn imod Fortleivelsen, og det underjoldiske Kammer fremstiller red sin serlige l(onstruktior den store Trangscl.' lllykke, Odetaggelse, den usyndens Sold", hvortil det ncdadgaaende Lab oter. idcn nfsrsie opadgaaende Gangn er omtrent af samme Storrclse som u Indrgangspassagen, hvorfra clen glener sig ud. Den. er sn:ever, 1av og vanskelig at stige op ad, rnen munrder ved sin ovre Ende rrd i en stor, e.lcgant Korridor, der kalcles >'det store Galleriu, og hv'is T,oft er squ Gange saa hojt, som l-oftet i den Gang. der forie clertil. Den lave "opadgaaende Gangu formoiles at frem'sti11e Lovens }lushollning og Isracl som er Nation fra Udgargen af -i0gypten. Der forlocl de Verclen,s Nationer og deres nedadgaaende l-ob for at blive Guds hellige Folk ln.ler hans f,ov mecl rlet for Oje fra da af at va.ndre ad er stejlere og runskeligere Vei end lledningeverdenen, r'iemlig ad frovens Sbi. odet store Gallerin antagcs at frerlstille Tidsperiorlen ior nvangeliekalclet - stadig oladgaaende og vanskelig, men itke sah 1av og trang sol:l tlen tidligere. Denne,Gangs Hojde og storre Vidcle afmaler den kristne tlusholrlnings stsue Ilaah og storre Frihed. I Ifojcle med Gulvei i,dei Btrore C+allcri< \'ed dets lerl:e Ende begynder 'der en ovandrei Galgn under dette. som forer til et;lille Verelse. der smclvanlig lraldes,dronningens Kammeru. Yecl den slre Ende af,det l)tn:iorc )'4rcnn.ide 31? slolc Cialleri< er der eu anden lar Galg, soru lorer til cl li1le Varelse, der' haldes >!'or \,Erelset<, hvilket er ai el meget marhelig Ilonsiruki,iou, og boru hos nogle har vakt'llanken oui el Skole - et Sted, hvol rnan unjerr j.es og pro\ eb. Det vigtigste li:erelse i clen store Pyranide, baade hvard Storrelse og Beliggenhed angaar, ligger lidt hngere iride eld ufolver&ftief? og adskilles Jra deite ved endnu el lav Galg. Dei er kendt ulder Navnet,Kongers Kalrmero. Or.er' ilet findes der eb Antal srnaa Kamre, som kal.des ' Ilonstruktionskamrene n. Betyclningen af disse, tlersorn cle har nogen Beiydning, bersrer ikke Mennesket ellcr ncgen anden Skabning, som gaal paa l'oclder, men Aalclevaseler; lhi man r.il kunne se af Tegningen, at skont Siderne og Taget er.tildannede og frerdige, fiacles der ingen. Gulv{iade i noget af ilem.,kongens I(ammeru iudeholder en Stenkiste, det enesle Stykke Bohave, der findes i dcl store Pyramide. Der er skaffet Ventilation til Yeje i,kongens Kamrnero vell io LufigangeJ sorn gaar tr,iers i,gennern l{uren paa begge S,ider og naar ud tii Pyramidens udr.endige Overflade. Nogle har ta:nlct, rr dpl findp. 'lcle \-arrelser'..om en'lnu ikke n' opilagct; men vi dcler ikke denne Anskuelsel os Forekommer ilet, al de,gange og Ya:rclser, som rllerede or beskrr:r'dt, fuldt ud gor Fyldest for det a{ tlud bcstemte Formaal, at vidne orn hans Plan. Fra den vestlige Side af den nedre eller nordlige Ilnde af )det store GalLeriu rclgaar cler en uregelma:ssig Ghng, som lraidcs orrondenu, og som forer nerl til den nedailgaaencle Indgangspassage. Ders Vej garr gennem en Grotte i den naturlige Klippe. X'orbinilelsen mellem clenne Gang og,det store Gallerin er i meget daarlig Stand. Det ser ud, som om den oprindnligo Gang ind lil Dronningcns Kammcr' havje r,anet skjult, idet den var ilekket af,det siore Gallerisu'Guh.plader, og son om,brsrrdensu'munding ligeledes har.clc vpret rlel;ket af en Stenplade. Men

14 :i18 h',,n tn r lit fii,1,' ulr er' hele ilett netlre Eirde al det,siole Galleri' lrort- Icvet, og clelt'ed cr Gange:r til 'D: oriniugeus Kan[reL" blcvei "aabnet og, f3iralderrso ]turrling komurel tii Svne. De. cler har ltrct der og uldcrsogt c1et, siger', a{ dei se"-"d,.sottr o11t der har lundet en llts'plosiori Stetl r,ed Mundilgel af,brondeno, hvorved tlenne el bler e1 aablet rrcde lrr1. Dei, el dog r-or lfening, nt do' ikke Lar lurldei ffiep Eksplosion Sted, rner at rnau uretl Vilje iral giv':i tlet Udseetrde af, at en saaalan var forcfak'let, for tlcrveti at antyde det, del symbolsk kuncle ligge i en Ekspiosion. Vi shal senere kon m" tilbage \prlir. U-l or *tr K"r"l'gorn rt rl.lpr irrgen Brudstvl\nt "r al 'in'le 11,1. og d"' i1d'' bare r,etct ncget ranskeiigt at fjeue dcm' Yed dcn slre eliel svrilige l'lntle ai 'dct 'stole (Iai' lerin strrkker Gulvlinien i "Iori':erelset< og nkongens I{ammern sig in'd i,det store Gaileri" og dannc'r' elt 'lr.erbon ellel et hoji Trin lcd dets rzvre llncle Dette llril rager 6l lfonrmer {rqm fra clerr syrllige \reg Del -vjlige lnri,rs VFg. ltsl 'ror" Ctlleri lre-nbyjer '1"n iteri< a-r'lighcd, r: 'l"n ikke or 'ojr"l rncn npl rpr rnoj Norcl, r.ecl'iagei svl Tomnrer. Forolen paa den fin'des cler el Aabring e11er Gennerl'gang, som staai'i Forbinclclse metl rle' saakaliltc okonstrrktionskamre< over,iiongens Kammern. Plranirlers Clange og fluli'e er af I(alkstel iigeson hele den or,rlge l3ygning med Iindtagelse af okorgens Kammero og,'forva:relsctn sant ()angen derinellern. IIcr er Gulr'ene og Lotterle al Granrt' l)esuclen er ilog ogsaa 'Proppenu' -qorrr er fast incl']iilet i deu neilre Ende af dcn nfor-"te opadgaaencle Gang', af Qranit,.saaledes som Bvguingsmienclerc oprindelig e{tcrlod rlen,lorste opailgaaendc Gango. Iar clen for-.. glpr nrprl en ll+l.lillen.ln irkanrpt Slpr ou derr rorlru -Encl". h'or,1"t, Jarr i Fo"hirrdcl"e nn'l Inl- 4ii oanaccaqen Dcltp lt g.'olt 'ar Po ll jr' li'n r.i- " of,,llgr"o,,'le Cang rar rrke l in lril S p nr lil Dlohnsgds t -. ^ n,, Kahnd 'v '.1:+ c-t ', -t. ' ::, ;'.'.:. "..7 G6nn6msnit Rampe, Folst@rrat Perspektjv

15 !)r,n.: lor t L'11ranr ilc 321.?o6 i i; E! a\ :!L 9!, {E ot \'E ie' r*,i leile Tid" -talclt ud. ll'ret ved den nedre Ende nl Llelec >1oJ's1c opadgaaelde Gang., lige bag o!'q15gglingseteneno, fandtes,proppen<, som vir,r dannet lidt iiileforrnet og ojensynlig besteurt til at blive der, eftersom den hidtil har mod,staaet alle Bestrebelser for rrt ljcrue den. Skolt, J ldgangspassagen < var vel l<endt al r.le gdnrle) hvad cler belises &f Historieskni\,erne, var clog rl M:umru, en ara'bisk Ilalif, ojensynligt uliden'de om rlcn-" nojaglige Ileliggenheci, undlagen for saa vidt som 'Trailitionen hedagde den til den rodlige Side af Pyramiden, ila han i Aaret 8?5 med stor Bekostnilg lod spra:nge en Indgang, som vist paa Teglingen,, Hrab orn rl Lrrde r idundorlig," Skal,te. Il"n skani Pyramiclen indeholdt store SkaiLte i Retning a,f aantlelige Lterdomme, som nu kan va:rdsteties, ildcholdt den intet af den 'Slags, sorr Araberne sogie. Deres Arbejde lar clog ikke helt forgmves; fhi rnedens de Itorede sig frem, blev dcu "Sten, son forseglede den opadgaaencle Clang, ry1<kcl rrd al sii l,ejc; clen frltlt ncr(l i nlrrdgangspassirget< og rohede,hcnrmeligheden +r' derr lorsl" oprjrarendo Uaog. Allb' r''o iroedn. at de nu endelig havde funtlet Vejen til de skjultc (1."ir". -"..1",1" '.,',',1- ql (tq",l,l.t ll" a.',y' 8"3 i;5.e st E1 s 6" $i* t.!+ sir, Granitproppenn, blsd de en \rej ved Siden af, idet de meget lettere kunde ai}ejde.i rlen lose Knil<sten. Der store Pyramldes vldnesbyrd med Hensyn tll Tldsaldrenes Plan. I et Brer. ti1 Prof. Smvth siger Mr. Ro,bcrt Menzies, clen ungc rskouender,.gorn forst fremrl<om mecl den X'orrnodning, ni clen store Pyramicle rinrleholdt leligiose rllelneician,,kp T"ak. io)gend..,tr'ra den norrllige Begyndelse af odet store Galleri<, rnaalt opefter, tregynder Ahrene i vor lfrelscrs Lir', rttl- III 2I

16 322 I(,tn 'no Jit Rige lrvlite ved en "I'ortrmc for ct Aar'. 33 llonmc--\rtr Lrringer os clelvetl midt ud fol Blsrcleit's Munding..r') Ja, denne obrorrdu er saa at sige Noglen tii herle Sagen. Den fremstiller ikke blot Hcrrens Dod og Begravelse, rnen ogsaa hans Opstandelsc. Det -qidste cr vist ved clet Trak, der allereile er omtalt, at, Brondensn r\lundirg og dens Omgivelser isel ud, som orn en Tlkrpiosion havde opbrndt den necle fra. Saaledcs blocl vor Herre Jesus Doilens Lmnker og b.ragte dervetl J,iv og Uforkrenkelighed for Lyset, irlet han aabnede en ny Vej iil Livet. (IIeb. 10, 20.) Det var urnrrligt, at han kunde holdes af Doclen (Ap. G. 2, 24), svttcs de ssnderrevne Klippestykker, som omgiler den trlerste Aabring af clenne,brondu, et sige. Ligesom, f3roriden< var den eneste Adgarrg til begge rle orle flange i clen store Pyrarnide, saaledcs er vor Genlsser* Ilod og Opstanrlelse den eneste Adgang til Liv paa et hvilket sorn helst Plan {or den faldne Sllegi. Ligesom,derr forste opadgaaercle Gang< rel fandtes dcr', mcn rrr' utilgengelig, saalecles stod den jocliske Pagt ellel l,or'- pagten rsom en Vej ti1 ellcr et {lilbud onr Livet; inen det var en ubrugelig e'ller utilgangclig Ycj til Lilet; ingen af den faldne Sleegt'kunde nogen Sinde ha Liv ved at vandre ad dens foreskrevne Bane.,Af Irovens Gerninger vil intet Kocl blive retferrl ggjort" - til Liv. (Ron.3,20.) Det, som nbron'denn fremstiller. nemlig {1enlosnittqan, er den eneste Vej. ail hi'ilker den dsdsdonte S1a-'gt kan opnaa det store Goclc. ;rorn cr rlen beredt i rlen grddommelige Plan, det er.ige Liv. Arr for dette blev sl<r,evet, havde Pro{. Proctor ved astroromiskc lagttagelser fa-ctslaaet. at Aarstallet for rlen slole Pvr"amides Opforelsc r,ar?l40 f. K.. hr.illict senere blev inclrsmmct og bekraftet al Prof. Piazzi Smyth. Da nu Mr. Mcnzics fremhoklt den Teori, fslrotrt tll"nri"s havcle iaaet der rigtige 'l aoke med Hensyn til Pyrarnideiom ernes sj'rnbolsk0 Retydning, iorstod han dog ikke de rette Pri cipper ior Maaliortolkningen. Overs. Anrn. l)tn, store l'yra.n id e 323 at Gulvlinicnr 1'onrncr i,d t storo G,allerin lreur, stillede Aar, kon uogerl paa rleu 'l'alke, trt delsour denne lleoli var stnd, skultle man i'ed atr'lraalc Grrlvliniel bagiengs -tra den nech'c llnde af "rlet stor.e Galleri< ad den uforste opadgaaende Gangn til dennes Forering med,indgangspassageno og rlerfra opad til Pyraniilels Indgang opdage et eller andet Tegn eller Marke,. som kunde tjene til ai angive Aarstrallet for Pyramidens Opforelse, lrvorved Rigtigheden af Paastanden om, at en. Tomme gjaldt for et Aar,'da vilde vere bevist. Man engagerecl en Oivilingenior til at besoge den store Pyramide,og meget nojagtigt npmaale Gange, llamre o. s. v. Debte fandt Sted i 1872i og lngeniorens Beletuing var i'hojeste Grad 'hekre ltencle. Opmaalingerne riser, at Gulvlinien som be,skrevet ovenfor er 2I77l2 Tomme tli en megei fint trukkei l,inie i,indgangspassagen s< Yagge. Da nu, sotr li senere skal neerrnere paavise,,det store Gatrleria< nedre Endepunkt betegner Evangeliekaldets Begylrciclse i rlloraaret 33 e. K. (32r/a [u]dc Aar e. K.), lromrner clenne Linic til ai ibetegne Dtteraaret 2140 f. K. (2139 r/a fnl.de Aar f. K.; 27391/+ * 321/ /. S;raledes er Aarstallet for Pyramidens Opfarclse paa dobbelt Maade bevist, medens tlens Ganges Gulvlinier har rist sig at vere historiske og kronolbgiske Udkast, som snart skal bringe alle til at forstaa, at den er net Vidne for Herren i -regl,tptens Landu. Tallket vere dc neget nojagtige Opmaalingcr af alle {ialgene, som er blevet foretag t, er vi i Siand ii1 at naa frcm til det. der for os er del, inter,essarteste rf de Yidneslyrcl, som clette >Yidne< indiil nu har af- 1a gt. Da vi {srst fik dei ai se, som r.i allerede har onrtalt rned llensyn til den siore Pyrami'des Viclnesbyrd, sagde li straks, at dersom denne Bygning virkelig r,riser eig nr \lere in Ribel islerr. dcroom ilpn indplroldel R - retning orn clen store Alkitel<ts -rkjrrlte l?laner'. sorn arbcubaret hurg I'onrdviden og \rlsdom. riina og vil

17 324 lir:nntr di.l R iqa rlerr lierc i Olerel*stellulr0lso rred hiuls slilevrtcr (Jttl. l)rrr ()ur-"i:r.ridighcrl. u t I'ylrrrliderts IIerttrlolJglterrlct bloel bcla.r'r:i lil SLutningcn ajl,rlc 6000,\ar af Verrlens llislolic, ruel llr l.regyrrder at a lgilr: deres Yidnes- }.vrd, da lusirrcllalsrigcts Daggr.y blvcler l'rcm. er i llulruoli med det skler,ne Ord,'hi.is mangtoldjge VidlesblrcL angatrelcie (luds,licllige lllan ligelerie-r har va:tcl hollt skjlite fra Verclens Skarbclsc og forst nu egyntler' 11 skinnc frem i X'ultlstaudighed og Ilerlighcd. Vi ha-r allerede i dc foregaaende Binti og i c1e forcg;raelde Kopitler af dette Bind frcrrstil]et det skrel'ne Ords klare Vidnesbyrd our, at r,i staar paa l)ortlerskele'n til cn ny fidsaldcr at 'l'usinrlaalsdagen el hegvrdt at gry, da Jordens Herredzmme skal overgaa lra,derinc Vr.r'derrs Tyrstesn og hans tlofastes I(otrtrol tl1 lians Ilontrol,,,hr"j s Ret clct or" (fordi han har kobt rlol), og ii1 hans tro-faste helliges Kortrol. Vi har sct, at skont Resultatet l,f clenle lforandring vil blive en stor Velsigrrelse, r.il dog Overgalgstiden, merlen.s tl6n nuvrcrendc Fyrste,,den sterke<, hliler burrlet og haus flrrsfolk uddrcvet med Magt (I'1att. 12, 29 r Aab. 20, 2). blir,c cn urolig fllid. Bibelens 'l'idsbcviser, som vi ]rar betra.gtct, viser, at dcnnc Liros,tids Bcgrrrrclelse kan regnes {ra llristi anclet Komme (Oktober 1374), nren at OdelarggeLsestiderr {or Natiorerne fsrst r.il r'rlre {u1clt ud komniet i Tiden for Beglndelsen af den sforc I'ripngsel r,ises paa folgende }Iaade i Pyramiden: Den nneclailgaaende Gang. fra den stolc Pvramides I ndgang ti1 oafgnrnclenn eller dc:t ' u rid eriordirl<e Ka,mmern fremstiller Verilcrs l,db i Alrnindeligherl (urcler denne Verrlens lryrste) ti1 den 'store Treng-,.cl (,A f' irunrlen.), hlori det onrle skal bringcs t'i1 at op'hore. At maale rlenle Periode og bcslcmme. naar 'l-rangsels-afgruriilen el naaet. er lci nok. naar vi har et fastslaaet Aarstal - ej Punkt i Pvrarlirlen at gaa nd fra. Vi har et saarlant Ma:rke i Sam menfojningen mellcil rlen nfolste npadgaaende Gangn iig det,store Chlleri". Dette Punl<t algir,cr lor Herres Jesu Dods- )ttr sllrr I't1ru.niIe 32b aar', som vi snalt skal de, og It l arlgelietiders Begyndelsc rled Pilsedagea. Naar vi saa rlaaler baglangs ned acl den >lsrste opaclgaacnrle Gang" iil dcns lr'orcling med Irtctrg'angspassagen, har li et lbcjteut Aarslal almarket paa clen nedadgaaendc Garig. Deite XIaal et 15431/z Tomme, og det Pulkt, vi komrnel til, rrngivcl altsatr Aar 1511 { 1. K. Naar vi derpaa maalcr rzed ad u lndgangspassagen< Jrr c'lettc Punkt og tenker os denuc forkenget i del Retning, den peger, incltil dcn naar clen forlrrigecle Y.eg til,'aj'grundeno, cler Iremstiller den.qtore Tleng$el og Oilekeggclse, hr,or.rned dennc 'Iiclsalder i.il sluttc, og 'hvori clet ondes l{agt cll<a.l kuldkastes, findcr vi. at clenne Afstand er 3425l/a Tcntme, hvilkci betyder' /,1 Aat lra or.enntrlnfe Aarstal, 1511]/i I. K. Denne T3etogning viser, at Aar 1914 udgor Begyndelsel ti1 denne Trangselstid. Saaiecles vidner Pvramitlen, at den Trengselstid, hr,is Lige aldrig har varet, siclen et Folk blei' iil, og hellcr ikke skal komme mere, vil'begvnde ved Siutningen af Aar Dette,Vidneu,qtcmrner fuldt url overens rned Bile.lens \ridre.rbyld angaacnde rlette Ernrc. som vist lerd dc,pa- LrLllelle l{uslrcldninger" i Bind IT,'Kap. 7. {aalel man ad den ranclretle Gang rcd rslutningen ai,ilclgangspas-cagerr o i Stedet for ad den lorlengede Linie fra denne sidste, finrler rnan, at der cr 3385 Torrnrer til det or"erste af Afgrunden, hvilket tilkendegiver, at fra Aar 1874 skultle Tingenc i Yerden begvndc at taple Fart hen itrod den Tilsttud, som beiegnes r,eil det Afgrundens Dvb, i'i naaerie frem ti1 red den foregaaende Reregning. og som altsan skrlde indtreede recl Slutrringer' ai Arr \l J"rn" l0 Aars Forbpredel.estid begynilie i bol ingen betr.ivle af clen Gmnd, at Treng-selen ikle endnr or ra,rci til et uud'holdeligt Stadium. eller af den Grund. at denne Periodc i nogle Ilenseenrler har rtclnurrket sig r.erl siore ['r'cmskridt i Ilunclsknh. Dei er r,ercl at ruske prir. at Prol'. Smyth har tegnet sine Kort or,er Cangele j rlcr slolc Pvra-,',lo.'l.i.l' indr ap-ar n,,.\ lgrrr'," '., 1"'r,,r,.,

18 3 rtr ltltt lt'rt P4r'rtttiJr Jiour,ttrLr,lil, l qt 327 som helsl 'I'anke om den Ant elrdelse, r'i hel hal gjort a I denr. Desuden rnaa vi erir:itlre, at Herrens Old klart tiser', irt Dorrrmene i clenle'frengsel uil begynde rled Navukirken som en Forberedelse til dens I(uldkastelse. Den selviske istrid mcllem liapiial og Arbejde, der nu Lrcgge er vetl at organisere sig, vil til allersidst lzre ti I Trengselels Hojdepunki. I)ette neclersie Rums, u-a.fgrunders(j Ilorn el serlig betytdningsfuld. Medens Loliet og Dele af Sideruc er regelmossige, findes cler intet Gu1r,; rlets ujel'ne, r-lald'ige Brncl heller clybere og dybere ntocl dcu ostlige $ide, hvilket ]rar givet Anledning til Nalnet derr nbundlsse Afgrunclo- hvormed dct unclcrtiden ll<aliles. Dette Rum iaier om Friheil og Frigoreise saavel sonr om Trengsel, om Ophojelse saavel som om -F ornedrelse: thi idet den rejsenile naar frem dertii, tret og stiv,r i clen bojede Stilling, som man er tvunget til at indtage paa Grund af n Ingangspassagensn Sneverhed, finder han her ikke blot et Trin ned*d til storrc Dybcler og et utrrcngsels-gulv o, meget ujrevnt og sonderbrudt, men han finder ogsaa her storre llojiler paa Grund af, at el Del af detie Yarelse er rneget hojere encl Gangen, som forte dertil, hrilket tyder paa et udviclet Omraade for hans Intelligens at virke i. I{vor passer ikke deite nred Virkeligheden! I(an vi ikke allerede se, at Frihddens Aand har uaaet dc store Mosser i de r:iv,iliserede Nationer? Vi vil ikke -randso hpr lor rr hcl16g1p. hvad d"r or r'gt;gr og rrrigtigt mecl llensvn til de Friheder, som Mas$erne gor Fordring paa,. skont dette ogsaa er argivet i dette Xu,m, r'ed at Tagei er he\.et og Gurivet er snnket; vi ril blol gore,oprnerksom paa, at dei er Lyset i ror Tid, paa denne llerrens Dag, som Jremkalder Frihedsaandcn; og Frihedsaanden vil. naar deu tornmer i Beroring med l{ovmodct. Rigclommen og Magten hos dem, soir endnu stlar ved Styrel. blive Aarsagen til den Tra:rtg..s1. som i folge Skriftcn tjl sidst vil blive af et uhyrc stort Omlarrg. Skilnt cler etdnu knapt er begyrclt, ser dog Konger, Kejsere, Etabsmand, Kapitalister og alle Menneskcr, at deu relmer sig, og tr{enneskenes Iljerter forsmagter af X'rvgt r.rg t'e1- ventuing om de Ting, som skal komme I thi Himrnelens Krafter skal rysies og til siclst oploses. Den nuverende onde Verdens slette Systemer - pofitiske, sociale og religiose - vil synke hen i Odelaggelse, i!'orglommelse, hvilkei det underjordiske Kamtner eller,afgrundenn ogsaa cr et Billede paa Thi ri beiragtcr jkke alene,a{grunilen,i som et'sym;bol paa den ove,rhangende Trengsel, der vil medfsre Omstyrtelsen og Oclelseggelsen af den nuvarende 'Tingenes Tilstancl (Iordi den ikke er i Overensstemmelse med dcn bedre Tingenes Orden, som skal indfores i Guds Rige), men ogsaa som ct Symbol paa det visse Endeligi for enhr,er, dcr vedibliver at foige dei nedadgaaen{:le Lob, og som runder Tusindaalstidsalctrerens fulde 'Lys vi1 neegte ai vcnde sig bort fra sine Syrder og Yandre paa n.i- Ierdighedens Vej. Lceg Merke til en ar en Ting i denne Fortbindelse:,Indgangspassagen. skraaner regeimessigi nedad, indtil den nermer sig,afgrundenu; saa ophorer den at skraane og lotler vandrejt. Naar vi maaier bagla-ngs fra Afgrunrlens Kant til det Sted. hlor den vandrette Gang stader s&mmen ined den neiladgaaende, finder vi, at den er 353 /a Tomme langr lo1ge.1ig peger Samlingspunktet nellcn den skr.la og den vanclrette De1 af 'Indgangs?assagen,. paa et Aarstal, der ligger 3537/1 Lat {orl. d for 1874, ncmlig Aar Dette synes at sige, at veil ijen Ticl handte der noget, som ]ravde stor Indflydelse paa Civilisationens Ldb, og som i noget Maal standsecle ilens necladgaaencle Tilbojeliehed. Hvad fandt der da Sted paa dcnne Tid? Hvilken stor Bevargelse, afm:erket vecl dctte Aarstal. har haft en saadan Indflvdelse? Jo. i 1521 r'ar det, at Luther og hans Tilharngerc afgjort ibrod med Pavedommei, idet de offentligt brnndte Pavens Bandbulle.

19 328 Ii o unte rlit Eigc l)ttt \1.)t'ti P untn ill e 32tl Een Tirrg er r.is: l)en lale. riedadgaaerde Gang, 'l-erdcns {r'emstiller Lab, ligesorl rle ol,adgaaende Clange fremstillel rlen okaldede. trienlgheds Lob. Fotaudrtlgel lra neiladgaaencle til r,andrei Retling svler. eler-lor at vi'clne on tnoralsl< og polilisli Oplysning, orn cn delvis Standsning i clet nedndgaaende Ldb. Det 16de Aarhundredes protestadtiske llefornration gjorde sikkert direkte meget ill for at hojne \telileir paa alle rllaactrer. Den rensecle den motalsl<e Atmosfirre og bc{rierli Merrne-"kene fra meget af deres llvidenhcd og Overtro. Katolikkerne saavel som Protestanterlc inrlrommel, at li,eformationen rned{orte eri ny -Era af lcrilensomf attende Fremadskriclen. Yi paastaar ikke, sour nogle gol, at alting i r,or Tid er i Opadgaaende og ingeniing i Nedadgaaende. Tr-ertimotl -"er r.i mangt og meget i vor Tid, sorn li ikke kan gir.c lort Bifald, lcrdi det er i lsirid med ".ard Civilisatriron. for ikkc at sigc i Strild med den gudilornmeiige Vilje. Vi su iirridlertid ret vidtom{atiende "hurnalistisken -\nskrelser laaile i Velden, hlilke, shnnt de er langi fra at 1,iere vor Herres Jesr Religion, dog staar hojt or,er rle foreguaencle Tiilers Uviclenherl og Overtro. Vetdens sociale lorlrcclring har yeret en medvirkencle Aarsrg til at hembringe Irh'olutionslelen og til, at mange tror, at Vcrden hurtig vi1 blive bedre og bedre - at ilen ikke lrehover nogen Ifrelser 'kkp eller Genlosning. rt.lerr r'"1o\of nogel komrnpn le Crrder'ge pllpr rogen Gerloprettelse. Meg,et snart i'il dcn slakkels \Ierdcli faa at se, at X'remgang alene pa,a Grundvold afrselviskherl rbctydcr r"oksende Misllornojr:lse og til "qiclst Anarki. hrr' Hprlerr" l'nl( -orr lpdo. ri lran" Ord, l.r'r." disse llirg i deres rette Lys. IIen medens rle ovenfor.omtalte Maalforhold afgav rlcre.q harmoniske \ridnesbyrd, s,vnes en anclen Opmaalirrg nt va'e ganske rde af Hermoni rr.red Ribelberetritgen. nernlig Oprnrrniingen a{.rden forste opacl, grtarrrdc Galgu, -"orn atrtages at -lremstille I-ovcns E[l1.q- holdning lra lrraels tldfiielse ai:igypterr, iniltil l{er'- '-en nagtrede Loven til Kor.set. Rigfighedcl af Ribelen.s 'I'idiiregning, som alleredc el lr,enstillet, kan d ikkc ttettiul,e, da ilens Nojagtighed er lastslaact paa saa naiigc llaader. iden. r'iste, at Tidsrutimct fla lltl, gangen al -4gypiel til Aar 33 e. K. r ar noj,rgtig 1647 Alr,langl, meilens Gultlinit'l i uden lorste rrpadgnaeude (iangn 1<rin uaaler I543 7/2 To:rr'n:rlre. Vi fardt til sidst denne Periodr:s l,rngde angir,et paa en meget sinclrig tr{aac1e., Gr.ani tproppen o vistc sig.al, r.anc nojagtig ai en saadan Leugde, at del tjl Punkt og Prikke udl_vldte Ldenne Peliodc. Da viciste vi, hlorfor denne,propu lal sat saa fast, at ingelt \".'ln fornrr:rot I iyflp der. D.n.Lorn B.vgrn".ler lrrr lp :rrrhrag,,lpn lnr. lol at,len sk,,ldo f,,rbli'n dpr, sal vi i Dag lrundc hore ilens Yidtresbyrcl samstemme rred Bibclens baaile mecl Hensvn til Plarren og Kronol.ogi cn. \raar r.i maaler clenne Clang med dens,i,ropn, skai ri betragte den, som onr ilel var ei'teleskop (en Kik- Jrert) ned,plopperin ucldraget. inlltil dcus overstc Ende har rraaot dct Sted. som oprinclelig filkeniiegives vecl dens nedcrstc ltn(le. Afstan^den nedad lta tlel nordligl. lndgarg ti1 clet,store Galleriu til den nederstc l},td e af,gralibproppen( er I4fi9 la Tomme. hvortil vi lojer Proppers Lengde, I77 fu Tomme; clette gir,er 1647 Tonmer. sorn {renstiltrer 1647 Aar. Saalecles 'stemmer Sterrr-idnet nojagtigt overens mecl Bibelcns Vidncsbyrrl. idet det vi-.e-r, rrt Lortrusholilnilgen ri lcli \ar..,r9. Medens 'Kongens Kammero tbetegner den guddornmeli,ge Naturs Ful clkornrnenhed og Ilerlighed, er 'll)rorningens Kanmero et Billede paa den Tilstand, Menneskeslngicl i Lobct al Tusindaitrstidsalderen skal naa from til. Gulvlinien i dette Kammer betogner den nrcnnesl<clige Fultl&omrnen recls Trin eller Stacle. Torlanger man nrr deore 'Guh.linie, til rlen skercr den > forstt opadg-irrcnilc Orng.. " Lovhrsholcllingens

20 3;]0 lit)n.tti li I llilt. l)rtt:lotc I'urrt ttt ilr 33l tiangu, visei det sig, at der lra Skaringspunktei til Enden af denne Gang, hvor dcn gaar over i det,store Gallerio,,Etangeliebusholdningens'Gang., er 33r/g Tomrae. Dette siger os i P.vramidens Sindbilledsprog, at 33 r/2 Lar -tor Lor.husholdrringen enclte med Jesu Dod oaa Korset. blev Jesus fodt sotu et fuldkomment Menneske )under Loven<, og at han i 33r/2 Aar indtil sin Dod vandrede ad den jodisk Lovs Stier. Derved faar r.i bestemt fastslaaet, at Begynclelsespunktei i det "store Galleri< betegner Herrens 'Dodsaar, Aar 33 e. K. Ilvis man i Siedet {or at maale fra det revnte Skpriugspunkt op atl >Lovhus'holdningsgangenn rnaalcr vandlet ad den forlrergede Gulvlinie i ndronningens Kammero incltil ei Punkt lodret under clet,store Calleris- Begyrdalse.va'g. fin,ler ' i her cr A l"land paa 30 Tonrmer. Dette siger os" at i 30 Aar levede llerren blot som et fuldkomment }lenneske, men at ha4 dere-lter som en,ny Skabningu. salvet med den 11'ellige Aand, r'andlede ad Off,ervejen som lor Forlsber og r,ort Msnster indtil sin Dod. L,ad os nu undersoge det,store Gallerio ved Enclen af den,jsrste opadgaaende Gangu og ogsaa mrerke os dets symbolske Vidnesbyrd. Det er syv Gange saa hojt som den,forste opaclgaaende Gangu. Dets tr{ure bestaar af syv Rekker Kal'ksten, som ligger med Kanterne over hr,erandre. De er glatte og fint polerede og har oprindelig vrret smukt cr6mefarvcde. Denne Gang er?8 Fod hoj, men meget sner.er, paa nogle Steder 6 Focl bred, kun 3 Fod ted Gllvet og endnu mindre ved Loftet. En Oxfordprolessor fra det femtende Aarhundrede. Greaves, beskriver den saaledes: odet er et storslaaqt Arbejde, som ikke siaaf tiihage iorde mest pragtiulde og inlponerende Bygninger, hvad Kunstierdiched eiler Materiaiernes I{ostbarhed angaar... Dette Calleri eller denne Gang, rhvad jeg nu e d skal kalde dcn, er bygqet af hvidt, poleret Marrnor fkalkstenl. som er I'derst nojagtigt tllhugset i siore kvadratiske Pladcr. Baade Gulvei, Taget og Sideveeggene cr ai dstte Materiale. De eflkelte Plader er saa noie iorbrrnilet med hverandre, at selv det mest opmarksomnte Oie nappe kan opdage Sanlmen'fsiningerne. Gulviladen sterks Haldning iorlener det hele med en ejerdommelig Ynde, men bevirker samtidig, at Olgangen bliver meget besverlig. MarForDladerner ordnede paa Sidev@ggene i et Monster, der eiter mit Skon er yderst smasfuldt, idet nemlig alle Rekkerne, hvorai der er syv (saa store er disse Marmorstene), rager omtrejrt 3 Tornmer ud over hverandre. Den nederste Del ai den rzverste Rekke tager ud ovet den overste Llel a'i den n.este, og saaledes de andre i Rekkefolge.. Prof.,Smyth erklmrer, at det vilde vare umuligt rt lremstille det hlot nogenlunde rigtigi paa en Tegning. llan siger:,de tilstedev@rende Forhold er af en saadan Art, at dct er umuligt at tegne dennc Gang eiter de sedvanlige Begreber om Tegning. Dette s,kyldes den ringe Bredde, den store Hsjde, Sidevaggenes Runding og Gulvets st erke Heldning. Naar man ser op ad dette Gulv fra Nordenden, iorsvinder det i Mzrket over ens Hovede. Det cr saa stejlt, at Ojet kun kan opiatte en lille Del al det Skulde det males paa et L@rred, vilde dqt strekke sig fra den nedsrste til den overste Ende af dette og til sidst fortabe sig ud over dets Kant. Betragter man Gulviladefl fra den overste Ende af,galleriei., vil denne snart iortone sig i Dybet og give Plads i Synsindtrykkeior det sterkt skraanende Loit. Paa begge Sider har man de hoje, morke Vesge med deres truende, lagdelte FremsDrjng. Ilet hele preeges ai den knugende, bratie H.eldning, der medforer Slid os Moje, hvis man gaar opad, og Fare' hvis man vender om. Overalt msdes man al Konstruktionens uniaadeljgc Stvrke.* Hr'lket riduo.lerljg' li.'rnjn ", 1n" ikkp gi!et os her i det,store Galleri" a{ der.'andr, 1<ristne }lenighed; Ldb og af den Sii, som clen lille Flok Sejrvindere har varrdret ad i Lnbct af Erangeliets Tidsalderl Detri cugang snukke, rh\i(lu \rr ggc og Loft, dannede af regelmassige Sten, sorrr alle trelcler ope{tcr', gengiver jkke Navnkirkens Historie, -..ont nogle har fot mcrr'let * eliers ljjde de langt fra varle regelmassige og opadvendte - men cle forheiler om [iur]s stole Gulst,.qom uddeles i Lobet af r'ienne llidsalder, ukaldet herovenfra< til visg Irriheder og [''orrettigirecler'. -.olr tilbjd'es paa serlige