Af Søren Kappel Schmidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Søren Kappel Schmidt"

Transkript

1 Af Søren Kappel Schmidt

2 K æ re læser Der er tre personer på titelbilledet. Den første person er den danske smedesøn Axel Nielsen som 10-årig, omgivet af sine klassekammerater. Den anden person er føromtalte Axel, nu som konfirmand og på vej til at træde i karakter. Under logoet findes den tredje person, fritænkeren og forfatteren Aksel, der er blevet norsk og har taget efternavnet Sandemose. I baggrunden anes i glimt barndommens ø. Udover nogle statister er der ikke andre personer på billedet. Den skitserede jernbane blev aldrig realiseret. Byen, der efter sigende kunne have været Ribe eller Arendal, gav han ø g e n a v n et Jante. S a n d e m o s e p rojektets titelbillede er konstrueret af Per Sommer, med brug af arkivmateriale fra Morsø Lokalhistoriske Arkiv og Sandemosearkivet. Algade i Nykøbing, Morsø lokalhistoriske arkiv*. (t.h.) * Morsø Lokalhistoriske Arkiv Dueholm Kloster, 7900 Nykøbing Mors Tlf. nr Med denne forældede formulering fo rsøger jeg at få dig i tale vel vidende, at du ikke læser det, jeg skrive r, sådan som jeg tro r, du læser det. Når et fo r fa t t e rs kab får en ny læser, indgår det i en ny kontekst. Det bliver læst med nye øjne, o rdnes efter nye kriterier og indgår i en fo rs t å e l- s e s ra m m e, der måske er langt fra det, fo r fa t t e- ren i sin tid fo restillede sig. Når den proces er godt i gang, må teksten stå sin prøve i den nye kontekst er den stadig værd at beskæftige sig m e d?» S a n d e m o s e p rojektet hvo r for flygte fra Jante?«handler selvfølgelig om Aksel Sandemoses liv og digt. For dem, der som læsere og littera t u r i n t e re s- s e rede har haft emnet tæt inde på livet, vil meget v æ re ve l kendt. Fo r fa t t e rs kabet er grundigt anal ys e ret og beskrevet, og derved kunne det blive. Der er gode grunde til alligevel at vove et øje. Aksel Sandemose skabte en læsev æ rdig fo r t æ l- ling, som kan tåle at blive præsenteret for en ny g e n e ration af læsere. De gamle kan hygge sig med gensynet eller læse med nye øjne. En anden væsentlig indgang til projektet angives af undertitlen:»multimedier som indgang til et fo r fa t t e rs kab«. Multimedie er et modeord, som alle ke n d e r, men som langtfra alle har noget synderlig udbygget begreb om. Vi vil afprøve beg rebet på fortællingen og se, hvilke muligheder det g i ve r, når et stof skal fo r m i d l e s. Hvo rdan påv i r kes læserens læsebev æ g e l s e. Vi befinder os i en tid med socialt og ku l t u re l t o p b r u d. 1 Sandemose brød op og satte dermed normer og sandhedsværdier til debat. Hans livsf ø relse var til tider i sig selv debatskabende og i h vert fald ikke kedelig. Hvor finder vi sandheden om fo r fa t t e ren? I digterværket eller i de fa k t i s ke b e g i venheder? Og i fortsættelsen hvor finder vi sandheden om os selv? I den fa k t i s ke ko n t e k s t, 2

3 rammen om vo res tilvære l s e, eller i den fo r t æ l- ling vi som aktører og meddigtere er med til at v i r ke l i g g ø re? Også Fo l ke b i b l i o t e ket må afprøve h æ vdvundne normer for formidling i en fo ra n- derlig ko n t e k s t. S a n d e m o s e p rojektet er i det lys en ny fo r t æ l l i n g under tilblive l s e. Stoffet hentes fra Morsø Fo l kebiblioteks Sandemosearkiv og fra den omfa t t e n- de mængde tekster, der er skrevet af og om fo r- fa t t e ren. En vigtig tilgang bliver de menneske r, der stadig henter inspiration fra Sandemoses fo r- tælling, som mødes, går til fo re d rag, udtaler sig, læser og skrive r. Fortællingen handler selvfølgelig stadig om opg ø ret med Jante, om et mord, om den besværlige vej mod erke n d e l s e, selve r ke n d e l s e, om fo r- holdet til kvinder (om forholdet mellem kvinde og mand, kunne det måske fo rsigtigt indskyd e s ) og om det eneste, der er værd at skrive om... Formen er en uadskillelig del af fo r t æ l l i n g e n. At benytte nye medier stiller os ove r for en mængde nye pro b l e m e r. Hvo rdan kan de nye medier bruges til formålet? Hvem ejer teksten, når den b l i ver interaktiv og kan bruges til nye uhellige alliancer på alskens appara t e r. Hvem er fo r fa t t e- ren, når alle kan skrive med? Sandem o s e p ro j e k- tet er (også) en praktisk og teoretisk unders ø g e l- se af nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig. Formen vekslede bestandigt Sandemoses fo r- fa t t e rs kab igennem, ja selv indenfor den enke l t e u d g i ve l s e. Sådan bliver dette projekt også. En leg med form. En udgive l s e, der fo rsøger at tilkæmpe sig en berettiget plads i det spekter, man med en bred benævnelse kan kalde multimedie. Anledningen? Jo, Sandemose fylder 100 år den 19. marts Nykøbing har by j u b i l æ u m samme år. Espen Arnakke, fo r fa t t e rens alter ego, var fra Jante. Det kunne have været Ribe eller A rendal, men... I Nykøbing ligger der et lille, men ve l fo rs y n e t Sandemosearkiv på et lille, ve l f u n g e rende købs tadsbibliotek. Byen har et godt, eksperim e n t e- rende medieværksted. Skulle vi sætte vo res lys under en skæppe? Janteloven er genial i sin m o n o tone nedkæmpning af enhve r, der måtte fo rsøge sig på egen hånd. Sandemoses våbenfælle fra afholdsagita t i o n s fo reningen Frimænden e, Tom Kristensen, skrev engang i en polemisk p a rodi på Janteloven syv bud, hvo raf det syve n- de kan bruges til et af dette projekts mål: Du skal læse Aksel Sandemose! Vi nedtoner det grimme ord SKAL og lokker i stedet med en spændende tilgang til fo r fa t t e rs ka b e t via de nye medier. S ø ren Kappel Schmidt p ro j e k t ko o rd i n a to r Havnegade i Nykøbing, Morsø Lokalhistoriske arkiv*. 1. Gammel viden står ikke mere til troende. Det gør metoderne heller ikke. Postmoderniteten tvinger ikke kun til et socialt og kulturelt opbrud. Også selve begrebet videnskab og spørgsmålet om validitet stilles over for nye udfordringer. Tendenserne i dette sammenbrud er blandt andet omformulering af objektivitetsbegrebet, øget perspektivisme, stigende fragmentering og et stigende krav om anvendelse af resultaterne i en uoverskuelig verden. Hvad gør forskning og samfundsvidenskab i denne situation? Den forholder sig reflekterende til sit genstandsfelt og til sig selv. Kort sagt: den overvejer sine vilkår eller ser sig selv i øjnene. Den lader metoder og indsigter indgå i en diskurs, som også omfatter selve kundskaben og indsigten og ikke mindst den proces, der skabte indsigten. Fra Per Schulz Jørgensen, At se sig selv i øjnene, i Nordisk Psykologi 1997, nr. 1. Hans Reitzels Forlag. 3

4 Jakob Albrektsen tager sig stadig tid til at besøge arkivet og aflevere relevante udklip. Her viser han et af samlingens klenodier, afholdstidsskriftet F r i m a n d e n, som Sandemose forf a t t e de sammen med Tom Kristensen og Anton Hansen. Frimanden er dateret 1928, 1. årg. nr. 1, og arkivets eksemplar er prydet med Anton Hansens exlibris. Diverse udstregninger fortæller, at der er tale om et ufærdigt prøvetryk. Publikationen blev aldrig udgivet. (Foto: Søren Kappel Schmidt, februar 1997). Et arkiv bliver til J a kob Albrektsen og Sandemosearkive t Jeg har altid været lidt af en samlernatur, siger J a kob Albrektsen, som sidder i Sandemosea r k i ve t og fortæller om dets tilblive l s e. J a kob Albrektsen stammer fra Møn og kom via S ve n d b o rg til et job som ove r b i b l i o t e kar på Nykøbing Mors Fo l kebibliotek. Aksel Sandemoses besøg i sin fødeby Nykøbing, marts 1965, og hans død i august samme år gjorde det naturligt at påbegynde de indsamlinger, der med tiden s kulle komme til at danne grundstammen i S a n d e m o s e a r k i vet, som vi kender det i dag. Målet var fra første færd at skabe en samling af f ø rs t e u d g aver (så vidt muligt) af alt, hvad Sandemose fik skrevet. Dertil et fyldigt uddrag af litt e ra t u ren om fo r fa t t e ren og fo r fa t t e rs kabet. Begrænsende fa k to rer va r, at samlingen som en del af fo l ke b i b l i o t e ket og det tilhørende loka l- h i s to r i s ke arkiv ikke havde en selvstændig økonomi, og at nya n s kaffelser derfor skulle prioriteres i forhold til andre af husets opgave r. I 1968 blev loka l h i s torisk arkiv selvs t æ n d i g- gjort fra biblioteket, og i den forbindelse to g A l b rektsen initiativ til en klausul om, at Sandemosesamlingen i sin helhed skulle fo r b l i ve på b i b l i o t e ke t. En del af samlingen består af en mængde av i s- a r t i k l e r, ofte udklip eller fo to ko p i e r, når originalt materiale ikke har været tilgængeligt. I omfa n g s va rer det til godt og vel to tredjedele af alle artikl e r, som er nævnt i biografien Aksel Sandemose og Ska n d i n av i e n Den allestedsnærværende Johannes Væth har også haft stor betydning for Sandemosearkivet. En artikel i Skive Fo l keblad fra 1967 fo r t æ l- ler om en række tekster, Væth fo r æ rede arkivet i forbindelse med et fo re d ra g s b e s ø g. 4

5 En mappe rummer en del fo tos med re l a t i o n til fo r fa t t e ren. De første tilgik samlingen fra en s ø s t e rsøn til Sandemose efter et besøg i samlingen. I tidens løb er der opbygget en samling b å n d o p ta g e l s e r, der dels er lånt fra ra d i o u d- sendelser og dels er optagelser fra Sandemoses e m i n a rer og fo re d rag. På et af båndene findes Sandemoses tale på Centralhotellet i Nykøbing. En besøgsliste fortæller om studere n d e, der har benyttet arkivet i forbindelse med opgaveskrivning, seminard e l ta g e re på rundvisning mv. A n d re besøgende har måske mere tilfældigt fundet frem til arkivet. Her har en engageret fre m- visning af nogle af samlingens effekter med tilh ø rende uddrag af det uudtømmelige re p e r to i re af anekdoter fra Sandemoses liv givet gode oplevelser og ansporet til læsning af fo r fa t t e rs ka b e t. I 1968 købte Morsø Spare kasse det hus i Færke n s t r æ d e, hvor Aksel Sandemose voksede op. Siden har kommunen ove r taget huset, og der arbejdes på at skaffe midler til istandsættelse og i n d retning af huset til gæste/ku n s t n e r b o l i g. B i b l i o t e kets nuværende lejemål udløber år 2000, og drømmen er, at arkivet i den fo r b i n d e l- se sikres bedre lokale- og fo r m i d l i n g s fa c i l i t e t e r. Som udefra kommende bibliotekar har Alb rektsen haft let ved at dista n c e re sig fra, hva d der hos en tidligere generation måtte være af gammelt Nykøbing-nag til Sandemose. Nu har pensionisttilværelsen givet ham tid til at dyrke andre intere s s e r. Hjemme hos Albre k t- sen samles der stadigvæk. En stor samling litteratur om barndomsøen Møn, en samling ugler, s l æ g t s fo rskning... ( s k s ) Uddrag af artikel i Morsø Folkeblads ugeavis Inger Hansen informerer. Interviewet er gengivet med tilladelse af Poul Erik Tarp, Morsø Folkeblad. Artiklerne kan også læses på Inger Hansen har efterfulgt Jakob Alb rektsen som overbibliotekar på M o r sø Folkebibliotek, hvor Sandemosesamlingen har til huse. (Foto: Søren Kappel Schmidt) Morsø Folkeblad , Jakob Albrektsen informerer 5

6 Tre medier samt database og netværk h vert medieum skal supplere de andre med ka ra k t e r i s t i s ke kva l i t e t e r I Sandemosearkivets udklipssamling findes en del af det materiale, der udgør basis for indeværende projekt. Samlingens klenodier er dog forsvarligt anbragt i et brandsikret skab. Hvordan bliver læserens bevægelse i et sådant materiale? Kan forfatterskabet ved hjælp af de nye medier komme til at indgå i nye læseres kontekst? Kan de, der allerede er kendt med forfatterskabet, finde ny næring til læseoplevelse og indsigt? S a n d e m o s e p rojektet er et ægte multimedieprojekt, det vil sige, at vi arbejder på at lave et integ re ret produkt, hvor nye og traditionelle medier arbejder sammen. Det endelige produkt vil blive l a n c e ret i forbindelse med Sandemoses å rsdag i Dele af materialet vil løbende blive o m talt og offentliggjort via projektets hjemmeside og et ny h e d s b rev. U d g i velse på papir B i b l i o t e kets traditionelle formidlingsmedie er bogen, suppleret med tidsskrifter, av i s s tof mv. Et væsentligt mål for er at fo ku s e re på det trykte materiale, der findes af og om fo r fa t t e ren. Undervejs i forløbet vil vi selv tage ordet i bl.a. projektets Info r m a t i o n s b rev. I n fo r m a t i o n s b revet kan bestilles hos os, men vil også kunne ses på projektets hjemside. U d g i velse som video Der findes en del filmmateriale af og om Aksel S a n d e m o s e. Det er vo res hensigt at publicere nogle centrale uddrag af dette materiale. Det er oftest dyrt og vil blive brugt sammen med nye v i d e o o p ta g e l s e r, hvor vi via personer og steder nærmer os centrale dele af fo r fa t t e rens unive rs og anbringer dette i en moderne kontekst. Optagelserne vil dels indgå i Sandemosearkivet i fo r m af interview mv. og dels blive brugt i en videofilm, der skal fungere som en selvstændig del af p rojektets fo r m i d l i n g s a r b e j d e. U d g i velse på cd/vd v Te k s t e r, musik, filmklip, lyd o p tagelser og fo to s d i g i ta l i s e res og benyttes som råmateriale til en slags collage nogle elementer og brudstykke r, der kan danne udgangspunkt for en interesse fo r og fo rståelse af fo r fa t t e rs kabet. Den intera k t i ve f remvisningsdel fungerer sammen med en database over Sandemosearkivets bestand af bøger, o r i g i n a l m a t e r i a l e, billeder og audiovisuelt mater i a l e. Fra cd en vil der kunne eta b l e res ko n takt til re l evante adre s s e r, boglister mv. på internet. Det er et mål for projektet at få de tre nævnte medier ko m b i n e ret med brug af internet og database til at ko r re s p o n d e re så godt som muligt, således at hvert medium supplerer de andre med ka ra k t e r i s t i s ke kva l i t e t e r. Den diskussion af fo r- holdet mellem en teksts form og indhold, der kommer ud af det, er en central og dynamisk del af projektet. Teksten er i live og den er til sta d i g- hed under udarbejdelse. 6

7 h t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d k et arkiv går på nettet. Muligheder og begrænsninger i en ny fo r m i d l i n g s fo r m Det er da også irritere n d e, tænker jeg, da jeg b l i ver gjort opmærksom på, at man ikke ka n ove r f ø re et papirlayouts faste større l s e s forhold til web-sider på nettet. Internet er alt andet end fa s t form. Siderne bliver vist på andre computers ys t e m e r, skærmene har fo rs kellig opløsning, fa r verne holder næppe, og næste side i bogen er m å s ke en by i Ru s l a n d. Der kan altså ikke uden v i d e re eta b l e res en håndfast ko r re s p o n d a n c e mellem det trykte medium og publicering af materiale på nettet. Dertil ko m m e r, at de layo u t- mæssige muligheder trods en hurtig udvikling, også på det område, endnu ikke er helt på højde med, hvad der kendes fra ve l u d byggede sideops æ t n i n g s p ro g rammer med allehånde sofistike rede faciliteter til styring af såvel typografi som g ra f i k. I middelalderen fo restillede man sig, at man kunne skrive Den sto re bog med al viden. En forholdsvis afgrænset større l s e, der skulle indeh o l d e, hvad man anså for betimelig oplys n i n g. På internettet kan man tale om flydende teks t e r, ofte korte tekstfra g m e n t e r, der ikke ska l tage sig ud som tilløb til ve rd e n s b i l l e d e r. Te k s t e r- ne ko r re s p o n d e rer med sig selv og med andre tekster på nettet ved hjælp af links og ko m m e r d e r ved til at udgøre et hy p e r t e k s t s ys t e m. En af vo res bestræbelser er at give Sandemoses fo r fa t t e rs kab en plads i det ekspandere n d e hy p e r t e k s t s ystem. Om kort tid åbner adre s s e n h t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d k, som er Sandemosep rojektets homepage. Her vil man kunne finde o p l ysninger om fo r fa t t e rs kabet og om pro j e k t e t. Vi arbejder i øjeblikket på at knytte fo r b i n d e l s e til en database over arkivets tekstsamling, så det vil være muligt at fo re tage søgning i littera t u re n om og af Sandemose. Derudover vil hjemmesiden indeholde fo rs kellige artikler, billedmateriale e tc. med relation til fo r fa t t e rs kabet og stof i re l a- tion til multimedie-fo r fa t t e rs ka b s - d a ta b a s e r. Internetmaterialet bliver løbende udbygget i perioden frem til 1999, der bliver oprettet links til andre re l evante steder på nettet (andre fo r fa t- t e re, andre sider med Sandemosestof etc.), og der bliver lagt søgeord ud på ska n d i n av i s ke og internationale søgemaskiner. Det er ikke ta n ken at offentliggøre større dele af Sandemoses tekster. De er ofte trykt i sto re oplag, og er tilgængelige for intere s s e rede læsere. Vi vil benytte vo res ret til at citere, og vil eve n- tuelt fo rsøge at få lov til at publicere enkelte teks t e r, som kan belyse fo r fa t t e rs kabet og motive re til yd e r l i g e re læsning. Vel mødt i cy b e rspace på h t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d kf ra 15. august Læserens første møde med projektets homepage. Per Sommer har lavet grafikken i samarbejde med Søren Kappel Schmidt. Vi håber, mange andre vil bidrage til at gøre siden til et spændende sted på nettet, med links til og fra andre interessante sider vedrørende Sandemose og andre forfatterskaber på nettet. Fra hjemmesiden er der henvisning til den øvrige del af materialet og videre herfra ud på nettet. 7

8 L æ s e ren som medskribent nye arbejdsvaner når analog og digital formidling smelter sammen Cyberspace er en fuldstændig rumliggjort visualisering af al information i globale informationsbehandlingssystemer, ved hjælp af mulighederne i aktuelle og fremtidige kommunikationsnetværker, hvilket vil muliggøre fuld tilstedeværelse og interaktion for mange brugere på en gang, muliggøre input og output fra og til hele det menneskelige sanseapparat, og tillade simulationer af virkelige og virtuelle realiteter, dataindsamling over afstand og kontrol gennem telepræsens, total integration af og kommunikation med en hel række produkter og omgivelser i real space. (Marcus Novak) Citeret fra Peter Duelund, Den danske kulturmodel, s Forlaget Klim, Aarhus Cyberspace er dannet af ordene cybernetics (kybernetik) og space (rum). Et digitalt rum bestående af styrede informationer og spændt ud i den globale telekommunikation. Ill. er konstrueret af Per Sommer og Søren Kappel Schmidt Læsning (og skrivning) har altid haft noget at gøre med at skabe en orden i en mere eller mindre kaotisk ve rden. Fra begyndelsen af historisk tid finder vi re g n s kaber og ove rs i g t e r, religiøse fo restillinger og beskrivelser af samfundets fo rs ke l- lige indre t n i n g e r. Kort sagt afspejler tekster og f ragmenter datidens bestræbelser på at opre t h o l- de den hers kende orden. Skrive rens arbejde va r et møjsommeligt indfo l d n i n g s a r b e j d e. Iagtta g e l- s e r, re g i s t reringer og fo restillinger skulle bringes på en ko n c e n t re ret sproglig form og nedskrive s. H i s torien melder om legendariske biblioteke rs vækst og fo rsvinden i takt med samfundso rd e n e rs tilbliven og efterfølgende sammenbrud. Af uransagelige veje når erfa r i n g e r, tekster og fo restillinger alligevel videre og sætter dere s præg på eftertidens tekster. For den opmærksomme læser fo restår der et stort og møjsommeligt u d fo l d n i n g s a r b e j d e. Tekster skal opsøges, læses og fo rstås i forhold til den kontekst de oprindelig b l ev skabt i. Det læste skal så stå sin prøve i fo r- hold til en ny tids krav og intere s s e r. Hvo rd a n kan det læste indgå i en fo r nyet begre b s d a n n e l- s e. Hvilken orden befo rd rer teksterne? Aksel Sandemose var et uregerligt menneske og en begærlig læser. Erik M. Christensen påviste på et Sandemoseseminar i 1995, at Sandemose med sit værk har skrevet sig ind i en nordisk, anarkistisk tradition. Det Sandemose skriver er egenartet og danner måske derfor ikke n e top sko l e. Internettet kan måske beskrives som de traditionelle teksto rd e n e rs kontinuerlige sammenbrud. Nye ordener dukker bestandig op for snart at opløses i dagens tekst. Billedet på følgende side er et fo rsøg på at illus t re re nogle forhold omkring en nutidig læse- og s k r i ve p ro c e s. Fra naturen omkring os, fra ku l t u r- h i s torien og fx fra et fo r fa t t e rs kab hentes indtryk og tekster til videre fo rarbejdning. Det møjs o m- melige læsearbejde fo restår sideløbende med idéudvikling og samta l e. Den digitale sparringspartner, computeren, er tændt og til rådighed. Via internet og lagringsmedier kan sto re mængder digita l i s e ret info r m a- tion foldes ud på skærmen og ko m b i n e res med a n d re former for erfa r i n g s d a n n e l s e. C o m p u t e ren er også et bearbejdningsre d s kab. L æ s e ren kan løbende bearbejde, sammenstille og tilføje elementer til teksterne. Arbejdet kan foldes ud som traditionel fo r- midling eller lægges på nettet, hvor det ko m m e r til at udgøre en lille del af den samlede tekst. Et lille bidrag til den sto re bog. 8

9

10 Arkivet som skatkiste Hvem ejer skatten, hvad er der i den, hvem finder den og hvad så? Overvejelser når et arkiv skal åbnes Overvejelser over et (forfatter)arkivs etablering, vedligeholdelse og vækst vil ofte tage udgangspunkt i overvejelser over hvad, der skal bevares og overleveres til eftertiden. Udgangspunktet kan, som i tilfældet Sandemosearkivet, være en særlig lokal indfaldsvinkel kombineret med en mere generel interesse. Der er tale om fremskrivning af nutidens værdier ind i en ukendt fremtidig kontekst. Med tiden vil der uværgerligt opstå spørgsmål som: N.A. Christensen & co. støberiet der i en menneskealder producerede bl.a. Morsø Støbegods mv. stammer fra I tiden efter århundredeskiftet var fabrikken Morsøs største virksomhed med 250 ansatte i 1903 og 420 i Nu har kommunen overtaget bygningerne, og anvendelsesmulighederne bliver debatteret. Skal det være kultur- og aktivitetscenter med bl.a. folkebibliotek,medieværksteder og Sandemosearkiv? (Tegning og foto: Ellen Phillipsen Dahl). T.h. Effekter fra Sandemosearkivet, tilfældigt arrangeret til ære for fotografen. Til højre ses brandskadede manuskriptsider fra Varulven. (Foto: Søren Kappel Schmidt) 10 Skal der fortsat bruges ressourcer på arkivet, eller skal det henlægges? Hvad kan arkivet bruges til og af hvem? Kan arkivet indgå som et integreret aktiv i dagens formidlingsaktivitet? Er arkivet en naturlig del af folkebiblioteket? Brugergrupper Sandemosearkivet har gennem årene været besøgt af studerende og litteraturinteresserede fra Danmark, Norge og Sverige. Derudover har forskellige grupper brugt arkivet som udflugtsmål, og den oplevelse, de har fået med sig, har været en mundtlig beretning med afsæt i nogle af samlingens klenodier. Ejendom eller formidling Nogle arkiver rummer materiale, der har en så åbenlys bevaringsværdi, at alene det forhold berettiger opretholdelse af en aktiv arkivfunktion. Efterhånden som Aksel Sandemoses forfatterskab kommer på afstand er arkivets berettigelse som en aktiv funktion i tilknytning til Morsø Folkebibliotek afhængig af, at der til stadighed kan etableres interesse for aktiviteter med relation til arkivet. Arkivets overlevelsesevne er ligefremt proportionalt med dets evne til at indgå i nye relationer. Til at være et aktiv i dagens tekst. Og her viser forfatterskabet sig at rumme mange gode muligheder for at agere sparringspartner

11 eller spejl for et formidlingsarbejde, der foregår i en tid, hvor IT-teknologien for nogle på det nærmeste står som indgangen til den fagre nye verden, mens andre kun nødigt betjener sig af de nye medier. Klenodier Frimanden det afholdsagitatoriske tidsskrift, der aldrig blev udgivet, Agnes min dejlige sommerfugl og et manuskript til Varulven er nogle af samlingens klenodier. Dertil kommer notater og brevvekslinger og en lille samling fotografier. For de fleste bare nogle gamle dokumenter fra tiden, der gik, men for den særligt interesserede den konkrete indgang til en fængslende historie. En sjælden gang har arkivet besøg af studerende eller andre, der har en egentlig forskningsmæssig interesse i arkivets materiale. For dem er det en guldgrube at dykke ned i tekster og notater, finde ansatser til det, der siden blev udgivet i andre bearbejdninger, eller kommentarer til denne eller hin detalje i forfatterskabet. Eksemplarer af en del opgaver og forskningsarbejder kan ses på arkivet. Det er, som det ses, vanskeligt at argumentere for arkivets beståen alene ud fra aktuel i n t e re s se og bevaringsværdi. Det sidste kunne klares ved en deponering eller overdragelse af arkivets mest bevaringsværdige dele til fx Det kgl. Bibliotek. Med hensyn til den aktuelle interesse, der gerne skulle blive samlingen til del, må den skabes i mødet med de potentielle brugere og deres erfaringsverden. Det er i spændingsfeltet mellem fo r fa t t e rs kabet, som det præsenteres af fx arkivet (bibliotekets udlånssamling), og dagens læser, at arkivets nye historie skal skrives. Aksel Sandemose har haft sin tid. Han ville s k r i ve og oplevelser fra hans liv udgjorde fortællingens råstof. Efterhånden som fortællingen blev skrevet, brudt op og sat på ny form skabtes myten om Sandemoses liv. Et forestillingsbillede, hvor virkelighed og fiktion blev bøjet mod hinanden uden unødig hensyntagen til andres opfattelse af de faktiske begivenheder. Vi er selv histo r i e, sagde Poul Henningsen i t re d iverne. Aksel Sandemose gjorde sit liv og sit værk til en del af historien, og vi fortsætter hen imod 100-året for hans fødsel. Ikke langt fra jernstøberiet, i Færkenstræde 12, ligger Aksel Sandemoses barndomshjem. Reklamerne på fortrappen fortæller symbolsk, at stedet står tomt og ligesom jernstøberiet trænger til en kærlig hånd og nyt liv. (Foto: Søren Kappel Schmidt, 1996) Apropos Poul Henningsen. Han var (som Sandemose) ikke et menneske, som lider af overdreven mistillid til sine egne evner. (Otto Gelsted, 1931). Sandemose formulerede den jantelov, som åbenbart også P.H. fik at mærke. Som Sandemose strandede P.H. i Stockholm under krigen. Om det skriver Poul Hammerich i Lysmageren: Han måtte ofte låne fra rigere flygtninge og lånte som regel videre til fattigere. En af de mest standhaftige betlere var Aksel S a n d e- mose... Kan det undre nogen? 11

12 B e s k r i velse af Sandemosepro j e k t e t Multimedier som indgang til et fo r fa t t e rs ka b Johannes Væth og Thorleif Skjævesland og Knud Sørensen har hver for sig stor indsigt i Sandemoses forfatterskab. Også for har de været til stor hjælp. (Foto: Søren Kappel Schmidt) Sandemose har i et produktivt fo r fatterliv kre d- set om temaer med rod i hans opvækst og tidligste ungdom. Et uudslukkeligt kærligheds-hadforhold til byen Nykøbing (som han begave d e med tilnavnet Jante) og de af dens menneske r, der kom til at betyde noget for ham, er en drivk raft fo r fa t t e rs kabet igennem. Hvad man end mener om beke n d t s kabet, hvo rdan man end re a g e- rer ove r for manden og hans digt det gør et uudsletteligt indtryk. Og man kender ham ikke u s t raffet. Der er altid endnu en regning, der ikke er betalt, endnu en tvist at endeve n d e. M o rsø Fo l kebibliotek råder i kraft af en bibliot e ka rs ihærdige indsamling af materiale over en samling, der er blevet kaldt et kra f tcenter i S a n d e m o s e fo rskningen. Fo r fa t t e rs kabet er stadig aktuelt og læsev æ rdigt en generation efter hans død. Sandemoses spænd fra det norrøne til det moderne, fra det lokale til det nord i s ke med tra n s a t l a n t i s ke udløbere og fra det eksperim e n t e rende til det bredt læste giver en god mulighed for at eta b l e re et stykke grænseove r- skridende formidlingsarbejde med Nykøbing M o rs og dets bibliotek som et positivt centrum. Der fo regår i disse år en eksplosiv udvikling af Internet, både hvad angår brug, indhold og org a- nisation. Mange biblioteker har et aktuelt spørg s- mål på dagsordenen: Hvad kan vi bruge Internet t i l? P rojektets mediedel Ligesom en dra m a t i s e ret indgang til fo r fa t t e rs kabet på cd kan være et fixpunkt i fo r m i d l i n g s a r- bejdet kan også lanceringen af fo r fa t t e rs kabet på Internet være det. Også her vil arbejdet på en meningsfuld måde være med til at biblioteke t ( i k ke bare i Nykøbing) gør brug af og bemægtiger sig et nyt medie. Her kan lægges et frit tilgængeligt fo r fa t t e rarkiv med udvalgte artikler, a n m e l d e l s e r, bibliofile stiko rd mv. Formålet med s mediedel er at aktualisere Morsø Fo l kebiblioteks Sandemosesamling og i et videre pers p e k t i v, at skabe en bre d s p e k t ret tilgang til et spændende fo r- fa t t e rs ka b. Med bre d s p e k t ret tilgang menes to t i n g : at der med anvendelse af fo rs kellige mediet e k n i k ker og virkemidler laves en æstetisk ve l- f u n g e rende audiovisuel og dramatisk indgang til centrale dele af fo r fa t t e rs kabet og at der udarbejdes et søgere g i s t e r, der kan tjene som udgangspunkt for den mere fa g l i g t i n t e re s s e rede læser eller til studiebrug. 12

13 T i l rettelæggelsen af materialet tager udgangspunkt i en re g i s t rering af tekster og andet materiale i Morsø Fo l ke b i b l i o t e k s Sandemosesamling. Sideløbende med reg i s t reringen noteres hovedindhold og nøgleo rd fra de enkelte tekster, ligesom der udd rages citater til brug i mediematerialet. Materialet org a n i s e res i en database med henblik på såvel søgning som uddra g e l s e til brug i undervisningsøjemed. Data b a s e n a r k i ve res på en cd-rom og der laves en f remvisningsdel, der org a n i s e res som int e raktiv multimedie til afvikling fra comp u t e r. Dele af det råmateriale, der ligger til grund for cd-fremstillingen indgår i en v i d e o f i l m. I n i t i a t i vet til projektet er taget i Danmark og hovedparten af arbejdet fo re g å r h e r, med base i bibliotekets samling. Der vil i projektperioden blive knyttet fo r b i n- delse til Sandemoseintere s s e rede kredse i N o rg e, Sverige og Danmark, og personer i disse kredse vil blive bedt om bidrag og ko m m e n ta rer under projektets fo r l ø b. Der er gældende rettigheder på alt, h vad Aksel Sandemose selv har skrevet. Vi vil forhandle med re t t i g h e d s h averne om frikøb af ko r t e re tekster kro n i k ker mv. eller dele af disse. Derudover vil en del tekster kunne indgå som citater i den montage materialet tilsammen vil udgøre. Med hensyn til artikler om Sandemose, vil re t t i g- h e d s s p ø rgsmålet blive undersøgt via de pågældende dagblade, for så vidt de sta d i g e k s i s t e re r. Med hensyn til brug af radio- og videomateriale fra Danmarks Radio er der ta l e om priser i større l s e s o rden kr p r. klip af under et minuts varighed, samt t i m e b e taling for båndkopiering mv. Udgiften til frikøb kan her søges nedbragt ved at finde materiale i sta t s b i b l i o t e ker eller and re tilgængelige arkive r. Fo tos fra før 1949 vil som hove d regel være fritaget fra copyright. Fo tos efter 1949 vil for en dels ve d- kommende skulle frikøbes. Projektet prod u c e rer selv såvel film som fo to, der naturligvis vil blive brugt i det materiale der publ i c e re s. Der opere res med fire indgange til s to f f e t : 1. En leksikonagtig indgang, hvor man ud f ra fritekstsøgning, nøglebegreber eller almindelige littera t u rsøgekriterier ka n finde eksempler i det fo religgende materiale eller littera t u r h e n v i s n i n g e r. 2. En kronologisk tilgang, hvor man ud fra en visualiseret tidstavle får en ove rs i g t vigtige begivenheder i Aksel Sandemoses liv og begivenheder i det omgive n d e samfund Fra de pågældende begive n h e- der ledes læseren videre gennem materialets audiovisuelle del til tekst- og henv i s n i n g s m a t e r i a l e t. 3. En to p o g rafisk tilgang, hvor læseren med udgangspunkt i ove rs i g t s kort bev æ g e r sig ind i materialet. 4. P i n a ko t e ket, hvor man fra et antal små billeder (ikoner/thumbnails) bevæger sig ind gennem materialets audiov i s u e l l e d e l. L æ s e rens bevægelse i materialet U n d e r vejs gennem materialet vælger læseren selv sine spor. På den måde vil den m å l rettede læser hurtigt kunne finde fre m til et bestemt billede, en tekst om et emne eller en litteraturhenvisning. Den der blot b evæger sig rundt vil efterhånden afd æ k ke rester af fortiden, og især af Aksel Sandemoses bevidsthedsrum. Ta n ken er, at der u n d e r vejs opstår en dialog mellem læser og materiale. Dialogen kan udvikle sig fo r- s kelligt alt efter læserens intere s s e. At der er valgmuligheder og at materialet er interaktivt betyder dog ikke, at der ikke ligger en målrettet tilrettelæggelse til grund. Dialogen er til en vis grad styret af materialevalg og organisation og kan som sådan b e t ragtes som en art sokratisk dialog, h vor en lærer gennem spørgsmål leder sin e l ev mod en erkendelse ( læs selv videre!). Undervejs vil nogle af de spørgsmål, 13

14 der står centralt i forfatterskabet, blive berørt. Materialet kommer til at indeholde: en samling fo tos centre ret omkring Aksel Sandemose og de miljøer han færd e- des i. Gamle miljøer suppleres med tils va rende nutidige, så der også her opstår en dialog mellem nutidsplan og fo r t i d, gamle filmklip, korte sekve n s e r, l ydklip, histo r i s ke og nye (Sandemoseark i vet har også egne opta g e l s e r ) speak og ko m m e n ta re r nye videooptagelser af personer og miljøer (på sporet af Sandemose), c i tater fra bøger af og om Sandemose c i tater fra kro n i k ker og av i s a r t i k l e r. Hele t e k s t e r. fo tos af originalmanuskripter og gens ta n d e Te a mwork og pers o n e r O ve r b i b l i o t e kar Inger Hansen, Morsø Fo l kebibliotek, er formelt ansvarlig for pro j e k t e t og bidrager med ko n ta k t e r, biblioteksfa g l i g indsigt og materiale via bibliotekssys t e me t. P ro j e k t ko o rd i n a or t Søren Kappel Schmidt, lærer og gra f i ke r, indehaver af konsulent- og mediefirmaet Ka l l i g raf og daglig leder af p rojektet, har i en årrække arbejdet med b o g s a t s, grafisk produktion, medier og unge mv. A n d re re s s o u rc e p e rs o n e r V i d e o p roducent Michael Barnwe l l, M o rs ø P ro d u k t i o n s s kole og Countryside Te l ev i s i- on har indvilliget i at bidrage ved videooptagelser og bearbejdning af materiale til cdu d g i ve l s e. Adjunkt Marianne Ping Huang, littera t u r fo r- s ker på Center for Ku l t u r fo rskning, Aarhus U n i ve rsitet, har indvilliget i at bistå pro j e k- tet med ekstern evaluering og rådgivning u n d e r ve j s. Le k tor Niels Windfeld Lu n d, D o ku m e n tas j o n s v i t e n s kap, Center for Språk og Ku l t u r, U n i ve rsitetet i Tromsø, tidligere underviser og fo rs ker på Syd j ysk Unive rsitetscenter og A a l b o rg Biblioteksskole har indvilliget i at hjælpe med ko n takter til den nors ke bibl i o t e k s ve rden og til re l evante projekter i N o rg e. Johannes Væth, Knud Sørensen og Bent D u p o n t f ra Danmark og Thorleif Skjæve s - l a n d f ra Risør i Syd n o rge har allerede bid raget med interviews etc., og vi har god ko n takt til en del pers o n e r, der besidder viden og materiale i relation til fo r fa t t e r- s ka b e t. Øvrige ko n ta k t e r Det er væsentligt for projektet, at der ko m- mer råd og bidrag fra nogle af de mange i n t e re s s e rede personer i læserkredsen og omkring de næsten årligt tilbageve n d e n d e S a n d e m o s e s e m i n a re r. Det er vo res håb at også Nyhedsbrevet kan være med til at skabe opmærksomhed om projektet og fo r fa t- t e rs ka b e t. Vi vil være re p r æ s e n t e ret på Sandemoses e m i n a ret i Risør, august 1997, ligesom vi vil bidrage til og følge det videre fo r l ø b f rem mod etablering af et Sandemoseseminar i Nykøbing Mors i A fslutning i marts 1999 Materialets lancering i forbindelse med Sandemosejubilæet søges gjort til en m e d i e b e g i venhed, med det formål at vise: at bogen står aktuelt og centralt og ka n b e fo rd res af de nye medier at fo rs kellige tekstformer supplerer og b e fo rd rer hinanden at det nord i s ke fællesskab leve r, også på b i b l i o t e k s o m r å d e t at man kan bemægtige sig og bruge de nye medier i en videreudvikling af en d a n s k / n o rdisk oplys n i n g s t ra d i t i o n at den nye elektro n i s ke fo r b u n d e t h e d også kan benyttes til befo rdring af et positivt menneskeligt fællesskab (at lære af Jante), og at biblioteket også her har en central ro l l e at fortællingen lever og har det godt. 14

15 C y b o rg og læsehest B e t ragtning om forholdet mellem menneske, maskine, natur og tekst På side 8 her i hæftet kan man læse Marku s N ovaks ikke helt letfo rståelige definition af cy b e rs p a c e. På dansk findes det beslægtede ord k y b o rg (eng. cy b o rg), et med maskine fo r b u n d e t m e n n e s ke. (Disse mænd og deres fa n ta s t i s ke maskiner). Handling og maskine, vær så god... s k r i ver den unge digtera s p i rant. Det skal ikke dermed være sagt, at han på det tidspunkt ka n t i l s k r i ves særlig dybsindige ove r vejelser ove r m e n n e s kets forhold til tekniske hjælpemidler og ko m m u n i ka t i o n s re d s ka b e r. Sandemose var tydeligvis skeptisk ove r for tekn i k kens velsignelser i forhold til de gode dages omtvistelige poesi". Skal vi som læsere og/eller skribenter tilslutte os hans og andres ske p s i s ove r for ny teknologi? Sandemose hentede ret direkte inspiration fra n a t u ro p l evelser og egne oplevelser af nære personlige re l a t i o n e r. Men også litteratur og disku s- sioner kom til at præge hans bev i d s t h e d s r u m. S k r i ve p rocessen var langt fra nogen lineær proc e s. Bestandigt blev elementer af det skrev n e genbrugt i en ny kontekst, og som led i en ny b ev i d s t h e d s d a n n e l s e. I cy b e rspace er maskinen mere end et b e a r b e j d n i n g s re d s ka b. Den er også fo r l æ n g e l s e n af vo re sanser og et re d s kab til ko m m u n i ka t i o n. Vi møder nye sta n d a rder for sansning, nye måder at udvikle bevidsthed på, nye udtryksmåder. U d vekslingen bliver måske hurtigere, men fo r- holdet til natur og medmennesker er stadig den c e n t rale omdre j n i n g s a k s e. Og vi er stadig læsere. Aksel Sandemose, portrætfoto taget i København Fra Leo Estvads bog Aksel Sandemose først i 20 erne. Carit Andersens Forlag. Kbh På den tid var der to væsentlige forhold han tilsyneladende endnu ikke havde beskæftiget sig seriøst med: forholdet til kvinder og til maskiner. Med hensyn til det første kan der hentes en del forståelse fx i Haavardsholms velskrevne biografi Flugten fra Jante. Om det sidste står der i samme bog lakonisk, som indledning til et afsnit hvor Sandemoses og tidens elendighed udmales: Vinteren køber Aksel Sandemose sin første skrivemaskine, og renskriver en hel ladning af sine nye og gamle manuskripter for at sende dem i»hodet på Gyldendal«. Selv skriver Sandemose: Jeg gik i dag hen og lejede en skrivemaskine. Alle vegne fordres maskinskrivning, i bedste fald vrænges på næsen af det håndskrevne. Det kan ikke nytte at sidde som en efternøler og smøre sjælestudier ved håndkraft. Handling og maskine, vær så god, Fanden i de gode dages omtvistelige poesi. Og senere:... og da jeg nu havde denne maskine, fandt jeg, at den burde benyttes, for at benytte hans egne [Estvads] ord, at jeg engang ville præstere noget, der er mit talent værdigt... Nu ærgrer det mig bare, for når jeg engang kommer frem, hvad jeg selvfølgelig gør, så kan han blære sig med, at det sae han jo nok. 15

16 S a n d e m o s e p rojektet og dets bidra g yd e re Bent Dupont på hjemmebane foran en del af sin bogsamling. Billedet er taget i forbindelse med videooptagelse af et foredrag om Sandemoses Canadarejser. Videoen vises på Sandemose/Hagerup seminaret i Risør, august 1997 og kan derefter lånes fra Sandemosearkivet. Om dette Informationsbrev: Trykt i 500 eksemplarer på Morsø Folkeblad Udkommer 1. august 1997 Tekst, sats og layout: Søren Kappel Schmidt E-post: Hæftet kan rekvireres fra Morsø Folkebibliotek Algade Nykøbing Mors Tlf Hjemside (fra medio august 1997) S a n d e m o s e p rojektet hvo r for flygte fra Jante? har to omdre j n i n g s p u n k t e r : Fortælle om Aksel Sandemoses fo r fa t t e rs ka b. U n d e rsøge hvo rdan digitale medier kan bruges i formidlingsarbejdet. M o rsø Fo l kebiblioteks Sandemosesamling mod e r n i s e res og gøres tilgængelig via digitale med i e r. I perioden frem til Sandemoses 100 års fødselsdag den 19. marts 1999 vil vi på fo rs kellig vis g i ve adgang til: L i t t e ra t u rsøgning Møde med Sandemoseke n d e re og deres synspunkter Au d i ovisuel oplevelse Tekster og citater ve d r ø rende fo r fa t t e rs kabet Materiale til brug i undervisning eller egen bea r b e j d e l s e. B i b l i o t e kets traditionelle fo r m i d l i n g s former supp l e res med en CD-rom med data b a s e, tekst, fo to, l yd og video. Projektets homepage udbygges og der pro d u c e res videofilm. De anvendte medier s kal hver med deres fortrin udgøre en integre re t del af et fo r m i d l i n g s a r b e j d e. S a n d e m o s e p rojektet hvo r for flygte fra Jante? er fortællingen om et lille biblioteks fo rsøg på at bemægtige sig og benytte de nye medier. P rojektet er blevet til som en del af de aktivitet e r, der skal marke re Aksel Sandemoses å rsdag den 19. marts 1999, samme år som Nykøbing Mors kan fejre 700 års byjubilæum. Det er fo r m u l e ret som et biblioteksudviklingspro j e k t for Morsø Fo l kebibliotek af lærer og medieudvikler Søren Kappel Schmidt i samarbejde med ove r b i b l i o t e kar Inger Hansen. P rojektet har fo reløbig modtaget støtte fra : M o rsø kommune til pro j e k t b e s k r i ve l s e, mediedel samt aktiviteter S tatens Bibliotekstjeneste til biblioteksudviklingsdelen (støtte for arbejdsårene 1996 og 1997 samt fo reløbigt tilsagn om støtte i 1998, h vor projektet i det væsentligste færd i g g ø re s. d e r u d over har Po l i t i kens fond og Edva rd Pe d e rsens bibliot e k s fond bidraget med støtte. Per Sommer har bidraget med hjælp til intern e tdesign og grafisk arbejde og Ulla Højgaard har re g i s t re ret tekster til samlingens data b a s e. 16

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

fotografisk kommunikation

fotografisk kommunikation XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve 2016 fotografisk kommunikation 1/2 Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Fotografisk Kommunikation Del 1:

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

PIT Afsluttende opgave Vis hvad I kan. Steen H Jensen

PIT Afsluttende opgave Vis hvad I kan. Steen H Jensen teen H Jensen 1 PIT Afsluttende opgave Vis hvad I kan. teen H Jensen 1 2 3 4 5 Forside Indhold og begrundelse for emne Link til to Movie Maker produktioner Link til Photo tory og Power Point produktioner

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS Program. Kl. 9.15 Ankomst og kaffe Kl. 9.45 Velkomst Foredrag ved Rune Strøm Den gode arbejdsplads Kl. 11.30 Nyt fra sjællandske region samt sang ved forstander Christian Hougaard- Jacobsen Kl. 12.00 Frokost

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.06.2013 Tid 17:00 Sted NæstvedArkiverne, Rådmandshaven 20, læsesalen Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Lindy Nymark Christensen Søren Drost Broegaard

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner DR s EAN nr. er: 579 000 165 9905. Pris for kursus via DJMX: 29.500 Dette beløbdækker undervisning, flybillet og ophold.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT!

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet?

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet? 1. På hjemmesiden http://jensvaever.skive.dk under punktet s historie kan du finde nogle vigtige oplysninger og link. Find noget om Jens s navn i filmklip x. Link finder du. (følger senere) og på hjemmesiden.

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Databasesøgning. 1. års

Databasesøgning. 1. års Databasesøgning 1. års Gymnasiets Biblioteksbase Gymnasiets Biblioteksbase: Indeholder materialer, der fysisk befinder sig på Vordingborg Gymnasium & HFs bibliotek www.vgbib.dk Vordingborg Bibliotekerne

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Afsluttende opgave 2015 Affaldshåndtering Indholdsfortegnelse:

Afsluttende opgave 2015 Affaldshåndtering Indholdsfortegnelse: Afsluttende opgave 2015 Affaldshåndtering Indholdsfortegnelse: Opgaveformulering Opsumering Produkt: Facebook Instagram Interagereing: Formål Betydning Afprøvning Værktøjer Kilder: Miljø undersøgelser

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere