Dagsorden. for. Økonomiudvalgets møde den 21. august 2006, Kl i Risbjergværelset, Hvidovre Rådhus

Transkript

1 Dagsorden for Økonomiudvalgets møde den 21. august 2006, Kl i Risbjergværelset, Hvidovre Rådhus

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr. 1 1 Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager 1 Pkt.nr. 2 1 Indberetning af Kommunens regnskab for 2. kvartal 1 Pkt.nr. 3 3 Risikostyring budget overflyttes fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget 3 Pkt.nr. 4 4 Oprettelse af barselsfond. 4 Pkt.nr. 5 7 En ny chance til alle 7 Pkt.nr Udskiftning af køkkenudstyr i Messen 11 Pkt.nr Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune Endelig vedtagelse/behand ling af indsigelser 13 Pkt.nr Udtalelse til Statsamtet i anledning af ansøgning om fri proces 14 Pkt.nr Avedøre Boligselskab ændring af vedtægter 15 Pkt.nr De almene boligorganisationers driftsregnskaber administrativ bemyndigelse 16 Pkt.nr De almene boligorganisationer, regnskaber for moderniseringsprojekter administrativ bemyndigelse 18 Pkt.nr Aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab 19 Pkt.nr Boligselskabet Friheden, afdeling Friheden I tillægebelåning, udskiftning af vaskemaskiner i forbindelse med etablering af pengeløst vaskeri 20 Pkt.nr Forslag til "Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo" af 18. juli Pkt.nr Strandparken I/S godkendelse af regnskab Pkt.nr Strandparken I/S budgetforslag Pkt.nr Strandparken I/S overdragelse af Københavns Amts drifts og sekretariatsfunktion 26 Pkt.nr Vuggestuen Kærgården Brandskade Nyt Projekt nr Bevillingsansøgning 27 Pkt.nr Frigivelse af rådighedsbeløb på projekt 3323 Skoleudvalgets rammekonto til ændring og tilpasning af skolernes inde og udearealer 30 Pkt.nr Orientering om Kommissorium for Vestegnens Miljøforum 33 Pkt.nr Struktur og organisering af fjernvarmeforsyningen i Hvidovre Kommune 35 Pkt.nr Tematisering af forslag i høringssvar med henblik på indarbejdelse i forslag til sundheds og forebyggelsespolitik 38 Pkt.nr Samarbejde om tandregulering med Brøndby og Hvidovre 44

3 Pkt.nr Puljeansøgning til livskvalitet og trivsel 49 Pkt.nr Frigivelse af tilskud fra pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp 51 Pkt.nr Ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp. 52 Pkt.nr Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 53 Pkt.nr Drift af Dansborghallen 57 Pkt.nr UUcenter Syds årsregnskab for Pkt.nr Overordnede principper for udformning af elevplaner 61 Pkt.nr Fast budget for fritidshjem og klubber 64 Pkt.nr Erhvervelse og etablering af kastebur ved opvisningsbanen på Hvidovre Stadion, ændring af bevilling 67 Pkt.nr Forlængelse af forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Avedøre Idrætscenters Cafeteriaforening til den 31. december Pkt.nr Studietur til Oppegård 70 Pkt.nr Eventuelt 72

4 Side 1 Pkt.nr. 1 Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager Politisk beslutning: Pkt.nr. 2 Indberetning af Kommunens regnskab for 2. kvartal Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget 1. at Hvidovre Kommunes indberetning af regnskab efter 2. kvartal tages efterretning. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Kommunerne har siden 1999 haft til opgave, at indberette kvartalsregnskaber vedrørende drift og anlæg til Indenrigsministeriet.

5 Side 2 Det samlede regnskab på drift og anlæg efter 2. kvartal I 1000 kr. netto Oprindelig Budget 2006 Regnskab efter 1.kvartal kvartal 2006 i % 2. kvartal 2005 i % 2. kvartal 2004 i % Drift ,6 % 48,7 % 47,2 % Anlæg ,8 % 19,9 % 28,2 % Kvartalsregnskabet viser et samlet nettoforbrug på driftssiden på 46,6 %. Brutto udgør driftsudgifterne på 48 % og indtægterne 52 %. Den høje indtægtsprocent skyldes, at forbrug og afgifter vedr. vand og kloak er registreret forud for hele året. Anlægssiden viser et samlet nettoforbrug på 31,8 %. Overgangen til Opusøkonomisystem fra maj 2006 har givet problemer med at få alle regninger bogført rigtigt på plads. Det registrerede forbrug i 2. kvartal er derfor mindre end det normalt vil være. Økonomisk Sekretariat forventer, at alle registreringer vil være korrekt på plads i løbet af 3. kvartal. Servicerammen forbrug i forhold til opgørelse af den budgetterede serviceramme: Hvidovre Kommunes servicebudget er på kr. Forbruget på servicerammen efter 2. kvartal udgør kr. hvilket svarer til 49 %. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Udtræk af Hvidovre Kommunes indberetning af regnskab for 2. kvartal

6 Side 3 Pkt.nr. 3 Risikostyring budget overflyttes fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at budgettet til selvrisiko vedr. brand på bygning/løsøre i 2006 kr samt 2007 m.fl. år kr omplaceres fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget. 2. at budgettet til selvrisiko vedr. ansvarsforsikringer i 2006 kr samt 2007 m.fl. år kr omplaceres fra Centralforvaltningen til Personalekontoret. 3. at restbeløbet på kr i 2006 vedr. rulning af uforbrugt budget fra 2005 til selvrisiko vedr. brand på bygning/løsøre omplaceres fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget. 4. at budgettet til risikokoordinatoren i 2006 kr samt 2007 m.fl. år kr omplaceres fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget 5. At der i forbindelse med regnskabsafslutningen hvert år aflægges separat regnskab på det beløb der er brugt til selvrisiko vedr. brandskade på bygning/løsøre samt selvrisiko vedr. ansvar Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Den 1. januar 2004 overgik Hvidovre kommune fra Købstædernes forsikring til Kommuneforsikring. I den anledning blev der ansat en risikokoordinator for en 3årig periode, da Hvidovre kommune kunne opnå rabat på forsikringerne, såfremt denne ansættelse fandt sted. Risikokoordinatoren som var ansat under Centralforvaltningen ophørte i april Chefgruppen har som følge heraf besluttet at arbejdet med risikostyring og koordinering fremadrettet skal ske i sammenhæng med arbejdsmiljøarbejdet i kommunen, og at der i denne forbindelse oprettes et team med et tæt obligatorisk samarbejde og med en ansvarlig koordinator Koordinatoren er ansat under Teknisk forvaltning. Budgetterne til risikostyring ønskes derfor omplaceret til Teknisk forvaltning, Ejendoms og arealudvalget. Ved overgangen til Kommuneforsikring blev der godkendt en forsikringsmodel med selvrisiko på brandskader og bygning/løsøre, således at den opnåede besparelse på selvrisiko fremadrettet kan anvendes til iværksættelse af skadesforebyggende foranstaltninger. Der blev afsat kr. vedr. selvrisiko til brandskader på bygning/løsøre, hvoraf de kr. er placeret i Teknisk forvaltning og kr. i Centralforvaltningen. I 2005 blev der overført kr. til 2006 vedr. uforbrugt budget til selvrisiko vedr. brandskade på bygning/løsøre som kunne anvendes til

7 Side 4 skadesforebyggende foranstaltninger. (KB , pkt. 14). Samtidig med at rulningen blev godkendt, blev der forelagt et forslag til de tiltag som forventes udført i Yderligere blev der afsat kr. til selvrisiko vedr. ansvarsforsikringer som overføres til Personalekontoret Til området under risikokoordinatoren blev der afsat kr. til dækning af kurser, møder, kampagner samt udgifter i forbindelse med risikokoordinatorens arbejde. Der aflægges separat regnskab i forbindelse med regnskabsafslutningen hver år på henholdsvis brandskade på bygning/brand og ansvar. Økonomiske konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser, da budgetbeløbene flyttes fra Økonomiudvalget til Ejendoms og Arealudvalget henholdsvis forbliver under Økonomiudvalget. Budgettet til risikokoordinator og selvrisikoer er placeret under Økonomiudvalgets område på og flyttes til Ejendoms og Arealudvalgets område på konto Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 4 Oprettelse af barselsfond Indstilling: Personale og Itforvaltningen indstiller til økonomiudvalget 1. at der etableres barselsfond efter model A 2. at udgiften til oprettelse af barselsfonden, kr., finansieres ved reduktion af konto 03 med kr. og konto 05 med kr. 3. at administrationen af økonomien godkendes

8 Side 5 4. at der godkendes 100 % rulning for barselsfonden Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Ved overenskomstfornyelsen i 2005 blev der indgået aftale om udligning af udgifter til barsels og adoptionsorlov. Aftalen åbner mulighed for tre løsninger: Model A Udgiften er baseret på 80 % af lønudgift minus dagpengerefusion Model B Udgiften er baseret på 80 % af vikarudgiften minus dagpengerefusion En kombination af model A og B. Samme arbejdsplads kan ikke vælge både model A og B. Forslaget har været drøftet i chefgruppen og CSU henholdsvis den 30. maj og 12. juni Begge instanser har anbefalet model A. Begrundelsen herfor er at den enkelte institution allerede fra barselsperiodens begyndelse kender kompensationsbeløbets størrelse at den falder i tråd med lønsumsstyring, at det er den model, der er mindst administrativt krævende samt at forskellen i udgift mellem model A og B og A+B er så minimal, at det ikke har nævneværdig betydning for den samlede økonomi. Forslaget har efterfølgende været forhandlet med BUPL den 28. juni BUPL har følgende opfattelse: støtter model A, de selvejende institutioner skal følge den tilsvarende kommunale institutionstype. de allerede afsatte puljer til barsel på 0 6 års området og på fritidshjem og klubområdet svarer til disse områders andel af barselspuljen. støtter forslaget om 100 % rul. Selvejende institutioner er ikke omfattet af den kommunale ordning, men ifølge aftalen skal de udarbejde og følge samme model som den tilsvarende kommunale institution. Udgiften til etablering af barselsfond efter model A fra 1. januar 2007 er på grundlag af antallet af barsler i 2005 beregnet til kr. Af de i 2000 afsatte vikarmidler på 25,2 mill. kr. var kr. forudsat anvendt til barselsorlov. Beløbet var fordelt med kr. på skole og kulturforvaltningen og kr. på socialforvaltningen. Beløbet indgik i institutionernes lønsum.

9 Side 6 På øvrige områder var der ikke afsat særskilte midler til dækning af udgifter ved barsel. Udgifterne blev afholdt inden for den afsatte lønsum. Udgiften til barselsfonden foreslås derfor ud fra en forholdsmæssig beregning, baseret på fordeling af barselpuljen i år 2000 finansieret ved at skole og kulturforvaltningens område bidrager med kr. og socialforvaltnings område med kr. Budgettet lægges i puljer på Hovedkontoniveau, med undtagelse af konto 05, som udbygges på grund af forældrebetaling. Budgettet fastlægges/justeres som en teknisk korrektion i maj måned med en fast procentstigning over årene. Budgettet skal være selvfinansierende og eventuel stigning skal finansieres af områderne. I forbindelse med ØU s 2. behandling af budgettet vurderes det ud fra forbruget i første halvår, om der skal ske en regulering af barselspuljebudgettet for det kommende år. Reguleringen sker ved at områderne enten skal lægge flere penge i puljerne eller have reduceret puljerne. Budgetopfølgning skal ske på den samlede pulje for at følge med i, om der skal ske en regulering af puljerne. Det foreslås at der skal være 100 % rulning på de afsatte barselspuljer, idet barselsperioder i mange tilfælde strækker sig over mere end et budgetår. Samme princip anvendes p.t. ved modtagne refusioner af dagpenge. Udgift til etablering af EDBsystem til håndtering af ordningen herunder digital signatur holdes inden for budgettet rammer. Økonomiske konsekvenser: Ordningen er udgiftsneutral Personalemæssige konsekvenser: Forslaget kan medføre nedgang i antallet af stillinger. Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Teknisk notat af 18. maj 2006 uden bilag

10 Side 7 Pkt.nr. 5 En ny chance til alle Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at statstilskuddet kroner til gennemgang af sager i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2008 frigives til Arbejdsmarkedsforvaltningens konto 06, og at tilskuddet på op til kroner til dækning af merudgifter til aktive tilbud i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2008 frigives til konto at Arbejdsmarkedsforvaltningen bemyndiges til at forhandle med de relevante faglige organisationer om etablering af en resultataftale inden for de af Arbejdsmarkedsstyrelsen udmeldte rammer. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Baggrund Regeringens integrationsplan En ny chance til alle er vedtaget ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Nedenfor er opridset de væsentligste punkter i lovændringen. Hvor ikke andet fremgår, trådte ændringerne i kraft 1. april Særlig indsats over for kontant og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. Kommunerne skal i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer, som ikke inden for de seneste 12 måneder har modtaget et tilbud, foretage en sagsgennemgang og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 1012 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2. Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed til at tage en uddannelse. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Kan personen dette, skal kommunen pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. 3. Integrationskontrakt. Kommunen skal for personer, der har eller skal have en integrationskontrakt, og som modtager offentlig forsørgelse, supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats. Ligeledes skal der udarbejdes en status over deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom.

11 Side 8 4. Sygeopfølgning. Kommunerne har pligt til at vurdere, om en sygemeldt skal have udarbejdet en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og/eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Vurderingen skal foretages løbende og umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. 5. Udnyttelse af arbejdsmuligheder Undlader en sygemeldt at give meddelelse om sygdom ved indkaldelse til samtale eller deltagelse i foranstaltning, skal kommunen vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen. En ægtefælle anses ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder, når ægteparret har modtaget hjælp i minimum to år, eller når det ikke er dokumenteret, at pågældende har haft mindst 300 timers arbejde inden for de sidste 2 år. 6. Indførelse af sanktioner Nedsættelse af hjælpen for en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed og som undlader at give meddelelse om sygdom i forbindelse med indkaldelse til samtale eller deltagelse i foranstaltning. 7. Ændret statsrefusion på kontanthjælpsområdet Refusionen for passive perioder reduceres fra 50% til 35% og refusionen for aktive perioder øges fra 50% til 65%. Denne lovændring træder i kraft 1. juli Fratagelse af retten til refusion for sygemeldte Refusionen for udgifter til ydelser for sygemeldte fratages, hvis kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning, uarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning af planen. Særlig indsats over for kontant og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. Den mest ressourcekrævende opgave er den særlige indsats over for passive kontant og starthjælpsmodtagere. Indsatsen består i, at kommunerne i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 skal foretage en fornyet behandling af alle sager herunder udarbejde en ny eller revideret jobplan og tage stilling til, om den ledige han henvises til job eller ordinær uddannelse. Eller om det eventuelt er nødvendigt at give tilbud efter kapitel 1012 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats; virksomhedspraktik, ordinære uddannelsesforløb, korte vejlednings og afklaringsforløb eller særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Til at løfte denne særlige indsats og merudgifterne forbundet hermed kompenserer staten hver enkelt kommune direkte via en tilskudsmodel og ikke via de sædvanlige DUTprincipper. Formålet er at sikre, at midlerne især går til de kommuner, der har mange personer i målgruppen. Tilskudsmodellen skal ligeledes sikre, at tilskuddene målrettes de kommuner, som opnår resultater. En lignende tilskudsmodel ses på integrationsområdet, hvor staten yder resultattilskud. Tendensen går således i retning af at målrette statslige tilskud til der, hvor den konkrete indsats iværksættes. Definition af målgruppen Målgruppen for indsatsen omfatter modtagere af kontant og starthjælp under 67 år, og som inden for de sidste 12 måneder ikke har deltaget i tilbud, og som har modtaget offentlig forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge). Målgruppen omfatter både personer, der opfylder kriterierne ved indsatsperiodens start, og personer der i løbet af perioden vil opfylde kriterierne. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en opgørelse over målgruppen og udmelder løbende til kommunerne, hvilke personer, der indgår i målgruppen, via en liste med personernes cprnumre og dato for at opfylde kriteriet for at indgå i målgruppen. Udmeldte mål

12 Side 9 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i notat af 3. maj udmeldt følgende mål, som kommunerne tilsammen skal nå ved afslutning på indsatsen Ny chance til alle den 30. juni 2008: Mål 1: Flere skal i job eller ordinær uddannelse 25 % af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter, dvs. den 1. juli 2008 imod et landsgennemsnit på 12,2 %, der var i job eller ordinær uddannelse i en tilsvarende tidligere periode. Mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 % af den toårige periode imod et landsgennemsnit på 7,3 %, der kunne forsørge sig selv i en tilsvarende tidligere periode. Mål 3: Flere skal være i gang Målgruppen skal være i aktivitet i mindst 40 % af den tid, hvor de modtager kontant eller starthjælp imod et landsgennemsnit på 11 %, der var i aktivitet i en tilsvarende tidligere periode. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en opgørelse over, hvordan samtlige danske kommuner levede op til målene i den toårige periode: uge 23 i 2003 til uge 23 i Hensigten med opgørelsen er at give hver enkelt kommune et indtryk af omfanget af den opgave, som kommunen står over for før starten på indsatsen Ny chance for alle. I nedenstående udpluk af opgørelse sammenlignes Hvidovre Kommune med vestegnskommunerne samt købstader med nogenlunde samme indbyggertal som Hvidovre. Med udgangspunkt i Hvidovre Kommune skal opgørelsen læses således: Mål 1: 15,8 % af målgruppen var i job i perioden uge 23 i 2003 til uge 23 i Mål 2: 9,1 % forsørgede sig selv i perioden uge 23 i 2003 til uge 23 i 2005 Mål 3: 10,5 af målgruppen var i aktivitet i perioden uge 23 i 2003 til uge 23. Kommune Mål 1 25 % skal være i job eller ordinær uddannelse Mål 2 15 % skal kunne forsørge sig selv Mål 3 40 % skal være i gang Hvidovre 15,8 % 9.1 % 10,5 % Albertslund 12,6 % 8,9 % 10,4 % Brøndby 11,8 % 6,8 % 10,7 % Glostrup 11,0 % 6,8 % 9,6 % Høje Taastrup 8,3 % 5,0 % 7,9 % Ishøj 16,8 % 8,3 % 13,7 % Rødovre 10,3 % 6,4 % 9,3 % Tårnby 20,5 % 10,7 % 5,5 % Vallensbæk 18, 4 % 13,4 % 9,0 % Køge 8,2 % 5,4 % 8,2 % Holstebro 11,3 % 6,2 % 19,7 % Svendborg 12,0 % 5,6 % 10,1 % Bornholm 12,4 % 7,0 % 8,1 % Viborg 11,0 % 8,0 % 12,8 % Ballerup 13,2 % 8,0 % 14,9 % Greve 11,9 % 6,5 % 7,0 % Næstved 11,9 % 4,4 % 12,5 % Fredericia 10,3 % 6,3 % 19,0 % Roskilde 15,1 % 8,7 % 9,0 % Silkeborg 11,1 % 6,7 % 9,4 %

13 Side 10 Vejle 10,8 % 6,5 % 12,2 % Herning 31,1 % 17,4 % 9,5 % Horsens 10,5 % 4,9 % 14,7 % Som det fremgår af opgørelsen er det meget ambitiøse måltal, der er fastsat, ikke kun for Hvidovre Kommune men også for de øvrige kommuner. Hvad angår både mål 1 og 2 lå Hvidovre Kommune i den udvalgte periode over landsgennemsnittet og i forhold til mål 3 lå Hvidovre Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Som for de øvrige kommuner er det også i forhold til mål 3, at Hvidovre Kommune får den største udfordring med at yde sit bidrag til, at kommunerne tilsammen når målet om, at 40 % skal være i gang ved afslutningen af indsatsen den 30. juni For at nå de udmeldte målsætningerne senest 30. juni 2008 kræver det derfor nye og anderledes tiltag for målgruppen. Eksempelvis er det en stor udfordring at få indvandrekvinder, som aldrig har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, i et tilbud. Ligeledes er der en stor del af målgruppen, der ikke er særlige attraktiv for arbejdsmarkedet bl.a. pga. manglende erhvervserfaringer, lavt selvværd, kriminalitet, forskellige misbrugsproblematikker og eller langvarige og tilbagevendende sygdomsperioder. Opfølgning på indsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsen har besluttet, at Kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens indsats for målgruppen og resultaterne af indsatsen mindst en gang årligt og første gang i andet kvartal Til brug herfor og for at kommunerne løbende kan følge op på de udmeldte mål, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikle et barometer, som bliver tilgængeligt primo Styrelsen udmelder således ikke i løbet af 2006 en status på den enkelte kommunes målopfyldelse. Tildeling af tilskud Som nævnt bliver kommunerne direkte kompenseret for merudgifterne forbundet med indsatsen via en tilskudsmodel bestående af tre elementer: Tildeling af tilskud til sagsgennemgang Tilskuddet udmåles på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på en opgørelse af andelene af den samlede målgruppe i de enkelte kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt, at Hvidovre Kommunes samlede tilskud i perioden til sagsgennemgang er kr, som tildeles i fire rater. Tildeling af tilskud til driftsudgifter til aktive tilbud Den enkelte kommune får et fast tilskud på kr. for hver person i målgruppen, som påbegynder et tilbud. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt, at Hvidovere Kommune maksimalt kan modtage kr. Beløbet udbetales aconto og efterreguleres ved indsatsens afslutning 30. juni 2008 på grundlag af antallet af personer omfattet af målgruppen, der har deltaget i et tilbud. Tildeling af tilskud til resultatløn Kommunerne kan få tilskud til resultatløn til kommunale sagsbehandlere. Inden for en samlet ramme på landsplan på i alt 10 millioner kr. udgør tilskuddet kr. per person i målgruppen, som i mindst 13 uger inden for 15 uger ikke modtager offentlige forsørgerydelser, kommer i SU godkendt uddannelse uden offentlig tilskud eller kommer i fleksjob. Det er en betingelse for at få tilskuddet, at den enkelte kommune ansøger om at få del i midlerne, og at der er indgået en resultatlønsaftale med de relevante faglige organisationer.

14 Side 11 Forvaltningen er i dialog med de relevante faglige organisationer herom. I forhold til tildelingen af tilskud indstiller Arbejdsmarkedsforvaltningen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at statstilskud til gennemgang af sager samt statstilskud til dækning af merudgifter til aktive tilbud tilføres Hvidovre Kommune og at tilskuddene frigives til henholdsvis Arbejdsmarkedsforvaltningens konto 06 og konto Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller tillige til Økonomiudvalget, at forvaltningen bemyndiges til at forhandle med de relevante faglige organisationer om etablering af en resultatlønsaftale inden for de af Arbejdsmarkedsstyrelsens udmeldte rammer for tildeling af tilskud til resultatløn. Økonomiske konsekvenser: Tilskud til sagsgennemgang skal i 2006 konteres på hovedkonto 6 Administration. Fra og med 2007 skal tilskud til sagsbehandling konteres på funktion gruppering 001 Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre. Tilskud til driftsudgifter til aktive tilbud skal konteres som en indtægt på driftskonti på konto Indtægterne skal indgå i opgørelsen af refusionsberettigede driftsudgifter på de konti, hvor udgiften til det aktive tilbud har været afholdt. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 6 Udskiftning af køkkenudstyr i Messen Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr til projekt 0037, renovering og udskiftning af køkkenudstyr i restaurant Messen 2. at udgiften finansieres af projekt 0031, salg af brugsret for kulissesalg i Avedørelejren

15 Side 12 Politisk beslutning: Sagsfremstilling: I forbindelse med indgåelse af aftale om Messen har forpagter taget forbehold for levnedsmiddelkontrollens godkendelse af Messens køkken. På økonomiudvalgets møde den 15. juni 2006, punkt 11 orienterede Borgmesteren om, at køkkenets standard og funktionalitet undersøges, og at det muligvis kan medføre udgifter i størrelsesordenen kr til kr Levnedsmiddelkontrollen udfører ikke konsulentopgaver og tilsyn vil først kunne ske, når Messen er i drift. Det har derfor ikke været muligt at få levnedsmiddelkontrollens vurdering inden Messens opstart. Køkkenets inventar og funktionalitet er gennemgået og det er konstateret, at ovnen ikke virker og at røremaskine og borde med sikkerhed ikke vil kunne godkendes. Der er derfor indhentet tilbud på reparation og udskiftning af nødvendigt inventar. Komfur og emhætte kan repareres. Herudover er det nødvendigt at anskaffe og installere nye ovne med stikvogne, en kold jomfru, en røremaskine, 2 affaldsstativer samt et stålbord. Det kan ikke afvises, at Levnedsmiddelkontrollen ved kontrol vil kræve yderligere udskiftning. Udgiften til anskaffelse og installation vil udgøre maksimalt kr Der er givet tilsagn om levering og installation i uge 26. Af hensyn til det aftalte opstartstidspunkt 1. juli 2006 blev der den 23. juni 2006 af fungerende borgmester og kommunaldirektør givet tilladelse til at foretage ovenstående indkøb og installation ( 31bevilling). I forbindelse med opstart har det vist sig, at eksisterende kølemontrer ikke kan køle og at køleskabet er kortsluttet. Da det ikke vil være forsvarligt at drive Messen med den forekommende køkkenfunktionalitet er der den 5. juli 2006 givet tilladelse til at anvende yderligere kr til anskaffelse og installation af kølemontrer. Økonomiske konsekvenser: På projekt 0031 er der en indtægt på kr. 1 mio. for salg af brugsret for kulissesalg i Avedørelejren. På Kommunalbestyrelsens møde den 30. maj 2006, punkt 5 blev der bevilliget kr til Sønderkærskolen i skoleåret 2006/2007. Af den resterende salgsindtægt foreslås til denne sag anvendt kr. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser:

16 Side 13 Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 7 Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune Endelig vedtagelse/behand ling af indsigelser Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen: 1. at tage orienteringen til efterretning. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 30. august 2005, punkt 13, at fremsende et brev med bemærkninger Forslag til Københavns Kommuneplan Se vedlagte bilag. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har på møder den 15. december 2005 og 18. maj 2006 behandlet de indkomne bemærkninger og vedtaget Kommuneplan 2005 endeligt. Københavns Kommune har behandlet Hvidovre Kommunes bemærkninger, som angivet i Indstilling med bilag vedr. endelig vedtagelse af Københavns Kommuneplan 2005 : Hvidovre Kommune anmoder om at blive taget med på råd, hvis der gennemføres større tilpasninger af vejkapaciteten i kommunegrænsen eller påtænkes indført kørselsafgifter i Københavns Kommune. Hvidovre Kommune ser med tilfredshed på, at Københavns Kommune vil udarbejde en plan for Harrestrup Å/Damhuså og Kalveboderne, som skal sikre et bedre miljø og mere natur i vandløbet samt badevandskvalitet i Kalveboderne. Hvidovre Kommune anmoder om at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af denne plan. Bemærkning

17 Side 14 Københavns Kommune er klar over, at den trafikale planlægning ofte får konsekvenser over kommunegrænsen, og vi vil tage vore naboer med på råd i det omfang, der planlægges større trafikale ændringer. Hvad angår planen for Harrestrup Å/Damhuså og Kalveboderne, har Københavns Kommune allerede taget initiativ til at etablere et fælles kommunalt samarbejde. Grundlaget for dette drøftes mellem de kommunale forvaltninger. Konklusion Henvendelsen giver ikke anledning til at foreslå ændringer i kommuneplanforslaget. Teknisk Forvaltnings anbefaling På denne baggrund vil forvaltningen anbefale, at Københavns Kommunes behandling af Hvidovre Kommunes bemærkninger tages til efterretning. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Hvidovre Kommunes brev af 12. september Pkt.nr. 8 Udtalelse til Statsamtet i anledning af ansøgning om fri proces Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at udkast til udtalelse til Statsamtet København godkendes. Politisk beslutning:

18 Side 15 Sagsfremstilling: Kurt Nielsen v/advokat Thomas Højlund har i brev af 23. juni 2006 anmodet Statsamtet København om fri proces til førelse af en retssag mod Hvidovre Kommune. Statsamtet har i den anledning i brev af 7. juli 2006 anmodet Hvidovre Kommune om en udtalelse i sagen. Statsamtets brev med bilag, herunder advokat Thomas Højlunds udkast til stævning mod Hvidovre Kommune, vedlægges dagsordenen. Centralforvaltningen har udarbejdet udkast til udtalelse til statsamtet. Udkastet vedlægges dagsordenen. Det indstilles, at udkastet godkendes. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Kopi af Statsamtet Københavns brev af 7. juli 2006 med bilag Udkast til udtalelse til Statsamtet København Pkt.nr. 9 Avedøre Boligselskab ændring af vedtægter Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende ændringer i vedtægterne vedr. Avedøre Boligselskab Politisk beslutning:

19 Side 16 Sagsfremstilling: På det ordinære repræsentantskabsmøde 29. maj 2006 i Avedøre Boligselskab blev nedenstående forslag til ændring i vedtægterne enstemmigt godkendt. I de nuværende vedtægter lyder i 9, stk. 1, 3. således: "Herudover udpeges 2 medlemmer af Boligselskabet AKB s.m.b.a. s bestyrelse." 9, stk. 1, 3. ønskes ændret således: "Herudover vælger repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen 2 medlemmer med bred samfundsmæssig interesse." Den godkendte ændring skyldes at der forestår en sammenlægning mellem forretningsførerskabet AKB og KAB, hvorfor vedtægtsændringen kan godkendes. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 10 De almene boligorganisationers driftsregnskaber administrativ bemyndigelse Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget: 1. at sagen tages til efterretning Politisk beslutning:

20 Side 17 Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 28. august 2001 under punkt 25 godkendtes bl. a.: 1. at administrationen blev bemyndiget til at behandle de almene boligorganisationers driftsregnskaber, 2. at driftsregnskaberne forelægges Økonomiudvalget i de tilfælde, hvor administrationen har kritiske bemærkninger, 3. at Økonomiudvalget en gang årligt modtager oplysning om, hvilke driftsregnskaber administrationen på Kommunalbestyrelsens vegne har behandlet og godkendt. Centralforvaltningen har i perioden til godkendt 11 driftsregnskaber for de almene boligorganisationer. Der har ved behandlingen af regnskaberne ikke været sådanne kritiske bemærkninger, som skulle medføre regnskabernes forelæggelse for Økonomiudvalget. Af bilag til dagsordenen fremgår det, hvilke driftsregnskaber, der i den nævnte periode er godkendt administrativt. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Opgørelse over godkendte driftsregnskaber

21 Side 18 Pkt.nr. 11 De almene boligorganisationer, regnskaber for moderniseringsprojekter administrativ bemyndigelse Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget: 1. at sagen tages til efterretning Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 28. august 2001 under punkt 25 godkendtes bl. a.: 1. at administrationen blev bemyndiget til at behandle de almene boligorganisationers moderniseringsregnskaber, 2. at ansøgninger om lånoptagelse, huslejeforhøjelse m.m. i forbindelse med moderniseringsprojekter fortsat forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 3. at moderniseringsregnskaberne forelægges Økonomiudvalget i de tilfælde, hvor administrationen har kritiske bemærkninger til regnskabet, 4. At Økonomiudvalget en gang årligt modtager oplysning om, hvilke moderniseringsregnskaber administrationen på Kommunalbestyrelsens vegne har behandlet og godkendt. Centralforvaltningen har i perioden til behandlet og godkendt 17 moderniseringsregnskaber. Der har ved behandlingen af regnskaberne ikke været sådanne kritiske bemærkninger, som skulle medføre regnskabernes forelæggelse for Økonomiudvalget. Af bilag til dagsordenen fremgår det, hvilke moderniseringsregnskaber, der i den nævnte periode er godkendt administrativt. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser:

22 Side 19 Andre konsekvenser: Bilag: Opgørelse over godkendte moderniseringsregnskaber Pkt.nr. 12 Aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at stilling til forlængelse af aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab med ændret indhold Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Hvidovre almennyttige Boligselskab ønsker at forlænge aftalen, der blev godkendt i Kommunalbestyrelsen ved møde den 19. marts 2002 dog med en ændring i indhold. Den hidtidige aftale gav fortrinsret til boligtagere med 2 eller flere børn til boliger på 4 rum og derover. Hvidovre almennyttige Boligselskab ønsker fremover at give fortrinsret til boligtagere med 1 eller flere børn til boliger på 3 rum og derover. Begrundelsen for aftalen er, at selskabet ønsker sine store boliger udnyttet på en måde, som vil kunne fastholde børnefamiliernes tilknytning til afdelingen. Selskabet har godt erfaringer med ordninger og ønsker derfor aftalen forlænget. Det oplyses at afdeling Bredalsparken omfatter familieboliger med følgende fordeling: 15 stk. 1 rums, 433 stk. 2 rums, 606 stk. 3 rums, 212 stk. 4 rums, 21. stk. 5 rums og 1 stk. 6 rums. Hertil kommer 20 ældreboliger og 51 ungdomsboliger. Afdeling Grenhusene omfatter 37 3 rums rækkehuse og rums rækkehuse. I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 10. april 2000 affattes 60 således:

23 Side 20 For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59, stk. 1 eller 2, kan kommunalbestyrelsen for den almene boligorganisation indgå aftale om, at indtil 90% af de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Mindst hver 10. ledige familiebolig i boligafdelingen skal udlejes efter 51, stk. 1, 1. pkt. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Ansøgning om aftale om udlejning efter særlige kriterier fra Hvidovre almennyttige Boligselskab Pkt.nr. 13 Boligselskabet Friheden, afdeling Friheden I tillægebelåning, udskiftning af vaskemaskiner i forbindelse med etablering af pengeløst vaskeri Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at der gives tilladelse til at optage et 10årigt kontantlån på kr. til udskiftning af vaskemaskiner 2. at lånet skal respektere de i ejendommen indestående statslån Politisk beslutning:

24 Side 21 Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde d. 22. november 2005, pkt. 18 følgende vedr. Boligselskabet Friheden, Afdeling Friheden I, etablering af pengeløst vaskeri: at der gives tilladelse til optagelse af et 10årigt realkreditlån på kr at realkreditlånet skal respektere de i ejendommen indestående statslån at der godkendes en foreløbig huslejeforhøjelse på kr. 0,28 pr. m², årligt at huslejeforhøjelsen eventuelt reguleres i forbindelse med regnskabets godkendelse og fastlæggelse af finansieringen at det forudsættes, at principperne i bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge og anlægssektoren følges. KAB bygge og boligadministration søger i brev af 13. juli 2006 om at optage lån på kr. til udskiftning af vaskemaskiner i forbindelse med etablering af pengeløst vaskeri. De nuværende vaskemaskiner er meget udgiftskrævende, og besparelsen ved udskiftning til mere tidssvarende vaskemaskiner, vil opveje den merudgift der er i forbindelse med optagelse af lånet. Der vil således ikke komme huslejestigninger ud over de i forvejen godkendte 0,28 kr. pr. m² årligt som følge af låneoptagelsen på kr. Låneoptagelsen vil således i alt udgøre kr. til pengeløst vaskeri og udskiftning af vaskemaskiner. Når byggeregnskabet aflægges vil de 2 lån blive slået sammen til et, således at der aflægges et samlet regnskab. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag:

25 Side 22 Pkt.nr. 14 Forslag til "Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo" af 18. juli Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 18. juli 2006, 2. at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 7. september 2006 til den 2. november Politisk beslutning: Ejendoms og Arealudvalgets møde 14. august 2006 Punkt 3: Tiltrådt med følgende bemærkninger: Målet på lang sigt er at udrydde bestanden af kæmpebjørneklo Rodstikning/opgravning er den bedste bekæmpelsesmetode Det tidlige forår er et godt tidspunkt for bekæmpelse Revideret forslag udarbejdes til den videre behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Der følges op på sagen i udvalget om et år. Sagsfremstilling: I henhold til Plantedirektoratets bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006, kan kommuner udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det er et krav, at indsatsplanen sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, inden den vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. Ved Ejendoms og Arealudvalgets møde den 27. marts 2006, punkt 6, tiltrådte udvalget, at Teknisk Forvaltning udarbejder en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, dateret 18. juli 2006, er vedlagt som bilag. Når indsatsplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, har alle grundejere, såvel offentlige som private, pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, jævnfør bestemmelserne i indsatsplanen. Såfremt indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Efterkommes påbuddet ikke kan kommunen for egen regning iværksætte bekæmpelsen. Manglende efterkommelse af et påbud kan straffes med bøde.

26 Side 23 Teknisk Forvaltnings vej og parkafdeling har gennem en årrække bekæmpet kæmpebjørneklo på de kommunale arealer. I 2003 lod Teknisk Forvaltning udarbejde en strategi til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Rapporten rummer en beskrivelse af den nuværende bekæmpelse, en registrering af forekomsterne af kæmpebjørneklo samt anbefalinger af bekæmpelsesmetoder på de enkelte arealer. Sammen med rapporten blev der lavet et oplæg til en folder til borgerne med råd og vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Folderen er efterfølgende blevet udgivet af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo DET VIDERE FORLØB Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, dateret 18. juli 2006, sendes forslaget i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 7. september 2006 til den 2. november Høringsperioden vil blive annonceret i Hvidovre Avis samt på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar vil blive forelagt Ejendoms og Arealudvalget ved udvalgets møde den 23. november 2006 sammen med eventuelt revideret forslag til indsatsplan med indstilling om, at Ejendoms og Arealudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at endelig godkende planen. Såfremt planen kan endeligt vedtages af Kommunalbestyrelsen ved mødet den 12. december 2006, vil vedtagelsen blive annonceret i Hvidovre Avis den 20. december Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, dateret 18. juli Pkt.nr. 15 Strandparken I/S godkendelse af regnskab Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

27 Side at godkende Strandparken I/S s regnskab 2005 Politisk beslutning: Ejendoms og Arealudvalgets møde 14. august 2006 Punkt 4: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Regnskab 2005 er godkendt af Strandparken I/S s bestyrelse den 22. marts I henhold til Strandparken I/S s vedtægter skal regnskabet godkendes af interessenterne. Regnskabet er påtegnet af Kommunernes Revision. Den udførte revision har ikke givet anledning til forbehold. Økonomiske konsekvenser: Regnskab 2005 udviser følgende resultat: (Hele kr.) Regnskab Budget Indtægter Udgifter Driftsresultat Finansiel indtægt Materielle aktiver: Årets tilgang Årets afskrivning Årets resultat Årets resultat udviser merforbrug som skyldes, at materielle aktiver grundet nye lovkrav skal indregnes i årets resultat. Hvidovre Kommunes interessentbidrag (4 2/3 %) udgør som budgettet kr. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Årsrapport 2005 inkl. revisionsberetningen for Strandparken I/S.

28 Side 25 Pkt.nr. 16 Strandparken I/S budgetforslag Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. At godkende Strandparken I/S s budgetforslag At merudgiften som følge af overtagelse af amtets andel, indregnes i budgetforslag med kr./år. Beløbet er forskellen mellem det afsatte beløb i basisbudgettet og Hvidovre kommunes fremtidige interessentbidrag på kr./år. Politisk beslutning: Ejendoms og Arealudvalgets møde 14. august 2006 Punkt 5: Tiltrådt. Det skal bemærkes at indstilling 2 medtages i budgetforslag Sagsfremstilling: Budgetforslaget er godkendt af Strandparken I/S s bestyrelse den 22. marts I henhold til Strandparken I/S s vedtægter skal budgetforslaget godkendes af interessenterne. I delingsaftalerne mellem Københavns Amt og Roskilde Amt og kommunerne i amterne er det bestemt, at Greve Kommune overtager Roskilde Amts andel på 8 %. Københavns Amts andel på 37 1/3 % fordeles ligeligt på de 4 beliggenhedskommuner i amtet: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, så disse overtager hver 9 1/3 %. Budgetforslaget er uændret, men som følge af kommunalreformen, hvor Københavns Amt nedlægges, stiger Hvidovre Kommunes bidrag fra 4 2/3 % til 14 % af budgettet. Teknisk Forvaltning anbefaler at godkende budgetforslag

29 Side 26 Økonomiske konsekvenser: Strandparkens budgetforslag (opgjort i hele kr.): Pris og lønfremskrivningen er fastsat til 2,5 % fra år 2006 til Hvidovre Kommunes interessentbidrag på 14 %, giver en udgift i 2007 og fremover på i alt kr./år. I kommunens basisbudget er afsat kr./år. Merudgiften udgør kr./år, som skal indregnes i kommunens budgetforslag. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Budgetforslag Brev af vedrørende I/S Strandparkens interessentbidrag Pkt.nr. 17 Strandparken I/S overdragelse af Københavns Amts drifts og sekretariatsfunktion Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 1. at godkende, at Ishøj Kommune overtager drifts og sekretariatsfunktionerne pr. 1. januar 2007 fra Københavns Amt. Politisk beslutning: Ejendoms og Arealudvalgets møde 14. august 2006 Punkt 6: Tiltrådt.

30 Side 27 Sagsfremstilling: Kommunalreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007, hvor Københavns Amt og Roskilde Amt nedlægges, får den konsekvens, at Strandparken I/S s interessentkreds og bestyrelse ændres den 1. januar Den nuværende bestyrelse har i den forbindelse indstillet, at Københavns Amts drifts og sekretariatsfunktion overdrages til Ishøj Kommune. Dispositioner om tilrettelæggelse af selskabets administration skal i henhold til vedtægterne 8b godkendes af interessenterne. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 18 Vuggestuen Kærgården Brandskade Nyt Projekt nr Bevillingsansøgning Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at der til Vuggestuen Kærgården, Brandskade 2006, nyt Projekt nr. 5683, gives rådighedsbeløb i 2006 og anlægsbevilling til udgifter på kr til genopbygning af vuggestuen efter brand og til udgifter til genhusning, samt at der gives rådighedsbeløb i 2006 og anlægsbevilling til indtægter på kr svarende til forsikringserstatningen.

31 Side 28 Politisk beslutning: Ejendoms og Arealudvalgets møde 14. august 2006 Punkt 7: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Natten mellem lørdag den 1. og søndag den 2. juli 2006 nedbrændte Vuggestuen Kærgården i et sådan omfang, at den ikke kan anvendes. Vuggestuen består af to hovedbygninger, bygning A og B, samt en mellembygning, der forbinder de to hovedbygninger. Branden opstod i tilknytning til bygning B og bredte sig herfra igennem mellembygningen til bygning A. Bygning B er hårdest ramt. Her er taget styrtet sammen og det meste af løsøret beskadiget. I bygning A er en del af taget brændt, men det tyder på, at det meste løsøre kan reddes. Vuggestuen Kærgården skal nu genopbygges, og imens skal institutionen genhuses. For at fremme dette har Borgmesteren 20. juli 2006 givet 31 bevilling til at igangsætte arbejdet. Ved genopbygningen vil bygningsdele, der ikke har taget skade under branden, så vidt det er muligt, blive genbrugt. Blandt andet er der ikke sket skade på fundamenter, kælder og de fleste murede ydervægge. Kommunen kunne have valgt at opføre bygning B som en hel ny bygning, da KommuneForsikring har vurderet, at der er sket over 50 % skade her. Dette ville dog have betydet en byggeperiode på minimum et halvt år mere. Kommunen løber ingen risiko ved at genanvende bygningsdelene i bygning B, idet alle udgifter bliver dækket, også hvis skaden viser sig at være større end først antaget. Det vurderes, at tidshorisonten for genopbygningen er ca. 1 år, hvilket vil sige, at institutionen kan flytte ind omkring 1. september Til genhusning af institutionen er det valgt at opsætte en pavillon på naturlegepladsen ved Fritidshjemmet Immerkær, som ligger umiddelbart over for den nedbrændte institution. Der er valgt en pavillonløsning fra Bilsby A/S, som indebærer opstilling af en helt ny pavillon, der er konstrueret og indrettet til børneinstitution. Økonomiske konsekvenser: KommuneForsikring har vurderet de samlede omkostninger til genopbygning til kr ekskl. moms, hvilket beløb indeholder følgende: Bygning A Bygning B Mellembygning I alt Skadeserstatning Lovliggørelseserstatning Projektering og byggeledelse Haveanlæg Oprydning, bortkørsel mm Samlet Det skal understreges, at disse omkostninger er skønnede, og det endnu er meget usikkert, hvor meget genopbygningen vil beløbe sig til. Kommunen vil dog få dækket alle udgifter af

32 Side 29 forsikringsselskabet til at genopføre en tilsvarende bygning, da institutionen er fuld og nyværdiforsikret. Lovliggørelseserstatningen er det beløb, kommunen får til at finansiere de ekstra udgifter, der eventuelt kan komme på tale, såfremt den genopbyggede bygning skal overholde det i dag gældende bygningsreglement. Lovliggørelseserstatningen kan maksimalt blive 10 % af erstatningen til bygningen. Bliver udgifterne til lovliggørelse større, er det kommunen selv, der skal finansiere de ekstra udgifter. I de nævnte kr er erstatning for løsøre og erstatning til genhusning ikke indeholdt. Hvor stort et beløb, der gives til erstatning af løsøre, vil først blive klarlagt, efter at kommunen har udarbejdet en detaljeret liste over alt det løsøre, der var i institutionen, og denne liste er sammenlignet med en liste over reddet løsøre, der er blevet bortkørt og rengjort af et skadeservicefirma. Der vil dog maksimalt blive erstattet for kr , som er den løsøresum, kommunen er forsikret for. KommuneForsikring vil pr. kulance indregne køkken og hårde hvidevarer som en del af bygningen. Til genhusning er der ifølge forsikringspolicen afsat 10 % af skadeerstatningen. Det vil på nuværende tidspunkt, med de skøn forsikringsselskabet har fremlagt, sige kr ekskl. moms. Teknisk Forvaltning har foreløbig vurderet, at pavillonløsningen vil medføre udgifter på kr ekskl. moms. Da dette beløb er væsentligt højere end forsikringsdækningen, har kommunen forhandlet sig frem til at få yderligere kr ekskl. moms fra KommuneForsikring til genhusning. Kommunen lægger ud for udgifterne til udbedring af skaderne, hvilket afregnes på sædvanlig vis ekskl. moms, og KommuneForsikring udbetaler efterfølgende erstatning. Nedenstående skema viser i første søjle, hvilke udgifter kommunen vurderes at få til henholdsvis genopbygning, løsøre og genhusning. Anden søjle viser, hvor meget forsikringen erstatter. Udgifter for kommunen (ekskl. moms) Forsikringserstatning (inkl. moms) Genopbygning Løsøre Genhusning I alt Det bemærkes, at udgifter for kommunen opgøres eksklusiv moms, idet købsmomsen refunderes via momsrefusionsordningen. Forsikringserstatningen udbetales inklusiv moms ifølge Indenrigsministeriets konteringsregler, idet købsmomsen ikke tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Samlet foreslås det, i henhold til ovenstående, at der gives rådighedsbeløb i 2006 og anlægsbevilling til udgifter på kr Endvidere foreslås det, at der gives rådighedsbeløb i 2006 og anlægsbevilling til indtægter på kr svarende til forsikringserstatningen Kommunen har en selvrisiko på kr ekskl. moms på brandskader. Selvrisikoen finansieres via puljen til selvrisiko ved brand. Personalemæssige konsekvenser: