UDKAST TIL UDTALELSE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Transport- og Turismeudvalget 2016/0231(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (COM(2016)0482 C8-0331/ /0231(COD)) Ordfører for udtalelse: Merja Kyllönen PA\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PA_Legam PE v /14 PA\ docx

3 KORT BEGRUNDELSE Transport er årsag til en fjerdedel af CO2-emissionerne i EU. Behovet for at mindske emissionerne fra transport er blevet diskuteret siden 1990-erne, og samtidig har målene været forskellige afhængigt af de økonomiske tendenser. Selv om diskussionerne fortsætter, er drivhusgasemissionerne fra transport i Europa kun steget og steget og lå i % højere end i Den generelle stigning i emissionerne fra transport skyldes hovedsageligt stigningen i emissionerne fra vejtransport og flytrafik, da emissionerne fra transport ad jernbane og indre vandveje er faldet siden Private bilers andel af transportemissionerne ligger på omkring 44 %, og den samlede andel fra tunge godskøretøjer og busser er på omkring 18 %. Den forordning om indsatsfordeling, som er under overvejelse, vedrører hele transportsektoren med undtagelse af international sø- og lufttransport. Ifølge forslaget til forordning pålægges medlemsstaterne ud over et emissionsreduktionsmål for 2030 også årlige reduktionsmål i perioden Medlemsstaterne vil være forpligtede til både at opfylde årlige emissionskvoter og til at nedbringe emissionerne lineært. Ifølge forslaget vil udgangspunktet for emissionsreduktionsforløbet være år 2020, og det fastlægges, i princippet, på grundlag af gennemsnitlige emissionsdata for årene Ordføreren finder det vigtigt at skabe stærke incitamenter for alle lande til at mindske reduktionerne lige fra begyndelsen af perioden og foreslår derfor, at niveauet for udgangspunktet i 2020 revideres. Ordføreren understreger, at der er behov for konsekvent reduktion af emissionerne, også på lang sigt, dvs. i den periode, der slutter i Kommissionen har i sit forslag til forordning medtaget elementer af fleksibilitet, og formålet hermed er at sikre, at emissionsreduktionsforanstaltningerne gennemføres på den mest omkostningseffektive måde. Disse elementer af fleksibilitet i og grundlaget for beregningen af dem skæmmes imidlertid af usikkerheder, der vil kunne bringe gennemførelsen af EU s klimapolitik og det overordnede endelige resultat i fare. De foreslåede fleksible mekanismer åbner op for en situation, hvor EU ikke når sit emissionsmål i Parisaftalen om klimaændringer, selv om medlemsstaterne når de mål, som de er blevet pålagt ved beslutningen om indsatsfordeling. På den anden side afhænger accepten af i visse medlemsstater af netop disse fleksibilitetselementer. Imidlertid vil mange af fleksibilitetselementerne, hvoraf nogle af dem overlapper hinanden, når de lægges sammen, kunne resultere i en situation, hvor EU s emissioner fra indsatsfordelingssektoren rent faktisk kommer til at ligge langt under 30 %-målet. Det er ordførerens opfattelse, at der for nogle af de foreslåede fleksibilitetsmekanismers vedkommende er stærke grunde til fordel for overførsler mellem sektorer, mellem emissionshandelssektoren og indsatsfordelingssektoren (den såkaldte one-off-mekanisme) samt LULUCF-fleksibiliteten, der bør sætte medlemsstaterne i stand til også at benytte sig af det loft for LULUCF-optagsenheder (dræn), der er fastsat i forslaget, for at leve op til emissionsreduktionsforpligtelsen i indsatsfordelingssektoren. Ordføreren forstår tankerne i om at mindske den administrative indsats, men mener, at der er behov for årlig kontrol af, hvordan emissionsreduktionsmål forfølges i de forskellige medlemsstater, i stedet for den foreslåede femårlige evaluering. For at sikre gennemførelse og effektivitet er det efter ordførerens opfattelse ønskeligt, at Kommissionen også har værktøjer til at pålægge de medlemsstater sanktioner, som ikke PA\ docx 3/14 PE v01-00

4 opfylder deres emissionsreduktionsmål. Ifølge indsatsfordelingsforordningen er det op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om metoderne til reduktion af emissionerne. I forbindelse med offentliggørelsen af sit forslag til indsatsfordelingsforordningen fremsatte Kommissionen sine synspunkter om foranstaltninger til reduktion af emissionerne fra transport i meddelelsen En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, der blev offentliggjort i juli Kommissionens meddelelse skal følges op med en række lovgivningsforslag for at etablere en ramme for bl.a. regulering af emissioner fra tung godstransport. Ansvaret for, at gennemførelsen af EU's klimapolitik som helhed bliver en succes, ligger imidlertid i vidt omfang hos nationale og lokale politikker og beslutninger. Store byområder har en særlig rolle at spille, da bytransport tegner sig for 23 % af Europas CO2-emissioner fra transport. På grundlag af forslaget til en indsatsfordelingsforordning vil det største pres for at begrænse transportemissioner ligge på de medlemsstater, hvis emissionsreduktionsmål er høje som helhed. Ordføreren er enig i afgørelsen om at overlade det til de nationale beslutningstagere til at træffe beslutning om, hvilke metoder der skal anvendes til at reducere emissionerne fra transport. Dog anser hun EU's manglende kompetence inden for bypolitikker som problematisk og håber, at EU vil påtage sig en bredere koordinerende rolle med hensyn til videreformidling af bedste praksis inden for bytransportpolitik. Endvidere minder ordføreren om, at EU takket være sine forskellige finansieringsinstrumenter har mange midler at fordele, og hun finder det væsentligt for så vidt angår transport, at de midler, der skal fordeles fra de forskellige programmer og instrumenter, bør anvendes til projekter, der fremmer omstillingen til et emissionsfattigt (på kort sigt) og fuldstændigt emissionsfrit (på mellemlang og lang sigt) transportsystem. I lang tid har EU's fælles transportpolitik været baseret på at nå emissionsreduktionsmålene primært ved hjælp af fremskridt inden for køretøjernes teknologi og brændstofteknologi. Imidlertid har de usikkerhedsfaktorer, som for nylig er kommet frem i lyset i bilindustrien, rejst flere spørgsmål vedrørende industriens engagement i reelle emissionsreduktioner. Omstillingen til lavemissionsbaseret eller emissionsfri mobilitet hæmmes af den store afhængighed af fossile brændstoffer, og samtidig har den lave oliepris for nylig bremset udviklingen væk fra de fossile brændstoffer. Ordføreren mener, at den mest effektive måde at nå emissionsreduktionsmålene på er indførelse af en bred pakke af foranstaltninger bestående af rationel planlægning af arealanvendelsen, offentlig transport, politikker til fremme af gående og cyklende trafik, fuld udnyttelse af udviklingen af køretøjs-, motor- og brændstofteknologier, indførelse af videnbaserede tjenester og digitale tjenester og brug af prisinstrumenter til at påvirke mobilitetsvalg. Digitaliseringen og de nye digitale tjenester har gjort det muligt at etablere nye typer af mobilitetstjenester, som, hvis de efterhånden anvendes i større udstrækning, kan mindske behovet for at eje og bruge sin egen bil og dermed skabe et betydeligt emissionsreduktionspotentiale. Det er derfor ønskeligt, at disse tjenester vinder indpas i både bytransport og transport mellem byer. Disse tjenester gør det nemt for brugerne at bevæge sig rundt og gør også de samlede udgifter til mobilitet mere forudsigelige og gennemsigtige. Det ser ud til, at automatiseringen af trafik også udvikler sig hurtigere end forventet. Ordføreren anser begge disse udviklingsretninger for at være positive, men bemærker, at lovgiverne i både EU og medlemsstaterne vil være nødt til nøje at overvåge, hvordan udviklingen af området påvirker emissionerne fra transport. Det skal sikres, at ændringerne fører til en PE v /14 PA\ docx

5 mobilitetsadfærd, der er mindre skadelig for klimaet og miljøet. Transport er en af de vigtigste daglige tjenester for europæiske borgere, og effektiv, præcis og omkostningseffektiv logistik er absolut nødvendig for europæisk integration og det indre markeds funktion. I betragtning af, at emissionsreduktionsmålene for transport- og logistiksektoren bliver ret ambitiøse som følge af denne forordning om indsatsfordeling, kan ordføreren ikke skjule sin bekymring for, at omkostningerne for transportsektoren og den europæiske industri generelt ved at reducere emissionerne endnu ikke kendes. En troværdig cost-benefit-analyse er også påkrævet, når medlemsstaterne træffer afgørelser om tildeling af emissionsreduktionsforpligtelser til de forskellige sektorer, og Kommissionen bør støtte medlemsstaterne med hensyn til at tilvejebringe disse værktøjer. ÆNDRINGSFORSLAG Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag: 1 Betragtning 3 (3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts (3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen om at reducere sine interne drivhusgasemissioner med henblik på at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 C over det førindustrielle niveau og gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C over det førindustrielle niveau. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts PA\ docx 5/14 PE v01-00

6 2 Betragtning 9 (9) Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i (9) Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i Betragtning 11 a (ny) (11a) Mere end 75 % af Unionens drivhusgasemissioner er energirelaterede. Derfor bør alle foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten på en omkostningseffektiv måde og dermed PE v /14 PA\ docx

7 mindske efterspørgslen efter energi prioriteres og fremmes samt integreres behørigt i de klimapolitiske tiltag i alle sektorer. 4 Betragtning 11 b (ny) (11b) I betragtning af målsætningen om at opnå en mere effektiv klimaunion bør Unionen og dens medlemsstater sikre, at deres klima- og energipolitikker og andre sektorspecifikke politikker gensidigt styrker hinanden og er forenelige med det langsigtede mål om at opnå en kulstofneutral verden. Energi- og sektorpolitikkernes indvirkninger på Unionens og de nationale klimaforpligtelser bør vurderes ved hjælp af fælles kvantificerede metoder, således at indvirkningerne er gennemsigtige og kontrollerbare. 5 Betragtning 13 a (ny) (13a) Da de sektorer, der er omfattet af denne forordning, tegner sig for mere end halvdelen af Unionens drivhusgasemissioner, er emissionsreduktionspolitikkerne i disse sektorer er yderst vigtige for at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til PA\ docx 7/14 PE v01-00

8 Parisaftalen. Derfor bør overvågning, rapportering og opfølgning af procedurerne i henhold til denne forordning være fuldstændig gennemsigtige. Medlemsstaterne og Kommissionen bør gøre oplysningerne om overholdelse af denne forordning offentligt tilgængelige og bør sikre passende inddragelse af aktørerne og offentligheden i revisionen af denne forordning. Kommissionen tilskyndes også indtrængende til at etablere et effektivt og gennemsigtigt system til overvågning af resultaterne af de indførte fleksibilitetsmuligheder. 6 Betragtning 18 a (ny) (18a) Ud over bestræbelserne på at nedbringe sine egne emissioner bør Unionen, i tråd med målet om at øge sin positive indvirkning på det globale CO2- håndaftryk, sammen med tredjelande finde klimaløsninger ved at gennemføre fælles projekter med disse lande inden for rammerne af klimapolitikken for 2030 i betragtning af, at der i Parisaftalen henvises til en ny international samarbejdsmekanisme til bekæmpelse af klimaændringer. PE v /14 PA\ docx

9 7 Artikel 1 1. Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag. 1. Denne forordning pålægger medlemsstaterne kollektivt at reducere drivhusgasemissioner, der er omfattet af artikel 2, med mindst 30 % i 2030 i forhold til Forordningen fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag. Begrundelse Af klarhedshensyn bør genstanden for forordningen om indsatsfordeling også omfatte det overordnede mål med forordningen, som er at reducere emissionerne i sektorer uden for ETS med mindst 30 %. 8 Artikel 1 stk. 1 a (nyt) 1a. Det vigtigste formål med denne forordning er at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af UNFCCC og Parisaftalen om at mindske drivhusgasemissionerne med henblik på at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C over det førindustrielle niveau. For at nå disse mål skal medlemsstaterne fortsætte med at PA\ docx 9/14 PE v01-00

10 reducere de drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, lineært hvert år efter 2030, hvilket medfører en reduktion på 60 % frem til 2040 i forhold til niveauet i 2005 og på 95 % i 2050 i forhold til Artikel 4 stk Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning. 2. Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, hvorved 2020-målene i beslutning 406/2009/EF anvendes som en maksimal grænse, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning. Begrundelse Lande, der ikke opfylder deres 2020-mål på nationalt plan, bør ikke belønnes for at underpræstere. Fastlæggelsen af udgangspunktet på grundlag af medlemsstatens gennemsnitlige drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 eller dens mål for 2020, alt efter hvad der er lavest, kan føre til en yderligere reduktion på omkring 93 mio. ton CO2- ækvivalenter på EU-plan. PE v /14 PA\ docx

11 10 Artikel 5 stk En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme op til 5 % af den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til Begrundelse Ubegrænset hensættelse vil give landene mulighed for at anvende de overskydende emissionskvoter fra begyndelsen af perioden i de sidste år af forpligtelsesperioden, når målene bliver hårdere at nå. For at undgå, at medlemsstaterne opfylder målene på papiret, men ikke i praksis, bør der indføres en begrænsning svarende til lånebegrænsningen på 5 %. Denne mulighed for at gemme bør også ophøre i 2029 for at undgå, at 2030-målet nås gennem "overskydende kreditter", der er optjent i perioden , og for at sikre reel opnåelse af målet for Artikel 9 stk Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse: 1. Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse: PA\ docx 11/14 PE v01-00

12 Begrundelse Det er mere effektivt med årlige i stedet for femårlige kontroller til at sikre, at de årlige mål nås. Hvis der kun foretages overensstemmelseskontrol hvert femte år, vil man først kunne pålægge sanktioner for manglende overholdelse i Årlig overholdelseskontrol vil også tilskynde til handel, da medlemsstaterne så mere præcist ved, hvad de kan sælge. 12 Artikel 9 stk. 1 litra b a (nyt) Begrundelse ba) En medlemsstat skal betale en bod for overskydende emissioner svarende til 100 EUR pr. ton CO2-ækvivalent af de overskydende drivhusgasemissioner. Medlemsstater, der ikke opfylder deres ESR-mål, bør også blive pålagt en økonomisk sanktion svarende til sanktionen under EU ETS. Dette er allerede tilfældet i EU ETS, hvor bøder for øjeblikket er fastsat til 100 EUR/ton. Dette skaber et incitament for hver enkelt medlemsstat til at træffe nationale foranstaltninger eller udforske fleksibilitetsmulighederne på EU-plan. 13 Artikel 10 stk Den mængde, der fremgår af bilag IV til denne forordning, skal lægges til tildelingen for 2021 for de medlemsstater, der er nævnt i bilaget. udgår Begrundelse Ifølge bilag IV modtager de mindre velstående medlemsstater en startbonus, der gør det muligt for dem at udlede mere i 2021 og dermed udskyde deres omstilling til klimavenlige samfund yderligere. Denne forureningskvote bør fjernes. PE v /14 PA\ docx

13 14 Artikel 14 stk. 1 Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt. Senest seks måneder efter den forberedende dialog, der skal afholdes under UNFCCC i 2018 for at gøre status over parternes fælles indsats for at gøre fremskridt hen imod det langsigtede globale mål, og senest seks måneder efter den globale statusopgørelse i 2023 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa- Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning og dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030, 2040 og 2050 og vurderer dens bidrag til de langsigtede afbødningsmål i Parisaftalen, og hvorvidt det er nødvendigt at ajourføre denne forordning for at styrke EU's klimaindsats. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag. 15 Artikel 14 stk. 1 a (nyt) 1a. Efter hver global statusopgørelse som aftalt under Parisaftalen kan en medlemsstat frivilligt annullere en del af sine årlige emissionstildelinger. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin hensigt om at annullere en del af sine årlige emissionstildelinger, og Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted. PA\ docx 13/14 PE v01-00

14 PE v /14 PA\ docx