STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE
|
|
- Ludvig Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE GÆLDENDE FRA SKOLEÅRET 2014/201 JUSTERET I EFTERÅRET 201
2 Indhold Indledning Hjemmel ECTS-normering Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Adgangskrav og optagelse...3. Generelt formål Uddannelsesspecifikt formål Undervisningens omfang Tilmelding til uddannelseselementer Praktik Bedømmelse Gennemførsel Merit Orlov Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger Dispensation og klageadgang Overgangsordning og ikrafttrædelse Godkendelse...6 Bilag 1: Beskrivelse af uddannelsen...7 Basisforløbet...7 Overbygningsforløbet...9 Fagområder i uddannelsen Dramaundervisning Stemme- og taleundervisning Musikalske fag Dramaturgi og branchekundskab Fysiodrama, krops- og dansefag... 1 STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 2 /
3 INDLEDNING Studieordningen regulerer den studerendes forhold vedr. optagelse og gennemførelse af uddannesen i skuespil ved Den Danske Scenekunstskole i Odense. Med studieordningen følger Bilag 1: Beskrivelse af uddannelsen. 1. HJEMMEL Denne studieordning er udarbejdet i medfør af Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole, BEK nr. 284 af 2/03/ ECTS-NORMERING Uddannelsen i skuespil er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3. UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Skuespiller, DDSKS Odense Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Actor, DDSKS Odense 4. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSE Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Den Danske Scenekunstskole har fastsat en optagelsesprocedure, der omfatter: 1) adgangsgrundlag, 2) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, 3) kvalifikationskriterier og bedømmelse, 4) dispensations- og klageadgang, ) procedure ved ventelister og 6) gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren. Nærmere beskrivelse af optagelsesproceduren er tilgængelig på skolens hjemmeside. Afgørelse om optagelse træffes af Den Danske Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner. Aspiranter vurderes af et optagelsesudvalg, som Rektor nedsætter. Optagelsesudvalg består af den eller de uddannelsesansvarlige, et antal fastansatte undervisere, 1 fuldtidsstuderendestuderende og minimum 1 ekstern censor.. GENERELT FORMÅL Den Danske Scenekunstskole har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. Uddannelsernes videngrundlag er baseret på faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. 6. UDDANNELSESSPECIFIKT FORMÅL Formålet med uddannelsen er at give de studerende kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder som skuespillere inden for scenekunst, film, fjernsyn, radio og andre medier. Som led i uddannelsen kan der indgå praktikopgaver på Odense Teater og/eller på andre af landets teatre. Uddannelsen skal give de studerende en solid håndværksmæssig kunnen inden for fagområdet, indsigt i fagets praktiske og teoretiske aspekter, og bidrage til udvikling af personlig kunstnerisk integritet og kreativitet, som skabende og fortolkende kunstner. Uddannelsen skal give den studerende indsigt i dramaets egenart som en kollektiv kunstform, der forudsætter samarbejde mellem forskellige faggrupper. Et centralt tema er STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 3 /
4 skuespillerens funktion, selvstændighed og ansvar i de kunstneriske processer; uddannelsen stræber efter at styrke den studerendes evne til at vurdere faglige og kunstneriske problemstillinger, samt at kunne formidle disse - også til ikke-skuespillere. I løbet af uddannelsen gøres den studerende bekendt med produktionsvilkårene på forskellige relevante institutioner og medier. Uddannelsen skal fremme en tidssvarende skuespilkunst i samklang med tidens teater og filmkunst og medvirke til at udvikle nye standarder for, hvordan de dramatiske kunstarter tænkes og realiseres. 7. UNDERVISNINGENS OMFANG Al undervisning er obligatorisk, og de studerende har mødepligt. Undervisningsaktiviteter kan forekomme om aftenen og i weekender. Den Danske Scenekunstskole fastsætter nærmere regler for registrering af fravær, samt sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Reglerne findes på Intranettet. 8. TILMELDING TIL UDDANNELSESELEMENTER Den Danske Scenekunstskole tilmelder den enkelte studerende ved skoleårets begyndelse eller ved semesterstart til uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding vil ske, uanset at den studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. 9. PRAKTIK Dele af uddannelsen kan erstattes med gennemførelse af praktik. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. 10. BEDØMMELSE Der foretages en sammenfattende bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert semester. Ved afslutningen af uddannelsens 2. år og 4. år gennemføres en sammenfattende, skriftlig bedømmelse, som vedlægges eksamensbeviset. Ved midtvejsbedømmelsen og ved afgangsbedømmelsen deltager ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Hvis bedømmelsen er negativ, skal der gives en skriftlig begrundelse. 11. GENNEMFØRSEL Hvis to på hinanden følgende bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Den Danske Scenekunstskoles krav til faglig udvikling, kan den uddannelsesansvarlige i samarbejde med ledelsen træffe afgørelse om bortvisning. For at kunne fortsætte på Den Danske Scenekunstskole skal den studerende have bestået midtvejsbedømmelsen. Hvis en studerendes første midtvejsbedømmelse er ikke bestået, gentages midtvejsbedømmelsen på baggrund af det efterfølgende semester på samme vilkår. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, hvis midtvejsbedømmelsen to gange er ikke bestået. Dog kan Den Danske Scenekunstskole tillade en tredje bedømmelse, hvis det er begrundet i særlige forhold. Studerende ved Den Danske Scenekunstskole kan klage over indholdet af evalueringen vedr. den faglige udvikling, deltagelse i projekter/forestillinger mv. og om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået. En klage indgives til Den Danske Scenekunstskole senest 2 uger efter, at resultatet af evalueringen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 4 /
5 12. MERIT Aspiranter til uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole er pligtige til ved optagelsesprøven at oplyse om gennemførte uddannelsesdele eller hel uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Den Danske Scenekunstskole godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelsesdele, der står mål med uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. For uddannelser, der har optag hvert år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum et års uddannelse svarende til 60 ECTS. For uddannelser, som kun har optag hvert andet år, kan udelukkende gives merit for fulde år og minimum to års uddannelse svarende til 120 ECTS. Såfremt en studerende ved Den Danske Scenekunstskole ønsker at gennemføre et studieophold i Danmark eller udlandet, skal merit forhåndsgodkendes af Den Danske Scenekunstskole. I alle forhold vedrørende godkendelse af merit fortages vurderingen på grundlag en faglig vurdering. 13. ORLOV Den Danske Scenekunstskole kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der er i henhold til studieordningen. Studerende kan dog ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, værnepligtstjeneste eller kontrakt med Forsvaret. Den Danske Scenekunstskole kan bevilge orlov, når der foreligger usædvanlige forhold, herunder langvarig, dokumenteret sygdom. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning, produktioner mv. samt bedømmelser eller prøver ved Den Danske Scenekunstskole. 14. BORTVISNING OG ANDRE DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER Den studerende kan bortvises fra uddannelsen i tilfælde af: Utilstrækkelig faglig udvikling, jf. 9. Uberettiget fravær, jf. og 11 Disciplinærsager Ordensregler og øvrige disciplinære foranstaltninger er beskrevet på skolens intranet. 1. DISPENSATION OG KLAGEADGANG Den Danske Scenekunstskole kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning, som ikke er fastsat andetsteds, indgives skriftligt og begrundet til Rektor for Den Danske Scenekunstskole inden for 2 uger efter, at en afgørelse er truffet. Skolen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE /
6 16. OVERGANGSORDNING OG IKRAFTTRÆDELSE Studieordningen træder i kraft d. 1. jan og gælder for studerende som optages på uddannelsen fra og med 1. august Studerende optaget før dette tidspunkt fortsætter efter den hidtil gældende studieordning. 17. GODKENDELSE Vedtaget af studienævnet for skuespiluddannelsen i Odense i september 2010 Godkendt af skolerådet ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i oktober Revideret i efteråret/vinteren 201 efter etableringen af Den Danske Scenekunstskole og i forhold til gældende lovgivning. Den reviderede studieordning er godkendt af Skolerådet for Den Danske Scenekunstskole og af rektor for Den Danske Scenekunstskole den 28. oktober 201. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 6 /
7 BILAG 1: BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN ECTS-fordeling Fagområder ECTS-point Dramaundervisning 6 Stemme- og taleundervisning 20 Musikalske fag 20 Teaterteori og entreprenørskab 30 Fysiodrama, krops- og dansefag 1 Produktioner 3 Praktik, studieophold og arbejdsrejser 10 Workshops og projekter 20 Præsentationsforestilling 10 Afgangsforestilling 1 BASISFORLØBET De to første år af uddannelsen udgør et basisforløb, hvor den studerende gennem grundlæggende træning, øvelser, projekter og kurser får et solidt fagligt fundament og en begyndende indsigt i arbejdet med dramatiske roller, situationer, genrer og medier. Undervisningen på de to basisår har som formål at gøre den studerende i stand til senere i uddannelsen at beherske forskellige dramatiske genrer og arbejdsformer og kunne imødekomme overbygningens større krav til individuelle kunstneriske udtryk og selvstændige arbejdsprocesser. På første studieår er vægten lagt på træning, øvelser, og improvisationer. Der er forholdsvis få og overskuelige kursusforløb. Året afsluttes med en teaterproduktion der tager udgangspunkt i enklere dramatiske tekster På andet studieår bliver tekstmaterialet mere kompliceret, rollerne mere sammensatte, der er større vægt på genre-spil, film/tv, musikdramatik og eventuelt danseteater. Eleverne har deres første individuelle opgave og tilknyttes hver især en tutor som er en professionel skuespiller. Basisforløbets undervisning består af følgende faglige elementer (som kan være fordelt på et eller flere undervisningsfag): Træning og øvelser som skal styrke og smidiggøre elevens stemme, krop, sprog og musikalitet Øvelser, træning og undervisning i ensemblespil, rum-, krops- og stemmebevidsthed samt dans Øvelser og undervisning der skal styrke de studerendes sprogfornemmelse og musikalitet Øvelser og undervisning i samspil og relationer, anvendelse af imaginære og givne omstændigheder, dramatisk vilje og modstand Undervisning i psyko-fysisk rollearbejde (karakterarbejde), improvisation, musikalitet (rytme, flow og timing) og dramatisk/scenisk kommunikation Undervisning, opgaver ("etuder") og projekter der skal styrke den studerendes formbevidsthed dramatisk, musikalsk/sangligt, fysisk, scenisk og filmisk. Desuden rummer forløbet: Forelæsninger i dramaturgi og teater-, musikteater- og filmhistorie. Forelæsningerne skal modne den studerende analytisk og intellektuelt. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 7 /
8 Kurser i særlige discipliner som stagefight, standard- og musicaldans, sceneteknik, - lys og -lyd, kommunikation, videoredigeringsteknik, kamerabrug og -bevidsthed. En studietur til udlandet. Målsætning for basisforløbet Efter afsluttet basisforløb skal den studerende have: opnået en grundlæggende fysisk fleksibilitet, kondition og bevidsthed om egen krops styrker og svagheder vist grundlæggende indsigt og færdigheder i at benytte sprog, tale- og sangstemme, kropssprog og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig dramatisk vist at han/hun kan indstudere en rolle af middel størrelse og kompleksitet og udføre den i samspil med andre foran et publikum vist evner for ensemblespil, og kontakt med medspillere vist grundlæggende færdigheder indenfor det fysiske rollearbejde at skabe og spille en mindre rolle med specifikke karakteristika fysisk, vokalt og psykologisk. tilegnet sig grundlæggende færdigheder inden for dramatisk analyse bl.a. for at forstå en rolles betydning og placering i et dramatisk materiale eller værk vist at han/hun kan vurdere sin egen arbejdsproces og indsats gennem skolens evalueringer. sammensat egne trænings- og opvarmningsprogrammer for stemme og krop. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 8 /
9 OVERBYGNINGSFORLØBET De to sidste år af uddannelsen udgør et overbygningsforløb, hvor den studerende videreudvikler den håndværksmæssige læring, men den studerende får i højere grad mulighed for at udvikle sit personlige kreative potentiale og sin individuelle arbejdsmetode. Overbygningen giver større indsigt i professionelle teater- og filmproduktioners processer og arbejdsdeling bl.a. via møder med andre faggrupper (instruktører, koreografer, kapelmestre, filminstruktører, fotografer, scenografer, teknikere, musikere osv.). Desuden skal den studerende stifte bekendtskab med forskellige alternative arbejdsprocesser. Overbygningsforløbet omfatter ud over undervisning og kurser i dramatik (musik-, taleteater- og filmdramatik), et praktikforløb, et selvvalgt, individuelt projekt, samt deltagelse i en præsentationsog en afgangsforestilling med medvirken af de studerende fra samme årgang. Det tredje studieår består af praktik, 2 dramaprojekter, dramakurser og løbende undervisning: Praktik: Den studerende fungerer normalt som skuespiller på en professionel teaterproduktion, men deltagelse i film- eller tv-produktioner kan også godkendes. Den studerende deltager som udgangspunkt i 2 praktikforløb. Det ene kan efter uddannelsesledelsens afgørelse erstattes af dramaundervisning eller anden undervisning. Et dramaprojekt hvori de studerende skaber en forestilling med eller uden brug af eksisterende dramatisk tekstforlæg, evt. i samarbejde med en instruktørstuderende og/eller andre studerende med relevante fag. Et individuelt, selvvalgt dramatisk projekt. Dramaundervisning som retter sig mod bestemte dramatiske formater og/eller genrer (eks.: film, musikdramtik, revy, stilkomedie osv.). Undervisningen på tredje studieår omfatter herudover fortsat stemme- og musik- og kropstræning, samt anden fagrelevant undervisning. Det fjerde studieår omfatter 2 forestillinger (dramaprojekter): Præsentationsforestilling: Forestillingen produceres i et samarbejde med Odense Teater, indgår i teaterets repertoire og vises senere på et teater i København. Forestillingen instrueres af en professionel instruktør. Scenografien skabes af en professionel scenograf, eller en studerende fra Statens Teaterskole. Afgangsforestilling: De studerende afslutter uddannelsen med en forestilling baseret på eksisterende tekst/nodemateriale Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen. Undervisningen på fjerde studieår omfatter desuden en række kurser som skal forberede eleverne endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skolen meddeler senest forud for studieårets begyndelse hvilke kurser der udbydes det kommende studieår. Undervisningen på fjerde studieår omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsundervisning. Målsætning for overbygningsforløbet Efter afsluttet overbygning på skuespilleruddannelsen skal den studerende: have tilegnet sig praktiske kunstneriske metoder til at skabe en dramatisk rolle eller figur der kan indgå i en helhed på en professionel dramaproduktion. kunne gøre brug af de generelle stemme-/talemæssige, fysio-dramatiske, musikalske og dramatiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelsen som professionel skuespiller på scenen, film/tv eller andre medier. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 9 /
10 kunne vurdere kunstneriske og praktiske problemstillinger inden for skuespillerarbejde, anbefale og begrunde relevante løsninger og gøre brug af dem i praksis og kunne formidle faglige, kunstneriske problemstillinger til medspillere og andre relevante samarbejdspartnere i en kollektiv produktions- og skabelsesproces. kunne håndtere komplekse arbejds- og udviklingssituationer der kræver nye løsningsmodeller og udtryk. kunne identificere egne læringsbehov, og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. være i besiddelse af en kunstnerisk og teoretisk viden om skuespillermetoder, tekst- og forestillingsanalyse og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for skuespillerfaget. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 10 /
11 FAGOMRÅDER I UDDANNELSEN 1. DRAMAUNDERVISNING (6 ECTS-POINT) Dramaundervisning finder sted på alle 4 år og omfatter eller indgår i fagene Drama, Musikdramatik, Film-dramatik og projekter/forestillinger. Formål Undervisningen har til formål at: udvikle den studerendes færdigheder som skuespiller, og at understøtte udviklingen af et personligt kunstnerisk udtryk udvikle den studerendes færdigheder inden for centrale dramatiske former; disse omfatter de sceniske formater (tale- og musikdramatik) i forskellige genrer og stilarter, samt film, tv og andre elektroniske medier. Undervisningen dækker et repertoire som omfatter klassisk, moderne og nyskreven dramatik, samt værker de studerende selv medvirker til at skabe. gøre den studerende i stand til at vurdere kunstneriske og praktiske skuespillerproblemer og -udfordringer, kunne formidle løsninger og udføre dem i praksis. give de studerende kendskab til de dramatiske produktionsmetoder, fx processen fra læseprøve til færdig forestilling (dvs. læseprøve; lære tekst udenad; analysere tekst; arrangements-prøve (mise-en-scene); udvikling af rollens fysiske udtryk; kostumeprøve; sminke; rekvisitter; teknisk prøve (lys/lyd/scenografi); generalprøve; premiere; spilleperiode) Indhold Kompetencer og færdigheder Gennem øvelser, cases, workshops, projekter mv. lærer den studerende: kunne skabe og udvikle en dramatisk figur (rolle) forstå, skabe og udføre rollens sceniske handlinger skabe rytmisk/musikalsk replikbehandling og scenisk handling indgå i samspil med andre, i både solistisk og ensemblebetonet skuespillerarbejde kunne håndtere de komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunstneriske processer i forbindelse med scenisk indstudering og film/tv-optagelser kunne indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper i en dramatisk produktion. Viden Gennem undervisningen får den studerende grundlæggende teoretisk og praktisk viden om dramatisk kommunikation, herunder relationerne til et tænkt eller tilstedeværende publikum teoretisk og praktisk kendskab til de forskellige dramatiske genrer, og hvad de fordrer stilistisk af skuespillerne forudsætninger for at formidle problemstillinger i skuespillerarbejdet til andre - også uden samme faglige baggrund. Undervisningsformer Undervisningen foregår som holdundervisning kombineret med individuelle øvelser og etuder, samt arbejde i mindre grupper. Visse kurser som kræver særlig tekniske faciliteter (f.eks. film og dubbing) afholdes eksternt. Den dramatiske undervisning omfatter desuden projekter og produktioner, hvor undervisningsformen ligner en professionel produktions indstuderings- og prøveperiode samt efterfølgende kortere eller længere spille-periode. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 11 /
12 2. STEMME- OG TALEUNDERVISNING (1 ECTS-POINT) Individuel stemme- og taleundervisning finder sted på 1., 2. og 4. år. Dramatisk stemmekursus og oplæsningskursus finder sted på 2. og 3 eller 4. år. Stemme- og taleundervisning omfatter eller indgår i fagene Tale, Sang, Stemme-træning og Oplæsning. Formål Undervisningen og den tilhørende færdighedstræning har til formål at: a) gøre stemme- og sprogbrug til en integreret del af skuespillerens kunstneriske udtryk b) udvide og styrke den studerendes stemmemæssige formåen og udtryk. c) højne den studerendes sprogbevidsthed og give adgang til et neutralt scenesprog (samt film- og tv-sprog). Indhold Færdigheder og kompetencer Der arbejdes med den studerendes vejrtrækning, kropsforankring, klang, resonans, styrke, støtte, artikulation, stemmeomfang og stemmekvaliteter. Undervisningen sigter mod at give den færdiguddannede en øget bevidsthed om sprog og sprogbrug: udtale, tryk, intonation, rytme og pausering, grammatiske og tekstlige strukturer samt betydningsforhold og sproghandlinger. Hertil kommer bl.a. dialekter og sociolekter, samt metrik. Den studerende skal desuden lære at: tilpasse stemmeklang og -volumen til forskellige rumforhold, samt stemmebrug ved elektronisk forstærkning artikulere klart uden at miste dramatisk troværdighed bruge stemmen hensigtsmæssigt: kunne synge kraftigt, forvrænget og beherske råbeteknik selvstændigt kunne sammensætte et stemmeopvarmningsprogram. Undervisningsformer Individuel undervisning i tale- og sanglektioner (af 2-0 minutters varighed). Holdundervisning i særlige stemme- og oplæsningskurser. Samt undervisning i tilknytning til dramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger hvor underviseren fungerer som coach /-konsulent) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 12 /
13 3. MUSIKALSKE FAG (20 ECTS-POINT) Individuel undervisning i de musikalske fag finder sted på 1., 2. og 4. år. Holdundervisning i ensemblesang finder sted på 2. år. Der indgår desuden sang- og musikdramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger på alle 4 år. De musikalske fag omfatter eller indgår i fagene Sang, Repetition/musikalsk fortolkning, Ensemblesang, Musikteori, Hørelære og Dramik. Formål Undervisningen har til formål at styrke den studerendes musikalitet og sanglige evner, med skuespillerens dramatiske og musikdramatiske arbejde og udtryk for øje. Indhold Færdigheder, viden og kompetencer Den studerende skal lære: at kunne formidle en tekst og/eller en karakter gennem sang at udvikle og skærpe sin evne for musikalsk samspil, rytmiske fornemmelse, intonation og interpretation dels som sanger, dels i det øvrige dramatiske arbejde grundlæggende node- og notationskendskab der kan støtte den færdiguddannede skuespiller i prøve- og indstuderingsfasen grundlæggende kendskab til forskellige sanglige udtryk og stilarter, samt væsentlige musikalske begreber, strukturer og stilarter Undervisningsformer Gruppe- og holdundervisning i ensemblesang og ved den undervisning, der har tilknytning til de dramatiske projekter og kurser. Derudover individuel undervisning i sang, repetition og hørelære. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 13 /
14 4. TEATERTEORI OG ENTREPRENØRSKAB (3 ECTS-POINT) Undervisningen i dramaturgi og branchekundskab finder sted på alle 4 år og omfatter eller indgår i fagene Teaterhistorie, Filmhistorie og Dramaturgi og Erhvervskundskab Formål Den studerende skal: opnå en grundlæggende viden om teaterets, filmens og tv-dramaets historie kende til væsentlige værker og forestillingers tilblivelseskontekst og virkningshistorie opnå indsigt i og evne til at anvende dramaturgiske og forestillingsanalytiske teorier og metoder kunne formidle indsigter og analyser i relevante professionelle sammenhænge, og forholde sig til visioner om fremtidens teater og skuespilkunst. have kendskab til relevante medier (film, tv,teater etc.) og de dertil knyttede institutioners produktionsprocedurer. introduceres til analyseredskaber til udarbejdelse af karriere-strategi. Indhold a) Viden Historisk: Den studerende skal have kendskab til de væsentligste strømninger i teater- og filmhistorien med særligt fokus på placeringen af betydningsfulde værker og forestillinger i forhold til såvel en kunstnerisk som en samfundsmæssig kontekst. Desuden viden om den historiske udvikling i opførelses- og iscenesættelsespraksis, samt beslægtede kunstarters samspil med teater- og filmhistorien og med førnævnte værker og forestillinger. Nutidigt: Kendskab til aktuel arbejdspraksis på TV, Film og teater-produktion, institutioners ansøgning og jobsøgnings-praksis samt PR og markedsførings arbejde i forbindelse med produktioner. Analytisk: Den studerende skal have kendskab til en række dramatiske strukturer, dramaturgiske teorier og analysemodeller der har særlig relevans for teater og film. Desuden indsigt i hvorledes disse analytiske tilgange kan anvendes f.eks. i forbindelse med idé-udviklingsfaser, prøveperioder eller i formidlingsopgaver. b) Kompetencer Historisk praksiskompetence: Den studerende skal kunne indgå aktivt i udvekslingen i den kunstneriske proces omkring en konkret forestillings forhistorie, udformning og struktur og dennes betydning for den aktuelle opsætning. Dramaturgisk analysekompetence: Den studerende skal kunne gennemføre en dramaturgisk analyse af et konkret værk og fx anvende denne til at uddybe sin fortolkning af en rolle og kunne overskue rollens placering i det dramatiske udsagn. Den studerende skal kunne analysere såvel den færdige forestilling som dele heraf i processen. Det vil sige at kunne udpege væsentlige betydningsskabende elementer i fx scenografi, kostumer, musik, lyd- og lysdesign, kunne formidle deres placering i det samlede billede og anvende denne viden som redskab i den kunstneriske proces. Undervisningsformer Hold- og gruppeundervisning: seminarform, gruppearbejde, individuelle opgaver og forelæsninger. STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 14 /
15 . FYSIODRAMA, KROPS- OG DANSEFAG (1 ECTS-POINT) Undervisningen i fysiodrama, krops- og dansefag finder sted på 1. og 2. år i form af jævnlig, hyppig træning samt mere specifikke, afgrænsede kurser. På 3 og 4 år undervises der i de perioder, hvor der er øvrig undervisning på skolen. Undervisningen omfatter eller indgår i fagene dans, fysiodrama, drama, teaterdans, danseteater, eutoni, stagefight, yoga, Pilates, bioenergetiske øvelser, BSD mv. Formål Formålet med undervisningen er at gøre den studerende i stand til at påtage sig de mange fysisk forskelligartede opgaver som det dramatisk rollearbejde kræver (både scenisk og på film/tv). Den studerende skal desuden tilegne sig basale dansefærdigheder og forståelse for dansens relation til musik og/eller et lydunivers; et grundlæggende kendskab til egen krop, kropslig formåen og energiressourcer, samt viden om sund træning og vedligeholdelse af bevægelsesapparatet. Indhold a) Kompetencer og færdigheder Den studerende skal gennem forskellige øvelser, etuder og træning: udforske ukendte/ubrugte sider af sit fysiske udtryk (solistisk, med partnerkontakt eller i ensemble) lære at aflæse, fastholde, videregive og/eller selv skabe kropslige udtryk og bevægelsesmønstre. tilegne sig en øget bevidsthed om og fornemmelse for rum og for kroppens tredimensionale rumlighed samt kinæstetisk sansning i forholdet til en anden person, til rummet/omgivelserne. styrke sin tempo- og rytmefornemmelse, brug af kroppens vægt, fylde, flow og fokus styrke sin bevidsthed om kropsholdning, kropscentrering, åndedræt og grounding; muskelfrihed i en aktiv afspændt krop; samklang mellem tyngde og lethed kende forskel på spænding og afspændingen. opnå større bevidsthed om hvordan bevægelse i tid og rum kan bruges til at skabe et kunstnerisk udtryk; forståelse og fornemmelse for komposition/koreografi, samt evner for selv at komponere fysisk. Den studerende undervises i forskellige dansefærdigheder og stilarter, der trænes både til musik og uden: Pardans, stildans, moderne dans, og teaterdans. Der arbejdes med fysisk komposition, frembringelse af mindre danse, praktisk arbejde med kropsforståelse, partnerarbejde og improvisation. Den studerende undervises også i specifikke sceniske færdigheder som stagefight og fægtning. For at udvikle mulighederne for skuespillerens egen fysiske træning undervises der i forskelige træningsdiscipliner, f.eks. styrketræning, konditionstræning, pilates, stagefight og fægtning, body-self-development, yoga og bioenergi. b) Viden Den studerende skal kende til hvordan forskellige bevægelseskvaliteter er med til at præcisere fysiske handlinger og deres udtryk og kunne aflæse og analysere kropsprog. Undervisningsformer Holdundervisning som også kan indeholde gruppearbejde og evt. individuelt etudearbejde (koreografi-opgaver). STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL - ODENSE 1 /
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Studieordning for skuespilleruddannelsen Syddansk Musikkonservatorium Islandsgade 2 5000 Odense C. Skuespillerskolen Roersvej 33 5000 Odense C. Syddansk
Læs mereStudieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2011 REVIDERET OKTOBER 2015, AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2.
Læs mereStudieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold mv...3 Optagelse af studerende...3 Uddannelsesbevis...3
Læs mereStudieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v...3 Optagelse af elever...3 Uddannelsesbevis...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2012 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L
BACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L STU D I E O R D N I N G G Æ L D E N D E F R A A U G U ST 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereSTUDIEORDNING GÆLDENDE FRA AUGUST 2019 BACHELOR UDDANNELSEN I MUSICAL
STUDIEORDNING GÆLDENDE FRA AUGUST 2019 BACHELOR UDDANNELSEN I MUSICAL INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering... 3 4. Uddannelsens betegnelse...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI GÆLDENDE FRA AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3 4.
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 21 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING
STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING GÆLDENDE FRA OPTAGET 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...
Læs mereStudieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I MUSICAL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I MUSICAL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater
Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4
Læs mereBekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer
Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole I medfør af 10, 11 og 15 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, fastsættes Kapitel 1
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af
Læs mereStudieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik
Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER
BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
BEK nr 248 af 10/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00520-11 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1042 af 29/06/2016
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR FOTOGRAFUDDANNELSEN GÆLDENDE FRA AUGUST 2017
STUDIEORDNING FOR FOTOGRAFUDDANNELSEN GÆLDENDE FRA AUGUST 2017 1 Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1 HJEMMEL...3 2 ECTS-NORMERING...3 3 UDDANNELSENS BETEGNELSE...3 4 ADGANGSKRAV OG OPTAGELSE...3 5 SPROG...3
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereVEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 21 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereBekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)
Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereLæseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 23 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4
Læs mereUndervisningsplan for faget drama
Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.
Læs mereSTUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereStatens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENOGRAFI GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på
Læs mereFællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus
Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereskal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.
BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.
Læs mereBekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereBekendtgørelse om Den Danske Filmskole
BEK nr 1158 af 05/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02621 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Den
Læs mereBACH E LOR U DDAN N E LSE N I SCE N E KU NSTN E RISK P RODU KTION
G Æ L D E N D E F R A A U G U ST 2019 STU D I E O R D N I N G BACH E LOR U DDAN N E LSE N I SCE N E KU NSTN E RISK P RODU KTION INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold...
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereBekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereStatens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereDET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.
DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 12, 15, stk. 5, og 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732
Læs mereFormål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.
Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music
SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere