Pensionsaftale kom pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsaftale kom pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre herloevlund@mail.dk Pensionsaftale kom pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne Intro: Erhvervsminister Ole Sohn kom i juni pensionssektoren til undsætning gennem en aftale om, at denne kan slække på hensættelserne til at indfri fremtidige garantiforpligtelser. Men aftalen er på pensionsopsparernes bekostning, fordi den flytter risikoen for et fremtidigt lavere afkast af pensionsinvesteringerne fra selskaberne over på de enkelte opsparere. Og aftalen bakker op om omlægning af pensionsaftaler fra garantiordning til markedsrenteordning uden at sikre opsparerne retmæssig andel af hidtidige hensættelser. Indledning Pensionssektoren har været ramt af krise. Den faldende rente har medført stort indtjeningsunderskud i pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser. Som tidligere bankerne efter Finanskrisen har nu også pensionssektoren henvendt sig til politikerne om hjælp og en aftale er indgået mellem erhvervsminister Ole Sohn og interesseorganisationen Forsikring og Pension. 1 Aftalen betyder, at der slækkes på hensættelserne til pensionsordninger med ydelsesgaranti. For opsparerne betyder det, at de selv i højere grad må bære risikoen for et lavere afkast af deres pensionsopsparing. Og pensionsselskaber og -kasser får med aftalen endvidere politisk støtte til at prøve at få opsparerne til at opgive garantiordningerne. Men aftalen sikrer ikke opsparerne i den forbindelse. I det følgende gennemgås i afsnit 1 renteudviklingen og dens effekt for pensionsselskaberne. Dernæst redegøres i 2. afsnit for de to hovedtyper af pensionsordninger: Ordninger med 1 ) Aftale mellem Erhvervs og Vækstministeriet og Forsikring og Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv

2 2 rentegaranti og ordninger med markedsrente. Videre ses i 3. afsnit på effekten af rentefaldet for pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser. Herefter behandles i afsnit 4 den politiske aftale vedrørende reduktion af kapitalkravene og dens konsekvenser for pensionssektoren, mens konsekvensen for opsparerne diskuteres i 5. afsnit. Endelig behandles i 6. afsnit aftalens tilskyndelse til at omlægge garantiordninger til markedsordninger, mens sidste og 7. afsnit diskuterer problemer heri for opsparerne. 1. Lav rente presser pensionssektor Den lange obligationsrente på fx 30 årige obligationer har i Danmark siden Finanskrisen jævnt hen været faldende, men dette fald er navnlig accelleret i 2012, jf. nedenstående figur. Figur: Renteudvikling 10 årige danske statsobligationer 2009 til medio Dette skyldes gældskrisen i EU. I takt med at usikkerheden om økonomien i Sydeuropa er vokset, er Danmark modsat blevet mere tiltrækkende som sikker havn for kapitalanbringelse, hvilket som bekendt har tvunget Nationalbanken til at sænke diskontoen mere og mere i et forsøg på at begrænse kapitaltilstrømningen og det deraf følgende pres på den danske krone i forhold til euroen. Den lave lange rente har været godt nyt for boligejerne, som har draget fordel af boliglån til næsten ingen penge. Men omvendt har det været skidt for opsparerne. Når afkastet på obligationer er tæt på nul og lavere end inflationen, bliver realrenten på opsparing negativ. Med en negativ realrente er spørgsmålet, i hvilket omfang det kan betale sig at spare op ) Kilde: Jyllandsposten ) Jf. Juel. Frederik M. og Jon Arskog: Lav rente presser de danske pensioner. Berlingske

3 3 Dette problem gælder også opsparingen gennem pensionsordninger, idet en betydelig del af disse er anbragt i obligationer. Rentefaldet på obligationer har gjort pensionsselskaber og -kasser fattigere 4. Og grundet Finans- og gældskrisen har mulighederne for at kompensere gennem fx investering i aktier været ikke eksisterende. Pensionssektoren har oplevet faldende indtjening, hvilket navnlig har presset den del af sektoren, hvor opsparerne garanteres et minimumsafkast. For faldende rente betyder, at lovede fremtidige ydelser ikke står mål med fremtidig indtjening Danskerne elsker rentegaranti Det danske pensionsmarked er i hovedsagen delt mellem to forskellige ordninger. Den ene er en markedsrenteordning, hvor kunden årligt får tilskrevet en rente på sin konto svarende til det afkast, som pensionsselskabet eller -kassen opnår. Derfor svinger værdien af pensionsordningen med op- og nedturene på de finansielle markeder. 6 Og når afkastet på obligationer er lavt, og aktierne heller ikke giver meget, giver markedsrenteprodukter lav rentetilskrivning. Den anden type pensionsordning er med ydelsesgaranti. Her forrentes præmien med det, der svarer til pensionsinstituttets gennemsnitlige årlige forrentning. Men nok så væsentligt, giver pensionsinstituttet i denne type ordning også et løfte om en årlig minimumsrentetilskrivning, som typisk kan variere fra et par procent op til 4½ procent. 7 Ordningerne kaldes af pensionssektoren selv for gennemsnitsrenteprodukter, men går mere populært under betegnelsen garantipensioner. For at kunne leve op til disse forpligtelser kræver lovgivningen, at pensionsselskaber og -kasser skal foretage såkaldt afdækning. At afdække garantiforpligtelse vil sige at sikre sig, at pensionsselskabet eller -kassen er i stand til at indfri forpligtelsen. Dette sker gennem 4 ) Jf. Munch-Perrin, Nina og Jens Theil og Christian Carlsen: Milliardtæsk til danske pensionsopsparere. Børsen (Interview med direktør Søren Andersen, konsulenthuset Invensure) 5 ) Jf. Otkjær, Tage: Rentefald for boligejere, mens pensioner forbløder. Politiken ) Jf. Forsikring og Pension: Markedsrenteprodukter. x 7 ) Jf. Oven anførte værk.

4 4 henlæggelser eller sikre investeringer, der skal foretages på en sådan måde, at pengene er til disposition den dag pensionerne kommer til udbetaling dvs. ikke kan røres af pensionsselskabet/-kassen selv eller af kreditorer. Disse ordninger med garantiforpligtelser omfatter en ganske stor pensionsopsparing på over 800 mia. kr i Danmark som helhed. Selvom andelen har været faldende (jævnfør længere fremme) er stadig mere end 80 procent af danskernes pensionsformue placeret med sådan garanti for minimumsudbetaling. Tabel: Danskernes pensionsordninger 2010 med og uden garantier i arbejdsmarkedspensioner og pensionskasser samt kommercielle selskaber Ingen garantier eller 0-garantier Garantier 0-4 pct Garantier større end 4 pct I alt Note: Med en nulgaranti er man sikret mod negativt afkast. 3. Milliardtæsk til danske pensionsselskaber og -kasser Når nu obligationsrenten og dermed indtjeningen i pensionssektoren falder, stiger kravet om henlæggelser i pensionsselskaber og -kasser til de fremtidige forpligtelser over for pensionsopsparere med fx 4,5 eller 2,5 procents garanteret årlig rentetilskrivning. Alene rentefaldet fra årsskiftet 2012 og frem til juni medførte en stigning i kravet om henlæggelser til pensionsselskaber og -kassers rentegarantiforpligtelser med 100 mia. kr. Disse penge har pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser skullet binde til at købe sikre papirer og renteafdækninger. 9 8 ) Kilde: Finanstilsynet 9 ) Jf. Munch-Perrin, Nina og Jens Theil og Christian Carlsen: Milliardtæsk til danske pensionsopsparere. Børsen (Interview med direktør Søren Andersen, konsulenthuset Invensure)

5 5 Et centralt begreb i gældende lovgivning og regler i den forbindelse er den såkaldte diskonteringseller beregningsrente. Beregningsrenten er den rente, som pensionsinstitutter skal bruge for at opgøre, hvor mange midler der skal være til rådighed nu, for at man med stor sandsynlighed kan leve op til de fremtidige forpligtelser. Størrelsen heraf fastlægges af Finanstilsynet under Erhvervsministeriet. Diskonteringsrenten er altså central for fastlæggelsen af kapitalkravene i pensionsselskaber og - kasser. Renten skal principielt fastsættes ud fra forventningerne til det langsigtede afkast af pensionsselskabers og -kassers investeringer. Hvis pensionskasserne fx har lovet opsparerne 100 mia. kr. om 10 år, og diskonteringsrenten er nul, skal man i dag have det fulde garantibeløb på fx 100 mia. kr. i kassen. Mens hvis diskonteringsrenten er på 5 procent, behøver man i dag kun at have 61 mia. kr., fordi det med rentes rente vil svare til 100 mia. i fremtiden. 10 Men med den generelt faldende rente er også diskonteringsrenten blevet nedsat, fordi udsigten til fremtidigt investeringsafkast for pensionssektoren hermed bliver ringere. Navnlig pensionsselskaber og -kasser med rentegarantier i den høje ende op til og med 4½ procent har hermed fået problemer med at skaffe sikkerhed for garantiforpligtelserne i form af kapital. Og med den faldende rente er også pensionsselskaber og arbejdsmarkedspensioner med lav rentegaranti på 1 til 2 procent blevet presset af krav om afdækning eller hensættelser. 11 Som tidligere bankerne under Finanskrisen har pensionssektoren derfor i forsommeren henvendt sig til regeringen og bedt om politisk hjælp. 12 Årsagen var som beskrevet det økonomiske pres på sektoren. Men ønsket om et indgreb til at hjælpe sektoren ud af den økonomiske klemme blev givet en anden begrundelse: At det kunne tvinge sektoren til uhensigtsmæssige investeringer. Det handlede om, at den faldende rente kunne tvinge pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser til at primært at centrere deres investeringer om forholdsvis sikre obligationer med lange løbetider for at opfylde forpligtelserne; og modsat at renoncere på andre typer af investeringer i fx aktier. Hvilket altså kunne skævvride pensionssektorens investeringer. Den begrundelse, som skulle legitimere indgreb til fordel for pensionssektoren, var hermed, at dens økonomiske nød ville blive til skade for samfundsøkonomien og den økonomiske vækst. 10 ) Jf. Dyrekilde, Birgitte: Pensionsløsning næsten klar. Jyllandsposten ) Jf. Aftale mellem Erhvervs og Vækstministeriet og Forsikring og Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv , s.1 12 ) Jf. Munch-Perrin, Nina og Jens Theil og Christian Carlsen: Pensionshjælp vil blive hastet igennem. Børsen

6 6 4. Pensionsaftale redder pensionssektoren Dette var der lydhørhed for fra politisk hold. Forligskredsen bag bankpakkerne blev sammenkaldt af Erhvervsminister Ole Sohn, og et indgreb forhandlet med branchens interesseorganisation Forsikring og pension. Løsningen gik på at hæve diskonteringsrenten, hvorved der i pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser skal lægges færre penge til side; altså slækkes kapitalkravene. 13 Det er en smutvej, som man to gange tidligere har brugt - i efteråret 2008 og december uden at det altså har hindret branchen i at støde mod loftet for tredje gang. Alligevel blev det også hovedpunktet i den aftale, som blev indgået 12. juni Aftalen er et ret teknisk indgreb, som kunstigt løfter beregningsrenten i vejret, således at pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser ikke presses så hårdt på økonomien som før. 16 I følge aftalen bringes beregningsrenten nu mere i overensstemmelse med de langsigtede mål for inflation og den reale vækst (i alt 4,2 pct.) 17. På trods af tendensen til faldende obligationsrenter og turbulente aktiemarkeder siden Finanskrisen baserer aftalen sig altså på en forventning om, at økonomien retter sig og igen på sigt genererer et pænt investeringsafkast for pensionsselskaber og -kasser. I og med at diskontoringsrenten således bringes op på niveau med før rentefaldet i 2012, frigøres pensionsselskaber og -kasser hermed for de stigende kapitalkrav, som obligationsrentefaldet havde medført (jævnfør foran). Aftalen frigør op til 10 procent af de samlede reserver. 18 Dvs. for den samlede pensionssektor sparer aftalen måske op til 100 mia. 5. Men aftalen påfører opsparerne øget risiko Aftalens konkrete indhold handler således om en økonomisk lettelse for pensionsselskaber og - kasser, men den overordnede begrundelse er samfundsøkonomisk: nemlig at aftalen skal stille 13 ) Jf. Munch-Perrin, Nina og Jens Theil og Christian Carlsen: Pensionshjælp vil blive hastet igennem. Børsen ) Jf. Otkjær, Tage: Foran anførte værk 15 ) Jf. Aftale mellem Erhvervs og Vækstministeriet og Forsikring og Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv , s.1 16 ) Jf. Skovgaard: Lars Erik: Pensionsaftale kan give bedre pensioner. Berlingske ) Jf. aftalen, s ) Jf. Skovgaard, Lars Erik: Pensionsaftale kan give bedre pensioner. Berlingske

7 7 pensionsselskaberne mere frit til at investere i andet end lange obligationer 19 herunder ikke mindst i aktier og dermed hjælpe finansieringen af erhvervslivet. Og hermed også - hævdes det i aftalen - at hjælpe pensionsopsparerne; for hvis pensionsselskaber og -kasser blev tvunget til at investere i lange obligationer med lavere rente, ville det også koste opsparerne, fremfører aftalen 20. Det skal forstås i forhold til forventede mere lukrative fremtidige investeringer i fx aktier og kortere bygge- og boligobligationer. Argumentet med hensynet til opsparerne må imidlertid betegnes som tvivlsomt. Aftalen sparer pensionsselskaber og -kasser mange penge til henlæggelser, men gør ikke pensionerne som sådan større eller mere sikre, tværtimod. Aftalen kamuflerer nærmest blot, at sandsynligheden for at pensionsselskaber og -kasser med garantiforpligtelser kan leve op til disse, er blevet mindre. 21 Det lyder selvsagt meget godt, at pensionsselskaber og -kasser med aftalen bliver mere frit stillet til at investere fx i aktier og i kortere bygge- og boligobligationer, og dermed får mulighed for at tjene flere penge, hvilket igen skulle give opsparerne et større afkast. Lige her og nu har aftalen da også ført til, at renten på kortere bygge- og boligobligationer er steget lídt, mens den er faldet lidt på de lange 30årige obligationer, fordi pensionsselskaber og -kasser har fået friere tøjler til at investere i obligationer med kortere løbetid. 22 Men man skal næppe regne med, at aftalen på længere sigt får den store virkning på obligationskurser og -renter endsige på aktiekurser. Det vil fortsat være Finans- og gældskrisen, som her vil være det alt afgørende. Det er som bekendt svært at spå især om fremtiden. Og om - og i givet fald hvornår der kommer bedre økonomiske konjunkturer og udsigter for erhvervsliv og bygge- og boligsektoren - og hermed for aktier og bygge- og boligobligationer - er der ingen der ved. Pensionsaftalens forventning, om at der i fremtiden - ved at slække på de aktuelle kapitalkrav - kan opnås et øget afkast for pensionsopsparerne, kan derfor meget let være fugle på taget. Og et nok så konkret resultat af aftalen er, at pensionsopsparernes sikkerhed for afkast af deres opsparing er blevet mindre; ergo flytter aftalen en øget risiko fra pensionsselskaber og -kasser og over på opsparerne ) Jf. Aftalen, s ) Jf. aftalen, s ) Jf. Otkjær, Tage: Foran anførte værk. 22 ) Jf. Skovgaard, Lars Erik: Pensionsaftale sender boligrenter op. Berlingske ) Jf. Dyrekilde, Birgitte: Pensionsløsning næsten klar. Jyllandsposten samt jf. Otkjær, Tage: Foran anførte værk.

8 8 Det er altså primært pensionssektoren, som tjener på aftalen ikke opsparerne. Det er formentlig i en stiltiende erkendelse heraf, at aftalen også indebærer en midlertidig begrænsning af udlodning af overskud Pres på pensionsopsparerne for at skifte til markedsrente Aftalen løser på bekostning af øget risiko for opsparerne pensionssektorens akutte problem med stigende kapitalkrav. Men tilbage er fortsat skismaet mellem faldende indtjening som følge af den lave rente på den ene side og så garantiforpligtelserne på den anden. Dette skisma er blevet skærpet efter Finanskrisen og navnlig i kølvandet på gældskrisen. Men problemet rækker langt tilbage. Set over en længere årrække har den gennemgående tendens - om end med betydelige udsving til begge sider været fald i renten, jf. nedenstående figur. Figur: Obligationsrente i procent 1997 til Som nævnt har denne langsigtede tendens til faldende obligationsrenter indebåret et voksende skisma mellem faldende indtjening i pensionsselskaber og -kasser på den ene side og så garantiforpligtelserne over for et stort flertal af pensionsopsparere på den anden side. Og det er store beløb, som hermed er i spil. Omvalg fra garantiforpligtelse til markedsrente kan flytte et trecifret milliardbeløb fra rentegarantier til markedsrenter ) Jf. aftalen, s ) Kilde: Skovgaard, Lars Erik: Sparelystne danskere har det svært. Berlingske ) Jf. Andersen, Lene og Bo Jørgensen: Pensionspenge for milliarder i banklån. Jyllandsposten

9 9 Pensionsselskaber og -kasser har derfor længe arbejdet på at fremme omvalg fra garantiordning til markedsrenten. Det er også sket i et vist omfang. En række pensionsinstitutter, der tidligere udbød garantiordninger, har skiftet til markedsrenteordninger, fx PensionDanmark, Sampension og Pensam og senest Industriens Pension. Men garantiordninger leveres af to typer pensionsinstitutter med meget forskellige vilkår: Pensionskasser på den ene side og kommercielle pensionsselskaber på den anden. Pensionskasserne er ejet af medlemmerne, og beslutninger tages kollektivt ved urafstemning eller på generalforsamling. Derfor har en række pensionskasser gennem sådanne afstemninger fået gennemtrumfet en omlægning af deres pensionsordninger fra ydelsesgaranti til markedsrente. Det har derimod været vanskeligere for de kommercielle pensionsselskaber. De har indgået en aftale med den enkelte kunde og skal i givet fald overtale hver enkelt til at skifte pensionsprodukt. 27 Og der skal naturligvis være gode grunde til at opgive en attraktiv ydelsesgaranti på 4,5 procent til fordel for en lav markedsrente. Der er derfor stor forskel for pensionsselskaberne, hvad angår succes med omlægning af pensionsordninger til markedsrente, jf. nedenstående figur. Figur: Andel af nye indbetalinger i pensionsselskaber, der går til markedsrente respektive garantiordning (gennemsnitsrente). 28 Her stiller aftalen mellem Erhvervsminister Ole Sohn og pensionsbranchen sig igen klart på sidstnævntes side, idet det hedder i aftalen, at Der er enighed om, at pensionsselskaberne fremadrettet skal arbejde for fortsat at mindske omfanget af produkter med nominel rentegaranti ved at øge kundernes muligheder for at træffe omvalg og derved komme over i markedsrenteprodukter ) Jf. Otkjær, Tage: Rentefest for boligejerne, mens pensioner forbløder. Politiken ) Jf. Vitoft, Carsten: Pres på pensionskunder for at skifte til markedsrente. Berlingske ) Jf. Aftalen, s. 4.

10 10 7. Omvalg kan koste pensionsopsparere dyrt For pensionsselskaber og -kasser er fordelen ved en overgang fra garantiordninger til markedsrenteordninger oplagt. Man slipper for de store kapitalkrav til garantiforpligtelserne. Det vil som anført ikke være småpenge, som selskaberne vil tjene, hvis opsparerne opgiver garantierne. Men et sådant omvalg er modsat ikke uproblematisk for pensionsopsparerne hvad vil der fx ske med de henlæggelser, som allerede er foretaget til garantiforpligtelser? Praksis i pensionssektoren i dag er ganske forskelligartet: Nogle kan få tilskrevet de hidtidige henlæggelser til deres pensionsopsparing og dermed få denne forøget med 20 til 30 procent. Andre selskaber tilbyder ikke en krone ved overgang til markedsrente, uanset at selskaberne jo selv vil tjene store penge herved. 30 Et minimumskrav må i denne forbindelse være, at de hidtidige henlæggelser tilføres pensionen, således at kun den fremtidige indbetaling flyttes til markedsrente. Men hertil kommer jo spørgsmålet, om det er en god beslutning at flytte penge fra garanti- til markedsordning? Fra pensionsselskaber og kassers side lokkes ofte med et højere afkast ved markedsrenteordninger; et højere afkast som skal komme fra en højere grad af investering i aktier. Men om fremtiden også indfrier disse forventninger er et åbent spørgsmål? Som udviklingen efter Finanskrisen viser, har investeringer i aktier langt fra været noget sikkert og guldrandet papir. Sådanne løfter kan hurtigt eroderes af en krise og dermed følgende kursdyk på aktier. 31 Man bør derfor tænke sig grundigt om, før man opgiver sin garantiordning til fordel for gyldne løfter om højt fremtidigt markedsafkast, hvad enten det er i pensionskasse / arbejdsmarkedspension eller et kommercielt pensionsselskab. I denne forbindelse må man undre sig over, at der i aftalen mellem Erhvervsministeren og bankpakkepartierne på den ene side og Forsikring og pension på den anden side ikke fra politisk hold stilles krav til sikring af pensionsopsparerne i forbindelse med de omvalg til markedsrenteordning, som aftalen jo entydigt stiller sig bag. Det havde dog været rimeligt i det mindst at sikre, at pensionsopsparerne får de hidtidige henlæggelser i pensionsselskaberne til garantiforpligtelsen. Som det er nu, kan opsparere miste en formue ved omvalg, hvis de ikke får en øre for at opgive garantien. 30 ) Jf. Andersen, Lene: Pensionskunder opgiver formuer. Børsen ) Jf. Bjørnager, Anders i Berlingske Business

Pensionsaftale kommer pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne

Pensionsaftale kommer pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne En artikel fra KRITISK DEBAT Pensionsaftale kommer pensionssektoren til undsætning - på bekostning af pensionsopsparerne Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. august 2012 Indledning Pensionssektoren

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension 1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension Begivenheder Velkommen til nyt elektronisk kvartalsregnskab Regnskab Nordea Liv & Pension introducerer her et nyt og læsevenligt kvartalsregnskab. Med vores nye

Læs mere

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline Foto: Byline guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det svære pensionsvalg Hvad skal du vælge? 14 sider Guide og oversigter Pensionsvalg INDHOLD I DETTE HÆFTE: Lænset for en formue...

Læs mere

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 Tjen en formue på din Pension sider Se 4 pensionsselskabers gennemsnitlige afkast Pension og penge: Scor kassen med et par klik

Læs mere

Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen

Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen Udfordringer og muligheder NFT i pensionsbranchen 3/2003 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen af Henrik Heideby Henrik Heideby Som andre steder i verden står pensionsbranchen i Danmark i disse

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

Nye prognoser giver ro om pensionen

Nye prognoser giver ro om pensionen Nye prognoser giver ro om pensionen Ældre og yngre kan tage det helt roligt midterfeltet skal overveje at justere indbetalingerne Pensionsbranchen har besluttet at revidere de fælles antagelser bag beregningen

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

3. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

3. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension 3. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension Tema Tal Regnskab Begivenheder Pensionsreformer Der er brug for ro omkring pensionssystemet ro, så danskerne kan indstille sig på, hvilke regler, der gælder, og

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

FINANSKONFERENCEN 6. APRIL Fremtidens udfordringer og muligheder for en stor institutionel investor

FINANSKONFERENCEN 6. APRIL Fremtidens udfordringer og muligheder for en stor institutionel investor FINANSKONFERENCEN 6. APRIL 2017 Fremtidens udfordringer og muligheder for en stor institutionel investor Væsentlige drivkræfter, der påvirker branchen SAMPENSION Makroøkonomi Regulering Demografi Digitalisering

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere

Læs mere

Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv.

Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv. 12. juni 2012 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv. Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension er enige om at gennemføre

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere

Læs mere

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2013

Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2013 Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2013 Markedets bedste livscyklusafkast Præmieindbetalinger i vækst Livscyklusprodukter, mellem risiko, 15 år til pension Afkast 1. halvår 2013 Pct. 7,0 6,0 5,0 6,4% 5,6% 4,0

Læs mere

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Fusion 2019 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Vi anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP Kære medlem JØP s bestyrelse anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP. Det

Læs mere

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17

Læs mere

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet 31. oktober 2008 Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension er enige om en

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset Referat af DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Regnskabsmeddelelse 2013

Regnskabsmeddelelse 2013 Regnskabsmeddelelse 2013 Endnu et rekordår i Nordea Liv & Pension Markedets bedste afkast på livscyklusprodukter Nye digitale services til kunderne Vækstpension Afkast i 2013 i pct. 25 20 21,4% 15 15,7%

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Agenda. ALM Illustration. Hvad er en Pensionsordning? Gruppearbejde med specifikke spørgsmål. Plenum opsamling og afslutning

Agenda. ALM Illustration. Hvad er en Pensionsordning? Gruppearbejde med specifikke spørgsmål. Plenum opsamling og afslutning ALM Illustration Agenda ALM Illustration Hvad er en Pensionsordning? Gruppearbejde med specifikke spørgsmål Plenum opsamling og afslutning 2 Hvad er en pensionsordning En forsikring mod at blive gammel

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Traditionel

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

NR. 4 oktober 2015 24.årgang

NR. 4 oktober 2015 24.årgang NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Pensionist i FSP. Generelt:

Pensionist i FSP. Generelt: 1 Pensionist i FSP 10/2011 Pensionist i FSP s stillede den 1. marts 2011, 22 spørgsmål til FSP/FSP s bestyrelse. Spørgsmålene er besvaret den 13. april 2011. Spm. 8, 9, 10,11 og 15 er besvaret med en henvisning

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede Kollektive og solidariske pensioner Grundkursus for delegerede Hvad forstår I ved kollektiv og solidarisk? Fælles værdier Overenskomst Samarbejde Fagforening Fællesskab Hvad gør jeres pensionsordning kollektiv

Læs mere

Påtale og påbud. Baggrund. Redegørelse. PFA Pension Att.: Direktionen Sundkrogsgade 4

Påtale og påbud. Baggrund. Redegørelse. PFA Pension Att.: Direktionen Sundkrogsgade 4 PFA Pension Att.: Direktionen Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 19. oktober 2015 Ref. KBN J.nr. 6073-0276 Påtale og påbud Finanstilsynet påtaler, at PFA Pension har udsendt informationsmateriale, der ikke

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Regnskabsmeddelelse 1. kvartal 2014

Regnskabsmeddelelse 1. kvartal 2014 Regnskabsmeddelelse 1. kvartal 2014 Vækstpension leverer igen gode afkast Markedets mest fleksible dækning ved nedsat erhvervsevne Ny pensionsløsning til landbruget Vækstpension Afkast i 1. kvartal 2014

Læs mere

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finanskonferencen Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber

Finanskonferencen Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber Finanskonferencen 2015 Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber Hovedformålet med regulering og tilsyn på forsikringsområdet

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

1. halvår 2011 i Nordea Liv & Pension

1. halvår 2011 i Nordea Liv & Pension 1. halvår 2011 i Nordea Liv & Pension Bruttopræmier i alt Mio. kr. 8.000 Indskud Løbende præmier 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 H1 2007 H1 2008 H1 2009 H1 2010 H1 2011 Bruttopræmier i alt

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

1. halvår 2012 i Nordea Liv & Pension

1. halvår 2012 i Nordea Liv & Pension 1. halvår 2012 i Nordea Liv & Pension Løbende præmier i rekordniveau Kunderne vælger Vækstpension Danmarks bedste produktplatform i markedsrente Markedsturbulens er blevet et grundvilkår Regnskabsmeddelelse

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

LD Referencegruppeanalyse

LD Referencegruppeanalyse LD Referencegruppeanalyse LD har bedt Spektrum om at foretage en sammenligning af afkast, risiko og omkostninger for LD Vælger og en referencegruppe. Formålet med analysen er at vurdere, hvordan LD Vælger

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger JEC Pressemøde, Pressemøde, tirsdag tirsdag den den 17. 17. september september 2002: 2002: Codan gør g r op med de gamle pensionsordninger Mødet i dag Jens Erik Christensen Den nye pensionsordning - 10

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Beretning - første

Læs mere

Bilag til LP-Information 42/18

Bilag til LP-Information 42/18 Bilag til LP-Information 2/18 Henstilling vedrørende fælles stress-scenarier 27.11.2018 Resume Hermed foreligger henstilling om fælles stress-scenarier, der udgør en del af den samlede henstilling best

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om fastlæggelse af rentekurven på pensionsområdet mv.

Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om fastlæggelse af rentekurven på pensionsområdet mv. 20. december 2013 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om fastlæggelse af rentekurven på pensionsområdet mv. Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) og Forsikring & Pension (F&P)

Læs mere

Prudent person-princippet

Prudent person-princippet Til samtlige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Finanstilsynet 18. december 2014 LIFA J.nr. 6670-0189 Prudent person-princippet Finanstilsynet vil i lighed med tidligere år gerne henlede

Læs mere

Regnskabsmeddelelse 3. kvartal 2013

Regnskabsmeddelelse 3. kvartal 2013 Regnskabsmeddelelse 3. kvartal 2013 Markedsrenteafkast helt i top på livscyklusprodukter Markedets mest fleksible pensionsløsning til selvstændige Innovativt simuleringsværktøj giver kunderne det bedste

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017 Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017 Danica Pension havde et godt 2017, hvor resultatet før skat var 1,9 mia. kr. Indbetalinger voksede med 17,5 pct. til 39,7 mia. kr. For 2017 blev

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere