GYMNASIEDAGE.DK

Transkript

1 GYMNASIEDAGE.DK Program mandag d Lærerens roller i Indskrivning til konferencen - kaffe/te med rundstykker - besøg udstillingsområdet Velkomst og præsentation af dagens program Lærerroller i uddannelsesbilledet 2014 Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef University College VIA Kort pause - besøg udstillingsområdet Forventninger til lærerrollernes diversitet i de gymnasiale uddannelser. Tre korte oplæg med fokus på hvert sit hovedområde: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Dansk og de humanistiske fag Lisbeth Birde Wiese lektor Roskilde Katedralskole og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin institutleder Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Lærerrollen (også) i de samfundsvidenskabelige fag Torben Spanget Christensen lektor PhD Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Kort introduktion til eftermiddagens workshops Frokost og tid til besøg i udstilingsområdet Tematiske workshops om lærerroller primært i fagene - relateret til oplæg 2. Lokale WS 1: lok. 96 Lærerrollens bredde i de humanistiske fag Sune Weile lektor Sct Knuds Gymnasium WS 2: lok. 97 Lærerrollens bredde i de naturvidenskabelige fag Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium WS 3: lok. 94 Lærerollens bredde i den samfundsvidenskabelige faggruppe Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Kaffe, the, vand og frugt - besøg udstillingsområdet Tematiske workshops Lærerroller 2014 sat i spil med læremidler - undervisningsmidlernes betydning for lærerrollen. Lokale WS 4: lok. 99 Lærerens rolle i forhold til elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC WS 5: lok. 95 Lærerens rolle i forbindelse med udviklingen af det skriftlige arbejde Morten Meisner, lektor Duborg skolen og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet WS 6: Lærerens roller i de kunstneriske fag - Aflyst Nicolas Marinos lektor Helsingør Gymnasium WS 7: lok. 94 Læremidler i de humanistiske fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget Gyldendal v/ Berit Riis Langdahl Uddannelsesleder Aurehøj Gymnasium WS 8: lok. 98 Læremidler i de naturvidenskabelige fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget L&R uddannelse v/ Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium WS 9: lok: Comenius Læremidler i de samfundsvidenskabelige fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget Columbus v/ Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium WS 10: lok. 95 og 96 Video erstatter læreren! Flipped Classroom udfordrer den gængse lærerrolle restudy v/ Mikkel Gade Larsen Initiativtager og daglig leder Opsamling af diskussion og ideer fra de to workshoprunder - auditorie 100 WS 11: lok 97 Læremidler i sprogfagene anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Systime v/ Birte Annette Nørregaard projektleder WS 12: lok. 99 Programspil - en ny pædagogisk værktøjskasse Dansk Kommunikation v/ Jacob Andersen Forfriskning i baren v/panoramaudsigten Festmiddag i SDUs restaurant - bestilles v/tilmeldingen Musikalsk Underholdning Mette U-trio

2 1. LÆRERROLLER I UDDANNELSESBILLEDET 2014 Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef University College VIA Regeringens folkeskoleudspil Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen er en kulmination på det seneste årtis udvikling af læreroller og læringsmiljøer. Med afsæt i reformen vil oplægget se på følgende: Nye mål og deres betydning for samspillet mellem undervisning og læring Hvilke rammer og organisationsformer er rammen omkring arbejdet med de nye læringsmål? Hvilke nye udfordringer får lærere og pædagoger? Hvilke nye udfordringer får ledelserne? Andreas Rasch-Christensen er ph.d og forsknings- og udviklingschef ved University College VIA

3 DANSK OG DE HUMANISTISKE FAG Lisbeth Birde Wiese lektor Roskilde Katedralskole og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Humanioras bidrag til diskussion om lærerroller Oplægget ser på lærerroller som et relationelt forhold mellem lærer, fag og elev(er). I denne trekant positioneres lærerrollen dels af elever anno 2014, der er kendetegnet ved en medialiseret livsform og bevidsthed, dels af det konkrete fag inden for humaniora og dels af læringsmål med elevens læring i centrum. Lærerens opgave inden for humaniora er at bidrage til en kompleks erkendelse hos eleverne af menneskelige og kulturelle forhold. Det faglige indhold giver mulighed for fordybelse og for at belyse komplicerede sammenhænge. Det er her et vigtigt spørgsmål at stille, om lærerroller med fokus på sekvensering af undervisning via arbejdsformer og kompetencemål kommer til at understøtte en i forvejen fragmenteret livsopfattelse hos eleverne, som også medialiseringen bidrager til. Er der en fare for at pædagogikken bliver for instrumentel, når lærerrollen skifter fra at være den faglige repræsentant med fokus på den indholdsmæssige dimension til at fokus ligger på elevernes læringsmål? Eller kan lærerpersonligheden rumme de forskellige lærerroller i samspillet mellem lærer-elev-fag?

4 LÆRERROLLER I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Jens Dolin institutleder Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Den professionelle lærer har viden inden for tre områder: Faglig viden, fagpædagogisk viden og pædagogisk viden. Oplægget vil udpege nogle af de særlige udfordringer, der er knyttet til at bringe denne viden i spil inden for de naturvidenskabelige fag. Det drejer sig især om elevens tilegnelse af en naturvidenskabelig tilgang til verden (baseret på en logisk-deduktiv forståelsesform), inddragelse af autentiske/undersøgende tilgange i undervisningen (herunder samspillet teori/eksperiment), fremme af en naturvidenskabelig dannelse samt fastholdelse af elevernes motivation til at arbejde med også det svære stof. Der lægges op til en diskussion af, hvorledes den kompetente lærer kan mestre disse udfordringer og hvilke forskydninger i lærer-elev-stof relationerne, det giver anledning til.

5 LÆRERROLLEN (OGSÅ) I DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG Torben Spanget Christensen lektor PhD Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Som lærer har man fastlagte læreropgaver, og man udøver forskellige lærerfunktioner, som man forholder sig til. Det er den del af arbejdet, som måles i timer og man forsøger at styre. Men lærerrollen rummer mere end opgaven og funktionen. Den er et resultat af et samspil mellem lærer og elev, og et centralt aspekt i denne relation er elevens forventning til læreren og dermed læreren som elevens faglige identifikationsobjekt. I mødet med faget og læreren bringer eleven sine forventninger og forestillinger i spil, og lærer og fag smelter (i nogen grad) sammen til ét identifikationsobjekt for eleven. Oplægget vil se på denne sammenhæng mellem lærerrolle og elevidentifikation. Hvordan kan det konkret se ud i samfundsfagene? Har læreren blik for rollen som elevernes faglige identifikationsobjekt? Og hvordan kan læreren agere i forhold til elevidentifikationen? Som grundlag for mit indlæg vil jeg benytte analyser af to elever og deres møde med henholdsvis samfundsfag og virksomhedsøkonomi.

6 WS 1: LOK. 96 LÆRERROLLENS BREDDE I DE HUMANISTISKE FAG Sune Weile lektor Sct Knuds Gymnasium Website... Den humanistiske blæksprutte De humanistiske fags genstandsfelter har ændret sig gennem de seneste 10 år. Særligt fremkomsten af digitale medier har haft afgørende betydning for, hvad vi underviser eleverne i. Hvordan forener vi den digitale virkelighed med den historiske og fortolkende dimension i fagene, som stadig spiller en afgørende rolle? Og hvilke krav stiller det til os som undervisere? Sune Weile er lektor i dansk og historie på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Han er medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse og fagkonsulent for dansk og retorik.

7 WS 2: LOK. 97 LÆRERROLLENS BREDDE I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium Lærerroller i de naturvidenskabelige fag: Fra fagforvalter til innovativ problemknuser? Kravene til den naturvidenskabelige underviser har ændret sig de senere år: Øget krav om flerfagligt samarbejde, tættere forbindelse mellem fag og "virkeligheden samt innovation for blot at nævne nogle. Samtidigt er nye didaktiske- og tekniske strømninger som eksempelvis Flipped Classroom, Screencast, Vine, Ipad osv. på vej ind i gymnasiets naturfagsundervisning. Dette ændrer naturligt ved lærerrollerne for den naturvidenskabelige lærer. Spørgsmålet er hvordan? Workshoppen vil forsøge at indkredse dette ud fra følgende tre spørgsmål: 1) Hvilke nye lærerroller er væsentlige for undervisere i de naturvidenskabelige fag? 2) Er læreren som fagforvalter helt død? 3) Hvordan skaber man som underviser plads til både fag og elevernes fantasi? Philips Kruse Jakobsen underviser til dagligt på Silkeborg Gymnasium i fagene: Fysik, naturgeografi, geovidenskab samt det naturvidenskabeligt grundforløb. Han er aktiv lærebogsforfatter og afholder kurser samt foredrag i en række temaer knyttet til naturfagsundervisning i gymnasiet. Philip Kruse Jakobsen har på det seneste især været optaget af styrker og svagheder ved inddragelse af IT i naturfagsundervisningen samt af hvordan man kan gøre elever til medskabere af viden i undervisningen. Desuden er han optaget af det nye forsøgsfag Geovidenskab A og er medlem af opgavekommissionen.

8 WS 3: LOK. 94 LÆREROLLENS BREDDE I DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Der er betydelig bredde og dertilhørende udfordringer i rollen som lærer i samfundsfag. En af udfordringerne er, at samfundsfag i den grad er blevet et bindeledsfag ved, at det indgår i mange AT-forløb, i de store skriftlige opgaver (SRP, SRO) samt ofte indtager en meget aktiv rolle i toning af studieretninger. Hvordan forvalter man som lærer rollen her? En anden udfordring er, at mange elever vælger faget på linje med andre fag og ofte uden den store interesse for hvad der rører sig i samfundet. Hvordan etableres en interesse og et ønske om at agere aktivt hos eleverne? En tredje udfordring omhandler den kreative og innovative dimension: Hvordan kan den viden og de kompetencer eleverne opnår bidrage til at løse virkelige problemer? Endelig er der en udfordring i at samfundsfag er obligatorisk fag for alle. Er det et medborgerskabskursus eller teori på lavt blus? Peter-Christian Brøndum er pædagogisk faglig koordinator og underviser i samfundsfag og historie på Øregård Gymnasium i Hellerup. Han er forfatter til en række undervisningsbøger i samfundsfag, og er sammen med fagkonsulent i samfundsfag og AT, Bent Fischer Nielsen og lektor i samfundsfag og historie, Jakob Glenstrup Jensby kursusleder på fagdidaktisk kursus i samfundsfag

9 WS 4: LOK. 99 LÆRERENS ROLLE I FORHOLD TIL ELEVENS KOMPETENCEUDVIKLING OG SELVREFLEKSION Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC Elever og kursister efterspørger struktur og transparente krav, og vi prøver at honorere disse ønsker. Men hvordan igangsætter vi elevernes refleksion over egne læreprocesser og undgår den instrumentelle tilgang hvordan går vi fra viden til kompetencer og dannelse? Og hvordan finder vi tid til at arbejde med fagløse kompetencer midt i alle pensumkrav? udvikling. Workshoppen giver forslag til konkrete løsninger og lægger op til deling af egne erfaringer, holdninger og meninger om lærerens rolle i forhold til elever og kursisters Hanne Heimbürger er gymnasiekonsulent på CFU UCC, lektor på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC, EMUredaktør for siderne Almen studieforberedelse, Studiekompetence og For gymnasielever. Hanne har udgivet bøger om studiekompetence: Knæk Studiekoden! og Studiekompetence fra elev til studerende og Studiemetoder.

10 WS 5: LOK. 95 LÆRERENS ROLLE I FORBINDELSE MED UDVIKLINGEN AF DET SKRIFTLIGE ARBEJDE Morten Meisner, lektor Duborg skolen og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Det skriftlige arbejde er i gymnasiet en hæderkronet øvelse der traditionelt set er snævert knyttet sammen med elevens evne til med et færdigt produkt at demonstrere de lærte kompetencer (kontrolaspektet) over for omgivelserne (lærere, skolen, samfundet). Det skriftlige arbejde er også en erkendelsesmetode (refleksionsaspektet): Fra de første små, usystematiske notater til den færdige opgave. Når det skriftlige arbejde derudover anvendes til større opgaver bliver det også en for eleven kompliceret øvelse i at påtage sig initiativtagerens rolle og en lige så kompliceret opgave for læreren der nu er i den reagerendes position. Dette skærpede krav til elevens selvstændighed og evne til at håndtere den formelle udfordring i at lave en større skriftlig opgave suppleres derudover ofte med krav til eleven om at denne selv foretager en tematisk fokusering (udviklingsaspektet). Det skriftlige arbejde er altså en meget central del af gymnasiets projekt med at udvikle gymnasieelever til selvstændige, kritiske studerende både håndværksmæssigt (hvordan laver man en bestemt opgavetype) og indholdsmæssigt (hvad er væsentlige temaer og vinkler på hvad? Og hvorfor?) Læreren skal holde sig fri af flere skær i dette farvand: Læreren skal ikke holde eleven i hånden i hele processen og dermed overtage styringen. Lige så lidt skal læreren på den anden side slå hånden af eleven med henvisning til at vedkommende selv må finde ud af det. Og endeligt må læreren ikke spærre for elevens mulighed for at udvikle sig dannelsesmæssigt, altså hindre elevens udnyttelse af friheden og muligheden i de større skriftlige opgaver til at gøre opgaven vigtig for eleven og dennes identitetsdannelse. Temaet for workshoppen bliver: Hvordan skal vi forholde os til disse betingelser for udviklingen af det skriftlige arbejde? Hvilke typer af vanskeligheder og handlemuligheder oplever vi selv i hverdagen? Hvad skaber ud fra et lærerperspektiv vanskelighederne og hvad skaber handlemulighederne i et forsøg på at fremme elevengagementet og elevmotivationen i det skriftlige arbejde?

11 WS 6: LÆRERENS ROLLER I DE KUNSTNERISKE FAG - AFLYST Nicolas Marinos lektor Helsingør Gymnasium Website... Workshoppen om lærerens roller i de kunstneriske fag er aflyst. Nicolas Marinos vil i en kortere form fortælle om hvordan de kreative fag i gymnasieskolen i stigende grad udfordrer den traditionelle lærerrolle under den fælles opsamling i auditorie 100. Nicolas Marinos er lektor i musik, dansk og fransk på Helsingør Gymnasium, cand.pæd. i generel pædagogik, fagkonsulent for musik, dramatik og dans, gymnasial læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på Pædagogikum.

12 WS 7: LOK. 94 LÆREMIDLER I DE HUMANISTISKE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget Gyldendal v/ Berit Riis Langdahl Uddannelsesleder Aurehøj Gymnasium Website... Workshoppen præsenterer Litteraturportalen, litteratur.gyldendal.dk, der er Gyldendals nye progressive læremiddel til dansk i gymnasiet. Portalen rummer både tekster, litteraturhistorie og metodiske redskaber og giver også mulighed for at inddrage film og billedkunst. Den indeholder derfor alt det, man har brug for til fagets litteraturundervisning. Litteraturportalen er en digital hypertekst, hvor det store udvalg af tekster og sekundærlitteratur er bundet sammen af hyperlinks. Derfor sikrer portalen både faglig fordybelse, varierede materialeformer og givtige crossovers til danskfagets andre søjler sprog og medier. De mange ressourcer suppleres af en lang række hjælperedskaber som notefunktion, ordforklaringer og manchetter til tekstuddrag, der støtter eleverne i arbejdet med materialet. Præsentationen af portalen vil vise websitet i brug og demonstrere de didaktiske og pædagogiske gevinster ved at anvende den. Deltagerne vil derfor blive præsenteret for konkrete eksempler på litterære undervisningsforløb, der er skabt ved hjælp af Litteraturportalen. Oplægsholder: Forfatter Berit Riis Langdahl

13 WS 8: LOK. 98 LÆREMIDLER I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget L&R uddannelse v/ Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium Website... Kravene til den naturvidenskabelige undervisning har ændret sig de senere år: Øget krav om flerfagligt samarbejde, tættere forbindelse mellem fag og virkeligheden samt innovation for blot at nævne nogle. Samtidigt er nye didaktiske- og tekniske strømninger som eksempelvis Flipped Classroom, Screencast, Vine, Ipad osv. på vej ind i gymnasiets naturfagsundervisning. Hvordan ændrer dette ved kravene til gode lærermidler? Med udgangspunkt i en nyere lærebog til gymnasiet vil workshoppen sætte fokus på følgende spørgsmål: 1) Hvordan bruges en grundbog i praksis af henholdsvis eleven og læreren? 2) Hvilke krav kan man stille til en moderne grundbog i et naturvidenskabeligt fag? 3) Hvordan kan læremidler medvirke til at undervisningen både rummer en præsentation af den allerede skabte viden (faget) samt facilitere eleven som medskaber af viden gennem kreative/innovative processer? Philips Kruse Jakobsen underviser til dagligt på Silkeborg Gymnasium i fagene: Fysik, naturgeografi, geovidenskab samt det naturvidenskabeligt grundforløb. Han er aktiv lærebogsforfatter og afholder kurser samt foredrag i en række temaer knyttet til naturfagsundervisning i gymnasiet. Philip Kruse Jakobsen har på det seneste især været optaget af styrker og svagheder ved inddragelse af IT i naturfagsundervisningen samt af hvordan man kan gøre elever til medskabere af viden i undervisningen. Desuden er han optaget af det nye forsøgsfag Geovidenskab A og er medlem af opgavekommissionen.

14 WS 9: LOK: COMENIUS LÆREMIDLER I DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget Columbus v/ Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Website... Der er betydelig bredde og dertilhørende udfordringer i rollen som lærer i samfundsfag. En af udfordringerne er, at samfundsfag i den grad er blevet et bindeledsfag ved, at det indgår i mange AT-forløb, i de store skriftlige opgaver (SRP, SRO) samt ofte indtager en meget aktiv rolle i toning af studieretninger. Hvordan forvalter man som lærer rollen her? En anden udfordring er, at mange elever vælger faget på linje med andre fag og ofte uden den store interesse for hvad der rører sig i samfundet. Hvordan etableres en interesse og et ønske om at agere aktivt hos eleverne? En tredje udfordring omhandler den kreative og innovative dimension: Hvordan kan den viden og de kompetencer eleverne opnår bidrage til at løse virkelige problemer? Endelig er der en udfordring i at samfundsfag er obligatorisk fag for alle. Er det et medborgerskabskursus eller teori på lavt blus? Peter-Christian Brøndum er pædagogisk faglig koordinator og underviser i samfundsfag og historie på Øregård Gymnasium i Hellerup. Han er forfatter til en række undervisningsbøger i samfundsfag, og er sammen med fagkonsulent i samfundsfag og AT, Bent Fischer Nielsen og lektor i samfundsfag og historie, Jakob Glenstrup Jensby kursusleder på fagdidaktisk kursus i samfundsfag

15 WS 10: LOK. 95 OG 96 VIDEO ERSTATTER LÆREREN! FLIPPED CLASSROOM UDFORDRER DEN GÆNGSE LÆRERROLLE restudy v/ Mikkel Gade Larsen Initiativtager og daglig leder Website... I takt med at samfundet bliver mere og mere digitaliseret, og den digitale bevidsthed blandt børn og unge øges med rekordfart, står den enkelte lærer over for en stor udfordring i sin undervisning. Udviklingen stiller for alvor krav til lærerens integration af it og medier i undervisningen, og fordrer en helt ny lærerrolle. Restudy stiller en adaptiv videoplatform til rådighed som læreren kan benytte i den daglige undervisning eller som alternativ og supplement til lektierne. Brug af video giver mulighed for at arbejde ud fra tanken om Flipped Classroom, hvilket ændrer lærerens rolle radikalt, og kan udover at give eleverne ejerskab og motivation også frigøre ressourcer, som den enkelte lærer kan bruge på differentiering af undervisningen. På workshoppen til Gymnasiedagene giver vi en kort introduktion til vores platform, hvordan den kan bruges i praksis, og du får selv mulighed for at vende din undervisning på hovedet og få ideer til en ændret lærerrolle, som står i trit med fremtidens digitale virkelighed.

16 WS 11: LOK 97 LÆREMIDLER I SPROGFAGENE ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Systime v/ Birte Annette Nørregaard projektleder Website... I en globaliseret verden er beherskelse af sprog og interkulturel kompetence afgørende. Systimes ibøger til sprog integrerer tekst, oplæsninger på fremmedsproget, video, interaktivitet og notefunktion i et samlet læringsunivers. Mediets mangfoldighed af materialer giver en anden brugssituation end en papirbog. Hvilke undervisnings- og læringsmuligheder giver ibøger? Her vil vi se på hvordan en ibog giver mulighed for: differentiering stilladsering fordybelse kombination mundtlighed og skriftlighed flere læringsstile customization opdatering

17 WS 12: LOK. 99 PROGRAMSPIL - EN NY PÆDAGOGISK VÆRKTØJSKASSE Dansk Kommunikation v/ Jacob Andersen Website... Det nye læringsmedie, programspillet, er en potent kombination af fysiske undervisningsspil og en webbaseret computermodel. Programspillet giver eleverne undervisning til stregen, samtidig med at læreren får nye strenge at spille på. Hovedmanden bag konceptet, Jacob Andersen, præsenterer Repetitionsspillet og ToughRoad, hvor lærere ud over at være instruktører og dialogpartnere for eleverne også bestyrer kommandposter i bankvæsnet og på råvarebørsen: Her er noget at lære for både høne og æg - og en mulighed for at interagere på nye måder. Kontakt: Jacob Andersen Telefon: / (mobil)

18 FESTMIDDAG I SDUS RESTAURANT - BESTILLES V/TILMELDINGEN Musikalsk Underholdning Mette U-trio Traditionen tro er der lagt op til socialt samvær efter konferencens første dag. Festmiddagen indtages i restauranten og undervejs vil vi blive underholdt af MetteU-trio. I sin pressemeddelelse skriver gruppen bl.a.: " Med MetteU-trio har Mette støbt en konstellation af smukke toner, lækre rytmer og vokal samklang. MetteU-trio sørger for at give publikum oplevelsen af både genkaldelsens nostalgiske glæde samt overraskelsens eufori. Syng-med og dans-med! Med et møde med MetteU-trio får du både musikalsk og udtryksfuld performance i særklasse!" MetteU-trio består af: Mette U sang Jesper Findshøj guitar + sang Hasse Krüger percussion + sang

19 Program tirsdag d Lærerens roller Kaffe/the/vand og frugt Ledelsens betydning for udviklingen af lærernes tilfredshed med deres arbejde Birgitte Vedersø og Claus Niller Nielsen rektorer Gefion Gymnasium og Roskilde Katedralskole Pause Læreridentitet anno Læreren en helt i underhylere? Dion Rüsselbæk Hansen lektor, ph.d. Institut for Kulturvidenskaber, SDU Frokost Tematiske workshops udfordringer og udvikling :45 WS 13: lok. 95 Lærerens rolle i arbejdet med innovation Henrik Stidsholt Rasmussen, pædagogisk leder Risskov Gymnasium WS 14: lok 96 Lærerens roller i arbejdet med digitale læremidler Anne Boie Johannesson, lektor Køge Gymnasium, og gymnasiekonsulent Center for undervisningsmidler, UCC WS 15: lok 98 Læreren som vejleder, den vejledende underviser Annette Kjærgaard, lektor Tornbjerg Gymnasium WS 16: lok. 99 Lærerroller og klasseledelse Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium, og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC WS 17: lok. 94 Vejlederrollen i krydsfeltet mellem tværfaglighed og innovation Andre Dekker, lektor Fredericia Gymnasium WS 18: lok. 97 Film og TV i et læringsorienteret og digitaliseret klasserum cand.scient.bibl Christian Houmøller, UCVia og lektor Gribskov Gymnasium, Lars Due Arnov, gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC Kaffepause Undervisning mellem innovation og præstation Peter Henrik Raae lektor Institut for Kulturvidenskab, SDU Slut på konferencen

20 1. LEDELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN AF LÆRERNES TILFREDSHED MED DERES ARBEJDE Birgitte Vedersø og Claus Niller Nielsen rektorer Gefion Gymnasium og Roskilde Katedralskole Gymnasiet har undergået en voldsom forandring de sidste ti år. Først med gymnasiereformen i 2005, senere med selvejet i 2007 og senest med en grundlæggende ny arbejdstidsaftale fra 2013, der er gennemført for at skabe bedre betingelser for øget kvalitet i gymnasiet. Studenterne skal blive så dygtige, de kan, og skolerne skal have elevernes læring endnu mere i fokus. Samtidig vil Undervisningsministeriet fremadrettet styre skolerne på vores resultater og måle, i hvilket omfang vi når de nationale mål. Disse omfattende strukturelle ændringer kræver, at vi nytænker gymnasiets organisation, så vi styrker lærernes samarbejdsrelationer og samtidig understøtter lærernes relation til ledelsen med henblik på at skabe gode individuelle arbejdsvilkår. Samarbejde, ledelse og gode arbejdsvilkår er forudsætningen for gymnasiets hovedformål at skabe dygtige, studieparate og almendannede studenter.

21 2. LÆRERIDENTITET ANNO LÆREREN EN HELT I UNDERHYLERE? Dion Rüsselbæk Hansen lektor, ph.d. Institut for Kulturvidenskaber, SDU Tidligere var det lærerne, der stillede krav om dette og hint. I dag er vi vidner til det modsatte. Læreren konfronteres løbende med nye, konfliktuelle og til tider paradoksale krav fra nær og fjern, hvilket influerer på vedkommendes gøren og væren. Spørgsmålet er, hvad det er for én lærer, vi har med at gøre i samtiden. Er det én, der tages alvorligt, og som antages at kunne åbne nye (videns)horisonter for eleverne? Eller er det én, vi lægger en ironisk og tvivlende distance til, og som skal påtage sig anderledes opgaver end hidtil? Oplægget lægger op til en kritisk diskussion om samtidens lærergerning set i forhold til de opgaver, han/hun forventes at håndtere.

22 WS 13: LOK. 95 LÆRERENS ROLLE I ARBEJDET MED INNOVATION Henrik Stidsholt Rasmussen pædagogisk leder Risskov Gymnasium Workshoppen tager udgangspunkt i en lærerrolle, hvor læreren faciliterer en arbejdsproces, der gradvist fører eleverne frem mod løsningsforslag på konkrete og autentiske problemstillinger. Workshoppen lægger op til diskussion af læringssyn og innovation, samt af forskellige krydspres læreren oplever, når der arbejdes med innovation, f.eks. hvordan sikres faglighed og højde i løsningsforslaget, uden den innovative proces overstyres og hvordan sikres ordentligt flow i arbejdsprocessen uden den innovative proces forceres. Der vil blive inddraget konkrete eksempler på procesredskaber til undervisning i innovation. Præsentation Henrik Stidsholt Rasmussen er pædagogisk leder ved Risskov Gymnasium, og har tidligere været lektor i historie, samfundsfag og religion ved Egaa Gymnasium. Her har han deltaget i forsøgsarbejde med innovation, herunder UVM s forsøgsrække om AT og innovation. Har siddet i skolens styregruppe for AT.

23 WS 14: LOK 96 LÆRERENS ROLLER I ARBEJDET MED DIGITALE LÆREMIDLER Anne Boie Johannesson, lektor Køge Gymnasium og gymnasiekonsulent Center for undervisningsmidler, UCC Website... Materialer som e-/i-bøger, pdf-tekster og forskellige hjemmesider og portaler bruges i stigende grad i undervisningen. Men eleverne læser disse digitale tekster anderledes end papirtekster. Undersøgelser har vist at kun 8 % af eleverne foretrækker at læse på skærm, og at 46 % af eleverne har svært ved at navigere i digitale tekster. Workshoppen vil handle om hvordan vi kan give eleverne redskaber til at blive bedre digitale læsere, herunder give dem forskellige strategier til at navigere og notere i teksterne. Dette arbejde med eleverne medfører forskellige roller for os lærere, idet vi skal kunne forholde os til elevernes individuelle læringsstrategier og vejlede dem, samtidig med at vi stadig er fagfaglige undervisere. Anne Boie Johannesson er Gymnasiekonsulent ved Center for Undervisningsmidler UCC og lektor ved Køge Gymnasium Cand. scient i kemi med dansk som sidefag Master i IKT og læring.

24 WS 15: LOK 98 LÆREREN SOM VEJLEDER, DEN VEJLEDENDE UNDERVISER Annette Kjærgaard lektor Tornbjerg Gymnasium Med 2005-reformen er læringsrummet ændret i retning af, at der er mere selvstændigt elevarbejde. Derved bliver vejledning af elever en vigtig del af den almindelige undervisningspraksis. Workshoppen vil handle om forskellige redskaber, der kan støtte arbejdet med at udvikle en praksis, hvor læreren både er underviser, vejleder, sparringpartner og coach. I workshoppen arbejder vi med forskellige vejledningstrategier og med forskellige vejledningsværktøjer bl.a. kommunikation, gensidig forventningsafstemning mellem vejledere og elever og etablering af kontrakt. Workshoppen vil sætte fokus på hvordan lærere kan udvikle vejledningskoncepter, der er velfungerende ift. eleverne og som opleves som brugbare også af lærerne selv. Annette Kjærgaard er kursusleder og lektor på Tornbjerg Gymnasium

25 WS 16: LOK. 99 LÆRERROLLER OG KLASSELEDELSE Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC Website... Teamarbejdet 2014 byder på glæder og udfordringer. Ikke alene skal man selv være tydelig og nærværende i sin klasse, stille klare krav og motivere eleverne til at lære, men man skal også samarbejde med klassens lærere om at opbygge elevernes studiekompetence. Hvordan kommer man fra de gode hensigter til en realisering af aftaler? I workshoppen arbejder vi med konkrete forslag til udøvelse af god klasseledelse, hvordan man får sig selv med i forandringsprocesser samt de dilemmaer, der er forbundet med teamsamarbejde. Hanne Heimbürger er gymnasiekonsulent på CFU UCC, lektor på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC, EMUredaktør for siderne Almen studieforberedelse, Studiekompetence og For gymnasielever. Hanne har udgivet bøger om studiekompetence: Knæk Studiekoden! og Studiekompetence fra elev til studerende og Studiemetoder.

26 WS 17: LOK. 94 VEJLEDERROLLEN I KRYDSFELTET MELLEM TVÆRFAGLIGHED OG INNOVATION Andre Dekker lektor Fredericia Gymnasium Konkrete cases fra forårets AT-eksamen i b-opgaven (med krav om et innovativt løsningsforslag) danner udgangspunkt for en diskussion af den rolle, vi som lærere skal udfylde, når vi vejleder i krydsfeltet mellem det tværfaglige og løsningen af konkrete problemer. Hvordan ser vejledningen ud fra elevvinkel og hvilke muligheder og udfordringer stiller det os overfor? Andre Dekker er ansat på Fredericia Gymnasium som lektor i Filosofi, Matematik og studievejledning. Andre Bekker er desuden master i gymnasiepædagogik fra SDU.

27 WS 18: LOK. 97 FILM OG TV I ET LÆRINGSORIENTERET OG DIGITALISERET KLASSERUM cand.scient.bibl Christian Houmøller, UCVia og lektor Gribskov Gymnasium, Lars Due Arnov gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC Website... Efterhånden er det muligt at streame levende billeder fra en lang række af web-tjenester og bruge dem i undervisningen. Denne workshop tager udgangspunkt i film- og tv-materialet fra På workshoppen vises de forskellige programtyper, og relevante søgestrategier drøftes. Desuden sættes der fokus på, hvad ændringer i elevtyper og teknologi (bl.a. et massivt indtog af bærbare computere) betyder for måden, hvorpå læreren kan vise og didaktisere film- og tv-materiale. Endelig gives der forslag til - og der lægges op til en diskussion af - hvordan on-line tjenester som fx Facebook, Twitter og Todaysmeet kan bruges i forbindelse med screening af filmog tv i undervisningen. Christian Houmøller har undervist som cand.mag i dansk og engelsk på stx, htx og vuc i perioden fra , men er siden blevet cand.scient.bibl fra IVA, hvor han også har undervist som ekstern lektor. Christian Houmøller har siden 2007 været fastansat i VIA CFU, hvor han arbejder med nedtagning, katalogisering og metadatering af tv-udsendelser til undervisningsbrug. Lars Due Arnov underviser på Gribskov Gymnasium i historie, mediefag og samfundsfag. Master i ikt og læring Siden 2013 har han desuden været gymnasiekonsulent på CFU v. UCC, hvor han bl.a. afholder kurser om it-didaktik, medier og videndeling.

28 3. UNDERVISNING MELLEM INNOVATION OG PRÆSTATION Peter Henrik Raae lektor Institut for Kulturvidenskab, SDU Website... Med regeringens 2020-plan og med OK13 som direkte udløber heraf er skole og uddannelse blevet underlagt to samtidige, sideordnede effektiviseringspres. Dels et pres for innovation, dels et pres for øget målstyring. Oplægget vil med udgangspunkt i de sidste par års uddannelsespolitiske tendenser beskrive, hvordan Economic Man er rykket tættere på klasseværelset og udfordrer lærere og ledere. Det gør ikke hverken lærerens eller lederens opgave mindre vigtig!