TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014

Transkript

1 AALBORG KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 ANALYSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk 2014 AALBORG KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 ANALYSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET RLHA KONTROLLERET GRH/MOBR GODKENDT RLHA

4

5 TRAFIKSIKKERHEDSBY INDHOLD 1 Indledning 7 2 Sammenfatning 8 3 Workshop Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 13 4 Besigtigelse Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 19 5 Videoregistreringer Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 26 6 Sikre skoleruter Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 31 7 Fokusgruppe-analyse (kvalitativ) Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 38

6 6 TRAFIKSIKKERHEDSBY Spørgeskema-analyse (kvantitativ) Seminarieskolen Sct. Mariæ Skole Filstedvejens Skole 41 9 Droneoptagelser Seminarieskolen Filstedvejens Skole Konklusion og udpegning 46 BILAG Bilag A Workshop 47 A.1 Seminarieskolen 47 A.2 Sct. Mariæ Skole 48 A.3 Filstedvejens Skole 49 Bilag B Besigtigelse 50 B.1 Seminarieskolen 50 B.2 Sct. Mariæ Skole 51 B.3 Filstedvejens Skole 52 Bilag C Trafikregistreringer 53 C.1 Seminarieskolen 53 C.2 Sct. Mariæ Skole 54 C.3 Filstedvejens Skole 55 Bilag D GoPro-optagelser 57 D.1 Seminarieskolen 57 D.2 Sct. Mariæ Skole 63 D.3 Filstedvejens Skole 73 Bilag E Sikre skoleruter 80 E.1 Seminarieskolen 80 E.2 Sct. Mariæ Skole 81 E.3 Filstedvejens Skole 82

7 TRAFIKSIKKERHEDSBY Indledning

8 8 TRAFIKSIKKERHEDSBY Sammenfatning

9 TRAFIKSIKKERHEDSBY Workshop Som led i opstarten af arbejdet med Aalborg Trafiksikkerhedsby 2014 afholdt Aalborg Kommune en workshop, hvor relevante parter og samarbejdspartnere blev inviteret til først en introduktion til projektet og dernæst et workshop forløb, som tog udgangspunkt i hver af de tre deltagende skoler. Under workshoppen blev arbejdstitlen for projektet præsenteret som "Danmarks mest trafiksikre skoleby". Workshoppen gav skoleledelse, forældre og elever mulighed for at dele deres erfaringer og lokale kendskab i forhold til de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, de hver oplever ved deres skole. Herunder følger en kortfattet opsamling af hver af de tre gruppers arbejde. Opsamlingen er udarbejdet af Aalborg Kommunes repræsentant i gruppen. Workshoppen blev afholdt d. 3. april 2014, kl Seminarieskolen Deltagere Peter Hansen, skoleleder, Seminarieskolen Lars Iversen, teknisk serviceleder, Seminarieskolen Skolebestyrelsesrepræsentant, Seminarieskolen Pia Juul Eriksen, Aalborg Kommune Peter Sønderlund, Aalborg Kommune Carsten Krogh, Aalborg Kommune

10 10 TRAFIKSIKKERHEDSBY Diskussion Med udgangspunkt i de overordnende hjælpespørgsmål, hvad er de største udfordringer ift. at få flere til at cykle eller gå og hvilke steder skal vi have fokus på i kortlægningen, blev der sat fokus på nedenstående. Nedenstående skal således også ses i sammenhæng med kortmaterialet, som blev benyttet i workshoppen. Muligheden for at etablere et siveområde foran skolen markeret med belysning i vejen. Det blev foreslået, at LED-belysningen i vejen kan ændre farve alt efter om det er skoletid og om det ringer ind. Siveområdet skal etableres som en sikkerhedszone Der kører en del knallertbrugere til og fra indkøbscenter nordvest for skolen, benytter tilsyneladende ikke hjelm og kører som man nu gør i den alder Der skal skabes gode afsætningspladser ved skolen med en kiss and goodbye pladser. Dette kan placeres vest for skolen på skolens areal. Der var i gruppen enighed om, at pladsen ikke må ligge så nær skolen, at det gøres mere attraktivt at køre i bil omvendt skal afsætningspladsen heller ikke ligge så langt væk, at pladsen ikke bruges Der var forslag om at etablere 2 fodgængerovergange øst og vest for skolen sammen torontoblink og LED-belysning i vejen Det blev åbnet for mulighed for at træne børn i at være gode trafikanter på gåben eller cykel i skoletiden. Blev anset som en vigtig rolle Der var forslag om at uddele refleksveste til alle børn (skole kan afholde udgiften til vesten årligt så det gentages). Forslaget gik endvidere på at skolerne skulle have unikke farver på refleksvesten, så man kunne se tilhørsforhold til den enkelte skole Forslag om at etablere farvet gaderum som matcher elevernes refleksvestes farver Eksempler på gode skoleveje var Byplanvejens skole eller nyetableret skole i Frederikshavn Forslag om at siveområde foran skolen skal etableres med grønne områder af æstetiske årsager Det blev endvidere talt om at lukke skolevejen i udvalgte tidsrum jf. ansøgningsmateriale Det blev betragtet som en stor udfordring med UCNs udvidelse og blev anset som en af største barriere i fremtiden for at skabe en tryg vej til skole Forældres er selv en vigtig del af den onde cirkel med at for mange børn køres i skole

11 TRAFIKSIKKERHEDSBY Seminarieskolen udvider med arealer nord for Th. Sauers Vej. Der bør skabes en sikker krydsning i en lige linje fra skolen til biologilokaler nord for vejen, se kortmateriale. Diskussionen er suppleret med et kortbilag, se bilag A. 3.2 Sct. Mariæ Skole Deltagere Poul Erik Hovelsø, skoleleder, Sct. Mariæ Skole Andreas Christensen, 10. klasse, Sct. Mariæ Skole Tobias Christensen, 4. klasse, Sct. Mariæ Skole René Hald Kristensen, skolebestyrelsesmedlem, Sct. Mariæ Skole Lone Dahl Gaub, skolebestyrelsesmedlem, Sct. Mariæ Skole Birgitte Steen Christensen, færdselslærer, Sct. Mariæ Skole Carl Aage Christensen, politiassistent, Nordjyllands Politi Winnie Nymann Larsen, Aalborg Kommune René Lund Hansen, civilingeniør, COWI Diskussion Største udfordringer ift. at få flere til at cykle eller gå: Cykelstier gør det mere attraktivt at cykle. Mange af eleverne på skolen køres i skolen og tager selv hjem med bus. Dette hænger sammen med, at skolen har et stort opland. Fodgængerovergange gør det trygt at færdes til/fra skole. Forældrene træffer valg ift. om børnene skal cykle eller gå. Nogle børn vil gerne selv, men forældrene synes det er for farligt. At køre sine børn i skole kan også være begrundet i praktiske forhold om morgenen eller vanetænkning. For nogle er det det nemmeste at gå/cykle, da bilkørsel er vanskelig på de smalle og ensrette veje omkring skolen.

12 12 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Hvilke steder skal vi have fokus på i kortlægningen?: De vigtigste trafikstrømme og utrygge steder blev indtegnet på de kort, der lå på bordene. De største trafikstrømme til/fra skolen sker via lyskrydset mellem Kastetvej/Badehusvej/ Svendsgade, Valdemarsgade, Reberbansgade (fra Absalonsgade mod Knudsgade) og ad Knudsgade. Af utrygge steder blev især peget på lyskrydset mellem Kastetvej/Badehusvej/Svendsgade (korte omløbstider for fodgængere), krydset mellem Reberbansgade og Knudsgade, krydsning af Valdemarsgade ved Knudsgade (dårlig oversigt pga. parkerede biler) samt T-krydset mellem Absalonsgade og Valdemarsgade (dårlig oversigt) Der er to indgange til skolen, dels via porten i Valdemarsgade vest for Knudsgade, dels via kirkens P-plads til skolens P-plads (lærerparkering) Det er svært for fodgængere at nå over for grønt i lyskrydset Kastetvej/Badehusvej. T&V ser nærmere på, om omløbstiderne kan ændres. Passagerer (elever) med bus bruger fodgængerovergangen i lyskrydset. Gaderne omkring skolen er meget smalle. Cyklister kører mod ensretning i Valdemarsgade. Skilte om ensretning er lette at overse for ikke stedkendte. Det blev foreslået, at der afmærkes med indkørselsforbud i asfalten. Viadukten er smal, hvorfor cyklister føler sig klemt her. P-pladsen foran kirken bruges som genvej (alternativ til højresving i lyskrydset). Der blev peget på løsning med nedtælling i signalanlæg. Mange i bil sætter deres børn af i Knudsgade. Der holder parkerede biler på Valdemarsgade tæt op til T-krydset med Knudsgade, hvilket giver dårlig oversigt. Parkerede biler bør væk fra krydsningsstedet. Det vil være relevant at lave en markering af en overgang på Valdemarsgade nær skolens port, umiddelbart øst for Knudsgade. P-huset og strækning ud foran Aldi blev foreslået som mulige afsætningspladser.

13 TRAFIKSIKKERHEDSBY Vendeplads ved børnehaven for enden af Saxogade benyttes som afsætningsplads for elever på handelsskolen. Stedet kunne også bruges til afsætning af elever til Sct. Mariæ Skole, som så kan gå det sidste stykke til skole. Det er svært at se, at der ligger en skole, når man færdes i området. En tydelig markering af, at der ligger en skole, vil være med til at skabe større tryghed omkring skolevejen. Der kan eventuelt laves en analyse af, hvor flest elever krydser vejene i området. Øvrig information: Der er renovation i gaderne tirsdag morgen ved 8-tiden. Det ville være ønskeligt, om tidspunktet for renovationskørsel kunne forskydes i forhold til skolens mødetidspunkt. Det kunne fra skolens side overvejes at forskyde skolens ringetid ift. Katedralskolen f.eks. med min. Skolen foreslog selv at lave en undersøgelse/stikprøve i klasserne ift. benyttet transportmiddel, hvor elever kørt i bil er sat af. Konkurrencemomentet i de fælles cyklistprøver for 6. klasserne, hvor politiet tidligere deltog, savnes. Diskussionen er suppleret med et kortbilag, se bilag A. 3.3 Filstedvejens Skole Deltagere Birgitte Laursen, afdelingsleder, Filstedvejens Skole Henrik Larsen, teknisk serviceleder, Filstedvejens Skole Julie, elev 8. klasse, Filstedvejens Skole Jens Bak, skolekonsulent, Aalborg Kommune Mette Skamris Holm, afdelingsleder, Aalborg Kommune Anne Marie Lautrup, trafikplanlægger, Aalborg Kommune Grethe Helledi, sektionsleder, COWI

14 14 TRAFIKSIKKERHEDSBY Diskussion Største udfordringer ift. at få flere til at cykle eller gå: Forældrenes opførsel og rolle ift. børnene er central. Forældrene kører børnene og følger dem derefter ind på skolen helt op til 5. klasse. Adfærden skaber både trængsel og kaos ved skolen, samtidig med, at det hindrer børnene i at cykle. At skabe et afsætningsareal for elever, der bliver kørt, så der skabes et trygt miljø for cyklister og gående. Klarup skole nævnt som det gode eksempel. Skolen har prøvet at skilte sig ud af problemerne med bil på arealet foran, prøvet at få parkeringskontrol ud, snakket med forældrene, men det hjælper kun kortvarigt eller slet ikke. Skolen har et kompakt skoledistrikt med korte afstande, hvor alle principielt burde kunne cykle fra 3. klasse, men mange bliver fortsat kørt. Alle grupper og aldersklasser af børn bliver kørt måske lidt højere for tosprogede elever, men udfordringen er særlig stor i regnvej og om vinteren. Hvilke steder skal vi have fokus på i kortlægningen?: Børnene kommer primært ad Riishøjsvej, ad Sofievej og ad Ullavej (bro over Humlebakken). Særlig fokus på Filstedvej og strækning på Hadsundvej ned mod syd ned til Humlebakken. Krydsene Hadsundvej-Riishøjsvej, samt krydset på Filstedvej ved skolen er utrygge steder. Børnene syd for Humlebakken tager gangbroen, som er tryg og sikker evt. kan der arbejdes med at skabe bedre muligheder for at parkere cykel ved broen. Bilister respekterer ikke skolepatruljen. Adfærdsmæssige problemer med en mindre gruppe forældre har sammen med trafiksituationen på Filstedvej gjort, at skolepatruljen er nødt til at stå ned på fortovet. Muligheder for fodgængerfelt eller krydsningshelle? Filstedvej: Parkering langs vejen skaber uoverskuelige forhold, som kan give farlige situationer. Hældning, oversigtsforhold og belysning er med til at skabe utryghed i krydset ved skolen, hvor der samtidig er forældre, der kan finde på at bakke ud på vejen. Vejen opleves også som smal. Ombygninger og vejarbejde har skabt uforudsigelighed, som kan skabe utryghed. Afsætningspladsen ligger ved hallen/klubben og ligger så langt væk, at forældrene ikke benytter dem. I stedet parkerer, bakker og sætter de af på arealet ved skolen også på arealer, hvor indkørsel er forbudt. Kan afsætningsplad-

15 TRAFIKSIKKERHEDSBY sen gøres mere attraktiv? Kan man indrette, så der kan køres rundt på pladsen ved skolen, så der ikke skal bakkes? Kan lærerparkering flyttes. Ønske om at skille cyklister og gående fra bilerne på vejen ind til skolen. Der skal dog fortsat være adgang for busser med handicappede og vareindlevering. Øvrigt: Skolen har indkøbt cykler, så elever kan låne, når de skal på fælles ture. Skolen har gennemført kampagner, hvor de har forsøgt at belønne den rigtige adfærd; æbler til cyklende elever og smiley til bilister, der kører hensynsfuldt. Per færdselskontaktlæreren er engageret i skolens arbejde. Skolen finder tiden til at hjælpe med analyser og registreringer. Diskussionen er suppleret med et kortbilag, se bilag A.

16 16 TRAFIKSIKKERHEDSBY Besigtigelse I forbindelse med analysearbejdet under Aalborg Trafiksikkerhedsby 2014 er der gennemført en besigtigelse ved hver af de tre skoler, der indgår i projektet. Besigtigelserne har alle fundet sted i morgentimerne i tidsrummet ca Besigtigelserne er gennemført med repræsentanter for Aalborg Kommune, COWI og evt. den besigtigede skole. Besigtigelserne er gennemført ved først at observere på trafikafviklingen til skolen op mod undervisningens start. Herefter er der gennemført en besigtigelse ved og omkring skolens område. Alle observationer fra besigtigelserne er samlet op i en kortlægning, som er bilagt nærværende notat. Dette notat skal fungere som en uddybning på dette kortmateriale samt give de første bud på mulige forbedringsløsninger. 4.1 Seminarieskolen Besigtiget: tirsdag d. 29. april 2014 Deltagere: Winnie Nymann (Aalborg Kommune), Grethe Helledie og René Lund Hansen (COWI) samt Lars Iversen (Seminarieskolen). Skolen og skolens nærområde er kortlagt i bilag B. Der er ingen nylige trafiktællinger for Mylius Erichsens Vej Generelt Seminarieskolen er kendetegnet ved at have mange indgange og mulighed for at ankomme til skolen på flere steder. Biltrafikken kan parkere på to parkeringspladser hhv. foran skolen og på en grusparkeringsplads vest for skolen.

17 TRAFIKSIKKERHEDSBY Cyklister kan kun parkere i skolens cykelparkeringskælder, som er placeret i skolens sydvestlige hjørne. Cyklisterne ankommer til cykelparkeringskælderen fra nord via interne stier og fra øst og vest via Mylius Erichsens Vej. Skolen er udstyret med en skolepatrulje, som leder cyklister og fodgængere over Mylius Erichsens Vej til skolens stianlæg. Krydsningen sker uden fodgængerfelt, men området er markeret som skolevej ved hjælp af A22-tavler suppleret med blinksignaler. Foran skolen er der er en lille standsningslomme, som under besigtigelsen kun blev anvendt i begrænset omfang. Den primære trafikstrøm kommer via Mylius Erichsens Vej fra vest Opmærksomhedspunkter Vest for grusparkeringspladsen har en sti adgang til Mylius Erichsens Vej. Mange cyklister krydser ikke over vejen, når de kommer fra stien, men fortsætter i stedet på fortovet for derefter at krydse ind over grusparkeringspladsen. Dette giver nogle uhensigtsmæssigheder både i forhold til konflikten med fodgængere på fortovet samt at ind- og udkørende biler til og fra grusparkeringspladsen ikke forventer at møde cyklister her. Ind- og udkørsel til grusparkeringspladsen giver i sig selv mange konflikter mellem bilister og fodgængere/cyklister. Hertil kommer vanskelige oversigtsforhold mod vest pga. beplantning og mod øst pga. en bakketop. Grusparkeringspladsen bliver benyttet af mange forældre til afsætning af børn i bil. Hertil kommer afsætning af elever med taxi og bus. Dette medfører meget trafik på parkeringspladsen med biler, der kører frem og bakker tilbage. Samtidig benyttes parkeringspladsen af mange fodgængere og cyklister, som krydser ind imellem bilerne. Dette fører til mange farlige situationer. Der blev i forbindelse med besigtigelsen observeret mange tunge køretøjer på Mylius Erichsens Vej forbi skolen i tidsrummet lige op til undervisningsstart. Køretøjerne omfattede både renovationskøretøjer, lastbiler mv. De tunge køretøjer medvirker til unødvendig utryghed for de bløde trafikanter. På området foran skolen er der vanskelige krydsningsmuligheder for cyklister og fodgængere. En skolepatrulje hjælper med krydsning umiddelbart foran skolen, men krydsningen sker uden fodgængerovergang, og skolepatruljen stiller sig derfor ud på vejen og standser trafikken. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt af hensyn til skolepatruljens sikkerhed. 4.2 Sct. Mariæ Skole Besigtiget: onsdag d. 30. april 2014 Deltagere: Peter Sønderlund (Aalborg Kommune) og René Lund Hansen (COWI). Skolen og skolens nærområde er kortlagt i bilag B.

18 18 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Der er målt en ÅDT på i Absalonsgade i 2007 og i Borgergade i Generelt Sct. Mariæ Skole er en privatskole, som er kendetegnet ved at have et stort opland, hvilket betyder, at forholdsmæssigt mange elever ankommer til skolen med enten bus eller bil. Skolen er også kendetegnet ved at være placeret i et meget bynært område, som vanskeliggør adgangen. Det er kun muligt at tilgå skolens område via to overordnede adgangsveje, som er via en port i Valdemarsgade og via en adgang ved Sct. Mariæ Kirke. Lærere og personale kan parkere i gården og har adgang via porten fra Valdemarsgade. Forældreparkering kan ske på den nordlige parkeringsplads med indkørsel fra åbningen ved kirken. Skolens område er tæt afgrænset af hegn og bygninger, og al adgang til og fra skolen sker således fra de to nævnte indkørsler Opmærksomhedspunkter På hjørnet foran Sct. Mariæ Kirke er der biler, der standser og sætter deres børn af. Dette medfører vanskelig trafikafvikling for de bilister, der skal ind til skolen via porten ved siden af kirken. Det lille parkeringsareal foran Sct. Mariæ Kirke har indkørsel fra både nord og syd og især indkørslen fra syd er meget smal, når der både skal biler ud og ind her. I porten ind til skolen fra hjørnet ved Sct. Mariæ Kirke er der en uhensigtsmæssig stor mængde biler, cyklister og fodgængere på dette lille område, hvor biler både skal ud og ind. I indkørslen til forældreparkeringspladsen opleves i myldretiden omkring skolens ringetid tilbagestuvning af biler, da trafikafviklingen vanskeliggøres af biler, der skal ud og ind samt evt. vende på parkeringspladsen. Dette gør det vanskeligt at komme til for cyklister og fodgængere. På forældreparkeringspladsen skal alle de parkerede biler i p-båsene bakke ud af båsen for derefter at forlade parkeringspladsen. Dette betyder, at der sker bakninger på et relativt lille område, hvor fodgængere og cyklister på samme tid skal passere. Det giver anledning til mange uhensigtsmæssige situationer, hvor fodgængere og cyklister skal være meget opmærksomme på bakkende biler. I krydset mellem Valdemarsgade og Knudsgade kan det være vanskeligt at orientere sig mod øst, når man kommer fra Knudsgade pga. parkerede biler i sydsiden af Valdemarsgade. Da Valdemarsgade er ensrettet fra øst mod vest vælger nogle cyklister fra vest at cykle på fortovet langs Valdemarsgade for derefter at krydse over ve-

19 TRAFIKSIKKERHEDSBY jen til porten ind mod skolen. Dette kan give anledning til farlige situationer, da bilister ikke forventer at møde modkørende trafik i den ensrettede gade. 4.3 Filstedvejens Skole Besigtiget: torsdag d. 1. maj 2014 Deltagere: Carsten Krogh (Aalborg Kommune), Grethe Helledie og René Lund Hansen (COWI) samt Birgitte Laursen (Filstedvejens Skole). Skolen og skolens nærområde er kortlagt i bilag B. Der er målt en ÅDT på på Filstedvej i Generelt Filstedvejens Skole er kendetegnet ved at have gode parkeringsfaciliteter umiddelbart vest for skolen, men som ikke bliver benyttet i tilstrækkeligt stort omfang. I stedet benyttes det mindre parkeringsområde foran skolen til afsætning af elever. Derudover er skolen kendetegnet ved at have adgang via en bro over Humlebakken. Der er busstoppested på begge sider af broen langs Humlebakken. Langt størstedelen af trafikanterne ankommer til skolen fra Filstedvej, hvilket betyder, at bilister, fodgængere og cyklister skal samme vej ind til skolens område. Skolen har en skolepatrulje, som dels hjælper med krydsning af Filstedvej vest for indkørslen til skolen og dels hjælper med sikker passage forbi indkørslen, hvor biler holdes tilbage for krydsende fodgængere Opmærksomhedspunkter Vest for indkørslen til skolen er der mange krydsende fodgængere over Filstedvej uden fodgængerfelt. Til gengæld er der en skolepatrulje, der kan hjælpe med krydsning. Fra Filstedvej er der mange venstresvingende fra øst ind mod skolen, hvilket kan betyde tilbagestuvning af trafik fra øst. Dette vanskeliggør trafikafviklingen i området foran skolen. På Liselund er der en del fodgængere og cyklister til Vejgård Østre Skole mod nord, mens der er tilsvarende mange fra Liselund mod skolen. Det er medvirkende til et generelt stort trafikalt tryk på krydset foran skolen. Langs Filstedvej fra øst opleves standsning og afsætning af elever fra bilister. De standsende bilister konflikter med cyklister, som ikke har en cykelsti langs Filstedvej, hvorfor deres vej blokeres af de standsende bilister.

20 20 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 På parkeringspladsen foran skolen foretages mange afsætninger af elever, hvilket betyder, at mange bilister skal ud og ind. Dette medfører bl.a. mange bakkende biler i et område, hvor de afsatte elever skal krydse. De afsatte elever skal herefter krydse ind over adgangsvejen til skolen, som ligeledes er befærdet af biler til og fra skolen. Dette er generelt medvirkende til mange konfliktpunkter. Flere bilister vælger ikke at benytte parkeringspladsen foran skolen, men vælger i stedet at holde ind til siden langs indkørslen, hvilket fører til en vanskelig trafikal situation foran skolen og gør oversigtsforholdene for især de yngste elever vanskelig. Indkørslen til skolen har et indkørselsforbud frem mod hallen, men det opleves i adskillige situationer, at dette forbud ikke overholdes og området anvendes til afsætning af elever. Udkørslen fra parkeringspladsen ud til Filstedvej har generelt svære oversigtsforhold mod øst pga. en bakketop og sving.

21 TRAFIKSIKKERHEDSBY Videoregistreringer Ved de tre analyserede skoler er der foretaget stationære videooptagelser af trafikafviklingen om morgenen. Optagelser er foretaget på lokaliteter, som er udpeget i forbindelse med de indledende besigtigelser. For Sct. Mariæ Skole er der gennemført optagelser i to punkter, mens der for Seminarieskolen og Filstedvejens Skole er gennemført en. De stationære optagelser har haft til formål at dokumentere de trafikafviklingsmæssige udfordringer, der opleves omkring skolerne om morgenen. I bilag C er der for hver skole foretaget en opsamling med de væsentligste opmærksomhedspunkter for hver optagelse. I afsnittet herunder er der foretaget en opsamling med de vigtigste konklusioner på baggrund af disse optagelser. Foruden stationære optagelser er der gennemført videoregistreringer af 24 elevers vej til skole ved at udstyre eleverne med et GoPro-kamera, som er placeret på hovedet af eleven og dermed giver et præcist indblik i elevens oplevelse af skolevejen. De 24 optagelser er fordelt på de tre skoler. Optagelserne er foretaget for gående og cyklende fra forskellige klassetrin. Kriterierne for udpegning af elever til disse optagelser er beskrevet i særskilt notat. I bilag D er de 24 optagelser fordelt på de tre involverede skoler og kommenteret med de vigtigste opmærksomhedspunkter med reference til minut- og sekundtal i videoen. De 24 elever har desuden været udstyret med en GPS-tracker, og deres rute er derfor markeret for hver optagelse. I afsnittet herunder er der foretaget en opsamling af de væsentligste konklusioner. 5.1 Seminarieskolen Stationære optagelser På baggrund af den gennemførte besigtigelse blev det vurderet, at den mest kritiske lokalitet er området foran indkørslen til grusparkeringspladsen, hvor mange biler, cyklister og fodgængere skal ind til skolens område på samme tid. Der er derfor gennemført en optagelse på denne lokalitet.

22 22 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Dato og tid for optagelse: 13. maj 2014, ca. kl. 7:30-8:15. I bilag C ses en oversigt over detaljerede registreringer fra optagelserne. Herunder er angivet de mest karakteristiske observationer, som stemmer overens med de observationer, der blev gjort under den første besigtigelse. Der er generelt mange taxaer og minibusser, som skal til og fra grusparkeringspladsen. Dette giver uhensigtsmæssigt meget trafik på denne lokalitet. Der observeres mange tunge køretøjer på Mylius Erichsens Vej forbi skolen i det observerede tidsrum op til skolestart. Det kan give en øget oplevelse af utryghed for især cyklister på en vejstrækning med en i forvejen lille kronebredde. Cyklister og fodgængere mangler krydsningsmuligheder. Cyklister mangler især venteplads. Der er mange, der cykler på fortovet i vejens nordlige side. Der er et stiudløb tæt på p-plads, som betyder, at fodgængere og cyklist dukker op meget pludseligt. Udkørende bilister fra p-pladsen har vanskelige oversigtsforhold og må ofte have fronten af bilen ud over fortovet GoPro-registreringer Der er gennemført syv optagelser ved Seminarieskolen, og ruternes fordeling ses af figur 1. Figur 1: Ruterne for de syv gennemførte optagelser ved Seminarieskolen.

23 TRAFIKSIKKERHEDSBY De syv optagelser giver ikke et fuldstændigt dækkende overblik, men af de gennemførte optagelser er der en række observationer, som bl.a. kan benyttes ved udpegningen af anbefalede skoleruter. Herunder er oplistet nogle af de observationer, som enten går igen på flere optagelser eller som giver en generel erfaring, der kan bruges fremadrettet. De detaljerede registreringer ses af bilag D. Parkeringspladser anvendes i flere tilfælde som genvej ved at krydse over p- pladsen frem for at følge den parallelle vej. Især anvendes grusparkeringspladsen vest for skolen af mange fodgængere og cyklister som adgangsvej til skolen. Dette er også dokumenteret i den gennemførte besigtigelse. I flere tilfælde cykles der på fortovet på strækningen vest for skolen langs Mylius Erichsens Vej. Th. Sauers Vej er en stor barriere for elever fra området omkring Lektorvej, Gymnasieparken m.fl. Dette skyldes den store trafikmængde kombineret med kun to fodgængerfelter, som er placerede ved den østlige del af Lektorvej og ved Sohngårdsholmsvej. Huller i vejen bliver betragtet som en "forhindringsbane", hvor der skal undviges. Dette fører til meget usikker, slingrende kørsel. Der er generelt en stor mangel på orientering fra cyklister i forbindelse med sving. Der kigges ikke bagud og til højre ved venstresving, og der kigges ikke mod venstre ved højresving. Cyklister fra vest ad Mylius Erichsens Vej har ikke meget plads at vente på ved krydsning af vejen over mod skolen. Cyklister må blot holde tæt ind til kantstenen. Elever fra nord eller øst kan med fordel parkere sin cykel ved Fri-Stedet på Thulevej og gå det sidste stykke ind til skolen (120 m). Dermed undgås Mylius Erichsens Vej. Mange cyklister standser først efter stopstregerne i kryds, når de skal holde for rødt. Dette kunne indikere manglende tryghed at holde ved siden af ventende biler. 5.2 Sct. Mariæ Skole Stationære optagelser På baggrund af den gennemførte besigtigelse blev det vurderet, at de mest kritiske lokaliteter er områderne foran indkørslen til parkeringspladsen, hvor mange biler, cyklister og fodgængere skal ind til skolens område på samme tid, samt i gården ved parkeringspladsen. Der er derfor gennemført en optagelse på hver af disse lokaliteter.

24 24 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Dato og tid for optagelser: 14. maj 2014, ca. kl. 7:20-8:15 og 11. juni 2014, ca. kl. 7:40-8:15. I bilag C ses en oversigt over detaljerede registreringer fra optagelserne. Herunder er angivet de mest karakteristiske observationer, som stemmer overens med de observationer, der blev gjort under den første besigtigelse. Periodevis trængsel på parkeringspladsen. Svinget på p-pladsen er meget skarpt og medfører vanskelige oversigtsforhold. Biler bakker rundt i område med mange fodgængere og cyklister. Fodgængere fra syd har dårlige oversigtsforhold ved indkørsel pga. høj mur. Indkørsel til p-området foran Sct. Mariæ Kirke sker fra både den nordlige og den sydlige indkørsel for både bilister og cyklister. Periodevis trængsel ved ind- og udkørsel. Tilbagestuvning af biler pga. trængsel i indkørslen til parkeringspladsen ved skolen. Biler parkerer uden for båsene på skolens p-plads for at afsætte elever på trods af ledige pladser. Cyklister benytter p-området foran Sct. Mariæ Kirke som genvej fra Kastetvej til Svendsgade. Indkørende biler må vente på udkørende. Dette medfører tilbagestuvning ned i krydset ved Badehusvej. P-området foran Sct. Mariæ Kirke benyttes til afsætning af elever. Bilister standser desuden uden for båse i p-området foran Sct. Mariæ Kirke for at afsætte elever GoPro-registreringer Der er gennemført 11 optagelser ved Sct. Mariæ Skole, og ruternes fordeling ses af figur 2.

25 TRAFIKSIKKERHEDSBY Figur 2: Ruterne for de 11 gennemførte optagelser ved Sct. Mariæ Skole. De 11 optagelser giver ikke et fuldstændigt dækkende overblik, men af de gennemførte optagelser er der en række observationer, som kan bl.a. kan benyttes ved udpegningen af anbefalede skoleruter. Herunder er oplistet nogle af de observationer, som enten går igen på flere optagelser eller som giver en generel erfaring, som kan bruges fremadrettet. De detaljerede registreringer ses af bilag D. Der er observeret højresving for rødt af cyklister i kryds med store trafikmængder fra alle retninger. Passage af krydset Annebergvej/Saxogade/Absalonsgade er vanskelig i mange tilfælde pga. bl.a. manglende venteplads og meget trafik. Der cykles imod ensretningen i Valdemarsgade muligvis for at undgå Knudsgade. Der er vanskelige oversigtsforhold i Valdemarsgade især fra Knudsgade pga. parkerede biler. Mange cyklister skal krydse over Valdemarsgade for at komme ind til skolen.

26 26 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 I flere tilfælde er det bemærket, at biler er skjult bag andre genstande, som ikke kan ses fra børnehøjde. Bilerne er skjult blandt bl.a. affaldscontainere og parkerede biler. Der er generelt en stor mangel på orientering i forbindelse med sving. Der kigges ikke bagud og til højre ved venstresving, og der kigges ikke mod venstre ved højresving. Mange cyklister cykler ind på skolens område fra nord og er derfor nødt til at cykle ind over p-plads med en del trafik ifm. med afsætning af elever. Cykelstien på Vesterbro er i flere tilfælde meget smal og kan derfor føles utryg. Ved krydsning fra Vesterbro til Urbansgade fra syd mangler der signal til cyklister. Cyklister må orientere sig efter signalet for fodgængere. Mange cyklister standser først efter stopstregen, når de skal holde for rødt. Dette kunne indikere manglende tryghed at holde ved siden af ventende biler. Situationen kan evt. løses ved at etablere cykellommer. 5.3 Filstedvejens Skole Stationære optagelser På baggrund af den gennemførte besigtigelse blev det vurderet, at den mest kritiske lokalitet er området foran indkørslen til parkeringspladsen, hvor mange biler, cyklister og fodgængere skal ind til skolens område på samme tid. Der er derfor gennemført en optagelse på denne lokalitet. Dato og tid for optagelse: 15. maj 2014, ca. kl. 7:40-8:00. I bilag C ses en oversigt over detaljerede registreringer fra optagelserne. Herunder er angivet de mest karakteristiske observationer, som stemmer overens med de observationer, der blev gjort under den første besigtigelse. Fodgængere fra p-plads må krydse ud foran ind- og udkørende biler. Mange passerende fodgængere på fortovet foran indkørslen. Stor belægningsprocent på p-pladserne foran indgangen. Mange standsende biler uden for p-båse ifm. afsætning. Flere minibusser til skolen benytter ikke parkeringen v. Omnihuset. Skolepatruljen er en god støtte.

27 TRAFIKSIKKERHEDSBY Periodevis trængsel i området GoPro-registreringer Der er gennemført seks optagelser ved Filstedvejens Skole, og ruternes fordeling ses af figur 3. Figur 3: Ruterne for de seks gennemførte optagelser ved Filstedvejens Skole. De syv optagelser giver ikke et fuldstændigt dækkende overblik, men af de gennemførte optagelser er der en række observationer, som kan bl.a. kan benyttes ved udpegningen af anbefalede skoleruter. Herunder er oplistet nogle af de observationer, som enten går igen på flere optagelser eller som giver en generel erfaring, som kan bruges fremadrettet. De detaljerede registreringer ses af bilag D. Elever cykler på fortovet for at foretage overhalinger eller for at skære sving på Hadsundvej. Der er generelt en stor mangel på orientering i forbindelse med sving. Der kigges ikke bagud og til højre ved venstresving, og der kigges ikke mod venstre ved højresving. Cyklister parkerer ved Ullavej/Ninavej og går det sidste stykke over gangbroen over Humlebakken.

28 28 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Cyklister fra vest cykler ind ved Omnihuset og benytter stien op til skolen. Det er observeret, at cyklister fra vest cykler ind ad J.L. Studstrups Vej fra Filstedvej og videre ind over p-plads for at undgå trafikken på Filstedvej.

29 TRAFIKSIKKERHEDSBY Sikre skoleruter Aalborg Kommune har et ønske om at kunne anvise en række sikre skoleruter. Med udgangspunkt i de gennemførte analyser er der foretaget en udpegning af en række potentielle sikre ruter til hver af de analyserede skoler. Ruterne tager udgangspunkt i nogle udpegede oplande på baggrund af koncentrationen af elever. Dette giver omkring 4-5 ruter pr. skole, som alle er udpeget som ruter til skole. På turene hjem er der især før skolereformen langt større tidsmæssig spredning i hvornår eleverne skal hjem, hvilket betyder, at den øvrige trafik er vanskelig at inddrage i vurderingen. Hertil kommer, at intensiteten fra den øvrige trafik er størst om morgenen. Selv efter implementeringen af skolereformen er der en spredning i, hvornår klassetrinene har fri, omend spredningen er mindre end tidligere. Ruterne er manuelt udpeget ved at betragte dels resultaterne af de gennemførte analyser kombineret med det lokale kendskab og tilbagemeldinger fra de respektive skoler. På denne baggrund er de mest hensigtsmæssige ruter udpeget. I forbindelse med udpegningen af ruterne er der angivet kryds eller strækninger, hvor der er behov for forbedringer eller anden opmærksomhed, inden ruten kan endeligt anbefales. I nedenstående afsnit er der for hver skole uddybet på de udpegede ruter og opmærksomhedspunkter, som refererer til de tilhørende oversigtskort, som ses af bilag E. 6.1 Seminarieskolen Der er udpeget fire overordnede oplande, hvorfra der er udpeget de mest trafiksikre ruter. De udpegede ruter er kortlagt i bilag E. Overordnet set er det nødvendigt at foretage en grundlæggende ændring af adgangsforholdene i det helt nære område omkring skolen ikke mindst adgangen til cykelkælderen fra stisystemet mod vest. Fra vest er der udpeget to ruter via hhv. Mylius Erichsens Vej og Th. Sauers Vej. På disse ruter er der udpeget følgende opmærksomhedspunkter:

30 30 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Krydset Mylius Erichsens Vej/Sohngårdsholmsvej: Her bør det undersøges, om der kan indføres nedtællingssignaler for fodgængere med henblik på at lette krydsningen. Mylius Erichsens Vej: Her er der behov for et venteareal for cyklister, som skal krydse over til skolen. Desuden forbedret krydsningsmulighed for fodgængere. Krydset Th. Sauers Vej/Peter Freuchens Vej: Her er der behov en bedre stiforbindelse for cyklister. Krydset Fridtjof Nansens Vej/Sohngårdsholmsvej: Her er der behov for forbedrede krydsningsmulighed for fodgængere til Umanakvej, f.eks. supplerede fodgængerfelter. Fra nord er der udpeget en rute via Sohngårdsholmsvej. På denne rute er der kun et opmærksomhedspunkt, som ikke er samlet op i ovenstående: Krydset Sohngårdsholmsvej/Th. Sauers Vej: Her er det vanskeligt at placere sig som cyklist blandt bilister, bl.a. som følge af tilføjelsen af en busvej. Fra øst er der udpeget to ruter via hhv. Scoresbysundvej og Mylius Erichsens Vej. Her er der udpeget følgende opmærksomhedspunkter: Gennemgangen fra Thulevej til Seminarieskolen: Her bør der opstilles cykelparkering og etableres en mere cykelvenlig rampe. Mylius Erichsens Vej: Zonen med hastighedsbegrænsning på 40 km/t bør forlænges tilbage mod Scoresbysundvej. 6.2 Sct. Mariæ Skole For Sct. Mariæ Skole er der udpeget fem overordnede områder, hvorfra den mest hensigtsmæssige rute er bestemt. De udpegede ruter er skitseret i bilag E. Fra vest er der udpeget to ruter via hhv. Annebergstien og Hasserisvej. På disse ruter er der udpeget følgende opmærksomhedspunkter: Krydset Annebergvej/Kong Chr. Alle: Her er der behov for forbedrede cyklistforhold især i venteområdet fra Annebergvej. Krydset Annebergvej/Absalonsgade: Her er der behov for et større og mere tydeligt venteområde på hjørnet ved Dronning Christines Vej. Valdemarsgade: Her er der behov for at se på, om ensretningen er hensigtsmæssig. Krydset Hasserisvej/Kong Chr. Alle: Her er der behov for at sikre en mere sikker krydsning. Især er der begrænset plads for ventende cyklister fra Hasserisvej samt på hjørnet ved Hasserisgade.

31 TRAFIKSIKKERHEDSBY Krydset Hasserisgade/Dronning Christines Vej: Her er der behov for at sikre, at krydsningen af Hasserisgade over til Dronning Christines Vej kan ske sikkert. Fra nord er der udpeget en rute via Limfjordsbroen. Her er der udpeget et enkelt opmærksomhedspunkt: Indkørslen til skolegården skal forbedres, så antallet af konflikter med bilister reduceres. Fra øst er der udpeget en rute via Østerbro. Her er der udpeget et enkelt opmærksomhedspunkt: Gågaden: Her er der behov for at forlænge det tidsrum, hvor cyklister er tilladt med 30 min til kl Fra sydøst er der udpeget to ruter via hhv. Sønderbro og Østre Alle. På disse ruter er udpeget fem opmærksomhedspunkter, som er samlet op i de ovenstående. Fra syd er der udpeget en rute via Hobrovej/Vesterbro. Her er der udpeget et opmærksomhedspunkt: Krydset Vesterbro/Urbansgade: Her er der intet signal for cyklister. Dette bør etableres. 6.3 Filstedvejens Skole For Filstedvejens Skole er der udpeget fire overordnede områder, hvorfra de mest hensigtsmæssige ruter er udpeget. Disse ruter ses skitseret i bilag E. Generelt bør der ses på en grundlæggende ændring af trafikafviklingen foran skolen ved parkeringsområdet og indkørslen fra Filstedvej. Fra vest er der udpeget to ruter via hhv. Humlebakken og Riishøjsvej. På disse ruter er der udpeget følgende opmærksomhedspunkter: Humlebakken fra Sohngårdsholmsvej til Hadsundvej: Den tilladte hastighed på 60 km/t bør nedsættes til 50 km/t. Derudover bør der etableres cykelsti på den sidste del frem mod Hadsundvej. Krydset Hadsundvej/Riishøjsvej: Her bør der sikres en mere sikker krydsning for cyklister og fodgængere. Krydset Humlebakken/Hadsundvej: Her bør der sikres en mere sikker krydsning for cyklister, bl.a. i form af venteareal. Rundkørslen Riishøjsvej/Petersborgsvej: Her bør der ses en alternativ udformning af rundkørslen, hvor hastigheden gennem rundkørslen nedsættes.

32 32 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 Indkørslen til parkeringspladsen ved Omnihuset: Her bør eksisterende parkering gentænkes så der bliver en bedre og mere sikker adgang til stien op til skolen. Fra nord er der udpeget en rute via Liselund. Ud over forholdene på Filstedvej er der ingen udpegede opmærksomhedspunkter. Fra øst er der udpeget en rute fra via Lemvigvej og Nørre Tranders Vej. På denne rute er der udpeget et enkelt opmærksomhedspunkt: Krydset Filstedvej/Sofievej: Her er det nødvendigt at se på oversigtsforholdene i krydset fra alle retninger pga. store højdeforskelle. Fra syd er der udpeget to ruter fra Hadsundvej via hhv. Filstedvej og Doravej. På disse ruter er der udpeget følgende opmærksomhedspunkter: Søndervangsvej: Denne strækning bør overvejes som alternativ til Doravej, men dette vil kræve en forbedret stiforbindelse til Doravej. Ullavej: Her er der behov for bedre cykelparkeringsforhold ved gangbroen over Humlebakken. Samtidig skal det sikres, at der fortsat er adgang til institutionen på lokaliteten.

33 TRAFIKSIKKERHEDSBY Fokusgruppe-analyse (kvalitativ) Med henblik på at inddrage et brugerperspektiv i analysen er der gennemført en række interviews blandt elever på de analyserede skoler. Interviewene er gennemført som fokusgruppeinterviews med 5-8 deltagere. Det har været tilstræbt at sammensætte fokusgrupper med både fodgængere og cyklister og med elever fra samme klasse. Eleverne er udpeget af de respektive skoler. Forud for interviewene er der opstillet en række hypoteser, som er operationaliseret i en interviewguide. Interviewguiden har til formål at sikre, at hypoteserne bliver behandlet og dermed bekræftet eller afkræftet. Interviewene er alle gennemført torsdag d. 25. september 2014, og har hver en varighed af ca. 1 time. Interviewene er dokumenterede med en lydoptagelse, som er sendt elektronisk til Aalborg Kommune. Interviewene giver et dybere indblik i brugernes, altså elevernes, oplevelse af deres skolevej. Interviewene skal således betragtes som et supplement til de øvrige analyser, der er foretaget. I de følgende afsnit er der foretaget en opsamling på interviewene for hver af de tre skoler, hvor de opstillede hypoteser behandles, ligesom centrale observationer fra interviewene er fremhævet. 7.1 Seminarieskolen Opsamling på interview Der blev gennemført interview med otte elever fra 5. klasse. Alle otte elever er til dagligt fodgængere, og der var således ingen cyklister i gruppen, hvilket betragtes som en mangel. De otte elever havde forskellige årsager til at være fodgængere. Nogle gik i skole, fordi de boede tæt på skolen, og det derfor var lettest. En gik fordi hendes cykel var blevet ødelagt, mens den stod parkeret i skolens cykelkælder, mens to andre havde fået deres cykel stjålet.

34 34 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 I forhold til elevernes oplevede tryghed ved deres skolevej gav flere elever udtryk for, at de føler sig tryg ved at gå til skole, fordi de følges med andre. En elev gav udtryk for utryghed ved at passere krydset Mylius Erichsens Vej/Sohngårdsholmsvej. Flere elever gav udtryk for utryghed for at gå henover grusparkeringspladsen ved skolen, hvor utrygheden skyldes mange biler og svære oversigtsforhold. En enkelt elev er generelt utryg ved at cykle langs vejene. Dette gør sig også gældende uden for skoletiden. "Skolepatruljen skulle stå ved grusparkeringspladsen, for der er ikke så mange af os, der skal over der, hvor de står." Der var generelt ikke udtryk for utryghed forbundet med at være fodgænger langs Mylius Erichsens Vej. Flere af eleverne gav udtryk for, at der har været problemer med hærværk mod cykler i cykelkælderen, eller at cykler bliver fjernet fra kælderen og smidt andre steder. Det opleves også, at der er elever, der ryger i kælderen. Der blev stillet forslag om, at kælderen kunne aflåses i skoletiden. Alle elever var enige om, at rengøring af kælderen ville hjælpe, da den bliver oplevet som ulækker. "Jeg synes, man skal låse cykelkælderen, så der ikke sker noget derhenne, for der er masser af problemer, og der er mange cykler, der går i stykker. Der er også en masse, der ryger dernede. Derfor synes jeg, de skal låse den i skoletiden." I krydset Mylius Erichsens Vej/Sohngårdsholmsvej gav to elever udtryk for at have været tæt på at blive involveret i et højresvingsuheld (312) i krydset Opfølgning på hypoteser For Seminarieskolen var der opstillet seks hypoteser, som er oplistet herunder. For hver hypotese er det angivet, hvordan interviewet har givet svar på hypotesen. 1 Manglende krydsningsmuligheder af Mylius Erichsens Vej ved skolen skaber utryghed hos elever, der cykler eller går til skole. De manglende krydsningsmuligheder afholder elever fra at cykle eller gå til skole. De adspurgte elever krydser kun i begrænset omfang Mylius Erichsens Vej, men der blev givet udtryk for, at skolepatruljen kunne placeres mere hensigtsmæssigt, f.eks. ved grusparkeringspladsen, hvor mange skal forbi. Til gengæld blev det af flere elever bekræftet, at tryghed er afgørende i deres valg af rute. 2 Adgangen til skolens cykelkælder opleves som besværlig eller utryg af eleverne. De besværlige adgangsforhold afholder elever fra at cykle til skole. Adgangsforholdene blev ikke betragtet som et problem for cykelkælderen, men kælderen i sig selv er utryg, bl.a. som følge af, at elever har oplevet hærværk mod cykler parkeret i kælderen, og at der opleves elever, der ryger i

35 TRAFIKSIKKERHEDSBY kælderen. De adspurgte elever kunne bl.a. ønske, at kælderen var aflåst i skoletiden. 3 Lastbiler og andre tunge køretøjer på Mylius Erichsens Vej opleves som utryghedsskabende for elever, der cykler til og fra skole. De tunge køretøjer afholder elever fra at cykle til skole. Der var ingen af de adspurgte, der cykler til skole. Til gengæld oplever de som fodgængere ikke Mylius Erichsens Vej som utryg. På baggrund af fokusgruppens sammensætning vurderes det ikke, at hypotesen kan besvares. 4 Manglende cykelsti langs Mylius Erichsens Vej opfattes som utryghedsskabende og afholder elever fra at cykle i skole. Der var ingen af de adspurgte, der cykler til skole. Til gengæld oplever de som fodgængere ikke Mylius Erichsens Vej som utryg. På baggrund af fokusgruppens sammensætning vurderes det ikke, at hypotesen kan besvares. 5 Elever der cykler i skole oplever det som utrygt at passere eller holde ved siden af biler i krydset Mylius Erichsens Vej/Sohngårdsholmsvej. Dette afholder elever fra at cykle. Der var ingen af de adspurgte, der cykler til skole. Som fodgængere gav flere udtryk for, at krydset sammen med grusparkeringspladsen var det mest utrygge sted på deres vej til skole. Det vurderes på denne baggrund, at krydset har en påvirkning på elevernes rute- og transportmiddelvalg. 6 Trafikafviklingen med ind-/udkørende biler til skolens afsætningsplads skaber konflikter ift. fodgængere og cyklister. Disse konflikter afholder elever fra at cykle eller gå til skole. Flere elever gav udtryk for, at grusparkeringspladsen er utryg som følge af mange biler og elever om morgenen. Der blev bl.a. givet udtryk for, at man kunne ønske sig, at skolepatruljen stod her i stedet for på den nuværende placering ved Mylius Erichsens Vej. Det vurderes på denne baggrund, at afsætningspladsen har en indvirkning på elevernes rute- og transportmiddelvalg. 7.2 Sct. Mariæ Skole Opsamling på interview Der blev gennemført interview med seks elever fra 6. klasse. Fem af de seks cykler oftest, mens en normalt er fodgænger. Det afgørende for elevernes transportvalg var bl.a., hvor meget de har med (gymnastiktøj og musikinstrumenter). For en enkelt elev var det afgørende, om hun kunne følges med sin mor.

36 36 TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 En enkelt elev gjorde særligt opmærksom på, at området fra Annebergstiens afslutning til Annebergvej kan være vanskeligt at passere. Der blev også gjort opmærksom på, at krydset ved Annebergvej/Absalonsgade er vanskeligt at passere. En elev påpegede, at det er dejligt at være uafhængig af bus, og ruten til skolen er fin. En anden elev påpegede, at Reberbansgade er ubehagelig om morgenen pga. megen trafik, men om eftermiddagen er det anderledes. Flere elever gav udtryk for, at de om vinteren tager bussen i stedet for at cykle, bl.a. fordi deres forældre ikke er trygge ved at lade dem cykle. Flere elever gav desuden udtryk for, at krydsning fra Reberbansgade til Knudsgade kan være vanskelig. En fodgænger nævnte, at krydset Vesterbro/Borgergade kan være uoverskueligt. En anden fodgænger nævnte, at krydset Danmarksgade/Søndergade er svært at overskue for fodgængere. "I krydset Danmarksgade/Søndergade kan man ikke rigtig se, når bilerne kommer rundt om hjørnet. Så nogle gange er jeg nødt til at kigge i butiksvinduet ved cykelhandleren. Det kunne være fedt, hvis der var et spejl, så man kunne se." Forældreparkeringspladsen ved skolen blev af flere elever angivet som et område, hvor man skal være særligt opmærksom på grund af bilerne, der pludseligt dukker op rundt om hjørnet samt på biler, der bakker på p-pladsen. "Nogle gange skal man kigge, fordi der godt kan komme to biler, der kører tæt, så skal man lige passe på. Så skal man lige kunne komme uden om, og man skal lige skynde sig rundt om, så bilerne kan komme ind." En elev gjorde desuden opmærksom på, at parkede biler i Svendsgade ved indkørslen til skolen kan være meget forvirrende. Eleverne gav udtryk for, at de ikke oplever, at der bliver cyklet imod ensretningen i Valdemarsgade. En enkelt elev nævnte, at han nogle gange hopper af cyklen og trækker langs fortovet, hvor ensretningen starter. En elev nævnte, at det generelt er vanskeligt at passere i Valdemarsgade pga. mange forældre, der standser for afsætte elever. "Om tirsdagen holder skraldebilen og spærrer, og der holder også biler. Så skal man nogle gange have cyklen ind foran sig. Der er altid lang kø, når skraldebilen er der." Flere elever gav udtryk for, at krydset Annebergvej/Absalonsgade er svært at passere. En elev trækker cyklen over fodgængerfeltet. To elever nævnte, at de i stedet for at krydse over til Absalonsgade fortsætter hen ad Saxogade og benytter stien bag handelsskolen. En elev nævnte, at hun på vejen hjem drejer over kirkens p- areal i stedet for at køre op til krydset. Flere elever gav desuden udtryk for, at de har svært ved at finde ud af, hvor de skal placere sig særligt i forhold til svingende biler. Et par elever foretager stort venstresving ind på Absalonsgade, hvis der ikke er nogle biler.

37 TRAFIKSIKKERHEDSBY En elev nævnte, at han hopper af cyklen og trækker på fortovet, når han skal svinge til højre i krydset Kong Christians Allé/Annebergvej, hvis der er rødt. "Nogle gange skal min lillesøster og jeg køre uden om ventende biler for at komme foran dem, fordi de holder så inde ved kanten, at vi ikke kan komme forbi. Så holder vi foran bilerne." En enkelt elev går nogle gange igennem gågaden på vej til skole, hvor det tidligere var tilladt at cykle. Gågaden bliver betragtet som rarere end Nytorv, hvor der er mange busser. Eleven påpegede, at der kun mangler 30 min. forlængelse af tidspunktet, hvor cykling er tilladt. Alle elever gav udtryk for, at det er svært at overskue trafikken fra Knudsgade til Valdemarsgade pga. parkerede biler. En elev foreslog et parkeringsforbud. Flere elever gav udtryk for, at kørsel i Valdemarsgade på vejen hjem er utryg på den strækning, hvor der kommer trafik i begge retninger. Ved udkørslen til Absalonsgade er det vanskeligt at orientere sig Opfølgning på hypoteser For Sct. Mariæ Skole var der opstillet syv hypoteser, som er oplistet herunder. For hver hypotese er det angivet, hvordan interviewet har givet svar på hypotesen. 1 Sammenblanding af biler, cykler og fodgængere på forældreparkeringspladsen giver anledning til utryghed og usikkerhed for eleverne. Dette afholder elever fra at cykle eller gå. Der var konsensus blandt eleverne om, at trafikafviklingen på forældreparkeringspladsen er utryg, og at det kræver stor opmærksomhed for fodgængere og cyklister at passere. 2 Cyklister cykler af bekvemmelighedsmæssige årsager enten mod færdselsretningen eller på fortovet i Valdemarsgade. Der var ikke blandt de adspurgte elever en oplevelse af, at der blev cyklet imod ensretningen eller på fortovet i Valdemarsgade. Hypotesen kan derfor ikke bekræftes af det gennemførte interview. 3 Krydset Annebergvej/Absalonsgade opleves af eleverne på vej til skole som vanskeligt at placere sig korrekt i og dermed utrygt at passere. Dette afholder elever fra at cykle. Der var bred enighed om, at dette kryds er en af de mest utrygge og vanskeligt passerbare lokaliteter på elevernes rute. Flere elever var i tvivl om, hvor de skulle placere sig, og nogle valgte helt at hoppe af cyklen for at benytte fodgængerfeltet i stedet. 4 Elever der cykler i skole oplever det som utrygt at holde ved siden af biler i krydset Annebergvej/Kong Christians Allé. Dette afholder elever fra at cykle.