Ernæring og aldring Ernæring og aldring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæring og aldring Ernæring og aldring"

Transkript

1 Ernæring og aldring

2 Ernæring og aldring En rapport fra Ernæringsrådet af Jette Ingerslev Anne Marie Beck Kirsten Schroll Bjørnsbo Ib Hessov Lars Hyldstrup Agnes N. Pedersen

3 Ernæring og aldring Grafisk produktion: Boje & Mobeck as Tryk: PrintDivision A/S ISSN-nr Publikationsår: 2002 Publ. nr. 28 Ernæringsrådet Pris: 75 kr. ekskl. moms

4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resumé 9 Summary 11 Kommissorium 13 1 Indledning Om nytten af ernæringsintervention hos ældre 15 2 Aldringsprocesser og ernæring Aldersrelaterede ændringer Aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning Energiomsætning stofskiftet mindskes ved stigende alder Appetitregulation Tandstatus betydning for kostindtagelse Konklusion 27 3 Samspil mellem ernæringsstatus og fysisk aktivitet Træning af ældre i eget hjem Træning af ældre i plejebolig Konklusion 31 3

5 Ernæring og aldring 4 Ernæringsbehov hos ældre Næringsstofanbefalinger Behov for væskeindtagelse hos ældre Konklusion 37 5 Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre i eget hjem Kost, undervægt og vægttab hos ældre i plejebolig Konklusion 45 6 Tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko Konsekvenser af underernæring og vægttab Metoder til tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko Kostskema til ældre Mini-vurdering af ernæringstilstand (MNA) Konklusion 52 7 Særlige risikogrupper Ældre i plejebolig Demens At spise alene Konklusion 58 8 Målrettet ernæringsintervention nytter det? Ernæringsintervention hos ældre i eget hjem Ernæringsintervention hos ældre i plejebolig Konklusion 68 4

6 9 Specifik intervention Demens Osteoporose (knogleskørhed) Konklusion Ernæring i rekonvalescensen efter sygdom Konklusion Vejledning og praktiske råd til ældre i rekonvalescensen efter sygdom, operation og traume Praktiske råd og vejledninger Ældre i eget hjem Ældre i plejebolig At blive alene Ældre med demens Etiske aspekter: Ernæringsintervention for enhver pris? Sammenfatning af dokumentation for målrettet ernæringsintervention Ordliste Referencer Hvor får jeg mere at vide? 125 5

7 6 Ernæring og aldring

8 Forord Danskernes levealder er stigende, og en voksende andel af befolkningen vil udgøres af ældre i de kommende år. Fejlernæring er udbredt hos svækkede ældre, hvor undervægt er hyppigt forekommende, og en række mangler på næringsstoffer øger risikoen for sygdomme og for langsommere rekonvalescens ved sygdom. Derfor er særlig viden om de ernæringsmæssige forhold nødvendig for forståelse for forbedring af sundhedstilstanden blandt disse ældre. Ernæringsrådet har fundet, at der er behov for en oversigt over omfanget af hjemmeboende ældres ernæringsproblemer, og om det nytter med en målrettet indsats for at forebygge og behandle underernæring og fejlernæring blandt ældre. Rådet nedsatte derfor i år 2000 en arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere, om der er belæg for, at en målrettet ernæringsindsats, rettet mod gruppen af hjemmeboende ældre over 65 år, fører til reduktion af sygelighed, giver flere kræfter, bedre mobilitet og bedre livskvalitet. Gruppens arbejde har resulteret i nærværende rapport, der redegør for, hvordan den naturlige aldring påvirker forhold af betydning for ernæringen, hyppighed af under- og fejlernæring i ældrepopulationen samt en beskrivelse af de livsvilkår, der specielt øger risikoen for fejlog underernæring hos ældre. Rapporten drejer sig om ernæring til raske ældre i eget hjem eller plejebolig. Det er Ernæringsrådets håb, at de, som påtænker at yde en positiv indsats for ældreernæring, kan drage nytte af rapporten. Arne Astrup Formand 7

9 8 Ernæring og aldring

10 Resumé Hovedparten af ældre danskere bor i eget hjem og er velfungerende. Store befolkningsundersøgelser viser, at denne befolkningsgruppe har en tilstrækkelig næringsstofindtagelse og ikke har behov for ernæringsintervention. Ernæringsmæssigt set er det væsentlige, at energibehovet er nedsat hos ældre, betinget af et nedsat fysisk aktivitetsniveau og en nedsat basal energiomsætning på grund af mindre muskelmasse. Ældre har et uændret næringsstofbehov, hvilket stiller øgede krav til kostens lødighed. Modsat de velfungerende ældre, har ældre som modtager hjemmepleje samt ældre i plejebolig ofte behov for ernæringsintervention. Disse udgør en svækket gruppe, som ofte er i dårlig ernæringstilstand og i stor risiko for yderligere at tabe i vægt og forringe almentilstanden i forbindelse med akut sygdom, traumer o.l. Denne gruppe har behov for supervision af kostindtagelse og ernæringsstatus. Der er udarbejdet værktøjer til dette, som bør anvendes af relevante plejepersoner. Effekten af ernæringsintervention er i høj grad afhængig af samtidig fysisk træning, hvilket der også må tages højde for i plejen eller under hospitalsindlæggelse. Kun gennem en sådan indsats kan funktionsevne og livskvalitet bedres for denne udsatte gruppe. Rekonvalescens efter akut sygdom eller operation er forbundet med langvarigt behov for øget energi- og proteinindtagelse, hvilket patienter bør informeres om. Det er ikke dokumenteret, at god ernæring kan forsinke udviklingen af en demenstilstand, men under- og/eller fejlernæring bedrer næppe de cerebrale funktioner. Det er rimeligt at antage, at det vil have en gavnlig effekt i de tidlige faser af sygdommen at opretholde en god ernæringstilstand gennem indtagelse af en kost, der dækker behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. 9

11 Ernæring og aldring Der er god grund til at interessere sig for ernæringstilstanden hos de svækkede ældre eller hos dem, som befinder sig i en risikogruppe. En indsats her i form af en lødig kost med højt energiindhold, kombineret med et tilskud af energi- og proteinrige drikke sammen med mobilisering og fysisk træning kan bedre såvel funktion som livskvalitet og overlevelse for denne udsatte gruppe. 10

12 Summary The majority of elderly people in the Danish population are able to take care of themselves in their own homes. Extensive studies show that this demographic group has a sufficient intake of nutrients and is not in need of nutritional intervention. Where nutrition is concerned, it is important to bear in mind that the elderly have reduced energy requirements owing to their lower levels of physical activity and lower levels of basal metabolism the latter being the result of a reduced muscle mass. Yet, elderly people s nutritional requirements are unchanged, and this means that the nutritional value of the diet is especially important. In contrast with the able elderly people, those who are receiving home care or live in nursing homes are often in need of nutritional intervention. They have impaired health, and frequently they are in a poor nutritional condition. As a consequence they are prone to serious weight loss and, connectedly, deteriorating health of the kind associated with acute disease, trauma and the like. The nutritional intake of these people needs to be supervised, and their nutritional status needs to be monitored. Tools have been devised for this very purpose, and they ought to be used by the relevant health care personnel. The effect of nutritional intervention depends on complementary physical exercise. This fact must be taken into account by health care personnel during any period of hospitalisation. Only a joint effort will improve the functional ability and quality of life of debilitated elderly people. Convalescence after acute disease or an operation normally involves a prolonged requirement for increased energy and protein intake. Patients should be informed about this. It has not been demonstrated that a healthy diet can delay the development of dementia, but under-nourishment and/or malnutrition are obviously unlikely to improve cerebral function. It is also reasonable to assume that a good nutritional condition sustained by a diet meeting one s requirements for energy, protein, vitamins and 11

13 Ernæring og aldring minerals would have a beneficial effect in the early phases of this condition. There are very good reasons for being interested in the nutritional condition of debilitated elderly people (and indeed elderly people at risk of joining this group). Initiatives designed to provide a healthy diet supplied with drinks with a high energy and protein content in combination with mobilisation and physical exercise, can improve the ability to function, the quality of life, and the prospects of survival of this vulnerable group of elderly people. 12

14 Kommissorium Der findes ikke på dansk en samlet oversigt over arten og omfanget af ældres ernæringsproblemer, og om det nytter med en målrettet indsats for at forhindre eller behandle underernæring og fejlernæring. Ernæringsrådet ønsker, på baggrund af den danske og internationale litteratur, en beskrivelse af denne problemstilling. Formålet er at undersøge, om der er evidens for, at en målrettet ernæringsintervention rettet mod gruppen af ældre over 65 år i eget hjem og plejebolig fører til reduktion af sygelighed flere kræfter og bedre mobilitet bedre livskvalitet Arbejdsgruppen består af: Klinikchef, dr.med. Jette Ingerslev, formand klinisk diætist, cand.brom., ph.d. Anne Marie Beck cand.brom., ph.d. Kirsten Schroll Bjørnsbo overlæge, dr.med. Ib Hessov overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup læge, ph.d. Agnes N. Pedersen Sekretariatsleder Eva Gleje, cand.scient. i human ernæring, Anja Weirsøe Dynesen (indtil ) og sekretær Suzanne Møller har været tilknyttet gruppen. 13

15 14 Ernæring og aldring

16 1: Indledning 1.1 Om nytten af ernæringsintervention hos ældre Igennem de seneste årtier er det blevet klarlagt, at underernæring udgør et betydeligt problem hos patienter indlagt på sygehus. Det har i mange tilfælde betydning for behandlingens succes, at sygdomsbetinget underernæring forebygges og behandles. Dette er ikke mindst tilfældet hos den ældre patient, som i modsætning til unge har sværere ved at genvinde muskler og kræfter, som er gået tabt blandt andet på grund af for ringe næringsstofindtagelse. Hvor stort ernæringsproblemet er hos ældre, der befinder sig uden for hospitalsvæsnet, er dårligere belyst. Ønsket med denne rapport er at give en samlet oversigt over omfanget af ernæringsproblemer hos ældre, der bor i eget hjem eller plejebolig, og vurdere nytten af at iværksætte en målrettet ernæringsintervention for at forebygge eller behandle underernæring og fejlernæring. Ved underernæring forstås en tilstand, hvor der indtages for lidt energi og næringsstoffer i et omfang, så vægten reduceres til under normalområdet, mens fejlernæring er resultatet af mangelfuld eller fejlagtig indtagelse af nogle få specifikke næringsstoffer (eksempelvis jern). Adipositas er et andet udtryk for fejlernæring, som vil blive nævnt, men ikke behandlet i denne rapport. Målet med undersøgelsen er at klarlægge, om der er evidens for, at en målrettet ernæringsintervention rettet mod aldersgruppen på 65 år og derover vil føre til reduktion af sygelighed, eller til flere kræfter og bedre mobilitet, bredt sagt, vil en sådan indsats kunne føre til bedre livskvalitet. Som baggrund for at kunne vurdere ovenstående skal rapporten indledningsvis gøre rede for, hvordan den naturlige aldring påvirker forhold af betydning for ernæringen og beskrive livsvilkår, der spe- 15

17 Ernæring og aldring cielt øger risikoen for underernæring og fejlernæring. Herefter vil den aktuelle ernæringstilstand hos ældre blive beskrevet med baggrund i den danske og internationale litteratur. I hele den vestlige verden udgør ældrebefolkningen en større og større andel. I dag bliver danske kvinder i gennemsnit 79,2 år og danske mænd 74,4 år (1), og danskere var i januar 2001 ældre end 65 år. Prognosen for de følgende årtier ser således ud (2): (16% af den danske befolkning) (19% af den danske befolkning) (21% af den danske befolkning) (23% af den danske befolkning) I dag er størstedelen af ældre danskere selvhjulpne og uafhængige af hjælp, og over 90% af de ældre danskere bor i eget hjem. Således ydes der varig hjemmehjælp i 20-30% af husstandene med personer over 67 år, og i over halvdelen af disse husstande er den ældste beboer over 80 år. I 1999 var der i alt plejeboligpladser fordelt på plejehjem, i beskyttede boliger og ældreboliger i ældreboligcentre med personale, og der forventes en fortsat stigning i antallet af nybyggede plejeboliger i de kommende år (3). Det er ikke kun alderen, der betyder noget for, hvordan mennesket efterhånden svækkes, idet aldersprocessen forløber forskelligt fra individ til individ. Nogle bevarer både fysiske og mentale færdigheder gennem et langt liv, mens andre mister dem tidligt. Hvornår funktionstab indtræffer, eller hvor den ældre person befinder sig i svækkelsesprocessen vil være afhængig af mange faktorer som arv, sygdom, livsomstændigheder og livsstil, herunder fysisk aktivitet og ernæring (figur 1) (4). 16

18 Genetiske faktorer Livsstil - ernæring - aktivitetsmønster - stress Miljø Aldringsproces Indre påvirkninger på organ-, celle- og molekylærniveau Sygdomme og medicin Figur 1 Aldringsfaktorer de Jong N, 1999 (4). De genetiske faktorer og årenes gang kan vi ikke ændre på. Forebyggelse og optimal behandling af akut og kronisk sygdom har stor betydning for, om mennesket svækkes. Der er ikke tvivl om, at forebyggelse af den svære underernæring og/eller fejlernæring, vi ser i verdens fattigste lande, vil have betydning for det enkelte menneskes livskvalitet og overlevelsesmulighed. Om man ved ernæringsintervention, evt. kombineret med fysisk træning, kan bedre livskvaliteten og fremme en vellykket aldring i et land, hvor nok mad til alle ikke er et økonomisk problem, vil blive belyst i det følgende. 17

19 18 Ernæring og aldring

20 2: Aldringsprocesser og ernæring Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske forhold, ændringer som alle kan have betydning for kostindtagelse, næringsstofomsætning og funktionsevne. Det kan dreje sig om dårligere tandstatus, mindre sekretion af intrinsic factor, der er af betydning for absorption af vitamin B 12, nedsat absorption af vitaminer og mineraler, nedsat stofskifte, mindre muskelmasse, afkalkning, tab af nerveceller, ændringer i mental spændstighed og hukommelse med mere. Listen kan gøres meget lang, og det ligger uden for denne rapport at beskrive alle disse områder. Mange af de nævnte forhold kan der ikke ændres på. Andre kan forebygges og bedres, også i høj alder. Således er ældres kognitive præstationer afhængig af tidligere uddannelse og motivation. Den psykiske funktion kan også hos ældre bedres med instruktion og træning (5). Fysisk aktivitet kan vedligeholde muskelmasse og bedre følsomheden for insulin perifert. Ældres tandstatus er afhængig af god mundhygiejne og vedligeholdelse. Dette blot nævnt som nogle enkelte eksempler. 2.1 Aldersrelaterede ændringer En forudsætning for at beskrive aldersrelaterede ændringer er at kunne skelne mellem ændringer, der skyldes aldring i sig selv og ændringer, der skyldes udefra kommende påvirkninger fra for eksempel sygdom og psykosociale forhold. I praksis kan denne skelnen være vanskelig, fordi mennesker ældes forskelligt og i forskellige tempi. Longitudinelle undersøgelser med raske deltagere er et redskab til at øge den faktiske viden om den normale aldring. I disse undersøgelser er de overordnede livsbetingelser ens for alle deltagerne, hvis udvikling kan følges i en periode. I de såkaldte tværsnitsundersøgelser, hvor der i et øjebliksbillede beskrives forskellige aldersgrupper, kan der ikke tages højde for aldersgruppernes forskellige opvækstbetingelser. En opvækst i krigstid, i perioder med ud- 19

21 Ernæring og aldring bredt fattigdom eller i velstand, medfører forskelle, der kan sløre selve aldringseffekten. Longitudinelle undersøgelser er ressourcekrævende og strækker sig over mange år. Af praktiske og økonomiske grunde er der få af disse undersøgelser i studiet af den normale aldring. Beskrivelserne af aldring bygger derfor oftest på tværsnitsundersøgelser. Tendensen i disse er, at de aldersrelaterede forskelle ofte er set mere udtalte end i de longitudinelle undersøgelser. 2.2 Aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning Med stigende alder mindskes kroppens væskeindhold, muskelmasse og -styrke (6) samt kalkindhold, og kroppens indhold af fedt øges (7-10). Det er individuelt, hvornår tabet af muskelmasse og muskelstyrke sætter ind, og graden heraf er blandt andet afhængig af det fysiske aktivitetsniveau (11). Det er muligt at forsinke og formindske det aldersrelaterede muskeltab ved et højt fysisk aktivitetsniveau, et forhold der beskrives nærmere på side 29 ff. pct. af samlet kropsvægt muskelmasse fedtmasse alder (år) Figur 2 Der sker betydelige ændringer i kropssammensætning gennem livet, således at muskelmassen aftager, og fedtmængden tiltager (12). 20

22 Kroppens sammensætning kan vurderes ud fra enkle mål som højde og vægt og med apparatur, for eksempel impedansmåling, der ud fra apparatets formler angiver et mål for kroppens indhold af fedt, fedtfrit væv og væske. Kropsmasseindekset, BMI (body mass index), sætter kropsvægt i forhold til højden og anvendes internationalt som mål for kroppens fedmegrad. WHO s inddeling af vægtklasser ud fra BMI (13) fremgår af figur 3. Kropsmasse index (BMI) vægt (kg) Kropsmasse index (BMI) = højde x højde (m 2 ) BMI < 18,5 BMI 18,5-24,9 BMI BMI > 30 undervægt normalvægt overvægt fedme Figur 3 Klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI. Højde, vægt og dermed BMI ændres med alderen. Ifølge WHO s oversigt over udviklingen i de rige samfund (10) aftager højden fra omkring 40-års alderen, mens vægt og BMI topper omkring års alderen for mændenes og omkring 10 år senere for kvindernes vedkommende. Også longitudinelle studier af ældre over 70 år viser, at både højde og vægt falder med alderen (14-17). I de skandinaviske befolkninger er det gennemsnitlige højdetab fra års alderen 1 cm per fem leveår og det gennemsnitlige vægttab 1/2-1 kg per fem leveår (15). Ændringen i kropssammensætningen betyder endvidere, at ældre ved et bestemt BMI vil have et højere fedtindhold i kroppen end yngre med et tilsvarende BMI (typisk en stigning i størrelsesordenen af ca. 1% per 10 år)(18). Da højden aftager med alderen, vil en person med en konstant vægt alene af den grund få et højere BMI beregnet til ca. 2 kg/m 2 fra 20 til 80-års alderen (16). Ved vurdering af ældres ernæringstilstand er det et problem, at de anvendte formler til udregning af kropssammensætningen ikke er udviklet til ældre (19). Man mangler referenceværdier, specielt for de ældre over 80 år. De få longitudinelle studier af ændringer i krop- 21

23 Ernæring og aldring pens sammensætning hos ældre er karakteriseret ved kun at inddrage unge ældre, det vil sige dem under 70 år (20), eller ved at have en kort opfølgningsperiode (17). Det ideelle BMI for ældre En afgørende forskel, når man skal vurdere størrelsen af BMI hos ældre og yngre, er at man hos raske ældre til forskel fra yngre, ikke finder en øget risiko for sygdom og død hos overvægtige ældre. Hos ældre er BMI mellem 24 og 29 forbundet med en lang levetid, afhængig af den undersøgte population (21-25), og hos yngre fra 18,5-24,9. Også hos ældre på sygehus synes det ideelle BMI at være højere end for unge, når det gælder muligheden for at overleve sin sygdom (26-28). Ligeledes har ældre med vellykket aldring tilsyneladende et højere BMI end ældre med fremskyndet aldring (s. 39 ff). Den præcise baggrund for, at et højt BMI tilsyneladende er godt for ældre, men ikke for yngre, kendes ikke. Af betydning er formentlig, at ældre med lavt BMI også har mindre muskelmasse og dermed mindre mulighed for god funktionsevne og mindre modstandskraft, hvis sygdom og vægttab indtræder (29, 30). På den anden side har et højt BMI og et højt fedtindhold i kroppen vist sig at øge risikoen for svækkelse (31-35). Et højt BMI er tilsyneladende gunstigt, når det er udtryk for et højt indhold af muskelmasse og dermed god funktionsevne. Dette støttes af nye foreløbige forskningsresultater fra en nordisk undersøgelse, der viste, at ældre i god fysisk form havde lavest dødelighed uanset BMI, og at den laveste dødelighed fandtes i gruppen med både højt BMI (24,5-26,8) og god funktionsevne (36). Det ideelle BMI i relation til fysisk, psykisk og social funktionsevne er dog utilstrækkeligt undersøgt. Grænserne for, hvornår ældre skal betragtes som fede, mangler ligeledes at blive fastlagt. Vægttab hos ældre er i alle situationer relateret til risiko for tidligere død uanset størrelsen af BMI (37). 2.3 Energiomsætning stofskiftet mindskes ved stigende alder Kroppens totale energiomsætning er sammensat af tre komponenter: Den basale energiomsætning, der kan udgøre 60-75%, fødeindtagel- 22

24 sen, der udgør ca. 10% og fysisk aktivitet, der kan udgøre fra 15-30% hos en person med et moderat fysisk aktivitetsniveau (38), jf. figur 4 (39) andel af total energiomsætning (%) habituel aktivitet spontan-aktivitet føde-induceret termogenese "arousal" søvn BMR determinanter - intensitet - varighed - legemsvægt - genetik & sympatisk aktivitet - fødemængde og sammensætning samt energibalance { - fedtfri masse - fedtmasse - sympatisk aktivitet - androgener - t 3 målemetode ventileret kuppel respirationskammer dobbeltmærket vand Figur 4 De forskellige komponenter af døgnets energiomsætning, faktorer der influerer herpå og målemetoder hos mennesket. Den spontane fysiske aktivitet (fidgeting) er den energiomsætning, der fremkaldes af spontane bevægelser hos personer instrueret i et fikseret fysisk aktivitetsprogram i respirationskammer (39). Den totale energiomsætning nedsættes med alderen (40), men der er kun begrænset viden om stofskiftet hos de ældre over 80 år. I en enkelt svensk undersøgelse er det fundet, at den basale energiomsætning hos årige ikke var meget forskellig fra den hos de årige (41). Derimod havde de årige et meget lavt fysisk aktivitetsniveau. Det er energiomsætningen svarende til den basale omsætning og den fysiske aktivitet, der reduceres, som årene går, mens der ikke er noget, der tyder på, at fødeindtagelsens virkning på energiomsætningen ændres med alderen (42). Den basale energiomsætning (BMR) falder med alderen (38, 43-45), hvilket først og fremmest skyldes, at kroppen med alderen får en 23

25 Ernæring og aldring mindre mængde metabolisk aktivt væv, først og fremmest muskelvæv (46, 47). Dette tab af muskelmasse kan imidlertid ikke fuldstændig forklare nedgangen i den basale energiomsætning (48, 49). Der er fundet en forskel på 6% i BMR hos fysisk aktive og inaktive ældre (40). Alt dette sandsynliggøres i en longitudinel undersøgelse (50), hvor 22 fysisk aktive 62-årige blev fulgt i godt seks år. Der fandtes et lille fald i den basale energiomsætning som udtryk for, at det aldersrelaterede fald i BMR formentlig kan mindskes ved fysisk aktivitet. En anden årsag til det mindskede stofskifte hos ældre er et gradvist faldende fysisk aktivitetsniveau (51, 52). Imidlertid bliver de daglige gøremål fysisk mere belastende at udføre med alderen, som det illustreres i figur 5 (53). Maximal iltoptagelse (ml/kg min) 40 % VO max Langsom gang op ad en trappe Gang 5 km/t % 100 Husarbejde Påklædning Alder (år) Figur 5 Konditionsniveauet med alder og konsekvenser for dagligdags aktiviteter (53). 24

26 De daglige aktiviteter, som for eksempel at tage tøj af og på, lettere rengøring mm. kan kræve den maksimale belastning hos svækkede ældre. Betydningen af den fysiske aktivitets effekt på energiomsætningen bliver derfor relativt højere hos ældre end hos yngre (43). Den nedsatte energiomsætning hos ældre, og dermed nedsat energibehov, følges som regel af en nedsat energiindtagelse. Hvis denne nedsatte næringsstofindtagelse bliver for udtalt, kan den resultere i, at behovet for næringsstoffer ikke dækkes, hvorved den lille energiindtagelse bliver et ernæringsmæssigt problem. 2.4 Appetitregulation Med stigende alder synes den fintmærkende appetitregulation at blive mindre følsom, således at energiindtagelsen ikke automatisk tilpasses energibehovet. Dette vil ofte vise sig ved negativ energibalance førende til vægttab (8). Der kan være somatiske, psykiske eller sociale årsager til nedsat appetit og dermed nedsat energiindtagelse som depression, social isolation, dårlig tandstatus, påvirkede smags- og lugtesans. Basalt synes der uafhængigt af sygdom eller sociale forhold at være betydende fysiologiske forandringer i appetitregulationen, benævnt anorexia of aging (54). Appetitregulationen bevirker, at yngre spiser mindre efter store energirige måltider og omvendt kompenserer med øget energiindtagelse efter en periode med underernæring. Undersøgelserne, der omtales i det følgende, tyder på, at denne hensigtsmæssige regulation ikke er til stede i samme grad hos ældre. I et 3-ugers forsøg udført hos ældre og yngre mænd, hvor deltagerne blev enten over- eller underfodret i 3 uger, viste det sig, at de yngre kompenserede fuldstændig ved henholdsvis at spise mindre efter perioden med energioverskud og mere efter perioden med energiunderskud, således at de endte med at fastholde deres sædvanlige kropsvægt. De ældre fortsatte med at spise mere efter overfodringsperioden og kompenserede ikke ved at spise mere efter perioden med lav næringsindtagelse (55). I et korttidsforsøg indtog 16 ældre og 16 yngre mænd energiberiget yoghurt som et ekstra måltid (56). I det efterfølgende hovedmåltid reducerede de yngre energiindtagelsen i modsætning til de ældre. Det betød, at de ældres totale energi- 25

27 Ernæring og aldring indtagelse steg, hvorimod de yngre alt i alt opretholdt samme totale energiindtagelse uanset energiindholdet i yoghurttilskuddet. I et andet langtidsforsøg strækkende sig over 6 uger, gav man i dette tidsrum ældre og yngre sunde mænd og kvinder en kost, der samlet gav et energiunderskud. Dette førte til, at de unge følte sig sultne, hvilket ikke var tilfældet i samme grad hos de ældre, og 6 måneder senere havde de ældre endnu ikke indhentet det vægttab, som forsøget medførte (57). Den kliniske relevans af disse observationer er, at raske ældre har lettere ved at blive overvægtige af energirig mad, og endnu mere vigtigt, at de har sværere ved at tage på i vægt igen efter en periode med for eksempel sygdomsbetinget underernæring. Teoretisk set skulle dette kunne modvirkes ved, at man bevidst gav ældre energirige ernæringstilskud. Dette har også vist sig at være tilfældet i praksis. 2.5 Tandstatus betydning for kostindtagelse For bare få år siden havde ældre i Danmark meget ringe tandstatus. I begyndelsen af 1980 erne var næsten 60% af alle årige tandløse (58). I begyndelsen af 2000 var situationen meget bedre, hvilket blandt andet er blevet belyst ved undersøgelser i Danmark og Sverige. Hvor kun 34% af 85-årige danskere i 1982 havde bevarede tænder (59), gjaldt dette for 60% i år 2000 (60). Lignende og endnu mere positive tal ses fra Sverige, hvor prognoserne siger, at i år 2010 vil 90% i aldersklassen år have bevarede tænder, og 85% i alderen år (61). Tandløshed ses langt hyppigere hos rygere og er i høj grad relateret til sygdom, nedsat livskvalitet, psykiske og sociale forhold. Selvom mange ældre således har egne tænder, og flere vil bevare tænderne i en høj alder, er det alligevel de færreste 85-årige, som har 20 tænder eller flere tilbage ud af et fuldt tandsæt på 32 tænder (58). Tandtab vil således stadig være almindeligt blandt de ældste ældre, og antallet af tænder har betydning for en god tyggefunktion (62). I undersøgelser, hvor tygge-tandstatus er sammenholdt med kostvaner, er der, hos ældre med dårlig tygge-tandstatus, fundet en nedsat indtagelse af levnedsmidler, som kræver meget tyggearbejde, så 26

28 som rå frugt, grøntsager og kerneholdigt fuldkornsbrød (62). I et dansk studium (63) blev der fundet lav indtagelse af frugt og lavere indhold af beta-caroten i blodet hos 80-årige med dårlig tyggefunktion. En europæisk undersøgelse af årige viste en lav indtagelse af kulhydrater og B 6 -vitamin hos ældre, der var helt uden tænder eller protese, og lavere indtagelse af blandt andet C-vitamin og fiber hos deltagere med delvise proteser i forhold til deltagerne med egne tænder (64). Der er næppe tvivl om, at en god tygge-tandstatus er medvirkende til et sundt kostvalg, hvilket også synes at kunne opnås, når de ældre har velfungerende proteser (63). 2.6 Konklusion Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre er påvirket af en række somatiske og psykiske ændringer, som indtræder med alderen, ligesom den påvirkes af de ændrede livsomstændigheder, som er forbundet med at ældes. Kroppens sammensætning ændres i retning af nedsat væskeindhold, muskel- og knoglemasse, hvorimod fedtmassen stiger. Som følge af den mindre mængde metabolisk aktivt muskelvæv falder den basale energiomsætning. Også det samlede stofskifte falder som følge af en lavere fysisk aktivitet. Appetitreguleringen bliver mindre præcis, hvilket således kan føre til over- som underernæring. En god tygge-tandstatus er medvirkende til et sundt kostvalg. 27

29 28 Ernæring og aldring

30 3: Samspil mellem ernæringsstatus og fysisk aktivitet Da energiomsætning og dermed energibehov falder hos ældre, har disse oftest en lavere energiindtagelse, end da de var yngre. For at sikre en tilstrækkelig indtagelse af vitaminer og mineraler vil det være hensigtsmæssigt at øge ældres energiomsætning og dermed appetit. Fysisk aktivitet har betydning for energiomsætningen (49). Data fra populationer med forskellige aldre samt longitudinelle studier i forskellige aldersgrupper tyder på, at fysisk aktivitet har betydning for god muskelkraft og bevaring af funktionsevne blandt ældre (65). Tværsnitsstudier af både ældre i plejebolig og fysisk aktive hjemmeboende ældre sandsynliggør, at energiindtagelsen følger energiforbruget, og at næringsstofbehovet dækkes via den højere energiindtagelse (66). Således havde fysisk aktive deltagere i en europæisk undersøgelse fra 1993 en højere energiindtagelse end mere stillesiddende deltagere (67). I en række studier har man yderligere undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og funktionsevne og sammenhængen med energiindtagelse. To former for fysisk træning kommer på tale, konditionstræning og styrketræning. 3.1 Træning af ældre i eget hjem Konditionstræning i form af hård cykeltræning af ældre har medført bedre kondition, øget basal energiomsætning, øget muskelmasse og nedsat fedtmasse, men uændret kropsvægt (68). Den totale energiomsætning var imidlertid uændret, hvilket skyldtes, at de ældre efterfølgende nedsatte deres fysiske aktivitetsniveau resten af døgnet. Blev træningen derimod gennemført som moderat cykeltræning, havde de ældre ikke et øget behov for at slappe af efter 29

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger...

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere