Ernæring og aldring Ernæring og aldring
|
|
- Helena Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ernæring og aldring
2 Ernæring og aldring En rapport fra Ernæringsrådet af Jette Ingerslev Anne Marie Beck Kirsten Schroll Bjørnsbo Ib Hessov Lars Hyldstrup Agnes N. Pedersen
3 Ernæring og aldring Grafisk produktion: Boje & Mobeck as Tryk: PrintDivision A/S ISSN-nr Publikationsår: 2002 Publ. nr. 28 Ernæringsrådet Pris: 75 kr. ekskl. moms
4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resumé 9 Summary 11 Kommissorium 13 1 Indledning Om nytten af ernæringsintervention hos ældre 15 2 Aldringsprocesser og ernæring Aldersrelaterede ændringer Aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning Energiomsætning stofskiftet mindskes ved stigende alder Appetitregulation Tandstatus betydning for kostindtagelse Konklusion 27 3 Samspil mellem ernæringsstatus og fysisk aktivitet Træning af ældre i eget hjem Træning af ældre i plejebolig Konklusion 31 3
5 Ernæring og aldring 4 Ernæringsbehov hos ældre Næringsstofanbefalinger Behov for væskeindtagelse hos ældre Konklusion 37 5 Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre i eget hjem Kost, undervægt og vægttab hos ældre i plejebolig Konklusion 45 6 Tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko Konsekvenser af underernæring og vægttab Metoder til tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko Kostskema til ældre Mini-vurdering af ernæringstilstand (MNA) Konklusion 52 7 Særlige risikogrupper Ældre i plejebolig Demens At spise alene Konklusion 58 8 Målrettet ernæringsintervention nytter det? Ernæringsintervention hos ældre i eget hjem Ernæringsintervention hos ældre i plejebolig Konklusion 68 4
6 9 Specifik intervention Demens Osteoporose (knogleskørhed) Konklusion Ernæring i rekonvalescensen efter sygdom Konklusion Vejledning og praktiske råd til ældre i rekonvalescensen efter sygdom, operation og traume Praktiske råd og vejledninger Ældre i eget hjem Ældre i plejebolig At blive alene Ældre med demens Etiske aspekter: Ernæringsintervention for enhver pris? Sammenfatning af dokumentation for målrettet ernæringsintervention Ordliste Referencer Hvor får jeg mere at vide? 125 5
7 6 Ernæring og aldring
8 Forord Danskernes levealder er stigende, og en voksende andel af befolkningen vil udgøres af ældre i de kommende år. Fejlernæring er udbredt hos svækkede ældre, hvor undervægt er hyppigt forekommende, og en række mangler på næringsstoffer øger risikoen for sygdomme og for langsommere rekonvalescens ved sygdom. Derfor er særlig viden om de ernæringsmæssige forhold nødvendig for forståelse for forbedring af sundhedstilstanden blandt disse ældre. Ernæringsrådet har fundet, at der er behov for en oversigt over omfanget af hjemmeboende ældres ernæringsproblemer, og om det nytter med en målrettet indsats for at forebygge og behandle underernæring og fejlernæring blandt ældre. Rådet nedsatte derfor i år 2000 en arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere, om der er belæg for, at en målrettet ernæringsindsats, rettet mod gruppen af hjemmeboende ældre over 65 år, fører til reduktion af sygelighed, giver flere kræfter, bedre mobilitet og bedre livskvalitet. Gruppens arbejde har resulteret i nærværende rapport, der redegør for, hvordan den naturlige aldring påvirker forhold af betydning for ernæringen, hyppighed af under- og fejlernæring i ældrepopulationen samt en beskrivelse af de livsvilkår, der specielt øger risikoen for fejlog underernæring hos ældre. Rapporten drejer sig om ernæring til raske ældre i eget hjem eller plejebolig. Det er Ernæringsrådets håb, at de, som påtænker at yde en positiv indsats for ældreernæring, kan drage nytte af rapporten. Arne Astrup Formand 7
9 8 Ernæring og aldring
10 Resumé Hovedparten af ældre danskere bor i eget hjem og er velfungerende. Store befolkningsundersøgelser viser, at denne befolkningsgruppe har en tilstrækkelig næringsstofindtagelse og ikke har behov for ernæringsintervention. Ernæringsmæssigt set er det væsentlige, at energibehovet er nedsat hos ældre, betinget af et nedsat fysisk aktivitetsniveau og en nedsat basal energiomsætning på grund af mindre muskelmasse. Ældre har et uændret næringsstofbehov, hvilket stiller øgede krav til kostens lødighed. Modsat de velfungerende ældre, har ældre som modtager hjemmepleje samt ældre i plejebolig ofte behov for ernæringsintervention. Disse udgør en svækket gruppe, som ofte er i dårlig ernæringstilstand og i stor risiko for yderligere at tabe i vægt og forringe almentilstanden i forbindelse med akut sygdom, traumer o.l. Denne gruppe har behov for supervision af kostindtagelse og ernæringsstatus. Der er udarbejdet værktøjer til dette, som bør anvendes af relevante plejepersoner. Effekten af ernæringsintervention er i høj grad afhængig af samtidig fysisk træning, hvilket der også må tages højde for i plejen eller under hospitalsindlæggelse. Kun gennem en sådan indsats kan funktionsevne og livskvalitet bedres for denne udsatte gruppe. Rekonvalescens efter akut sygdom eller operation er forbundet med langvarigt behov for øget energi- og proteinindtagelse, hvilket patienter bør informeres om. Det er ikke dokumenteret, at god ernæring kan forsinke udviklingen af en demenstilstand, men under- og/eller fejlernæring bedrer næppe de cerebrale funktioner. Det er rimeligt at antage, at det vil have en gavnlig effekt i de tidlige faser af sygdommen at opretholde en god ernæringstilstand gennem indtagelse af en kost, der dækker behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. 9
11 Ernæring og aldring Der er god grund til at interessere sig for ernæringstilstanden hos de svækkede ældre eller hos dem, som befinder sig i en risikogruppe. En indsats her i form af en lødig kost med højt energiindhold, kombineret med et tilskud af energi- og proteinrige drikke sammen med mobilisering og fysisk træning kan bedre såvel funktion som livskvalitet og overlevelse for denne udsatte gruppe. 10
12 Summary The majority of elderly people in the Danish population are able to take care of themselves in their own homes. Extensive studies show that this demographic group has a sufficient intake of nutrients and is not in need of nutritional intervention. Where nutrition is concerned, it is important to bear in mind that the elderly have reduced energy requirements owing to their lower levels of physical activity and lower levels of basal metabolism the latter being the result of a reduced muscle mass. Yet, elderly people s nutritional requirements are unchanged, and this means that the nutritional value of the diet is especially important. In contrast with the able elderly people, those who are receiving home care or live in nursing homes are often in need of nutritional intervention. They have impaired health, and frequently they are in a poor nutritional condition. As a consequence they are prone to serious weight loss and, connectedly, deteriorating health of the kind associated with acute disease, trauma and the like. The nutritional intake of these people needs to be supervised, and their nutritional status needs to be monitored. Tools have been devised for this very purpose, and they ought to be used by the relevant health care personnel. The effect of nutritional intervention depends on complementary physical exercise. This fact must be taken into account by health care personnel during any period of hospitalisation. Only a joint effort will improve the functional ability and quality of life of debilitated elderly people. Convalescence after acute disease or an operation normally involves a prolonged requirement for increased energy and protein intake. Patients should be informed about this. It has not been demonstrated that a healthy diet can delay the development of dementia, but under-nourishment and/or malnutrition are obviously unlikely to improve cerebral function. It is also reasonable to assume that a good nutritional condition sustained by a diet meeting one s requirements for energy, protein, vitamins and 11
13 Ernæring og aldring minerals would have a beneficial effect in the early phases of this condition. There are very good reasons for being interested in the nutritional condition of debilitated elderly people (and indeed elderly people at risk of joining this group). Initiatives designed to provide a healthy diet supplied with drinks with a high energy and protein content in combination with mobilisation and physical exercise, can improve the ability to function, the quality of life, and the prospects of survival of this vulnerable group of elderly people. 12
14 Kommissorium Der findes ikke på dansk en samlet oversigt over arten og omfanget af ældres ernæringsproblemer, og om det nytter med en målrettet indsats for at forhindre eller behandle underernæring og fejlernæring. Ernæringsrådet ønsker, på baggrund af den danske og internationale litteratur, en beskrivelse af denne problemstilling. Formålet er at undersøge, om der er evidens for, at en målrettet ernæringsintervention rettet mod gruppen af ældre over 65 år i eget hjem og plejebolig fører til reduktion af sygelighed flere kræfter og bedre mobilitet bedre livskvalitet Arbejdsgruppen består af: Klinikchef, dr.med. Jette Ingerslev, formand klinisk diætist, cand.brom., ph.d. Anne Marie Beck cand.brom., ph.d. Kirsten Schroll Bjørnsbo overlæge, dr.med. Ib Hessov overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup læge, ph.d. Agnes N. Pedersen Sekretariatsleder Eva Gleje, cand.scient. i human ernæring, Anja Weirsøe Dynesen (indtil ) og sekretær Suzanne Møller har været tilknyttet gruppen. 13
15 14 Ernæring og aldring
16 1: Indledning 1.1 Om nytten af ernæringsintervention hos ældre Igennem de seneste årtier er det blevet klarlagt, at underernæring udgør et betydeligt problem hos patienter indlagt på sygehus. Det har i mange tilfælde betydning for behandlingens succes, at sygdomsbetinget underernæring forebygges og behandles. Dette er ikke mindst tilfældet hos den ældre patient, som i modsætning til unge har sværere ved at genvinde muskler og kræfter, som er gået tabt blandt andet på grund af for ringe næringsstofindtagelse. Hvor stort ernæringsproblemet er hos ældre, der befinder sig uden for hospitalsvæsnet, er dårligere belyst. Ønsket med denne rapport er at give en samlet oversigt over omfanget af ernæringsproblemer hos ældre, der bor i eget hjem eller plejebolig, og vurdere nytten af at iværksætte en målrettet ernæringsintervention for at forebygge eller behandle underernæring og fejlernæring. Ved underernæring forstås en tilstand, hvor der indtages for lidt energi og næringsstoffer i et omfang, så vægten reduceres til under normalområdet, mens fejlernæring er resultatet af mangelfuld eller fejlagtig indtagelse af nogle få specifikke næringsstoffer (eksempelvis jern). Adipositas er et andet udtryk for fejlernæring, som vil blive nævnt, men ikke behandlet i denne rapport. Målet med undersøgelsen er at klarlægge, om der er evidens for, at en målrettet ernæringsintervention rettet mod aldersgruppen på 65 år og derover vil føre til reduktion af sygelighed, eller til flere kræfter og bedre mobilitet, bredt sagt, vil en sådan indsats kunne føre til bedre livskvalitet. Som baggrund for at kunne vurdere ovenstående skal rapporten indledningsvis gøre rede for, hvordan den naturlige aldring påvirker forhold af betydning for ernæringen og beskrive livsvilkår, der spe- 15
17 Ernæring og aldring cielt øger risikoen for underernæring og fejlernæring. Herefter vil den aktuelle ernæringstilstand hos ældre blive beskrevet med baggrund i den danske og internationale litteratur. I hele den vestlige verden udgør ældrebefolkningen en større og større andel. I dag bliver danske kvinder i gennemsnit 79,2 år og danske mænd 74,4 år (1), og danskere var i januar 2001 ældre end 65 år. Prognosen for de følgende årtier ser således ud (2): (16% af den danske befolkning) (19% af den danske befolkning) (21% af den danske befolkning) (23% af den danske befolkning) I dag er størstedelen af ældre danskere selvhjulpne og uafhængige af hjælp, og over 90% af de ældre danskere bor i eget hjem. Således ydes der varig hjemmehjælp i 20-30% af husstandene med personer over 67 år, og i over halvdelen af disse husstande er den ældste beboer over 80 år. I 1999 var der i alt plejeboligpladser fordelt på plejehjem, i beskyttede boliger og ældreboliger i ældreboligcentre med personale, og der forventes en fortsat stigning i antallet af nybyggede plejeboliger i de kommende år (3). Det er ikke kun alderen, der betyder noget for, hvordan mennesket efterhånden svækkes, idet aldersprocessen forløber forskelligt fra individ til individ. Nogle bevarer både fysiske og mentale færdigheder gennem et langt liv, mens andre mister dem tidligt. Hvornår funktionstab indtræffer, eller hvor den ældre person befinder sig i svækkelsesprocessen vil være afhængig af mange faktorer som arv, sygdom, livsomstændigheder og livsstil, herunder fysisk aktivitet og ernæring (figur 1) (4). 16
18 Genetiske faktorer Livsstil - ernæring - aktivitetsmønster - stress Miljø Aldringsproces Indre påvirkninger på organ-, celle- og molekylærniveau Sygdomme og medicin Figur 1 Aldringsfaktorer de Jong N, 1999 (4). De genetiske faktorer og årenes gang kan vi ikke ændre på. Forebyggelse og optimal behandling af akut og kronisk sygdom har stor betydning for, om mennesket svækkes. Der er ikke tvivl om, at forebyggelse af den svære underernæring og/eller fejlernæring, vi ser i verdens fattigste lande, vil have betydning for det enkelte menneskes livskvalitet og overlevelsesmulighed. Om man ved ernæringsintervention, evt. kombineret med fysisk træning, kan bedre livskvaliteten og fremme en vellykket aldring i et land, hvor nok mad til alle ikke er et økonomisk problem, vil blive belyst i det følgende. 17
19 18 Ernæring og aldring
20 2: Aldringsprocesser og ernæring Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske forhold, ændringer som alle kan have betydning for kostindtagelse, næringsstofomsætning og funktionsevne. Det kan dreje sig om dårligere tandstatus, mindre sekretion af intrinsic factor, der er af betydning for absorption af vitamin B 12, nedsat absorption af vitaminer og mineraler, nedsat stofskifte, mindre muskelmasse, afkalkning, tab af nerveceller, ændringer i mental spændstighed og hukommelse med mere. Listen kan gøres meget lang, og det ligger uden for denne rapport at beskrive alle disse områder. Mange af de nævnte forhold kan der ikke ændres på. Andre kan forebygges og bedres, også i høj alder. Således er ældres kognitive præstationer afhængig af tidligere uddannelse og motivation. Den psykiske funktion kan også hos ældre bedres med instruktion og træning (5). Fysisk aktivitet kan vedligeholde muskelmasse og bedre følsomheden for insulin perifert. Ældres tandstatus er afhængig af god mundhygiejne og vedligeholdelse. Dette blot nævnt som nogle enkelte eksempler. 2.1 Aldersrelaterede ændringer En forudsætning for at beskrive aldersrelaterede ændringer er at kunne skelne mellem ændringer, der skyldes aldring i sig selv og ændringer, der skyldes udefra kommende påvirkninger fra for eksempel sygdom og psykosociale forhold. I praksis kan denne skelnen være vanskelig, fordi mennesker ældes forskelligt og i forskellige tempi. Longitudinelle undersøgelser med raske deltagere er et redskab til at øge den faktiske viden om den normale aldring. I disse undersøgelser er de overordnede livsbetingelser ens for alle deltagerne, hvis udvikling kan følges i en periode. I de såkaldte tværsnitsundersøgelser, hvor der i et øjebliksbillede beskrives forskellige aldersgrupper, kan der ikke tages højde for aldersgruppernes forskellige opvækstbetingelser. En opvækst i krigstid, i perioder med ud- 19
21 Ernæring og aldring bredt fattigdom eller i velstand, medfører forskelle, der kan sløre selve aldringseffekten. Longitudinelle undersøgelser er ressourcekrævende og strækker sig over mange år. Af praktiske og økonomiske grunde er der få af disse undersøgelser i studiet af den normale aldring. Beskrivelserne af aldring bygger derfor oftest på tværsnitsundersøgelser. Tendensen i disse er, at de aldersrelaterede forskelle ofte er set mere udtalte end i de longitudinelle undersøgelser. 2.2 Aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning Med stigende alder mindskes kroppens væskeindhold, muskelmasse og -styrke (6) samt kalkindhold, og kroppens indhold af fedt øges (7-10). Det er individuelt, hvornår tabet af muskelmasse og muskelstyrke sætter ind, og graden heraf er blandt andet afhængig af det fysiske aktivitetsniveau (11). Det er muligt at forsinke og formindske det aldersrelaterede muskeltab ved et højt fysisk aktivitetsniveau, et forhold der beskrives nærmere på side 29 ff. pct. af samlet kropsvægt muskelmasse fedtmasse alder (år) Figur 2 Der sker betydelige ændringer i kropssammensætning gennem livet, således at muskelmassen aftager, og fedtmængden tiltager (12). 20
22 Kroppens sammensætning kan vurderes ud fra enkle mål som højde og vægt og med apparatur, for eksempel impedansmåling, der ud fra apparatets formler angiver et mål for kroppens indhold af fedt, fedtfrit væv og væske. Kropsmasseindekset, BMI (body mass index), sætter kropsvægt i forhold til højden og anvendes internationalt som mål for kroppens fedmegrad. WHO s inddeling af vægtklasser ud fra BMI (13) fremgår af figur 3. Kropsmasse index (BMI) vægt (kg) Kropsmasse index (BMI) = højde x højde (m 2 ) BMI < 18,5 BMI 18,5-24,9 BMI BMI > 30 undervægt normalvægt overvægt fedme Figur 3 Klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI. Højde, vægt og dermed BMI ændres med alderen. Ifølge WHO s oversigt over udviklingen i de rige samfund (10) aftager højden fra omkring 40-års alderen, mens vægt og BMI topper omkring års alderen for mændenes og omkring 10 år senere for kvindernes vedkommende. Også longitudinelle studier af ældre over 70 år viser, at både højde og vægt falder med alderen (14-17). I de skandinaviske befolkninger er det gennemsnitlige højdetab fra års alderen 1 cm per fem leveår og det gennemsnitlige vægttab 1/2-1 kg per fem leveår (15). Ændringen i kropssammensætningen betyder endvidere, at ældre ved et bestemt BMI vil have et højere fedtindhold i kroppen end yngre med et tilsvarende BMI (typisk en stigning i størrelsesordenen af ca. 1% per 10 år)(18). Da højden aftager med alderen, vil en person med en konstant vægt alene af den grund få et højere BMI beregnet til ca. 2 kg/m 2 fra 20 til 80-års alderen (16). Ved vurdering af ældres ernæringstilstand er det et problem, at de anvendte formler til udregning af kropssammensætningen ikke er udviklet til ældre (19). Man mangler referenceværdier, specielt for de ældre over 80 år. De få longitudinelle studier af ændringer i krop- 21
23 Ernæring og aldring pens sammensætning hos ældre er karakteriseret ved kun at inddrage unge ældre, det vil sige dem under 70 år (20), eller ved at have en kort opfølgningsperiode (17). Det ideelle BMI for ældre En afgørende forskel, når man skal vurdere størrelsen af BMI hos ældre og yngre, er at man hos raske ældre til forskel fra yngre, ikke finder en øget risiko for sygdom og død hos overvægtige ældre. Hos ældre er BMI mellem 24 og 29 forbundet med en lang levetid, afhængig af den undersøgte population (21-25), og hos yngre fra 18,5-24,9. Også hos ældre på sygehus synes det ideelle BMI at være højere end for unge, når det gælder muligheden for at overleve sin sygdom (26-28). Ligeledes har ældre med vellykket aldring tilsyneladende et højere BMI end ældre med fremskyndet aldring (s. 39 ff). Den præcise baggrund for, at et højt BMI tilsyneladende er godt for ældre, men ikke for yngre, kendes ikke. Af betydning er formentlig, at ældre med lavt BMI også har mindre muskelmasse og dermed mindre mulighed for god funktionsevne og mindre modstandskraft, hvis sygdom og vægttab indtræder (29, 30). På den anden side har et højt BMI og et højt fedtindhold i kroppen vist sig at øge risikoen for svækkelse (31-35). Et højt BMI er tilsyneladende gunstigt, når det er udtryk for et højt indhold af muskelmasse og dermed god funktionsevne. Dette støttes af nye foreløbige forskningsresultater fra en nordisk undersøgelse, der viste, at ældre i god fysisk form havde lavest dødelighed uanset BMI, og at den laveste dødelighed fandtes i gruppen med både højt BMI (24,5-26,8) og god funktionsevne (36). Det ideelle BMI i relation til fysisk, psykisk og social funktionsevne er dog utilstrækkeligt undersøgt. Grænserne for, hvornår ældre skal betragtes som fede, mangler ligeledes at blive fastlagt. Vægttab hos ældre er i alle situationer relateret til risiko for tidligere død uanset størrelsen af BMI (37). 2.3 Energiomsætning stofskiftet mindskes ved stigende alder Kroppens totale energiomsætning er sammensat af tre komponenter: Den basale energiomsætning, der kan udgøre 60-75%, fødeindtagel- 22
24 sen, der udgør ca. 10% og fysisk aktivitet, der kan udgøre fra 15-30% hos en person med et moderat fysisk aktivitetsniveau (38), jf. figur 4 (39) andel af total energiomsætning (%) habituel aktivitet spontan-aktivitet føde-induceret termogenese "arousal" søvn BMR determinanter - intensitet - varighed - legemsvægt - genetik & sympatisk aktivitet - fødemængde og sammensætning samt energibalance { - fedtfri masse - fedtmasse - sympatisk aktivitet - androgener - t 3 målemetode ventileret kuppel respirationskammer dobbeltmærket vand Figur 4 De forskellige komponenter af døgnets energiomsætning, faktorer der influerer herpå og målemetoder hos mennesket. Den spontane fysiske aktivitet (fidgeting) er den energiomsætning, der fremkaldes af spontane bevægelser hos personer instrueret i et fikseret fysisk aktivitetsprogram i respirationskammer (39). Den totale energiomsætning nedsættes med alderen (40), men der er kun begrænset viden om stofskiftet hos de ældre over 80 år. I en enkelt svensk undersøgelse er det fundet, at den basale energiomsætning hos årige ikke var meget forskellig fra den hos de årige (41). Derimod havde de årige et meget lavt fysisk aktivitetsniveau. Det er energiomsætningen svarende til den basale omsætning og den fysiske aktivitet, der reduceres, som årene går, mens der ikke er noget, der tyder på, at fødeindtagelsens virkning på energiomsætningen ændres med alderen (42). Den basale energiomsætning (BMR) falder med alderen (38, 43-45), hvilket først og fremmest skyldes, at kroppen med alderen får en 23
25 Ernæring og aldring mindre mængde metabolisk aktivt væv, først og fremmest muskelvæv (46, 47). Dette tab af muskelmasse kan imidlertid ikke fuldstændig forklare nedgangen i den basale energiomsætning (48, 49). Der er fundet en forskel på 6% i BMR hos fysisk aktive og inaktive ældre (40). Alt dette sandsynliggøres i en longitudinel undersøgelse (50), hvor 22 fysisk aktive 62-årige blev fulgt i godt seks år. Der fandtes et lille fald i den basale energiomsætning som udtryk for, at det aldersrelaterede fald i BMR formentlig kan mindskes ved fysisk aktivitet. En anden årsag til det mindskede stofskifte hos ældre er et gradvist faldende fysisk aktivitetsniveau (51, 52). Imidlertid bliver de daglige gøremål fysisk mere belastende at udføre med alderen, som det illustreres i figur 5 (53). Maximal iltoptagelse (ml/kg min) 40 % VO max Langsom gang op ad en trappe Gang 5 km/t % 100 Husarbejde Påklædning Alder (år) Figur 5 Konditionsniveauet med alder og konsekvenser for dagligdags aktiviteter (53). 24
26 De daglige aktiviteter, som for eksempel at tage tøj af og på, lettere rengøring mm. kan kræve den maksimale belastning hos svækkede ældre. Betydningen af den fysiske aktivitets effekt på energiomsætningen bliver derfor relativt højere hos ældre end hos yngre (43). Den nedsatte energiomsætning hos ældre, og dermed nedsat energibehov, følges som regel af en nedsat energiindtagelse. Hvis denne nedsatte næringsstofindtagelse bliver for udtalt, kan den resultere i, at behovet for næringsstoffer ikke dækkes, hvorved den lille energiindtagelse bliver et ernæringsmæssigt problem. 2.4 Appetitregulation Med stigende alder synes den fintmærkende appetitregulation at blive mindre følsom, således at energiindtagelsen ikke automatisk tilpasses energibehovet. Dette vil ofte vise sig ved negativ energibalance førende til vægttab (8). Der kan være somatiske, psykiske eller sociale årsager til nedsat appetit og dermed nedsat energiindtagelse som depression, social isolation, dårlig tandstatus, påvirkede smags- og lugtesans. Basalt synes der uafhængigt af sygdom eller sociale forhold at være betydende fysiologiske forandringer i appetitregulationen, benævnt anorexia of aging (54). Appetitregulationen bevirker, at yngre spiser mindre efter store energirige måltider og omvendt kompenserer med øget energiindtagelse efter en periode med underernæring. Undersøgelserne, der omtales i det følgende, tyder på, at denne hensigtsmæssige regulation ikke er til stede i samme grad hos ældre. I et 3-ugers forsøg udført hos ældre og yngre mænd, hvor deltagerne blev enten over- eller underfodret i 3 uger, viste det sig, at de yngre kompenserede fuldstændig ved henholdsvis at spise mindre efter perioden med energioverskud og mere efter perioden med energiunderskud, således at de endte med at fastholde deres sædvanlige kropsvægt. De ældre fortsatte med at spise mere efter overfodringsperioden og kompenserede ikke ved at spise mere efter perioden med lav næringsindtagelse (55). I et korttidsforsøg indtog 16 ældre og 16 yngre mænd energiberiget yoghurt som et ekstra måltid (56). I det efterfølgende hovedmåltid reducerede de yngre energiindtagelsen i modsætning til de ældre. Det betød, at de ældres totale energi- 25
27 Ernæring og aldring indtagelse steg, hvorimod de yngre alt i alt opretholdt samme totale energiindtagelse uanset energiindholdet i yoghurttilskuddet. I et andet langtidsforsøg strækkende sig over 6 uger, gav man i dette tidsrum ældre og yngre sunde mænd og kvinder en kost, der samlet gav et energiunderskud. Dette førte til, at de unge følte sig sultne, hvilket ikke var tilfældet i samme grad hos de ældre, og 6 måneder senere havde de ældre endnu ikke indhentet det vægttab, som forsøget medførte (57). Den kliniske relevans af disse observationer er, at raske ældre har lettere ved at blive overvægtige af energirig mad, og endnu mere vigtigt, at de har sværere ved at tage på i vægt igen efter en periode med for eksempel sygdomsbetinget underernæring. Teoretisk set skulle dette kunne modvirkes ved, at man bevidst gav ældre energirige ernæringstilskud. Dette har også vist sig at være tilfældet i praksis. 2.5 Tandstatus betydning for kostindtagelse For bare få år siden havde ældre i Danmark meget ringe tandstatus. I begyndelsen af 1980 erne var næsten 60% af alle årige tandløse (58). I begyndelsen af 2000 var situationen meget bedre, hvilket blandt andet er blevet belyst ved undersøgelser i Danmark og Sverige. Hvor kun 34% af 85-årige danskere i 1982 havde bevarede tænder (59), gjaldt dette for 60% i år 2000 (60). Lignende og endnu mere positive tal ses fra Sverige, hvor prognoserne siger, at i år 2010 vil 90% i aldersklassen år have bevarede tænder, og 85% i alderen år (61). Tandløshed ses langt hyppigere hos rygere og er i høj grad relateret til sygdom, nedsat livskvalitet, psykiske og sociale forhold. Selvom mange ældre således har egne tænder, og flere vil bevare tænderne i en høj alder, er det alligevel de færreste 85-årige, som har 20 tænder eller flere tilbage ud af et fuldt tandsæt på 32 tænder (58). Tandtab vil således stadig være almindeligt blandt de ældste ældre, og antallet af tænder har betydning for en god tyggefunktion (62). I undersøgelser, hvor tygge-tandstatus er sammenholdt med kostvaner, er der, hos ældre med dårlig tygge-tandstatus, fundet en nedsat indtagelse af levnedsmidler, som kræver meget tyggearbejde, så 26
28 som rå frugt, grøntsager og kerneholdigt fuldkornsbrød (62). I et dansk studium (63) blev der fundet lav indtagelse af frugt og lavere indhold af beta-caroten i blodet hos 80-årige med dårlig tyggefunktion. En europæisk undersøgelse af årige viste en lav indtagelse af kulhydrater og B 6 -vitamin hos ældre, der var helt uden tænder eller protese, og lavere indtagelse af blandt andet C-vitamin og fiber hos deltagere med delvise proteser i forhold til deltagerne med egne tænder (64). Der er næppe tvivl om, at en god tygge-tandstatus er medvirkende til et sundt kostvalg, hvilket også synes at kunne opnås, når de ældre har velfungerende proteser (63). 2.6 Konklusion Kostindtagelse og ernæringsstatus hos ældre er påvirket af en række somatiske og psykiske ændringer, som indtræder med alderen, ligesom den påvirkes af de ændrede livsomstændigheder, som er forbundet med at ældes. Kroppens sammensætning ændres i retning af nedsat væskeindhold, muskel- og knoglemasse, hvorimod fedtmassen stiger. Som følge af den mindre mængde metabolisk aktivt muskelvæv falder den basale energiomsætning. Også det samlede stofskifte falder som følge af en lavere fysisk aktivitet. Appetitreguleringen bliver mindre præcis, hvilket således kan føre til over- som underernæring. En god tygge-tandstatus er medvirkende til et sundt kostvalg. 27
29 28 Ernæring og aldring
30 3: Samspil mellem ernæringsstatus og fysisk aktivitet Da energiomsætning og dermed energibehov falder hos ældre, har disse oftest en lavere energiindtagelse, end da de var yngre. For at sikre en tilstrækkelig indtagelse af vitaminer og mineraler vil det være hensigtsmæssigt at øge ældres energiomsætning og dermed appetit. Fysisk aktivitet har betydning for energiomsætningen (49). Data fra populationer med forskellige aldre samt longitudinelle studier i forskellige aldersgrupper tyder på, at fysisk aktivitet har betydning for god muskelkraft og bevaring af funktionsevne blandt ældre (65). Tværsnitsstudier af både ældre i plejebolig og fysisk aktive hjemmeboende ældre sandsynliggør, at energiindtagelsen følger energiforbruget, og at næringsstofbehovet dækkes via den højere energiindtagelse (66). Således havde fysisk aktive deltagere i en europæisk undersøgelse fra 1993 en højere energiindtagelse end mere stillesiddende deltagere (67). I en række studier har man yderligere undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og funktionsevne og sammenhængen med energiindtagelse. To former for fysisk træning kommer på tale, konditionstræning og styrketræning. 3.1 Træning af ældre i eget hjem Konditionstræning i form af hård cykeltræning af ældre har medført bedre kondition, øget basal energiomsætning, øget muskelmasse og nedsat fedtmasse, men uændret kropsvægt (68). Den totale energiomsætning var imidlertid uændret, hvilket skyldtes, at de ældre efterfølgende nedsatte deres fysiske aktivitetsniveau resten af døgnet. Blev træningen derimod gennemført som moderat cykeltræning, havde de ældre ikke et øget behov for at slappe af efter 29
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereStævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere
Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereErnæring ved genoptræning
Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereKost og Træning. Kathrine Roug God Form
Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereKOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015
KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereEr man færdig når man er firs?
Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereLøberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereErnæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så
Læs mereInspirationsmøde november 2014. Pas godt på dig selv også når du bliver ældre
Inspirationsmøde november 2014 Pas godt på dig selv også når du bliver ældre Cecilia Dolsø & Karen Stassen Visitationen Anette Melin & Christina Elver Mørk Sundhedsfremmegruppen Program for dagen: Velkomst
Læs mereKOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014
KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereRundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen
Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mere