Fag og profession. Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Peter Birk Nielsen Modul 1. Sygeplejerskeuddannelsen.
|
|
- Frida Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peter Birk Nielsen Modul 1 Sygeplejerskeuddannelsen November anslag Vejleder: Merete G. Laursen University College Lillebælt Opgaven må udlånes Fag og profession Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen 1
2 Indhold Patientologi... 3 Sygdomsfaser... 3 Kropspleje... 4 Mundhygiejne... 4 Hudpleje... 5 Sengebad... 6 Afhængighed... 7 Litteratur
3 Patientologi Patientologi er læren om at være patient og afdækker hvad der sker med mennesker, når de bliver patienter. Patientologi skal hjælpe sygeplejersken til at forstå, hvordan det opleves at være patient (Martinsen, 2012). Patientologien kan ses som en udefrakommende teoretisk tilgang til det at være patient, hvilket betyder at videnskaben defineres af sundhedsfaglige. Patientperspektivet adskiller ved at bunde i indefrakommende viden og erfaringer (Ibid.). Patientperspektivet stammer direkte fra patienten, ofte i form af patientfortællinger, modsat patientologien. Et vigtigt element i patientologien er inddragelse af patienterne i pleje og behandling. Der benyttes i litteraturen flere betegnelser for patient eksempelvis klient, borger og bruger. Dette kan ses som et udtryk for at individet ikke længere blot er en passiv modtager af sundhedsydelser, hvilket ordet patient kan være behæftet med (Ibid.). I denne opgave benyttes ordet patient med ovenstående in mente. Udgangspunktet for et individs tilstand antages at være sundhed. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (Graubæk, 2012). Sundhed favner bredt og er et udtryk for at sygdom ikke udelukkende omfatter somatikken, men ligeledes omfatter psykisk sygdom. Når sygdom opstår, kan individet gennemgå en række faser. Sygdomsfaser Fasen med øget opmærksomhed kan optræde pludseligt eller være længerevarende. Kendetegnet er en mistanke om at noget er unormalt, hvilket medfører usikkerhed. Reaktionen på usikkerheden kan variere. Et fælles træk kan være en øget fokusering på kroppens tilstand, hvilket kan føre til at individet tager kontakt til egen læge (Ibid.). Varighed og intensitet af fasen hvor der må holdes ud afhænger af hvor akut en tilstand der er tale om. Hvis individet bliver meget foruroliget, medtaget og ude af kontrol over en tilstand, kan der opstå en situation hvor denne må overgive sig og modtage professionel hjælp (Ibid.). 3
4 Patienten kan gradvist blive sig selv igen efter den akutte fase og vil forsøge at gennemgå forløbet, for at finde årsager til sygdommen. I denne fase stilles diagnosen ofte, således at en behandling kan iværksættes. Diagnosen kan medføre lettelse eller fortvivlelse. Lettelse fordi usikkerheden omkring sygdommen bekræftes. Fortvivlelse fordi der ved kroniske eller alvorlige sygdomme kan være langvarige og uoverskuelige konsekvenser og stor lidelse forbundet med sygdommen. Tilstanden som syg kan i nogle tilfælde undergå en proces, hvor det unormale bliver normalt, således at sygdommen bliver hverdag. Sygdommen har dermed omdefineret det normale liv ved netop at blive det normale (Ibid.). På et tidspunkt kan patienten, trods træthed, begynde at genfinde velværet. Dette er forudsat at behandlingen har virket. Det er individuelt hvornår den enkelte vil føle sig rask, men når trætheden letter, vil det for de flestes vedkommende give anledning til øget velvære (Ibid.). Som sygeplejerske vil tilknytningen til patienten som regel først opstå, når usikkerhedsfasen er gennemlevet. I det følgende ses nærmere på patienter med behov for assistance til at varetage kropspleje herunder mundhygiejne. Kropspleje En af sygeplejerskens kerneopgaver er blandt andet at holde kroppen pæn og velplejet og beskytte hud og slimhinder hos patienten (Henderson, 2000). Mundhygiejne Slimhinderne beklæder hulrum i organismen, der åbner sig ud til omverdenen. Munden er en af kroppens naturlige åbninger og god mundhygiejne er essentiel for patienten (Ibid.). God mundhygiejne kan reducere risikoen for infektion i mundhulens slimhinder såsom tandkødsbetændelse (Ibid.). Mundens slimhinder er dækket af sejt slim, som opfanger mikroorganismer. Derudover findes en række ufarlige bakterier, som forhindrer vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Slimhinderne består oftest kun af et enkelt lag epitel, hvilket medfører at slimhinderne er mere permeable for skadelige bakterier end huden (Sand, 2010). 4
5 Hos patienter med svækket bevidsthed og risiko for øvre luftvejsinfektioner kan hyppigere mundpleje end 2 gange dagligt, være hensigtsmæssigt (Ibid.). Der er udarbejdet en klinisk retningslinje for mundpleje som kan anvendes til screening og scoring af patientens mundstatus. Her er det muligt for sygeplejersken, at gennemgå patientens læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, spytsekretion, synkefunktion, stemme og eventuelt protese (Borchersen, 2010). En score gives i hver kategori og en passende intervention planlægges og udføres, for at hjælpe bedst muligt. Normal spytsekretion er vigtigt for patientens evne til at smøre slimhinderne, samt at nedbryde indtaget føde til videre fordøjelse. Spyt indeholder enzymet amylase, som nedbryder føden kemisk i samarbejde med tændernes mekaniske nedbrydning. Amylase har et ph optimum på 6,7 og virker dermed bedst ved neutral ph (Springborg, 2007). Ved denne ph værdi er det muligt for amylase at binde sig til substratet og danne et enzymsubstratkompleks. Når denne binding er opstået vil der frigøres et produkt samt enzymet selv. Eksempelvis vil amylase medvirke i nedbrydelsen af stivelse. Amylase bindes til stivelsen i et kompleks. Reaktionen sker og produktet bliver (di)maltose samt amylase (Springborg, 2007). Hvis patienten har sparsom spytproduktion, kan det derfor besværliggøre dennes evne til at indtage og nedbryde føden ubesværet. Hudpleje Ifølge Lis Nøddeskou er der ingen entydig evidens for, at et eller flere daglige bade er mere hensigtsmæssigt end bad 3 gange ugentligt. (Nøddeskou, 2012). Derfor tilbydes hjælpen til den personlige hygiejne primært for at styrke patientens velvære og tilpasses den enkeltes ønsker, så vidt muligt. Det kan dog nævnes at fjernelse af synligt snavs, fækalier og sved kan være med til at mindske risikoen for sygdom (Ibid.). Når kropsplejen udføres renses huden på patienten. Huden, cutis, er kroppens største organ og beklæder legemets overflade. Huden har flere opgaver, blandt andet at beskytte mod mekanisk og kemisk påvirkning samt at beskytte mod indtrængende mikroorganismer. Huden er dermed en del af kroppens ydre uspecifikke immunforsvar (Sand, 2010). Huden er opbygget af epidermis, overhud, og dermis, læderhud. Derudover 5
6 findes et lag kaldet subcutis, underhuden. Epidermis er opbygget af flerlaget forhornet pladeepitel og er tykkest på steder med stor slidtage. Det være sig fodsåler samt håndflader, hvor laget er ca. 1mm tykt modsat 0,1mm på det meste af kroppen (Ibid.). Ved slidtage erstattes tabte celler ved celledeling i det basale cellelag. Nogle celler når overfladen og aflejrer keratin, hornstof (Ibid.). Keratin, er fibrøst protein, som er tungt opløseligt og modstandsdygtigt overfor denaturering (Murmand, 2004). De fleste hudområder er tørre, hvilket ikke er fordelagtigt for skadelige mikroorganismer. Sved og talg, indeholder enzymet lysozym, der er ødelæggende for bakteriers cellevæg. Hudens ph er lav sammenlignet med eksempelvis spyt. Dette hæmmer bakterievæksten på huden og da døde hudceller hele tiden skaller af sammen med bakterier, udgør huden et vigtigt fundament i kroppens immunforsvar (Sand, 2010). Ved afvaskning af huden fjernes apokrint sved fra axillerne, armhulen, og genitalierne. Denne type af sved er lugtfri ved dannelsen, men vil over tid blive ildelugtende. Den ekkrine sved produeres i resten af kroppens dermis og er blandt andet en del af kroppens termoregulering (Nøddeskou, 2012.). Det vil være naturligt at lade patienten varetage så meget af kropsplejen som muligt og dermed understøtte patientens præferencer (Ibid.). For at forebygge decubitus samt muskelatrofi kan det være hensigtsmæssigt at aktivere patienten med fysisk aktivitet (Murmand, 2004). Dette kan gøres ved at støtte patienten i at tage et brusebad. Dette kræver imidlertid at patienten er mobil, hvilket ikke altid er tilfældet. Derfor kan det være påkrævet at bade patienten i sengen. Sengebad Der eksisterer ingen klinisk retningslinje for sengebad. Når patienten skal vaskes bør personens ønsker til badet, hvis denne er ved bevidsthed, undersøges. Der skal tages stilling til om badet skal være traditionelt, med vand og sæbe eller om der anvendes engangsservietter. En undersøgelse i British Journal of Nursing sammenligner traditionelt sengebad med bagbath. Procedurerne for de to metoder gennemgås i undersøgelsen og det fremgår at bagbath har 11 trin i proceduren, hvor et traditionelt har 21 (Collins, 2003). Dermed vil der for sygeplejersken være et økonomisk incitament for anvendelsen 6
7 af bagbath, da det er tidsbesparende og billigt. Et dansk litteraturstudie viser ligeledes at engangsservietter har en række økonomiske samt praktiske fordele frem for det traditionelle sengebad. Det fremhæves at sygeplejerskerne er tilfredse med brugen af servietterne. En mangel i undersøgelsen er patientperspektivet, da der udelukkende fokuseres på sygeplejersken i undersøgelsen (Nøddeskou, 2009). Afhængighed Der kan opstå forlegenhed og skam hos patient og sygeplejerske når kropsplejen udføres med hjælp (Graubæk, 2012). Er patienten ude af stand til at varetage egen hygiejne, må sygeplejersken assistere (Ibid.). I patientfortællingen En helt almindelig dag beskriver en ældre person sin oplevelse af afhængighed. Personen har begrænset mobilitet og i det følgende citat opsummeres følelsen af afhængighed for netop denne patient. I skal forstå, at det, I (som er unge og raske) nu tager som en selvfølge, og som jeg også i min ungdom altid tog som en selvfølge, det at have en ung og rask krop, ikke længere er en selvfølge. (Fandt, 2005) Patienten forstår at plejepersonalet tager det for givet at de er mobile. Samtidig opfordrer patienten til refleksion over mobilitet. I det følgende citat beskrives hvordan patienten konfronteres med sin afhængighed, når tingene ikke går som patienten ønsker: Noget af det værste, jeg oplever, er når plejepersonalet ikke tager hensyn til min blufærdighed og lader mig ligge nøgen, og somme tider endda med åben dør til gangen. Jeg føler mig aldrig mere hjælpeløs end da (Ibid.) Når plejepersonalet ikke viser hensyn til patientens blufærdighed er patienten konfronteret med sin afhængighed. Patienten er svækket og ikke i stand til selv at dække sig til og derfor føler personen sig hjælpeløs. En måde at mindske patientens følelse af afhængighed kan være at undgå situationer hvor afhængigheden opleves størst. Blufærdighed og afhængighed er i denne sammenhængig uadskillelige, da blufærdigheden minder patienten om dennes afhængighed af andre. 7
8 Ifølge Lawler er der fire prinipper som gør sig gældende ved godt samarbejde mellem sygeplejersken og patienten (Graubæk, 2012). 1. Føjeligheds og kontrolreglen Når patienten accepterer at modtage hjælp har sygeplejersken de bedste forudsætninger for at udeføre den. 2. Afhængighedsreglen Når patienten ikke selv er i stand til at udføre kropsplejen er sygeplejersken beretiget til at hjælpe. 3. Blufærdighedsreglen Sygeplejeresken skal søge at undgå situationer hvor både blottelse og forlegenhed er til stede, således at patienten ikke skammer sig eller bliver pinligt berørt. 4. Beskyttelsesreglen Når de første tre forhold er til stede, vil der være opstået en kontekst hvori sygeplejersken er beretiget til at udføre kropsplejen. Sygeplejersken har lov til dette i kraft af fem forhold som er til stede. 1. Uniformen signalerer distance til patienten således at det primært er sygeplejersken der udfører kropsplejen og i mindre grad personen bag uniformen 2. Væremåden for sygeplejersken er professionel. 3. Sygeplerjsken sørger for ikke at blæse situationen ud af proportioner ved at benyttet sig af minifismer som nedtoner det grænseoverskridende element i kropsplejen. 4. Der sørges for at kun relevante personer for kropsplejen er til stede i lokalet, hvilket også må indbefatte afskærmning. Sygeplejerske og patient er bevidste om at der tales fortroligt, således at intime problemer kan afdækkes uden forlegenhed. 8
9 Litteratur Borchersen, Jeanette, 2010, Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter, Center for kliniske retningslinjer. Collins, Fiona, et al., 2003, The cost-effective use of bagbath: a new concept in patient hygiene, British Journal of Nursing, Vol 12, No. 16 Graubæk, Anne-Mette, 2012, Sygeplejebogen 1 kapitel 7, 4. udgave, Gads Forlag Henderson, Virginia, 2000, The Nature of Nursing, 1.udgave, Munksgaard Martinsen, Bente, et al., 2012, Patientperspektivet, 1.udgave, Munksgaard Murmand, Lotte, 2004, Klinisk Ordbog, 16.udgave, Munksgaard Danmark Nøddeskou, Lis Hortsmann, 2012, Sygeplejebogen 2 kapitel 3, 4.udgave, Gads Forlag Nøddeskou, Lis Hortsmann, et al., 2009, Et sengebad behøver ikke omfatte vand, Sygeplejersken (16) 2009 Sand, Olav, et al., 2012 Menneskets anatomi og fysiologi, 2.udgave, Gads Forlag Springborg, Anni, 2007, Biokemi, 4.udgave, Arnold Busck 108 sider anvendt. 9
At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje
Modul 1 F15 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mereUddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4
Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion
Læs mereModulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 1. Semester - Modul 1 Hold ss2013va & ss2013vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1 FAG OG PROFESSION... 2 INTRODUKTION
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010
Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4 : Sygepleje,, grundlæggende klinisk virksomhed Forår 2010 Sygepleje rettet mod patientens/borgerens grundlæggende fysiologiske behov Klinisk observation, vurdering
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereModulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modul 2 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet handler om sundheds- og
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse, Modul 1, Fag og profession Hold BosF2016 Revideret den 07.01.16 1 Indledning... 3 Præsentation af modulet... 4 Teoretisk undervisning... 6 Klinisk undervisning...
Læs mereAt anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje
Modul 1 F16 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener
Læs mereEn strategi til udvikling af kliniske retningslinjer
En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for
Læs mereSygepleje grundlæggende klinisk virksomhed
MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK
Læs mereModul 2 Sygepleje sundhed og sygdom
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød MODULBESKRIVELSE Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom Hold: Febr. 15 forår 2015 Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen,
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - Modul 3. Hold ss2013sea & ss2013seb. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - Modul 3 Hold ss2013sea & ss2013seb Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan MODUL 1 SOB12 Fag og profession Sygepleje Anatomi og fysiologi Biokemi og biofysik University College Lillebaelt 1 04/10 2012 Modul 1 Fag og profession Studieplan
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereDu vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende.
Kære Studerende Vi vil gerne byde dig velkommen til modul 1 Mødetid og sted: Forhallen kl. 8.30 Uddannelseskonsulenten tager imod. Du får ca. 1 times fælles introduktion, hvorefter vi samlet går i kælderen
Læs mereStudieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik 1. Semester Radiografuddannelsen i Odense Forår 2017 1. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter...
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereModul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Revidetet 27.3.2015 MODULBESKRIVELSE Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Hold: Sept. 14 forår 2015 Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen,
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereSSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)
Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske
Læs mereForslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter
Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mereSTUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling
STUDIEMATERIALE MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Program for modul 1: Tidspunkt Med speciel fokus på Evaluering
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereMikroorganismers patogene egenskaber
Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereBogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018
Bogliste Sygeplejerske i Holstebro Efterår 2018 Boglisten indeholder bøger, der anvendes gennem. Listen er opbygget i forhold til s videnskabelige fagområder. Rev. 29. juni 2018 Fag/Forfatter Titel Forlag
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer
Sydvestjysk Sygehus Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550 Kliniske læresituationer Læringsudbytte 1. At søge, sortere, tilegne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 1 Fag og profession
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 1 Fag og profession - gældende indtil 28.08.2011 06/2009 Modul 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 1 Fag og Profession... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereFælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereYdelses- og plejepakkebeskrivelse
Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereMundtørhed Rødme Ødem Belægninger
1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereVaskehandsker Et værktøj til hverdagsrehabilitering
Vaskehandsker Et værktøj til hverdagsrehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Hjælp til selvhjælp Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 1 Fag og profession
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 1 Fag og profession Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 1 Fag og Profession... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: sygepleje, fag
Læs merenærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv
nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereKliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts
Kliniske studier Modul 1 Kirurgisk Område 1 Tema: Sygeplejerskens virksomhedsområder og sygepleje som fag og profession Sygeplejens funktion og værdier Sygeplejerskens rolle Patientologi Patienten i sygehusmiljøet,
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital:
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession.
2014 Modulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 19-09-2014 Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs meretil studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar
til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark
Læs mere