Fag og profession. Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Peter Birk Nielsen Modul 1. Sygeplejerskeuddannelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fag og profession. Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Peter Birk Nielsen Modul 1. Sygeplejerskeuddannelsen."

Transkript

1 Peter Birk Nielsen Modul 1 Sygeplejerskeuddannelsen November anslag Vejleder: Merete G. Laursen University College Lillebælt Opgaven må udlånes Fag og profession Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen 1

2 Indhold Patientologi... 3 Sygdomsfaser... 3 Kropspleje... 4 Mundhygiejne... 4 Hudpleje... 5 Sengebad... 6 Afhængighed... 7 Litteratur

3 Patientologi Patientologi er læren om at være patient og afdækker hvad der sker med mennesker, når de bliver patienter. Patientologi skal hjælpe sygeplejersken til at forstå, hvordan det opleves at være patient (Martinsen, 2012). Patientologien kan ses som en udefrakommende teoretisk tilgang til det at være patient, hvilket betyder at videnskaben defineres af sundhedsfaglige. Patientperspektivet adskiller ved at bunde i indefrakommende viden og erfaringer (Ibid.). Patientperspektivet stammer direkte fra patienten, ofte i form af patientfortællinger, modsat patientologien. Et vigtigt element i patientologien er inddragelse af patienterne i pleje og behandling. Der benyttes i litteraturen flere betegnelser for patient eksempelvis klient, borger og bruger. Dette kan ses som et udtryk for at individet ikke længere blot er en passiv modtager af sundhedsydelser, hvilket ordet patient kan være behæftet med (Ibid.). I denne opgave benyttes ordet patient med ovenstående in mente. Udgangspunktet for et individs tilstand antages at være sundhed. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (Graubæk, 2012). Sundhed favner bredt og er et udtryk for at sygdom ikke udelukkende omfatter somatikken, men ligeledes omfatter psykisk sygdom. Når sygdom opstår, kan individet gennemgå en række faser. Sygdomsfaser Fasen med øget opmærksomhed kan optræde pludseligt eller være længerevarende. Kendetegnet er en mistanke om at noget er unormalt, hvilket medfører usikkerhed. Reaktionen på usikkerheden kan variere. Et fælles træk kan være en øget fokusering på kroppens tilstand, hvilket kan føre til at individet tager kontakt til egen læge (Ibid.). Varighed og intensitet af fasen hvor der må holdes ud afhænger af hvor akut en tilstand der er tale om. Hvis individet bliver meget foruroliget, medtaget og ude af kontrol over en tilstand, kan der opstå en situation hvor denne må overgive sig og modtage professionel hjælp (Ibid.). 3

4 Patienten kan gradvist blive sig selv igen efter den akutte fase og vil forsøge at gennemgå forløbet, for at finde årsager til sygdommen. I denne fase stilles diagnosen ofte, således at en behandling kan iværksættes. Diagnosen kan medføre lettelse eller fortvivlelse. Lettelse fordi usikkerheden omkring sygdommen bekræftes. Fortvivlelse fordi der ved kroniske eller alvorlige sygdomme kan være langvarige og uoverskuelige konsekvenser og stor lidelse forbundet med sygdommen. Tilstanden som syg kan i nogle tilfælde undergå en proces, hvor det unormale bliver normalt, således at sygdommen bliver hverdag. Sygdommen har dermed omdefineret det normale liv ved netop at blive det normale (Ibid.). På et tidspunkt kan patienten, trods træthed, begynde at genfinde velværet. Dette er forudsat at behandlingen har virket. Det er individuelt hvornår den enkelte vil føle sig rask, men når trætheden letter, vil det for de flestes vedkommende give anledning til øget velvære (Ibid.). Som sygeplejerske vil tilknytningen til patienten som regel først opstå, når usikkerhedsfasen er gennemlevet. I det følgende ses nærmere på patienter med behov for assistance til at varetage kropspleje herunder mundhygiejne. Kropspleje En af sygeplejerskens kerneopgaver er blandt andet at holde kroppen pæn og velplejet og beskytte hud og slimhinder hos patienten (Henderson, 2000). Mundhygiejne Slimhinderne beklæder hulrum i organismen, der åbner sig ud til omverdenen. Munden er en af kroppens naturlige åbninger og god mundhygiejne er essentiel for patienten (Ibid.). God mundhygiejne kan reducere risikoen for infektion i mundhulens slimhinder såsom tandkødsbetændelse (Ibid.). Mundens slimhinder er dækket af sejt slim, som opfanger mikroorganismer. Derudover findes en række ufarlige bakterier, som forhindrer vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Slimhinderne består oftest kun af et enkelt lag epitel, hvilket medfører at slimhinderne er mere permeable for skadelige bakterier end huden (Sand, 2010). 4

5 Hos patienter med svækket bevidsthed og risiko for øvre luftvejsinfektioner kan hyppigere mundpleje end 2 gange dagligt, være hensigtsmæssigt (Ibid.). Der er udarbejdet en klinisk retningslinje for mundpleje som kan anvendes til screening og scoring af patientens mundstatus. Her er det muligt for sygeplejersken, at gennemgå patientens læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, spytsekretion, synkefunktion, stemme og eventuelt protese (Borchersen, 2010). En score gives i hver kategori og en passende intervention planlægges og udføres, for at hjælpe bedst muligt. Normal spytsekretion er vigtigt for patientens evne til at smøre slimhinderne, samt at nedbryde indtaget føde til videre fordøjelse. Spyt indeholder enzymet amylase, som nedbryder føden kemisk i samarbejde med tændernes mekaniske nedbrydning. Amylase har et ph optimum på 6,7 og virker dermed bedst ved neutral ph (Springborg, 2007). Ved denne ph værdi er det muligt for amylase at binde sig til substratet og danne et enzymsubstratkompleks. Når denne binding er opstået vil der frigøres et produkt samt enzymet selv. Eksempelvis vil amylase medvirke i nedbrydelsen af stivelse. Amylase bindes til stivelsen i et kompleks. Reaktionen sker og produktet bliver (di)maltose samt amylase (Springborg, 2007). Hvis patienten har sparsom spytproduktion, kan det derfor besværliggøre dennes evne til at indtage og nedbryde føden ubesværet. Hudpleje Ifølge Lis Nøddeskou er der ingen entydig evidens for, at et eller flere daglige bade er mere hensigtsmæssigt end bad 3 gange ugentligt. (Nøddeskou, 2012). Derfor tilbydes hjælpen til den personlige hygiejne primært for at styrke patientens velvære og tilpasses den enkeltes ønsker, så vidt muligt. Det kan dog nævnes at fjernelse af synligt snavs, fækalier og sved kan være med til at mindske risikoen for sygdom (Ibid.). Når kropsplejen udføres renses huden på patienten. Huden, cutis, er kroppens største organ og beklæder legemets overflade. Huden har flere opgaver, blandt andet at beskytte mod mekanisk og kemisk påvirkning samt at beskytte mod indtrængende mikroorganismer. Huden er dermed en del af kroppens ydre uspecifikke immunforsvar (Sand, 2010). Huden er opbygget af epidermis, overhud, og dermis, læderhud. Derudover 5

6 findes et lag kaldet subcutis, underhuden. Epidermis er opbygget af flerlaget forhornet pladeepitel og er tykkest på steder med stor slidtage. Det være sig fodsåler samt håndflader, hvor laget er ca. 1mm tykt modsat 0,1mm på det meste af kroppen (Ibid.). Ved slidtage erstattes tabte celler ved celledeling i det basale cellelag. Nogle celler når overfladen og aflejrer keratin, hornstof (Ibid.). Keratin, er fibrøst protein, som er tungt opløseligt og modstandsdygtigt overfor denaturering (Murmand, 2004). De fleste hudområder er tørre, hvilket ikke er fordelagtigt for skadelige mikroorganismer. Sved og talg, indeholder enzymet lysozym, der er ødelæggende for bakteriers cellevæg. Hudens ph er lav sammenlignet med eksempelvis spyt. Dette hæmmer bakterievæksten på huden og da døde hudceller hele tiden skaller af sammen med bakterier, udgør huden et vigtigt fundament i kroppens immunforsvar (Sand, 2010). Ved afvaskning af huden fjernes apokrint sved fra axillerne, armhulen, og genitalierne. Denne type af sved er lugtfri ved dannelsen, men vil over tid blive ildelugtende. Den ekkrine sved produeres i resten af kroppens dermis og er blandt andet en del af kroppens termoregulering (Nøddeskou, 2012.). Det vil være naturligt at lade patienten varetage så meget af kropsplejen som muligt og dermed understøtte patientens præferencer (Ibid.). For at forebygge decubitus samt muskelatrofi kan det være hensigtsmæssigt at aktivere patienten med fysisk aktivitet (Murmand, 2004). Dette kan gøres ved at støtte patienten i at tage et brusebad. Dette kræver imidlertid at patienten er mobil, hvilket ikke altid er tilfældet. Derfor kan det være påkrævet at bade patienten i sengen. Sengebad Der eksisterer ingen klinisk retningslinje for sengebad. Når patienten skal vaskes bør personens ønsker til badet, hvis denne er ved bevidsthed, undersøges. Der skal tages stilling til om badet skal være traditionelt, med vand og sæbe eller om der anvendes engangsservietter. En undersøgelse i British Journal of Nursing sammenligner traditionelt sengebad med bagbath. Procedurerne for de to metoder gennemgås i undersøgelsen og det fremgår at bagbath har 11 trin i proceduren, hvor et traditionelt har 21 (Collins, 2003). Dermed vil der for sygeplejersken være et økonomisk incitament for anvendelsen 6

7 af bagbath, da det er tidsbesparende og billigt. Et dansk litteraturstudie viser ligeledes at engangsservietter har en række økonomiske samt praktiske fordele frem for det traditionelle sengebad. Det fremhæves at sygeplejerskerne er tilfredse med brugen af servietterne. En mangel i undersøgelsen er patientperspektivet, da der udelukkende fokuseres på sygeplejersken i undersøgelsen (Nøddeskou, 2009). Afhængighed Der kan opstå forlegenhed og skam hos patient og sygeplejerske når kropsplejen udføres med hjælp (Graubæk, 2012). Er patienten ude af stand til at varetage egen hygiejne, må sygeplejersken assistere (Ibid.). I patientfortællingen En helt almindelig dag beskriver en ældre person sin oplevelse af afhængighed. Personen har begrænset mobilitet og i det følgende citat opsummeres følelsen af afhængighed for netop denne patient. I skal forstå, at det, I (som er unge og raske) nu tager som en selvfølge, og som jeg også i min ungdom altid tog som en selvfølge, det at have en ung og rask krop, ikke længere er en selvfølge. (Fandt, 2005) Patienten forstår at plejepersonalet tager det for givet at de er mobile. Samtidig opfordrer patienten til refleksion over mobilitet. I det følgende citat beskrives hvordan patienten konfronteres med sin afhængighed, når tingene ikke går som patienten ønsker: Noget af det værste, jeg oplever, er når plejepersonalet ikke tager hensyn til min blufærdighed og lader mig ligge nøgen, og somme tider endda med åben dør til gangen. Jeg føler mig aldrig mere hjælpeløs end da (Ibid.) Når plejepersonalet ikke viser hensyn til patientens blufærdighed er patienten konfronteret med sin afhængighed. Patienten er svækket og ikke i stand til selv at dække sig til og derfor føler personen sig hjælpeløs. En måde at mindske patientens følelse af afhængighed kan være at undgå situationer hvor afhængigheden opleves størst. Blufærdighed og afhængighed er i denne sammenhængig uadskillelige, da blufærdigheden minder patienten om dennes afhængighed af andre. 7

8 Ifølge Lawler er der fire prinipper som gør sig gældende ved godt samarbejde mellem sygeplejersken og patienten (Graubæk, 2012). 1. Føjeligheds og kontrolreglen Når patienten accepterer at modtage hjælp har sygeplejersken de bedste forudsætninger for at udeføre den. 2. Afhængighedsreglen Når patienten ikke selv er i stand til at udføre kropsplejen er sygeplejersken beretiget til at hjælpe. 3. Blufærdighedsreglen Sygeplejeresken skal søge at undgå situationer hvor både blottelse og forlegenhed er til stede, således at patienten ikke skammer sig eller bliver pinligt berørt. 4. Beskyttelsesreglen Når de første tre forhold er til stede, vil der være opstået en kontekst hvori sygeplejersken er beretiget til at udføre kropsplejen. Sygeplejersken har lov til dette i kraft af fem forhold som er til stede. 1. Uniformen signalerer distance til patienten således at det primært er sygeplejersken der udfører kropsplejen og i mindre grad personen bag uniformen 2. Væremåden for sygeplejersken er professionel. 3. Sygeplerjsken sørger for ikke at blæse situationen ud af proportioner ved at benyttet sig af minifismer som nedtoner det grænseoverskridende element i kropsplejen. 4. Der sørges for at kun relevante personer for kropsplejen er til stede i lokalet, hvilket også må indbefatte afskærmning. Sygeplejerske og patient er bevidste om at der tales fortroligt, således at intime problemer kan afdækkes uden forlegenhed. 8

9 Litteratur Borchersen, Jeanette, 2010, Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter, Center for kliniske retningslinjer. Collins, Fiona, et al., 2003, The cost-effective use of bagbath: a new concept in patient hygiene, British Journal of Nursing, Vol 12, No. 16 Graubæk, Anne-Mette, 2012, Sygeplejebogen 1 kapitel 7, 4. udgave, Gads Forlag Henderson, Virginia, 2000, The Nature of Nursing, 1.udgave, Munksgaard Martinsen, Bente, et al., 2012, Patientperspektivet, 1.udgave, Munksgaard Murmand, Lotte, 2004, Klinisk Ordbog, 16.udgave, Munksgaard Danmark Nøddeskou, Lis Hortsmann, 2012, Sygeplejebogen 2 kapitel 3, 4.udgave, Gads Forlag Nøddeskou, Lis Hortsmann, et al., 2009, Et sengebad behøver ikke omfatte vand, Sygeplejersken (16) 2009 Sand, Olav, et al., 2012 Menneskets anatomi og fysiologi, 2.udgave, Gads Forlag Springborg, Anni, 2007, Biokemi, 4.udgave, Arnold Busck 108 sider anvendt. 9

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje Modul 1 F15 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion

Læs mere

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 1. Semester - Modul 1 Hold ss2013va & ss2013vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1 FAG OG PROFESSION... 2 INTRODUKTION

Læs mere

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010 Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4 : Sygepleje,, grundlæggende klinisk virksomhed Forår 2010 Sygepleje rettet mod patientens/borgerens grundlæggende fysiologiske behov Klinisk observation, vurdering

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point. VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modul 2 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet handler om sundheds- og

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse, Modul 1, Fag og profession Hold BosF2016 Revideret den 07.01.16 1 Indledning... 3 Præsentation af modulet... 4 Teoretisk undervisning... 6 Klinisk undervisning...

Læs mere

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje Modul 1 F16 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom

Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød MODULBESKRIVELSE Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom Hold: Febr. 15 forår 2015 Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - Modul 3. Hold ss2013sea & ss2013seb. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - Modul 3. Hold ss2013sea & ss2013seb. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - Modul 3 Hold ss2013sea & ss2013seb Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan MODUL 1 SOB12 Fag og profession Sygepleje Anatomi og fysiologi Biokemi og biofysik University College Lillebaelt 1 04/10 2012 Modul 1 Fag og profession Studieplan

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Du vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende.

Du vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende. Kære Studerende Vi vil gerne byde dig velkommen til modul 1 Mødetid og sted: Forhallen kl. 8.30 Uddannelseskonsulenten tager imod. Du får ca. 1 times fælles introduktion, hvorefter vi samlet går i kælderen

Læs mere

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik 1. Semester Radiografuddannelsen i Odense Forår 2017 1. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter...

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Revidetet 27.3.2015 MODULBESKRIVELSE Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Hold: Sept. 14 forår 2015 Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen,

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1) Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling. Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...

Læs mere

STUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling

STUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling STUDIEMATERIALE MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Program for modul 1: Tidspunkt Med speciel fokus på Evaluering

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Mikroorganismers patogene egenskaber

Mikroorganismers patogene egenskaber Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018 Bogliste Sygeplejerske i Holstebro Efterår 2018 Boglisten indeholder bøger, der anvendes gennem. Listen er opbygget i forhold til s videnskabelige fagområder. Rev. 29. juni 2018 Fag/Forfatter Titel Forlag

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer

Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer Sydvestjysk Sygehus Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550 Kliniske læresituationer Læringsudbytte 1. At søge, sortere, tilegne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 1 Fag og profession

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 1 Fag og profession SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 1 Fag og profession - gældende indtil 28.08.2011 06/2009 Modul 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 1 Fag og Profession... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger 1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Vaskehandsker Et værktøj til hverdagsrehabilitering

Vaskehandsker Et værktøj til hverdagsrehabilitering Vaskehandsker Et værktøj til hverdagsrehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Hjælp til selvhjælp Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt

Læs mere

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 1 Fag og profession

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 1 Fag og profession SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 1 Fag og profession Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 1 Fag og Profession... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: sygepleje, fag

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts Kliniske studier Modul 1 Kirurgisk Område 1 Tema: Sygeplejerskens virksomhedsområder og sygepleje som fag og profession Sygeplejens funktion og værdier Sygeplejerskens rolle Patientologi Patienten i sygehusmiljøet,

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital:

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession.

Modulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession. 2014 Modulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 19-09-2014 Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere