UIMlVtKSIIY 0 - ILUNOIS UBRARY STACKS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UIMlVtKSIIY 0 - ILUNOIS UBRARY STACKS"

Transkript

1

2 UIMlVtKSIIY 0 - ILUNOIS UBRARY STACKS

3 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Illinois Urbana-Champaign

4

5 ^^^' Faculty Working Papers 'T^'i^-rjT.A'Érr' College of Commerce and Business Administration Univ*rsity of Illinois at U rba n a - C ha m p a i g n

6

7 Faculty Working Papers College of Commerce and Business Administration Univcrsity ef Illinois at U rba na - Cha m pa i g n

8

9 PAPER READ BEFORE THE ROYAL DANISH ACADEMY OF SCIENCES AND LETTERS JANUARY 10, 1980 DIAGNOSE OG KUR I i'mroøkonomiei Hans Brems Univers i, ty of IZZino-is at Urhana-Cham-paign^ USA SUMMA?//: TTie f-irst part of the paver identif-ies two schoots of thought in the develapment of macro eaonomia theory from Petty and Siune to Keynes and the monetarists. Om sees output as bounded by demand and Zeads to a theory. of unemptoyment. The other sees output as bounded by suppzy and Zeads to a theory of infzation. The second part of the paper is a brief report on the author-* s forthaoming attempt (BremSy 1980) to open the neoczassicaz grcwth modez to simuztaneous unempzoyment and infzation and see to what

10 - 2 - axt&nt Keynes-ian and monstavcst ideas may aoex-ist in it. Al økonomisk teori er forenkling, og heri ligner teorien kortlægning: Die klaineren MaSstabe erfordem eine starkere Generalisierung der Gelandeformen... Das rechte Vereinfachen, Zusammenfassen oder auch Weglassen ist eine sehr wichtige Arbeit... Ein Zuviel in der Darstellung wirkt sich hier ebenso nachteilig ans wie ein Zuwenig. Landesvennessungsamt Schleswig-Holstein (1963), 138. Vor groveste forenkling er makroøkonomisk teori. Makroøkonomien er den gren af økonomisk teori, der interesserer sig for prodiiktets størrelse, ikke for dets sammensætning, og for prisniveauet, ikke for de relative priser. I praksis handler vor makroøkonomi om et samfund, der kun producerer en vare. Både fysisk prodiiktttv?ngde og produktpris er da veldefinerede variable, og hver af dem kan udtrykkes ved et enkelt tal. En så grov forenkling har nu to konsekvenser, en velkommen og en uvelkommen. Den velkomne er simplere algebra og simplere empiriske estimater. Man kunne nu tro, at når groft forenklede modeller var lettere at løse, ville de også være mindre kon-

11 FACULTY WORKING PAPERS College of Commerce and Business Adminis er a t ion University of Illinois ae Urbana-Champaign September 26, 1979 DIAGNOSIS AND CURE IN MACROECONOMICS Cin Danish) Hans Brems, Professor of Economics #610 Summarv: For English summary, see page 1.

12 I

13 - 3 - troversielle: Man ville simpelthen løse dem, og så ville der ikke være mere at tale om. Men heroverfor står den uvelkomne konsekvens af grov forenkling. Jo grovere forenkling, desto større spillervua for subjektivitet. Fra den økonomiske teoris tidligste barndom har dens udøvere været uenige om, hvad der skal tages med og hvad der skal udelades. To skoler har med vekslende styrke været repræsenteret siden, og lad os se oå dem efter tur. I. ARBEJDSLØSHEDSTEORI Den sidste skole, som vi kan kalde "arbejdsløshedsteori", er gået ud fra, at produktionen til syvende og sidst begraanses af efterspørgselen. Udbudet er ikke noget problem: Efterspørgselen skaber sit eget udbud, økonomisk politik kan stimulere efterspørgselen, og resultatet bliver større produktion og beskæftigelse. I sin ekstreme form får skolen ideologiske overtoner: Overladt til sig selv er kapitalismen ude af stand til at klare problemerne. Offentlige

14 : - ^ - indgreb er nødvendige. 1, Petty Sir William Petty (1S62) anslog den gennemsnitlige arbejdsløshed i England til at være omkring Vi o af arbejdsstyrken, og hans kur var offentlige arbejder: But what shall these Smployments be? I answer...majcing all High-wayes so broad, firm, and eaven, as whereby the charge and tedium of travelling and Carriages may be greatly lessened. Petty så to betingelser for gode offentlige arbejder. For det første måtte de som vejbygning være arbejdsintensive: "work of much labour and little art". For det andet måtte de ikke være valutakrævende...let it be without expence of Foreign Conmodities, and then 'tis no matter if it be employed to build a useiess Pyramid upon SatisbiLry Pl<rLnj bring the Stones of Stcnehenge to Tauiev S-ilt or the like; for at worst this would keep their mindes to discipline and obedience and their bodies to a patience of more profitable labours when need shall require it.

15 - o - Petrtys diagnose er altså: Efterspørgsel ikke tilstrækkelig til at beskæftige den sidste tiendedel af arbejdsstyrken. Kur: offentlige, arbejdsintensive og ikke- val utakrævende arbejder, nyttige eller unyttige. 2. larranton Keynes (1336), 335, læser merkantilisterne således, at "the effect of a favourable balance of tråde on the influx of the precious metals was their only indirect means of reducing the domestic rate of interest and so increasing the inducement to home investment." Lægger Keynes merkantilisterne ord i munden? Merkantilisterne var ialtfald stærkt optagne af renten. Petty (16 7S) mente, at pengemængdens øgning havde sænket den fra 10 til 6 procent, og Andrew Yarranton (15 77) mente, at den måtte kunne sasnkes yderligere fra 5 til 4- procent» Hvis Keynes har ret, bliver Pettys og Yarrantons diagnose: Utilstrækkelig investeringsefterspørgsel. Kur: En lav rente tilvejebragt ved et betalingsbalanceoverskud, som tillader en stadig øgning af pengemængden.

16 - - s - J, Keynea I en statisk simultan keynesiansk ligevagt er renten og det fysiske produkt de variabler, der skaber ligevægten i de to markeder, pengemarkedet og varemarkedet. Derimod er, bortset fra Keynes (1936), kapitel 21- -' -der kommer post festum priserne fastfrosne. Diagnose: Prodxiktion og beskæftigelse begrænses af efterspørgselen, og denne er for ringe grundet på for lav forbrugs tilbøjelighed og for svagt investerings incitament. Kur: Pengepolitik, som øger pengemængden, trykker renten og derved styrker investerings incitamentet, og finanspolitik, som sænker skattesatserne og derved forhøjer forbrugstilbøjeligheden. Glipper disse ting, vil offentlige arbejder via multiplikatoren skabe ny indkomst. II... INFLATIONSTEORI Den yngste skole, som vi kan kalde " inflations teori", er gået ud fra, at prod\iktionen til syvende og sidst begrænses af udbudet. Efterspørgselen er ikke noget problem: Udbudet skaber sin egen efterspørg-

17 ? sel. økonomisk politik kan stimulere efterspørgselen, men til ingen nytte: Resultatet bliver blot inflation. I sin ekstreme form får skolen ideologiske overtoner: Overladt til sig selv er kapitalismen fuldt ud i stand til at klare problemerne. Offentlige indgreb, hvor velmente de end er, er ondets rod. 1. Statisk kvantitet 3 tao vi. Keynes ' svaghed var hans fastfrosne pris. rør man kan bygge en inf lationsteori, må man optø den frosne pris, og det første skridt var at gøre det indenfor statikkens rammer. Ingen statisk model kan bestemme andet end variablernes ligevægtsniveauj men så meget kan den, og så meget gjorde kvantitetsteoriens fader David Hume (1752), som formulerer proportionaliteten mellem prisniveau og pengemængde: Suppose fovur-fifths of all the money in Great 3vitain to be aimihilated in one nigfat, and the nation reduced to the same condition, with regard to specie, as in the reigns of the Harry 's and Eduard'a^ what wo\ild be the consequence? Must not the price of all labour and commodities sink in proportion... Again, suppose, that all the money of Grea± Britain were multi-

18 - 8 - plied fivefold in a night, mnst not the contrary effect foilow? Humes diagnose: Pettys og Yarrantons kur vil ikke virke; et betalingsbalanceoverskud, som tillader stadig øgning af pengejnængden, vil blot bevirke stadig inflation og er altså både overflødigt og skadeligt. Kur: Inflation undgås ved at undgå øgning af pengemængden. 2. Dynamisk kvantitetsteori- Et er at bestemme prisens lige vægt sniveau. Noget helt andet er at bestemme dens vækstrate inflationsraten. Det kan kun en d3^amisk model gøre. Hvis i en sådan model inflationsraten ikke er nul, får modellen ikke én rente men to renter. Irving Fisher (1896), 8-9, sondrede mellem en nominalrente (renten i guld) oe en realrente (renten i hvede): a being,... the rate of appreciation of gold in terms of wheat. Let the rate of interest in gold be i, and in wheat be j. Our result...is 1 + j = (1 + a)(l + -i). Fishers sondring er klar og realistisk, og monetaristerne

19 - 9 - har taget den. til sig som deres egen. Den sætter dem i stand til at forklare det fænomen, at en akceleration af pengemængdens vækst fører til en akceleration af inflationen og derfor til en højere, ikke en lavere, nominalrente. Anne Robert Jacques Turgot ( ) udtrykte det så udmærket:...la cause meme qui augmente la quantite de l'argent au marché et qui augmente le prix des autres denrees... soit precisément celle qui augmente le loyer de l'argent ou le taux de l'interet." Monetaristemes styrke er sondringen mellem nominal- og realrenten, men deres svaghed er deres fastfrosne produktion og beskæftigelse. De vil tilbage til kvantitetsteoriens enkle proportionalitet mellem prisniveau og pengemængde. Men vil man for alvor vandre hele vejen tilbage til 1752, må man gøre svære kirurgiske indgreb i makroteorien. For det første må man bortamputere kasseholdets renteafhasngighed. Hvis folk ved lav rente ønsker at ligge med stor kasse men ved høj rente med lille, vil det jo sige, at pengene ved lav rente cirkulerer langsommere end ved høj rente. Det transaktionsarbejde, pengene kan udføre, må bero på produktet af deres

20 , mængde og deres cirkulationshastighed. Køjere priser kan altså lige så godt skyldes hastigere cirkulation som større pengemængde. Men så er den strenge proportionalitet mellem prisniveau og pengemængde gået tabt. Den kan k;in reddes ved at fastfryse pengenes cirkulationshastighed, og det gør monetaristeme ialtfald i det lange løb. For det andet må man bortamputere Phillip s kurven (19 58). Hvis penge lønsats ens vækstrate er høj ved lav arbejdsløshed men lav ved høj arbejdsløshed, vil det jo sige, at en større pengemængde ikke udtømmer sin virkning i prisniveauet. Først må noget af virkningen udtømmes i øget beskæftigelse. Men så er jo atter den strenge proportionalitet mellem, prisniveau og pengemaangde gået tabt. Den kan kun reddes ved at gøre Phillipskurven lodret, og det gør monetaristeme ialtfald i det lange løb. De opererer med begrebet "den naturlige arbejdsløshed", og ved denne arbejdsløshed er Phillipskurven lodret. Den "naturlige" arbejdsløshed definerer Friedman (1963), 8, som den arbejdsløshed, ved hvilken reallønsatsen vokser med sin normale langtids vækstrate d. V. s. den, der kan opretholdes, når kapitaldannelse, teknisk

21 fremskridt etc. ligger på deres langtids trend. Monetaristernes diagnose bliver altså: Der er proportionalitet mellem prisniveau og pengemængde. Kur mod inflation: Bring pengemængden under kontrol I Kur mod arbejdsløshed: Ingen I Og ingen er fornøden. Arbejdsløsheden vil i det lange løb spge mod sit "naturlige" niveau uanset pengepolitikken. III.. SYNTESE 1. Et eksvevcment Om både Keynes og monetaristeme må gælde, hvad Schumpetar (19 51), 2 36, sagde cm Gensral Theary : "There is one word in the book that cannot be defended.. the word 'general'." Kunne man lave en syntese af Keynes og monetaristeme ved at se dem i en ny sammenhæng, som lånte det bedste hos begge og undgik det værste? Og hvad skulle det være

22 for en sammenhasng? Videnskabsmanden står sig som regel ved at undersøge det fundne dér, hvor han fandt det. Og fænomener som pengemængde, pris og produktion finder han nu engang i et voksende samfund. Og vi har vel nu haft arbejdsløshed og inflation længe nok til, at det kan forsvares at se dem i en langtids sammenhæng? Det kunne derfor være fristende at anstille det eksperiment (3rems, 1980) at gøre plads for arbejdsløshed og inflation i Solows (19 56) nyklassiske vækstmodel. Her produceres som bekendt én vare ved hjælp af arbejde og et udødeligt kapitalforråd af denne vare. For at få plads til inflation og arbejdsløshed i en nyklassisk væ,kstmodel må vi modificere den på to punkter. For det første må vi ophæve dens forudsætning om. fuld beskæftigelse. I stedet må vi skrive en prisligning og en lønligning. Prisligningen afledes af foretagendernes profitmaksimering og indbefatter foretagendernes lønforventninger. Lønligningen afledes af Phillipsfunktionen og indbefatter arbejdernes prisforventninger. Disse to ligninger udgør pris- og lønspiralen. For det andet må vi indføje et pengemarked i den nyklas s is-

23 ke vækstaiodel. Her låner foretagenderne ved at udstede rentebærende fordringer på sig selv. Fordringerne købes af sparere og af pengeautoritatarne. Sidstnævnte kan udvide deres beholdning af fordringer, og dermed pengemængden, mere eller mindre hastigt. Det tempo, hvori de udvider beholdningen, vil påvirke fordringarnes effektive rente ncminalrenten. Realrenten ar nominalrentan minus inf lationstakten. Når man på denne måde har fået realrenten ind i den nyklassiske vaskstmodel, får man øje på et stykke østrigsk kapitalteori, som var kastet overbord af både keynesianer«og monetarister. Vor modificerede nyklassiske vækstmodel har følgende form. 2. Symboler Variable: C = fysisk forbrug D = efterspørgsel efter penge e = variablen v's vækstrate, hvor v = C, D, I,ic, L, M, P, r, p, S, w, X og Y I = fysisk investering

24 : k = nutidig bruttoværdi af endnu en fysisk kapitalmasngdeenhed < = kapitalmængdens fysiske grasnseproduktivitet L = beskæftigelse X = beskæftigelsesgrad M = pengemængde N = nutidig nettoværdi af hele kapitalmasngden n i nutidig nettoværdi af endnu en fysisk kapitalmængdeenhed P = varepris p = en koefficient i Phillipsfunktionen, der tjener som målestok for samfundets inflatibnspotentiel r = nominalrentefod p = realrentefod S = fysisk kapitalmængde w = pengelønsats X = fysisk produkt Y = pengeindkomst \ Parametre a = multiplikativ faktor i produktionsfunktionen a, S = produktionsfunktionens eksponenter

25 c 5 forbrugstilbøjelighed F = til rådighed stående arbejdsstyrke g = parameteren v's vækstrate, hvor v = a og F ni = multiplikativ faktor i pengeeftersp?jrgselsfunktionen U = pengeefterspørgselsfunktionens eksponent T = Phillipsfunktionens eksponent <^ = en anden koefficient i Phillipsfunktionen Alle parametre er stationaere undtagen a og F, hvis vaekstrate: er det. Tidskoordinaten er t. 3. Modstien Variablen v's vaekstrate defineres dv 1 3- = ( 1) V dt Investeringen defineres som Differentialkvotienten af

26 kapitalmængden m. h. t. tiden:. ds I E (2) dt Lad foretagenderne anvende en Cobb-Douglasfunktion X = al'^s^ (3) hvor 0<a<l; 0<B<1; a+s=l; oga>0. Lad profitmaksimering og fuldkommen konkurrence sørge for, at reall^insatsen bliver lig med arbejdets fysiske gra=nseproduktivitet: w 3X X. B 3L L Differentiér (4) m. h. t. tiden og find prisligningen

27 Kapitalmængdens fysiske grænseproduktivitet defineres 3X X < = = B - (6) 3S S Lad N vajre den nutidige nettoværdi af en ny kapitalmængde S, som et foretagende overvejer at installere. Den ønskede kapitalnaængde er den, der maksimerer N. En nødvendig maksimumsbetingelse er 3N n = =0 (7) as Den ønskede kapitalmængde findes på følgende måde. Under fuldkommen konkurrence ligger vareprisen udenfor foretagendets kontrol. På tiden t er derfor kapitalmængdens græns evasrdipro-

28 duktivitet <(t)p(t). Set fra nutiden t er grænseværdiproduktiviteten på tiden t <( t)p( t )e~''^ ~ "^, hvor r er den stationaare nominalrente. Den nutidige bruttoværdi af endnu en fysisk kapitålmængdeenhed defineres som nutidsværdien af alle fremtidige grænseværdiproduktiviteter i hele kapitalma=ngdeenhedens levetid der jo i Solowmodellen er uendelig: k(t) = /* ic(t)?(t)e"''^* - "^^dt (3) Lad foretagendet vente, at kapitalmængdens fysiske grænseproduktivitet har den stationasre vækstrate g ": g(x - T) K(t) = ic(t)e ^ (9) 3g at vareprisen har den stationære vækstrate gp: gp(t - T) P(t) =?(T)e ^ (10) Indsæt (9) og (10) i (3), skriv for kortheds skyld? =! -( g^ + gp) (11)

29 antag, at p > O, og find da integralets værdi k = <?/p (12) Den nutidige nettovéerdi af endnu en fysisk kapitalma»ngdeenhed er dens nutidige bruttoværdi minus dens pris: n = k -? = (</p - 1)P (13) Anvend den nødvendige maksimums betingelse (7) på vort resultat (13) og find, at i ligevægt er kapitalmængdens fysiske grænseproduktivitet < = p (1^) Ligningerne (5) cg (14) giver os den ønskede kapitalmængde S = BX/p (15) Brug definitionerne (1) og (2) på (15) og find den ønskede

30 investering ds I = = Sg X/p (16) dt Resultaterne (15) og (16) er foretagendets ønskede kapitalmængde og investering. Med undtagelse af X er alt på højresiderne af (15) og (16) fælles for alle foretagender. Lad os sætte alle fælles faktorer udenfor parentes, lad os aggregere over alle foretagender, så bliver X socialproduktet og (15) og (16) samfundets ønskede kapitalmængde og investering. De er begge omvendt proportionale med p og udtrykker derved et stykke østrigsk kapitalteori, for p vil om et øjeblik vise sig at vasre realrentefoden. Lad forbruget være brøkdelen c af produktet: C = cx (17) hvor O < c < 1. Ligevægt i varemarkedet kræver, at udbud og efterspørgsel er lige store:

31 X = C + I (18) Lad beskæftigelsen være br^skdelen X af den til rådighed stående arbejdsstyrke: L = XF C19) hvor O < X < 1, og hvor X foreløbigt ikke er en funktion af tiden, I en nioderne Phillipsfunktion er pengelønstigningen en fiinktion af både arbejdsløsheden og arbejdernes inflationsforventninger. En sådan Phillipsfunktion er vor lønligning: g,^ =?(1 - X)^ + (i)gp (20) hvor (j)>0,tt<oogp>0,og hvor p foreløbigt ikke er en funktion af tiden. Når kapitalforrådet er udødeligt, er nationalindkomsten lig med nationalproduktets værdi: Y i PX (21)

32 Lad efterspørgselen efter penge være en funktion af nationalindkomst og nominalrentefod: D = myr^ (22) hvor u < O og m > O. Ligevægt i pengemarkedet kræver, at udbud og efterspørgsel er lige store: M = D (23) 4. Vækatvatel^sn-Cnger Ved at differentiere systemets ligninger m. h. t. tiden vil læseren kunne overbevise sig om, at det tilfredsstilles af følgende vækstrateløsninger: Sc - Sx c 21+) gjj = gj^ (25) gj = gjj (25)

33 ^)c ^X ' ^S (27) g^ = gj- C28) Sm = Sy (29) p(l - \)^ - g^/a (30) 1 - <{) 2_. = O C31) g = O C3 2) ^S " ^X C3 3] =w V p(l - X) - i^g^/a 1 -.* (34)

34 Sx - S^/a + gp (35) gy = Sp + g^ (36) Alle løsninger indebærer stationære vækstrater ingen vækstrate er en funktion af tiden. Alle løsninger indeba=rer selvopfyldende forventninger alle forventninger går i opfyldelse. 5. Rente fodsli^sn-inget Wicksell (1935), 193 og 201, definerede den "normale" rente som den rentefod, der skabte ligevægt mellem opsparing og investering. Vort system opfylder hans betingelse: Indsæt (17) i (18) og find (i-c)x=i (37) Keynes (1936), 167, opfattede renten som den variabel, der skabte ligevægt mellem den til rådighed stående kasse og ønsket om at ligge med den. Vor ligning (23) viser, at vort system

35 også opfylder denne betingelse. Men modsat Wicksell og Keynes har vort system to renter. Indsæt IfzSsningerne (27) og (33) i definitionen (11), så viser p sig at være realrentefoden: P = r- - gp (38) Indsæt (16) i (37), forudsæt, at produktet X ikke er nul, dividér med X og find løsningen for realrentefoden p = Bg^/Cl - c) (39) hvor gy er løsning (35). Indsæt (39) i (38) og find løsningen for nominalrentefoden r = Øg^/Cl - c) + gp (1*0) hvor go og gy er henholdsvis løsningerne (30) og (35). Indsæt (3^) i (36) og (36) i (29) og find den vækstrate for pe.ngemængden, som ville opretholde (39) og C+O)«gj, = gp + c?(i - ^)^ - ^g^/cti/d - <>) (^1)

36 Fr-Cedmans "naturlige" arbejdsløshed er ikke entydig Sålænge vi ikke tillader beskæftigelsesgraden X og inflationspotentiellet p at variere med tiden, viser modellen sig at have uendeligt mange løsningssæt, nemlig for en given beskæftigelsesgrad \ ét for hver værdi af inflationspotentiellet p og for en given værdi af inflationspotentiellet p ét for hver beskæftigelsesgrad X. For visse variablers vedkommende optræder imidlertid hverken X eller p i vaakstrateløsningen. Løsningen er altså entydig. Reallønsatsen w/p viser sig at være en sådan variabel: Subtraher (30) fra (3U) og find reallønsatsens vaskstrate w/p w ^P ^a Af X's og p's fravær i reallønsatsens vaakstrate følger to resultater af vigtighed for økonomisk politik. For det første, hvis reallønnens vækstrate er den samme for enhver beskæftigelsesgrad X, så er den også den samme for enhver arbejdsløshedsgrad 1 - X, og så er også enhver arbejdsløshedsgrad en Friedmansk "naturlig" arbejdsløshed. Friedmans "naturlige" ar-

37 bejdsløshed er altså ikke entydig. Økonomisk politik kan vælge mellem et utal af arbejdsløshedsgrader 1 - A og kan trøstigt forsøge at reducere arbejdsløsheden. For det andet, hvis reallønsatsens vækstrate er den samme for enhver værdi af inf lationspotentiellet p, så er inflationen ialtfald fra et arbejder synspunkt et tomt ritual. 7. 'Pengevolitikkens muligheder' Modellens løsninger (2M-) til (36) definerer uendeligt mange vakstspor. Men ligger økonomien først i et sådant spor, tenderer den mod at forblive i det. I et sådant spor vil jo, uanset hvad dets beskæftigelsesgrad X og dets inf lationspotentiel p er, forventningerne V3»re selvopfyldende, og selvopfyldende forventninger opgives ikke så let. De opgives først, når ny erfaring har vist, at ae ikke lasngere er selvopfyldende. Kunne en sådan ny erfaring skabes af en pengepolitik, der forsøgte at skifte økonomien fra et vækstspcr over i et andet, som ansås for mere attråvasrdigt? Tiden er nu kommet til at tillade X og p at vaare funktioner af tiden.

38 Beskczftigelsespolit'Ck Lad pengeautoriteterne forsøge at skifte økonomien fra et vækstspor med lav beskæftigelsesgrad til et vækstspor med høj. I deres forsøg pa at hæve X vil pengeautoriteterne tillade pengemængden at vokse hastigere end med den ligevægtsvaakstrate (M-1), der opretholdtes i det oprindelige vækstspor. Sålænge inf lationsforventningerne endnu ikke er amdrede, vil nominal- og realrente falde under de ligevægt s vasrdi er (^0) og (39), de havde i det oprindelige vækstspor. Her får vi brug for vor østrigske kapitalteori. Skriv (15) som S/X = 8/p : Den ønskede kapitalkoefficient er omvendt proportional med realrenten. Falder derfor realrenten under sin oprindelige ligevægtsværdi, må der ske en engangsstigning i den ønskede kapitalkoefficient. Faktisk fysisk kapitalmængde er pludseligt mindre end ønsket. Ønsket investering akcelererer, og der er positiv overskudsefterspørgsel. Den umiddelbare virkning er lagertømning. Det håb, der ligger bag beskæftigelsespolitikken, må nu være, at lagertømning læses som et signal til produktionsakceleration. I og for sig er en sådan mulig ved at hæve beskæftigelsesgraden X, Men en produktionsakceleration vil ikke ellminere den positive overskudsefterspørgsel. Ifølge (16) og (17) er både ønsket investering I og

39 og ønsket forbrug C proportionale med produktet X. Følgelig er forskellen C + I - X, den positive overskudsefterspørgsel, også proportional med produktet X. Men så må den stigende beskæftigelsesgrad X blive ved med at stige. Mår den er steget langt nok til at tilfredsstille pengeautoriteterne, kan disse genoprette realrentens ligevægtsværdi (33). Først da forsvinder den positive overskudsef terspørgsel Men akkurat ligesom realrentens oprindelige fald medførte en engangsstigning i den ønskede kapitalkoefficient, vil en sådan genoprettelse af ligevægten (39) medføre et engangsfald i den ønskede kapitalkoefficient som nøjagtigt neutraliserer den oprindelige engangsstigning. Hvis den faktiske fysiske kapitalm.ængde var i stand til at tilpasse sig opefter til den oprindelige engangsstig- ^ ning, måtte den nu tilpasse sig nedefter igen og derved neutralisere den oprindelige beskæftigelsesvirkning. Var den i stand dertil? Svaret må være nej. Gennem lagertømning under vedvarende positiv overskudsefterspørgsel kan den faktiske fysiske kapitalmcsngde nok tilpasse sig en smule opefter, men der er jo en klar fysisk grænse for lagertømning, nemlig tomm.e lagre. Når derfor realrentens ligevægtsvajrdi (39) genoprettes, vil den faktiske kapitalmængde næppe behøve at tilpasse sig nedefter igen. Der sker næppe nogen neutralisering af den oprindelige beskæftigelsesvirkning.

40 - 30-9, Antiinflationspolitik Lad pengeautoriteterne fors?ige at skifte økonomien fra et vækstspor med højt inflationspotentiel til et vækstspor med lavt. I deres forsøg på at sænke p vil pengeautoriteterne tvinge pengemængden til at vokse langsommere end med den ligevægtsvækstrate (Ul), der opretholdtes i det oprindelige vækstspor. Sålænge inf lationsforventningerne endnu ikke er ændrede, vil nominal- og realrente stige over de ligevægtsvasrdier (U-0) og (39), de havde i det oprindelige vækstspor. Igen får vi brug for vor østrigske kapitalteori. Skriv (15) som S/X = S/p: Den ønskede kapitalkoefficient er omvendt proportional med realrenten. Stiger derfor realrenten over sin oprindelige ligevægtsværdi, må der ske et engangsfald i den ønskede kapitalkoefficient. Faktisk fysisk kapitalmængde er pludseligt større end ønsket. Ønsket investering går i stå, og der er negativ overskudsefterspørgsel. Den umiddelbare virkning er lagerophobning. Det håb, der ligger bag antiinf lationspolitikken, må nu være, at lagerophobning læses som et signal til prisdeceleration. og for sig er en sådan mulig. Men en prisdeceleration vil ikke eliminere den negative overskudsefterspørgsel. Ifølge (16) og (17) er hver- I

41 ken ønsket investering I eller ønsket forbrug C funktioner af prisen: P forekonuner intetsteds i (16) og (17). Men så må det faldende inflationspotentiel p blive ved med at falde. Når det er faldet langt nok til at tilfredsstille pengeautoriteterne, kan disse genoprette realrentens ligevægts værdi (39). Først da forsvinder den negative overskudsefterspørgsel. Men akkurat ligesom realrentens oprindelige stigning medførte et engangsfald i den ønskede kapitalkoefficient, vil en sådan genoprettelse af ligevægten (39) medføre en engangsstigning i den ønskede kapitalkoefficient som nøjagtigt neutraliserer det oprindelige engangsfald. Hvis den faktiske fysiske kapitalmængde var i stand til at tilpasse sig nedefter til det oprindelige engangsfald, måtte den nu tilpasse sig opefter igen og derved neutralisere den oprindelige antiinflationsvirkning. Var den i stand dertil? Svaret må være ja. Gennem lagerophobning under vedvarende negativ overskudsefxerspørgsel var den faktiske fysiske kapitalmængde i stand til at tilpasse sig nedefter d er er jo ingen klar fysisk grasnse for lagerophobning. Når derfor realrentens ligevægtsvasrdi (39) genoprettes, må den faktiske fysiske kapitalmasngde tilpasse sig opefter igen cg neutralisere den oprindelige antiin-

42 f lationsvirkning 10. Sammenligning mellem beskæftigelses- og antiinflationspolitik Pengepolitikkens dilemma illustreres af den kendsgerning, at beskæftigelsespolitik og antiinflationspolitik er baseret på håb, der gensidigt udelukker hinanden. Den f?5rstnævnte håber på en mængdereaktion, den sidstnævnte håber på en prisreaktion. De forholdsregler, pengeautoriteterne træffer, udelukker også gensidigt hinanden. Den ene politik er den anden med modsat fortegn. Mellem beskæftigelsespolitik og antiinflationspolitik fandt vi en asymmetri, som hverken Keynesianere eller monetarister ser. Når det politiske indgreb i ligevægten ophører, og realrentens ligevægts værdi genoprettes, så vil den oprindelige beskæftigelsesvirkning næppe gå tabt. Derimod vil den oprindelige antiinf lationsvirkning gå tabt. Denne asymmetri kan man kun få øje på i en kapitaltilpasningsmodel, og den nyklassiske vækstmodel er netop rig nok til at rumme den nødvendige østrigske kapitalteori.

43 II. Hvor langt "kom vi med vov syntese? Var vor model keynesiansk? Ja, men kun i den forstand, al: produktionen var begrænset af eftersp?5rgselen og ikj<e berørte nogen udbudsgtsinse : G < a < 1. Kunne efterspørgselen kontrolleres? Javisrl Pengeautoriteterne kunne udvide deres beholdning af fordringer, cg dermed pengenengden, mere eller mindre hastigt og derved skabe henholdsvis positiv eller negativ overskudsefterspørgsel. Men cm reaktionen på en sådan positiv eller negativ overskudseftarspørgsel ville blive en prisrsaktion eller en asngdereaktion lå udenfor pengeautcriteternes kontrol. Var vor model monetaristisk? Ja, men kun i den forstand, at den kunne skabe inflarion og sondrede mellem en nominal- og en realrente. Men Friedmans "naturlige" arbejdsløshed var ikke entydig. Vor asymmetri mellem beskæftigelsespolitik og antiinflationspolitik såede yderligere tvivl om monetaristiske doktriner. Selv i det heldige fald, at antiinf lationspoliti]<ken kan regne med an prisreaktion cg ikke behøver at frygte en mængdereakxion, vil genoprettelsen af realrentens ligevægtsværdi kunne ødelægge den oprindeligt opnåede antiinflations virkning.

44 I FODNOTE Jag har andetsteds (3rems, 1977 og 1979) givet henholdsvis empiriske og teoretiske grunde til at vælge den nyklassiske fremfor den postkaynesianske vækstmodel.

45 LitteTatur 3?.ZMS, H Reality and Naociassicai Thaory. Jcurv.al af Eaor.om-ic Zitsvaturs 15: RSMS, K Alternativs Theorias of Pricing, Distribution, Saving and Invastmant. Amer'Laan Econom-ia Review 59: RZMS, H InfZatian^ Inzerestj and Growth A Synthes-ia. Lexington, Massachusetts, og Toronto. FISHER, I Appreciation and Intarest. Publications of zhe Amer-iaan Eaonom-ic Association 11: 331-U.42.

46 FRIEDMAN, M The Role of Monetary Theory. Ameviaan Saonom-Ca Revisw 58: HUME, D Of Money. Patitiaal D-iscourses. Edinburgh. KEYNES, J. M Tm Gsneval Thaory of Emvloyment, Inter- 2st and Monsy. London. uandesvermessungsamt SCKLESWIG-KOLSTSIN Ta-pogTavhisahsv Atlas 3ahl3Swig~Eolstein, Neumiinster. PETTY, W A Treatisa af Taxes and ContvCbutians. London. PETTY, W Poliiiaal Ar-ithmetick. London. PHILLIPS, A. W The Relation faatveen Unempioymant and the Rate of Change of ;'!oney Wage Rates in the United Kingdom, Eaonom-ica 25: SCHUMPSTER, J. A Ian Great Eaonom-ists from Marx to Zaynss. Mew York.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Makroøkonomi 1, 31/10 2003 Henrik Jensen Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Forekomst af naturlige ressourcer i produktionsprocessen

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Makroøkonomisk metodologi

Makroøkonomisk metodologi Makroøkonomisk metodologi This page intentionally left blank Jesper Jespersen Makroøkonomisk metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Makroøkonomisk metodologi

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitets Økonomiske Institut Webside for økonomi 1:

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5 DEN GENERELLE SOLOWMODEL (SOLOW-MODELLEN) Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24 september 2004 Chapter 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 20, 2004 Tilbage til lukket økonomi Basal Solowmodel: Ingen

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm PENGE OG INFLATION: REPETITION Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden,

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere