BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6"

Transkript

1 BYPLAN NYT 8. årgang December TEMA Lys og lyd i byens rum En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 Inspiration til overraskende og poetiske byrum - side 10 Kommunerne mangler ikke penge - side 16

2 2 BYPLAN NYT kalender Januar Kongres om det åbne land januar, Herning, Videncentret for landbrug, AU-DJF, KU-LIFE, Projekt- og processtyring af Kommuneplan del januar, Vejle, COK, Februar Projekt- og processtyring af Kommuneplan del februar, Vejle, COK, Konkrete værktøjer til midlertidig planlægning Februar, Køge, Plan09 s byomdannelsesnetværk, Marts Byer uden grænser 3. mar ts, Frederiksberg, Center for strategisk byforskning og Dansk Byplanlaboratorium, Fremtidens energisystem marts, Stenløse, Dansk Byplanlaboratorium, Juraen rundt om kommuneplanen marts, Grenaa, COK, Omdannelse af almene boligområder mar ts, København, Almennet og Dansk Byplanlaboratorium, Kommuneplan marts, København, Dansk Byplanlaboratorium, I kalenderen i Byplan Nyt kan du få overblik over planfaglige arrangementer i hele landet. Det koster 1000 kr. pr. år at annoncere i kalenderen. Ønsker du at annoncere i 2011? Så send en mail til:

3 8. årgang December 2010 En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 Inspiration til overraskende og poetiske byrum - side 10 Kommunerne mangler ikke penge - side 16 BYPLAN NYT tema Leder: Kulturen som løftestang Det fantastiske kommer ikke af sig selv Det må godt være svært Inspiration: Mens vi venter i Køge Den Blå Sti i nye farver Windsails i Ørestaden Wavespace i Gilleleje Lys over grænselandet Andet Kort nyt Vidste du det? Reportage fra Byplanmødet 2010 Debat Årsprogram Foto: Søren Schaumburg Jensen BYPLAN NYT TEMA LYS OG LYD I BYENS RUM 5 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 17. januar 2011 Layout Søren Schaumburg Jensen Forsidefoto Søren Schaumburg Jensen Oplag 3500 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Dette nummer af Byplan Nyt er sponsoreret af Projekt LYSLYD Byplan Nyt 1-11 udkommer i februar byplan nyt nr. 5 / 2010 (8. årgang)

4 4 BYPLAN NYT Kort Nyt Det åbne land Opdaterede jordbrugsanalyser er et vigtigt og nødvendigt grundlag for en kvalificeret kommuneplanlægning for det åbne land. De er afgørende i forbindelse med lokalisering af bl.a. landbrugets driftsbygninger, for store husdyrbrug og biogasanlæg. Spørgsmålet er, hvordan kommunerne kan foretage jordbrugsanalyser med et begrænset ressourceforbrug og ved hjælp af eksisterende datakilder? Det kan man finde forslag til i en ny kogebog, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra et udviklingsprojekt i Sønderborg Kommune. Den anviser, hvordan kommunerne i samarbejde med landbrugets aktører kan foretage analyser, kortlægning og beskrivelser af jordbrugserhvervets lokale variation og struktur. Et lokalt supplement og kvalificering af de regionale jordbrugsanalyser. Et eksemplar af bogen er udsendt til alle kommuner i Danmark. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til Kilde: Netværk om Byen European Urban Knowledge Network er et europæisk vidensnetværk om byudvikling og bypolitik. I netværket deltager 17 lande, som gennem nationale hjemmesider deler erfaringer om byudvikling og bypolitik. På den danske website formidles viden om danske indsatser, projekter og forskning indenfor en bred vifte af aktuelle danske bypolitiske emner. Blandt andet: Byliv, bæredygtighed, arkitektur, udsatte boligområder, inddragelse mv. Se mere på Foto: Biofoto Ghettoer? Som et led i regeringens ghettostrategi er der i november indgået en ny boligaftale. Aftalen er en del af finansloven. Debatten om ghettostrategien har handlet om nedrivninger og stramninger i tilflytning, men også om selve sprogbrugen. Der er i øjeblikket 29 områder på regeringens ghettoliste. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter: Antallet af ghettoområder skal halveres i løbet af 10 år Der frigives 5 mia. ekstra til renovering af almene boliger i 2011, 2012 og 2013 Der afsættes 500 mio. til nedrivning Der afsættes en årlig pulje på 150 mio. til infrastruktur i ghettoområder Pengene skal komme fra landsbyggefonden. Kilde: Socialministeriet, Foto: Århus Kommune Kunsten at skabe en by Moderne byudvikling er en kompleks opgave, som kræver andet og mere end at tegne huse, torve og gader. Udstillingen Kunsten at skabe en by om udviklingen af Køge Kyst giver publikum et indblik i en byudviklingsproces med udgangspunkt i omdannelsen af det gamle havneområde i Køge. Udstillingen vises i DAC fra den 29. oktober 2010 til den 30. januar Bog om regional udvikling Ved hjælp af fem danske og europæiske eksempler fortæller denne bog om de sidste 50 års teorier om regional udvikling og deres praktiske og politiske udmøntning. Udover at levere et solidt overblik over emnet er den et kvalificeret indlæg i debatten om Udkantsdanmark. Svend Illeris Regional udvikling Regionalplanlægning og regionalpolitik i Danmark og Europa. Bogværket 2010

5 BYPLAN NYT nyt om lys og lyd i kommunerne Dansende lys festgaden I Esbjerg er byens festgade blevet forvandlet til en lys og farverig gade med dansende pletter og streger af lys. Der færdes mange mennesker i gaden om natten i weekenden, men tidligere var den grå og trist, og borgerne kunne let føle sig usikre og utrygge. Den nye belysning understeger byrummets fysiske struktur og tager udgangspunkt i gadens funktion som `gå i byen gade. Der er både fest, farver og poesi til gadens natlige besøgende og mere lys, selvfølgelig. Se mere på: Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune Lysende paraboler Midlertidighed er et aktuelt tema i København - også når det gælder lys. I samarbejde med Targettifonden og Louis Poulsen har Københavns Kommune netop gennemført et stort eksperiment om brug af lys i midlertidig byomdannelse. Tyve internationale lysdesignere har i en uge udforsket gaderne i Sundholmskvarteret på Amager og sat spot på forladte steder. Blandt forslagene er farvet belysning af parabolantenner og bedstemorlamper til de hjemløse. Københavns Borgerrepræsentation har givet kr. til, at udvalgte installationer kan realiseres. Se mere på Leder Kulturen som løftestang Mennesket lever ikke af brød alene. Kunst og kultur er livgivende for ethvert menneske og for ethvert byområde. Derfor er der også mange planlæggere, der arbejder strategisk sammen med kulturforvaltere og kunstnere. Det er der mange potentialer i, ikke bare for byernes centrum, men også for de mere anonyme byrum -dér hvor livet leves. Blandt andet i de udsatte byområder, der fejlagtigt bliver omtalt som ghettoer i den aktuelle politiske debat. I en tid, hvor de fleste politikere mener, at nedrivninger af boligblokke og begrænsninger for bestemte befolkningsgrupper er løsningen på problemet, er det værd at huske på, at den fælles glæde ved kulturelle oplevelser ofte fører folk sammen på tværs af sociale klasser og etnisk baggrund. I november var Byplanlaboratoriet med til at afholde et seminar for Socialministeriet om erfaringer med den særlige boligsociale indsats, der blev igangsat i Indsatsen er evalueret, og meget har været svært. Der er ingen lette løsninger. Men et af de klokkeklare resultater af evalueringen er, at kulturprojekter skaber netværk og samler på tværs. I dette nummer af Byplan Nyt ser vi nærmere på et eksperimentelt kunst- og kulturprojekt, hvor en Vi har behov for at diskutere kunstens rolle i byplanlægningen hvordan fastholder vi kunsten som en øjenåbner og en fælles arena og hvordan undgår vi, at den bliver brugt som billig glasur og legitimering? række Sjællandske kommuner har været med til at udvikle lys og lyd i bybilledet. Lys og lyd påvirker vores måde at opfatte byrummet og kan derfor bruges som værktøj til at udvikle og forandre. Kunsten kan vække undren og stille spørgsmål ved det givne. Lys og lyd kan få os til at se vores by med friske øjne, og det kan føre mennesker sammen. Men det må ikke blive ren overflade. Vi har behov for at diskutere kunstens rolle i byplanlægningen hvordan fastholder vi kunsten som en øjenåbner og en fælles arena og hvordan undgår vi, at den bliver brugt som billig glasur og legitimering? Der skal være plads til eksperimentet og modkulturen. Vi må konstant spørge os selv, hvor grænsen går. Illustration: Projektet SatelLight af designere fra Mexico, Italien og Danmark Ellen Højgaard Jensen

6 6 BYPLAN NYT T E M A Det fantastiske kommer ikke af sig selv I musikkens by, Roskilde, blev byens skjulte lyde forstærket og sat i spil i projektet En by af lyd Roskilde resonerer af Tim Hinman, Jakob Kirkegaard og Finnbogi Petursson (IS). August Foto: Peter Schultz Jørgensen. Innovative koblinger mellem erhverv, kultur og byudvikling har medvirket til, at der er skabt en række sanselige og poetiske byrum i Hovedstadsområdet. Men det har været nødvendigt, at bryde med nogle sædvaner i kommunerne. Af Peter Shultz Jørgensen, Kultur og byudvikler. Vi kender det: når byens lyde, lys og stemninger griber vores sanser og vi mærker, at vi lever og oplever. Det er ikke altid til at sige, hvad det er, der gør det. Men det sker næsten altid steder, hvor vi fornemmer, at en særlig omhu har været på spil. Projektet LYSLYD satte fokus på, hvordan man kan skabe flere af den slags steder i vores byer. Projektet havde tre målsætninger. For det første, at skabe nogle nye oplevelser i byens rum via lys og lyd. For det andet, at skabe bedre vækstbetingelser for lys og lyd brancherne. Og for det tredje at give kunstnere en nøglerolle i de konkrete byrumsprojekter, så de kunne bruge deres særlige kompetencer i samspil med kommuner og virksomheder. Der var meget, der skulle nås fra sommeren 2008 til projektet stoppede med udgangen af september i år. Byrum som kulturrum Men det fantastiske kommer ikke af sig selv. Som projektleder Trevor Davies fra Københavns Internationale Teater (KiT), siger: Det er nødvendigt at etablere nogle faglige enheder, der er i stand til at arbejde i krydsfeltet mellem poesi, teknik og erhvervsudvikling. Der skal formuleres nye former for byrumsstrategier, der går langt udover den traditionelle opfattelse af byrum, som kun funktionelt og æstetisk kontrollerede. Der ligger et stort potentiale i at det, der før var domineret af tekniske hensyn nu får tilført poetiske og sociale kvaliteter. Byens rum er nogle af de steder i samfundet, der fungerer samlende. Bylivskulturen forener dialog, den sociale dimension og æstetik i ét. Det er nødvendigt med nogle faglige enheder, der er i stand til at arbejde i krydsfeltet mellem poesi, teknik og erhvervsudvikling Projektleder Trevor Davies KiT Det er vigtigt, at vi forstår byrum som det, der forener byen fysisk, mentalt og symbolsk. Jeg mener, at vi må vi betragte dem som kulturrum, der er meget mere komplekse. Det er her byplanlægning, kulturarrangementer, kommunikation belysning og lydlandskaber spiller sammen, siger Trevor Davies. Regionalt laboratorium LYSLYD var et stort regionalt laboratorium med mange deltagere. Trevor Davies mener, at projektets omfang var en forudsætning for at projektet fik den kvalitet, der blev resultatet. Det var afgørende, at der blev arbejdet både teoretisk, kunstnerisk og praktisk i en åben proces, hvor de enkeltstående projekter var en del af et læringsforløb. Det gav et helt unikt grundlag for at få viden ind i projekterne. Og i positiv forstand gav det også en konfliktfyldt proces, hvor en række manglende kompetencer i kommunerne blev udfordret, siger han. Flemming Olsen, der er Børne og Kulturdirektør i Herlev Kommune er enig: LYSLYD projektet gav kommunernes medarbejdere lejlighed til at afprøve kompetencer og teorier i praksis. Afsættet i de 24 byrumsprojekter var lokalt og der var lokale aktører med. Men der var hele tiden fokus på regionale udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem kommuner, kunstnere og kreative virksomheder, fortæller Flemming Olsen. Set fra Herlev har det været en fordel at være med i et stort projekt sammen med andre, frem for blot at lave et mindre og isoleret projekt i en enkelt kommune. LYSLYD har været et forløb med workshops

7 BYPLAN NYT T E M A og vidensdeling undervejs. Det kvalificerer den enkelte kommunes mulighed for at skabe levende bymiljøer lokalt. Og den fælles indsats fra de mange deltagende kommuner og projektpartnere løfter kvaliteten på regionalt niveau, siger Flemming Olsen. LYSLYD var båret af en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen, med tværfaglig tænkning og samarbejde på tværs af sektorer. LYSLYD har også givet vigtige erfaringer med, hvilke muligheder og faldgrupper der er, når mange forskellige kommuner samarbejder om mere indholdsmæssige og kreative emner som erhverv og kultur. Det er samarbejdsfelter, som kommunerne ikke før har dyrket i nær så høj grad, som på det tekniske område. Ikke desto mindre er det noget af det, vi kommer til at se mere af fremover, blandt andet i relation til den kommende kulturaftale, som mange Hovedstadskommuner drøfter i øjeblikket, siger Flemming Olsen. Vækstlaget Trevor Davies har mange erfaringer med at bruge kunstnere i byrumsprojekter af forskellig art: Mange kunstnere er i stand til at forholde sig til specifikke situationer på en åben, positiv og kritisk måde. Det er ofte når man udfordrer `logiske, traditionelle løsninger, at der åbner sig muligheder for at udvikle nye tekniske redskaber, finde anderledes løsninger og sammensætte eksisterende elementer på nye måder, siger han. Flere udenlandske kunstnere var inviteret ind i projektet og skulle sikre et højt kunstnerisk niveau. Men direktør Ib Mogensen fra firmaet Out sider, der designer og producerer byrumsinventar, ser gerne, at der kommer flere danske kunstnere på banen: Vi skal støtte, motivere og udfordre vore danske lyskunstnere - og trække dem med i så mange forsøg, tests og installationer som muligt. Dermed udvikler vi de danske kreative kompetencer indenfor lys - og det er grundmulden for vækst. De store indkøbere Det skønnes, at kommunerne på landsplan skal udskifte udendørs lysarmaturer i de kommende år for at kunne udnytte Det gav også en konfliktfyldt proces, hvor en række manglende kompetencer i kommunerne blev udfordret Projektleder Trevor Davies KiT I Hal 9 på Musicon i Roskilde blev der spillet koncert med byens lyde, lokale musikere og med hallen som et aktivt instrument. Lydværk af Tim Hinman, Jakob Kirkegaard og Finnbogi Petursson (IS). August Foto: Peter Schultz Jørgensen.

8 8 BYPLAN NYT T E M A lavenergilys. Ved at koble dette teknologiskift på en innovativ måde med en udvikling af byens lyssætning, kan byerne få nye oplevelsesmæssige kvaliteter. Kommunerne er meget store indkøbere, men hidtil har de haft fokus på stordrift og rabatter. Ved at stille kvalitative krav og formulere nye behov til byrummene, kan kommunerne i stedet agere proaktivt over for leverandørerne i lys og lydbranchen. Det er meget mere interessant end blot at købe redesignede armaturer til nye lyskilder. Via det nye innovationsnetværk DANSK LYS, Det er ofte ved at man udfordrer logiske traditionelle løsninger, at der åbner sig muligheder for at udvikle nye tekniske redskaber Projektleder Trevor Davies KiT der er et af resultaterne af LYSLYD projektet, har flere kommuner nu sammen mulighed for at målrette indsatsen og gå i dialog med forskningsmiljøet, virksomheder og rådgivere. Virksomhederne er interesserede i at indgå i innovationsprojekter med aftagere, når der er volumen i ordren. Ib Mogensen siger om mulighederne: DANSK LYS vil helt sikkert skabe nye samarbejder mellem offentlig forskning, erhvervsliv og aftagere. Her er det stat/ region og kommuner, der efter min mening skal være de primære drivere i en `klog efterspørgsel. Nye eksportmuligheder Alle skal presse hinanden lidt! siger han og uddyber, at det er en opgave for DANSK LYS, at parre vidensinstitutioner og virksomheder med iværksættere samt `rigtige produktionsfolk for at skabe nye lysvirksomheder i hovedstadsregionen. Vi har store muligheder for at eksportere vores viden om lys. Ikke kun i form af fysiske produkter, men i høj grad også som rådgivning i design, lyskunst, lyssætning m.v. Sidst, men ikke mindst, skal Hovedstaden efter min mening have en væsentlig rolle i opbygningen af en ny lysuddannelse - gerne grøn - som vi er langt bagud med i Danmark. Ib Mogensen peger også på en konsekvens i forhold til Udkantsdanmark: DANSK LYS er et nationalt dansk projekt og vi vil se nye spændende konstellationer og netværk mellem spillere fra f.eks. Hovedstaden og Udkantsdanmark. Det kunne meget vel føre til nye projekter og opstart af nye produktioner og dermed nye arbejdspladser og eksport. Ledelse er afgørende LYSLYD har tydeliggjort de muligheder, der er i større tværkommunale projekter. Projektet var en organisatorisk ramme med faglige fællesskaber. Projektet viste, at det er vigtigt, at der er en central projektledelse, som hele tiden udforer deltagerne, skubber til processerne og kvalificerer indholdet. KiT stod for denne rolle igennem hele perioden. Ifølge Trevor Davies satser KIT på at videreudvikle en tilbagevendende begivenhed for lys i Det er stat/region og kommuner, der efter min mening skal være de primære drivere i en klog efterspørgsel Direktør Ib Mogensen Out-sider LYSLYD er primært gennemført af menige medarbejdere i kommunerne. Men for at opfylde de behov og udnytte de muligheder der er for at skabe bedre byrum samt for at styrke erhvervsdimensionen er det nødvendigt at indsatsen bliver prioriteret af ledelsen. Og nok så afgørende, at byernes sanselige kvaliteter bliver løftet ind på den politiske arena. Det er nu op til kommunerne at udnytte mulighederne og tænke bløde byrum, investeringer, planlægning, kunst og indkøbspolitik sammen. Innovationsnetværket DANSK LYS For at få overblik over lys og lyd brancherne igangsatte LYSLYD en kortlægning af alle virksomheder i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kortlægningen var baseret både på data og på interviews af virksomheder. Kortlægningen blev gennemført af rådgivningsvirksomheden Kultur & Kommunikation. En af konklusionerne er, at lydbranchen udgør en moden national klynge af forskning, uddannelse og virksomheder, der har en global styrkeposition. Lysbranchen derimod er meget mindre, og har et stort udviklingspotentiale. En fælles stemme Kortlægningen var et godt afsæt for en ansøgning til Videnskabsministeriet om støtte til etablering af et innovationsnetværk for dansk lys. Kim Asmussen fra Light Makers AS fortæller: Ideen til innovationsnetværket opstod spontant, fordi vi havde LYD med i projektgruppen. Alle var enige om, at der manglede sådan en samlende netværksgruppe for lysbranchen også. Han mener, at lysbranchen kan få en fælles stemme overfor politiske organisationer, samt en mulighed for at lave en fælles indsats blandt andet på uddannelsesområdet og i forbindelse med informationsspredning. I foråret 2010 fik DANSK LYS 14 mio. kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet. En af de første aktiviteter var et Matchmakingseminar for virksomheder, forskere og kommuner, der blev gennemført 24. juni i år sammen med Dansk Center for Lys og projekt LYSLYD. Stil krav! DANSK LYS er ikke et forskningsprojekt og har heller ikke fokus på produktion. Det er et netværk, hvor kommunerne kan få en stor rolle, fordi de er store aftagere af produkter og fordi de har mulighed for at stille helt nye krav til hvad byrummene skal kunne. Det er så op til virksomheder, designere, kunstnere m.v. at leve op til kravene. Læs mere på:

9 BYPLAN NYT T E M A Det må godt være svært! Kommunerne kan få en masse ud af at bringe kunstnere og en kulturel tilgang ind i byudviklingen. Det er afgørende at ledelsen bakker op om de innovative projekter. Af Peter Shultz Jørgensen, Kultur og byudvikler. Typisk er byens rum et anliggende for de tekniske forvaltninger. Her forstår man primært lys og lyd som nogle kvantitative forhold: Lys bliver bestemt ud fra lux krav og lyd er noget man forholder sig til som støj, der bliver begrænset via db niveauer. Projekt LYSLYD udfordrede de sædvanlige `tekniske byrum ved at parre de tekniske fag med nogle af de andre fagligheder, der allerede er i kommunerne. Via de konkrete projekter blev der skabt nogle platforme, hvor medarbejdere i kulturafdelingerne arbejdede sammen med landskabsarkitekter, ingeniører og planlæggere. Desuden bragte projektets kunstnere helt andre kompetencer ind. Det er værd at bide mærke i, at det var kulturfolkene, der tog ledelsen af projekterne. Mere end på tværs Tværfaglighed handler ikke blot om at bruge flere fagligheder sammen og koordinere dem. Tværtimod kan samarbejdet mellem fagene føre til, at der opstår nogle helt nye løsninger. Der skal være en kultur, hvor det er tilladt at fejle samt - ikke mindst - en god anledning. Og ledelsen skal give klare signaler om, at den tillægger de innovative projekter en stor værdi for organisationen, så de ikke blot får status som det der lidt sære eksperiment. For os var det en udfordring at sikre, at det var de samme medarbejdere, der deltog i projektets aktiviteter fra gang til gang. Hvis den kontinuitet ikke er til stede, er det uhyre svært at få etableret et solidt grundlag for det tværfaglige samarbejde, siger Jens Hall-Andersen. Borgernes deltagelse LYSLYD bragte nogle kunstnere ind i samarbejdet, som tilførte helt andre greb og metoder. På den måde har kunstnerne peget på et behov for at udvikle faglighederne i kommunernes administration. Kunstnerens indsats på et konkret sted virker også, når der tale om et forløb i større skala: Vi fik gode erfaringer gennem projektet ved Bispeengbuen, hvor kunstprojektet indgik i sammenhæng med vores indsats for at udvikle en helhedsplan for området. Eventen i februar var startskuddet for en borgerrettet dialog, som siden er fortsat i andre fora. Samtidig har samarbejdet omkring eventen på den lange bane åbnet for en mere kontinuerlig koordinering mellem kultur, planlægning og erhverv hos os, fortæller Jens Hall Andersen. At bringe kunstnerne ind i byomdannelsen fra start og lade dem være med over længere forløb i samarbejde med kommunens folk, er noget af det som LYSLYD har vist som en vej der bør udforskes. Foto: Anders Sune Berg For os var det en udfordring at sikre, at det var de samme medarbejdere, der deltog i projektets aktiviteter fra gang til gang Jens Hall-Andersen Frederiksberg Kommune LYSLYD viste, at medarbejdere der brænder for noget, ikke kan undværes. Jens Hall Andersen, der er afdelingschef i Kultur og Fritid i Frederiksberg Kommune, fortæller om de interne udfordringer: Det har været en stor udfordring for kommunerne at mobilisere nøgleaktører på tværs af forvaltninger og fagområder. LYSLYD projektet har været en god øvelse i samarbejde mellem byplanlæggere, erhvervskonsulenter og kulturarrangører, som ofte sidder i vidt forskellige afdelinger og har hver deres faglige sprog. For at det kan lade sig gøre, skal der være tid.

10 10 BYPLAN NYT T E M A Inspiration 10 kommuner har set lyset Kreativiteten har haft frit spil i 10 kommuner på Sjælland, som har samarbejdet med kunstnere og producenter om lys og lyd i byrummene. LYSLYD er et samarbejdsprojekt, der sætter spot på byens lys og byens lyde. Tanken bag projektet er at skabe nye, spændende byrum gennem oplevelser. LYSLYD projektet har resulteret i 24 konkrete projekter i 10 kommuner. Projektet skal også styrke og brande Region Sjælland og Region Hovedstaden som innovative og kreative vækst- og oplevelsescentre. Der er derfor tilknyttet en række partnere, som består af virksomheder inden for brancherne lys, lyd og nye medier. Projektet er et godt eksempel på netværk, der arbejder på mange skalaer på en gang fra den regionale vækststrategi ned til det konkrete gaderum og lysarmatur. Se mere på Fakta om LYSLYD Projektledelse: Københavns Internationale Teater ved Trevor Davies Støtte: Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Region Sjælland, Region Hovedstaden og de deltagende partnere Deltagende kommuner: Albertslund, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Køge, Roskilde, København (Haraldsgadekvarteret områdeløft) Andre partnere: By & Havn, Juul Frost Arkitekter, Seelite, Moto og Wonderful Copenhagen. Mens vi venter i Køge Foto: Fra installationen Mens vi venter i Køge af Groupedunes (FR) Anders Sune Berg Minutterne kan virke endeløse, når man venter på bussen. Men ventetiden behøver jo ikke være uden indhold. Busholdepladsen ved stationen i Køge er et mønstereksempel på et funktionelt byrum, hvor mange mennesker hver dag opholder sig i kortere eller længere tidsrum. Projektet Mens vi venter tog udgangspunkt i stationsområdet i Køge, der er den naturlige overgang fra midtby til havneområde. Lysinstallationer, videoprojektioner og lyd gav associationer til havet, havnen og byområderne og skabte for en tid en poetisk forbindelse mellem byen og havnen.

11 BYPLAN NYT T E M A Herlev Hospital blev oplyst med LED-lys i projektet Den Blå Sti gløder mørket (februar 2010). Dermed blev de sprudlende farver, der dominerer hospitalet indvendigt, taget med ud i vinterkulden. Foto: Anders Sune Berg Den Blå Sti i nye farver Den Blå Sti forbinder Herlev bymidte med hospitalet mod nord og erhvervsområdet mod syd, men kendskabet til stien var begrænset. LYSLYDprojekterne fik sat spot på stien og åbnet øjne såvel som ører. Af journalist Lene Bidstrup Det tager kun ti minutter at gå fra Herlev Hospital til bymidten. Men stien Den Blå Sti er nem at overse. Der er ingen store seværdigheder. Men der er historier. Og der er farver. Det gælder bare om at finde dem. Herlev Hospital udvides i løbet af de næste år markant, og en bedre fysisk og mental sammenhæng mellem byens største arbejdsplads og bymidten er derfor en af kommunens planmæssige målsætninger. Kunstnerne har med LYSLYD-projekterne fået borgere og ansatte til at se byrummet langs stien med helt nye øjne, fortæller Karen Ballegaard, der er kulturkoordinator i Herlev Kommune. Fortællinger til fods LYSLYD projektet i Herlev Kommune har bestået af flere forskellige dele. På lydsiden har forfatteren Claus Handberg produceret en lydguide, der kan lånes på mp3-afspillere på biblioteket eller downloades fra kommunens hjemmeside. Lydguiden blander sanseindtryk fra gåturen med historier om fortiden, nutiden og fremtiden fortalt af beboere, hospitalspatienter og andre med tilknytning til området. Dertil kommer Claus Handbergs egne fiktive historier og musik. Det er en meget speciel oplevelse at gå ruten, mens man lytter til lydguiden. Derfor arbejder vi videre med, hvordan man kan fortælle historier og give steder ny betydning og identitet med de nye medieplatforme, konstaterer Karen Ballegaard. Lysende reflekser Anden del af Herlevs LYSLYD-projekt blev afholdt i februar. I projektet Den Blå Sti gløder i mørket af kunstnerne Helle Hove og Iben Brøndum var det lyset, der var fokus på. Den lokale samarbejdspartner var skiltevirksomheden CreaSign. Her blev der i stiens omgivelser opsat farverige runde skiver, der reflekterede byens lys, mens hospitalets markante auditorium blev oplyst af LED-lys. Kunstnerne havde hentet inspiration fra Poul Gernes farverige udsmykning af Herlev Hospital. Herlev Hospital er udefra en meget neutral bygning. Men indvendigt er det hele nøje gennemtænkt i stærke, klare farver. Det tog både lyd- og lyskunstnerne udgangspunkt i, og på den måde blev hospitalets farverige udtryk bredt ud over byrummet, fortæller Karen Ballegaard.

12 12 BYPLAN NYT T E M A Windsails i Ørestaden Den stærke blæst fejer ofte nådesløst hen over landskabet i Ørestaden. Vinden blev derfor central i projektet Windsails. De store vindsejl på det flade område i Ørestad Bypark reagerer på vindens bevægelse Fra projektet Windsails (februar 2010) i Byparken i Ørestad af arkitekt Jes Vagnby Foto: Jes Vagnby med lys og lyd. Sejlene bryder vinden og skaber vindtunneler og læsteder. Samtidig fungerer sejlene som lærreder for et kæmpemæssigt skyggespil med publikum som hovedrolleindehavere. De forstørrede skygger af små mennesker skaber pludselig et modsvar til de store bygninger, der omkranser byparken. Wavespace i Gilleleje Vandet skal være mere synligt i byen. Det er en af målsætningerne i Gribskov Kommune, og derfor var havet en stor inspirationskilde i projektet Wavespace. Kunstneren Helga Griffiths skabte et bølgende bælte af lys Fra projektet Wavespace i Gribskov, Remisen i Gilleleje (februar 2010) af Helga Griffiths (DE). Foto: Anders Sune Berg og lyd, som svævede midt i det rå lokale på Remisen ved Gilleleje Station. Videnskabelige målinger af havets bevægelser i fortid og nutid og publikums varmestråling påvirkede bølgemønstrene. Remisen er ved at blive omdannet til ungdoms- og kulturhus og byens unge var derfor meget involverede i samarbejdet omkring projektet.

13 Lys over grænselandet Af journalist Lene Bidstrup BYPLAN NYT T E M A Området under Bispeengbuen udgør et tomrum i byen på grænsen mellem Frederiksberg og København. LYSLYD projektet har været med til at kickstarte udviklingen i det problematiske område. Der hvor vejen løfter sig over det tætbebyggede område mellem Nørrebro og Frederiksberg opstår et sært ingenmandsland under Bispeengbuen. De langtidsparkerede biler står på ulige rækker mellem de nøgne betonpiller. Bortset fra det, er der kun larm, vind og enkelte lokale beboere, der flygtigt bevæger sig gennem området. Oversete hverdagslandskaber Det var det syn, som mødte kunstneren Armsrock, der i februar blev inviteret til at give sit bud på et LYSLYD projekt i området under Bispeengbuen. Projektet resulterede i lystegninger af mennesker og hverdagssituationer, som blev projekteret op på søjler og husgavle i området. Billederne havde Armsrock skitseret efter inspiration af mennesker, der færdes i området. Det var et interessant område for mig, for det er et sted, man kun bruger til langtidsparkering og mere eller mindre lyssky aktiviteter. Det er et grænseområde, som mange bevæger sig igennem hver dag. Men ingen lægger mærke til, hvordan her ser ud. Mit fokus som kunstner er det oversete og det fragmenterede, så derfor var det oplagt for mig at beskæftige mig med det, fortæller Armsrock. Samarbejde og dialog LYSLYD projektet har skabt dialog med aktørerne i lokalområdet. Det har blandt andet udmøntet sig i et efterfølgende idéseminar om områdets potentialer, hvor borgere, brugere og virksomheder var inviteret. Derudover er der også opstået nye samarbejder imellem kommunens medarbejdere, og der er blevet slået en tyk streg under betydningen af midlertidige aktiviteter i byudviklingsprojekter. At deltage i dette fælles projekt har gjort det muligt for os, at samarbejde på en ny måde. Det har haft stor betydning for, hvordan vi tænker det videre arbejde. Blandt andet har vi en idé om at lave en samlet strategi for midlertidighed for byrummene i kommunens byudviklingsområder. Området under Bispeengbuen indgår i de overvejelser, siger Gry Winther, byplanarkitekt i Frederiksberg Kommune. På Frederiksberg kickstartede projektet under Bispeengbuen en dialog med borgerne om områdets udvikling. Fra projektet Passage/værker (februar 2010). Foto: Søren Schaumburg Jensen Startskuddet Området omkring Bispeengbuen står højt på Frederiksberg Kommunes liste over byrum med behov for udvikling. LYSLYD projektet skulle være startskuddet til en længere udviklingsproces. Byområdet er præget af trafikale, fysiske og visuelle barrierer og det er et område, som mangler aktivitet og mødesteder. Med LYSLYD projektet kunne vi kickstarte den helhedsplanlægning, som alligevel skulle i gang, forklarer byplanarkitekt Catharina Friedberg fra Frederiksberg Kommune.

14 14 BYPLAN NYT Tak for sidst til alle jer, der deltog på årets Byplanmøde i Århus.

15 BYPLAN NYT ? Vidste du det om! Dansk Byplanlaboratorium er stiftet i Det var direkte medvirkende til, at den første Byplanlov blev vedtaget i 1925.!! Byplanlaboratoriet er en selvejende fond. 1/3 af midlerne til driften stammer fra tilskud fra kommuner, virksomheder mv. De sidste 2/3 stammer fra arrangementer, publikationer osv. Kært barn har mange navne. Byplanlaboratoriet, Byplanlab, Laboratoriet og DB er nogle af dem. Men det korrekte navn er Dansk Byplanlaboratorium. Byplanlaboratoriets bestyrelse består af 11 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. Fire institutioner har en fast plads og udpeger selv deres medlem. Det er Miljøministeriet, KL, Københavns Kommune og Danske Regioner. Fire medlemmer og formanden vælges af repræsentantskabet og de sidste to medlemmer udpeges af bestyrelsen selv.! Dette Laboratorium skal være et studiested, hvor Arkitekter, Hygiejnikere, Ingeniører, Kommunalpolitikere, Landinspektører og socialt Interesserede kan søge hen og virke i Fællesskab med alle de Spørgsmål, der falder ind under Bebyggelse, saasom Trafikanlæg, Anlæg for Handel og Industri, for Stats- og Kommunalforvaltning, for kulturelle og pædagogiske Opgaver, saaledes at man opnaar det intime Samarbejde mellem de forskellige Sagkyndige, der er den nødvendige Betingelse for et godt Resultat. Ovenstående citat fra stiftelsesdokumentet beskriver meget godt, hvad der den dag i dag er Dansk Byplanlaboratoriums formål: At understøtte tværfaglighed og netværk, at skabe rum for diskussion og refleksion om planlægning i bredeste forstand og formidle ny viden indenfor området.!!! Byplanlaboratoriets sekretariat består af 8-10 medarbejdere, som holder til i Nørregade 36, København K i samme gård som Sømods Bolcher. I dag består Byplanlaboratoriets bestyrelse af: Formand Maj Green, vicedirektør i Gladsaxe Kommune Næstformand Thorkild Ærø, direktør i SBI Næstformand Mai-Britt Helle Jensen, afd. leder i Faaborg-Midtfyn Kommune Svend Kofoed-Hansen, vicedirektør i Miljøministeriet Ulrik Winge, direktør i Københavns Kommune Lars Vildbrad, vicedirektør i Region Midtjylland Marie Louise Madsen, konsulent i KL Ole Bladt-Hansen, partner i Lundgaardkonsulenterne Lene Krogh, projektleder i Horsens Kommune Filip Zibrandtsen, projektchef i Rambøll Peter Vergo, souschef i plan og miljø, Vordingborg Kommune Foto: Ny W. Øhlenschlager Se mere på

16 16 BYPLAN NYT At lade være med at vælge er også et valg - et dårligt valg! Kommunerne mangler ikke penge, men derimod mod til at prioritere. Der blev ikke langt fingre imellem, da professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet holdt tale for flere hundrede kommunalpolitikere og planlæggere på årets byplanmøde i Århus. Af journalist Bjørn Themsen Musikhuset i Århus udgjorde rammen om årets Byplanmøde, hvor temaet i år var Kampen om investeringer. Dagen begyndte i højt solskin med fælleskaffe, hyggesnak og gensynsglæde. Det var tydeligt, at mange af de flere hundrede fremmødte lokalpolitikere og planlæggere kendte hinanden fra tidligere. Luften svirrede med ord som kommunalreform, lokalplan og budgetter, men hørte man nøjere efter, var det især penge, eller rettere manglen på samme, som optog de fleste. Måske havde en af dagens hovedtalere, professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, også gået rundt og smuglyttet til samtalerne i foyeren. I hvert fald lagde han ud med at præsentere en T-shirt, som han mente kendetegnede den kommunale situation. Den var hvid, og på brystet stod et slogan: Mindre stat. Flere penge. Dét høstede både latter og bifald, som ikke blev mindre, da Ulrik Kjær erklærede, at han havde fået trykt et større oplag, som han ville sælge af i pausen. Der var ingen tvivl om, at Ulrik Kjær, der normalt mest beskæftiger sig med kommunal ledelse, kendte sit publikum. De kommunalpolitikere, som råber højest om, at Staten bestemmer for meget er dem, der har besluttet mest i de sidste år Tilhørerne fik dog ikke lov til at slappe af ret længe. Og hvis enkelte ligefrem hvilede på laurbærrene efter strukturreformen, så fik også det en brat ende, da Ulrik Kjær gik videre: Det er selvfølgelig pjat. Og når jeg ikke har fået det slogan trykt på en t-shirt, så er det fordi, jeg mener, at det er forkert. Det hævdes fra mange sider, at Staten blander sig for meget i kommunale anliggender, og at Folketinget bestemmer for meget. Det er måske rigtigt nok. Men nu er Folketinget jo demokratisk valgt, og folketingsmedlemmer er hverken dummere eller grimmere end byrådsmedlemmer. Og Ifølge Grundlovens paragraf 82, så er det altså Staten, der har bukserne på. Helt sådan står det ikke, men meningen er klar: Det er kommunerne, der skal rette ind. Fra dette tidspunkt af i talen, var latteren mere spredt, men Ulrik Kjær fortsatte uforfærdet: Det er rigtigt, at Staten blandede sig for at få sat strukturreformen i gang, men herefter trak den også følehornene til sig igen. De kommunalpolitikere, som sad fra 2005 til 2009 har selv bestemt hvem de ville lægges sammen med, hvordan de ville harmonisere skatten og hvordan skolesystemet og børnehavestrukturen skulle være. Faktisk vil jeg påstå, at de kommunalpolitikere, som råber højest om, at Staten bestemmer for meget er dem, der har besluttet mest i de sidste år. Send flere penge Herefter satte Ulrik Kjær sig for at forklare sit publikum af trængte kommunalpolitikere og planlæggere, at de fleste danske kommuner har penge nok. Når jeg gennemgår de kommunale budgetter, kan jeg ikke lade være med at undre mig: Det er store tal med masser af nuller, altså mange, mange penge, og jeg har svært ved at se, at der nødvendigvis er en økonomisk klemme. Det er rigtigt, at borgerne, og indimellem også folketingspolitikere og pressen, fremkommer med flere krav og forventninger, end der er penge til. Men hvad er så egentlig det fornuftige at gøre her? Præcis det samme som hjemme hos mig privat. Der er færre nuller i min private økonomi, men forventningerne til, hvad der skal købes er stadig større, end der er råd til. Og derfor må jeg vælge. Prioritere, sagde Ulrik Kjær og forsøgte at se hver eneste af de mange hundrede tilskuere direkte i øjnene. Man kunne selvfølgelig også bede om flere penge, men når jeg derhjemme får mere i løn, sker der bare det, at forventningerne stiger tilsvarende. Man kan altid ønske sig en større bil eller et større hus. Sådan forholder det sig også i kommunerne. Løsningen er altså at sænke forventningerne og erkende, at nogle ting ikke kan lade sig gøre. Og der mener jeg, at det i dag primært drejer sig om geografiske prioriteringer: Hvor skal væksten ligge? Derfor burde kommunalpolitik handle udelukkende om geografi. Fyrtårne og glasur Ulrik Kjær ridsede herefter to geografiske modeller op: Fyrtårnsmodellen og glasurmodellen. I den første samler man al aktivitet og vækst i centerbyen. På den måde kan Assens klare sig i konkurrencen med f.eks. Middelfart og tiltrække borgere og erhvervsliv. Så satser man på, at når det regner på præsten, drypper det på de mindre byer i kommunen. I glasurmodellen gør man det modsatte, her spreder man ressourcerne ud over hele kommunen i et tyndt lag. Fordelen ved det er, at man forhindrer at landsbyer dør ud eller ender med at tiltrække de typer, som man ikke er så glad for; dem, som ikke arbejder så meget, men koster en hel masse. Ved sammenlægningerne blev der indgået mange kompromisser a la: Jens Petersen skal være borgmester, til gengæld må der ikke pilles ved skolepolitikken de næste 4 år Ulrik Kjær kaldte disse sidegevinster for et plussumsspil, men understregede, at uanset hvad man vælger, så giver 2+2 ikke automatisk 5. Der skal arbejdes for det, det kommer ikke ud af den blå luft, sagde han og skruede så

17 BYPLAN NYT for alvor bissen på: Det går sløjt med at få de nødvendige geografiske diskussioner. Nogle kommuner melder stadig ikke klart ud, hvilken model de vil følge. Mange steder er der stadig lys i alle de gamle rådhuse. Prioriteringerne er stadig præget af, at der ved sammenlægningerne blev indgået mange kompromisser a la: Jens Petersen skal være borgmester, til gengæld må der ikke pilles ved skolepolitikken de næste 4 år. På dette tidspunkt kunne man næsten høre den berømte nål falde til jorden i Musikhuset, og Ulrik Kjær benyttede tavsheden til at understrege, at han ikke havde svaret på, hvilken af de to modeller, som er bedst. Det ved man ikke. Det handler om, hvad man tror på. Det er politik, sagde han med et smil og tilføjede: Når man ikke ved noget, men alligevel tror det, så er det politik. Caffè latte-paradokset. I mange kommuner har både embedsmænd, politikere og borgere en opfattelse af, at man kan gøre begge dele, mener Ulrik Kjær. Men det er desværre ikke muligt både at blæse fyrtårne og have glasur i munden. Ikke engang, hvis man satser på den i tiden så ombejlede kreative klasse. Det vil sige grupper af kunstnere og andre som ofte kan bosætte sig hvor de lyster, fordi deres arbejde tillader det, men som samtidig tjener gode penge og skaber fornyelse og udvikling. Hvor skal væksten ligge? Kommunalpolitik burde handle udelukkende om geografi Politkerne tænker: Hvis vi styrker udviklingen i centerbyen, vil det tiltrække børnefamilier, og forældrene vil bruge biografen og engagere sig i den lokale boldklub. Der vil de møde andre forældre, og så mødes de også i fritiden og hygger på en af byens cafeer - og drikker cafelatte, mens børnene leger med røde kinder. Men samtidig tænker politikerne, at det også er vigtigt med udkanten, landsbyerne. Så hvis vi støtter udviklingen der, vil det tiltrække børnefamilier. Forældrene vil bruge biografen - nå nej, der er ikke en, men måske kan de åbne en filmklub sammen - og engagere sig i den lokale boldklub. Der vil de møde andre forældre, og så mødes de alle sammen i fritiden og hygger på byens cafe - hvis der er en, men ellers kan der måske blive basis for en - og drikker cafe-latte, mens børnene leger med røde kinder i det høje græs... Men det kan bare ikke lade sig gøre i virkeligheden, mener Ulrik Kjær. De samme arbejdspladser, den samme håndboldklub, den samme cafe kan ikke ligge to steder. Selv ikke den kreative klasse er kreativ nok til at være to steder på en gang. Ulrik Kjær sluttede af med, at understrege, at det ikke nytter at udskyde den geografiske prioriteringsdiskussion. Det bliver ikke lettere at nedlægge en skole, når man først har ofret penge på at renovere den. Man når længst i de kommuner, hvor man tager tyren ved hornene, selv hvis det ikke er en plussumssituation, men en nulsumssituation. Jeg efterlyser derfor mere ærlighed og mere geografisk prioritering. Foto: Ny W. Øhlenschlager Forventningerne til, hvad der skal købes er stadig større, end der er råd til. Og derfor må jeg vælge. Prioritere

18 18 BYPLAN NYT Blandede følelser Til frokost var det, som om snakken havde forandret sig: Tonen var på en og samme tid mere afdæmpet og alvorlig, men også mere fri. Mange af de fremmødte (tør man skrive, at det måske især var planlæggerne) følte tydeligvis, at Ulrik Kjær havde sat ord på nogle af deres frustrationer, mens andre stadig var i fornægtelsesfasen og talte om, at det var let nok at sige og at nogle kommuner bare har bedre muligheder. Selv ikke den kreative klasse er kreativ nok til at være to steder på en gang Ulrik Kjær indrømmede i pausen, at han selvfølgelig havde haft til hensigt at provokere, men stod samtidig fast på sit hovedbudskab: Det er afgørende nødvendigt for kommunerne at prioritere geografisk. De burde ikke tale om andet. Teori og praksis Denne holdning forfægtede han også efterfølgende i en debat med Skives borgmester Flemming Eskildsen. Delmøde A, som havde overskriften Voksende krav færre penge foregik i smukke rammer på ARoS Kunstmuseum, og selvom de to debattører i teorien var rørende enige, viste debatten alligevel, hvor svært det i praksis er at tage tyren ved hornene. Flemming Eskildsen brugte nemlig meget tid på begejstret at fortælle, at man i Skive sad på en guldmine. Næsten i hvert fald. Undersøgelser tyder på, at der i kommunen ligger en sø af varmt vand gemt meter under jordoverfladen, og hvis kilden virkelig findes og det er muligt at pumpe det varme vand op, kan kommunen spare 30 mio. kroner om året på varme. Samtidig fortalte Flemming Eskildsen også om ordninger til støtte af udviklingen i landsbyerne, og andre tiltag, og langsomt blev det mere og mere klart, at der netop ikke var foretaget nogen afgørende geografisk prioritering. Da en tilhører rejste sig og påpegede dette, måtte Flemming Eskildsen modvilligt give ham ret. Men han understregede, at det alene skyldtes, at økonomien i kommunen endnu ikke havde tvunget politikerne til det. Det var skam ikke, fordi de ikke var parate til at gøre det Foto: Syddansk Universitet Ulrik Kjær Ulrik Kjær er cand.oecon. og professor mso i statskundskab ved Institut for Statskundskab, på Syddansk Universitet. Han er forfatter til en række bøger om kommunale forhold, senest Lokalt politisk lederskab fra 2007 og har i løbet af de seneste år også bidraget til en lang række artikler i den lokale og landsdækkende presse samt holdt populærvidenskabelige foredrag for kommuner, organisationer og foreninger. Han har også været fast valgekspert på DR Radioavisen ved kommunalvalgene i 1997, 2001 og 2005 og DR Nyheders kommunalvalgsekspert ved kommunalvalget i 2009.

19 D E B AT Nye boliger i det åbne land? BYPLAN NYT Af planlægger Christian Achermann Diskussionen om boligforfald og begyndende ghettodannelse i udkantsområderne nåede også frem til årets Byplanmøde, helt inde i Århus midtby. Mange er enige om, at tiltag som Indsatspuljen til nedrivning af gamle ejendomme er et skridt i den rigtige retning. Det synlige forfald er i sig selv et kæmpe problem i de små landsbyer og det åbne land. Personligt mener jeg, at ordningen højst er et par dråber i havet - på den lange bane er der behov for helt grundlæggende strukturændringer i boligmassen. Det kræver flere og nye ideer, og det kom der på det lille delmøde J3 de forfaldne boliger på landet - på Byplanmødet! Indfør en ordning for boliger, som det er sket for vindmøller: fjern to nedslidte boliger og byg i stedet en ny lige der, hvor du har lyst til at bo! Bebyggelsesstrukturen i det åbne land er helt ude af trit med vore dages brug, og mange boliger udnytter slet ikke de ressourcer, de er omgivet af: Ro, udsigt og nærhed til naturen. Med en skrotningsordning for private kan man bygge nyt og attraktivt med den ene hånd og fjerne forældede og overflødige boliger med den anden. Jo, at give tilladelse til nye boliger i det åbne land er et brud med fastgroede dogmer i vores planpolitik. Men man kan godt slippe nye bebyggelser løs i landområderne uden at ødelægge hverken natur eller landskab. Det kræver bare, som altid, en stærk og visionær planlægning! Sæt kommunerne til at lave samlede planer for nedrivning og nybygning i det åbne land, og lad så de potentielle udflyttere få medindflydelse på boligudviklingen, hvorfor ikke? Foto: Ny W. Øhlenschlager Planlæg byens lys! Af lysingeniør Allan Ruberg, ÅF - Hansen og Henneberg En lang række af de danske vejbelysningsanlæg er nedslidte, energiineffektive og utidssvarende. Derfor bliver mange af dem udskiftet i disse år. Desværre er der mange steder, hvor forældede måder at arbejde med belysning på føres ugennemtænkt videre. Med andre ord ofrer man mange penge på nye belysningsanlæg, der ofte ikke opfylder vejbelysningsreglerne, ikke er lokalt tilpasset og hvor fokus på lysteknik, æstetik og lysets rumskabende egenskaber i høj grad er fraværende. De kommunale byrum er mange steder inde i en rivende udvikling, hvor de tilpasses et moderne og aktivt byliv. I Norden, hvor der er mørkt mange af årets måneder, er det oplagt at benytte belysningen til at skabe levende og smukke byer med mulighed for ophold og aktivitet - også om aftenen. Belysningsanlæggene findes allerede overalt i byen, og man har derfor mulighed for, på en effektiv måde at højne kvaliteten i vore byrum, også i dagslys. Bedre planlægning kan medvirke til at skabe sammenhæng, men bestemt også til at understøtte en planlagt differentiering, der kan bidrage til at skabe lokal identitet og øge genkendeligheden. Man kan sikre sig en bedre planlægning af belysningen ved at få udarbejdet en belysningsplan, der udstikker de overordnede retningslinjer for udformning af belysningen. En belysningsplan er et planlægningsværktøj, som sikrer sammenhæng mellem funktionalitet, æstetik, økonomi samt drift og vedligehold. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men ved at arbejde bevidst med udskiftningen af byens belysning vil man med tiden kunne se en markant forskel i forhold til i dag. Foto: Dima Kozhemiakin

20 20 BYPLAN NYT ÅRSPROGRAM 2011 Forår Byer uden grænser Konference på Frederiksberg 3. marts Grænsen mellem byerne og deres oplande ændres. Det har Center for Strategisk Byforskning undersøgt i løbet af de sidste 5 år. På konferencen vil der være ny viden, debat og dialog om fremtidens danmarkskort. Fremtidens energisystem Kursus i Stenløse marts Med temperaturstigninger og bedre boligisolering vil vi få mindre behov for opvarmning. Men hvordan kan vi omstille vores energisystem og hvilke barrierer findes der? Kursets deltagere får inspiration til, hvordan fremtidens energiformer kan kombineres i ét system og planlægges så kommunerne får størst samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt. Omdannelse af almene boligområder Kursus i København marts På kurset får du vejledning i gennemførelse af fysiske helhedsplaner og fremtidssikring af almene bebyggelser. Der er indlagt øvelser, der tager udgangspunkt i konkrete cases. På den måde får kommunale medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne en fælles referenceramme. Kommuneplan 2013 Minimesse i København 29. marts Har du brug for nye værktøjer til kommuneplanprocessen? Få fat i de rigtige på denne messe, hvor du har mulighed for at shoppe rundt i forskellige aktiviteter. Styrk din viden om metoder eller bliv klogere på den digitale værktøjskasse. Bliv inspireret af andres erfaringer og diskuter værktøjer til fx projektledelse, interessentanalyse og kommunikation. Miljøvurdering Kursus i Middelfart april Hvad betyder lov om miljøvurdering af planer og programmer for planlægning i kommunerne? Det belyses på kurset via gennemgang af loven, via cases fra udvalgte kommuner og via workshops om screening og scoping. Regnvand og bykvalitet Studietur til Augustenborg maj En eftermiddagstur med masser af konkrete eksempler på smukke og kloge regnvandsløsninger. Kom med og bliv inspireret af, hvordan regnvandet kan skabe kvalitet i byrummet og hvordan det har været medvirkende til at løfte et boligområde fra 50 erne.

21 21 BYPLAN NYT Årsprogrammet opdateres løbende på Har du idéer til emner vi skal tage op, så skriv til Fotos fra Lokalplankurset Foto: Vibeke Meyling Det er også muligt at få Dansk Byplanlaboratorium til at skræddersy kurser for en eller flere kommuner eller virksomheder. Kontakt Ellen Højgaard Jensen for yderligere information: tlf Forår Status på Nørrebrogade Fyraftensmøde på Nørrebrogade 12. maj Trafikforsøgsprojektet er afsluttet og nu anlægges Nørrebrogade som kombineret cykel- og busgade med fem meter brede fortove. Vi besøger brogaden og diskuterer den oprindelige ide, forsøgsprojektet i skala 1:1 og den endelige realisering. Bevarende lokalplaner Kursus i Århus juni Kurset fokuserer på bevarende lokalplaner for blandede byområder, der både rummer bevarings- og byudviklingsinteresser. Hvordan zoomer vi ind på områdets bevaringsværdige hovedtræk, og hvordan skal lokalplanen se ud, så den holder i byretten og tiltrækker investorer? Åben land konference Konference i Esbjerg juni Med udgangspunkt i konkrete eksempler og aktuel forskning vil vi diskutere planlægning i kystområder et emne som er aktualiseret med den nyeste planlovsændring. Der vil være inspiration at hente til, hvordan man kan samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser med emner som turisme, kulturarv og klima. Og naturligvis besøger vi landets nye Nationalpark Vadehavet. Byrumskursus Kursus i København og Malmø 15. juni Evaluering af byrum i nyere bydele i Malmø og København. Det meste af kurset er rykket ud af kursuslokalet til de steder vi skal høre om. Efterår Den ny kommuneplan Kursus i august Fra Jakriborg til Sluseholmen Halvdagsudflugt i september Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus i september Byens vand Kursus for tværfaglige hold September - december Det 61. Danske Byplanmøde Aalborg oktober Landskabsanalyse i praksis Halvdagskursus på Fyn i oktober Nye planmetoder -katalysator for byudvikling Kursus i Vejle i oktober VVM for begyndere Kursus på Fyn i november Planloven i praksis Kursus i København i december

22 22 BYPLAN NYT Af Signe Cecilie Jochumsen ENERGIBYEN FREDERIKSHAVN EN FIRST-MOVER SKAB RETNINg, SKAB SAMARBEjDE På KRyDS Og TVæRS I DEN KOMMuNAlE ORgANISATION Og I FORhOlD TIl ERhVERVSlIVET, Og SKAB BEgEjSTRINg I BEFOlKNINgEN. FORTæl AT DE ER EN DEl AF NOgET STøRRE. Michael jentsch, teknisk direktør i Frederikshavn, debat om bæredygtig byudvikling i landstingssalen, Christiansborg, 2. november Foto: Venligst udlånt af Frederikshavn Kommune. FREDERIKSHAVN VISER VEJEN Krisen, der ramte Frederikshavn i 1999, vurderes i dag overraskende positivt. Det ekstreme pres, som Frederikshavn blev udsat for, skabte et kreativt afsæt for at tænke i helt nye baner. I kølvandet på krisen blev det nødvendigt at arbejde meget mere helheds- og handlingsorienteret end tidligere. Der var et politisk mod og en vilje til stede, som betød, at der blev løbet nødvendige risici ved utraditionelle projekter og alternative samarbejdsformer. Fra lokalpolitisk hold var der hurtig udrykning i forhold til at inddrage erhvervslivet i udarbejdelsen af en fremadrettet strategi for den kriseramte kommune. Samarbejdet har siden hen udviklet sig langt mere dynamisk og givende end først forventet. På intet tidspunkt har der været trang til at spille med musklerne. Tværtimod udveksles der løbende erfaringer og ideer på kryds og tværs af interesser. Det at være i front med at skabe en bæredygtig levevej for samfundet kan forhåbentligt være med til at vise vejen for andre, siger Bahram Dehghan, projektleder og koordinator for Energi-byen Frederikshavn. Det er også motiverende at konstatere, at indfrielse af projektets mål tilgodeser nationens mål om uafhængighed af fossile brand- stoffer og reduktion af skadelige emissioner og øvrige klimamål, forsætter han. I det hele taget kan dét, at være first-mover give andre byer i samme situation håb for fremtiden og mod på at fortsætte arbejdet, også selvom det ofte går op ad bakke, forklarer Bahram Dehghan. VILJEN TIL AT VILLE VIDERE Indtil krisen og vendepunktet i 1999 var erhvervsstrukturen i Frederikshavn smal, og størstedelen af byens erhverv var målrettet skibsbyggeri. Den manglende bredde i erhvervslivet gjorde byen særdeles sårbar for de strukturændringer, der for alvor blev tydelige lige før årtusindskiftet. Værftsindustrien havde været Dansk Arkitektur Center (DAC) Strandgade 27B 1401 København K Tlf

23 BYPLAN NYT siderne trængt i nogle år, og andre steder i resten af landet blev værfter lukket og arbejdspladser flyttet til lavtlønslande. Kendsgerningen at Frederikshavn ikke længere kunne fortsætte som hidtil, gav også anledning til at stille nogle mere fundamentale spørgsmål om byens eksistens og fremtidige rolle. Spørgsmål som kom til at få stor betydning for udformningen af byens nye vision. Ifølge Bahram Dehghan er dét, at Frederikshavn via et lokalt energiby-projekt har sat spot på nationale (og globale) problemstillinger, der vedrører klimaindsatsen og omlægning til bæredygtigt samfund, i sig selv meget motiverende, men også forpligtigende. Når first mover-rollen kommunikeres ud til omverdenen, øges opmærksomheden tilsvarende. Dette kan i bedste fald motivere interessenterne til at støtte projektet med flere midler end i dag. Eller medvirke til fjernelsen af nogle af de barrierer, der begrænser realiseringen af byens vision. Når andre aktører inden for det samme felt rammer muren på samme måde, som vi har gjort, er der flere stemmer, der siger det samme. Det vækker opmærksomhed, til tider også sympati, hos beslutningstagerne siger Bahram Dehghan. I Frederikshavn er de glade og taknemmelige for titlen first mover. Og spørger man Bahram Dehghan, kan oprigtigheden af titlen afprøves ved at sammenligne Klimakommissionens anbefalinger fra oktober 2010 med Energibyens scenarier fra oktober Med lokal, regional og national støtte har Frederikshavn vendt nedtur til fremgang på den hidtil måske mest visionære og fremadrettede måde endnu set i Danmark. Allerede nu ser fremtiden meget lysere og grønnere ud. Derfor kan man uden at tøve kalde Frederikshavn for en af Danmarks førende vejvisere til grøn vækst og bæredygtig byudvikling. På bæredygtigebyer.dk kan du læse mere om Energibyen Frederikshavn og andre byer i Danmark og udlandet, der satser på grøn vækst. Palmestrand i det nordjyske? Der tænkes utraditionelt i Frederikshavn. DET AT VæRE I FRONT MED AT SKABE EN BæREDygTIg levevej FOR SAMFuNDET KAN FORhåBENTlIgT VæRE MED TIl AT VISE VEjEN FOR ANDRE. Bahram Dehghan, projektleder for Energibyen Frederikshavn, dialog med Bæredygtige Byer, 20. oktober 2010 Foto: Venligst udlånt af Frederikshavn Kommune. I 2007 vedtog byrådet, at Frederikshavn i 2015 skulle være 100 % selvforsynende med vedvarende energi. Grønne transportteknologier og et intelligent transportsystem er blot nogle af de initiativer, der skal implementeres for at sikre en grøn- nere og mere bæredygtig udvikling i Frederikshavn by og kommune. I det hele taget har håndteringen af krisen og de efterfølgende begivenheder vist sig at være betegnende for Frederikshavns måde at sikre en fremadrettet udvikling. I Frederikshavn har det at se problemerne i øjnene og anerkende udfordringernes omfang og kompleksitet været essentielt for dels processen og dels selve udformningen af visionen, partnerskabet og scenariet Energibyen, som nu er godt på vej til at blive en realitet. Bæredygtige Byer sponsoreres af Realdania og drives af Dansk Arkitektur Center

24 Udsendt via Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K ID-nr Magasinpost UMM SCENOGRAFI - IKKE KUN FOR TEATRET Med den rigtige belysning understreges rummets karakter, og lyset bliver en del af oplevelsen. COWI tilbyder en palet af kreative lysdesignere, landskabsarkitekter og byplanlæggere, der sætter spot på de gode ideer. Belysningsarkitekt Mette Hvass Byplanarkitekt Rasmus Cassøe

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5 P D 2 O 0 V G 1 N S E 5 INDBYDESE TI PNOVSDGE 2015 DBYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE

INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE ET OVERVÆLDENDE INTELLIGENT LYSDESIGN MED 2400 LYSKILDER. ET ENESTÅENDE HUS FYLDT MED KUNST. EN AFTEN MED INTERNATIONALE OPLÆG. ET KIG BAG PANELERNE

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Midlertidig anvendelse af sted

Midlertidig anvendelse af sted [Veje til den socialt bæredygtige by] [Helsingør] [58. byplanmøde 2008] [Metodeudvikling - fremtidens byfornyelse under Velfærdsministeriet i samarbejde med Aalborg Kommune] [Anne Mette Boye] [metopos

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Skab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference

Skab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference Skab tryghed og merværdi Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder Den Trygge Kommune Konference Torsdag den 13. marts 2014 Den Trygge Kommune inviterer til

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Oplæg til program, mandag Tid Indhold Temaer Oplægsholdere mv. Økonomi Ansvar 7.30-8.30 8.30 9.00 9.00-10.00 Ankomst 10.00-12.00

Oplæg til program, mandag Tid Indhold Temaer Oplægsholdere mv. Økonomi Ansvar 7.30-8.30 8.30 9.00 9.00-10.00 Ankomst 10.00-12.00 Oplæg til program, mandag Tid Indhold Temaer Oplægsholdere mv. Økonomi Ansvar 8.30 9.00 9.00-10.00 Ankomst - Fælles velkomst - Introoplæg (brede) 13 17 Inspirationsoplæg (30min varighed + debat/ gruppediskussion):

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

MØDE KONFERENCE KURSUS

MØDE KONFERENCE KURSUS MØDE KONFERENCE KURSUS HOLD VIRKSOMHEDENS ARRANGEMENT PÅ KULTURCAFé LUDVIG I SORØ Hold dit møde din konference eller dit kursus på Kulturcafé Ludvig i Sorø Kulturcafé Ludvig kan tilbyde skræddersyede arrangementer

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Forskelle og fællesnævnere mellem lokale og na5onale besøgende

Forskelle og fællesnævnere mellem lokale og na5onale besøgende Kvalita5v brugerundersøgelse Den Gamle By December 2012 Forskelle og fællesnævnere mellem lokale og na5onale besøgende Personaer, udviklet idm. Brugerundersøgelse. Januar 2013 analyse > proces > udvikling

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Kvantitativ survey i samarbejdet med Operate i aug.-sep. 2014 Temaer: - Kendskab til app s og informationsteknologi - Brug og erfaringer med app

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere