Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Transkript

1 Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

2 Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen, 10. januar 2013

3 1) Indledende om krise og forudsigelser 2) Konkurrenceevnen 3) Arbejdsudbud og indkomstoverførsler 4) Makroøkonomisk stabilitet 5) Produktivitet, privat og offentlig sektor 3

4 Nøgletal for dansk økonomi Spanien 2012 Ledighed, brutto i pct Beskæf t igelse (20-64-årige) i pct årig rent e Lønst igningst akt, pct Offentlig saldo, pct. af BNP Bet alingsbalance, pct. af BNP Offentlig gæld, pct. af BNP Udlandsf ormue, pct. af BNP (2011) Anm.: Ledighed og offentlig gæld i Danmark og Spanien er ikke defineret helt ens Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Europa Kommissionen

5 Befolkningen i aldersgruppen år Årlig vækst, pct. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, USA Euroområdet (17 lande) Danmark 5

6 Betalingsbalancen Pct. af BNP Vare- og t jenest ebalancen Rent eindt ægt er, net t o U-landshjælp, EU-bet alinger mv. 6

7 Dansk merlønstigning i industrien Pct., år-år Procent point Dansk merlønsst igning (højre akse) Dansk løn Udenlandsk løn -3 7

8 Effektiv beskatning af ejerboliger Pct. af ejendomsværdi 2005 = 100 1, ,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, lejeværdi/ejendomsværdiskat Grundskyld Huspris (højre akse) 8

9 Velstandsudvikling BNP pr. indb. Bytteforhold Rent er Velstand i alt : ---- Gennemsnitlig årlig vækst USA 1,2-0,1 0,5 1,6 Tyskland 1,2-0,1-0,2 0,9 Sverige 1,7-0,2 0,0 1,5 Danmark 1,1 0,3 0,3 1, : USA 0,5-0,1 0,0 0,4 Tyskland 1,1-0,1 0,1 1,1 Sverige 1,7-0,2 0,0 1,5 Danmark 0,2 0,3 0,5 1,0 9

10 Offentlig og privat beskæftigelse personer personer Privat beskæftigelse inkl. orlov Offentlig beskæftigelse inkl. orlov (højre akse) 10

11 De økonomiske rammer Dansk konjunktur og nøgletal er betydeligt stærkere end i tidligere lavkonjunkturer. Men lavere vækst er kommet for at blive. Det er ikke udlandets "skyld" - vi har stort eksportoverskud. Økonomer kan vurdere helbredstilstand og tendenser. De har svært ved at forudsige vendepunkter og kan slet ikke forudsige panik. En del af konkurrenceevneforringelsen skyldes den stærke danske økonomi. Den problematiske ekstra del skyldes overophedningen frem til Konkurrenceevnen kan ikke ændre sig markant. Lønnen kan stige lidt under udlandets så længe der er konjunkturledighed. Der er ikke denne gang plads til at højere arbejdsudbud afventer højere efterspørgsel. Ros til reformindsatsen. Større danske konjunktursving. Vigtige årsager procyklisk boligbeskatning, afdragsfrie lån og procyklisk finanspolitik - er ikke adresseret. Større stødpuder er godt. Bedre hvis der også stabiliseres mere. Vi fik panik i den private sektor. Tilliden til institutionerne skal tilbage. Derfor er og bør fx finanspolitik og finansiel regulering aktuelt være strammere end i et normalt konjunkturforløb. Efterspørgslen skal komme fra private, der både har store overskud og lav rente. Vi har et stort problem med manglende produktivitetsvækst. 11

12 Generelle kommunale udfordringer Det er svært at forlade en procyklisk finanspolitik igen. Den nye udgiftsstyring bør holdes fast også når konjunkturerne på et tidspunkt bliver bedre (og krisestemningen aftager). Beskæftigelsestiltag afhænger i stigende grad af kommunernes visitation, rådighed, aktivering og kvalitet i social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsats. Lovgivning kan gøre mindre end tidligere. Kommunerne bør være årvågne overfor alle bidrag til at løfte produktiviteten i den private sektor. Kommunerne bør fremme produktiviteten i egne ydelser. Der er noget at bygge videre på. Det langsigtede dilemma: Efterspørgslen efter velfærdsservice er stigende, samtidigt med at både produktion og finansiering traditionelt helt overvejende har været offentlig og skattefinansieret. 12

13 Det tyske jobwunder Vom kranken Mann zur starken Frau

14 Antal beskæftigede Tusinde

15 Erhvervsfrekvens Tyskland Pct. 71,5 70,5 69,5 68,5 67,5 66,5 65,5 64,5 63,

16 Erhvervsfrekvenser for de årige Tyskland Danmark

17 Arbejdsløshed Tyskland Pct. 11,5 10,5 9,5 8,5 7,5 6,

18 Hvorfor klarer Tyskland sig så godt? Industriens andel af BNP: Tyskland 24 pct. Sverige 19 pct. Storbritannien 16 pct. Danmark 13 pct. Frankrig 12 pct.

19 Hvorfor klarer Tyskland sig så godt? Euroen Løntilbageholdenhed Lønspredning Kurzarbeit Øget fleksibilitet Reformer i tide

20 Hartz-reformerne ( )

21 Ledigheden

22 Hartz-reformerne ( ) Formål: Øget incitament til at søge arbejde Fokus på at få ledige i arbejde (aktivering) Et mere fleksibelt arbejdsmarked

23 Hartz-reformerne ( ) Reducering af arbejdsløshedsunderstøttelse fra 32 md. til 12 md. Sammenlægning af arbejdsløshedshjælp og socialhjælp Restrukturering og modernisering af jobformidling Liberalisering af atypiske job Nedsættelse af personskatter (57-47,5 pct.) Øget pensionsalder fra år Nedsættelse af pensionsraten -51 pct. til 43 pct. frem mod 2030

24 Resultater af Hartz-reformerne Øget erhvervsfrekvens især for ældre og kvinder Øget arbejdstid Mere fleksible muligheder for ansættelse bl.a. vikarer Blomstrende mini-job-marked - +1,6 mio. til 7,3 mio. Fra 5 mio. ledige til 2,9 mio. Rekordmange i beskæftigelse Reducerede bidrag til arbejdsløshed-, syge- og pensionskasse Relativ lavere lønudvikling i Tyskland større lønspredning Flere lavtlønnede ( ,7 pct ,6 pct. 11 pct. tjener mindre end 8,5 euro)

25 Kritik af Hartz-reformerne Et parallelt arbejdsmarked af a-typiske beskæftigelsesformer Markant stigning i antallet af såkaldte Aufstocker statsstøttede arbejdspladser Kritikere hævder, at virksomhederne har forvandlet normale jobs til minijobs En amerikanisering af arbejdsmarkedet med Working poor og ældrefattigdom

26 Vikaransatte (Leiharbeiter) Årsgennemsnit :

27 Hartz IV 4,4 mio. Hartz IV-modtagere Heraf 1,9 mio. ledige 1,3 mio. i arbejde med supplerende ydelser Grundsikring fra ca kr. Ekstra ydelser for børn Varme- og huslejetilskud Tilskud til anskaffelser

28 Overenskomster 2013 Forhandlinger med offentligt ansatte i forbundslandene krav 6,5 pct. Private område: forventes også store lønkrav og krav om at styrke vikarernes løn- og arbejdsforhold

29

30 Den demografiske udvikling i Tyskland 30

31 Serviceudgifter i Viborg Kommune 2 Danmarksrekorder -10% Serviceudgifter er udgifter til skoler, dagtilbud, ældre, voksenhandicap, administration mm pris/lønniveau Opgaveniveau Budget 2013 stiger på grund af øget central bufferpulje mv. side 31