Topskat straffer vækstiværksætteri
|
|
- Margrethe Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser i løbet af de første leveår. Dette bekræftes fx af nye studier fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. i Vækstiværksættere udfordrer, ændrer og forbedrer eksisterende produkter og processer, skaber nye markeder, og er i høj grad med til at hæve velstandsniveauet. På trods af at flere internationale målinger viser, at der er relativt få hindringer for at drive virksomhed i Danmark, halter vi bagefter mange lande i forhold til at skabe vækstiværksættere, jf. figur 1. Det hænger sammen med, at sådanne målinger sjældent siger noget om, i hvor høj grad det kan betale sig at starte en virksomhed. Den næste Skype eller Bestseller kommer kun, hvis der er strukturer, der gør det attraktivt at tage chancen og kaste sig ud i et iværksættereventyr. Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse Den økonomiske gevinst ved at blive iværksætter er usikker og afhænger, hvor meget afkastet beskattes. Skat virker hæmmende for iværksætteri, da den forværrer risikoens afskrækkende element. I dette Perspektiv sætter vi fokus på topskattens uhensigtsmæssigt hæmmende effekt på tilskyndelsen til at blive iværksætter. Beskatning forværrer risikoen ved at blive iværksætter. Figur 1 Antal vækstiværksættere i forhold til alle virksomheder Bulgarien Slovakiet Letland Luxembourg Holland Tjekkiet Estland Ungarn Portigal Rumænien Slovenien Danmark Frankrig Italien Spanien Litauen Cypern Kilde: Eurostat. 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% 1,6% 1,8% Anm.: Unge vækstiværksættervirksomheder (gazeller) defineres i Eurostats opgørelse som virksomheder op til 5 år gamle med gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på 20 pct. Andelen måles i forhold til antal ansatte. Data er for 2012 bortset fra Danmark, Litauen, Luxembourg og Slovenien (2011), Cypern (2010) og Frankrig (2009). DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 25
2 At iværksætte eller ikke iværksætte Tilskyndelsen til at blive iværksætter varierer fra person til person, men det kan ofte være et (del)mål, at overskuddet i sidste ende ikke skal være mindre end den indkomst, man mister i den periode, man bruger på at bygge virksomheden op. Iværksætteri medfører en direkte risiko for den, der tager chancen, og udfordrer det bestandige. Risikoen består fx i at miste en eventuel kapitalindskydelse i sin opstartsvirksomhed, men i høj grad også i at miste den, man går glip af i de år, man bruger på at stable virksomheden på benene i stedet for eksempelvis at arbejde i en eksisterende virksomhed. Der er ingen garanti for succes, og det er sjældent gratis at prøve. Iværksætteri er risikofyldt Ofte kræves der et højt afkast, hvis det skal kompensere for risikoen ved at starte en virksomhed. Det høje afkast bliver beskattet ekstra hårdt som følge af topskatten, og det har en negativ indflydelse på tilskyndelsen til at blive iværksætter. For at illustrere topskattens negative effekt på iværksætteri tager vi udgangspunkt i et stiliseret eksempel: Pga. af risikoen kræves et højt afkast og det beskattes hårdt af topskatten En potentiel iværksætter har valget mellem at blive iværksætter eller fortsætte som lønmodtager, f.eks. som ingeniør. Fortsætter han som lønmodtager, vil han modtage en fast løn på kr. om måneden før skat de næste tre år. ii Det svarer til en indkomst efter skat på kr. om året, eller kr. over de tre år. Vælger han i stedet at kaste sig ud i et iværksætterprojekt, vil han bruge tre år på projektet, og går i den tid glip af en. Der er 20 pct. sandsynlighed for, at projektet lykkes, og han indkasserer et afkast efter tre år. Der er omvendt 80 pct. sandsynlighed for, at projektet mislykkes, og at han efter tre år er gået glip af tre års, uden at det har givet et afkast. Da det er sandsynligt, at projektet ikke giver et positivt afkast i sidste ende, skal han i vurderingen af projektet vurdere det forventede afkast, og således tage højde for den usikkerhed, der er ved projektet. Det forventede afkast er lig afkastet ved succes ganget med sandsynligheden for succes, fratrukket tabet ved fiasko ganget med sandsynligheden for fiasko: Forventet afkast = ssh-for-succes*gevinst ssh-for-fiasko*tab Når vores potentielle iværksætter står over for valget, antager vi, at det forventede afkast efter skat skal være lig den løn, han ellers vil modtage som lønmodtager gennem de tre år. iii Figur 2 illustrerer beregningen af det forventede afkast. Som det fremgår af figuren, skal projektet give et afkast ved succes på 16,5 mio. kr., hvis afkastet lige netop skal kompensere for de tre års manglende, givet de nævnte antagelser om risiko DANSK ERHVERV 2
3 mv. Den danske topskat kræver således et særdeles højt afkast, hvis det blot skal opveje risikoen ved at fravælge en tilværelse som lønmodtager til fordel for at blive iværksætter. Figur 2 Forventet indkomst for lønmodtageren og iværksætteren Lønmodtageren Iværksætteren 3 års indkomst før skat: kr. Sandsynlighed for afkast: 20% ssh.: kr. 80% ssh.: 0 kr. Bundskat, kommuneskat mv.: kr. Afstået indkomst i 3 år: Topskat: kr. 3 års indkomst efter skat: kr. Forventet afkast før skat: 0,2 * ( kr kr.) + 0,8 * ( kr.) = kr. Bundskat, kommuneskat mv. af kr.: kr. Topskat af kr.: kr. Kilde: Egne beregninger på skatteinformationer fra Skatteministeriet. Forventet afkast efter skat: kr. Skattens indflydelse på afkastet ved iværksætteri Gevinsten ved at blive iværksætter afhænger som nævnt i høj grad af, hvor meget afkastet beskattes. Som en konsekvens af progressionen i skattesystemet (dvs. tilstedeværelsen af både en bundskat og en topskat samt bund- og beskæftigelsesfradrag), beskattes afkastet ved iværksætteri relativt hårdere end lønmodtagerindkomst. Det skyldes, at der betales topskat af en større del af indkomsten, da afkastet er større end en for at kompensere for risikoen for fiasko. Skattesystemets progression betyder, at iværksætteri beskattes relativt mere end DANSK ERHVERV 3
4 Millioner TOPSKATTEN STRAFFER VÆKSTIVÆRKSÆTTERI DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 25 DECEMBER 2015 Figur 3 viser, hvor meget afkastet ved succes før skat skal være for at kompensere for hhv. usikkerhed og skat, så det forventede afkast efter skat er lig en på ca. 1,1 mio. kr. i vores eksempel. For det første skal afkastet være ca. 9,7 mio. kr. større end den 3-årige for at kompensere for risikoen for fiasko. Dernæst skal afkastet være ca. 3,9 mio. kr. højere for at betale for bund- og kommuneskat mv. Og endelig skal afkastet øges med 1,8 mio. kr. ekstra for at betale topskatten. Som figuren viser, øges kravet til afkastet før skat altså med 5,7 mio. kr. i vores eksempel som følge af skattebetalingerne. Heraf er hele 1,8 mio. kr. for at betale topskatten. Figur 3 Hvilke dele af det krævede afkast, der kompenserer for hvad 20 Topskat Indkomstskat uden topskat Usikkerhed Lønmodtagerindkomst 16 1,8 mio. kr. 12 3,9 mio.kr. 3,9 mio.kr. 8 9,7 mio.kr. 9,7 mio.kr. 9,7 mio.kr ,1 mio.kr. Kompensation for topskat, bund- og kommuneskat mv., usikkerhed og mistet 1,1 mio.kr. Kompensation for bundog kommuneskat mv., usikkerhed og mistet 1,1 mio.kr. Kompensation for usikkerhed og mistet 1,1 mio.kr. Kompensation for mistet Kilde: Egne beregninger på skatteinformationer fra Skatteministeriet. Anm.: Figuren viser hvilke dele af afkastkravet ved iværksætteri, der kompenserer for hhv. usikkerhed og skattebetalinger, når det forventede afkast efter skat er lig en efter skat. Topskatten er en ekstra hæmsko for iværksætteri For at kompensere for usikkerheden ved at blive iværksætter, er kravet til afkast højere end lønmodtagerindkomsten. Det betyder, at topskatten straffer iværksættere hårdere end dem, der vedbliver at være lønmodtager. Figur 4 viser, ud fra vores stiliserede eksempel, hvor meget topskatten betyder for det krævede afkast før skat, for at det forventede afkast efter skat er lig den, iværksætteren kunne få ved ikke at blive iværksætter. Til sammenligning vises, hvor meget den krævede stiger for hvert topskattepoint, hvis lønnen efter skat skal være som ved nuværende topskattestats på 15 pct. Usikkerheden betyder, at topskatten straffer iværksætteri mere end lønmodtagere DANSK ERHVERV 4
5 Var topskattesatsen på eksempelvis 7 pct. i stedet for de nuværende 15 pct., ville kravet til afkastet ved iværksætteri være 4 pct. højere, end hvis topskatten var på 0 pct., altså hvis den blev afskaffet. Pga. usikkerheden ved at blive iværksætter betyder den nuværende topskat på 15 pct., at det krævede afkast før skat skal være 10 pct. højere, end hvis topskatten blev afskaffet. Til sammenligning kræves der kun en, der er 5 pct. højere, end hvis topskatten blev afskaffet, for at opnå samme indkomst efter skat. Figur 4 Topskattens effekt på og krævet afkast ved iværksætteri Effekt på krævet løn eller afkast 12% 10% Effekt på Effekt på det krævede iværksætterafkast før skat 8% 6% 4% 2% 0% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% 11% 12% 13% 14% 15% Topskattesats Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger. Anm.: Det antages, at afkastet høstes efter 3 år, og den mistede indkomst er tre års løn på kr. om måneden før skat. Der forudsættes en parallel nedsættelse af det skrå skatteloft og en uændret topskattegrænse på kr. Det er veldokumenteret, at topskatten har en negativ indflydelse på arbejdsudbuddet, da den gør det mindre attraktiv at gøre en ekstra indsats, uddanne sig mere, køre længere efter et bedre betalt arbejde mv. Som figur 4 viser, har topskatten derudover en yderligere negativ effekt på iværksætteri, da den øger det krævede afkast, der skal til, før et usikkert projekt har et tilfredsstillende forventet afkast efter skat. Det kan betyde, at færre iværksætterplaner søsættes, da færre er rentable givet usikkerheden. Topskatten kan betyde, at færre projekter søsættes DANSK ERHVERV 5
6 Boks 1 Symmetrisk beskatning af løn- og aktieindkomst Alt efter virksomhedsform vil en iværksætter blive beskattet af afkastet over indkomstskatten eller gennem den sammensatte skat på aktieindkomst. Den sammensatte skat på aktieindkomst er relevant for alle personlige aktionærer, idet overskuddet i et selskab først bliver beskattet af selskabsskattesatsen på 23,5 pct. og herefter af aktieindkomstbeskatningen på 27/42 pct. Aktieindkomst består af både aktieudbytter udbetalt af selskabet og aktieavancer ved videresalg. Aktieindkomst beskattes progressivt med en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster på op til kr. og med en skattesats på 42 pct. for aktieindkomster på over kr. i Den sammensatte aktieindkomstbeskatning beregnes ud fra den kombinerede selskabs- og aktieindkomstskattesats på henholdsvis 23,5 pct. og 42 pct.: 0,235+(1-0,235)*0,42 = 0,5563 = 55,63 pct. Til sammenligning er den øverste marginalskat på 56,45 pct. Den øverste marginalskat på og den sammensatte skat på aktieindkomst er symmetrisk. Det skyldes, at man politisk har ønsket, at det ikke skal være mere fordelagtigt for en hovedaktionær at udbetale udbytte til sig selv frem for løn man har altså ønsket at sidestille aktieindkomst med almindelig indkomst. Kilde: Empirisk effekt af høj marginalskat Ovenfor illustrerede vi med et stiliseret eksempel topskattens negative effekter på tilskyndelsen til og afkastet ved at kaste sig ud i et iværksætterprojekt i en dansk kontekst. Det er tydeligt, at topskatten har en stor effekt på det krævede afkast før skat, hvis projektet skal vurderes rentabelt i forhold til at være lønmodtager. Som vi også viste i figur 1, halter Danmark bagefter mange lande i forhold til at skabe vækstiværksættere. Ser vi igen på de 11 lande i figur 1 og sammenholder med den øverste marginalskat i de enkelte lande, er der en klar negativ sammenhæng mellem andelen af den samlede virksomhedspopulation, der er vækstiværksættere, og den øverste marginalskat, jf. figur 5. Topskatten har en negativ sammenhæng med vækstiværksætteri på tværs af lande DANSK ERHVERV 6
7 Figur 5 Øverste marginalskat og vækstiværksættervirksomheders andel af den samlede virksomhedspopulation Andel vækstiværksættere 1,7% 1,5% Slovakiet 1,3% 1,1% 0,9% Luxembourg Holland 0,7% 0,5% Estland Spanien 0,3% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Øverste marginalskat Kilde: Eurostat, OEDC og egne beregninger. Anm.: Se figur 1. Tjekkiet Ungarn Italien Slovenien Portugal Danmark For at kvalificere effekten, har vi lavet en simpel OLS-regression af sammenhængen mellem andel vækstiværksættere og den øverste marginalskat i de samme lande. Regressionen viser en signifikant negativ effekt. Resultaterne peger på, at en nedsættelse af den øverste marginalskat med 1 procentpoint vil øge andelen af vækstiværksættere med 0,016 procentpoint svarende til en stigning i andelen på 2 pct. Det begrænsede antal observationer gør dog, at den statistiske sammenhæng kan være forårsaget af flere andre faktorer. Resultaterne skal derfor tolkes varsomt. Topskatten er naturligvis ikke den eneste vigtige faktor, der spiller ind i beslutningen om at blive iværksætter. Mange bliver det bare fordi de ikke kan lade være. Som vist er der dog tegn på, at en høj øverste marginalskat er hæmmende for et lands evne til at frembringe vækstiværksættere. Den høje marginalskat øger afkastkravet, hvilket kan stoppe gode og produktive ideer fra at blive ført ud i livet. Beta-værdi Std.afvigelse p-statistik Konstant 0,81 0,566 0,19 Marginalskat -0,016** 0,007 0,058 Log(BNP_PPP) 0,054 0,04 0,206 Kilde: Eurostat, OECD, IMF og egne beregninger. Anm.: Antal observationer: 11. R 2 : 0,48. Adj.R 2 : 0,35. ** angiver signifikans ved 10%-niveau. Afhængig variabel er vækstiværksættervirksomheders andel af den samlede virksomhedspopulation fra figur 1. DANSK ERHVERV 7
8 OM DENNE UDGAVE Topskatten straffer vækstiværksætteri er 25. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 10. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til økonom Jens Hjarsbech på jhj@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit. og direktionssekretær Lotte Holmstrup. NOTER i Kuhn, J.M., Malchow-Møller, N. og Sørensen, A. Introduction to the project: Employment effects of entrepreneurs, Rockwoolfondens Forskningsenhed, november ii Analysen bygger visse antagelser. Iværksætteren går glip af 3 års løn på kr. om måneden før skat. Det svarer ca. til den gennemsnitlige månedlige bruttoløn for ingeniører og specialister ifølge Ingeniørforeningen i Danmarks lønstatistik for Der indskydes ikke kapital i projektet. Ved sænkelse af topskattesatsen sænkes det skrå skatteloft parallelt. Topskattegrænsen på holdes uændret. Der regnes ikke med overført underskud, der kan fratrækkes overskuddet efter de 3 år. Effekter på pension er ikke medregnet. Det antages, at iværksætteren er risikoneutral. Antagelserne forsimpler analysen, men påvirker ikke de kvalitative konklusioner. iii Det er en konservativ antagelse, da det betyder, at iværksætteren ikke kompenseres for den usikkerhed, der er ved at blive iværksætter. Med andre ord antages iværksætteren at være risikoneutral. DANSK ERHVERV 8
LAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereTopskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer
Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereIkke alle kommuner er på jobtoget
Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereBehov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri
Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT SIGURD MADSEN RESUMÉ Iværksættervirksomheder har en vigtig positiv effekt på udviklingen i erhvervslivet. Nye
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereDansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder
Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereKvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning
Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mere413 milliarder i investeringsunderskud
413 milliarder i investeringsunderskud AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Det er vigtigt for Danmark at tiltrække investeringer fra udlandet, da det tilfører tiltrængt kapital, fastholder og
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereMange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang
1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser
ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereMilliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land
Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereRige samfund er servicesamfund
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereE-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.
E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereE-grænsehandel koster dyrt
E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mere